FSK 2_2022

Page 1

2AUGUST 2022 42. ÅRGANG FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER ISSN: 1603-5712 FOKUS PÅ KRÆFTOG SYGEPLEJE DET DIGITALE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN PÅVIRKER DET KRÆFTSYGEPLEJEN?

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER INDHOLD NR. 2 Formanden har ordet 4 Redaktionen har ordet 6 TEMA Telefon- og videokonsultationer blandt kvinder med gynækologisk kræft under første bølge af COVID-19 ............................................................................. 8 Erfaringer med ambulante videokonsultationer i Hæmatologisk Ambulatorium ............................................................................................................ 12 Virtuel stuegang – hvad er nu det for en fisk? 16 Online kræftrehabilitering – erfaringer fra Københavns Kommune ................ 19 LANDSKURSUS Program for FSK Landskursus 2022 ....................................................................... 22 Samlet årsberetning fra FSK’s bestyrelse 2022 25 Indkaldelse til Generalforsamling for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 27 Bestyrelsen 2022/2023 ............................................................................................... 28 NYT FRA FORSKNINGSNETVÆRKET Forskningsnyt fra DFSK ........................................................................................... 30 NYT FRA KONFERENCER OG MØDER Hvad nu hvis der ikke var ulighed i behandling af kræft? .................................. 32 NYT TIL KLINIKKEN I strålebehandling ..................................................................................................... 36 Sygeplejerskens rolle i relation til sex og samliv hos kvinder med kræft i underlivet ........................................................................................................ 40 3819 12 2 NR. 2 | 2022

Venøs tromboembolisme (VTE) er den næst-hyppigste årsag til død blandt cancerpatienter 2. Fragmin var det første LMWH* (lavmolekylære heparin) med indikation til behandling af VTE og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer3. Trombose er en hyppig komplikation kræftsygdommetil1 Pfizer Lautrupvang 8 2750 Ballerup Tlf. 44 20 11 00 • Pfizerpro.dk 1.Referencer:PaulD.Stein et al, The American Journal of Medicine (2006) 119, 60-68 2. Khorana AA. Thromb Res. Volume 125, Issue 6, June 2010, Pages 490-493 3. Fragmin injektionssprøjter 099 SmPC * LMWH gruppen er defineret som: dalteparin, tinzaparin og enoxaparin Pligttekst findes på side x2021aprilPP-FRA-DNK-0119, Indikationer for Fragmin® (dalteparin): • Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer • Forebyggelse af dybe venøse tromboser og tromboemboliske komplikationer VTEpro.dk er udviklet af Pfizer og testet af lægefaglige specialister.Nukandu klikke dig til den rette dosering på computer, tablet og smartphone på VTEpro.dkVTE PRO 5sideProduktinformation

• Tre ud af 10 oplevede, at de selv blev nødt til at tage ansvaret for sammen hængen i deres kræftforløb

• Knap to ud af 10 af de adspurgte kræftpatienter er utrygge eller meget utrygge i overgangen fra udredning til behandling – og fra behandling til opfølgningsforløb

Den 20. maj udkom en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Ven stre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konser vative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemo kraterne og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Bent Bøgsted, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech) om: Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen. En ny sund hedsreform.

Et Samlet Patientoverblik vil sikre et godt og fyldestgørende overblik, som letter arbejdsgangene for sundhedsper sonalet på sygehusene, i kommunerne, i almen praksis mfl., sikrer mere tid til den enkelte patient og fremmer gode, sam menhængende patientforløb, fordi det smidiggør sundhedspersonalets adgang

Helle Mathiasson Formand for FSK

FORMANDENLEDEREN HAR ORDET

Velkommen til endnu et digitalt møde med Fokus på Kræft og Sygepleje. Som meren er forhåbentlig stadig over os, jeg har nemlig sommerferie når dette bladJonasudkommer.Vingegaard har vundet verdens største cykelløb, Tour de France. Vi har holdt folkefest da touren kom igennem Danmark og igen da Jonas kom hjem. Kirsebærrene og jordbærrene har været store, røde og søde. Vild med vilje er slået igennem når man kommer rundt langs landevejene i det danske land skab. Dansk sommer som vi kender det med varme rekorder samt kulde og regn på samme uge. Corona spøger stadig rundt om i lan det, vi var blandt andet lagt ned på min afdeling, da vi i ca. 1 ½ uge midt i skole sommerferien manglede en tredjedel af vores kollegaer pga. udbrud blandt per sonale og patienter, men vi stod sam men skulder ved skulder og alle vores patienter fik behandling, og personalet fik en del på overarbejdskontoen. Dette blad kommer til at omhandle det digitale sundhedsvæsen. I tråd med vores temadag i maj, hvor vi var samlet på hotel Kolding Fjord hvor emnet var nærhed på afstand Vi er jo sindssygt afhængige af at alle vores it-systemer fungerer. Så sent som i starten ad denne uge havde vi problemer med vores digitale sund hedsvæsen på mit arbejde, da vores to interne it-systemer ikke talte sammen. Det system som vi booker og afgiver vores strålebehandlinger i og Sundheds Platformen. Det vil sige at vi ikke kunne skrive notater på vores patienter uden diverse krumspring. Vores visitation kunne ikke booke nye forløb, patien terne kunne ikke få besked i E-Boks. Ambulatoriet kunne ikke se hvad vi skrev fra stråleterapien og hvad der var bookede til patienterne. Jeg har skrevet en artikel om ulighed i kræft som du kan læse her i bladet, der var rigtig meget fokus på kommunika tion på den konference som jeg deltog på. Kræftens Bekæmpelse er efterføl gende udkommet med en ny patientun dersøgelse om den digitale rundspørge. 376 kræftpatienter fra Kræftens Be kæmpelses Brugerpanel har deltaget i den digitale rundspørge offentliggjort i maj 2022. Den viser bl.a. at:

• De adspurgte blev bedt om at priori tere, hvornår i kræftforløbet de følte sig mest trygge. Opfølgningsforløbet kommer på sidstepladsen Kilde: deres-kraeftforloeb/kraeftpatienter-savner-sammenhaeng-i-https://www.cancer.dk/nyheder/ Alt dette kunne jo tyde på at vi har vold somme problemer i sektorovergangene. Hvordan er det vi kommunikerer?

På hospitalerne i Danmark har vi 3 forskellige elektroniske patientjourna ler, og det er næsten umuligt at se hvad vi skriver om patienterne på tværs af landet. Ude i de 98 kommuner har vi endnu flere forskellige digitale patien tjournal løsninger som ikke taler sam men, og de praktiserende læger kører også deres egne systemer. Dette er no get af det som jeg har diskuteret med rigtig mange politikere igennem årene. Data skal flyde for at vi kan blive mest mulige effektive for patienternes skyld, og for medarbejdernes arbejdsmiljø. Vi taber vigtig viden og patienterne skal selv have stærke organisatoriske evner for at kunne finde rundt imellem vores siloopdelte sundhedsvæsen, og fasthol de en behandlings plan.

På side 10 sættes der fokus på Data og digitalisering skal understøtte kvali tet og et fleksibelt og nært sundhedsvæ sen og af data som en forudsætning for sammenhængende forløb: ”Let adgang til relevante sundhedsop lysninger for både borgere og sundheds personale understøtter bedre samarbejde på tværs af sygehus, kommune og prak tiserende læger. Det kræver både kon krete digitale løsninger, og at det løbende sikres, at det rette juridiske grundlag er på plads i takt med udbredelsen af nye digitale løsninger Den digitale løsning:

4 NR. 2 | 2022

Forkortet produktinformation for Fragmin® (dalteparinnatrium)

Injektionsvæske, opløsning 2.500 og 10.000 anti-Xa IE/ml samt og 25.000 anti-Xa IE/ml (med konserveringsmiddel) Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte indeholder 2.500, 5.000, 7.500, 10.000, 12.500, 15.000 eller 18.000 anti-Xa IE/ml.

IE/ml 5 stk 44 70 52Injektionsvæske, engangssprøjte18.000 anti-Xa IE/ml 5 stk. 08 54 23Injektionsvæske, hætteglas 25.000 anti-Xa IE/ml 1 x 4 ml 42 01 17Injektionsvæske, glasampul 10.000 anti-Xa IE/ml 10 x 1 ml Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskud: Ja. De med * mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret den 9. oktober 2018. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres hos Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, tlf. 44 20 11 00. fragmin 106 ASmPC. 13oktober2020 Pfizer • Lautrupvang 8 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 20 11 00 • www.pfizer.com til relevante oplysninger, når der er brug for dem i patientens behandlingsforløb.” Kilde: sundhedsvaesen/et-sammenhaengende-naert-og-staerkt-aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/https://www.regeringen.dk/ Lad os håber det denne gang vil lykkes at få lavet et system som virkelig kan hjælpe os alle sammen, og at vi ikke endnu engang ser et digitalt makværk. God sensommer og læselyst med Fokus på Kræft og Sygepleje Håber vi ses til Landskurset den 4. og 5. november 2022 på Hotel Legoland Kærlig Hilsen Helle FormandMathiassonforFagligt Selskab for Sygeple jersker. Meld dig ind i FSK 5FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

engangssprøjte 15.000

2021aprilPP-FRA-DNK-0119,

Indikationer: Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer. Forebyggelse af dybe venøse tromboser og tromboemboliske komplikationer. Behandling af dyb venøs trombose. Ustabil koro nararteriesygdom, dvs. ustabil angina og non Q-tak myokardie infarkt indtil interventionel behandling kan etableres. Forebyggelse og behandling af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation. Dosering*: Pædiatrisk population: Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt og der kan ikke gives dosis anbefalinger. Peak anti-Xa niveau bør måles ca. 4 timer efter indgift hos særlige populationer, herunder børn. Administreres dosis 1 gang daglig bør peak anti-Xa niveau et være mellem 0,5 og 1,0 IE/ml (4 timer efter indgift). Ved lav eller skiftende nyrefunktion som hos nyfødte er tæt monitorering påkrævet. Ved profylakse bør anti-Xa ligge mellem 0,2-0,4 IE/ml. Voksne: Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer: I de første 30 dage gives 200 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt (total daglig dosis bør ikke overstige 18.000 anti-Xa IE). I de efterfølgende 5 måneder gives ca. 150 anti-Xa IE/kg s.c. 1 gang daglig ved hjælp af engangssprøjter ud fra doseringsoversigten angivet i produktresuméet. Dosisreduktion ved kemoterapi-induceret trombocytopeni og signifikant nyresvigt. Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen, 1-2 timer før operation 2.500 anti-Xa IE s.c. Herefter 2.500 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller til patienten er fuld mobiliseret. Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for trombose (f.eks.total hoftealloplastik): 5.000 anti-Xa IE s.c. aftenen før operation og herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver aften i 5 dage eller mere afhængigt af patientens mobilisation og profylakserutine. Alternativt gives 2.500 anti-Xa IE s.c. 1-2 timer før operation samt 2.500 anti-Xa IE s.c. 12 timer senere. Herefter 5.000 anti-Xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller mere afhængigt af patientens mobilisation og profylakserutine. Behandling af akut dyb venøs trombose: 200 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt, max. 18.000 anti-Xa IE dagligt eller 100 anti-Xa/kg legemsvægt s.c. 2 gange dagligt. Dosering 2 gange dagligt anvendes fortrinsvis til patienter med forøget blødningsrisiko. Monitorering af behandlingen er normalt ikke nødvendig. Behandling af ustabil koronararterie sygdom, dvs. ustabil angina og non Q-tak myokardieinfarkt: 120 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. 2 gange daglig. Max.dosis er 10.000 anti-X IE/12 timer. Behandlingen bør fortsættes i mindst 6 dage. Revaskularisation: Det anbefales at give Fragmin til patienter, der afventer revaskularisation, indtil dagen for den invasive procedure (PTCA og CABG). Efter en initial stabilisering i 5-7 dage, hvor dosis justeres efter legemsvægt (120 anti-Xa IE/kg legemsvægt 2 gange daglig) gives Fragmin som fast dosis på 5.000 anti-Xa IE (kvinder < 80 kg og mænd < 70 kg) eller 7.500 anti-Xa IE (kvinder < 80 kg og mænd < 70 kg) 2 gange daglig. Total behandlingsperiode bør ikke overskride 45 dage. Samtidig behandling med lavdosis acetylsalicylsyre anbefales. Forebyggelse og behandling af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation: Kronisk nyreinsufficiens uden blødningsrisiko, langtids hæmodialyse (> 4 timer): Bolus i.v. injektion 30-40 anti-Xa IE/kg legems vægt efterfulgt af infusion af 10-15 anti-Xa IE/kg legemsvægt/time. Korttids hæmodialyse (< 4 timer): Som langtids hæmodialyse eller som en enkelt bolus i.v. injektion af 5.000 anti-Xa IE. Patienter med akut nyresvigt med høj blødningsrisiko: Bolus i.v. injektion 5-10 anti-Xa IE/kg legemsvægt efterfulgt af infusion af 4-5 anti-Xa IE/kg legemsvægt/time. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for dalteparinnatrium, andre lavmolekylære hepariner eller øvrige indholdsstoffer. Akut gastrointe stinal ulceration eller blødning, cerebral eller anden aktiv blødning. Akutte cerebrale insulter. Alvorlige koagulationsforstyrrelser. Akut /subakut septisk endocardit. Skader eller operation på centralnervesystemet, øjne eller ører. Tidligere bekræftet eller mistan ke om immunologisk medieret heparin-induceret trombocytopeni (type II). Spinal eller epidural anæstesi eller andre procedurer, som kræver spinalpunktur. For tidligt fødte og nyfødte (gælder kun hætteglas pga. indholdet af benzylalkohol). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen*: Må ikke anvendes i.m. Intramuskulær injektion med andre lægemidler skal undgås, når døgndosis overskrider 5.000 IE pga. risiko for hæmatom. 25.000 anti-Xa IE/ml (hætteglas) er konserveret med benzylalkohol, der kan give anafylaktoide reaktioner og forgiftningsreaktioner hos børn < 3år ligesom det har været forbundet med ”gasping syndrome”/dødsfald hos børn. De laveste doser af benzylalkohol, hvor der ses toksisk virkning kendes ikke. Risiko for toksisk virkning af benzylalkohol afhænger af mængden af benzylalkohol samt lever og nyrers evne til af skille sig af med lægemidlet. Patienter tromboseprofylaktisk behandling med lavmolekylære hepariner eller heparinoider har risiko for at udvikle epiduralt eller spinalt hæmatom ved neuraxial anæstesi eller spinalpunktur. Dette kan føre til langvarig eller permanent lammelse. Risikoen øges ved anvendelse af indlagte epiduralkatetre til administration af analgetika eller ved samtidig anvendelse af læ gemidler, der påvirker hæmostasen, såsom NSAID, trombocytinhibitorer eller andre antikoagulantia. Risikoen synes også at øges ved traumatisk eller gentagen epidural eller spinal punktur. Tæt monitorering af patienterne anbefales. Hvis der ses neurologisk beskadigelse er omgående dekompression nødvendig. Profylaktiske doser af Fragmin er ikke tilstrækkelige til at undgå trombose hos patienter med kunstige hjerteklapper. Fragmin anbefales ikke til dette. Ved langtidsbehandling af ustabil koronararterie sygdom, bør dosisreduktion overvejes ved nedsat nyrefunktion. Forsigtighed tilrådes hos patienter med trombocytopeni og trombocytdefekter, alvorlig lever- eller nyreinsufficiens, ikke kontrolleret hypertension, hypertensiv/ diabetes retinopati og kendt overfølsomhed for heparin og/eller lavmolekylære hepariner samt ved højdosis Fragmin-behandling af nyligt opererede patienter. Trombocyttælling anbefales før behandling startes og regelmæssigt under behandling. Monitorering af Fragmins antikoagulerende effekt er normalt ikke nødvendig, men bør overvejes hos visse patientgrupper. Patienter kronisk hæmodialyse kræver normalt kun få dosisjusteringer, hvorimod patienter i akut hæmodialyse bør moni toreres omhyggeligt. Hyperkaliæmi: Specielt hos patienter med diabetes mellitus, kronisk nyresvigt, præ-eksisterende metabolisk acidose, forhøjet plasma-kalium eller patienter behandling med kaliumbesparende lægemidler. Hvis et transmuralt myokardieinfarkt opstår hos patienter med ustabilt koronararteriesygdom kan trombolytisk behandling være indiceret. Samtidig anvendelse af Fragmin og trombolytisk behandling øger blødningsrisikoen. De forskellige lavmolekylære hepariner har forskellige karakteristika og forskellige dosisrekommandationer. Det er derfor vigtigt at følge de specifikke anbefalinger for det enkelte produkt. Omhyggelig monitorering af ældre >80 år, pga. øget risiko for blødningskomplikationer. Interaktioner*: Samtidig indgift af medicin med virkning på hæmostasen kan forstærke den antikoagulerende virkning. Forsigtighed ved samtidig administration af dalteparin og NSAID eller højdosis acetylsalicylsyre til patienter med nyresvigt. Patienter med ustabil koronararteriesygdom bør dog have oral lavdosisacetylsalicylsyrebehandling, med mindre dette er specifikt kontraindiceret. Interaktion kan ikke udelukkes for følgende lægemidler: iv. nitroglycerin, højdosis penicillin, sulfinpyrazon, probenecid, etacrinsyre, cytostatika, kinin, antihistamin, digitalis, tetracyclin, tobaksrygning, askorbinsyre. Graviditet og amning*: Dalteparin passerer ikke placenta. Kan anvendes til gravide hvis indiceret. 25.000 anti-Xa IE/ml (hætteglas) er konserveret med benzylalkohol og bør derfor ikke anvendes til gravide, da benzylalkohol passerer placenta. Epidural anæstesi er absolut kontraindiceret under fødsel, hos mødre i behandling med højdosis antikoagulantia. Særlig forsigtighed anbefales ved øget risiko for blødning fx hos perinatale kvinder. Amning: Erfaring savnes. Bivirkninger*: Almindelige: Reversibel non-immunologisk medieret trombocytopeni (type I), blødninger (dosisafhængige og oftest milde). Alvorlige blødninger er set, nogle med letalt udfald), alopeci, let til moderat forhøjelse af ASAT/ALAT (forbigående), subkutant hæmatom eller smerte på injektionsstedet. Ikke almindelige: Immunologisk medieret heparin-induceret trombocytopeni (type II) med eller uden arteriel og/eller venetrombose eller tromboemboliske komplikationer. Intrakraniel blødning (i nogle tilfælde letal), allergiske reaktioner. Sjældne: Hudnekroser. Meget sjældne: Epiduralt/spinalt hæmatom. Frekvens ukendt: Retroperitoneal blødning (i nogle tilfælde fatal) og anafylaktoide re aktioner. Herudover er set: Trombocytopeni (type II, med eller uden association til trombotiske komplikationer), udslæt, anafylaktoide reaktioner. Overdosering*: Den antikoagulerende virkning kan hæmmes af protamin. Protamin har en hæmmen de virkning på den primære hæmostase og bør kun anvendes nødstilfælde. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. VnrPakninger: Lægemiddel form og styrke 42 04 71Injektionsvæske, engangssprøjte 2.500 anti-Xa IE/ml 10 stk 00 10 04Injektionsvæske, engangssprøjte 2.500 anti-Xa IE/ml 25 stk 42 04 97Injektionsvæske, engangssprøjte 5.000 anti-Xa IE/ml 10 stk 00 10 29Injektionsvæske, engangssprøjte 5.000 anti-Xa IE/ml 25 stk 39 97 33Injektionsvæske, engangssprøjte 7.500 anti-Xa IE/ml 10 stk 44 71 10Injektionsvæske, engangssprøjte10.000 anti-Xa IE/ml 5 stk 44 71 36Injektionsvæske, engangssprøjte 12.500anti-Xa IE/ml 5 stk 44 71 51Injektionsvæske, anti-Xa

6 NR. 2 | 2022

Jeanette Pedersen Specialuddannet Kræftsygeplejerske Afsnit for kvindesygdomme Aarhus Jeanpede@rm.dkUniversitetshospital

Carsten Rye Gregersen KlinikSygeplejerskeforkirurgi og kræftbehandling Onkologisk sengeafsnit D1 Aalborg Carsten.fsk@gmail.comUniversitetshospital

Redaktionen

Mona Gundlach Specialuddannet Kræftsygeplejerske Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for kræftbehandling, klinik 5012, Mona.gundlach@regionh.dkRigshospitalet

REDAKTIONEN HAR ORDET

Dagen bød på spændende diskussio ner blandt deltagerne og det er tydelig vis et emne som mange har tanker om. Teknologien og digitaliseringen øget muligheden for at sikre patient- og på rørendeinddragelse, så hvordan sikrer vi at teknologien anvendes til gavn for alle, uden at den patientnære sygeple jefaglige pleje og behandling betaler prisen? Idenne udgave af ”Fokus på Kræft og Sygepleje” vil vi give et indblik i, hvor dan der rundt om i landet arbejdes med digitale løsninger i kræftsygeplejen. Vi får også et indblik i, hvordan patienter ne oplever videokonsultationer og om det ændrer noget ved sygeplejen. Desværre mangler vi stadig medlem mer af redaktionsgruppen, hvorfor bla det også denne gang indeholder færre temartikler end vanligt. Men vi vil hel ler udgive et blad med lidt færre artikler end slet ikke udgive noget. I gruppen mærker vi også det øgede arbejdspres i klinikken, idet det er sværere at få skri benter til bladet og enkelte der havde tilkendegivet at ville skrive en artikel har måtte melde fra grundet tidsnød.

Skulle du sidde med en lille redaktørspire i maven, så skriv gerne til redak tionen og hør mere om, hvad arbejdet indebærer. Det er faktisk ret sjovt! Til efteråret skal vi igen samles til Landskursus. Denne gang skal vi til Legoland, hvor vi også var i 2019. Em net for kurset bliver børn og unge som pårørende samt unge patienter. Du kan i dette blad læse mere om landskurset, om posterudstilling, om generalfor samling, opstillinger til bestyrelsen samt meget mere. På gensyn på Hotel Legoland – og god læselyst.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Redaktionsgruppen består af: Kan man være der uden at være der? Det var et af de spørgsmål Imran Ra shid indledte med i sit oplæg på FSK’s temadag i maj. Emnet var ”Nærhed på afstand” og både Imran Rashid og Charlotte Brun Thorup gav deres bud på, hvordan vi i kræftsygeplejen kan arbejde med den øgede digitalisering i sundhedsvæsenet og samtidigt bevare relationerne til patienterne gennem nærvær og omsorg.

A second generation BTKi 3 for previously untreated or relaps/refractory CLL 1 AstraZeneca A/S • World Trade Center • Borupvang 3 • Dk-2750 Ballerup • www.astrazeneca.dk CalquenCe ® (acalabrutinib)

CALQUENCE met its primary endpoint of PFS non-inferiority in a head-to-head trial vs ibrutinib* in previously treated CLL2. Median IRC-assessed PFS was 38.4 months (HR 1,00; 95% CI: 0,79-1,27) in both arms at a median follow-up of 40.9 months2. The secondary endpoint atrial fibrillation or atrial flutter of any grade was statistically significantly less frequent for acalabrutinib versus ibrutinib* (n=25 (9.4%) v n=42 (16.0%); P=0.02); median time to any-grade (28.8 v 16.0 months) and grade 3 or higher (22.3 v 4.8 months) atrial fibrillation or atrial flutter events was longer for acalabrutinib.2

3.

Hvis du ønsker yderlig information- og samtidig blive opdateret når der er nye, publikationer, webcasts etc kan du scanne QR koden for at registrere din email. Calquence® (acalabrutinib) Summary of Product Characteristics EMA.europa.eu. Byrd JC, Hillmen P, Ghia P, et al. Acalabrutinib versus ibrutinib in previously treated chronic lymphocytic leukemia: results of the first randomized phase III trial. J Clin Oncol. Published online July 26, 2021:JC0.21.01210 Byrd J et al. N Engl J Med 2016;374:323-32. DOI: 10.1056/NEJMoa1509981 ID af produkter: Gazyvaro (obinutuzumab); Imbruvica (ibrutinib). Produktresumeer kan ses på www.ema.europa.eu.

Referencer: 1.

Pligttekst, se side 24. 2 *2 2

2.

CALQUENCE is indicated, as monotherapy or in combination with obinutuzumab*, for the treatment of adult patients with previously untreated CLL. CALQUENCE as monotherapy is also indicated for treatment of adult patients with CLL who have received at least one prior therapy.1

*

Mille Guldager Christiansen

Telefon- og videokonsultationer blandt kvinder med gynækologisk kræft under første bølge af COVID-19

Metode I undersøgelsen anvendte vi individu elle telefoninterviews, som var guidet af en semistruktureret interviewguide. Som følge af COVID-19 blev de fleste patienter i Afdeling for Kræftbehand ling på Rigshospitalet ombooket fra fremmøde til digitale konsultationer.

Telefon- og videokonsultationer var, ifølge kvinder med gynækologisk kræft, et godt alternativ til fremmøde konsultationer under den første bølge af COVID-19 i foråret 2022. I denne artikel som er baseret på 32 semi strukturerede interviews beskrives det, hvordan kvinder med gynækologisk kræft oplevede deres deltagelse i digitale konsultationer i form af telefon- og videokonsultationer på Rigshospitalet.

Samtlige patienter blev screenet af en onkolog, som ud fra en faglig vurde ring besluttede om den planlagte frem mødekonsultation kunne ændres til en digital konsultation eller om patientens

Helle Pappot Professor og Overlæge Afdeling for RigshospitaletKræftbehandling

Charlotte Pedersen Projektsygeplejerske og stud. Cand. Cur Afdeling for RigshospitaletKræftbehandling

Det er beskrevet i litteraturen, at tele fonkonsultationer ofte varer kortere tid end fremmødekonsultationer, afdæk ker færre problematikker og primært er velegnet til korte ukomplicerede be skeder (2). Videokonsultationer er vel egnet for patienter i selvisolation eller for de som bor langt fra f.eks. praktise rende læge, hospital eller sundhedscen ter, men er muligvis ikke velegnet til at drøfte meget personlige eller alvorlige beskeder (3). Ydermere identificerer litteraturen at isolation har en række negative psykologiske implikationer, f.eks. ensomhed og stigmatisering (4) og samtidig har kvinder med gynæ kologisk kræft en høj symptombyrde, mange bekymringer og udækkede in formationsbehov (5,6). Da kvinder med gynækologisk kræft i lighed med øvrige kræftpatienter befinder sig i en sårbar og belastende situation, var vi interes serede i at undersøge hvordan patienter med gynækologisk kræft oplevede de res deltagelse i digitale konsultationer i form af telefon- og videokonsultationer.

TEMA

Baggrund Udbruddet af COVID-19 resulterede i adfærdsmæssige restriktioner f.eks. at holde afstand, isolation og hyppig hånddesinfektion ikke bare i Danmark, men i hele verden. For at forhindre smittespredning, blev behandling og opfølgning i Danmark i vid udstræk ning, jævnfør Sundhedsstyrelsens an befalinger (1), ændret fra fremmøde konsultationer til digitale konsultatio ner i form af telefon- eller videokonsul tationer. På Rigshospitalet blev video konsultationer, som en integreret del af Sundhedsplatformen, også på kort tid en mulighed. Det essentielle i rela tion til den digitale omlægning var, at den høje faglige kvalitet blev fastholdt, hvilket blev udfordret på grund af den hastige digitale implementering.

8 NR. 2 | 2022

Klinisk sygeplejespecialist og Ph.d.-studerende Afdeling for RigshospitaletKræftbehandling

Mary Jarden

Professor og Forskningsleder Afdeling for RigshospitaletBlodsygdomme Mansoor Raza Mirza

AfdelingOverlægefor RigshospitaletKræftbehandling

Karin Piil Ass. Professor og Seniorforsker Afdeling for RigshospitaletKræftbehandling

planlagte fremmøde, skulle fastholdes.

9FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

anvendte vi te matisk analyse, som er beskrevet af Braun og Clarke (7). Resultater Vi inkluderede 32 patienter i undersø gelsen, hvor af 16 blev interviewet efter deltagelse i en telefonkonsultation og 16 efter en videokonsultation. Som følge af tekniske udfordringer blev tre video konsultationer konverteret til en kom bination af video og telefon og otte blev konverteret til udelukkende telefon konsultation. Tabel 1 viser demografi ske data for de inkluderede patienter. Patienterne var i gennemsnit 53 år (in terval 28-75 år) og interviewene havde en varighed på mellem 9 til 52 minutter, gennemsnitligt 17 minutter.

Langt de fleste patienter blev i måne derne april-maj 2020 således ombooket til en digital konsultation og i den for bindelse opstartede vi rekruttering til denne undersøgelse. Blandt patienter som accepterede deltagelse, udførte vi et telefoninterview i dagene efter den digitale konsultation var blevet af holdt. Interviewene blev optaget på en diktafon, transskriberet og overført til et NVivo, som er et software program som kan hjælpe med at organisere data i analyseprocessen.Tilatanalyseredata

Den tematiske analyse identificerede 4 temaer: 1. At takle den dobbelte udfordring af kræft og COVID-19 For patienterne medførte kombina tionen af have kræft og frygten for at få COVID-19 en dobbelt udfordring for den enkelte, hvilket var særligt udtalt på kritiske tidspunkter f.eks. på diag nosetidspunktet. Det resulterede i, at de følte sig sårbare og ensomme fordi fryg ten for at få COVID-19 medførte at de levede isoleret. Samtidig bebrejdede de sig selv, fordi de var nødt til at prioritere dem selv og dermed ikke kunne hjælpe øvrige familiemedlemmer, så som børn eller forældre.

3. Fremmøde konsultationer har en særlig værdi Patienterne italesatte, at fremmødekon sultationer rummer nogle helt særlige tryghedsskabende elementer, f.eks. det at mærke den tværfaglige og imøde kommende atmosfære, møde andre patienter i venteområderne og blive ob serveret af personalet. Derudover er det ifølge patienterne, meget vigtigt at den første konsultation altid er en fremmø dekonsultation, fordi der her etableres den nødvendige relation og tillid.

4. Individuelle løsninger for konsultationer foretrækkes Patienterne tilkendegav forskelligartede holdninger i forhold til digitale konsul tationer, for nogle var det ønskeligt og behageligt at blive hjemme og for andre var det vigtigt at komme ind på hospi talet og mærke atmosfæren og inter aktionen med sundhedsprofessionelle. Samlet set ønskede patienterne fleksible løsninger, som var individualiseret og kontekstafhængige og matchede deres behov som kontinuerligt kunne ændre sig.

Telefonkonsultationer kunne for nogle være for kortfattede, overfladiske og upersonlige, mens det var en god løs ning for andre, som derved undgik transporttid, og ventetid på hospitalet.

2. Fordele og ulemper ved digitale konsultationer Generelt var der en stor villighed til og forståelse for nødvendigheden af digi tale konsultationer som konsekvens af restriktionerne. Den digitale omstilling havde ifølge patienterne både fordele og ulemper. En af fordelene ved video konsultation var, at lægen via det vir tuelle format var i stand til at vurdere f.eks. øjne, hudkløe og ansigtsmimik. En ulempe var at anvendelse af video krævede gode it-kompetencer og at de tekniske udfordringer medførte, at fokus var på de tekniske foranstaltnin ger. Dermed kunne teknik og tekniske problemstillinger utilsigtet overskygge formålet med selve konsultationen.

5. Christiansen MG, Piil K, Jarden M. The Symptom Experience and Self-management Strategies of Women Undergoing Cervical Cancer Treat ment. Cancer Nurs. 2020;Publish Ah(0):1–9.

2. Greenhalgh T, Vijayaraghavan S, Wherton J, Shaw S, Byrne E, Campbell-Richards D, et al. Virtual online consultations: advantages and limi tations (VOCAL) study. BMJ Open [Internet]. 2016/01/31. 2016;6(1):e009388. Available from: internal-pdf://0172979345/the vocal study.pdf

TEMA Tabel 1. Demografiske data Deltagere (n=32) Procent (%) Gennemsnitlig alder (interval) 53 (28–75) 20-29 1 3 30-39 3 9 40-49 10 32 50-59 8 25 60-69 8 25 70-79 2 6 Kræftdiagnose Ovarie 16 50 Cervix 11 35 Vulva 4 12 Vagina 1 3 Behandlingsstatus Aktiv onkologisk behandling 18 56 Opfølgningsforløb 14 44 Civilstand I et forhold (lever sammen) 6 19 Gift 14 43 Single 12 38 Højeste gennemførte uddannelse* Folkeskole/mellemskole 1 3 Studentereksamen/Hf-eksamen 1 3 Kort videregående uddannelse > 3 år 7 23 Mellemlang videregående uddannelse 13 42 Lang videregående uddannelse 9 29 Aktuelle arbejdssituation Ansat i ordinært job 8 25 Selvstændig 1 3 Uden arbejde 2 6 Sygemeldt 10 32 Andet (delvist sygemeldt) 4 12 Førtidspensionist 2 6 Pensioneret 5 16 *Manglende data (n=1) Konklusion Telefon- og videokonsultationer var et godt alternativ til fremmødekonsultati oner som en konsekvens af COVID-19 og har lovende perspektiver, men an vendelsen bør afhænge af formålet med konsultationerne, patientens præferen cer og behov. Digitale løsninger som telefon- og videokonsultation, rummer ifølge patienterne et stort potentiale, men bør implementeres med forbe hold, da ingen one-size-fits-all model eksisterer.Denneartikel er et resumé af en al lerede publiceret international artikel: Christiansen MG, Pappot H, Pedersen C, Jarden M, Mirza MR, Piil K. Patient perspectives and experiences of the rapid implementation of digital con sultations during COVID-19 — a qua litative study among women with gyne cological cancer. Support Care Cancer. 2021;(0123456789). REFERENCER 1. Denmark NB of H. The National Board of Health Denmark [Internet]. Guidelines for handling COVID-19 in health care system. 2020 [cited 2020 May 15]. Available from: VID-19-220121.ashx?la=da&hash=026C34FBC28EB93C109470DEE64A2615E7A104F2https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Corona/Retningslinjer/Retningslinjer-for-haandtering-af-CO

3. Donaghy E, Atherton H, Hammersley V, McNeilly H, Bikker A, Robbins L, et al. Acceptability, benefits, and challenges of video consulting: a qualitative study in primary care. Br J Gen Pr [Internet]. 2019/06/05. 2019;69(686):e586–94. Available from: internal-pdf://242.81.201.82/Ac ceptability, benefits, and challenges 2019.pdf

4. Brooks SK, Webster RK, Smith LE, Woodland L, Wessely S, Greenberg N, et al. The psychological impact of quarantine and how to reduce it: rapid review of the evidence. Lancet [Internet]. 2020;395(10227):912–20. Available from: internal-pdf://0283271090/The psychological impact of quarantine.pdf

7. Braun V, Clarke V. Reflecting on reflexive thematic analysis. Qual Res Sport Exerc Heal [Internet]. 2019;11(4):589–97. Available from: https://

doi.org/10.1080/2159676X.2019.1628806 10 NR. 2 | 2022

6. Faller H, Brähler E, Härter M, Keller M, Schulz H, Wegscheider K, et al. Unmet needs for information and psychosocial support in relation to quality of life and emotional distress: A comparison between gynecological and breast cancer patients. Patient Educ Couns [Internet]. 2017;100(10):1934–42. Available from: http://dx.doi.org/10.1016/j.pec.2017.05.031

DER ER NU 3 FORSKELLIGE BROCHURER! Sanofi A/S | Lyngbyvej 2 | DK-2100 København Ø | Tlf. 45 16 70 00 | sanofi.dk 202228/2MAT-DK-2200096, Når man får en alvorlig eller kronisk sygdom, kan livet på mange måder føles kaotisk, og man har hovedet fuld af tanker, bekymringer og spørgsmål Sanofi har nu udarbejdet 3 selvhjælpsguider i samarbejde med psykologer i et forsøg på at hjælpe mennesker, som har fået en alvorlig eller kronisk sygdom, og deres børn. Vi vil gerne støtte den enkelte i at arbejde henimod at forstå og acceptere sin nye livssituation. NYHED!

Patienter på arbejdsmarkedet skal af sætte mange timer til fysisk fremmøde på Odense Universitetshospital og ville i dette projekt kunne spare arbejdsplad sen for tabt arbejdstid. Gennem projek tet ønskede vi også at finde ud af, om brug af videokonsultationer ville med føre en uændret eller højere faglig og patientoplevet kvalitet i behandlingen.

Erfaringer med AmbulatoriumvideokonsultationerambulanteiHæmatologisk

I 2017 lancerede vi et pilotprojekt med tilbud om videokonsultationer til hæmatologiske patienter bosiddende på Ærø. I løbet af projektperioden på 7 måneder blev 42 fysiske fremmøder konverteret til virtuelle konsulta tioner i de behandlingsforløb, hvor både læge og patient var med på ændringen. Det overordnede formål med projektet var at undersøge de mulige fordele og ulemper ved delvist at erstatte fysiske fremmøder med videokon sultationer. Patienterne var overordnet tilfredse med det nye tilbud, der gav dem en højere grad af fleksibilitet og mulighed for at kunne fastholde en normal hverdag. Formål med pilotprojektet Ærø kommune tog initiativ til projektet for at tilbyde deres borgere en forbedret og mere fleksibel tilgængelighed til spe cialiseret behandling på Odense Uni versitetshospital. De ønskede at gøre dette ved hjælp af sundheds- og kom munikationsteknologi, uden at forringe kvaliteten af ydelserne. Borgere på Ærø, som er i et behand lingsforløb med ambulant kontrol, un dersøgelse eller behandling, bruger ca. 8 timer på at komme til og fra en kon sultation på Odense Universitetshospi tal. En sådan konsultation varer ca. 1015 minutter. For nogle patienter kan det være svært at få fri fra arbejde til hver konsultation, mens rejsen alene kan være en helbredsmæssig belastning for syge og alderdomssvækkede borgere.

TEMA

Evaluering af pilotprojektet De 42 videokonsultationer blev alle eva lueret på et spørgeskema. Størstedelen af patienterne gennemførte mere end en videokonsultation i pilotprojektet, og både læger og patienter var overve jende tilfredse med oplevelsen. Alle pa tienter tilkendegjorde, at de gerne ville tilbydes endnu en videokonsultation, og at kvaliteten var ligeså god som ved fysisk fremmøde. Lægerne oplevede, at det tekniske gav nogle udfordringer i begyndelsen, men at lyd og billedkva liteten var i top under selve videokon sultationen. Det kvalitative forskningsprojekt I kølvandet på pilotprojektet ønskede vi at opnå et mere nuanceret indblik i, hvad det betød for patienter og læger at erstatte det fysiske fremmøde med en videokonsultation.

Deltagere i projektet I pilotprojektet mødte patienterne op på Ærøskøbing Sygehus, hvor en syge plejerske ringede lægen op via en Ciscoskærm. Lægen sad i konsultationsrum met i ambulatoriet i Odense. Der blev i alt inkluderet 20 patienter fordelt på alle hæmatologiske diagnoser – dog var myelomatose og de myeloprolife rative diagnosekategorier overvejende repræsenteret. Der var en ligelig re præsentation af mænd og kvinder, og aldersmæssigt var patienterne i alderen 50-95 år. Patienterne blev valgt ud til projektet, hvis den behandlende læge vurderede, at patienten var stabil i sin sygdom og ikke havde behov for fysiske undersøgelser eller prøver.

Nina Primholdt Christensen, RN, Cand.scient.san Study

Mobil:Mail:UniversitetshospitalHæmatologiskCoordinator/ProjektsygeplejerskeForskningsenhed,OdenseNina.primholdt.christensen@rsyd.dk24643617 12 NR. 2 | 2022

Formålet med forskningsprojektet Formålet med det kvalitative forsk ningsprojekt var at undersøge patienters oplevelser med brug af videokonsulta tion i stedet for en fysisk konsultation, samt hvordan kommunikation og roller mellem patient og læge ændres under en videokonsultation. Ligeledes ville vi undersøge, hvilken betydning det kan have for patienternes hverdagsliv, at de sparer transporten og tiden brugt i am bulatoriet. Resultater og temaer fra forskningsprojektet

Alle kvalitative data blev analyseret ved hjælp af systematisk tekstanalyse, og følgende temaer blev repræsentative for indsamlingen af data.

• Nærhed handler ikke om fysisk til stedeværelse • Teknologien øger følelsen af frihed

”Hvis man skulle have en meget al vorlig besked – så kan jeg godt se, at så ville man umiddelbart tænke, at ej det kommer jeg over og hører direkte fra dig. Men på den anden side så kunne det være mindre stressfyldt bare at sidde ved videoskærmen og tale stille og roligt med de folk i Odense, som man alligevel taler med og ikke bagefter ud på en besværlig rejse, men i stedet i løbet af 5 min være hjemme ved sig selv.” (Mand 69 år)

13FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

”Jeg følte helt sikkert at vi havde øjen kontakt. Også selvom det er gennem en skærm, så følte jeg, at der var en god kon takt” (Mand 77 år)

Patienterne oplevede nærhed gennem skærmen ved alle videokonsultationer ne, da de oplevede at lægen kiggende direkte på dem hele tiden, og at der var øjenkontakt. At lægen i langt højere grad ”så” dem og lyttede til dem, og at lægen var mere fokuseret i sin kommu nikation. Patienterne oplevede, at fysisk tilstedeværelse ikke er nødvendigt for at opleve nærhed – derimod oplevede de nærhed på afstand. Patienterne fandt også ud af, at det fysiske håndtryk ikke var så vigtigt – at ord betyder mere end fysisk berøring.

Flere af patienterne gav udtryk for, at de hellere ville have en dårlig besked via skærmen end sidde i et ambulatorium og have langt hjem til familie og ven ner. De foretrak at vise sorg sammen med de nærmeste i eget hjem eller tæt på hjemmet.

Patienterne oplevede i det hele taget, at de var i lige så gode hænder under en videokonsultation, som de ellers ville være under fysisk fremmøde. Lægerne oplevede, at de tilsvarende havde en god kontakt til patienterne under vi deokonsultationer og at de kunne vur dere patientens tilstand på en tilfreds stillende måde. Nogle læger oplevede usikkerhed ved det faktum, at patien ten ikke kunne eksamineres fysisk. I pilotprojektet var det kun ved fire vi deokonsultationer, at lægen vurderede, at en fysisk eksamination ville være at foretrække. Lægerne benyttede i langt højere grad deres kropssprog i kommu nikationen med patienterne, når de sad foran skærmen. ” Jeg havde ikke mødt patienten i den virkelige verden – havde kun mødt hende på skærmen og det har vi gjort 3 gange nu. Så vi er ved at lære hinanden at ken de og vinker farvel og sådan. Teknologien er så god, så du sagtens kan fornemme dem gennem skærmen... (Kvindelig læge, 43 år) Teknologien øger følelsen af frihed Friheden til at bestemme over egen hverdag var meget vigtigt for patien terne. At kunne vælge en videokonsul tation betød, at patienterne havde et valg i forhold til planlægningen af deres kontrol – og behandlingsbesøg. Denne fleksibilitet og fjernelse af transportti den gav patienterne en følelse af frihed og selvbestemmelse. At deres hverdags

• Håndtering af teknologien. Nærhed handler ikke om fysisk tilstedeværelse

I 2018 igangsatte vi derfor et kvalita tivt forskningsprojekt, hvor vi ved hjælp af feltobservationer i hæmatologisk ambulatorium, deltagerobservationer af både læge og patient under en video konsultation, 12 semi-strukturerede interviews med patienter samt et fokus gruppeinterview med de involverede læger indsamlede data til videre kvali tativ analyse (1, 2).

TEMA liv kunne opretholdes på trods af be handling og kontroller.

Håndtering af teknologien Stort set alle patienter var fortrolige med brugen af computere, tablets eller mobiltelefoner og var på ingen måde usikre ved, at skulle erstatte det fysiske møde med en videokonsultation. I pi lotprojektet var det sygeplejersken på Ærøskøbing Sygehus, der tog ansvar for teknologien, så patienterne havde ikke ansvaret for det tekniske. I de tilfælde, hvor der ikke kunne skabes virtuel for bindelse mellem læge og patient, rin gede lægen patienten op på mobilen.

Flere patienter gav dog udtryk for, at de i fremtiden gerne vil tage ansvar for tek nologien og gennemføre en videokon sultation i eget hjem, hvis muligt. ” …og jeg var faktisk imponeret over, at hun kunne se at jeg havde en rød plet i panden – jeg tror hun kunne zoome eller noget, men det var fantastisk. Så derfor er kvaliteten rigtig god – og jeg fik noget creme jeg kunne smøre med.” (Mand 77 år) Læs mere om resultaterne fra forsk ningsprojektet i mine to publicerede artikler om henholdsvis lægernes og patienternes perspektiver på videokon sultation i hospitalsregi (1, 2).

Status og fremtid Tilbuddet om videokonsultationer til patienter bosiddende på Ærø blev im

REFERENCER 1. Primholdt Christensen N, Danbjørg DB. Use of Video Consultations for Patients With Hematological Diseases From a Patient Perspective: Qualitative Study. J Particip Med 2018 Dec 19;10 (4) 2. Primholdt Christensen N, Skou KE & Danbjørg DB: Health Care Professionals Experiences With the Use of Video Consultation: Qualitative Study: JMIR Formative Research 2021; 5 (7). 14 NR. 2 | 2022

plementeret i Hæmatologisk Ambula torium primo 2018 og fungerer fortsat som et tilbud til Ærø-borgerne. Under COVID-19 pandemien blev der åbnet op for brugen af videokonsultationer til de patienter i Region Syddanmark, som det blev vurderet relevant for. Et tilbageblik på perioden under CO VID-19 pandemien viser dog, at det primært var telefonkonsultationer, der blev benyttet som supplerende konsul tationsform til de fysiske fremmøder. Dette skyldes formentlig, at telefonkon sultationer er velkendt af både læge og patient. Ligeledes kræver det ændrede arbejdsgange i organisationen at indfø re videokonsultationer som et ligestillet tilbud til telefonkonsultation. Erfarin ger fra andre afdelinger på OUH viser, at et øget fokus på implementering af videokonsultationer i ambulatoriet kan øge antallet af videokonsultationer til gavn for patienterne. I Hæmatologisk ambulatorium vil man arbejde målret tet mod implementering af videokon sultationer til patienter i hele Region Syddanmark.

” Og nu håber jeg bare at det her vi deokonsultation kommer op at køre, så jeg kan spare turen til Odense – det betyder så meget – så behøver jeg ikke at skulle sove 1-2 dage efter besøget…” (Kvinde, 55 år)

Flere patienter gav udtryk for, at de følte sig mindre sygeliggjorte ved ikke at skulle møde ind i ambulatoriet og ho spitalet, hvor de ofte har mange minder om sygdom og sorg. At kunne tale med lægen uden at skulle møde de visuelle indtryk fra en hård sygdomsperiode, gav dem en følelse af at være raske og mere frie til at leve et normalt liv. ”Men når jeg føler at jeg har det godt og alt kører, så kan jeg ikke se nogen grund til at komme ind. Jeg føler mig hurtigt syg når jeg skal ind og se alle de mennesker med slanger i armen og det hele – kan du forestille dig det? ” (Kvinde 61 år)

Vægttab og underernæring er to almindeligt forekommende komplikationer i forbindelse med cancer. Som regel opstår de pga. utilstrækkeligt fødeindtag og/eller et øget energi- og proteinbehov, som kan opstå i forbindelse med sygdommen.1

Ernæringsbehandling kan hjælpe dine patienter ved cancer

Flere af de almindelige bivirkninger ved kræftbehandling kan påvirke patientens spiseevne, appetit og smags præferencer.

Nestlé Health Science er din foretrukne leverandør inden for medicinsk ernæring, og vi tilbyder videnskabeligt udviklede produkter, som kan hjælpe dine patienter med at opfylde deres behov. Vi har et produktsortiment bestående af både saftbaserede og mælkebaserede ernæringsdrikke, sondeer næring, fortykningsmiddel og væskeerstatning m.m. Tanken er, at der skal vare noget for enhver patients behov og smag.

1. Muscaritoli M et al. ESPEN practical guideline: Clinical Nutrition in cancer. Clinical Nutrition 40 2021: 2898-2913. Vores ernæringsdrikke og sondeernæring er fødevarer til særlige medicinske formål. Skal anvendes under lægelig overvågning. Beregnet til ernæringsmæssig håndtering af patienter med underernæring eller i ernæringsmæssig risiko, eller ved synkebesvær. For sundhedsfagligt www.nestlehealthscience.dkpersonale

Mød os Landskursetpå d. 4-5. november 2022 og hør mere om vores produkter!

stuegang –hvad er nu det for en fisk?

Karin.dieperink@rsyd.dk

Der er sidenhen publiceret resultater fra pro jektet fra både patient-, pårørende- og de sundhedsprofessionelles perspektiv (Petersson et al., 2020, Østervang et al., 2019, Vestergaard et al., 2019). I nedenstående praksiseksempel af spejles et kræftforløb, hvor videostue gang med pårørende er et alternativ til den traditionelle stuegang.

Ellen på 83 år er indlagt på onkologisk afdeling. Hun er nyligt diagnosticeret med en lungetumor med metastaser til hjernen. Hun er indlagt da hun faldt be vidstløs om, og selvom hun nu er våg net, har hun tiltagende hukommelses besvær. Ellen er igennem et langt liv gift med Peter som også er oppe i årene og selv har helbredsproblemer. Peter har ikke overskud til at komme ind på afde lingen. Ellen skal til at udskrives og der er mange ting der skal falde på plads. Ellen og Peter har to døtre, som parret har god kontakt med, men de bor begge i København og har fuldtidsarbejde. El len og Peter har indtil nu ikke haft no Karin B. Dieperink Sygeplejerske, Phd, Professor, Viceinstitutleder Onkologisk Afdeling R, Odense Universitets Hospital samt Syddansk Universitet Forskningsleder for FaCe Family focused healthcare research center, SDU /Tlf. 6133 2404 Lene Vedel Vestergaard Christina Østervang

Praksiseksempel

TEMA Virtuel

Videostuegang med pårørende Den efterhånden større fokus på pårø rendes betydning under et sygdoms forløb, har sat sine spor på den måde der afholdes stuegang på hospitalerne. Forskning viser, at ved aktivt at invol vere de pårørende kan det få positiv betydning for patientens mulighed for at tage kvalificerede valg i forbindelse med en behandlingsplan og måden hvorpå de oplever et sygdomsforløb generelt (Gilliss et al., 2019). Ligele des kan der sættes fokus på, hvordan familien har det sammen som helhed og dermed være med til at klarlægge, hvilke ressourcer familien har og hvilke og behov der skal understøttes under et sygdomsforløb (Wright and Leahey, 2013).Selvom pårørende gerne vil involve res og deltage i deres næres sygdoms forløb, kan det være svært af flere for skellige årsager, så som transporttid, arbejde, andre familieforpligtigelser mv.I 2017-2018 afprøvede Hæmatolo gisk og Onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital konceptet ”video stuegang med pårørende”, som et mu ligt bud på at involvere pårørende på afstand. Initiativet gjorde det muligt at flere pårørende kunne deltage samti digt virtuelt, men også med f.eks. kom munale samarbejdspartnere.

16 NR. 2 | 2022

Stuegang er en traditionel arbejdsform som anvendes på sygehusene. Stuegan gens formål, organisering og indhold er løbende ændret i takt med sundheds væsnets udvikling, men det overord nede formål for en stuegang er stadig den samme; at sikre den bedst mulig udrednings-, behandlings- og plejeplan for det samlede patientforløb i et gen sidigt samarbejde mellem patienten, pårørende og sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer (O'Hare, 2008). Denne artikel delvist et uddrag fra et nyligt publiceret bogkapitel (Østervang and Dieperink, 2022).

Alternativet var at hun skulle have aflyst en hel dags patienter for at komme til Odense. Marie har vigtig information om hvordan Ellen og Peter klarer sig i dagligdagen som lægen og sygeple jersken skal bruge til at planlægge ud skrivelsen, og således bliver kvaliteten af stuegangen optimeret. Ved stuegang aftales desuden at Marie er den person i familien som deler information med de øvrige pårørende, således at personalet ikke forstyrres unødigt af telefonop kald.

gen hjemmehjælp. Sygeplejersken og lægen ønsker på stuegang at afdække Ellens funktionsniveau, og det kræver at de får mere viden om Ellen og Pe ters dagligdag. Datteren Marie tilbydes at være med på videostuegang, hvilket hun er meget glad for. Marie er tandlæ ge og kan deltage imellem to patienter.

Virtuel stuegang/konsultationer er en god mulighed som kræftsygeplejersker bør tilegne sig for at kunne yde en fa miliefokuseret og evidensbaseret syge pleje. Billedet er fra nogle artikler om virtuel stue gang i Fag & Forskning på baggrund af vores forskning (Sygeplejersken, 2019).

17FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Hvordan gør man det praktiske? Sygeplejersken eller en sekretær opret ter den tekniske mulighed for Marie, og giver hende grundig information, om hvorledes hun deltager. Herefter in formerer, sygeplejersken den læge der skal gå stuegang. De fastsætter et be stemt tidspunkt, hvor Marie ringes op i et krypteret møderum via en tablet på hospitalsstuen. Sygeplejersken danner sig derudover et overblik over, om der er andre aktører, som er hensigtsmæs sige at invitere med f.eks. hjemmepleje, egen læge eller lignende. Lægen og sy geplejersken forbereder sig, som ved en traditionel stuegang, fraset at syge plejersken sørger for at ringe op til det virtuelle møderum 5 til 10 minutter før stuegangen. Ved at ringe op i forvejen afhjælpes eventuelle tekniske proble mer (f.eks. lyd og billede) samt patien ten og den pårørende har mulighed for snakke sammen først. Sygeplejersken sørger derudover for at opstille/placere tablet’en, således at videostuegangen bliver, så naturlig som muligt, og såle des fokus ikke vægtes uens i samtalen, men at både den pårørende og patien ten føler sig som en naturlig del af sam talen. Optimalt foregår dette i enrum. Der findes en række forskellige tek niske muligheder hvorpå man kan lave videostuegang, men det vigtige er at anvende en sikker opkobling. På OUH har man valgt at anvende ”Mit Sygehus” som adgang til alle videokonsultationer (OUH, 2022). Undersøg hvilke mulig heder I har på dit arbejde! Forskning har vist (Østervang et al., 2019, Vestergaard et al., 2019, Peters son et al., 2020), at det er vigtigt, at der fra begyndelsen af samtalen sættes en overordnet ramme for tid og indhold for samtalen. På den måde er der mu lighed for at forventningsafstemme og tilpasse samtalen, således det der drøf tes vurderes meningsfuldt for alle par ter. Lægen bør være opmærksom på, at hvis der gives alvorlige beskeder, bør det overvejes om dette virtuelle møde rum er egnet. Pårørende har italesat, at de foretrækker at være fysisk til stede (hvis muligt) ved alvorlige beskeder. Det fysiske nærvær og mulighed for be røring har en stor betydning i sådanne tilfælde (Østervang et al., 2019, Vester gaard et al., 2019).

PETERSSON, N. B., JØRGENSEN, A. L., DANBJØRG, D. B. & DIEPERINK, K. B. 2020. Video-consulted rounds with caregivers: The experi ence of patients with cancer. Eur J Oncol Nurs, 46, 101763. SYGEPLEJERSKEN 2019. Virtuel stuegang I & II https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2019-1/stuegang-kan-foelges-i-bilen-paa-en-rastepladshttps://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2019-1/paaroerende-inddrages-via-virtuel-stuegang Fag & Forskning (1), s. 16-17 & 18-19. VESTERGAARD, L. V., ØSTERVANG, C., DANBJØRG, D. B. & DIEPERINK, K. B. 2019. Video-Based Patient Rounds for Caregivers of Patients With Cancer. Oncol Nurs Forum, 46, 485-492. WRIGHT & LEAHEY, M. 2013. Nurses and Families A guide to Family Assesment and Intervention, F.A. Davis Company. ØSTERVANG, C. & DIEPERINK, K. B. 2022. Stuegang på en medicinsk sygehusafdeling. In: STEEN HUNDBORG (ed.) Medicinske sygdomme og evidensbaseret sygepleje. FADL’s Forlag In Press. ØSTERVANG, C., VESTERGAARD, L. V., DIEPERINK, K. B. & DANBJØRG, D. B. 2019. Patient Rounds With Video-Consulted Relatives: Qualitative Study on Possibilities and Barriers From the Perspective of Healthcare Providers. J Med Internet Res, 21, e12584.

REFERENCER GILLISS, C. L., PAN, W. & DAVIS, L. L. 2019. Family Involvement in Adult Chronic Disease Care: Reviewing the Systematic Reviews. J Fam Nurs, 25, 3-27. O'HARE, J. A. 2008. Anatomy of the ward round. Eur J Intern Med, 19, 309-13. OUH, I. 2022. Den gode videokonsultation via "Mit Sygehus" [Online]. Available: https://infonet.regionsyddanmark.dk/D4Doc/book/bookfra mes.asp?BookID=183 [Accessed 02.08 2022].

TEMA DK22-INST-ADV-353*Se betingelser og vilkår Servier Danmark A/S • Pederstrupvej 93 • 2750 Ballerup • mail.info@servier.com • servier.dk Hvis I vil vide patientfokuseret.dkmere: #ServierNordics #P-Fokus anerkendelsen For at registrere jeres projekt bedes I kontakte Key Account Manager Pernille Peulicke på pernille.peulicke@servier.com P-FOKUS ANERKENDELSEN: Deltag og vind 50.000 kr. til jeres sundhedsprojekt! Til jer som arbejder med kræft, sæt patienten først, fortæl om jeres projekt, og deltag i konkurrencen om P-Fokus anerkendelsen!* I skal indsende jeres projekt før den 1. oktober 2022. P-Fokus vil blive uddelt i slutningen af 2022.

18 NR. 2 | 2022

Resumé: Under coronapandemien blev Center for Kræft og Sundhed København ka stet ud i en virtuel omstilling og tilbød online individuelle samtaler, holdtræ ning og patientundervisning. I denne artikel gennemgår vi kort vores erfarin ger og deler vores tanker om, hvordan vi ser på onlinetilbud i dag og den kom mende tid. Du kan læse mere i vores erfaringsopsamling (1). Som det meste af Danmark lukkede vi i Center for Kræft og Sundhed Kø benhavn (CKSK) stort set ned for vores vanlige aktiviteter i foråret 2020. Det berømte pressemøde med Mette Fre deriksen en onsdag aften i marts blev startskuddet på en turbulent periode, der blandt andet accelererede udviklin gen af online kræftrehabilitering i Kø benhavns Kommune. Forud for coronapandemien havde vi ingen erfaringer med at tilbyde vores egne borgere online rehabilitering. For løb i CKSK var – og er igen helt over vejende – baseret på fysisk fremmøde i centret. Med nedlukningen stod vi med et akut behov for at opretholde kontakt til borgere, der allerede var i forløb, så vel som nyhenviste borgere. På kort tid kom vi i gang med en omstilling, der udviklede sig i tre spor: videosamtaler i den individuelle kontakt, onlinetræ ning og online patientundervisning. Den teknologiske platform Ganske få dage inden nedlukningen var vi overgået til Microsoft Teams. Det gav

19FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Online kræftrehabilitering –erfaringer fra Københavns Kommune

Carina Wedell Andersen CenterSpecialkonsulentforKræft og Sundhed København Nørre Alle 45, 2200 København N ed7d@kk.dk

Online træning I CKSK tilbydes borgere 16 uger med to ugentlige træninger på hold. Vi har hold med forskellig intensitet. Udover styrke- og konditionstræning har vi også yoga og fysioflow samt enkelte diagnosespecifikke tilbud som hold for brystkræftopererede og bækkenbunds træning. Ifm. den første nedlukning i foråret 2020 var vores første initiativ at lægge træningsprogrammer på vo res hjemmeside hver uge. De blev ud arbejdet af en fysioterapeut i Exorlive. Efter kort tid begyndte vi at tilbyde live streamet træning. Alle der var tilmeldt et styrke- og motionshold fik tilsendt et link og kunne deltage. Der var ikke mu lighed for dialog eller supervision un der træningen. Så snart det blev muligt med delvis genåbning for borgere i cen tret, blev alle borgere vurderet ift. deres evne til at træne hjemme. Sårbare bor gere fik mulighed for at komme i cen tret og træne på centrets udefaciliteter. Som et supplement til livestreamet onlinetræning producerede vi også videoer til hjemmetræning med for skellige terapeuter, temaer og længde/ intensitet.Online træning fortsatte frem til og med sommeren 2021. Borgere, der har deltaget, følte sig trygge og var glade for tilbuddet. I terapeutgruppen synes man dog ikke, at tilbuddet havde tilnærmel sesvist den samme kvalitet som træning ved fremmøde (1). Træningsvideoerne er stadig tilgængelige. Der er ingen planer om at tilbyde holdbaseret livestreamet træning fremover. Online patientundervisning CKSK havde i årene inden coronapan demiens begyndelse eksperimenteret med forskellige patientundervisnings tilbud. Vi havde bl.a. gode erfaringer med tematisk undervisning i forbin delse med træning, hvilket vi tidligere har bragt en artikel om her i bladet (2). Efter nedlukning blev der hurtigt ned sat en arbejdsgruppe, der skulle udvikle et ’generelt’ patientundervisningsfor løb. De første forløb blev etableret som lukkede grupper, hvorefter der blev til budt et mere løst format med løbende optag, og hvor borgere kunne deltage i de temaer, de fandt relevante. Hen over vinteren 2020/21 blev vores specifikke undervisningstilbud (kogeskole og hu kommelseskursus) også tilbudt online. Både borgere og undervisere har egent ligt været positivt stemte overfor on lineformatet. Det var muligt at tilbyde undervisning under trygge forhold, som har gjort en positiv forskel for del tagerne, om end det at sikre netværks dannelse var langt vanskeligere (1).

Der er ingen tvivl om, at erfaringerne har været blandede. Overordnet set har videosamtaler været et godt supplement til telefonen – særligt ifm. opstart af for løb i de perioder, hvor fremmøde ikke var mulig pga. egentlige nedlukninger. Men arbejdsgange med bookinger og udsendelse af link og de forskellige ud fordringer, der kan være forbundet med selve videosamtalen, er benspænd, der opleves som ’bøvlede’. Det er tidskræ vende og til tider frustrerende, hvilket reducerer oplevelsen af kvalitet hos de professionelle.Idagerdet relativt få samtaler, der gennemføres som videosamtaler. I langt de fleste tilfælde er det telefonen, der bliver anvendt til opfølgning, hvis ikke der bookes en samtale med frem møde. Muligheden for videosamtaler er der, og nye medarbejdere oplæres i arbejdsgange for booking af videosam taler.

20 NR. 2 | 2022

TEMA os muligheden for at afholde videomø der. Det var dog hverken afprøvet eller implementeret i den borgerrettede kon takt eller internt i organisationen. Man kunne have ønsket sig et struktureret og velplanlagt læringsforløb. I stedet blev det learning by doing. Individuelle samtaler i 2D Ligesom borgere har forskellige itkompetencer, er det samme tilfældet for personalet. Den lavpraktiske side med bookinger i et andet kalendersy stem og udsendelse af link via e-boks var sin sag. Det var nye arbejdsgange på en platform, der var ukendt. Det var vanskeligt at hjælpe hinanden, da alle sad hjemme. Det gav i sagens na tur hovedbrud og frustration. De næste bump på vejen kunne så være borgere, der ikke kunne finde linket i deres eboks eller dårlige internetforbindelser, der betød forsinkelser i lyd og billede etc. Kilder til frustration der i sagens natur reducerede kvaliteten af kontak ten. At stå som professionel og møde sin borger via skærm var også nyt – det giver nogle muligheder, som telefonen ikke byder. At etablere den gode kon takt og bruge sit kliniske blik i 2D var dog nyt for alle.

Fra sep ’21-juni ’22 tilbød vi parallelt onlineundervisning og klassisk frem mødeundervisning mhp. at undersøge interessen for online patientundervis ning under ’normale’ omstændigheder. Konklusionen er, at interessen for on lineundervisning er meget begrænset. Selvom der har været gode eksempler

på, at onlinetilbud har givet mulighed for at nå borgere, der har vanskeligt ved at komme ind til centret (fx en borger på barsel, en borger der deltog fra sit arbejde, borgere der fysisk har været meget dårlige), er der for få, der reelt benytter tilbuddet. Heller ikke online patientundervisning er umiddelbart et spor, vi vil arbejde videre med. Fremtiden Behovet for en virtuel omstilling op stod bogstaveligt talt henover en nat. I en kaotisk tid med stor usikkerhed og mange og hurtigt skiftende retningslin jer i sundhedssektoren og samfundet generelt, der havde stor indvirkning på vores professionelle og private liv, kastede vi os ud i at udvikle og afprøve online tilbud. Her på bagkant af pande mien er det relativt begrænset, hvad der kommer til at leve videre i CKSK. Betyder det så, at onlinetilbud ikke har gang på jord i kræftrehabilitering? Nej, det tror vi ikke. Videosamtaler er nok kommet for at blive. Nogle steder i sundhedsvæsenet kan det formodent ligt øge tilgængeligheden og måske spare ressourcer. I CKSK er det dog vores erfaring, at både professionelle og borgere langt foretrækker samtaler såvel som holdtilbud med fremmøde. I vores center bliver der fremover et supplement til den vanlige praksis med samtaler i centret, der kan medvirke til at øge tilgængeligheden af vores tilbud. Hvad angår onlinetræning og pa tientundervisning, er vore umiddelbare vurdering, at det er vanskeligt at sikre en kvalitet, der kan måle sig med vores fremmødetilbud, og efterspørgslen er meget begrænset, når der ikke er re striktioner, der begrænser fremmøde.

21FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

KILDER Erfaringsopsamling. Onlinetilbud i Center for Kræft og Sundhed København under coronapandemien i 2020-21. Daugaard et al. Center for Kræft og Sundhed, 2022.

smittetrykket stadig var højt og borgere med fx kræft blev betragtet som sær ligt sårbare. Det handler måske om, at kræftrehabilitering ofte er forbundet med både stor kompleksitet og sårbar hed. Formodentligt handler det også om, at København er en bykommune. Selvom nogle kan synes, der er langt fra Amager til Nørrebro, er der aldrig mere end 8 km til centret, og mulighederne for offentlig transport hertil er gode. Erfaringer med onlinetilbud blev i den grad accelereret – men vores umid delbare planer om at fortsætte er be grænsede. Måske er vi også stadig lidt forpustede efter nogle hektiske år og er lettede over at tilbyde den kvalitet, vi er vant til. Der er ingen tvivl om, at man ikke ’bare lige’ overfører eksiste rende tilbud til online. Vi har lært, det kan lade sig gøre. Men det en krævende proces med både praktiske og pædago giske implikationer. Skal vi arbejde vi dere i det spor, bliver det forhåbentligt under forhold, hvor der er mulighed for at tilrettelægge mere strukturerede ud viklings- og læringsforløb.

Link: Link:TræningFINAL-a.pdfhttps://kraeft.kk.dk/sites/default/files/2022-06/Erfaringsopsamling.%20Onlinetilbud%20i%20CKSK%20ifm%20corona%202020-21%20ogundervisninggårhåndihåndiCenterforKræftogSundhed.Jensenet.al..FokuspåKræftogSygepleje,40.årgang,september2020.https://kraeft.kk.dk/sites/default/files/2021-12/2020_artikel_traening_og_undervisning_gaar_haand_i_haand%20FINAL-a.pdf

Der var absolut interesse for vores on linetilbud, da den almindelige drift ikke var mulig. Mange borgere udtrykte stor taknemmelighed over tilbuddet. Ad spurgt om deres ønsker til fremtiden, ønskede de fleste (64 pct.) en kombi nation af onlinetilbud og fremmøde (1). Så snart fremmøde var muligt, var dette dog klart foretrukket – både af borgere og professionelle. Som profes sionelle har vi været overraskede over, hvor hurtigt vores borgere ønskede at vende tilbage til fremmøde, også mens

Helle

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker sætter igen rammerne for et par dage med kræftsygeplejen i fokus! Dette års tema er kort men godt: Unge og kræft Som sygeplejersker kan vi opleve, at det kan være svært at håndtere sygeplejen til de unge patienter med kræft, men bestemt også de unge som pårørende. Derfor stiller dette landskursus skarpt på både unge som patienter og unge som pårørende.   Vi stiller spørgsmålene: Er vi som sygeplejersker i virkeligheden dygtige nok og klædt på til at støtte familierne i denne livssituation?

LANDSKURSUS 2022 Program for FSK Landskursus 2022 4. + 5. november 2022 på Hotel Legoland, Billund

Sundhedsvæsen” v/ Ena Lindhart Thomsen,

10.15-11.00 ”Det

Ungdomsmedicinsk Videnscenter 11.00-11.45 ”Når unge

Og ved vi, hvad der forventes af os, når vi er i berøring med unge kræftsyge i alderen 18-39? Forventes der mon andet af os end tid og omsorg? I givet fald, hvad?  Vi har inviteret en række spændende, inspirerende og vel kvalificerede oplægsholdere der hver især vil give deres perspektiv på dette emne. Mød derfor op til årets Landskursus, hvor vi sammen kan blive klogere, debattere og dagsordensætte kræftsygeplejen til unge med kræft og unge som pårørende.

FREDAG D. 4. NOVEMBER 2022 UNGE SOM PÅRØRENDE 9.00-10.00 Registrering, firmaudstilling og kaffe/rundstykker.   10.00-10.15 Velkomst til Landskurset v/ Formand for

mister” v/ deltager fra

og poster præsentation.  13.30-14.15 Børn med en alvorligt syg mor eller far bliver ofte overset i sygehusvæsenet v/ deltager fra Videnscenter for Patientstøtte 14.15-15.00 ”Unge og kræft – hvad er vigtigt i forhold til det at være pårørende” v/ Jes Dige, pædagogisk/psykologisk konsulent, underviser og foredragsholder samt direktør og daglig leder af Skyggebørn 15.00-15.45 Pause med kaffe og besøg ved firmaudstillingerne   16.00- Generalforsamling Ca. 17.00- Vidensdeling, indtjekning og motion 18.30-18.45 Velkomstdrink + snack 18.45- Middag med underholdning NR. 2 | 202222

11.45-13.30 Frokost,

Der er fokus på gensidig inspiration og netværk hvor vi vil styrke fagligheden til gavn og glæde for patienterne. Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Mathiasson ungevenlige Ph.d. studerende/Cand.scient.san./Sygeplejerske. voksne Det Nationale Sorgcenter firmaudstilling

LØRDAG D. 5. NOVEMBER 2022 UNGE MED KRÆFT 8.30-8.50 Morgensang 8.50-9.00 Præsentation af ny bestyrelse   9.00-9.45 ”Kræftværket – et fristed for unge patienter med Kræft” v/ Maiken Hjerming, Sygeplejerske og ungekoordinator på Rigshospitalet 9.45-10.30 ”Hvordan kan unge voksne kræftoverlevere bedst støttes til at finde nye veje til et meningsfuldt hverdagsliv?” v / Marc Sampedro Pilegaard, Lektor, ergoterapeut og ph.d. og Maria Agesen, Ph.d.-studerende, fysioterapeut 10.30-11.15 ”Unge danske kræftpatienters brug og oplevelse af sociale medier” v/Carsten Stage Professor Scandinavian Studies & Deputy Head af School of Communication and Culture Aarhus University, Denmark 11.15-11.45 Pause, posterafstemning slut og besøg hos firmaudstillerne 11.45-12.30 ”Det palliative forløb med unge – kultur og sårbarhed” v/ Dorthe Nielsen, sygeplejerske og professor i sårbarhed på Geriatrisk afdeling G, OUH og SDU og gæsteprofessor Indvandremedicinsk klinik, OUH 12.30-14.00 Frokost og besøg hos firmaudstillerne 14.00-14.15 Uddeling af posterpris   14.15-15.00 ”Hvordan er det at være ung patient med ALL nu rask?” v/ Kasper D. W. Hansen 15.00-15.45 ”Hvordan klarer vi som sygeplejersker at arbejde med den belastning, det kan være at pleje og behandling unge patienter med kræft?” v/ Bo Snedker Boman, psykolog 15.45-16.00 Afslutning og på gensyn i 2023

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER 23

Yderligere detaljer om programmet følger. Følg med på hjemmesiden.

Markedsføringsindehaver: AstraZeneca AB, SE 151 85 Södertälje, Sverige Indikationsområdet og øvrig tekst er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det godkendte produktresume. Det komplette produktresume kan vederlagsfrit rekvireres fra AstraZeneca A/S, World Trade Center Ballerup, Borupvang 3, 2750 Ballerup, eller ses på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: www.ema.europa.eu.

Udl: BEGR Tilskud: Nej Pakninger: 100 mg hårde kapsler, 60 kapsler.

Administration og Dosering: Behandling med dette lægemiddel skal initieres og overvåges af en læge med erfaring i brugen af lægemidler mod cancer. Calquence er til oral anvendelse. Kapslerne skal synkes hele med vand på omtrent det samme tidspunkt hver dag, med eller uden mad. Den anbefalede dosis er 100 mg acalabrutinib to gange dagligt (sv. til en samlet daglig dosis på 200 mg). Se produktresumé for obinutuzumab for oplysninger om anbefalet dosering af obinutuzumab. Doseringsintervallet er cirka 12 timer. Behandling med Calquence skal fortsættes, indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Hvis en patient glemmer en dosis Calquence i mere end 3 timer, skal den næste dosis tages på det sædvanligt planlagte tidspunkt. I tilfælde af overdosering skal patienter overvåges og passende symptomatisk behandling iværksættes. Dosisjustering: For Grad ≥ 3 bivirkninger: Grad 3 trombocytopeni med blødning, Grad 4 trombocytopeni eller Grad 4 neutropeni, som varer mere end 7 dage, Grad 3 eller større ikke-hæmatologisk toksicitet. Første og anden gang: Afbryd Calquence. Når toksicitet er vendt tilbage til Grad 1 eller baseline, kan Calquence genoptages ved 100 mg cirka hver 12. time. Tredje gang: Afbryd Calquence. Når toksicitet er vendt tilbage til Grad 1 eller baseline, kan Calquence genoptages ved en reduceret hyppighed til 100 mg en gang dagligt. Fjerde gang: Seponér calquence. CYP3A-inhibitorer: Samtidig brug af stærke CYP3A-inhibitorer bør undgås. Hvis disse inhibitorer bliver brugt i kort tid skal behandling med Calquence afbrydes. Patienter skal overvåges tæt hvis der bruges en moderat CYP3A-inhibitor. Ved bruge af milde CYP3Ainhibitorer anbefales ingen dosisjustering. Undgå samtidig brug med stærke CYP3A- induktorer. Protonpumpeinhibitorer: Undgå samtidig brug. H2-receptorantagonister: Tag Calquence 2 timer før (eller 10 timer efter) at have taget en H2-receptorantagonist. Antacida: Intervallet mellem indtag af lægemidlerne skal være mindst 2 timer. Ældre: Der er ikke behov for dosisjustering for ældre patienter (i alderen ≥ 65 år). Nedsat nyrefunktion: Ingen dosisjustering for patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion (større end 30 ml/min. kreatininclearance). Hydrering bør opretholdes, og serumkreatininniveauer overvåges regelmæssigt. Calquence bør kun administreres til patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion (<30 ml/ min. kreatininclearance), hvis fordelen opvejer risikoen, og disse patienter skal overvåges nøje. Der er ingen data hos patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion eller patienter i dialyse. Nedsat leverfunktion: Ingen dosisjustering anbefales til patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion. Patienter med moderat nedsat leverfunktion bør monitoreres nøje for tegn på toksicitet. Det anbefales ikke at bruge Calquence til patienter med svært nedsat leverfunktion. Alvorlig hjertesygdom: Patienter med alvorlig kardiovaskulær sygdom blev udelukket fra kliniske studier med Calquence.Pædiatrisk population: Calquences sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen 0 til 18 år er ikke klarlagt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Blødning: Væsentlige hæmorragiske hændelser, herunder blødning i centralnervesystemet og den gastrointestinale tragt, heraf nogle med letalt udfald, er forekommet hos patienter med hæmatologiske maligniteter behandlet med Calquence som monoterapi og i kombination med obinutuzumab. Disse hændelser er forekommet hos patienter både med og uden trombocytopeni. Generelt var blødningshændelserne mindre alvorlige, inklusive blå mærker og petekkier. Patienter, der får antitrombotiske midler, kan have en øget risiko for blødning. Der bør udvises forsigtighed med antitrombotiske midler, og overvejes yderligere overvågning for blødningstegn, når samtidig brug er medicinsk nødvendigt. Warfarin eller andre vitamin K-antagonister bør ikke administreres samtidig med Calquence.Overvej benefit/ risk forholdet ved at tilbageholde Calquence i mindst 3 dage før og efter kirurgi. Infektioner: Alvorlige infektioner (bakterielle, virale eller svampe), inklusive letale hændelser, er forekommet hos patienter med hæmatologiske maligniteter behandlet med Calquence som monoterapi og i kombination med obinutuzumab. Infektioner, der skyldes hepatitis B-virus (HBV) og herpes zostervirus (HSV)-reaktivering, aspergillose og progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er forekommet. Viral reaktivering: Der er rapporteret om tilfælde af hepatitis B-reaktivering hos patienter, der får Calquence. Status for hepatitis B-virus (HBV) bør etableres, inden behandling med Calquence initieres. Hvis patienter har positiv hepatitis B-serologi, skal en speciallæge i leversygdomme konsulteres inden behandlingsstart, og patienten skal overvåges og behandles efter lokale medicinske standarder for at forhindre hepatitis B-reaktivering. Der er rapporteret om progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) herunder nogle letale efter brug af Calquence inden for rammerne af en tidligere eller samtidig immunsuppressiv behandling. Læger bør overveje progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) i den differentierede diagnose hos patienter med nye eller forværrede neurologiske, kognitive eller adfærdsmæssige tegn eller symptomer. Hvis der er mistanke om progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), skal passende diagnostiske evalueringer foretages, og behandling med Calquence skal suspenderes, indtil progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er udelukket. Hvis der er nogen tvivl, bør der henvises til en neurolog og tages passende diagnostiske forholdsregler for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML). Overvej profylakse i henhold til standardpleje hos patienter, der har en øget risiko for opportunistiske infektioner. Behandlingskrævende cytopenier af Grad 3 eller 4 forekom hos

Bivirkninger Acalabrutinib i kombinationsbehandling: Meget almindelig: Infektion i de øvre luftveje, Sinuitis, Nasopharyngitis, Urinvejsinfektion, Pneumoni, Anden primær malignitet, Neutropeni, trombocytopeni, Anæmi, Hovedpine, Svimmelhed, Blåmærker, kontusion, petekkier, Blødning/Hæmatom, Diarré, Kvalme, Obstipation, Opkastning, Abdominale smerter, Udslæt, Muskuloskeletale smerter, Artralgi,Træthed, Nedsat absolut neutrofiltal, Nedsat antal trombocytter, Nedsat hæmoglobin Almindelig: Bronkitis, Virale herpesinfektioner, Non-melanom hudmalignitet, SPM eksklusive non-melanom hud, Atrieflimmer/-flagren, Ekkymose, Gastrointestinal blødning, Epistaxis, Asteni.

Indikation: Monoterapi med Calquence eller i kombination med obinutuzumab er indiceret til behandling af voksne patienter med tidligere ubehandlet kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Monoterapi med Calquence er indiceret til behandling af voksne patienter med CLL, der har modtaget mindst én tidligere behandling.

patienter med hæmatologiske maligniteter behandlet med Calquence som monoterapi og i kombination med obinutuzumab. Anden primær malignitet, inklusive andre kræftformer end hudcancer, forekom hos patienter med hæmatologiske maligniteter behandlet med Calquence monoterapi og i kombination med obinutuzumab. Atrieflimmer/-flagren forekom hos patienter med hæmatologiske maligniteter behandlet med Calquence som monoterapi og i kombination med obinutuzumab. Hos patienter med høj risiko for tromboembolisk sygdom, bør tæt kontrolleret behandling med antikoagulantia og alternative behandlingsmuligheder til Calquence overvejes. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner: Calquence påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Under behandling med acalabrutinib er der dog rapporteret tilfælde af træthed og svimmelhed, og patienter, der oplever disse symptomer, skal rådes til ikke at køre bil eller bruge maskiner, indtil symptomerne er aftaget. Interaktioner: Samtidig brug af stærke CYP3A/P-gp inhibitorer bør undgås. Hvis de stærke CYP3A/P-gp-inhibitorer bliver brugt på kort sigt, afbrydes Calquence. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig oral administration af acalabrutinib og CYP3A4 substrater med smalt terapeutisk interval. Samtidig administration af acalabrutinib med CYP1A2-substrater kan reducere deres eksponering. Virkninger af acalabrutinib og dets aktive metabolit, ACP-5862, på lægemiddeltransportsystemer. Orale BCRP-substrater med smalt terapeutisk interval bør tages mindst 6 timer før eller efter acalabrutinib. Patienter, der samtidig tager medicin med fordeling afhængig af MATE1 (f.eks. metformin) skal overvåges for tegn på ændret tolerabilitet mens de får Calquence. Graviditet, Fertilitet, Amning: Graviditet : Graviditet: Calquence bør ikke anvendes under graviditet, medmindre kvindens kliniske tilstand kræver behandling med acalabrutinib. Kvinder i den fertile alder bør rådes til at undgå at blive gravide, mens de får Calquence. Fertilitet: Der findes ingen data om virkningen af Calquence på menneskelig fertilitet. Amning: En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes. Ammende mødre rådes til ikke at amme under behandling med Calquence og i 2 dage efter at have modtaget den sidste dosis.

Approval for pligttekst DK-8246/ 11-NOV-2021 / ONC

FORKORTET PRODUKTRESUME

Calquence (acalabrutinib) 100 mg hårde kapsler. DK-8588-21-04-2022-ONC (acalabrutinib) 100 mg kapsler

Bivirkninger Monoterapi: Meget almindelig: Infektion i de øvre luftveje, Sinuitis, Anden primær malignitet, Neutropeni, Anæmi, Hovedpine, Svimmelhed, Blåmærker, kontusion, petekkier, Blødning/Hæmatom, Diarré, Kvalme, Obstipation, Opkastning, Abdominale smerter, Udslæt, Muskuloskeletale smerter, Artralgi,Træthed, Nedsat hæmoglobin, Nedsat absolut neutrofiltal, Nedsat antal trombocytter Almindelig: Pneumoni, Urinvejsinfektion, Nasopharyngitis, Bronkitis,Virale herpesinfektioner, Nonmelanom hudmalignitet, SPM eksklusive non-melanom hud, trombocytopeni, Atrieflimmer/-flagren, Ekkymose, Gastrointestinal blødning, Intrakraniel blødning, Epistaxis, Asteni.

Priser: For dagsaktuel pris henvises til www.medicinpriser.dk

fiksygeplejerskertilIfraudensionschef.SygeplejerådslogmødeinviteretHverkanmulighederneDSRdeltagerbejdsgiverebestyrelsesarbejdetrelsesmedlemmerne.somDSRhedgresforslagonsstrategi.Fundamentetmeregres,I(Lægemiddelindustriforeningen)maj2022deltogHelleiDSR’sfagkonhvorhunkommedsineinputtilsamarbejdepåtværsiDSRogforenfremtidigprofessiHellehavdeskrevetetkontilDSRKongresommuligforatallefagligeselskaberunderskullehave5frikøbsdageomåret,fritkunnefordelesmellembestyUhyremegetafberorpågodearsomgiverfrikøbtilossomiforskelligearrangementer.Charlovetatkiggenærmerepåforatdefagligeselskaberfrikøbesxantaldageomåret.3.månedharHelleogsåværetafDSRCtiletvirtueltdiamellemFS,DASYSogDansknæstformændogprofesDissemøder(2½time)liggerforarbejdstidogerudenrefusionDSR.startenafåretvarHelleinviteretmedetmødeblandtdeonkologiskeoverpåtværsaflandet.Hervifokuspåvigtighedenafmedlem

merne i det faglige selskab, og mulighe den for at sende medarbejdere på gode billige relevante kurser hos FSK hvert forår og efterår til Temadag og Lands kursus, samt vores SIG-Grupper og bestyrelsesmedlemmer og det med at få lov til at deltage til møder og kurser for disse. Samtidig kom Helle med en ef terlysning af artikler som bliver produ ceret ude i afdelingerne. Det er vigtigt at ny forskning bliver formidlet videre også i vores fagblad. Til august deltager Birgit, Helle, Mona og Malika i Danske Kræftforsknings dage, som i år afholdes på Comwell BirgitKolding.har deltaget virtuelt i EBMT. Malika var med til ESTRO (European Society for Radiotherapy and Onco logy) i maj. ESTRO er den europæiske organisation for professioner der arbej der med stråleterapi. Malika og Helle deltager begge på Landskonferencen for RTT’er (stråle terapeuter) i oktober 2022. Helle skal holde oplæg om kunstig intelligens i forbindelse med strålebehandlinger. Pernille er indtrådt i bestyrelsen efter at Sidsel er trådt ud grundet nyt job. Sidsel fungerer resten af året som faglig kon sulent i bestyrelsen. Pernille og Helle har deltaget i formandsmøde med SIGDerudovergrupperne. deltog Pernille på Lands kursus for palliationssygeplejersker 2021 og skal igen i år 2022. Vi har ind gået en fælles aftale den det faglige sel skab for palliationssygeplejersker (FSP) at vi giver hinanden 2 gratis pladser på

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER 25

Samlet årsberetning fra FSK’s bestyrelse 2022 Hvad er der sket i året 2021 til 2022 Vi startede med at holde Landskursus (LK) på Comwell Kolding, med årets tema FSK igennem 40 år, vi havde nog le gode dage. Det var en noget presset generalforsamling (GF) fordi der var udfordringer med at nå frem til Lands kurset pga. trafikuheld, så vi kunne ikke helt starte til tiden. Samtidig var der rigtig mange gode emner/forslag som vi skulle diskutere og tiden var knap, så efter LK blev bestyrelsen enige om at vi til næste år i 2022, rykker GF til sidst på fredagens program, for at der er tid til at diskutere det som er vigtigt. Der kom flere gode ting ud af GF sid ste år bl.a. kan vi nu fejre at vi har et æresmedlem i FSK Else Carlstedt, og at vi har sparet naturen for en hel del træfældning ved at udgive vores fagblad Derudoverelektronisk. lykkes det os at afholde årets temadag fysisk den 18. maj 2022 på hotel Kolding fjord om nærhed på afstand. Der var ca. 60 deltagere med fysisk fremmøde og 8 som deltog virtu elt hjemmefra. Vi havde to super spændende oplægs holdere nemlig Speciallæge Imran Ra shid og Charlotte Brun Thorup, Forsk ningssygeplejerske, Cand. Cur., Ph.d. Vi fik talt om nærvær på afstand, ansigt til ansigt møde første gang patienten kommer i vores hænder. Fundamentals of Care og værdighed i forbindelse med brugen af robotter. Og meget mere, alt i alt en rigtig god og spændende dag! Vi kan afsløre at Hotel Koldingfjord al lerede er booket til næste års temadag den 17. maj 2023. Det er en dag tidli gere end ellers da den 18. maj (som er international kræftsygeplejerske dag) i 2023 ligger på Kristi Himmelfartsdag, så sæt kryds i kalenderen.

Formand Helle Mathiasson har delta get i forskellige debatter i løbet af året.

Onsdag den 27. april deltog hun i en pa neldebat med fokus på regionernes mu ligheder for at mindske ulighed. Hvad kan vi lære af hinanden? I konferencen: Hvordan kommer vi Ulighed i kræft til livs? Konferencen afholdes hos LIF

Der skulle have været afholdt temadag for alle SIG-grupperne den 1. december 2021, men pga. manglende tilmeldinger blev temadagen udskudt til september 2022. Her skal der afholdes en tema dag om onlineformidling og hvordan man kommer ud over rampen, samt en styrkelse af samarbejdet på tværs i SIGPernille,grupperne.Mona og Carsten skulle have repræsenteret FSK på Folkemødet på Bornholm i juni 2022, men grundet ar bejdspres hele vejen rundt i bestyrelsen blev turen desværre ikke til noget. Mona har travlt med at få udgivet vores fagblad og savner flere ildsjæle, som har lyst til at være med til at samle de artik ler som vi får sendt ind til FSK.

POSTERS

TIL LANDSKURSUS 2022

Deadline for indsendelse af abstracts til FSK Landskursus 2022 er 6. oktober Har du nogle epokegørende undersøgelsesresultater, et spændende projekt eller har du på anden måde gjort dig nogle er faringer, som fortjener udbredelse til en bredere kreds? Og ikke mindst som dine kolleger udi kræftsygeplejen vil blive klo gere af at kende til? Så er det nu, at du skal spidse blyanten og sætte gang i processen. Der er deadline for indsendelse af abstracts posters til FSK Landskursus 2022 den 6. oktober. Du kan læse meget mere om, hvordan du gør og få gode råd til proces og færdiggørelse på dsr.dk/fs/fs13/landskursus/temadage.

NR. 2 | 202226

Marianne har skaffet bøger til LK 2021 og FSK-temadagen 2022. Som Nordisk ansvarlig har der ikke været den store rejseaktivitet eller deltagelse på de nor diske konferencer, dette har ikke været foreneligt med Mariannes arbejdsliv.

Sidder du med tanker om at tilbyde no get frivilligt arbejde i vores fags tjeneste og komme med i redaktionsgruppen for Fokus på Kræft og Sygeplejen, så har du hermed Redaktionsgruppenchancen! mødes fysisk tre gange om året, hvoraf det ene møde lig ger aften før Landskurset.

res kollegaer som ikke er medlemmer til vores fællesskab kan vi forhåbentligt blive et større selskab igen. Carsten har taget sig af regnskaber og giver en hjælpende hånd i redaktions

LANDSKURSUS 2022 hinandens landskurser. Sidste år deltog Pernille fra bestyrelsen og et medlem af FSK, i år bliver det Pernille fra besty relsen og Jeanette fra Redaktionen som kommer afsted.

Helle og Mona prøver at holde styr på hjemmesiden på www.dsr.dk/fsk Helle passer Facebook, Instagram og LinkedIn kontoerne.

Under Landskurset kan deltagerne stemme om, hvilken abstract og poster de synes bedst om. De to projekter med flest stemmer offentliggøres lørdag aften og belønnes med kontante pengepræmier: 4000 kr. til førstepræmien og 2000 kr. til andenpræmien.

Abstracts sendes til: jeanpede@rm.dk

Birgit,gruppen.Sidsel og Pernille har arrangeret temadag, LK og bookede oplægsholde re og Malikahoteller/konference-steder.hararbejdetmedatforbedre vo res informationsmateriale til firmaerne og forenkle det administrative arbejde ift. salg af stande til LK. Salget af annon cer til Fokus på Kræft og Sygepleje har været stabilt og annoncørerne er glade for det elektroniske blad, som også gi ver mulighed for at lave statistik over, hvor mange visninger bladet og de en kelte annoncer har fået.

Derudover er der indimellem behov for korte online-møder som for det meste planlægges til Redaktionsgruppenaftentimerne.deltager også i Landskurset samt på temadagen. Vi anbefaler, at du indgår en aftale med din arbejdsgiver om, at deltagelse i de fysiske møder samt Landskursus og temadag indgår som en del af din ar Vilbejdstid.duvide mere, eller er du bare klar –så skriv til redaktør Mona Gundlach på Monamona.gundlach@regionh.dkerogsåbestyrelsens repræsen tant i Det landsdækkende Specialud dannelsesråd for specialuddannelsen i kræftsygepleje. I det forgange år er det lykkedes også at få en repræsentant fra Fagligt Selskab for Palliationssygeple jersker med i gruppen, så vi sammen kan være med til at præge uddannelsen og dens indhold. Mette og Charlotte har taget sig af ind meldelser og udmeldelser i FSK. På nu værende tidspunkt er der 725 medlem mer som er det laveste i mange år. Der er en del af vores medlemmer som er gået på pension, og det er svært at få de nye kræftsygeplejersker til at melde sig ind i det faglige selskab. Men hvis vi nu via mund til mund får introduceret vo

9.

3.

10.

Indkaldelse til Generalforsamling for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker den 4. november 2022 på Hotel Legoland i Billund Punkter til GF: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden Valg af referent 4. Valg af stemmetællere 5. Bestyrelsens beretning. Kan læses i Fokus på Kræft og Sygepleje, blad 2, udgivet i august 2022 Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab. Regnskabet bliver sendt ud på mail til alle medlemmer af FSK inden Landskursus 2022 Forelæggelse af rammebudget for regnskabsåret Beslutning om størrelsen af kontingentet i det kommende regnskabsår Indkomne forslag 1. Fra bestyrelsen ønsker vi at ændre § 11 Revisorer. Så stk. 2 udgår. Og i stedet ønsker bestyrelsen at der skal stå: ”Revision foretages af DSR’s revisorer” Der er kommet ændringer i DSR’s organisation i forhold til det nye elektroniske afregningssystem, så det er ikke længere brug for regnskabskontrollanter blandt selskabets medlemmer. For at begrænse udgifterne i selskabet, foreslår bestyrelsen at punktet regnskabskontrollanter udgår. Valg af bestyrelsen, kandidater som opstiller eller genopstiller kan læses i Fokus på Kræft og Sygepleje, blad 2, udgivet i august 2022. 11. Valg af suppleanter 12. Valg af revisor 13. Valg af interne regnskabskontrollanter 14. Evt.

6.

Fredag

8.

7.

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER 27

LANDSKURSUS 2022 Bestyrelsen 2022/2023 Ikke på valg: Helle Mathiasson, Formand, fra Afdelingen for Kræftbehandling, Stråleterapien Herlev Hospital Carsten Rye Gregersen, Kasserer, fra Onkologisk afdeling Aalborg Mette Munk, Medlemssekretær, fra Hæmatologisk Ambulatorium X4 Odense Malika Lynggaard Uth, Sponsoransvarlig, fra Stråleklinikken Herning Pernille Tandrup Nielsen, Kursussekretær og SIG ansvarlig, fra Hospice Sydvestjylland Esbjerg På Monavalg:Gundlach, Næstformand og Redaktør, fra Center for Kræft og Organsygdomme, afdelingen for Kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet På valg men genopstiller ikke: Birgit Longmose Jakobsen Charlotte Bang Pedersen Sidsel Dragsbæk Holm Marianne Cumberland DRCRITICALWARMINGCARE Dr, Warming Critical Care kan købes på apoteket, førende webshops og udvalgte helsekostbutikker. NORDIC CONSUMER HEALTH DANMARK, CONSUMERHEALTH.DK Til behandling af meget følsom, skadet og strålebehandlet hud samt intimgener. Produceret i gennemDanmarkmereend20år Læs mere på drwarming.dk drwarming.dk INGREDIENSERINDEHOLDERKUN4 NR. 2 | 202228

Jeg hedder Mona Gundlach, er 48 år, gift med Carsten og har 2 børn på hhv. 12 og 16 år. Jeg er uddannet sygeplejerske i 1999. Siden da, jeg har arbejdet på intern medicinsk afdeling på Frederiksberg Hospital, samt aktuelt i onkologien på Rigs hospitalet, hvor jeg arbejder i klinik for mave- og tarmkræft, den ambulante del. I 2019 færdiggjorde jeg Specialuddannel sen i Kræftsygepleje fra Københavns Professionshøjskole. Jeg har desuden en ledelsesuddannelse fra Niels Brock.   I maj 2019 blev jeg medlem af redaktionsgruppen bag ”Fo kus på Kræft og Sygepleje” og i 2020 blev jeg også en del af bestyrelsen for FSK. Siden da, har jeg været ansvarlig for vo res blad og har fra december 2021 også været næstformand i bestyrelsen. Jeg synes det giver rigtig god mening, at det be styrelsesmedlem der er ansvarlig for bladet, også er en aktiv af redaktionsgruppen. Det giver god sammenhæng at den me gen koordinering mellem bestyrelse og redaktion samles på én hånd. Den tjans tager jeg gerne igen, såfremt jeg genvælges til Ibestyrelsen.bestyrelsen vil jeg arbejde for at videreudvikle vores blad. Jeg synes det er fantastisk at have et blad der formidler kræft sygepleje for kræftsygeplejersker. Jeg brænder for den høje faglighed og for det kliniske lederskab, idet jeg tror på, at det skaber arbejdsglæde og gode patientforløb til gavn for vores patienter og deres pårørende. Kræftsygepleje er mangfoldig og ydes af mange forskellige aktører lige fra de borgernære funktioner i primærsektor til de specialiserede funktioner på hospitalerne. Jeg vil have dette in mente i bestyrelsesarbejdet. FSK er for kræftsygeplejersker i hele Danmark og i alle spe cialer. Derfor mener jeg det er i medlemmernes interesse, at bestyrelsen også afspejler dette.  Jeg ønsker at genopstille til bestyrelsen for FSK.

Mona Gundlach  Charlotte Petersen Projektsygeplejerske, Urologisk Forskningsenhed, Urinvejski rurgisk afdeling L Odense Universitets Hospital Valgoplæg til kandidatur til bestyrelsen i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Motivation

Opstillede rettidigt til bestyrelsen:

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER 29

Gennem mine næsten 25 år som sygeplejerske på Odense Universitets Hospital, har jeg beskæftiget mig med kræftpa tienten og hjulpet dem gennem deres behandlingsforløb med størst mulig grad af omsorg og kvalitet.

Jeg brænder for at implementere evidensbaseret viden og udvikle sygeplejen i en sygehusverden, der er meget domine ret af behandling frem for omsorg. Som bestyrelsesmedlem i FSK vil jeg gerne bidrage med fortsat at udvikle sygeplejen både på patientniveau og organisatorisk niveau. Som bestyrelsesmedlem i FSK ser jeg også mulighed for at udvide mit netværk. At møde nye kollegaer fra hele landet kan bidrage til forbedringer og kvalitetsløft i egen afdeling. Det er vigtigt i sygeplejen at vi ikke ”bare” gør som vi plejer, men forbedrer kræftsygeplejen til gavn for alle patienter uan set bopæl. Min person Jeg er 50 år og bor på Fyn. Samlevende med Kjeld. Mor til tvillingepiger, pap-mor til tvillingedrenge, farmor til Albert og hundemor til Alma. Jeg er et meget loyalt, ansvarsfuldt og struktureret menneske. Jeg er typen, der får tingene til at ske. Jeg trives med nye udfordringer og udviklingstiltag. Med venlig hilsen Charlotte Petersen

I 2017 blev jeg Specialuddannet Kræftsygeplejerske ved Professionshøjskolen Metropol i København. Både under og efter uddannelsen har jeg særlig stor interesse for familiesyge pleje, pårørende, den mandlige kræftpatient, sundhedspæda gogisk kommunikation og kvalitetsudvikling. Det seneste år har jeg været ansat som projektsygeplejerske i Urologisk Forskningshed, som jeg er meget glad for. Vi er en lille enhed, hvor projektsygeplejersken ser alle patienter.

∫ Søge indflydelse og bidrage til forbedring af den kliniske sygeplejepraksis tik kræftpatienter og deres familie DFSK har pt. 34 medlemmer som alle er sygeplejersker, heraf har 20 en forskeruddannelse (Phd) og 14 er Phd stude rende. Netværket mødes 3 gange årligt hvoraf et af møderne er med fysisk fremmøde og 2 er online møder. Netværket har ført til flere samarbejder på tværs af landet. Anmodning om medlemskab af netværket kan ske til Karin Brochstedt Dieperink på mail: Karin.Dieperink@rsyd.dk Denne faste klumme skrives at netværkets medlemmer, så der kan synliggøres hvilken mangfoldighed der er i kræft forskningen blandt sygeplejersker. Denne klummes forfatter er: Mary Jarden. Mary er professor, ph.d. og forskningsleder i Afdeling for Blodsygdomme og Forskningsenhed, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet og ansat på Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet med tilknytning til den Sund hedsvidenskabelige Kandidatuddannelse. Mary er forskningsleder på ‘Models of Cancer Care – et Comprehensive Symp tom Science Research Program’ og et nyt kommende forskningsprogram på Rigshospitalet ’Precision Symptom Care Research Program’ (PROSPER). Symptomforskning Symptomforskning er omdrejnings punktet for både Models of Cancer Care og PROSPER hvor målet med forskningen er, at forebygge og hånd tere sygdoms- og behandlingsrelate rede symptomer så tidligt som muligt indenfor supportive care, palliation og

NR. 2 | 202230

Models of Cancer Care Models of Cancer Care er et ongoing forskningsprogram siden 2017 der på tværs af kræftdiagnoser udforsker symptomoplevelserne hos patienter og pårørendes og afdækker symptom byrden og påvirkning på hverdagen og livskvalitet, samt afprøver diverse ikke-farmakologiske interventioner som støtter identificering, vurdering og håndtering af symptomer. Projek terne forgår som ph.d. eller postdoc. hos patienter med kræft og hæmato logiske maligne sygdomme under og efter behandling. Kræftdiagnoserne, som indgår i de forskellige projekter er f.eks. diverse hæmatologiske maligne sygdomme i voksne og børn, ældre med pancreas- og lungekræft, hjerne tumorer og deres familie, gynækologi ske- og brystkræft og hovedhalskræft, og der afprøves forskellige interven tioner såsom peer-to-peer støtte, fysisk aktivitet/exercise, E-PRO i sundheds konsultationer, livsafsluttende samtaler, seksuel sundhed intervention, familieog netværkssamtaler, IT sygdomsspe cifikke behovsvurderingsredskaber og hjemmebehandling. Der er også tvær gående symptom- og livskvalitets kor relationsstudier som er baseret på en fælles Models of Cancer Care database. Mary Jarden Professor, ph.d. og forskningsleder i Afdeling for Blodsygdomme og Forskningsenhed, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet og ansat på Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet med tilknytning til den Sundheds videnskabelige Kandidatuddannelse. Dansk Forskningsnetværk for Sygeplejersker i Kræftfeltet (DFSK)/Danish Cancer Nursing Research er et nationalt netværk som blev oprettet i 2016 med det formål at: ∫ Synliggøre dansk forskning udført af sygeplejersker som retter sig mod, handler om og involverer sygepleje til patienter diagnosticeret med kræft og deres familier nationalt og internationalt

Forskningsnyt fra DFSK

∫ Samarbejde om gennemførelse af konkrete forskningsprojekter blandt netværkets medlemmer

rehabilitering. Der forskes i optime ret symptomidentificering, vurdering og håndtering, og effektiv kommu nikation mellem patienten og sund hedspersonelle, samt kortlægning af symptomprævalens, sværhedsgrad og symptomoplevelser under og efter kræftbehandlingsforløbet. Forsknings feltet indebærer også forståelse for de bio-psykosocial- og adfærdsmæs sige mekanismer af enkelte symptomer, multi-symptomer og symptomclu sters hos patienter og deres pårørende. Symptomfeltet består af videreudvik ling og afprøvning af symptomfore byggende og symptomreducerende interventioner til effektiv håndtering af fysiske og psykiske symptomer hos patienter og deres pårørende. Endvi dere arbejdes der med implementering af interventioner med anvendelse og afprøvning af personcentrerede symp tommodeller og forankringsstrategier til opnåelse af bedre kliniske outcomes og livskvalitet.

NYT FRA FORSKNINGSNETVÆRKET

til første medtilvedligeholdelses-behandlinglinjeplatinfølsommepatienteravanceretovariecancer1 Zejula

Der er et ønske om at udvikle et personcentred symptomhåndterings model-ramme som er anvendelig på tværs af patient grupper og Hjørnestenenkontekst.forbegge programmer er en systematisk inddragelse af patien ter og pårørende (PPI) i forsknings processen for at sikre projekternes re levans, og støtter optimal rekruttering, deltagelse og gennemførelse. Hermed, vidensdeles fra bachelor til postdoc ni veau der sikrer at læring om og håndte ring af symptomer er et aktivt element i uddannelse og klinisk arbejde. Mary er medansvarlig for tre ph.d. kurser på Københavns Universitet, i) Cancer symptomvidenskab, ii) PPI i forskningsprocessen og Mixed Met hods. Siden 2017 har Mary været medlem af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg – Menneske & Samfund og er formand for Novo Nordisk Foundation Committee for Nursing Research.

klik her og læs pligttekst for Zejula Oral anvendelse én gang dagligt1 Bør tages på samme tidspunkt hver dag1 Kan tages med eller uden mad1 Delta Park 37 DK-2665 Vallensbæk Strand T +45 36 35 91 www.glaxosmithkline.dk00

Der afholdes et Models of Cancer Care symptomsymposium d. 11. november 2022 på Rigshospitalet. PROSPER PROSPER er et nyt symptomforsk ningsprogram hvis formål er, at skabe ny viden og forståelse for individuelle og multi-symptomer, symptommeka nismer, symptomselvhåndtering og symptomkommunikation samt udvikle og teste nye patientcentrerede interven tioner til præcisionssymptomhåndte ring i samarbejde med patienter, der li der af akut og kronisk sygdom og deres familier. Programmet er i udviklings fasen og er et samarbejde på tværs af Rigshospitalets seniorforskere og pro fessorer med faglige baggrunde i syge pleje, fysioterapi og jordmoder.

ZEJULA godkendt er indiceret: som monoterapi vedligeholdelsesbehandlingtil af voksne patienter med fremskreden epitelial (FIGO stadie III og IV) høj-grads ovariecancer, tubacancer eller primær peritonealcancer, som udviser (fuldstændigt eller delvist) respons på første linje platinbaseret kemoterapi.1

er

• som monoterapi vedligeholdelsesbehandlingtil af voksne patienter med recidiv af platinfølsom høj-grads serøs epitelial ovariecancer, tubacancer eller primær peritonealcancer, som udviser (fuldstændigt eller delvist) respons på platinbaseret kemoterapi.1

Reference: 1. ZEJULA (niraparib). Summary of Product Characteristics. © 2022 GSK Group of Companies or its licensor. Trademarks are owned by or licensed to the GSK Group of Companies PM-DK-NRP-ADVT-220001. 01.07.2022 FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER 31

• PROSPER:

Er du interesseret at høre mere om Models of Cancer Care og PROSPER, kan I læse om forskningsprojekter, pub likationer samt forskningsaktiviteter på følgende hjemmesider, og I er også vel kommen til at kontakte de ansvarlige forskere for de individuelle projekter eller Mary Jarden på mary.jarden@re

•gionh.dkModels of Cancer Care Research Program: https://www.rigshospitalet. dk/MCC Forum for Cancer Symptom Re search: research.aspxPages/forum-for-cancer-symptom-cancer-and-organ-diseases/research/dk/english/departments/centre-for-https://www.rigshospitalet. prosper.aspxtalet.dk/english/research/Pages/https://www.rigshospi

Helle Mathiasson

Formand for fagligt selskab for Kræftsygeplejersker

NR. 2 | 202232

Der er menneskeliv at spare, hvis vi kommer ulighed i kræft til livs. Ana lyser viser, at hvis der ikke var ulighed i behandling af kræft, så ville ca. 1.350 flere kræftpatienter være i live 5 år efter deres kræftdiagnose, end tilfældet er i dag.Onsdag den 27. april deltog jeg i en paneldebat med fokus på regionernes muligheder for at mindske ulighed. Hvad kan vi lære af hinanden? I konfe rencen: Hvordan kommer vi Ulighed i kræft til livs? Konferencen afholdes hos LIF dårligeregenscreeninger,færrepatienterkankommåske–Bekæmpelse:læge,sanneneldebatter.Dagen(Lægemiddelindustriforeningen)stodpåenmasseoplægogpaDenførstesomholdtoplæg,varSuOksbjergDalton,professor,overph.d.ogseniorforsker,KræftensHvaderulighedikræftoghvemerdet,vitalerom?Detvarvirkeligetgodtoplæg,detvarikkesåoverraskendedetsomfrem,mendenmådesomSusanneformidlesitstofpå,eruovertruffen.Socialulighedsesfordanskekræftiheleforløbet,personermedressourcer:deltagermindreidekommerseneretillæmedsymptomer,deharofteethelbred,sådetkanværesvært

Hvad nu hvis der ikke var ulighed i behandling af kræft?

for den praktiserende læge at se og rea gere på symptomerne. Kræftpatienten kan også have svært ved at sætte ord på deres symptomer, fordi de ofte føler skyld og skam. Når de endelig er blevet diagnosticeret, falder de ud af pakke forløbene. De ressourcefattige dropper ofte ud af behandling eller får mindre behandling. De får ofte også mindre re habilitering og starter palliation senere. Ulighed i disse faktioner driver ulighed i livskvalitet og i overlevelse. Susanne Dalton havde taget ud gangspunkt i Morten Sodemanns bog: ”Sårbar? Det kan du selv være”. Morten Sodemann, der er overlæge, professor, modtager af Folkesundhedsprisen og forskningsleder på Indvandrermedi cinsk Klinik ved Odense Universitets hospital.Susanne sagde til alle tilhørerne: Pa tienter har brug for skræddersyede løs ninger, tilpasset tempo og sprog med gentagelser. Forberedelse til næste trin, med tid til fordøjelse. Tillid, empati og nærvær så de føler sig set, hørt og forstået. De har brug for anerkendelse, pleje og omsorg. Der skal være udhol denhed fra omgivelserne, ingen skæld ud. Det er vigtigt at de får socialråd givning, jura og beslutningsstøtte. Der

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

hedssystem,systemtænkningoglangfessionelleogKvalitetensygeplejerske/stråleterapeut.afpatienternesbehandlingkommunikationmedsundhedsproafhængerihøjgradaf,hvortid,manhargåetiskole.Detskyldesikkeondviljefralægersygeplejersker,menderimodrigidiethøjeffektivtsundhvordetkanværesværtat

Jeg deltog i en paneldebat med Ca milla Rathcke, formand for Lægefor eningen, Per Larsen, sundhedsordfører (KF) og Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget, Danske Regioner (RV) som Helle Mathiasson, formand i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker i DanskHvordanSygeplejeråd.kanregionerne mindske ulighed på kræftområdet? Paneldebat med fokus på regionernes muligheder for at mindske ulighed. Hvad kan vi lære af Camillahinanden?Rathcke og jeg kom med masser af eksempler fra vores daglig dag som visiterende læge og behand lende

kan være faglig pårørende, fordi dem der mangler pårørende, har mest brug for pårørende. Der er brug for faglig forløbsstøtte og særlig meget tilgæn gelighed og sidst men ikke mindst alt sammen på en gang. Dette håber jeg virkelig at alle de sundhedsordførere fra regionerne og regeringen som deltog tog med sig hjem, for dette kræver ressourcer. Vi ser en tiltagende ond spiral af stigende ulighed i vores sundhed, og alt for man ge sårbare borgere falder ned mellem to stole.Vi skal levere den samme kvalitet til alle. Sundhedsvæsenet skal simpelt hen geares til virkeligheden. 10 pct. af patienterne er virkelig tunge og har mange sociale problemer, og hvis vi ig norerer det, får vi skabt nogle ekstremt komplekse problemer, der er næsten umulige at løse igen. Efter Susanne Oksbjerg Dalton, var der flere forskellige indlæg og debat ter. Indlæg fra LIF, Sundhedsstyrelsen og Region Hovedstaden, derefter en paneldebat om tidligere opsporing og diagnosticering. Derefter en paneldebat om mulige løsninger og nye tiltag for at mindske ulighed i behandlingen. Et indlæg fra sygehus Lillebælt om hvor dan der arbejdes der med at mindske ulighed og hvad er planen for fremti den, derefter gik jeg på.

finde plads til de sårbare patienter, der ofte fejler flere ting og har komplekse sociale udfordringer. Vi har sparet so cialrådgivere og psykologer væk fra hospitalerne, så lægerne og sygeplejer skerne få lige pludselig ekstra mange kasketter i vores samtaler med patien terne.Noget af det som hele panelet var helt enige om var at for at undgå ulighed skal vi behandle alle vores patienter for skelligt, altså med en aktiv forskelsbe handling. Vi skal se det hele menneske, det kan være en god ide med forbedret sundhedskompetencer. Der er forskel lige tiltag rundt om i landet. Bl.a. i Re gion Sjælland hvor der er ambulatorie sygeplejersker som gør en særlig ind sats for patienter som ud fra en score kan have behov for ekstra støtte. Disse patienter ringes op og vejledes i hvilke bivirkninger de kan forvente at få efter den kemo-behandling de lige har været igennem. På den måde ved patienterne hvad de skal være opmærksomme på. De har en chance for at kunne komme med en real evaluering og feedback til pleje og behandling, på grund af den individuelleKommendepatientstøtte.lægerfårekstra kurser i kommunikation.Forlangtdetvigtigste er den kom munikation som vi gør brug af i sund hedsvæsnet. Hvis man ikke forstår ”vo res sprog” er man virkelig dårligt stillet. Vi skal blive bedre i vores kommunika tion. Og så skal vi huske at selv de højst uddannede kan også kan have svært ved at forstå og agere i vores sundheds

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER 33

1. Ulighed i kræft påvirker mange dan skere, og ikke kun de allerdårligst stillede.

*Kampagnen gælder

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER system. Så husk at lukke alle de uforstå ende ind i vores verden ved at forklare den enkelte hvad det er som skal ske og hvilke forventninger vi har til dem, og støt dem i den livskrise det er at komme inden for murene. Alt i alt synes jeg det var en rigtig god dag som man kan koge ned til 3 hoved pointer:

Få 4 ernæringsdrikke i gave

2. Der er menneskeliv at spare, hvis vi kommer ulighed i kræft til livs. 3. Ulighed findes i hele kræftforløbet. Ca. halvdelen af de menneskeliv, vi kan spare, hører til i faserne opspo ring og diagnostik samt behandling af kræft. Hvis du skulle have lyst til at kigge lidt nærmere på analyserne fra konferencen, er de tilgængelige på LIF’s her.ulighed-i-kraeft/https://www.lif.dk/hvad-nu-hvis-der-ikke-var-hjemmeside:ogkanogsåtilgåsviaQR-koden

4

31/12senestBestil2022 og oplys ’Smagspakke’koden Bestil hos

ernæring foretaget senest d. 31/12 2022. **Tilskudstesten

din Region, når din

på 3637 9130 eller

ordinerer ernæringsprodukter. NR. 2 | 202234

Vi tilbyder alle nye kunder, som har en grøn ordination, en smagspakke sammen med første bestilling af ernæring*. Du kan downloade appen ’Grøn Ordination’ og tage vores tilskudstest**. Mediq tilbyder dig Produktvejledning af erfarne kliniske hverdagen kundeservice skriv til ernaering@mediqdanmark.dk kun nye kunder, som har en grøn ordination. Gaven gælder ernæringsdrikke og fås udelukkende sammen med første bestilling af klinisk kan fortælle dig, om du er berettiget til 60% tilskud fra læge

diætister + Levering direkte til døren + Landets bredeste sortiment af ernæringsdrikke + Ernæringsdrikke, der giver mere energi til

+

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 17. maj 2023, hvor vi afholder temadag på Hotel Koldingfjord. Temaet for dagen er endnu ikke fastsat, så har du et forslag til et relevant emne, er du velkommen til at sende det til Formand Helle Mathiasson på Helle.Mathiasson@regionh.dkmail:. Deadline for indsendelse af forslag: 30. november 2022.

NR. 2 | 202236

Billeder af Charlotte Brun Thorup og Imran Rashid fra temadagen.

NYT FRA KONFERENCER OG MØDER

Evaluering/oplevelser i forbindelse med Temadag 18. maj 2022 Hvad synes du generelt om temadagen? Dejligt med temadag og relevant – godt der var så mange. Hvilke oplæg har gjort mest indtryk på dig? Og hvorfor? Oplægget om formiddagen gav stof til efter tanke og noget man kan bruge i den direkte kontakt og virtuel. Eftermiddagen intet nyt – gav dog dialog på tværs Hvilke budskaber tager du med hjem til din afdeling? Budskab – det skal være enkelt, menneskeligt og følelse betonet når vi informerer – for at pt. forstår budskabet. Hvad har inspireret dig fagligt? Inspiration rent fagligt -Husk empati og vær nu i kontakt uanset hvad du gør –fysisk, tlf., virtuel osv

AnnNavn:Lønborg SVSStilling/arbejdssted:MadsenEsbjerg-Kræftambulatorie

Hvilke budskaber tager du med hjem til din afdeling? Det er vigtigt, at patienten har været i afdelingen og ved hvordan de fysiske lokaliteter er inden der laves telefon/ video konsultation. Det giver patienten tryghed at vide hvor og hvordan der ser ud ved den man taler med. Så udfylder patienten selv tomrummet ved kommende samtaler.

Det er vores følelser der er udgangspunktet for os mennesker og det der driver vores adfærd. Forudsigelighed er vigtig, det giver patienten tryghed. At være ældre kan være en udfordring i forhold til at bruge IT hjælpemidler. På trods af undervisning, guidning og vejledning kan det være svært for de ældre at håndtere brugen af IT. Mange ældre er heller ikke interesseret i at bruge IT og udnytte de muligheder som IT giver herunder muligheden for at være sammen med andre på afstand.

Hvilke oplæg har gjort mest indtryk på dig? Og hvorfor? Begge foredragsholder var dygtige til at fremlægge og præsentere deres indlæg.

Evaluering/oplevelser i forbindelse med Temadag 18. maj 2022 Hvad synes du generelt om Temadagen?

FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER 37

Hvad har inspireret dig fagligt? På trods af et stort stykke arbejde i at informere og vejlede ældre mennesker i brugen af IT er det i sidste ende modtageren der er afgørende for succes. Så selvom vi har nye kommunikationsmuligheder, skal der tages højde for at ikke alle er IT kyndige og ikke alle er interesseret i at brug IT. Spændende at tænke og arbejde videre med hvordan vi kan få viden og tryghed i vores samarbejde med patienterne til at gå hånd i hånd.

Min forventning til temadagen var høj da dagens tema er meget aktuel i vores hverdag, hvor der i stigende grad kommunikeres med patienter med brug af digitale dialogredskaber. Jeg må dog indrømme, at dagen ikke helt levede op til mine, måske lidt for høje forventninger. De to foredragsholdere havde lang indflyvning til emnet og formåede ikke helt at lande med konkrete budskaber til hvordan vi i vores kliniske praksis skal forholde os hvis vi vil arbejde med andre dialogredsaber og hvordan vi kan få inddraget sygeplejen og nærværet med patienten.

... du som medlem af FSK har muligheden for at søge økonomisk støtte til fx betaling af fx Landskursus, konferencer og kliniske projekter? Læs evt. mere her: https://dsr.dk/fs/fs13/om-os/uddannelsesstoette Vidste du, at…

Imran Rashid’s sætning ”..at læger giver viden men patienten søger tryghed” synes jeg er meget rammende i vores verden hvor vi gerne vil gøre det godt og dermed påfører patienten megen information hvor de måske har brug for og søger noget andet.

Navn: Lillian Føns Stilling: UrologiskArbejdssted:SygeplejerskeafdelingHerlev

• Profylaktisk anlæggelse af Mepilex Border Sacrum og Mepilex Border Heel (flerlags skumbandager fra Mölnlycke Health Care). Bandagerne aflaster vægten og reducerer virk ningerne af eksterne kræfter, der kan beskadige huden, herunder friktion,

Personalet observerede at mange pa tienter endte med tryksår ved korsben og hæle. Under behandlingen får pa tienterne epiduralanæstesi og mærker ikke noget fra taljen til knæet og har ikke nemt ved at bevæge sig. Det skaber fuldstændig dødvægt i disse "højtryks områder".Trykskader er en af de hyppigste ho spitalserhvervede lidelser og rammer op til 23 % af hospitalspatienterne. De kan udvikle sig i dybt væv og kan må ske ikke opdages i de tidlige stadier blot ved at se på hudens overflade. Indførel sen af en forebyggelsesprotokol hjælper med at beskytte patienter mod yder ligere skader, giver mulighed for uaf brudt fokus på den sygdom eller skade, som patienten i første omgang søger behandling for, reducerer pleje- og res sourceomkostningerne og undgår po tentielle langsigtede problemer, der kan opstå som følge af tryksår. Teamet på RH indså behovet for at genoverveje deres tilgang til tryksår og vurderede de bedste måder at aflaste og omfordele tryk fra udsatte områder på under disse langvarige procedurer. Dels af hensyn til patientens velbefindende og en samlet reduceret forekomst af tryksår, men også for at bidrage til at sikre forebyggelse under første del af den todelte strålebehandling. Anden behandlingsrunde kan ikke udsættes, uanset om der er opstået tryksår i før ste fase. Hvis et tryksår allerede opstår under første behandling ville det betyde forværring under 2 behandling. Dette ville påvirke patienten negativt, men også kræve flere ressourcer og inter vention, som f.eks. at skulle arrangere sårbehandling i hjemmet efter udskriv ning. Banebrydende med nye protokoller Teamet ønskede at undgå at patienterne udviklede tryksår. Derfor talte de med den specialiserede sårsygeplejerske Ale xandra Iuel om mulige løsninger. Sårsy geplejersken forslog to interventioner.

38 NR. 2 | 2022

strålebehandling

Cecilie Andersen Ansvarlig Brachyterapi Sygeplejerske, Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, København Når en patient diagnosticeres med kræft, er behandlingen, komforten og livskvaliteten altafgørende. Nogle gan ge kræver den bedste behandling dog et vist niveau af ubehag for at være op timalt effektiv. Intern strålebehandling (brachyterapi) af livmoderhalskræft er et sådant indgreb. Patienternes be handling kan vare 10, 20 eller 50 timer, afhængigt af den anbefalede behand lingsvarighed og sygdommens svær hedsgrad. Behandlingen gentages en uge senere og under denne behandling skal patienten være helt immobiliseret i rygleje.Påonkologisk afdeling på Rigshospi talet i København fandt teamet at fore komsten af trykskader var uacceptabelt høj sammenlignet med Rigshospitalets tryksårsprævalens. Jeg har arbejdet in den for området i tre år. Patienter, der behandles med intern strålebehandling, ligger i sengen til behandling i 10, 20 eller 50 timer, gennemsnitlige behand lingstid er 20 timer. Når man er helt im mobil, er risikoen for at udvikle tryksår utrolig høj. Disse patienter oplever al lerede tilstrækkeligt ubehag. Vi ønske de at finde en måde, hvorpå vi kunne reducere sandsynligheden for, at disse skader ville udvikle sig. På jagt efter nye procedurer og protokoller

NYT TIL KLINIKKEN I

– Nye protokoller sikrer reduktion i tryksår og øger trygheden for patienterne

2. Demarre, L., Van Lancker, A.V., Van Hecke, A., Verhaeghe, S., Grypdonck, M., Lemey, J., Annemans, L., Beeckman, D. The cost of prevention and treatment of pressure ulcers: a systematic review. International Journal of Nursing Studies 2015;52(11):1754-1774.

1. Gardiner, J.C., Reed, P.L., Bonner, J.D., Haggerty, D.K., Hale, D.G. Incidence of hospital-acquired pressure ulcers – a population-based cohort study. International Wound Journal 2016;13(5):809-820.

39FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

shear, kompressionsbelastning/-tryk og fugt.

REFERENCER

• Madrasser udskiftedes fra standard skumaflastningsmadrasser til dyna miske luftmadrasser, der i tidsinter valler re-fordeler trykket mod pa tientens hud. Resultater af interventioner til forebyggelse af tryksår: Fase 1 –Ingen nye skader I de første tre måneder med begge pro tokoller, hvor 18 patienter blev behand let, fik ingen af patienterne nogen form for tryksår. Da de to interventioner blev indført samtidig, var det umuligt at vurdere, hvilken løsning der gav mest effekt, eller i hvilken grad de to løsnin ger fungerede sammen. Derfor konsul terede teamet sårsygeplejersken igen og besluttede at fjerne madrasserne og vende tilbage til standardmadrasserne, samtidig med at de fortsatte med at bruge de forebyggende bandager. Forebyggelse af tryksår, fase 2 –Ændring af protokoller I de følgende fem måneder blev der igen behandlet 18 patienter. Patienterne blev kun behandlet med forebyggende bandager, og forekomsten af trykskader var fortsat meget lav. Der blev kun re gistreret tryksår hos to patienter i løbet af denne periode. Efterfølgende evalu ering identificerede at den ene patient var svær overvægtig, men at de begge ikke havde fået appliceret bandage på sacrum på korrekt vis. Dette fik afdelin gen til at beslutte, at bandager alene er en meget effektiv og billig forebyggende behandling, og at de afvigende resulta ter kunne have været forhindret ved at sikre korrekt anlæggelse af bandager og potentielt at have brugt dynamiske ma drasser til overvægtige patienter.

3. World Union of Wound Healing Societies (WUWHS). Consensus Document: Role of dressings in pressure ulcer prevention. London, UK: Wounds International, 2016.

Vi skal sikre at personalet på ope rationsgangen bliver oplært i korrekt applicering af bandagerne. Og vi skal udfra for højt eller for lavt BMI forsyne patienterne med dynamiske madrasser. Tilbagemelding fra patient og personale Patient udtaler: "Jeg er taknemmelig for, at teamet tager disse ekstra for holdsregler for at forhindre yderligere problemer. Jeg har nok at tænke på i forbindelse med at gennemgå behand lingen uden at skulle bekymre mig om andre bivirkninger. Det er behageligt at have bandagerne på, og jeg er taknem melig for, at det team, ser på det store billede."Deter min vurdering, at vi ikke ser disse skader mere, heller ikke ved hæ lene, som er så følsomme og modta gelige for skader. Bandagerne fungerer virkelig godt. Måske endnu vigtigere, så fortæller patienterne os at bandagerne er behagelige at have på, og de ender ikke med disse ekstra sår, der skal hele bagefter.

40 NR. 2 | 2022

NeonatalafsnitSygeplejerske 12+13,

Sygeplejerskens rolle i relation til sex og samliv hos kvinder med kræft i underlivet

Emma

ØjenambulatoriumSygeplejerske og Operationsafsnit

Matilde

Denne artikel undersøger kvinder med kræft i underlivets oplevelse af, hvordan sygeplejersken imødekommer seksuelle problematikker under deres behandlingsforløb. Introduktion Kræft i underlivet, og behandling heraf, kan hos kvinder medføre seksuelle pro blematikker, der kan have betydning for deres livskvalitet og velvære. Disse problematikker kan både være fysiske såvel som psykosociale. Hos kvinderne kan der opstå identitetstab og/eller tab af velkendt seksualitet og intimitet. Derudover kan følelser blive nedtonet eller være helt fraværende (1). Danske sygeplejersker er både etisk og juridisk forpligtiget til at imødekomme både de fysiske og psykosociale seksuelle proble matikker, som kvinder med kræft i un derlivet kan opleve. Dog oplever syge plejersker, at det kan være udfordrende at italesætte disse. Ligeledes opfordres patienterne bl.a. af Kræftens Bekæmpel se til selv at tage initiativ til at håndtere seksuelle problematikker, og ansvaret for velvære i forbindelse med seksualliv overlades på sin vis til patienterne (2). Metode Denne artikel er skrevet på baggrund af bachelorprojektet: ’Sygepleje, Seksualliv & Kvinder med Kræft i Underlivet – Et Kvalitativt Litteraturstudie’. Der er, med relevante søgeord, foretaget en syste matisk litteratursøgning i databaserne CINAHL og PubMed. Kriterier for de inkluderede artikler var sprog (dansk, svensk, norsk og engelsk), periode (2011-2021) og tilgængelighed (Full Text). Fire forskningsartikler er udvalgt på baggrund af inklusionskriterier, rele vans for problemformuleringen og ved hjælp af vurderingsredskabet ‘Critical Appraisal Skills Program’. Beskrivelse af de fire udvalgte artikler findes i tabel 1. De fire artikler er analyseret vha. en induktiv analysemetode ud fra FløeMøllers beskrivelse (7). Efter gennem gang af analysens fire trin fremkom tre temaer. Resultater Det første identificerede tema omhand ler, at kvinderne oplever et manglende hensyn til dem og deres individuelle seksuelle problematikker. Deres alder og religion synes at have betydning for, hvad de oplever som vigtigt for dem. Fx oplever en yngre kvinde et stort behov for at tale om fertilitet, hvor en ældre kvinde beskriver, at seksualitet ikke er noget man taler om i hendes generati on. Patienter oplever desuden, at plan lægningen af forløb ikke altid passer til dem. Nogle oplever, at antallet af kon sultationer er for højt, mens andre ople ver, at tidspunkterne for konsultationer ikke er forenelige med deres hverdag. Patienterne oplever, at de er nødt til at skulle vælge andet fra i deres hverdag, hvis de vil have hjælp, og at der dermed ikke bliver taget hensyn til deres hver dag. Desuden har nogle patienter behov for, at sygeplejersken følger op på deres individuelle seksuelle problematikker, da det giver dem en følelse af, at der bli ver taget hånd om netop deres stress og bekymring. Andre patienter kan ikke overskue andet end selve sygdommen og det at overleve. Det andet tema omhandler kvinder nes behov for information og oplevelse af rammerne for information. Patienter oplever det væsentligt at blive infor meret om de seksuelle problematikker

Amanda Hollænder Aalborg amanda.m@rn.dkUniversitetshospital Valsted Kaptain for e.kaptain@rn.dkAalborgØjenområdet,Universitetshospital Kragh Aalborg matilde.kragh@rn.dkUniversitetshospital

NeurologiskSygeplejerskeApopleksiafsnit 6Ø,

NYT TIL KLINIKKEN

41FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

s.langer@rn.dkAalborgBørne-SygeplejerskeogUngeafdelingen,Universitetshospital

Brian Fjelrad Johansen Adjunkt, KandidatSygeplejerske,iSygeplejevidenskab (cand.cur.)

der kan opstå, men flere patienter op lever at dette mangler. Der er forskel på, hvordan patienter ønsker at mod tage information. Nogle vil gerne have udleveret skriftligt materiale, da det giver mulighed for at huske og forstå informationen. Andre ønsker at få in formation ansigt til ansigt, fordi syge plejersken på den måde i højere grad tilpasser informationen og giver mulig hed for spørgsmål. Derudover oplever patienter, at det har betydning hvornår i deres forløb, de modtager information. De oplever det som en fordel at få in formation om seksuelle problematikker tidligt i deres forløb, da de på den måde er forberedt på, hvilke konsekvenser sygdommen kan have. Desuden kan det være brugbart for patienter at høre per spektiver fra andre kvinder, da det giver dem muligheden for at tale med andre, der har været igennem det samme, og høre hvordan de har håndteret proble matikkerne.Dettredje identificerede tema kred ser om, hvordan sygeplejersken imøde kommer den sårbarhed, nogle kvinder oplever relateret til seksuelle proble matikker. Patienterne føler, at de selv er nødt at tage hånd om deres seksuelle problematikker, og nogle undlader der for helt at fortælle om disse. Seksuelle problematikker er for patienterne et ta bubelagt emne forbundet med forle genhed og sårbarhed, og patienterne oplever i den forbindelse en mangel på normalisering af emnet. Herudover fø ler nogle patienter sig ignoreret, da de oplever, at sygeplejersken ikke reagerer på deres initiativer til samtale, hvilket gør dem vrede og skuffede. Patienter oplever, at forløbet er uoverskueligt, og har behov for, at sygeplejersken er tilgængelig og tager initiativ til en dyb degående samtale om seksuelle pro blematikker, da det gør at patienterne føler sig mindre sårbare. I forlængelse heraf oplever kvinderne, at det fungerer godt, når sygeplejersker har en optimi stisk og humoristisk tilgang, da det gør emnet mindre sårbart. Derudover har patienter behov for, at sygeplejersker si ger tingene, som de er, da samtalen om seksuelle problematikker bliver konkret og forståelig.

Professionshøjskolen UCN, Sygeplejerskeud dannelsen Aalborg og Thisted bfj@ucn.dk

Stine Marie Horslev Langer

Dette kan medvirke til, at patienterne ikke oplever at blive imødekommet i deres behov. Af resultaterne kommer det til ud tryk, hvordan patienter anser seksu elle problematikker som et tabubelagt emne, der er svært at tale med sygeple jersken om. Dog findes det i et ameri kansk studie, hvordan 86,7% kvinder med kræft i underlivet ikke synes, det er pinligt at tale om seksuelle proble matikker (11). Desuden kan der stil les spørgsmålstegn ved, hvorvidt det tabubelagte syn på emnet i realiteten også ligger hos sygeplejersker, da det i et studie findes, hvordan sygeplejersker også oplever seksuelle problematik ker som et tabubelagt emne (10). Hvis både patient og sygeplejerske synes det er pinligt at tale om, eller fornemmer at hinanden synes det er pinligt, kan det Christian Graugaard beskriver som et tovejstabu opstå. På den måde besvares tavshed med tavshed og derfor kan pa tienter opleve, at de ikke bliver hørt og at deres seksuelle problematikker ikke bliver imødekommet af sygeplejersken. I forlængelse heraf har patienterne brug for at vide, at det de oplever er normalt og for at tale med nogen, der er i samme situation. Katie Eriksson be skriver begrebet lidelsens drama, hvor medaktører er en forudsætning for at kunne gennemleve lidelsen. Der kan med dette argumenteres for, at patien ter har brug for andre kvinder i samme situation til at være medaktører, for at … Danske Patienter i 2020 spurgte en række patienter om deres ønsker til digital kontakt med sundhedsvæsenet?

Benner & Wrubel definerer de fire træk ved at være menneske som kropslig intelligens, baggrundsforståelse, sær lige anliggender og situationer. De fire træk ligger til grund for den enkelte patients mestringsmuligheder i forhold til den stress, patienten oplever ved at være syg. Man kan argumentere for, at de fire træk ved at være menneske i resultaterne kommer til udtryk i form af individuelle forskelle såsom alder, kultur, samt, hvad der betyder noget for patienten. For eksempel oplever ældre kvinder, at seksualitet ikke er noget, man taler om. Dette understøttes af et australsk studie, hvor det findes, at æl dre kvinder er mindre tilbøjelige til at diskutere seksuelle problematikker, da de er forlegne og bange for at blive stig matiseretDesuden(8).er der er forskel på, hvor dan patienter oplever de forskellige formater af information. Nogle ople ver, at det fungerer godt, når de mødes med en sygeplejerske ansigt til ansigt. Modsat ønsker nogle patienter kun at modtage skriftligt information, hvilket understøttes af et australsk studie og et amerikansk studie, hvor det findes, hvordan patienter fortrækker udeluk kende skriftlig information om seksu elle problematikker, da de oplever det som pinligt at skulle diskutere disse med en sygeplejerske (8) (9). Derudover fremgår det, hvordan det kan være svært for patienter at finde tid i deres hverdag til konsultationer. I et hollandsk studie fremkommer det, hvordan sundhedsprofessionelle ligele des oplever, at tid er et problem i for hold til håndtering af seksuelle proble matikker (10), men på en anden måde end patienterne fra projektets resulta ter. De sundhedsprofessionelle oplever, at der mangler tid til konsultationer, og at de dermed ikke altid får italesat sek suelleDenproblematikker.begrænsedetid gør, at flere syge plejersker kun ser patienterne én gang under forløbet, og dermed ikke har mu lighed for opfølgning (10). På den måde besværliggør tiden sygeplejerskens mu lighed for at lære patientens behov at kende og dermed tilpasse forløbet til den enkelte. På den ene side kan der opstå et dilemma i, at sygeplejerskerne ønsker mere tid til at tale med patien terne, mens patienterne, fra projektets resultater, på den anden side oplever, at de ikke kan finde tiden i deres hver dag. Kari Martinsen beskriver, hvordan indskrænket tid, rutiner og rummets struktur i nutidens sundhedsvæsen gør det vanskeligt for sygeplejersken at tage hånd om patientens udleverethed. Når sygeplejersker oplever, at tid er en bar riere, kan det hæmme deres mulighed for at tilpasse samtalen om seksuelle problematikker til den enkelte patient.

NYT TIL KLINIKKEN

Læs resultaterne her: digital-kontakt-med-sundhedsvaesenethttps://danskepatienter.dk/publikationer/ Vidste du, at…

42 NR. 2 | 2022

Diskussion I resultaterne fremkommer det, hvor dan individuelle forskelle har betyd ning for, hvordan patienterne oplever at blive imødekommet af sygeplejersken.

11. Chapman CH, Heath G, Fairchild P, Berger MB, Wittmann D, Uppal S, et al. Gynecologic radiation oncology patients report unmet needs re garding sexual health communication with providers. J Cancer Res Clin Oncol [Internet]. 2018 [cited 2021, Nov 2];145(2):495-502. Available from: https://link.springer.com/article/10.1007/s00432-018-2813-3. doi:10.1007/s00432-018-2813-3.

8. Roussin M, Lowe J, Hamilton A, Martin L. Factors of sexual quality of life in gynaeco- logical cancers: a systematic literature review. Arch Gynecol Obstet [Internet]. 2021 [cited 2021, Nov 1];304(3):791-805. Available from: https://link.springer.com/arti- cle/10.1007/s00404-02106056-0. doi:10.1007/s00404-021-06056-0.

5. Sekse RJT, Råheim M, Gjengedal E. Shyness and Openness—Common Ground for Dialogue Between Health Personnel and Women About Sexual and Intimate Issues After Gynecological Cancer. Health Care for Women International [Internet]. 2015 [cited 2021, Oct 28];36(11):1255-69. from: Cullen K, Fergus K, DasGupta T, Kong I, Fitch M, Doyle C, et al. Toward clinical care guidelines for supporting rehabilitative vaginal dilator use with women recovering from cervical cancer. Support Care Cancer [Internet]. 2013 [cited 2021, Oct 28];21(7):1911-7. Available from: https://link.springer.com/article/10.1007/s00520-013-1726-6

REFERENCER 1. Rasmussen A, Jespersen E, Backmann T, Jarlbaek L. Praksisbeskrivelser – Forskningsklinik REHPA. Videnscenter for Rehabilitering og Pal liation; 2020. 2. Kræftpatienter står alene med seksuelle problemer. [Internet]. 2018, Mar 12, [cited 2021, Oct 14]. Available from: https://www.cancer.dk/ nyheder/kraeftpatienter-staar-alene-med-sek- suelle-senfoelger/ 3. Vermeer WM, Bakker RM, Kenter GG, Stiggelbout AM, ter Kuile MM. Cervical cancer survivors' and partners' experiences with sexual dys function and psychosexual support. Support Care Cancer [Internet]. 2016 [cited 2021, Oct 28];24(4):1679-87. Available from: https://www. narcis.nl/publication/RecordID/oai:pure.atira.dk:publications%2F14b38a93-f3f3-4876-a2ca-d3d0b2cb6b8d 4. McCallum M, Lefebvre M, Jolicoeur L, Maheu C, Lebel S. Sexual health and gynecological cancer: conceptualizing patient needs and over coming barriers to seeking and accessing services. Journal of psychosomatic obstetrics and gynaecology [Internet]. 2012 [cited 2021, Oct 28];33(3):135-42. Available from: http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.3109/0167482X.2012.709291.

12. Sekse RJT, Raaheim M, Blaaka G, Gjengedal E. Life beyond cancer: women’s experiences 5 years after treatment for gynaecological cancer. Scandinavian journal of caring sciences [Internet]. 2010 [cited 2021, Nov 30];24(4):799-807. [cited 2021, Nov 2]; https://pubmed.ncbi.nlm. nih.gov/20487404/ doi:10.1111/j.1471- 6712.2010.00778.x. Referencestandard: Vancouver. kunne gennemleve sin lidelse, som i dette tilfælde er seksuelle problematik ker hos kvinder med kræft i underlivet. I resultaterne kommer det til udtryk, hvordan patienterne har brug for, at sy geplejersken tager initiativ til samtalen om seksualitet, fordi det får dem til at føle sig mindre sårbare. Dette under støttes af et norsk studie, hvor patien terne fortæller, at de har brug for, at sundhedsprofessionelle tager initiativ, da de ikke selv ved, hvad de skal spør ge om (12). Modstridende opfordrer Kræftens Bekæmpelse, som beskrevet i introduktionen, kvinderne til selv at tageKariinitiativ.Martinsen beskriver, at man som sygeplejerske i patientens udleve rethed har magt i relationen i form af faglig viden. Når patienterne oplever, at sygeplejersker ignorerer deres initia tiver, misbruges denne magt, og der er risiko for, at sygeplejersken ikke formår at gribe patienterne i deres udleveret hed, til trods for et ansvar herfor. Dog fremgår det i et hollandsk studie, hvor dan sygeplejersker mener, at de tager mere initiativ til samtale med alle pa tienter (10). Der er dermed ikke over ensstemmelse mellem, hvad patienter ne og sygeplejerskerne oplever. Derfor ser det ud til, at der er et behov for at sygeplejersken forventningsafstemmer med patienten og sikrer sig at patien ten forstår sygeplejerskens ønske om at hjælpe patienten med sine seksuelle problematikker. Konklusion Sammenfattende er der forskel på, hvordan voksne kvinder med kræft i underlivet oplever og ønsker at blive imødekommet af sygeplejersken i for hold til deres seksuelle problematikker. Patienterne har et behov for, at sygeple jen bliver tilpasset til dem og deres in dividuelle forskelle, for at de kan forstå og anvende den hjælp og information, de modtager. Desuden oplever patien ter, at seksuelle problematikker er et sårbart emne, og de har på samme tid forskellige holdninger til, hvordan dette bedst imødekommes. Det er derfor en nødvendighed, at voksne kvinder med kræft i underlivet oplever, at der tages et individuelt udgangspunkt, for at netop deres seksuelle problematikker bliver imødekommet af sygeplejersken under behandlingsforløbet.

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/07399332.2014.989436?journalCode=uhcw20 6.

Available

7. Møller AF. Systematisk litteraturstudie, SLS – metodeanvisning til brug på professionsba- chelorstudier. Danske professionshøjskoler [Internet]. 2019;3(4). Available from: https://www.ucviden.dk/da/publications/systematisk-litteraturstudie-sls-metodeanvisning-til- brugp%C3%A5-prof.

9. Hubbs JL, Dickson Michelson EL, Vogel RI, Rivard CL, Teoh DGK, Geller MA. Sexual quality of life after the treatment of gynecologic can cer: what women want. Support Care Cancer [Internet]. 2019 [cited 2021, Nov 2];27(12):4649-54. Available from: https://link.springer.com/ article/10.1007/s00520-019-04756-7. doi:10.1007/s00520-019- 04756-7.

10. Vermeer WM, Bakker RM, Stiggelbout AM, Creutzberg CL, Kenter GG, ter Kuile MM. Psychosexual support for gynecological cancer survivors: professionals' current practices and need for assistance. Support Care Cancer [Internet]. 2015 [cited 2021, Oct 25];23(3):831-9. Available from: https://www.narcis.nl/publication/RecordID/oai:pure.atira.dk:publica- tions%2F1dad730e-928e-4d2d-93f6-77205d3307ed. doi:10.1007/s00520-014-2433-7.

43FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

FSK’S BESTYRELSE MEDLEMSSEKRETÆRMetteMunk Hæmatologisk amb X4, Odense E-mail: mette.munk@rsyd.dk BirgitKURSUSSEKRETÆRLongmoseJakobsen Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital E-mail: birgit.jakobsen@rsyd.dk FORMAND OG WEBANSVARLIGHelleMathiasson Afdelingen for Stråleterapi,KræftbehandlingHerlevHospital E-mail: helle.mathiasson@regionh.dk NÆSTFORMAND OG REDAKTØR Mona Gundlach Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Kræftbehandling, klinik 5012, Rigshospitalet E-mail: mona.gundlach@regionh.dk KASSERER Carsten Rye Gregersen Onkologisk afdeling i Aalborg E-mail: carsten.fsk@gmail.com CharlotteMEDLEMSSEKRETÆRBangPedersen Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital E-mail: charlotte.bang.pedersen@rsyd.dk KONSULENT FOR BESTYRELSEN Sidsel Dragsbæk Holm Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg  E-mail: sdru@ucl.dk NORDISK/EUROPÆISK ANSVARLIG OG MarianneBOGANSVARLIGCumberland Plejecenter, Københavns Kommune E-mail: Mariannecumberland@gmail.com MalikaSPONSORANSVARLIGLynggaardUth Stråleklinik E-mail:KræftafdelingenHerning,AUHmaluth@rm.dk KURSUSSEKRETÆR PernilleSIG-ANSVARLIG&TandrupNielsen Hospice Sydvestjylland, Esbjerg E-mail: pernilletandrupnielsen@gmail.com FSK’s bestyrelse 2021/2022 44 NR. 2 | 2022

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.