Under hjelmene 2-2022

HJELMENE

De gode gamle dage

Farlig kemi i dit arbejdsmiljø

I sidste avis fortalte vi om de nye arbejdsmiljømål i Danmark, som er inden for ulykker, væsentlige fysiske belastninger og farlig kemi. Vi har rundet både ulykker og fysiske be lastninger i de seneste udgaver af Un

HJELMENE

AVISEN ER GRATIS

Under Hjelmene er en gratis avis, der udgives i fællesskab af 3F og DI.

Du kan få sendt lige så mange aviser, du vil, direkte til virksomheden.

Du skal blot gå ind på Under Hjelmenes hjemmeside på www.under-hjelmene.dk, hvor du kan bestille aviser og blive tilføjet vores abonnementsliste.

der Hjelmene, og nu er vi nået til det tredje område – det kemiske område.

Byggeriets parter har aftalt, at der i 2030 skal være 15 % færre, der ud sættes for farlig kemi i arbejdsmiljøet. Ambitionen med målet er, at arbejds pladser, hvor der arbejdes med farlig kemi, arbejder aktivt med at forebyg ge efter det såkaldte STOP-princip (se midtersiderne), og at lønmodta gere oplever, at udsættelse for farlig kemi og biologisk materiale i deres arbejde forebygges.

I dette nummer af Under Hjelme ne, ser vi nærmere på de farlige stoffer og materialer, som du risikerer at skul le arbejde med på byggepladsen. Der er en masse fagtermer inden for det kemiske område, som fx STOP-prin cippet og kemisk risikovurdering, og der er meget at holde styr på, når det drejer sig om kemikalier og materi aler med farlige indholdsstoffer. Vi dykker ned i hvad kemi er, og hvor dan I kan arbejde med at forebygge kemiske belastninger. Men det er ikke bare temaet, som handler om farlige stoffer og materialer: Rundt om i avi sen finder du artikler med forskelli ge vinkler på emnet – og selvfølgelig også alt muligt andet interessant. God fornøjelse med dette nummer af Un der Hjelmene.

AF BRITTA MØRK JOHANSEN

Krig mod kabel-kaos

En NEM-snak

Kampen mod støvet

I Den Gamle By

Tag temaet ud og hæng det op i skurvognen eller i firmaet!

Flere ting til leje

Samarbejde skaber nemmere adgang til hjælpemidler

Et samarbejde mellem STARK og Jakon A/S er med til at bane vejen for en lettere adgang til forskellige tekniske hjælpemidler. Hør bare her:

Udlejningsaftale

Vi har nu indgået en aftale med STARK, hvor vi kontakter dem, når der opstår et behov for at leje et bestemt hjælperedskab. Et eksempel er denne vinduesløfter til ovenlysvinduer (se billedet), som det nu er muligt at leje.

Opfordringen er altså, at det måske kan betale sig at række hånden ud til leverandørerne, når der er behov for at leje i stedet for at eje.

På projekter, hvor pladsen til hjælperedskaber kan være en udfordring, eller når det kun er ét vindue der skal udskiftes, har det ikke været muligt at leje det relevante hjælperedskab i form af mindre løfte

UNDER HJELMENE

Under Hjelmene er byggebranchens avis om ar bejdsmiljø. Bladet er et samarbejde mellem DI og 3F, og det er finansieret af Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Har du forslag til næste nummer af Under Hjelmene, så send en mail til Morten Broe Bichel på mb@kombic.dk.

Udgivelsesdato: 1. december 2022 Redaktionens afslutning: 10. november 2022

grej, trappeløfter eller et spånsug til indretning af et skæretelt.

Derfor havde vi i Jakon A/S en længere snak i vores arbejdsmiljøgruppe og blev enige om, at der skulle handles på udfordringen. Vi startede med at kontakte STARK Udlejning, og til vores store glæde savnede de en modpart til sparring og dialog for at finde behovet i byggebranchen og for at få indsigt i byggebranchens udfordringer. De efterlyste sim pelthen gode ideer til indkøb af løftegrej, som ingen andre kunne tilbyde.

Behov

Vi afholdt et møde i Jakon A/S, hvor vi gennemgik de projekter og udfordringer, der var svære at løse. Det gav et billede af de opgavetyper, hvor vi ikke

kan få de rigtige hjælperedskaber til at løse opgaven med, og hvor der er mangler i udlejningsbranchen. Det drejer sig fx om et løftegrej til ovenlysvinduer, der sælges hos Velux, som var umuligt at leje. Den type hjælperedskaber er oftest for små til, at udle jerne har dem til udlejning, og derfor kan de kun købes.

Udfordringen ved at købe det mindre løftegrej:

• Det skal vedligeholdes og efterses, hvilket kræver en medarbejder, der har den rette erfaring

• Det bliver i mange tilfælde ikke brugt så tit - nog le gange kun én gang

• Det kræver lagerplads og styring

• Det kan være svært at formidle til de ansatte, at man har den type hjælperedskab, og derfor bliver redskabet ikke brugt

AF JESPER KRAG CHRISTIANSEN

Redaktionen:

Britta Marie Mørk Johansen DI

Flemming Hansen 3F

Anton Helland Christensen 3F

Linda Hansen Petri & Haugsted A/S

Mette Karlshøj Kemp & Lauritzen A/S

Carsten Bisgaard BMI Danmark

Mette Bach Christensen CG Jensen

Lars Kjøller-Block A. Villadsen A/S

Henrik Storgård Jensen Enemærke & Petersen A/S

Lars Olsen            Byggeriets Arbejdsmiljøbus

Jesper Krag Christiansen Jakon A/S

Morten Broe Bichel Chefredaktør

Mette Møller Nielsen Ansvarshavende redaktør, DI

Stibo Complete Layout og design

Stibo Complete Tryk, 70g offset Oplag 36.000

OPSLAGSTAVLEN

Sidste udkald for Arbejdsmiljøpuljen

Skynd jer, for ved årsskiftet er det slut!

Under Hjelmene har set nærmere på de første 60 byggevirksomheder, som har fået tilskud fra arbejdsmiljøpuljen. ALLE har de brugt puljen til at afprøve tekniske hjælpemidler – og nogle få har desuden søgt tilskud til arbejdsmiljørådgivning og sundhedsfremme.

Husk nu, at I også kan nå at søge - lidt endnu - og få 80 procent af lejeudgiften til et teknisk hjælpemiddel dækket i op til tre måneder. Eneste krav er, at I er højst 100 ansatte i virksomheden, og at I søger nu. Få evt. hjælp til ansøgningen af konsulenterne fra Byggeriets Ar bejdsmiljøbus og/eller af konsulenttjenesten i BFA Bygge og Anlæg.

Skan QR-koderne og bliv inspireret.

MORTEN BROE BICHEL

AF

Her på siden vil vi gerne opleve en levende debat om arbejdsmiljøet på byggepladserne. Brok vil blive accepteret, men kun hvis det følges op af konkrete forslag til forbedringer.

Så fat pennen, computeren eller telefonen og kom med din mening i DeBatMan. Skriv til Under Hjelmene via vores hjemmeside www.under-hjelmene.dk

Hvem ejer støvet?

Husk at få aftalt, hvem der tager sig af støvet.

Den lette ……..

Ugentlige rengøring udført af en ekstern virksomhed, hvor regningen fordeles på alle entreprenører. Det giver dog en uligevægt over for dem, der er gode til at gøre rent, da det jo ikke er alle, der støver lige meget.

Hvem kender ikke udfordringerne med de små såvel som store støvbunker på byggepladsen, som ingen vil kendes ved. Hvem ejer støvet og hvem skal gøre rent? Oftest giver det anledning til, at der kommer flere og flere små bunker af støv, som ingen ejer eller fjerner.

Jeg har spurgt et par håndværkere, og har fået deres for slag ud fra scenarier, de selv har oplevet.

AF JESPER KRAG CHRISTIANSEN

Enkelte byggepladser bruger princippet med at modtage og aflevere et arbejdsområde. Det vil sige, at håndværkerne melder klar, når de forlader et arbejdsområde, og modtager området med accept, så hver håndværker rengør efter sig selv. Det giver den bedste balance i regnskabet og alle er glade.

Byggeleder Koordinator

Så er der byggelederen og arbejdsmiljøkoordinatoren, som dagligt runderer byggepladsen (en støv-betjent). De bestiller rengøring, hvis behovet opstår, men de fleste håndværkere synes, det er irriterende at høre på - og hvorfor skal der være en støvbetjent på byggepladsen, når alle ved hvem der støver?

Så er der fredagsoprydning. Det giver dog udfordringer i løbet af ugen, hvor støvet hober sig op, og det giver en dårlig undskyldning for at lade støvet ligge indtil fredag.

Fagene kan også tildeles et ar bejdsområde, hvor hvert fag står for at rengøre en etage eller et arbejdsområde. Det fordeles så efter entreprisestørrelse.

Procesleder Formand Tømrersvend

Der er blevet taget rigtig godt imod NEM-snak

NEM-snak tager det svære ud af risikovurderingen

I NEMbyg er et nyt begreb ved at brede sig blandt medarbejderne: NEM-snak. Under Hjelmene har haft fat i ar bejdsmiljøkoordinator Carina Iversen Grau, for at høre mere om, hvad det egentlig drejer sig om.

hele vejen rundt om arbejdsmiljø, sik kerhed og risiko. Ikke kun i forbindel se med nye opgaver, men også i det daglige arbejde. Så at sige, så det ind bygges i virksomhedens DNA.

- Det startede egentlig tilbage i januar, hvor vi prøvede, om vi kunne finde en måde, så arbejdet med risikovurdering og APV var nemmere og mere nær værende for medarbejderne. Det blev så også startskuddet til et forløb i BFA Bygge og Anlæg, Konsulenttjenesten, hvor hele arbejdsmiljøorganisationen var med inde over, så vi kunne få alle gode tanker i spil, fortæller Carina Iversen Grau.

Det der var opgaven, var at få skabt både et begreb og noget indhold, som var nemt at huske og bruge. Og som samtidig kunne sikre, at man kommer

- Det var jo oplagt at lege videre med bogstaverne i NEMbyg. Det blev så til: Nulstil, Etabler og Materiel. Og efter en del brainstorm synes vi, at vi også fik fat i de spørgsmål, som nogle gange går tabt, når man arbej der med APV og risikovurdering, siger Carina.

Synlighed om sagen

I forbindelse med arbejdet med NEMsnak, er der også blevet fremstillet nogle illustrationer, som understøtter de tre fokusområder og de underlig gende spørgsmål. De kommer nu ud og hænge som plancher i skurvogne ne, så de er synlige og kan bruges til en daglig inspiration til NEM-snak. Tilsvarende er der også lavet krus med illustrationerne på. Krusene er fordelt rundt i hele firmaet.

ETABLER

NULSTIL

Er arbejdsområdet opryddet/rengjort?

Er der ordentlige adgangsforhold?

Er der tilstrækkeligt med lys på arbejdsområdet?

Kender du din arbejdsopgave?

Kender du risikoen ved din arbejdsopgave, og har du forholdt dig til den?

Er der styr på vinterforanstaltninger? (1.10 31.3)

Har du det rette værktøj parat?

Har du styr på dit støj?

Har du styr på dit støv?

Har du dine personlige værnemidler?

Har du styr på dit strøm, og har du hængt dine kabler op?

Der er blevet taget rigtig godt imod NEM-snak. Medarbejderne kan sagtens se ideen, og det er også menin gen, at vores plancher skal kunne bru

MATERIEL

Har du de materialer du skal bruge?

Er dine materialer placeret hensigtsmæssigt i forhold til dine arbejdsopgaver?

Skal du bruge tekniske hjælpemidler til at udføre dine arbejdsopgaver?

Har du styr på dit affald?

Har du styr på din kemi? Tjek din kemiske risikovurdering

ges, når der afholdes fx opstarts- eller byggemøde, hvor der så kan skrives di rekte på planchen med dato, byggesag og de forhold, som gør sig gældende. Så kan man jo fotografere planchen efterfølgende og vedlægge den sagen. Det giver måske mindst lige så meget mening, som en 18-siders rapport.

Udbredelse

Det er en forhåbning, at NEM-snak kan brede sig til alle faser af byggepro cessen, fortæller Carina:

Det er jo også relevant at alle spørgsmålene er indtænkt i både til buds- og projektfase. Det vil give så meget mening, hvis de tanker, som ligger i NEM-snak gør sig gældende allerede fra tidligste færd. Der er in gen tvivl om, at det vil gavne arbejds miljøet helt enormt, hvis det er tænkt ind lige fra starten.

AF MORTEN BROE BICHEL

Jeg tænker ny og gammel kemi. Den gamle kemi er jo ikke altid lige til at se, så det er vigtigt at læse miljørapporten og formidle det ud, så alle forstår situationen og ved hvilke forbehold der skal tages.

VOXPOP

Jeg tænker, at støv også er kemi. Vi skal risi kovurdere vores støv, opsamle støvet, og tænke på hinanden. Stø vet hænger jo i luften i mange timer. Jeg tænker også støvsuger - den er min bedste ven, når det gælder støv, men den skal vedligeholdes på daglig basis og tømmes regel mæssigt, og det gøres nok ikke godt nok.

Så siger jeg PCB, fortidens synder. Jeg siger også, at byggebranchen har en masse kemi, som vi måske ikke altid er klar over om, er skadelig. Husker vi at se efter i databladet? Vi bruger jo kemi næsten på daglig basis, så vi bliver udsat for en del kemi gennem et arbejdsliv.

Når jeg siger kemi, hvad siger du så?

STOP:

Hvordan forholder du dig til din daglige brug af kemiprodukter?

Det er ofte byggeledelsen, der laver de nødvendige risikovurderinger, men det er dig, som har fingrene nede i produktet og kender konse kvenserne i brugen af kemiproduk terne.

METTE KARLSHØJ

I CG Jensen A/S er det formændene, som udarbej der lokale lister for de produkter, som er til rådighed på byggepladsen. De laver kemiske risikovurderinger, hvor det beskrives, hvordan et produkt skal bruges, og hvilke forholdsregler, der skal tages. Her vurderes det blandt andet, om der findes andre produkter, som er mindre farlige for medarbejderne. Instruktionen gives til håndværkerne, så alle kan arbejde sikkert.

Alt materiale hænges op i materiale-containeren, så håndværkeren nemt kan forholde sig til de enkel te produkter -herunder hvilke personlige værnemid ler, der skal bruges.

Dette er én måde at tilgå arbejdet med kemiske produkter på. Du kan også selv tage stilling til, om I på din plads bruger de mindst farlige stoffer, og om I nu også får brugt dem rigtigt. Det kan du ved at bruge STOP-princippet, som du også kan finde på temaets midtersider.

STOP går i al sin enkelthed ud på først at se på, om produktet kan erstattes (Substitueres) af noget mindre farligt. Herefter om der er nogle Tekniske foranstaltninger der kan mindske risikoen, fx et sug eller om arbejdet kan Organiseres ander ledes. Sidst men ikke mindst, kan I se på hvilke Personlige værnemidler der kan beskytte den enkelte mod skadelig kemi.

Et eks. på kemiske risikovurderinger, her som QR-koder på pladsen. HUSK, at risikovurderingerne skal kunne tilgås af ALLE.

AF JESPER KRAG CHRISTIANSEN

AF

Vi har spurgt koordinator i Jakon, Brian Larsen, om kemi.

Tænk dig godt om, hvorvidt det er nødvendigt

PU-skum FÅ LÆST OP

De vigtigste regler ved anvendelse af PU-skum

Risiko ved anvendelse MED isocyanater:

• Beholder under tryk. Kan sprænges ved op varmning.

• Yderst brandfarlig aerosol.

• Kan forårsage allergisk hudreaktion.

• Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding.

• Mistænkt for at fremkalde kræft.

• Kan forårsage organskader ved længerevaren de eller gentagen eksponering.

• Kan skade børn, der ammes.

• Forårsager alvorlig øjenirritation.

• Forårsager hudirritation.

• Kan forårsage irritation af luftvejene.

Tænk jer godt om, inden I vælger PU-skum MED isocyanater - for der findes talrige alternativer UDEN.

Personer med astma, eksem, konstaterede lun gelidelser eller konstateret hud- og luftvejsallergi over for isocyanater må ikke arbejde med isocya nater.

HENRIK STORGÅRD JENSEN

Find og forebyg risici – trin for trin efter STOP princippet

Trin 1 – Substitution

Man skal fjerne isocyanatholdige produkter eller er statte dem med mindre farlige produkter, hvis det er teknisk muligt.

Trin 2 – Tekniske foranstaltninger

Hvis det ikke er muligt at substituere fuldt ud, skal arbejdsgiveren begrænse de ansattes udsættelse for isocyanatholdige produkter, fx indkapsling af ar bejdsprocessen eller procesventilation.

Trin 3 – Organisatoriske foranstaltninger

Hvis substitution eller tekniske foranstaltninger ikke er muligt, så skal man begrænse antallet af ansatte, som risikerer udsættelse, ved at afgrænse området, henlægge arbejdet med isocyanatholdige produkter til særlige rum eller særlige tidspunkter.

Arbejdsstedet skal være afmærket med advarsel stavler, som fx skiltning om isocyanatarbejde. Der skal også være skiltning ved opbevaring af isocyanat holdige produkter i beholdere og rør.

Trin 4 – Personlige værnemidler

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte bliver beskyttet mod udsættelse for isocyanat holdige pro dukter, ved hjælp af egnede personlige værnemidler.

Personlig hygiejne:

På byggepladser:

• Bade- og omklædningsfaciliteterne kan etable res i en mobil kabine eller skurvogn. Vandhane skal være med håndfri betjening.

Fra service bil:

Brug de værnemidler, der fremgår af sikkerhedsdata bladet, typisk dragt, nitril handsker, åndedrætsværn og beskyttelsesbriller med sideskjold.

Åndedrætsværn skal kun anvendes ved arbejde indendørs, hvor arbejdsstedet er dårligt ventileret eller hvor sikkerhedsdatabladet anviser det.

MAL kode:

• Ved brug af PU-skum bør der vælges produkt, hvor tallet før stregen ikke overstiger 2-. Ved pro dukter, hvor tallet før stregen er større end 2-, skal der mindst anvendes egnet gasfiltermaske.

• Bemærk, at der i stillestående luft, nicher og lign. skal anvendes egnet gasfiltermaske, hvis tallet før stregen er 1- eller mere.

Uddannelse

Før man påbegynder arbejde med skum- og fuge produkter, som indeholder epoxy eller isocyanater fra en lukket emballage, skal man have gennemgået en særlig uddannelse af 1 dags varighed med mindre man allerede har gennemgået den særlige uddannel se af 2 dages varighed.

• Skal man have en hygiejne station i sin bil med papir, vand beholder med håndfri betjening samt sæbe.

• Desuden skal det sikres at forurening fjernes ved kilden, ved ikke vel ventilerede arbejdssteder, fx ved mekanisk ventilation og, at der ikke er andre der bliver påvirket af isocyanat.

• Ved kortvarige opgaver af en varighed på højest 3 dage/6 manddage, kan bad og omklædning foretages i virksomheden, hvor den ansatte starter og slutter arbejdsdagen. Vand og håndrensemidler skal medbringes i servicebilen. Vandet kan evt. medbringes i en stor vanddunk med hane, som ikke må være håndbetjent.

Du kan læse mere i Bran chevejledning om epoxy og PU-skum fra lukkede emballager ved at skanne QR-koden her.

Hygiejneforanstaltninger på byggeplads med skurvogn:

AF

Det har stor betydning, at alle er godt informeret

EN STØVPLAN GØR ORD TIL HANDLING

Når støv skal i fokus og støvmængden skal nedbringes på byggepladsen, er det vigtigt, at man også ved hvordan man skal gribe det an. På byggeplad sen i Jakon går man systematisk til værks med et skema, der beskriver hvordan støvet skal håndteres ved kilden, i forhold til arbejdsopgaver ne på byggepladsen. Derudover taler man om adfærd og handlemulighe der - lige fra starten.

- Det handler meget om at få sagt tin gene højt, så alle hører det, og så der ikke er nogen, der er i tvivl om, at vi

alle skal arbejde på at få støvmæng derne nedbragt på pladsen, fortæller arbejdsmiljøkoordinator i Jakon, Bri an Larsen.

- Derfor har vi også et opstartsmø de for alle, når vi starter på en plads, hvor vi også får talt om adfærd, og om hvordan man i praksis kan få styr på støvet, siger Brian.

Et af de centrale værktøjer i støv planen er et skema, hvor man på den ene led kan se forskellige typer af overflader og materialer, og på den anden led kan man se de forskellige

HVERDAGENS HELT:

Arbejdsmiljørepræsentanten

Under Hjelmene har netop gennem ført en rundspørge blandt læserne af avisen for at høre, om der er ting og emner, som vi skal gøre noget ekstra ud af. Helt generelt er I godt tilfred se med avisen, men der er faktisk et par svar, som beder os om at huske at rose arbejdsmiljørepræsentanterne og det kæmpe arbejde, de gør ude på pladserne.

Derfor vil vi da heller ikke holde os tilbage for at huske alle på, hvor vig tigt det er at få valgt en arbejdsmiljø repræsentant.

Branchefællesskabet for Arbejds miljø i Bygge & Anlæg har udgivet en god håndfuld branchevejledninger om arbejdsmiljøarbejdet i virksomhe der af forskellig størrelse og om valg

af arbejdsmiljørepræsentant. Dem kan du finde på www.bfa-ba.dk . Her er der også beskrivelser af arbejdsmil jørepræsentantens rolle, om valg og om de obligatoriske kurser, det kræ ver, for at man kan virke som arbejds miljørepræsentant.

Regler og hverdagens helte Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Bam-bus, har lavet en kort film, hvor du kan høre mere om rollen som arbejdsmil jørepræsentant og om de forskellige regler, der er. Her kan du også møde både arbejdsgivere og arbejdsmiljø repræsentanter, der fortæller om op gaven, om den betydning den betyd ning, det har for firmaet, at der er en velfungerende arbejdsmiljøorganisa tion – OG en god arbejdsmiljørepræ

arbejdsopgaver, som fx boring, ril lefræsning eller skæring. I selve ske maet kan man så aflæse, hvilke krav byggepladsen stiller til arbejdsopga ven, og om det så betyder, at man skal bruge fx processug.

En del af PSS’en - Støvplanen er en del af Plan for sik kerhed og sundhed (PSS), og derfor er det også meget mere end et værk tøj. Det er simpelthen en fast del af de regler og rammer, der er på byg gepladsen.

På opstartsmødet er der også en gennemgang af de konkrete måder, som man kan fjerne støvet på. Det betyder også, at alle opfordres til at gennemføre en løbende rengøring af pladsen.

- Og løbende rengøring kan i den forbindelse sagtens betyde adskillige gange om dagen, fortæller Brian Lar sen. Det handler jo også om respekt for hinanden, når man overlader et område til andre. Så skal det jo være rent og ryddeligt.

En anden vigtig ting er, at holde gulvet rent og ryddeligt.

Brian synes, at der er blevet taget rigtig godt imod indsatsen mod støv, og han vurderer, at det har stor betyd ning, at alle er godt informeret, og at de ved, hvad de skal gøre.

Se mere om støvplaner på side 15.

sentant. Kort sagt se filmen og mød nogle af hverdagens helte. Måske er du selv en af dem?

Under alle omstændigheder: Tak for arbejdsmiljøindsatsen til alle ar bejdsmiljørepræsentanter – både tid ligere, nutidige og fremtidige.

MORTEN BROE BICHEL

Skan

AF MORTEN BROE BICHEL

QR-koden og se filmen om valg af arbejdsmiljørepræsentant.

De gode gamle dage

Et af de steder, hvor man kan op leve gamle håndværksfag og det dertil hørende arbejdsmiljø, er i Den Gamle By i Aarhus. Museet tilbyder rundvisninger, hvor man kan få beretninger fra Den Gamle Bys egne håndværkere, der kan fortælle om de klassiske byggefag, og om hvordan de bru ger de gamle teknikker, som hol des i live, når husene restaureres. Med i fortællingerne er også nogle overraskende detaljer om arbejds miljø og arbejdsredskaber, som på halsbrækkende vis demonstrerer, hvordan sikkerhed og sundhed på byggepladsen så ud i de gode gamle dage.

AF MORTEN BROE BICHEL

Støv er også kemi

I tænker måske ikke lige på, at også støv er en del af det kemiske område – og hvorfor så det? Støv er både generende og sundhedsskadeligt. Det me ste byggestøv indeholder kvarts- og træstøv, som er kræftfremkaldende.

Hvor kommer støvet fra?

Støv kommer fx fra sand, grus, mørtel, sten, ce ment, beton og træ, men der udvikles også støv i forbindelse med håndtering af emballerede tørpro dukter, som fx tørmørtel, fliseklæb, spartelmasse og lignende.

Derudover forekommer støv også, når I bearbej der byggematerialer og -elementer, specielt med hurtigtgående værktøj. Det drejer sig fx om støv fra savning, boring, slibning, fræsning og nedbrydning af beton og teglprodukter, træ, gips, granit, plast, glas, malerprodukter osv.

Hvad er det farlige i støv?

Det er især de helt små støvkorn og fibre, som re spirabelt kvartsstøv, asbest, træstøv, støv i nano størrelse m.m., der er skyld i de alvorligste skader. De kan nå helt ud i lungernes yderste forgreninger, hvor de over en årrække kan udvikle alvorlige syg domme, som fx KOL (Kronisk obstruktiv lunge sygdom), stenlunger og kræft. Visse andre støvarter kan desuden fremkalde overfølsomhedsreaktioner i luftvejene, oftest astma og høfeber. Det viser sig ved irritation af slimhinderne i øjne og luftveje, og mærkes som kløe og svie, og ved at øjnene løber i vand. Halsen og svælget føles tør, og man hoster og nyser. Støv kan også irritere huden, som udtørrer og bliver rød og medfører eksem1

1 Branchevejledning om støv på byggepladsen fra BFA Bygge og Anlæg.

Arbejdstilsynet har fokus på støv Lige nu har Arbejdstilsynet fokus på støv, når de kommer på tilsyn. De vil se på, hvordan I håndterer støvende arbejde.

Arbejdstilsynets råd er:

• Vælg de mindst støvende metoder

• Sæt sug på maskinerne

• Isoler støvende arbejde

Og når I er færdige med arbejdet:

• Støvsug (Klasse H) eller vask overflader

• Luft ud eller brug en luftrenser

Arbejdstilsynets råd er også, at I skal supplere med et egnet åndedrætsværn, hvis støvet ikke kan fjer nes tilstrækkeligt på andre måder. Behold ånde drætsværnet på, indtil I har fjernet støvet.

AF BRITTA MØRK JOHANSEN

Samarbejd med producenten om forbedringer til hele byggebranchen

Støv, støv, støv!

Alle steder i byggebranchen skal vi forholde os til støv. Vi finder den mest støvfri arbejdsmetode, de mindst støvende materialer, og vi instruerer vores medarbejdere og kollegaer i at arbejde korrekt og bruge sug på alt værktøj, hvor det kan bruges. Men hvad med producenterne - husker vi at ind drage dem i vores udfordringer? Ikke kun når de skal sælge et produkt, men også når de skal udvikle deres eget produkt. Arbejdstilsynet nævner en gang imellem, at der skal støvsuges bedre omkring vores flæksav, men det kunne da være meget fedt, hvis nu flæksaven selv opsamlede alt støvet! Så skulle der

gøres mindre rent, og medarbejderne ville arbejde i områder med mindre støv - det ville da være genialt.

Kontakt med producenten

I Jakon A/S har vi derfor valgt at kontakte vores producenter, når der opstår en udfordring, for at inddrage dem i processen med at løse de udfordrin ger der kan opstå, og hvor det eksisterende værktøj ikke opsamler støvet godt nok. Det blev modtaget med stor glæde fra producenterne, fordi de netop mangler den viden vi som entreprenør ligger inde med, da de kender ikke håndværkerens arbejdsru tiner og opgaver.

Mere vejledning

Hvis I vil finde mere vejledning om, hvordan I kan forebygge støv, kan I læse branchevej ledning om støv på byggepladsen fx ved at skanne denne QR-kode.

Vær opmærksom på, at støv fra asbest og PCB har helt særlige regler og krav til sikker hed og beskyttelse. Besøg asbest-huset.dk og branchevejledningen renover-sikkert.dk. Her er meget mere om støv og renovering.

Og husk også, at BFA Bygge & Anlæg har en landsdækkende gratis konsulenttjeneste, der kommer ud til jer og hjælper med arbejds miljøudfordringer, som fx byggepladsstøv. Der tilbydes en screening af jeres arbejds miljø i virksomheden eller på byggepladsen, hjælp til konkrete arbejdsmiljøudfordringer eller et længere forløb, hvor I arbejder med vaner og sikkerhedskultur i jeres virksomhed.

Vi har startet et større samarbejde op med producen ter og udlejere af materiel, hvor vi mødes ude på byg gepladsen, hvor udfordringerne er, for så at udvikle videre på det eksi sterende værktøj. Medarbejderne, som oftest ligger inde med en mulig løsning, bliver inddraget.

På billedet er det Bosch, som demonstrerer en af vores ældre flæksave og deres nye H-klasse støvsu ger. Samtidig tages en snak om forbedring af værk tøj til opsamling af støvet.

AF JESPER KRAG CHRISTIANSEN

Kemi i arbejdsmiljøet

Som medarbejder i bygge- og anlægsbranchen kan du komme i kontakt med farlige stoffer og materialer. I dette tema har vi fokus på nogle af de farlige stoffer og materialer, som du kan støde på i forbindelse med arbejdet. Vi har et skema med på bagsiden af te masiderne, hvor du nemt kan få et overblik over en lang række af de krav, der stilles, når du arbejder med helt specifikke stoffer, og herunder også, om der er særlige krav til uddannelse og personlige værnemidler. (Skemaet omfatter naturligvis ikke alle forhold og al den kemi, som du kan møde på byggepladsen - men det er i mange tilfælde en god håndsrækning i hverdagen). Tag evt. skemaet ud –og hæng det op i skurvognen. God læselyst.

AF BRITTA MØRK JOHANSEN

Læs mere her i TEMA’et

Kemi i byggeriet Renovering

1. Skimmelsvampe

1.Skimmelsvampe

Findes mange steder i alle typer byg ninger, både i nye og ældre bygninger hvor der har været fugtigt.

Findes mange steder i alle typer bygninger, både i nye og ældre bygninger hvor der har været fugtigt.

2. Bly

2.Bly

Kan fx findes i maling på ældre byg ninger, oftest på udvendige vindu espartier og gamle inddækninger.

Kan fx findes i maling på ældre bygninger, oftest på udvendige vinduespartier og gamle inddækninger

STOP før du bygger!

S Substitution, kan produktet erstattes ternativ, eller kan processen være en anden?

Risiko: Irritation i øjne, næse og øvre luftveje, hovedpine, træthed, hoste og hududslet samt allergi og anden overfølsomhed.

Risiko: Irritation i øjne, næse og øvre luftveje, hovedpine, træthed, hoste og hudslet samt allergi og anden overføl somhed.

T Tekniske foranstaltninger, hvilke tekniske kan hjælpe til at mindske risikoen?

O Organisatoriske foranstaltninger, på en måde så man ikke bliver udsat for

Risiko for hjerneskader: irritabilitet, nedsat koncentrationsevne og svigtende hukommelse , samt nedsat nyre og hjertefunktion.

Risiko: Skader på nervesystemet, hjer nen, nyrerne og mave-tarmkanalen. Bly kan nedsætte evnen til at få børn for både mænd og kvinder samt give fosterskader. Visse blyforbindelser er desuden kræftfremkaldende

P Personlige værnemidler, hvilke tekniske skytte den enkelte mod skadelig kemi?

3. Asbest

3.Asbest

Kan fx findes i eternittage, aftrækskanaler, rørisolering, væg- og loftsplader, fliseklæb, gulvbelægninger m.m. fra før 1990

Kan fx findes i eternittage, aftrækskanaler, rørisolering, væg og loftsplader, fliseklæb, gulvbelægninger m.m. fra før 1990

R is ik o : F o rs k e llig e k ræ ftty p e r, fx lu ng eh in d e kræ ft, lu n ge kræ ft o g asbestose

Risiko: Asbest kan give asbestose og kræft i lunger og lungehinder. Personer, der ryger og samtidig er udsat for asbest, har en stærkt forøget risiko for at få lungekræft.

4. PCB og klorerede paraffiner

4.PCB og klorede paraffiner

Kan fx findes i fugemasser, forseglingslim til termoruder, gulvlak, maling, blødgører i fuger omkring døre, vinduer, elektriske installationer m.m. i årene 1950- 2012

Kan fx findes i fugemasser, forseg lingslim til termoruder, gulvlak, ma ling, blødgører i fuger omkring døre, vinduer, elektriske installationer m.m. i årene 1950-2012

Risiko: Ved længerevarende udsættel se ophobes PCB i kroppen. PCB anses generelt for at være kræftfremkalden de. PCB kan desuden have fosterska dende effekter samt nedsætte for plantningsevnen.

Risiko: skader på hud, forplantningsevne, og ophobning af PCB i kroppen er sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være kræftfremkaldende.

5. Gammel mineraluld

5. Gammel mineraluld

Kan fx findes i vægge, lofter og etageadskilelser.

Kan fx findes i vægge, lofter og etageadskillelser.

6. Kvartsstøv og cementbaserede

Kan fx findes i tegl, beton, ved slibning og boring.

Risiko: Fibre af gammel mineraluld (fra før 1997) er i henhold til EU’s forordning om klassificering, mærk ning og emballering (CLP) klassificeret som muligt kræftfremkaldende – selvom der ikke er videnskabelig enighed herom.

Risiko: Svie og tilstopning i næsen, kløe og svie, små sår i øjets slimhinde. Kan over tid medføre bronkitis og støvlungesygdomme. Mineraluld fra før 1997 mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Risiko: Respirabelt støv irriterer ophobet i lungerne på den giver risiko for udvikling af Sygdommene viser sig ved

byggeriet Nybyg

bygger!

erstattes med et mindre farligt alanden?

tekniske hjælpemidler, fx sug,

kan arbejdet tilrettelægges for kemisk risiko så længe? tekniske hjælpemidler kan bekemi?

10. Maling, lim, organiske opløsningsmid ler o.l.

Kan fx findes i rustbehandling, overflade behandling, obs på MAL-koder (jo højere nummer, jo farligere!).

Risiko: Kan fremkalde hudirritation/eksem, astma, allergi, øjenirritation, organ-og hjerneskade, forgiftning og forskellige kræftformer.

9. Epoxy og isocyanater

Kan fx findes i gulvbelægninger, flise fuger, PU-skum, tætningsmateriale og klæbemidler.

Risiko: Kontakteksem (overfølsom hedseksem), rødme, kløe, småknopper og væskefyldte blærer. Kan fremkalde eksem og allergisk astma. Flere isocya nater er mistænkt for at kunne frem kalde kræft og er på Arbejdstilsynets kræftliste.

8. Træstøv

Kan fx findes i alle former for træ, både friskt og trykimprægneret.

Risiko: Træstøv kan udtørre huden og slimhin derne samt irritere luftvejene og slimhinderne. Træstøv kan give næsekræft og kan i forskellig grad fremkalde allergi. Støv fra løvtræ er farligere end støv fra nåletræ.

Søg mere viden

cementbaserede produkter

beton, glas, mørtel, i poser og sække samt

irriterer slimhinderne og bliver den person, som indånder det. Det af silikose (stenlunge) og lungekræft. ved hoste og tiltagende åndenød.

7. Andet byggepladsstøv

Kan fx findes i sten, grus, sand m.m., der trækkes ind i byggeriet via adgangsveje osv.

Risiko: KOL og andre luftvejssygdomme.

Kemi i byggeriet er et meget komplekst område. Siden her giver et lille overblik over nogle af de ting, man skal være opmærksom på. Se også på skemaet på den næste side, hvor du blandt andet kan se mere om uddannelseskrav.

Du kan også finde meget mere om reno vering og kemi på hjemmesiderne www.renover-sikkert.dk og på www.asbest-huset.dk

Desuden er der også god viden at hente på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk

Arbejde med nye materialer

Materiale Krav til uddannelse Håndtering og forebyggelse Personlige værnemidler Bortskaffelse

Generelt ved arbejde med nye materialer: Tjek sikkerhedsdatabladet. Udarbejd kemisk APV. Brug støvsugere og luftrensere til at fjerne støvet. Cement-produkter Ingen

Undgå indånding af støv. Brug blandemaskiner og værktøj med sug og spande med låg. Undgå direkte kontakt med huden.

Maling, lime, organiske opløsningsmidler o.l.

Ingen

Epoxy og isocyanater Krav om epoxy uddannelse. 2 dage for arbejde med åbne beholdere, 1 dag for fugning med lukkede beholdere.

Træstøv

Andet byggepladsstøv (fx fra tegl, beton, gips, sten, mørtel, grus, sand m.m.)

Ingen

Vælg altid det mindst skadelige produkt. Følg leverandørens brugsanvisning (sikker hedsdatablad) og læg mærke til de advarsler, der er angivet (faresymbol, H- og P-advarsels sætninger og MAL-kode).

Ud over producentens sikkerhedsdatablad, skal arbejdsgiveren udarbejde en kemisk risikovur dering, der bl.a. skal oplyse hvad stoffet inde holder, udhærdningstiden og om der frigives isocyanater under arbejdet.

Undgå indånding af træstøv, der kan være kræftfremkaldende. Brug skære- og slibemaski ner med sug.

Ingen Byggepladsstøv er skadeligt og kan være kræftfremkaldende. Undgå derfor støvudvik ling ved at bruge støvsvage arbejdsmetoder og produkter. Fjern støvet hvor det udvikles. Brug sug, luft ud eller brug luftrenser.

Brug åndedrætsværn hvis støvudvikling ikke kan undgås. Minimum P2 filter. Brug handsker hvis hudkontakt ikke kan undgås

Hvis et produkt er faremærket, så brug de personlige værnemidler, der står på emballagen eller sikkerhedsdatabladet.

Der er mange typer handsker og ånde drætsværn. Vælg de rigtige.

Brug de værnemidler der fremgår af sikker hedsdatabladet, typisk dragt, nitrilhandsker og åndedrætsværn.

Der skal være separat omklædningsrum med ikke-håndbetjente vandhaner, bruserum med koldt og varmt vand, sæbe, håndklæder og hudcreme.

Hvis støvet ikke kan undgås, brug ånde drætsværn med minimum P2 filter. Støvsug efterfølgende.

Hvis støvet ikke kan undgås, brug ånde drætsværn med minimum P2 filter. Støvsug efterfølgende med H-støvsuger. Ved ophold i støv over tre timer, brug fra starten tur bofiltermaske eller luftforsynet åndedrætsværn.

Som almindeligt byggeaffald

Som almindeligt byggeaffald med mindre andet fremgår af emballagen.

Alt hvad der har været brugt til epoxyarbejdet skal lægges i særlige affaldsbeholdere mærket ”Epoxy affald – PAS PÅ – eksemfare”, dvs. rester, tom emballage, kasseret arbejdstøj, brugte éngangshåndklæder m.v..

Som almindeligt byggeaffald

Følgende produkter kræver særlig opmærksomhed, men kan ikke finde plads i dette skema: Forurenet jord, asfalt, formolie, svejserøg, mineraluld og nano-produkter. Søg oplysninger om disse ting ved kon takt til arbejdsmiljøorganisationen i firmaet, hos Arbejdstilsynet, BFA-BA, Bam-bus eller i din organisation.

Arbejde med renovering og nedbrydning

Materiale Krav til uddannelse Hvor findes det Håndtering og forebyggelse Personlige værnemidler Bortskaffelse

Generelt ved renovering og nedbrydning: Bygherren skal få lavet en forundersøgelse af ældre bygninger, hvor der er risiko for forekomst af fx asbest, bly, PCB, klorerede paraffiner og svampeangreb. Forurenet jord skal også forundersøges. Ved mindre renoveringsopgaver fx hos private husejere skal entreprenøren rådgive bygherren om nødvendigheden af forundersøgelsen.

ikke udtømmende. Se også renover-sikkert.dk og Arbejdstilsynets hjemmeside.

Asbest Der er krav om Asbest-kursus ved indvendig nedrivning. Ved andet asbestarbejde er der krav om særlig udførlig instruktion.

Asbest kan findes i mange bygninger fra før 1990, hvor det blev forbudt. Det kan findes i eternittage, aftrækskanaler, rørisolering, væg- og loftsplader, fliseklæb, gulvbelægninger m.m. Spørg altid efter forundersøgel sen inden arbejdet går i gang. Besøg evt. asbest-huset.dk

PCB (fra ca.1950-78) og klorerede paraf finer (fra ca.19502012)

Bly

Kursus anbefales men er ikke et lovkrav

Ingen

Kvartsstøv

Ingen

Findes i fugemasser, forseg lingslim til termoruder, i gulvlak, maling og lignende.

Spørg altid efter forundersøgel sen og brug renover-sikkert.dk.

Findes i maling på ældre bygninger, oftest på udvendige vinduespartier.

Findes i gamle inddækninger, i vindues og flisefuger m.m. Husk forundersøgelsen.

Kræftfremkaldende ”respirabel” kvarts opstår særligt ved ned rivning, ved hamring, boring og slibning af beton og sten m.m..

Indvendig nedrivning af asbest skal anmel des til Arbejdstilsynet før opstart.

Arbejdet skal foregå i et forseglet område med undertryk. Brug støvsvage arbejds metoder. Der skal gøres grundigt rent efter arbejdet og udluftes.

Udvendigt arbejde: Nedrivning af cementskiferplader med asbest skal også anmeldes til AT. Asbestmaterialer må ikke højtrykspules og intet af materiale må genanvendes.

Arbejdet kan sammenlignes med asbest arbejde. Større saneringer kræver særligt lukkede arbejdsområder. Undgå mekanisk (skærende/roterende) bearbejdning, da varme øger afgasningen.

Undgå spredning af bly fx ved at arbejdet støver. Sørg for grundig rengøring efter arbejdet.

Ved mere omfattende arbejder (over ca. 3 uger) skal de ansatte have foretaget en bly-blodprøve både før og efter arbejdet.

Kvartsstøv skal så vidt muligt fjernes ved kilden, og efterfølgende ved støvsugning med klasse H-støvsuger. Se i øvrigt afsnit tene ”Cementbaserede produkter” og ”Andet byggepladsstøv” ovenfor.

Brug tætsluttende støvafvisende heldragt med hætte og uden lommer. Brug handsker. Brug luftforsynet åndedrætsværn eller turbofiltermasker, som kun må bruges i 6 timer ved asbestarbejde, dog kun 4 timer ved indvendig nedrivning af asbest. Ved støvende arbejde skal der være en særlig mil jøvogn, med brusebad mellem den del hvor man tager arbejdstøjet af og den rene del.

Ved arbejde, hvor PCB og KP varmes op bruges heldragt klasse 4/5, nitrilhandsker, luftforsynet åndedrætsværn eller filtermaske med min. A2P3-filter. Ved ”koldt” arbejde (skæring med fx kniv) bru ges som minimum nitrilhandsker.

Afhængig af arbejdets karakter skal der bruges dragt, åndedrætsværn, støvleovertræk og éngangshand sker.

Man må ikke tage blyforurenet arbejdstøj med hjem.

Følg retningslinjerne i afsnittene ”Cementbaserede produkter” og ”Andet byggepladsstøv” ovenfor

Asbestholdigt affald, filtre o.l. skal i befugtet tilstand opbe vares og bortskaffes i lukket, tæt emballage mærket med ”Asbest”.

Ikke-støvende asbestholdigt affald, hvor asbesten er fast bundet, skal ikke emballeres specielt.

Asbest skal afleveres til deponi efter kommunens anvisninger.

Affald opbevares i lukkede poser eller beholdere indtil det kan bortskaffes efter kommu nens anvisninger.

Se evt. PCB-guiden.dk

Blyholdigt affald skal opsamles og bortskaffes i lukkede beholdere e.l. til steder anvist af kommu nen.

Skimmelsvampe Ingen

Findes mange steder i alle typer bygninger, både i nye og ældre bygninger hvor der har været fugtigt. Husk forundersøgelsen.

Gammel mineraluld Ingen

Gammel mineraluld findes bl.a. i vægge, lofter og etageadskil lelser. Mineraluld fra før 1997 er klassificeret som måske kræft fremkaldende.

Svampen skal undersøges før den fjernes, for at finde ud af hvordan den skal håndte res. Undgå spredning af svampesporer. Brug ikke-giftige metoder til efterbehandling af svampeangrebet. Støvsug med egnet støvsuger og filter.

Brug støvsvage arbejdsmetoder til nedriv ning og fjernelse af gammel mineraluld. Undgå hudkontakt, da gammel mineraluld også kan irritere huden. Sørg for grundig rengøring efter arbejdet.

Brug tætsluttende handsker og briller, støvtæt heldragt og turbomaske med A2/P3 filter eller luftforsynet åndedrætsværn. Følg anvisningerne på evt. produkter til efterbehandling af svampean grebet.

Brug tætsluttende heldragt, handsker, sikkerhedsbriller og åndedrætsværn minimum P2. Tøj skal sluttetæt ved håndled, ankler og hals.

Bortskaffes i forseglet plastic sæk. Desuden skal støvsuger poser og klude opsamles og bortskaffes.

Mineraluld fra før 1997 er klassificeret som farligt affald. Bortskaf gammel mineraluld i lukkede beholdere, så støvet ikke spredes.

Som almindeligt byggeaffald

Hvis de farlige emner er der, skal man følge retningslinjerne nedenfor. Listen er

Ingen særlige

Støv er altid et fast punkt på vores runderinger

Støv-reportage

Enemærke og Petersen er i gang med renovering af ”Danmarks første skyskrabere” - boligblokkene Bellahøj. De er ca. 70 år gamle, og i forbindelse med opgaven, er man meget opmærksom på støv.

Renoveringen omfatter en total ud skiftning af facaderne, renovering af badeværelser, delvist renovering af køkkener, udskiftning af de fleste tek niske installationer, samt etablering af mekanisk balanceret ventilation. Vi har talt med håndværkerne, byg geledelsen samt bygherrens arbejds miljøkoordinator på byggepladsen omkring støv.

Byggeledelsen: ”Vi taler rigtig me get om støv i det daglige og på vores sikkerhedsmøder. Støv er altid et fast punkt på vores runderinger samt vo res fredagsmøder med håndværkerne. Vi har opslag på infoskærme i skure ne med fokus på støv, og der laves to runderinger internt om ugen, hvor der bl.a. kigges efter oprydning/støv sugning rundt om på etagerne. Der er H-klasse støvsugere samt affalds stationer til rådighed på hver etage. Vi kræver sug på maskiner ved alle de processer, hvor det lader sig gøre.”

Fungerer jeres ind sats? ”Der er generelt kommet godt styr på oprydning og støv. Dog er der ind imellem no gen, som har ”glemt”, hvad der er aftalt, og så skal der følges op.”

Er der udfordringer? ”Ja hvis en underen treprenør eller vores egenproduktion ikke efterlader et rent arbejdsområde efter eget arbejde, så begynder det ligesom at skride. Vi bruger rigtig mange ressourcer på at støvsuge.”

Arbejdsmiljøkoordinator B: ”Jeg har støv med på mit opstartsmøde med underentreprenører, hvor jeg stiller krav til dagligt oprydning/ren hold. Støvsugning efter eget arbejde samt fællesområder er minimum 1 gang ugentligt og hyppigere efter behov. Jeg har stor fokus på unødigt støv, altså sikre, at alle processor hvor der kan anvendes sug også bliver ef terlevet. Den jord vi har med under skoene ind i bygningen bliver jo også til støv og kan med fordel opsamles ved indgang ved hjælp af riste. Støv

er fast punkt på ugentlige rundering samt på sikkerhedsmøderne hver 14. dag.”

Er der udfordringer generelt set i Branchen? ”Ja det er meget forskellig fra byggeplads til byggeplads, hvor godt udgangspunkt man har at ar bejde med. Hvis en Hovedentrepre nør samt sammensætningen af un derentreprenører har et højt niveau på arbejdsmiljø, så starter vi jo på et højt niveau og omvendt. Generelt er udfordringen, at arbejdslederne ofte ikke er gode nok til at føre tilsyn med, om deres håndværkere får ryddet og støvsuget som aftalt på sikkerheds møderne. Hvis arbejdslederne er lo yale overfor det jeg som koordinator på en byggeplads siger og fører tilsyn med deres håndværkere, er vi kom met rigtig langt.”

Håndværkeren: ”I starten syntes jeg det var lidt øv at blive mødt med krav om at støvsu ge så ofte. Nu er det rigtig rart at møde op til en ryd delig og støvsuget byggeplads. Det er faktisk irriterende nu, hvis man kom mer ind i en lejlig hed for at arbejde og ham/hende, der var før mig har efterladt både støv og affald. Hvis vi overtager et beskidt arbejdsområde, så sætter vi nok også barren lidt lavere.”

”Vi har selv ’opfundet’ en skære kasse, som er tilsluttet støvsuger med H-klasse filter til at skære den hårde mineraluld isolering, der skal isolere facaderne. Der er jo rigtig mange kvm. isolering der skal skæres til på blokke ne. Vi forsøgte at anvende forskellige knive mv. for at finde den løsning der støvede mindst, men intet var rigtig godt og der kom en del støv under opskæring. Vores skærekasse er vi glad for, da den suger største delen af det farlige støv fra mineralulden væk.”

AF HENRIK STORGÅRD JENSEN

OPRYDNING INDEN WEEKEND

Alt affald skal være fjernes fra lejligheder, stillads og udearealer inden weekenden. Støv efter egne arbejder skal fjernes. Gennemgang mandag kl. 9. Alle fag grupper er velkomne til at gå med rundt.

Facader der skal isoleres

Bagsiden af skærekassen med sug

Afskåret isolering

Afskærmning ved trappe

H-støvsuger

Støv-opslag

Tilgængelig for de ansatte enten i papirform eller elektronisk

Kemisk risikovurdering – et værktøj du skal kende

Uanset hvilket slags stoffer du arbejder med, skal der laves en vurdering af, om produktet kan udgøre en risiko for din sikkerhed og sundhed.

Der skal udarbejdes en kemisk risikovurdering, både når der arbejdes med farlige produkter, og der hvor der udvikles farlig kemi, ved fx svejsning og skæring. Hvis der er farlig kemi på virksomheden, skal virksomheden vurdere, om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Den kemiske risikovurdering skal altid være tilgængelig for de ansatte, enten i papirform eller elektronisk.

En kemisk risikovurdering skal indeholde svar på:

• Hvilke farlige egenskaber har stoffer og materi ale?

• Hvor meget, hvor længe og hvordan eksponeres medarbejderne?

• Under hvilke omstændigheder arbejdes der med de farlige stoffer og materialer, herunder mæng den?

• Hvordan er virkningen af de forebyggende foran staltninger, der er truffet eller skal træffes?

• Hvilke erfaringer findes der fra arbejdsmedicin ske undersøgelser?

• Hvad er Arbejdstilsynets grænseværdier?

• Hvad skriver leverandøren om sikkerhed og sundhed i forbindelse med brug af produktet?

Hvis den kemiske risikovurdering viser, at den farli ge kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, skal der laves en plan for, hvordan proble met skal løses og hvornår.

Der skal derfor også være:

• En skriftlig fortegnelse/liste over alle de farlige stoffer og materialer og de tilhørende sikkerheds datablade, der findes på virksomheden

• En handleplan for hvordan problemerne løses.

App til kemisk risikovurdering

Det er et krav, at virksomheder har brugsanvisninger på den kemi deres ansatte bruger i forbindelse med arbej det. Udover brugsanvisninger, så skal virksomheden også udforme en kemisk risikovurdering der tager højde for den risiko, der er ved brugen af kemi på den pågælden de opgave.

Håndtering af brugsanvisninger og kemiske risikovurderinger i daglig dagen, kan være udfordrende for medarbejdere og virksomhed, da der bruges en del tid på administration til dette.

Under Hjelmene har i denne for bindelse talt med en kloakmester Dennis Alsted fra Ølgod Entreprenør forretning A/S, som bruger en app ved navn AMOpartner til styring af deres dokumentation som brugsanvisninger og kemisk risikovurdering.

Virksomheden beskæftiger sig med arbejde indenfor jord, kloak og anlæg, og har derfor faremærket kemi, som fx diesel, Adblue, samt forskellige olier.

Fra ringbind til app Dennis Alsted fortæller, at de tidli gere i virksomheden har brugt ring bindsmapper til opbevaring af deres

brugsanvisninger til kemi. Udover at bruge app’en til brugsanvisninger og kemiske risikovurdering, så bruger virksomheden også app’en til APV, personalehåndbog og basisinstrukser.

Det har været et stort arbejde at vedligeholde ringbindsmapperne. Ef ter de er gået fra mapper til app, er der kommet mere styr på deres dokumen ter og det er blevet langt nemmere at vedligeholde de konkrete dokumen ter. Desuden har alle medarbejdere nu også langt lettere adgang til at finde de informationer de skal bruge.

Dennis fortæller, at fordelene, som nem adgang til vigtig information, let vedligeholdelse af dokumentation, og at APV-spørgeskemaer kan laves over mobiltelefonen, giver virksomheden et godt værktøj til deres systematiske arbejdsmiljø.

Det er tilladt, at beholde de nuværende arbejds pladsbrugsanvisninger (APB’er). Virksomhederne må gerne bruge dem som grundlag for en effektiv instruktion af de ansatte. Men virksomheden skal stadig foretage en kemisk risikovurdering.

Se Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk) for hjælp til kemisk risikovurdering - eller skan denne QR-kode.

Du kan også finde BFA Bygge og Anlægs faktablad om kemisk risikovur dering ved at skanne denne QR-kode.

AF METTE KARLSHØJ

Kampen mod kabel-kaos

Amigo-skærerobot

INNOVATIV VINKELSLIBER MINDSKER ARBEJDSULYKKER

Det er de færreste på byggeplad sen, som ikke har været ved at snuble i et kabel, der lå midt på gangvejen på byggepladsen – og det er nok desværre også alt for mange, der har prøvet at komme til skade i en snubleulykke. Men det der med kabel-kaos kan der altså gøres noget ved.

Kompakte vinkelslibere benyttes på alle byggepladser, men de resulterer desværmange arbejdsulykker.

har FEIN nu udviklet et nyt og produkt, der markant styrker siki arbejdet med vinkelslibere.

I Jakon er der udviklet en række forskellige løsninger, der prøver at gøre op med kabler på gangvejene. Ved hjælp af plastickroge og strips kommer kablerne op under loftet. Er der kabel bakker, der kan bruges, så bliver det aftalt med elektrikeren, om de kan bruges. Og ellers kan der også ophænges en wire, som kablerne kan hænges op i.

besluttede den store franske enBouygues Construction, med ansatte, at forbyde kompakte vinkelslibere på samtlige byggepladser.

Det væsentlige er, at kabelføringen tænkes ind lige fra starten af byggeprocessen, så der ta ges hensyn til rørføring, ventilationskanaler og andet isenkram i loftet, og så det i videst muligt omfang også bliver en del af løsningen. Resulta tet taler så til gengæld for sig selv: Gangarealer uden kabler, nemmere rengøring og støvsugning, og mulighed for ubesværet transport af materialer.

Bouygues identificerede følgen typiske problemer, der fører til skader arbejdspladsen:

Sikkerhedsafskærmning fjernet En-hånds brug dødmandskontakt Vinkelsliberen slår tilbage ved at glide under brug med Bouygues har udviklet en innovativ vinkelsliber, der adresserer de fem problemer

Dette produkt vil redde liv, forhindre skader og tabt arbejdsfortjeneste.

Vi kontakter i øjeblikket sundheds- og sikkerhedsansvarlige, på tværs af en række industrier, for at informere om vores nye løsning.

Det kan være en udfordring for både ergonomi og støv-problematik at skulle håndtere gips-pla der manuelt og med dyksav. Men her kan man få en håndsrækning af Amigo-skærerobot fra Kobots. Den styres med en app, er hurtig og forhindrer også støv-udbredelse og dårlige arbejdsstillinger.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus har lavet en lille film om Amigo, som du kan se ved at skanne denne QR-kode.

Vi vil gerne give dig muligheden for at lære mere om dette nye produkt, og vi tilbyder derfor en gennemgang af maski nen og idéen bag.

… og du kan også møde Amigo i Under Hjelmenes podcast om støv. Hør den her – med denne QR-kode.

Hvis du har kendskab til andre kontakter, der ville have gavn af dette produkt, så er du velkommen til at videregive disse oplysninger.

Ny vinkelsliber kan kun betjenes med to hænder

Fein har udviklet en ny batteridrevet vinkelsliber, som kun fungerer, hvis begge hænder er på værktø jet samtidigt. Vinkelsliberen har en ”auto-stop-kon takt, og den kan dermed være med til at reducere

Tak for din tid og tøv ikke med at kon takte os for yderligere information.

I 2017 besluttede den store franske entreprenør Bouygues Construction, med 55.000 ansatte, at for bedre sikkerheden ift. vinkelslibere.

Med venlig hilsen

FEIN og Bouygues identificerede følgende typi ske problemer, der fører til skader på arbejdspladsen:

• Sikkerhedsafskærmning fjernet

• En-hånds brug

Claus Thomsen Produktspecialist

• Ingen dødmandskontakt

• Vinkelsliberen slår tilbage

• Fare ved at glide under brug

Elektrisk ”hund”

JeeBee er et nyt fleksibelt motoriseret hjælpemid del, som kan transportere materialer på op til 200 kg på tværs af byggepladsen, på ujævnt underlag, og over små forhindringer. Med forskelligt værktøj monteret på den motoriserede ’hund’, er det stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad den kan transportere.

Claus.thomsen@fein.dk

Sammen med Bouygues har FEIN udviklet en in novativ og unik vinkelsliber, der adresserer de fem problemer ovenfor. Fx kan hverken håndtag eller skærm afmonteres.

Mobil: 20564085

JeeBee er klar til at indtage byggepladserne lige efter årsskiftet, og man kan få mere at vide om den hos Nordic Tech Tools på https://nordictechtools.dk/

MORTEN BROE BICHEL

AF MORTEN BROE BICHEL

AF MORTEN BROE BICHEL

AF

Der er helt sikkert masser af nye udfordringer

”Den lille løsning på pladsen, kan godt blive til den store løsning i branchen”

Lars Olsen er ny sekretariatsleder i Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus). Han har dog været med lige fra starten for 14 år siden, og har i al tiden indtil nu fungeret som konsulent på Sjællands, Lolland og Falster. Vi tegner her et portræt af en arbejdsmiljø-kriger.

- Vi har jo arbejdsmiljø i vores DNA, os i Bygge riets Arbejdsmiljøbus. Det betyder, at alle konsu lenter har en bred grundviden, og det er derfor, at man kan være rimeligt sikker på, hvad det er, man får, når man ringer til sin lokale Bam-bus-konsu lent. Sådan har det altid været, og sådan bliver det ved med at være, siger Lars Olsen.

- Vi arbejder ud fra en mål- og rammeplan, og den flugter fuldstændigt med de værdier, som ligger i Bam-bus, og samtidig stemmer den helt overens med det, som virksomhederne efterspør ger – nemlig råd og vejledning. Gode metoder og systematisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet. Vi dens- og erfaringsdeling.

Det drejer sig altså om at give en håndsrækning med de praktiske udfordringer, som er i virksom hederne og på byggepladserne. Og det uanset om det er en henvendelse, som kommer på baggrund af et påbud fra Arbejdstilsynet – eller ej.

En indsats i midten

Byggeriets Arbejdsmiljøbus er resultatet af et sam arbejde mellem DI og 3F.

- Det er et tilbud til virksomhederne og de an satte, som de kan række ud efter og få en direkte, praktisk og solid hjælp til arbejdsmiljøindsatsen, siger Flemming Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F og formand for styregruppen bag Bam-bus.

- Og det er en indsats, som parterne har etab leret i fællesskab, hvor vi sætter arbejdsmiljøet i branchen i centrum og fokus, siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Brancheservicecenter Byggeri i DI og næstformand i styregruppen bag Bam-bus.

Erfarings-kommunikation

- Noget af det, der også kendetegner vores indsats, er erfaringsopsamling og videndeling. Vi finder frem til de konkrete løsninger ude på pladserne, og når vi så har en god historie og et brugbart re sultat, så deler vi det også med alle. Det sker gen nem filmene i vores nyhedsbrev, gennem sociale medier, ved undervisning på skolerne og inspirati on ude i virksomhederne. Og det er nok det, der er vores særkende: Vores daglige gang på byggeplad serne er med til at sikre, at vi også får samlet en

Baggrund,

Lars Olsen

• Uddannet blikkenslager og VVS-montør

• Cand. Mag i samfundsfag og historie

• Konsulent i TIB (3F), Organisering af ung domsarbejdet

• Tilsynsførende i AT, Tilsyn med byggeri og anlæg

• Konsulent DI, Arbejdsmiljø og uddannelse

• Konsulent i Bam-bus, Sjælland, Lolland & Falster

Du kan kontakte Byggeriets Arbejdsmiljøbus på 72 17 00 13

viden, der kan omsættes i praksis af mange, siger Lars Olsen. - Og den høstede viden bliver ikke kun delt med virksomhederne. Den går også vi dere til leverandører, myndigheder, skolerne og fx udviklere af tekniske hjælpemidler.

Udviklingen

- Man skal jo ikke lave radikalt om på noget, som er en succes, men man skal selvfølgelig følge med den udvikling, som er, mener Lars Olsen.

- Der er helt sikkert masser af nye udfordringer og områder, som vi skal forholde os til. Det kunne være udenlands arbejdskraft fra nye områder. Nye typer af teknologi og tekniske hjælpemidler. Vi er jo nærmest kommet ind i en ny industrialisering, hvor robotter, digitale værktøjer og exoskeletter snart er hverdag med alle de arbejdsmiljø-vinkler som også knytter sig til.

Den personlige kontakt

- Det, som også kendetegner Byggeriets Arbejds miljøbus er den personlige kontakt ude på virk somheden, og at vi er der for at løse et arbejdsmil jøproblem eller en udfordring. Og det er som regel noget, vi har mulighed for at rykke hurtigt på. Og vi lader ikke folk i stikken. Hvis det er noget, som vi ikke kan svare på, så undersøger vi det, og er det fx et myndighedsspørgsmål, så guider vi videre til det rigtige sted. Der bliver – kort sagt - ikke den store forskel på, hvordan virksomhederne kom mer til at møde den regionale Bam-bus-konsulent. Bam-bus kommer til at gøre det, som vi hele tiden har gjort: Bringe den nyeste viden i spil ude på pladserne.

AF MORTEN BROE BICHEL

Der findes altid en løsning

Der findes altid en løsning

På en stor byggeplads med mange aktiviteter, vil der altid være mange forskellige arbejdsmiljø-udfordringer. Og nogle kræver måske specialløsninger – eller ligefrem opfindelser. Sådan er det også på Statens Naturhistorisk Museum i København, hvor Aarsleff er i gang med både nybyg og omfattende renovering, og hvor Vejdirektoratet er udførende bygherre på vegne af Københavns Universitet.

der kunne anvendes processug på alt det værktøj, der skulle anvendes både til renovering og nybyg.

Under Hjelmene tog på besøg på den imponerende byggeplads for at få en snak med Thomas Fløe Jensen, der er arbejdsmiljøkoordinator ved Aarsleff. Han har været tilknyttet pladsen lige siden byggeriets start i 2018. Der har været fokus på støvbekæmpelse – lige fra begyndelsen. Det betød blandt an det, at han – sammen med Byggeriets Arbejdsmiljøbus – fik kortlagt udfor dringerne, og beskrevet de konkrete løsninger i hver enkelt situation. Kort sagt: Fik lavet en detaljeret støvplan.

- Og så gjorde vi simpelthen det, at vi hev alt det forskellige grej beskre vet i støvplanen ind på pladsen, og så fik vi alle håndværkerne til at kigge forbi, så de kunne få det hele i hæn derne, og så de kunne afprøve tingene i praksis, fortæller Thomas Fløe.

At fjerne støvet ved kilden har væ ret det bærende princip i støvplanen. Ved kortlægningen viste det sig, at

- At bruge værktøj med processug tilsluttet støvsugere med de rigtige (H) filtre, bringer os langt, men vi kommer ikke helt i mål, førend vi har styr på rengøringen. Uanset at støvet bekæmpes ved kilden, er der et stort behov for rengøring i både arbejds områder og i fællesområder. Det har vist sig nødvendigt at rengøre med høj frekvens i fællesområder, og føre et tæt opsyn med fagenes egen ren gøring i arbejdsområderne. Sammen med Bam-bus, har vi fået testet for skelligt udstyr, og fundet udstyr, der både har øget effektivitet og kvali tet af rengøringen, fortæller Thomas Fløe.

Udfordringen

I de gamle bygninger var de fleste overflader behandlet med malepro dukter, der indeholder tungmetaller som bly og zink. Der var derfor behov for at afrense og sanere disse over flader, inden det egentlige ombyg nings- og renoveringsarbejde kunne gå i gang. På SNM blev der valgt en saneringsstrategi, hvor der kun blev saneret, præcis hvor der skulle være gennemføringer, nye dørhuller m.m. Installations og apteringsfagene fore tog derfor en opmærkning af de om råder, som nedriveren skulle afrense.

- Den valgte strategi gav anledning til en vis bekymring. For hvor nøjag tige bliver så de her opmærkninger til nedriveren? Vi ved jo alle sam men godt, at der kommer ændringer i projektet, justeringer af føringsve je, behov for flere gennemføringer, justeringer af placeringer, forkerte opmærkninger, som alt sammen er noget der dukker op efter den gene relle sanering, er afsluttet. Her er der en risiko for at afrensningen foretages uden særlige foranstaltninger, som to talindækninger, sluser og luftrensere, og at der på den måde opstår støvde poter med tungmetaller i bygningen, siger Thomas Fløe.

Specialløsninger og opfindelser Det var også sammen med Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Hilti, at Aarsleff tog fat i problemet med den blyhol dige maling. Det blev så startskuddet på en udviklingsproces, hvor Hilti gik i værkstedet, og kom op med et helt nyt teknisk hjælpemiddel:

Det er sådan set en helt normal støvsuger, hvor der så er påmonteret vandtank og filtersystem. Herpå er der monteret en betonsliber med en sær lig kappe, der omkranser slibeskiven, og med sug på, der gør, at der er tæt kontakt til væggen eller overfladen. Der slibes således i et vandfyldt kam mer, og intet støv slipper ud. Vandet bliver derfor inde i kappen, og sendes retur til støvsugeren, hvor det filtre res og recirkuleres. Derefter kan man tage filteret ud af støvsugeren. Selve det filtrerede materiale er i en pose, som kan lukkes, og derefter håndteres som farligt affald, siger Thomas Fløe. En perfekt løsning til de mindre og akutte saneringsopgaver.

CE-mærkning og daglig brug Efter en kort testperiode besluttede Aarsleff, at det nok var en god ide, at maskinen blev godkendt og CE-mær ket, inden den for alvor blev taget i

brug. Specielt fordi den arbejder med både strøm og vand. Det betød, at Aarsleff tog sig af det praktiske i den forbindelse, og for halvandet år siden, fik det tekniske hjælpemiddel en CE – mærkning og en teknisk brugsanvis ning.

Og den har været brugt rigtig meget – hver dag simpelthen. Ja, fak tisk så meget, at den også har været gået i stykker. Den er hurtigt blevet repareret, og har virkelig været til stor hjælp. Eneste hage ved historien er, at der – lige nu - kun findes to af de her maskiner i hele verden. Hilti er i overvejelser om, hvad der skal ske, og om det er noget, som de vil tage videre, men der er endnu ikke taget en beslutning, fortæller Thomas Fløe.

AF MORTEN BROE BICHEL

Vejdirektoratet er bygherre på det nye Statens Naturhistoriske Mu seum, og bygger til Københavns Universitet.

Det nye museum skal samle Kø benhavns Universitets Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have til ét museum.

Statens Naturhistoriske Mu seum er finansieret af VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Det Obelske Familiefond samt Københavns Universitet og staten.

Per Aarsleff A/S med Wicotec Kir kebjerg A/S er hovedentreprenør, og totalrådgiver er Lundgaard & Tranberg Arkitekter med underråd giver Claus Pryds Arkitekter ApS og EKJ Rådgivende Ingeniører AS.

Hvis man vil have et hurtigt overblik

FÅ LÆST OP

Byggepladsen skal:

Lovligt, sikkert og effektivt igennem vinteren

I perioden fra 1. oktober og frem til 31. marts skal der være styr på vinterforanstaltningerne på byg gepladsen. Der skal altså være truffet aftaler om, og etableret løsninger til at sikre, at alle regler er overholdt, og samtidig skal det være aftalt, hvordan foranstaltningerne vedligeholdes og udbygges efter behov.

Det betyder blandt andet, at der på pladsen er tørre og drænede køre- og gangveje, at der er lys i fællesarealer - ude som inde, at nogen salter og

Branchevejledningen om vinterforanstaltninger

Husk, at der opereres med flere perioder, når vi taler om vinterforanstaltninger: I overens komsterne (1/10-30/4), i Vinterbekendtgørel sen (1/11-31/3) og i Arbejdstilsynets regler (1/10-31/3). I artiklen her på siden har vi taget udgangspunkt i ATs regler.

Svarene på dine spørgsmål om vinterfor anstaltninger findes med stor sandsynlighed i branchevejledningen om vinterforanstalt ninger. Vejledningen er en samskrivning af de forskellige regelsæt og indeholder også en kort gennemgang af bestemte forhold i forbindel se med udbud, projektering, planlægning og udførelse, som har betydning for sikkerheds arbejdet. Vejledningen inde holder ligeledes et afsnit om opvarmning af bygninger og varmt arbejdstøj.

Skan koden – og se mere her.

skraber sne, inden arbejdet går i gang om morgenen, at bygninger er lukket af, og at der - om nødvendigt - er etableret varme. Stilladser skal også være inddækket, så der kan arbejdes uden træk og i en rimelig temperatur.

Ansvarsfordelingen

I forhold til ansvarsfordelingen på bygge pladsen er det sådan, at bygherre har an svaret for afgrænsning og koordinering af arbejdsmiljøindsatsen i fællesområderne, mens den enkelte entreprenør har ansva ret for eget arbejdsområde. Det samme gælder naturligvis for vinterforanstaltnin gerne. Man kan sagtens overdrage selve opgaven med at etablere og vedligeholde vinterforanstaltningerne til andre, men ansvaret kan ikke overdrages. Derfor er det vigtigt, at en opgave ikke falder ned mellem to stole.

Tjeklisten

Hvis man vil have et hurtigt overblik, er nogle af de vigtigste ting, man skal huske i forbindelse med vinterforanstaltninger bl.a. følgende:

HUSK:

• At aflede overfladevand på byggepladsen og sikre mod pløredannelse

• At snerydde og gruse – samt vedligeholde færd selsveje og - arealer

• At etablere orienterings- og arbejdsbelysning

• At lukke facadeåbninger

Tjekliste!

–for særlige arbejdsmiljøforanstaltninger i vinterbyggeriet

Foranstaltninger:

Afledning af overfladevand på byggepladsen Snerydning og grusning på byggepladsen Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning Reetablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser

Etablering af vinterbetingede interimsveje Frostsikring af vandinstallationer

Læskærmning og overdækning af arbejdssteder (stationære arbejdssteder)

Foranstaltninger mod pløredannelser Fjernelse af sne, rim, is og vand ved tagarbejde Midlertidig tætning af etageadskillelser og/eller tagkonstruktion mod vandgennemsivning, kulde og varmetab Bortledning af regn og smeltevand indendørs Sikre elinstallationer både inde og ude Snerydning på ikke færdiggjorte etageadskillelser og tagdæk Lukning af facadeåbninger Opvarmning og ventilation

Inddækning og overdækning af stillads

Sikre mod tagkollaps i opbygningsperioden

Anskaf i god tid skovle, sneplove, fejemaskiner og andet snerydningsmateriel

Husk også grus, ureasalt og vintermåtter. Kan evt. anbringes i et depot

rioder (huse ca. tre dage, stilladser og lignende ca. seks dage). Det gælder dog kun, hvis man må gå ud fra, at de ansatte ellers vil blive udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra kulde, blæst og nedbør

• At sikre elinstallationer – både inde og ude

• At etablere opvarmning og ventilation (hvis nødvendigt)

• At fjerne sne, rim, is og vand ved tagarbejde

• At etablere frostfri grusdepoter – samt at frostsik re vandinstallationer

Konkurrence: Find fejlene

VindeniPad, enUnderHjelmenetaskeogt-shirts

Hvor mange fejl kan du finde på billedet?

Alle kan deltage i konkurrencen og blive de heldige vindere af de flotte præmier.

1. præmie: En iPad, en lækker Under Hjelmene-taske og en t-shirt. Blandt de øvrige besvarelser trækker vi lod om Under Hjelmene-tasker og t-shirts.

SÅDAN DELTAGER DU:

 Kig godt på billedet!

 Sæt ring om de steder, hvor du mener, der er noget galt og kommentér gerne.

 Ta’ et billede og send en SMS til 27 89 72 00. Du skal også lave en liste med en forklaring på, hvad der er galt på billedet.

Foto af en vinder

Det var Mikkel Keller fra Slagelse, der har leveret en række knivskarpe svar til sidste nummer af Under Hjelmene. Nu har han så også modtaget sin præmie (iPad, Under Hjelmene taske og T-shirt), og han har så kvitteret med dette foto. Endnu engang tillykke til Mikkel, og lad det endelig være en opfordring til, at deltage i kon kurrencen i dette nummer. Vi elsker alle de gode svar, som I sender til os, og præmien er jo heller ikke så tosset, hvis man skulle være så heldig.

HUSK Vi skal også have dit navn og adresse, så vi kan sende en eventuel præmie til dig.

HUSK OGSÅ Vi skal have dit svar senest den 15. april 2023. Lad konkurrencen begynde!

Indenfor den ergonomiske skive Undgå de dårlige arbejdsstillinger

Arbejdstilsynet holder øje med, om der er risiko for arbejdsskader som følge af uhensigtsmæssige ar bejdsstillinger og bevægelser. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal man nemlig undgå belastninger, som sæt ter sig som muskel- og skelet-pro blemer.

Der er hjælp at hente

Hvis I har brug for hjælp eller input til at komme dårlige arbejdsstillinger til livs, er der hjælp at hente hos både konsulenttjenesten i BFA Bygge og Anlæg og/eller hos Byggeriets Arbejdsmiljø bus (Kontakt begge på: 72 17 00 13).

I kan også læse mere i fx branchevejlednin gerne fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg: Søg efter 'arbejdsstillinger' på www.bfa-ba.dk

Når man skal vurdere en arbejdsopgaves påvirkning, ser man i høj grad på, om arbejdsstillingen er ståen de/gående, siddende, knælende eller liggende. Sam tidig indgår det også i vurderingen, om der foregår bæring og løft, om arbejdsstillingen holdes i lang tid, om der er ensidige og gentagne bevægelser, om der er trange pladsforhold mv. I den forbindelse skal man være opmærksom på følgende symptomer:

• Lænde- og rygbesvær: Som hænger sammen med foroverbøjning, vrid, sidebøjning og løft

• Nakke- og skulderbesvær: Som kan forekomme ved arbejde over skulderhøjde og høje præcisions krav

• Hånd- og armbesvær: Som kan opstå ved gen tagne bevægelser og arbejde i yderstillinger

• Knæbesvær: Som kan hænge sammen med knæ lende og knæliggende arbejde

• Hoftebesvær: Kan opstå ved ensidigt og bela stende stående arbejde

Når du skal vurdere arbejdets påvirkning, kan du blandt andet stille dig selv følgende spørgsmål. Det er også de spørgsmål, som indgår i Arbejdstilsynets vurderinger:

• Hvor ofte og hvor længe ad gangen arbejdes der i de belastende arbejdsstillinger, eller med bela stende arbejdsbevægelser

• Er arbejdet dynamisk (bevægelser) eller statisk (stillestående)

• Er arbejdet ensidigt, dvs. om én eller flere krops dele i længere tid ad gangen gentager de samme få bevægelser

• Er arbejdet fastlåst – dvs. at det er vanskeligt at variere arbejdsstillingen

• Udføres der samtidig tungt arbejde, fx træk, skub, løft af byrder eller brug af tungt håndværktøj

• Er der høje tempokrav eller præcisionskrav ved arbejdet

• Hvor meget bøjes og/eller vrides der i ryg, nakke, hofte og knæ

• Hvor meget løftes armene - især hvor meget ar men er løftet fremad, udad eller bagud i skulder leddet, samt om hånden arbejder i albue-, skul der- eller hovedhøjde. Desuden lægges mærke til, hvor meget der bøjes og vrides i albuer og håndled

• Hvordan påvirker tyngdekraften kroppen i ar bejdsstillingen, fx om der arbejdes med forover bøjet ryg, hvor overkroppens vægt i sig selv med fører rygbelastning

• Hæmmer personlige værnemidler arbejdsstillin gerne eller arbejdsbevægelserne

Ovenstående er ikke en facitliste, men en række punkter, som indgår i en samlet vurdering af, hvor belastende arbejdet er for muskel og skelet.

Kilde: AT

Døde i Bygge & Anlæg i 2022

Januar 2022

En person er afgået ved døden efter en ulykke, hvor afdøde blev klemt mellem en traktor og en lift.

Marts 2022

En person har mistet livet, da vedkommende fik et jernrør i hovedet under nedrivning.

Maj 2022

En person er afgået ved dø den under svejsearbejde med fjernvarmerør.

Juni 2022

En person er afgået ved døden ved montering af et betondæk.

Juni 2022

En person er afgået ved døden efter et fald gennem tag og ned på et underliggende be tondæk.

August 2022

En person afgået ved døden efter fald under montering af trapezplader.

September 2022

En person er afgået ved døden efter et fald gennem tag og ned på et underliggende be tondæk.

AF MORTEN BROE BICHEL

rolle

Polsk arbejdsmiljøgruppe

Hos Petri & Haugsted AS som er en specialiseret kabel- og ledningsentreprenør, er der oprettet en polsk arbejdsmiljøgruppe (AMG), da der er 40 pol ske medarbejdere, som også skal være repræsente ret i samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet.

For 5 år siden startede de første polske medar bejdere i virksomheden.

Der har ikke har været så meget opmærksomhed på de polske kollegaer, og de polske kollegaer har heller ikke gjort brug af de danske AMG’er, fordi de ikke taler samme sprog, og pga. kulturforskelle. De danske AMG’er har derfor ikke været talerør imellem de polske medarbejdere og Arbejdsmiljø organisationen.

Når der bruges oversættere, til at kommunikere på polsk, er der et mellemled som betyder, at vigtig information glipper.

Den polske AMG

AMG består af en polsk arbejdsleder og en polsk arbejdsmiljørepræsentant for de timelønnede, og gruppen fungere som de andre AMG i Petri & Haugsted. De er med til at analysere ulykker og tæt på hændelser, med til at sætte mål og opnå dem, og udvikle arbejdet i den rigtige retning.

VOXPOP

De polske kollegaer giver udtryk for, at arbejds miljøarbejdet ikke er så organiseret i Polen. Der var heller ikke nogen der meldte sin interesse til arbejdsmiljøopgaven, da der blev opfordret til val get. Efter at have fortalt lidt om opgaven til to kol legaer der også taler engelsk, meldte de sig frivilligt til opgaven.

AMG-opgaver

AMG holder to fastlagte arbejdsmiljømøder om måneden, et hver 14. dag, hvor det ene møde er med mødereferat, og det andet er et arbejdsmøde.

Den polske AMG afholder i starten arbejdsmil jømøder med en ”dansk” AMG, som hermed også introducerer gruppen til det forskellige arbejdsmil jøarbejde.

AMG deltager i udarbejdelse og opdatering af virksomhedens APV indenfor deres arbejdsområ der. De tager på runderinger blandt polske med arbejdere, og er tilgængelige for deres kollegaer til at orientere og besvare spørgsmål omkring arbejds miljø, og påvirke adfærden i den rigtige retning.

Det gælder om, at vi alle får en forståelse for kul turforskelle med betydning for sikkerhed, og bl.a. om, hvordan krav opfattes forskelligt. Det gælder

om at hjælpe med til at løse, kommunikere og for stå kulturforskellene.

Det kan godt være de løser opgaverne ud fra den polske kultur, som kan være anderledes i forhold til den danske. I Petri & Haugsted tror vi det er en måde til at opnå dette.

En lille sjov forskel hos Petri & Haugsted er, at danske medarbejdere efterspørger kage til møder ne, men det gør de polske ikke.

AF LINDA HANSEN

Bedømmelser af forskellene mellem arbejdsmiljø, regler og kultur i hjemland og Danmark.

Hvordan ser man på arbejdsmiljø i dit hjemland i forhold til, hvor dan man ser på det i Danmark?

Jeg syntes det er nemmere i Danmark. I Polen er det rigtig svært at finde tilfredsstillende arbejde, som er godt betalt.

Hvordan mærker du forskellen (på arbejdsmiljøet), når du arbejder i Danmark?

Jeg kan godt mærke forskellen på arbejdsmiljøet mellem Polen og Dan mark. I Danmark kan du altid regne med at få hjælp fra nogen, hvis der behov for det.

Hvad mener du, at vi kan lære af hinanden (ift. arbejdsmiljø)? Danskere stresser mindre på arbejde end Polske, og det kan de Polske lære fra Danskerne.

Danskere kan lære omkring større nøjagtighed og engagement på arbejdet fra de polske.

Bedømmelser

af forskellene mellem arbejdsmiljø, regler og kultur i hjemland og Danmark.

Hvordan ser man på arbejdsmiljø i dit hjemland i forhold til, hvor dan man ser på det i Danmark?

I Danmark lægges der stor vægt på sikkerheden ved det udførte arbejde, og der er stor fokus på medarbejders sikkerhed.

Der er bedre maskiner og værktøj i Danmark, og der er nemmere tilgang til tegninger og al nødvendig information for at udføre arbejdet.

I Danmark kan man finde arbejde, som er bedre betalt end i Polen.

Hvordan mærker du forskellen (på arbejdsmiljøet), når du arbejder i Danmark?

I Danmark er der bedre arbejdskomfort og arbejdsforhold. Kontakt med medarbejdere og formand er bedre i Danmark end i Polen.

Hvad mener du, at vi kan lære af hinanden (ift. arbejdsmiljø)?

Der er plads til forbedring i gensidigt samarbejde.

Lukasz Slowik fra Polen, ansat hos P&H siden juli 2017 Marek Wojcik fra Polen, arbejdsmiljørepræsentant og ansat hos P&H siden juli 2017

Arbejdsmiljøtræf 2022

I efteråret slog en række tekniske skoler dørene op for Arbejdsmiljøtræf 2022. Her fik skolernes elever samt medarbejdere og ledere i de lokale bygge- og anlægsvirksomheder mulig hed for at få helt ny og opdateret viden indenfor arbejdsmiljø.

Det var Branchefællesskabet for arbejds miljø i Bygge & Anlæg som stod bag ini tiativet, hvor de sammen med Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Arbejdstilsynet satte ramme om arrangementerne. Om formid dagen var Arbejdsmiljøtræffets udstilling, stande og aktiviteter åbne for skolens ele ver og lærere, og om eftermiddagen var programmet målrettet ledelse og ansatte, herunder arbejdsmiljøorganisationen i byg ge- og anlægsvirksomheder.

Arbejdstilsynet leverede oplæg om fo kusområder, ulykkesforebyggelse og ned slidningsproblematikker. Der var tid til at lytte til oplæg om nyheder og aktuelle til bud indenfor arbejdsmiljøområdet, få gode råd og konkret hjælp fra BFA Bygge & An lægs konsulenttjeneste – samt at få fingre ne i nogle af de nye spændende tekniske hjælpemidler.

Fælles indsats

Formandskabet for BFA Bygge & Anlæg lægger stor vægt på, at parterne på områ det har samarbejdet om Arbejdsmiljøtræf 2022, og det har været vigtigt, at skolerne har spillet en stor rolle ved at sætte de fysi ske rammer for dagen: ”På den måde får vi også skabt en god sammenhæng i forståel sen af, at godt arbejdsmiljø hører hjemme på både skolen og i virksomheden,” siger Flemming Hansen, konsulent i Bygge gruppen i 3F og næstformand i BFA Bygge & Anlæg. ”Netop derfor er vi også overbe viste om, at både eleverne og lærerne på skolerne, men i særdeleshed også medar bejdere og ledere i de lokale virksomheder, har bakket op om arrangementerne ved at deltage,” siger Mette Møller Nielsen, chef for Arbejdsmiljø Byggeri i DI, og formand for BFA Bygge & Anlæg.

AF MORTEN BROE BICHEL