Sammen om mere biodiversitet i Danmark by Spejderne

biodiversitetsaktivitetsbog

n e m m Sa om mere biodiversitet i Danmark biodiversitetsaktivitetsbog

biodiversitetsaktivitetsbog

Intro fra spejderne

Sammen skaber vi mere vild natur Som spejdere har vi i over 100 år arbejdet for at være med til at bygge en bedre verden. Det er en stor ambition, der kan virke som noget af en mundfuld, ligesom det kan være svært at se, hvor man skal begynde. Når vi nu er 70.000 spejdere i Danmark og godt 60 millioner på verdensplan, så kan det rykke noget, når vi i fællesskab arbejder mod det samme mål. Gennem vores spejderarrangementer og ugentlige møder udvikler vi ansvar hos børn og unge og giver dem mulighed for at skabe positive forandringer i deres lokalområde. Som spejdere bruger vi naturen som ramme for leg og læring. Vi går på opdagelse og finder nye steder, hvor vi kan bygge huler og lave overnatningssteder til patruljen –

biodiversitetsaktivitetsbog

Intro fra spejderne

midlertidige hjem i det frirum, der er naturen. Når vi tager på tur i naturen og kaster os ud i nye udfordringer, skaber vi også mulighed for at reflektere over mangfoldigheden i naturen og sammenhængen i, hvad vi ser og oplever. Det bliver tydeligere, hvorfor naturen er vigtig for os, når vi bruger den. Vi udvikler i fællesskab et grundlag for en økologisk forståelse ved at forstå vekselspillet i naturen mellem arterne, miljøet og mennesket. Det er naturligt for os spejdere at gøre, hvad vi kan for at passe på naturen, men det kræver en aktiv indsats at skabe plads til mere mangfoldig natur. Derfor har vi udviklet en række aktiviteter i samarbejde med WWF, så alle nemmere kan tage deres første skridt mod større naturforståelse og skabe plads til både insekter, fugle, planter, frøer, fisk og mennesker.

biodiversitetsaktivitetsbog

Intro fra spejderne

Alle aktiviteterne tager udgangspunkt i verdensmålene, som er verdens vigtigste plan for at bygge en bedre verden. Særligt fokuserer materialet på verdensmålene 14 og 15 om livet i havet og livet på land. Vi håber, at du med disse aktiviteter, sammen med dine spejdere og venner, vil være med til at efterlade verden lidt vildere, end du fandt den. Med venlig hilsen Stine Kirk Jensen og Kristine Clemmensen-Rotne Formænd for Spejderne

e n i t s i r K

Stine

biodiversitetsaktivitetsbog

Intro fra WWF

Vi kan redde naturen. Hvis vi vil. Rigtig mange børn og unge er bekymrede for vores verden. Det kan jeg godt forstå, for jeg er også bekymret. Lige nu er vi nemlig i gang med at ødelægge den natur, der hjælper os mennesker med at leve og trives. Alle spejdere ved godt, at naturen er superfed og fascinerende. Derfor skal vi også kæmpe for at beholde den. Jeg har selv været spejder og tilbragt mange timer i naturen. Jeg elskede at ligge ved kanten af et vandhul for at fange insekter. Eller at stå tidligt op om morgenen for at kigge efter sjældne fugle. Det gør jeg faktisk stadig. Naturen er bare ikke den samme, som

biodiversitetsaktivitetsbog

Intro fra WWF

da jeg var dreng. Regnskovene står i brand, koralrevene blegner, insekterne forsvinder, og isen smelter. Faktisk er naturen i så store problemer, at en million dyrearter er i fare for at uddø. Det er den krise – biodiversitetskrisen – som verdens børn og unge overtager fra os voksne. Og det kan vi ikke være bekendt. Den gode nyhed er, at vi faktisk kan gøre noget. Vi kan redde vores natur – og vi ved, hvad der skal til. Vi skal give naturen plads. Vi skal bruge den klogere. Og så skal vi hjælpe med at genskabe den frie og vilde natur.

biodiversitetsaktivitetsbog

Intro fra WWF

Derfor kan I også gøre en forskel, når I arbejder med biodiversitet i spejdergruppen. Spejderne og WWF har sammen udviklet 14 aktiviteter, der giver jer mere viden om biodiversitet og gør noget godt for naturen samtidig. Jeg er rigtig glad for, at Spejderne er gået sammen med WWF om at sætte fokus på biodiversitet, for sammen står vi stærkere. Og hvis ikke Spejderne og WWF skulle gå forrest i kampen for Danmarks biodiversitet, ja – hvem skulle så? Vilde naturhilsner Bo Øksnebjerg Generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

biodiversitetsaktivitetsbog

Aktivitetsoversigt

S t spot på biodiversitet med 14 sjove aktiviteter Biodiversitet behøver slet ikke være svær at forstå. Det kan både være sjovt og lærerigt at kigge på naturen gennem nye biodiversitetsbriller. Vi har sammen udviklet 14 aktiviteter, som helt sikkert vil få enhver spejder til at blive klogere på biodiversitet. Rigtig god fornøjelse med alle de spændende biodiversitetsaktiviteter.

2 timer

På opdagelse i de små dyrs verden

Tons

Kreér

30 min

Bliv klog på b redygtigt fiskeri

Tons

Tænk

biodiversitetsaktivitetsbog

Lav fr bomber

Kreér

Tænk

Snup en artsdebat Tænk

#7 Bliv klog på biodiversitet og b redygtig udvikling Tænk

Tag på natureventyr Tons

Kreér

Tons

Aktivitetsoversigt

Bliv artsambassad r

Tons

Tænk

2 timer

Byg et dyrehjem, og lav vildere natur Tons

Kreér

biodiversitetsaktivitetsbog

Aktivitetsoversigt

1,5 time

Forvandl jer til de sejeste dyr i verden Tons

Kreér

#11

2 timer

Tænk

#13

1 time

giganter Kreér

#12

Tænk

Kreér

Tænk

1 time – 2 dage

G r naturen

ren!

Tons

M d skovens

Tons

Find n e t e t i s r e v i d bio Tons

Bliv havdyr for en dag Tons

#10

#14

Kreér

1 time – 1 dag

Find spor i skoven Tons

Kreér

Tænk

biodiversitetsaktivitetsbog

Aktivitetsoversigt

Sådan bruger I h ftet Dette hæfte skal inspirere jer til at arbejde med biodiversitet og vild natur gennem verdensmål 14 (livet i havet) og verdensmål 15 (livet på land). Aktiviteterne kan tilpasses alle aldersgrupper og bruges til både nye og erfarne naturoplevere. Hver aktivitet er udførligt beskrevet – hvordan I griber aktiviteten an, og hvordan I efterfølgende reflekterer over, hvad I har set, oplevet og gjort. Men også, hvad I hver især kan gøre for at skabe en bedre verden. I kan kombinere aktiviteterne på kryds og tværs og matche dem med jeres kalender, hvad enten I er på jagt efter indhold til det næste patruljemøde, den næste måneds forløb, sommerlejraktiviteter eller inspiration til et åbent hus-arrangement,

biodiversitetsaktivitetsbog

Aktivitetsoversigt

hvor I inviterer lokalsamfundet på besøg. Mulighederne er uendelige. Materialet kan printes enkeltvis eller I kan læse det på telefonen. Brug links til at hoppe mellem de forskellige aktiviteter. Vi håber, I bliver inspireret og har lyst til at kombinere, tilpasse og opfinde nye aktiviteter, så de passer til jeres behov.

God forn jelse!

biodiversitetsaktivitetsbog

Aktivitetsoversigt

Aktiviteter til enhver lejlighed Til hver aktivitet er der tilknyttet et symbol, der indikerer typen af aktivitet. Tænk-aktiviteterne er gode stillesiddende aktiviteter, hvor hovedet kommer på arbejde. Der skal tænkes over både løsninger, personligt ansvar samt betydningen af biodiversitet og bæredygtighed. Tons-aktiviteterne er gode, hvis der skal brændes energi af, og de følges op med gode refleksionsspørgsmål. De er også gode som energizers midt i et møde. Kreér-aktiviteterne handler om at skabe noget. Det er her, hvor I både kan gøre noget konkret, der for eksempel skaber nye levesteder, eller I kan lave udstyr, der hjælper til at opleve og forstå biodiversitet.

biodiversitetsaktivitetsbog

Aktivitetsoversigt

Få det nye biodiversitetsm rke Som supplement til hæftet er der lavet et biodiversitetsmærke, som I kan købe hos 55nord.dk. For at tage mærket anbefaler vi, at: • spejderne har deltaget i minimum fem aktiviteter om biodiversitet • spejderne forstår sammenhængen mellem bæredygtighed og biodiversitet • spejderne ved, hvad de selv kan gøre for at lave flere levesteder og mere vild natur.

biodiversitetsaktivitetsbog

På opdagelse i de små dyrs verden 2 timer Aktivitetstype:

Tons

Kreér

Tænk

t biodiversitetsaktivitetsbog

#1 små dyrs verden Aktivitetsoversigt

Insekter er vigtige for mennesker og dyr Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land. Vi skal også bekæmpe tab af biodiversitet. Sådan lyder verdensmål 15. Biodiversitet er rigtig vigtig for naturen og os mennesker, men biodiversitet kan være svær at forstå. Et godt sted at starte med at opbygge en forståelse er derfor med de helt små dyr – med de insekter, der omgiver os, der hvor både vi og de bor. Insekter er utrolig vigtige for naturens økosystemer. De er med til at nedbryde visne planter, dødt træ, døde dyr og selv lort. Insekterne er med til at sikre, at vi

biodiversitetsaktivitetsbog

#1 små dyrs verden Aktivitetsoversigt

mennesker får mad, når de bestøver vores dyrkede afgrøder som bær, frugt og nødder. Og så er de selv mad for andre dyr som for eksempel fugle og frøer, der netop lever af insekter. I kan finde insekter året rundt, men der er flest fra tidlig sommer til hen på efteråret. På en insektsafari om sommeren er der mange flyvende og kravlende insekter ved blomster, åbent vand, frugter og åbne marker. Til gengæld kan I finde dem under bark og sten, i hule træer, på blade og i stængler, i kompostbunker, i damme, søer, vandløb og så videre hele året rundt.

biodiversitetsaktivitetsbog

#1 små dyrs verden Aktivitetsoversigt

Lav en insektsuger Til at hjælpe jer i jagten på de små insekter skal I lave jeres egne insektsugere. En insektsuger er et godt hjælpemiddel til at indfange de små dyr på en skånsom måde. I skal bruge: • to akvarieslanger eller PVC-rør i forskellige tykkelser: et tyndt og et tykt • rester af tyl.

Sådan bygger I en insektsuger: 1. Skær cirka seks til otte centimeter af hvert rør. 2. Klip tyllet i stykker. 3. Fold det sammen et par gange. 4. Sæt de to rør sammen, og kom filteret i midten. 5. Nu er din insektsuger klar. Tag det tynde rør i munden, og sug forsigtigt insektet ind i det store rør.

biodiversitetsaktivitetsbog

#1 små dyrs verden Aktivitetsoversigt

Når I har bygget jeres insektsugere, er I klar til at gå på opdagelse i de små dyrs verden. Til det skal I bruge et syltetøjsglas eller en plastikbeholder, så I kan indsamle dyrene, studere dem og bestemme hvilke arter, det er. Brug eventuelt en bog om insekter til at finde ud af, hvilke arter, I har fundet. Husk at slippe dyrene fri og sende dem hjem igen efter endt aktivitet. En lup eller et lupglas er også en smart ting at have ved hånden, så I kan studere insekternes smukke former og farver.

Spørgsmål til refleksion Tal om jeres oplevelser bagefter:

Hvilke dyr fandt I? Var der nogen, som var lettere at finde end andre? Var dyrene kamufleret? Var der nogen, der var rigtig gode til at gemme sig?

Fandt I andre dyr end insekter? Hvordan kunne I se, at de ikke var insekter? Kan I kan være med til at skabe bedre levesteder for insekterne?

Var der nogen dyr, som I troede, I ville finde, men ikke fandt?

Se næste aktivitet

biodiversite Aktivitet #2 ts-

biodiversitet aktivitetsbog

aktivitetsbog

#2 Bliv klog pĂĽ b redygtigt fiskeri 30 min Aktivitetstype:

Tons

TĂŚnk

biodiversitetsaktivitetsbog

#2 b redygtigt fiskeri Aktivitetsoversigt

Intro: Verdens have myldrer af liv – og de er også med til at give os mennesker liv. Havet regulerer vores klima, producerer ilt og er med til at skabe regn og drikkevand. Men havet er et også et stort spisekammer. Faktisk er mere end 750 millioner mennesker over hele verden afhængige af biodiversiteten i hav- og kystområder. De fanger fisk for at spise dem eller sælge dem videre til mennesker i andre lande. Desværre har havet det ikke særlig godt. 90 procent af Jordens fiskebestande er fuldt udnyttede eller overfiskede, mens millioner af hajer, havfugle, havskildpadder og andre dyr ender som bifangst. Samtidig forurener vi også havene med for eksempel olie, næringsstoffer fra landbruget og plastik.

biodiversitetsaktivitetsbog

#2 b redygtigt fiskeri Aktivitetsoversigt

Formålet med verdensmål 14 er at nedbringe forureningen af verdenshavene betydeligt samt sætte en stopper for overfiskning. Også i Danmark er vi forpligtet til, at vores havområder ikke bliver forurenet, og at de bliver udnyttet bæredygtigt. Vi skal sørge for, at der fortsat er fisk at fange i vores farvande. Også til fremtidige generationer.

Fisker for en dag Del børnene op i små grupper eller par, der udfordrer hinanden i, hvordan de fanger flest fisk. Både så de sælger flest for at tjene penge, og så deres lokalsamfund kan få nok at spise. De skal så at sige være deres egen lille fiskerflåde.

biodiversitetsaktivitetsbog

#2 b redygtigt fiskeri Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • en stor presenning, som skal være jeres hav • nogle småting, som kan være fisk • afskårne mælkekartoner, som er jeres fiskekuttere, hvor I kan samle jeres fisk • et bord, som kan bruges som bod, når fisken sælges på markedet. Sådan foregår spillet: 1. Start med 30 fisk for hver patrulje (eller par). 2. Hvert TREDJE minut kommer der nye fisk i havet 3. For hver FIRE fisk i havet, kommer der TO nye til. 4. Spejderne kan sælge deres fisk for 20 kr. stykket.

biodiversitetsaktivitetsbog

#2 b redygtigt fiskeri Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Tal om jeres oplevelser bagefter:

Hvad var jeres første reaktion, da I fik at vide, at I skulle være fiskere?

Kender I til ordninger eller mærker for bæredygtigt fangede fisk?

Hvordan kan vi sørge for, at fremtidige generationer også nyder godt af livet i havet?

Hvis I skulle lave en certificering eller et kvotesystem, hvad ville I så prioritere at have med?

Hvorfor er det en fordel at støtte op om de små fiskere?

Videreudvikling af aktiviteten For at gøre aktiviteten endnu mere udfordrende kan I inddrage flere forskellige fisk, der yngles i et andet interval. I kan også gå videre med bæredygtigt fiskeri ved at lave jeres egne fiskestænger og snakke om, hvad der kendetegner bæredygtigt fiskeri. Få mere viden om bæredygtigt fiskeri

Læs mere

Se næste aktivitet

t biodiversitetsaktivitetsbog

Lav fr bomber

Aktivitetstype:

KreĂŠr

biodiversitetsaktivitetsbog

#3 lav fr bomber! Aktivitetsoversigt

Bomb blomster tilbage i naturen Det lyder måske som en farlig ting at smide med bomber, men ved at kaste disse bomber kan I være med til at “bombe vækst i naturen” på en sjov måde. Frøbomber er nemlig næringsholdige jordkugler fyldt med frø. En japansk bonde og filosof opfandt metoden efter Anden Verdenskrig i et forsøg på at skabe mere bæredygtigt landbrug i Japan. I dag forbindes frøbomber med “guerilla gardening”, som kort sagt går ud på at kaste frø og plante planter på steder, hvor man “ikke må”, så der kommer flere vilde blomster. Det er nemlig godt for biodiversiteten, de vilde bier og andre insekter, der indsamler blomsterpollen – særligt hvis frøerne er

biodiversitetsaktivitetsbog

#3 lav fr bomber! Aktivitetsoversigt

fra planter med højt nektarindhold, der vokser naturligt i Danmark. Derudover er det også både smukkere og sjovere at se på vilde blomster fremfor bare græs! Selvom flere blomster gavner de vilde bier og insekterne, er det meget vigtigt, at I kun sår hjemmehørende planter. Det kan gøre mere skade end gavn at plante fremmede plantearter, der kan udkonkurrere de planter, der allerede gror i den danske natur. For eksempel er lupiner en rigtig dårlig ide at sprede, da det er en invasiv art. I skal derfor altid tjekke, om arterne, der står på posen, hører naturligt hjemme i Danmark. Det kan I for eksempel gøre på internettet. De bedste blomsterfrøblandinger kan godt være lidt dyre, men heldigvis dækker et kilo frøblanding et meget stort areal. Ellers kan I måske gå sammen med andre spejdergrupper om at købe en større mængde.

biodiversitetsaktivitetsbog

#3 lav fr bomber! Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • ler • jord • vand

Se flere eksempler i bogen: “TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber i byen”

• en skål • frø – prøv denne blanding, eller høst jeres egne frø fra planter omkring spejderhytten. Sådan laver I frøbomber: 1. Bland tre håndfulde ler, fem håndfulde jord og en enkelt håndfuld frø i skålen. 2. Tilsæt vand, og rør det forsigtigt sammen til en formbar masse. 3. Form bomber af massen. Bomberne skal have en diameter på cirka halvanden centimeter. 4. Lad frøbomberne tørre et døgn eller to. 5. Tag frøbomberne med jer, når I færdes ude, og kast dem et sted, hvor I synes, der skal være grønnere. 6. Hvis I gerne vil gøre græsset ved spejderhytten eller vejkanten lidt grønne, skal I skrælle græstørven af først, så jeres frøbomber rammer bar jord. Ellers vil græsset forhindre frøene i at spire.

VIGTIGT! Frøene må ikke spredes i naturen uden lodsejerens tilladelse og frøene må slet ikke spredes i beskyttede naturområder (Natura2000, §3, fredninger etc.). Så tjek altid dette forinden. Som regel er blomsterbede, haver, parker, grøftekanter, dyrkede marker fx gode steder at smide en frøbombe.

biodiversitetsaktivitetsbog

#3 lav fr bomber! Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Tal om jeres oplevelser bagefter:

Hvor er det godt at sprede blomster- og plantefrø? Hvad kan I ellers gøre for at hjælpe de vilde bier og insekterne? Kan I bruge frøbomberne til at skabe mere levedygtig natur i området omkring spejderhytten?

Hvordan kan I følge, hvad der sker, efter I har smidt en frøbombe? Hvordan kan I ellers skabe mere biodiversitet, der hvor I går til spejder?

Se næste aktivitet

t biodiversitetsaktivitetsbog

Tag på natureventyr Aktivitetstype:

Tons

Kreér

Tænk

biodiversitetsaktivitetsbog

#4 Tag på natureventyr Aktivitetsoversigt

Biodiversitet handler om naturens mangfoldighed Biodiversitet handler i bund og grund om naturens mangfoldighed. Biodiversitet defineres som mangfoldighed inden for tre områder: i økosystemer, det vil sige levesteder, i artsrigdom, det vil sige antal, og i den genetiske diversitet, det vil sige variation i gener inden for den samme art. Økosystemer er alle former for vild natur som for eksempel skove, ørken og koralrev. Økosystemerne giver os mennesker en masse gratis ting som for eksempel mad, luft, vand, medicin, energi og så videre. Faktisk kan vi mennesker ikke leve uden at få disse tjenester fra naturen. Alene vandets

biodiversitetsaktivitetsbog

#4 Tag på natureventyr Aktivitetsoversigt

og næringsstoffernes kredsløb er helt afgørende for alt liv på jorden, inklusive vores eget. Arter er de forskellige typer af planter, svampe og dyr, der findes i verden. Hvis der er mange arter i et område, er der høj biodiversitet. Hvis arterne forsvinder eller uddør, falder biodiversiteten. Genetisk diversitet er mangfoldighed inden for den enkelte art. Jo større genetisk diversitet der er, jo bedre er arten i stand til at klare sig, når for eksempel klimaet ændrer sig. Derfor kan vi også øge biodiversiteten i vores egen have eller ved spejderhytten, hvis vi skaber flere levesteder til de vilde dyr.

biodiversitetsaktivitetsbog

#4 Tag på natureventyr Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • papir og blyant. Sådan foregår et natureventyr: Natureventyret er en tingfinder-leg, hvor I skal ud og finde biodiversiteten. 1. Start med at finde et jævnt sted på jorden, hvor jeres tingfinder-museum skal ligge. 2. Find nogle tynde grene. 3. Lav en “indrammet” firkant. 4. Brug flere grene til at inddele firkanten i endnu mindre firkanter. 5. Gå på jagt i skoven med spejderkammeraterne. 6. Saml alle de sjove, fine, mærkelige, naturlige og unaturlige ting, som skoven gemmer på. 7. Udstil jeres sager, når I kommer hjem. 8. Læg det, I har fundet, i de små firkanter. I kan lægge det vilkårligt eller vælge at lave et system: naturlige ting i en stor firkant og unaturlige ting i en anden firkant. I kan også lave hver jeres museum og gå på besøg i hinandens museer.

biodiversitetsaktivitetsbog

#4 Tag på natureventyr Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Tal om jeres oplevelser:

Hvad har I fundet? Hvilket økosystem var I på opdagelse i? Hvordan har mennesket gavn af de ting, I har fundet?

Hordan bruger du selv naturen? Hvad ville der ske, hvis naturen ikke gav os luft, vand, mad, medicin med mere?

Videreudvikling af aktiviteten I kan udvikle aktiviteten ved for eksempel at se på forskelligheder. Indsaml så mange forskellige eksemplarer af en bestemt ting, for eksempel blade, grene, skaller, fjer, frø, og blomster. Studér tingene nøje. Nedskriv de forskelligheder, du kan se. Prøv at finde mindst 20 af hver ting.

Se næste aktivitet

t biodiversitetsaktivitetsbog

Snup en artsdebat Aktivitetstype:

Tons

TĂŚnk

biodiversitetsaktivitetsbog

#5 snup en artsdebat Aktivitetsoversigt

Intro: Verdens dyre- og plantearter uddør i et tempo, der ikke er set, siden dinosaurerne uddøde for over 65 millioner år siden. Lige nu er mere end en million dyre- og plantearter truet af udryddelse. Danske dyr som hasselmusen, kirkeuglen og den sjove fisk snæblen er også truede af udryddelse, primært fordi vi mennesker ødelægger naturen og fjerner dyrenes levesteder. De arter, der er truet af udryddelse, står på en liste, der hedder rødlisten.

biodiversitetsaktivitetsbog

#5 snup en artsdebat Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • paratviden. Sådan foregår det: Artsdebatten er en debatkonkurrence. Det handler om at tænke kreativt og være hurtig på aftrækkeren. 1. Del jer ind i grupper af to personer. Hver gruppe bestemmer, hvilket dyr eller hvilken plante, I vil være. Dyret eller planten skal vælges ud fra nedenstående kategorier eller en kategori, I selv finder på. 2. Stil jer overfor hinanden. 3. Start debatten inden for kategorien. Hvem er højest, stærkest, flest, mindst, og hvem formerer sig hurtigst for at kunne overleve? etc. 4. Det handler om at kunne argumentere bedre eller smartere end sin modstander. Ingen argumenter er i sig selv bedre end andre. Vinderen findes, når modstanderen løber tør for argumenter. 5. Vinderen kåres efter et par minutter. Hvis der er tvivl, kårer lederen vinderen.

Eksempel: l ve vs. hare Løven løber stærkt, men haren kan selv i høj fart skifte retning hurtigere end løven. Haren er mindre end løven og er god til at skjule sig ved at trykke sig mod jorden. Fysisk er løven stærkest og kan nedlægge større vildt. etc.

biodiversitetsaktivitetsbog

#5 snup en artsdebat Aktivitetsoversigt

6. Det hold, der taber debatten, skal finde på et nyt dyr eller ny plante til næste runde. Det hold, der vinder debatten, beholder deres dyr i næste runde. 7. Rokér, så nye hold debatterer mod hinanden. 8. Der er tre runder i hver kategori. Det hold, som har haft færrest dyr i kategorien, får et point. Der kan godt være flere hold, der får et point. 9. Derefter vælger I den næste kategori og kører tre debatrunder igen. 10. Efter det ønskede antal kategorirunder tælles pointene sammen. Lederen bestemmer, i hvor mange kategorier, I debatterer. 11. Det hold, der har flest point, har vundet. Der kan godt være flere hold, som vinder. Det vil være en fordel at notere holdenes navne ned, så det er nemmere at give point og kåre vinderen.

Kategorier • Rovdyr

• Planteædende dyr

• Kæledyr

• Fugle

• Husmandsdyr

• Insekter

• Pattedyr

• Grønne planter

• Dyr i vandet

• Blomster

• Dyr på land

• Træer

• Dyr fra rødlisten

• Urter

• Dyr fra listen med fredede dyr

• Grønsager

biodiversitetsaktivitetsbog

#5 snup en artsdebat Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Tal om jeres oplevelser bagefter:

Hvorfor er der dyr og planter, som er på rødlisten? Rødlisten er listen over truede dyr og planter

Kender du et dyr eller en plante, der er truet? Hvad skal vi gøre, for at en art bliver taget af rødlisten?

Hvorfor er der dyr og planter, der er blevet fredet?

Videreudvikling af aktiviteten Hvis aldersgruppen er ældre, eller I ønsker højere sværhedsgrad, kan I vælge svære kategorier, som lederen finder på. I kan også gøre holdene mindre, så det er spejder mod spejder.

Se næste aktivitet

t biodiversitetsaktivitetsbog

Bliv

artsambassad r og gerne en besøgstur, så I kan se den udvalgte art Aktivitetstype:

Tons

Kreér

Tænk

biodiversitetsaktivitetsbog

#6 Bliv artsambassad r Aktivitetsoversigt

Bliv klogere på en art I Danmark er der registreret lidt over 36.000 arter (allearter.dk). Der kommer hele tiden flere arter til, mens andre desværre forsvinder. Derfor findes der en international rødliste, der angiver hvilke arter, der for eksempel er truede eller sårbare. Den seneste danske rødliste er fra 2019, hvor forskere og eksperter har vurderet cirka 13.000 arter i Danmark. Heraf er knap 20 procent kritisk truede kan selv gå på opdagelse i den danske rødliste her. Mange af arterne i Danmark er knyttet til bestemte levesteder. De har brug for helt bestemte planter eller omgivelser for at overleve her. Tag for eksempel sommerfuglen sortplettet blåfugl. Den har brug for et hedeområde, timian og

biodiversitetsaktivitetsbog

#6 Bliv artsambassad r Aktivitetsoversigt

et myrebo. Desværre findes den nu kun ét sted i Danmark, og det er på Møn. Flagermus har brug for store, gamle, hule træer til at overnatte og yngle i, og sådanne træer er der stor mangel på i Danmark på grund af vores moderne, effektive skovbrug. Og så er der den lille kirkeugle, som engang var Danmarks almindeligste ugle. I dag er der under 10 ynglepar tilbage. Kirkeuglens problem er manglen på store insekter som biller og græshopper. Når I først begynder at dykke ned i en bestemt art, vil I blive klogere – ikke kun på arten, men også på naturens sammenhænge.

biodiversitetsaktivitetsbog

#6 Bliv artsambassad r Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • viden.

Sådan foregår det: 1. Lederen eller børnene vælger en kategori. 2. Børnene vælger det dyr eller den plante, de vil være artsambassadør for. Det er en god idé, at lederen indsnævrer mulighederne, så det bliver mere overskueligt for spejderne at vælge. Samtidig vil det give mening, hvis arten findes i jeres område. Alt afhængig af aldersgruppe må spejderlederen vurdere, om børnene skal være i grupper af to.

Kategorier til inspiration • Rovdyr

• Insekter

• Pattedyr • Dyr i vandet

• Dyr omkring spejderhytten

• Dyr på land

• Grønne planter

• Dyr fra rødlisten

• Blomster

• Dyr fra listen med fredede dyr

• Træer

• Planteædende dyr

• Planter omkring spejderhytten

• Fugle

• Urter

biodiversitetsaktivitetsbog

#6 Bliv artsambassad r Aktivitetsoversigt

Aktiviteten følger disse fem trin:

få Grundforståelse: Undersøg en art. Hvordan ser den ud? Hvilket hjem har den? Hvad spiser dyret, eller hvilken jordtype lever planten i? Hvem er artens venner eller fjender? Hvor befinder den sig i fødekæden? I kan eventuelt lave en planche over dyret eller planten, eller I kan lave en miniatureverden for arten.

Opdag mangfoldighed: Vurdér, om jeres art er en del af rødlisten eller listen over invasive arter, eller om det er en helt almindelig hjemmehørende art. Sæt jer ind i, om det er godt eller skidt, at arten formerer sig.

Opdag sammenh nge: Vurdér, hvordan I passer på “jeres” art, der hvor den lever. I må gerne lave en plan over, hvilke tiltag I som spejdere kan tage.

biodiversitetsaktivitetsbog

#6 Bliv artsambassad r Aktivitetsoversigt

Eksempel Art: Prikbladet perikon. Forår: Find ud af, hvor planten bor, og om det er muligt at “frede” plantens levested. Sommer: Nyd, at planten blomstrer. Se, om andre planter overtager området, eller om den lever godt sammen med sine plantenaboer. Efterår: Høst frø fra planten. Sæt jer ind i, hvordan man formerer planten på den rigtige måde. Skal frøene skal plantes nu eller til foråret? Vinter: Se, om planten er visnet, eller om den står grøn hele året.

Påvirk og medvirk: Undersøg, hvad I selv kan gøre, for at jeres udvalgte art får de bedste levevilkår. Kig for eksempel på jeres livsstil. Er det muligt at undgå affald og hverdagsforurening af havet, hvis den udvalgte art er en fisk? Eller er det muligt at lave økologisk gødning af eget husaffald, hvis arten er en krydderurt i baghaven? Hvilke ændringer i hverdagen skal der til, for at den udvalgte art får de bedste vilkår?

biodiversitetsaktivitetsbog

#6 Bliv artsambassad r Aktivitetsoversigt

Tag ansvar: Hvordan tager I ansvar for, at jeres art overlever? Lav eventuelt nye levesteder for arten. I kan også undersøge, om nogen politiske partier passer på den udvalgte art eller de områder, arten lever i. Lav en præsentation af jeres udvalgte art for resten af spejdergruppen eller patruljen.

lav et Emblem: Lav et stofmærke eller lignende til jeres tørklæde eller uniform, så andre kan se hvilken art, I er artsambassadører for det næste års tid.

Spørgsmål til refleksion Tal om jeres oplevelser efter et halvt eller helt år:

Hvordan er det gået med arten? Har den det bedre eller værre?

Hvad har du lavet? Hvad har været svært eller nemt?

Hvad har du gjort som artsambassadør?

Se næste aktivitet

t biodiversitetsaktivitetsbog

Bliv klog pĂĽ t e t i s r e v biodi og b redygtig g n i l k i udv Aktivitetstype:

TĂŚnk

biodiversitetsaktivitetsbog

#7 Biodiversitet og Aktivitetsoversigt b redygtig udvikling

Biodiversitet og b redygtighed h nger sammen FN-rapporten “Vores fælles fremtid” fra 1987 satte for første gang fokus på global bæredygtig udvikling. Rapporten er opkaldt efter den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, der var formand for FN-kommissionen. I rapporten kan man læse, hvordan bæredygtig udvikling hviler på tre aspekter: Social bæredygtighed Menneskers velbefindende er afgørende for det bæredygtige samfund. Økonomisk bæredygtighed Bæredygtige løsninger skal kunne betale sig, også på langt sigt.

biodiversitetsaktivitetsbog

#7 Biodiversitet og Aktivitetsoversigt b redygtig udvikling

Miljømæssig bæredygtighed Vi skal mindske effekten af menneskets forbrug på natur og miljø. De fleste kender nok bedst den sidste vinkel, så hvad skal vi med de to andre? Når vi ser på bæredygtighed i et bredt perspektiv, kan vi bedre forstå, hvordan verden hænger sammen, for alle områder påvirker hinanden. Kampen for at styrke biodiversiteten er et rigtig fint eksempel på en global udfordring, der kræver, at vi overvejer alle de tre aspekter, for de bidrager alle til de gode løsninger.

biodiversitetsaktivitetsbog

#7 Biodiversitet og Aktivitetsoversigt b redygtig udvikling

I skal bruge: • terninger • krus • tuscher • juicebrikker eller frugt • chokolademønter eller matadorpenge • papir og blyant eller noget andet, I kan tage noter med.

I skal spille et scenarie, hvor en frugtavler sælger sin høst i form af juicebrikker. Frugtavleren har et hold af humlebier, der hjælper ham. Humlebierne lever af at samle pollen fra blomster. Aktiviteten tager udgangspunkt i, at en patrulje på fem børn kan deltage, men deltagerantallet kan sagtens varieres. Aktiviteten kan laves både ude og inde. 1. Vælg én fra patruljen til at være frugtavler. 2. Lederen er bank og juicelager. 3. De resterende børn er humlebier. 4. Hver bi tager et krus og en tusch og tegner en blomst på kruset. 5. Derefter lægger alle humlebier en terning ned i kruset. 6. De placerer derefter blomsterne ude i “marken”. 7. Humlebierne skal nu samle pollen fra en blomst ved at slå med terningen en enkelt gang.

biodiversitetsaktivitetsbog

#7 Biodiversitet og Aktivitetsoversigt b redygtig udvikling

8. Alle humlebier har to liv. Slår de ikke det rigtige slag, mister de et liv og kan først være med i næste runde. 9. Slår de det rigtige, får de en juicebrik hos lederen, som de så kan aflevere til frugtavleren. 10. Der kan kun høstes én frugt pr. humlebi pr. runde. 11. Frugtavleren kan derefter sælge juicebrikken til banken og på den måde få udbytte af høsten. 12. Banken kan holde styr på kassebeholdningen, enten på papir eller ved at udlevere matadorsedler eller chokolademønter.

Øvelsen løber over nogle runder, hvor risikoen for at slå forkert med terningen øges gradvist. Hold gerne styr på, hvad der tjenes ind i de forskellige runder.

biodiversitetsaktivitetsbog

#7 Biodiversitet og Aktivitetsoversigt b redygtig udvikling

Runderne fungerer sådan:

F rste runde: Alle tal undtagen 2, 3, 4, 5 og 6 er vindertal. 5/6 vinderchance

Anden runde: Tallene 3, 4, 5 og 6 er vindertal. 4/6 vinderchance

tredje runde: Tallene 4, 5 og 6 er vindertal. 3/6 vinderchance

fjerde runde: Tallene 5 og 6 er vindertal. 2/6 vinderchance

femte runde: Kun en sekser er vinder! 1/6 vinderchance

Der spilles, til alle humlebier er døde. Når øvelsen er slut, kan spejderne drikke eller spise høsten.

biodiversitetsaktivitetsbog

#7 Biodiversitet og Aktivitetsoversigt b redygtig udvikling

Spørgsmål til refleksion Terningerne symboliserer forringelse af biodiversiteten. Når insekter som humlebier mister deres levesteder, falder deres bestande, og de kan ikke længere hjælpe frugtavleren med at tjene til dagen og vejen.

Tal for eksempel om: Hvordan kommer de tre dimensioner af bæredygtighed til udtryk i eksemplet med frugtavleren og humlebierne?

Hvad kan man gøre for at hjælpe frugtavleren? Hvad kan man gøre for at hjælpe humlebierne?

I hvilke runder kunne frugtavleren levere mest/ mindst frugt til banken?

Se næste aktivitet

biodiversite Aktivitet #2 ts-

biodiversitet aktivitetsbog

aktivitetsbog

#8 Byg et

dyrehjem og lav vildere natur 2 timer â&#x20AC;&#x201C; eller alt efter hvad I vĂŚlger at bygge og plante Aktivitetstype:

Tons

KreĂŠr

biodiversitetsaktivitetsbog

#8 Byg et dyrehjem Aktivitetsoversigt

Giv dyrene et hjem. De vil elske jer for det Naturen har brug for plads og variation. Områder, der er helt ens (også kaldet monokultur), for eksempel græsplæner, er rigtig dårlige for biodiversiteten. Heldigvis er det meget nemt at gøre noget ved, og I kan hurtigt hjælpe naturen lidt på vej. I kan for eksempel lave små områder i græsplænen, hvor I planter vilde blomster. Det hjælper vilde bier og andre insekter. Fuglene kan I hjælpe ved at bygge fuglekasser, og flagermusene vil blive glade for en flagermuskasse. I kan også bygge et pindsvinebo, lave insekthoteller eller kvasbunker – eller I kan være lidt vildere og brænde et gammelt træ eller

biodiversitetsaktivitetsbog

#8 Byg et dyrehjem Aktivitetsoversigt

hugge i det med en økse. Så skaber I nemlig grobund for nye levesteder for biller og småkravl. Udover levesteder til dyrene er det også en god idé at lave vildere natur i og omkring jeres spejderhytte eller i et område, I råder over og må ændre på. Ikke alle steder er der brug for store træer, planter og vilde blomster, for eksempel har nogle planter bare brug for næringsfattig jord. Hvis I har den type natur, kan planen være at beskytte disse områder, så træer og buske ikke overtager stedet med tiden.

biodiversitetsaktivitetsbog

#8 Byg et dyrehjem Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • materialer efter behov og opgavevalg.

Sådan laver I vildere natur: 1. Læg en plan for, hvad der giver mening at ændre omkring jeres spejderhytte for at få vildere natur og større biodiversitet. 2. Det er en god idé at inddrage hele spejdergruppen, så I er enige om, hvad der er bedst for stedet, også i forhold til hvordan I ønsker at bruge stedet. 3. Hvis I har en gold græsplæne, kan I for eksempel plante flere vilde planter og blomster, bygge insekthoteller eller lave kvasbunker. 4. Hvis I har en skov, kan I bygge uglekasser (og holde øje med, om de flytter ind), lave kvasbunker og bore huller i træstammerne. Jo mere varieret, jo bedre.

biodiversitetsaktivitetsbog

#8 Byg et dyrehjem Aktivitetsoversigt

dyrehjem Her er en liste over dyrehjem, I kan bygge: • Fuglekasser (til for eksempel mejser, træløbere, fluesnappere, ugler, hvinænder og så videre) • Flagermuskasser • Pindsvinebo • Insekthoteller • Kvasbunker • Huller i træstammer til insekter

tr er og buske Her er en liste over træer og buske, der er gode at plante ved en spejderhytte: • Seljepil

• Fuglekirsebær

• Tørst

• Vildæble

• Hvidtjørn

• Vedbend.

vilde blomster Her er en liste over vilde blomster, som er gode for insekterne: • Slangehoved

• Kornblomst

• Rødkløver

• Knopurt

• Kællingetand

• Blåhat

• Timian

• Mælkebøtte.

biodiversitetsaktivitetsbog

#8 Byg et dyrehjem Aktivitetsoversigt

Hvis I besøger en planteskole, kan I hurtigt se hvilke stauder og krydderurter, der er gode nektarplanter. Det er dem, humlebierne sværmer om. Prøv for eksempel at lave en “find de bedste nektarplanter-jagt”, hvor I på 15 minutter registrerer hvor mange bier, humlebier og svirrefluer, der kommer forbi. Vær opmærksom på, at I ikke må grave vilde planter op fra naturen. I må gerne indsamle frø fra vilde planter, når de har dannet frøstande. Men husk kun at indsamle fra en mindre del af de vilde blomster og kun dér, hvor der er mange af dem.

Sådan får I endnu vildere natur: 1. Find et større træ, som gerne må dø. 2. Hug store åbninger i træet med øksen. 3. Sav en stor gren af, og hug ind i området, hvor I har hugget grenen af. 4. Hvis I er modige og må for jeres kommune, kan I også tænde et bål ved foden af træet. Lad det brænde i en halv time, så træet får brandskader i bark og ved. Vær forsigtige, og hold konstant opsyn med ilden. 5. Vent på, at liv begynder at spire frem i det døde træ. Pas på, når I bruger øksen!

biodiversitetsaktivitetsbog

#8 Byg et dyrehjem Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Tal om jeres oplevelser:

Hvorfor det er nødvendigt i Danmark at få mere biodiversitet? Dyrene har været her længe før mennesket, også før vi fandt på at bygge fuglekasser. Hvor byggede musvit, fluesnapper og andre hulerugende fugle reder, før vi byggede kasser til dem?

Hvordan får vi flere gamle, hule træer? Hvordan kan vi ellers hjælpe dyrene? Hvilke dyr kender du, som bor i huler eller huller?

Se næste aktivitet

biodiversite Aktivitet #2 ts-

biodiversitet aktivitetsbog

aktivitetsbog

Forvandl jer til de sejeste dyr i verden 1,5 timer Aktivitetstype:

Tons

KreĂŠr

biodiversitetsaktivitetsbog

#9 Det sejeste dyr i verden Aktivitetsoversigt

Er du verdens sejeste dyr? Naturen er fyldt med fascinerende og mageløse dyr med ganske særlige evner. En ting er at se dyrene igennem et kamera, noget andet er at være dyret selv. Nu skal I ud og opdage naturens mangfoldighed på en sjov og anderledes måde.

biodiversitetsaktivitetsbog

#9 Det sejeste dyr i verden Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • masker (pap eller karton, sakse, snor og maling eller tuscher) • kamera (eventuelt mobil) • computer tilkoblet en printer.

Sådan bliver I verdens sejeste dyr: 1. Bliv enige om, hvad der er verdens absolut sejeste dyr. I skal finde ét dyr inden for hver af de tre kategorier: til lands, til vands og i luften. 2. Find ud af, hvordan dyret ser ud, og hvor det bor. 3. Lav masker af pap eller karton, så I kan klæde jer ud som de dyr, I har valgt. 4. Gå udenfor, og tag tre billeder af hver af jeres dyr. 5. Fotografer dyret i dets naturlige levested (fuglen i toppen af træet, haletudsen nede ved vandhullet og så videre). 6. Print billederne, og hæng dem op på væggene i spejderhytten som et lille galleri. 7. Gå rundt og kig på alle billederne. 8. Tag en snak om billederne inden for alle tre kategorier.

biodiversitetsaktivitetsbog

#9 Det sejeste dyr i verden Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Tal lidt om:

Hvorfor valgte I netop de dyr? Hvilke andre dyr overvejede I at vælge? Har I valgt vilde dyr eller kæledyr?

Overlever nuttede dyr bedre end grimme dyr? Hvad kan I gøre, for at jeres dyr overlever?

Er der en sammenhæng mellem nuttede dyr og de dyr, I har valgt?

Videreudvikling af aktiviteten Gå sammen ud i naturen, hvor jeres dyr lever. Find for eksempel en sø, hvor der bor svaner, eller en skov eller have, hvor der bor egern. Hvordan ser naturen ud her? I kan på forhånd finde ud af, hvad dyrene spiser, og se, om I finde det her. Kan I finde noget, der ikke hører til her, for eksempel skrald?

Se næste aktivitet

biodiversite Aktivitet #2 ts-

biodiversitet aktivitetsbog

aktivitetsbog

#10 Find

n e t e t i s r e v i d o i b Aktivitetstype:

Tons

KreĂŠr

TĂŚnk

biodiversitetsaktivitetsbog

#10 Find biodiversiteten Aktivitetsoversigt

Hvor finder man biodiversiteten? Biodiversitet kan være svær at forstå, men heldigvis kan den ses. Derfor er det en rigtig god idé ikke kun at høre om biodiversitet, men også at se, opdage og nærstudere den. Alt dette kan heldigvis gøres gennem leg og learning by doing.

biodiversitetsaktivitetsbog

#10 Find biodiversiteten Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • kamera (eventuelt mobil) eller papir og blyant. Sådan finder I biodiversiteten: 1. Gå en tur i nærområdet. 2. Læg mærke til de dyr og planter, I ser. 3. Hver spejder udvælger sit eget område. 4. Tag et billede, eller lav en tegning af de planter og dyr, I ser. 5. Kig på arterne. Hvilke trives godt? Hvilke trives ikke godt?

biodiversitetsaktivitetsbog

#10 Find biodiversiteten Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Tag en snak efter turen:

Hvorfor valgte I netop det område?

Hvordan hænger planterne og dyrene i området sammen?

Er der bestemte planter eller dyr, der går igen i billederne/ på tegningerne?

Er bestemte typer af natur (træer, planter, blomster) nødvendige, for at bestemte dyr kan bo der?

Hvorfor lever netop de dyr i dette område? Tal for eksempel om ænder og fisk i forhold til fersk- og saltvand eller om egern og træer i forhold til skove.

Er der sjældne planter eller dyr?

Videreudvikling af aktiviteten For at gøre læringen endnu mere underholdende, så skriv en historie eller et digt om de planter og dyr, I har set. Historien kan også fremføres som et lille skuespil, hvor I klæder jer ud med de remedier, I har i jeres spejderhytte. Jeres patrulje kan fremføre sin historie, sit digt eller skuespil for de andre patruljer.

Se næste aktivitet

biodiversite Aktivitet #2 ts-

biodiversitet aktivitetsbog

aktivitetsbog

#11

Bliv havdyr for en dag 2 timer Aktivitetstype:

Tons

TĂŚnk

biodiversitetsaktivitetsbog

#11 Bliv havdyr Aktivitetsoversigt

Sk nk havet en tanke. Det har brug for det. Vi tænker sjældent over, hvor vigtigt livet i havet er. For eksempel kommer cirka halvdelen af luftens ilt fra algerne i havet, og havet optager også en stor del af den CO2, som vi mennesker udleder. Til gengæld er vi i gang med at ødelægge livet i havet. Vi forurener det med plastikaffald, overfisker fiskebestandene og forurener havet med affald fra industri. Nu skal I selv prøve at være et havdyr, der bliver fanget i menneskets affald.

biodiversitetsaktivitetsbog

#11 Bliv havdyr Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • ting til en forhindringsbane. Sådan bliver I havdyr for en dag: 1. Vis billeder af dyr i den vilde natur, som er blevet fanget af menneskers affald. Det kan være plastik på stranden og i havet eller brugte fiskenet, som ikke bliver taget op. 2. Tal om, hvad I har set eller hørt om dyr, der er blevet fanget eller har spist affald fra mennesker. 3. Lav en forhindringsbane, som illustrerer livet i havet. 4. Gå sammen to og to. 5. Nu er I havdyr fanget i plastikaffald eller i et efterladt fiskenet. 6. Se, om I kan slippe fri.

biodiversitetsaktivitetsbog

#11 Bliv havdyr Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Tag en snak efter turen:

Hvordan føles det ikke at kunne bevæge sig og ikke kunne komme fri?

Hvor ofte tænker I på, hvordan dyrene og planterne i havet har det?

Tror I, at dyr i havet har samme muligheder som jer for at hjælpe hinanden med at komme fri?

Hvordan ville I så selv ønske, at I boede, hvis I var havdyr? Hvad kan I gøre for at passe bedre på livet i havet?

Hvordan ville jeres hverdag se ud, hvis der ikke var nogen, som sorterede deres affald eller nogen, der kom og hentede det?

Videreudvikling af aktiviteten I kan videreudvikle aktiviteten ved for eksempel at illustrere, hvordan I ønsker, livet i havet skal være. I kan tage udgangspunkt i en strand tæt på, hvor I bor. Her kan I undersøge, hvordan det står til med dyrenes levesteder. Kan I finde gode leveforhold for dyr i og omkring dette sted? Hvad kan I sammen gøre, for at det kunne blive endnu bedre? Ældre spejdere kan udfordres ved at bruge en hel dag på en weekendtur på at forsøge at udføre flere af aktiviteterne i dette hæfte, mens de er bundet sammen i et net.

Se næste aktivitet

biodiversite Aktivitet #2 ts-

biodiversitet aktivitetsbog

aktivitetsbog

#12

G r naturen ren! Fra 1 time til en hel dag eller weekend Aktivitetstype:

Tons

KreĂŠr

biodiversitetsaktivitetsbog

#12 G r naturen ren! Aktivitetsoversigt

G r naturen ren igen Rigtig mange gange bliver naturen “overtaget” af affald fra os mennesker eller af det, vi kalder invasive arter. Det kan for eksempel være planter, som ikke naturligt hører hjemme i Danmark, og som overtager naturen fra de hjemmehørende arter. Både affald og invasive arter er et stort problem for biodiversiteten. For at biodiversiteten får de bedste vilkår er det derfor vigtigt, at naturen ikke bliver forurenet.

biodiversitetsaktivitetsbog

#12 G r naturen ren! Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • poser til at samle affald i • opsamlingstænger og handsker • redskaber, for eksempel spader, til at fjerne invasive planter • sække eller trailer til at fjerne invasive planter. Affaldet skal køres til genbrugspladsen. Sådan hjælper I naturen: 1. Find et sted i nærheden af jeres spejderhytte, hvor naturen er blevet forurenet. 2. Fjern alt menneskeligt affald. Det kan for eksempel være plastik, dåser og andet. 3. Saml det i gennemsigtige plastiksække, så I kan aflevere det på genbrugsstationen. 4. Find ud af, om der er invasive arter. Brug for eksempel appen Seek. 5. Fjern den invasive planteart. Husk at kontrollere, hvordan I fjerner den rigtigt. Nogle invasive arter kan give brandsår eller brede sig ukontrolleret, hvis I fjerner dem på den forkerte måde. I må ikke bruge kemikalier til at fjerne planterne med, da det skader naturens mikromiljø. 6. Nogle invasive plantearter er rigtig svære at fjerne, og derfor skal I lave en vedligeholdelsesplan for, hvordan I fjerner nye skud, der kommer op af jorden, hvis I ikke har fået alle rødder med.

biodiversitetsaktivitetsbog

#12 G r naturen ren! Aktivitetsoversigt

Når I renser naturen, er det vigtigt at lade smågrene og træstammer ligge. Så får den lokale fauna bedre vilkår, og der vil opstå flere levesteder for bakterier, mosarter og svampe. Det skaber også et godt miljø for små insekter. Her er en liste over træer og buske, der er gode at plante ved en spejderhytte: • Seljepil

• Fuglekirsebær

• Tørst

• Vildæble

• Hvidtjørn

• Vedbend

Spørgsmål til refleksion Når aktiviteten er ovre, samles I og taler om:

Hvorfor er det vigtigt, at invasive plantearter ikke får magten over et område?

Hvilke typer affald fandt I mest af?

Hvad kan vi hver især gøre, for at naturen forbliver ren for affald og fri for invasive plantearter?

Videreudvikling af aktiviteten I kan også lave en vedligeholdelsesplan for området og sætte ansvarlige på opgaven. Så sikrer I, at eventuelle nye skud fra invasive plantearter fjernes. Se næste aktivitet

biodiversite Aktivitet #2 ts-

biodiversitet aktivitetsbog

aktivitetsbog

#13 M d skovens

giganter 1 time Aktivitetstype:

Tons

KreĂŠr

TĂŚnk

biodiversitetsaktivitetsbog

#13 M d skovens giganter Aktivitetsoversigt

Gamle tr er er vigtige for skovens liv Man kan ikke se skoven for bare træer. Sådan lyder et gammelt ordsprog. Skovene er noget af vores allervigtigste natur med høj biodiversitet. Nogle områder består hovedsagelig af unge træer, andre af gamle træer beklædt med mos og lav. Nogle steder er skoven åben og lysfyldt, andre steder lukket og tæt. En rigtig naturskov har mange forskellige vækststadier, hvor træerne vokser mellem hinanden og troner med hver deres trækrone. Store brækkede grene og døde træer er vigtige, da de skaber levesteder for mange insekter og svampe, som lever af dødt ved. De gamle, hule træer er hjem for masser af dyrearter som spætter,

biodiversitetsaktivitetsbog

#13 M d skovens giganter Aktivitetsoversigt

ugler, vilde bier, flagermus, skovmår, egern og mange andre insekter og dyr, der har brug for sprækker og huller for at finde føde og husly. I kan kende et gammelt træ ved, at det ser ud til at have levet “et hårdt liv” – men det er faktisk stadig fyldt med liv.

biodiversitetsaktivitetsbog

#13 M d skovens giganter Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • en skov med store, gamle træer • tøj efter vejr og vind • kamera eller mobiltelefon. Bliv ét med et veterantræ: Vores opfattelse og oplevelse af et træ kan ændre sig, hvis vi ser det fra en ny vinkel. 1. Find en skov med veterantræer. 2. Find hver jeres veterantræ, og læg jer under det. 3. Dæk jer til med blade, gran- eller fyrrenåle, grene, græs med mere – også rundt om hovedet, men lad øjnene være fri. 4. Kig op i træet. 5. Kig på grenene og stammen og på det liv, der er i og omkring træet. Læg mærke til træets former, farver og mønstre, og lyt til de lyde, der kommer fra træet. Gennem huller i løvtaget titter lys og skyer frem. Læg mærke til farvespillet i træet, når lyset skifter. Dyr kan komme meget tæt på, hvis I ligger musestille. 6. På et givent signal skal I komme frem igen. Det vil hjælpe spejderne til at blive længere under deres dække. Som regel er 20 minutter for kort tid.

biodiversitetsaktivitetsbog

#13 M d skovens giganter Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Bagefter taler I om:

Hvad kunne du tænke dig at vide om træet? For eksempel hvordan det trives, og hvilke dyr, der bor i træet?

Hvordan lever disse i tæt samspil med træet? Svar ud fra dine fornemmelser og iagttagelser.

Hvilke skabninger så du i det gamle træ eller rundt om det? Husk, at de krible-krable-dyr, der kan finde på at kravle hen over jer, ikke er farlige. Læg i stedet mærke til, hvad de gør, og fortæl det til hinanden, når I er færdige med øvelsen.

Videreudvikling af aktiviteten I kan besøge jeres veterantræer på andre årstider eller på forskellige tidspunkter af døgnet og opleve, hvordan træet forandrer sig. Læg også mærke til andre ændringer. Måske er der fuglereder, fremvoksende svampe, mos og lav? Der kan også være nye kviste, som skyder frem, og gamle grene, der går ud. I kan tage billeder af jeres observationer. Kravl op i træet, og tag billeder af det, I ser og oplever.

Se næste aktivitet

biodiversite Aktivitet #2 ts-

biodiversitet aktivitetsbog

aktivitetsbog

#14

s por d n i F i skoven

1 time til en hel dag Aktivitetstype:

Tons

KreĂŠr

TĂŚnk

biodiversitetsaktivitetsbog

#14 Find spor i skoven

Aktivitetsoversigt

I dyrenes fodspor Har du nogensinde set, hvor mange spor et dyr egentlig efterlader sig? Mange dyr er svære at se, fordi de er aktive om natten og sky over for mennesker. Umiddelbart kan I måske kun se græs, urter, buske og træer, når I går i naturen, men alle dyr efterlader sig spor, og det er dem, I skal ud og spotte.

Dyrespor kan inddeles i følgende kategorier: • Fodspor • Ædespor • Ekskrementer, altså dyrelort • Reder, boer og skjul • Dyreveksler

biodiversitetsaktivitetsbog

#14 Find spor i skoven

Aktivitetsoversigt

I skal bruge: • gode øjne og masser af tålmodighed • en bog om dyrespor, for eksempel “Dyrespor fra pattedyr og fugle” af Preben Bang og Preben Dahlstrøm, Gads Forlag Det er en god idé at forberede en tur igennem forskellige bevoksninger og naturtyper. Gå ind i tætte bevoksninger og ned til søer eller bække, hvor dyrene kommer for at drikke. Husk at søge om tilladelse, hvis turen går gennem en privat skov.

biodiversitetsaktivitetsbog

#14 Find spor i skoven

Aktivitetsoversigt

Sådan finder I en hjort: Det kan være en stor oplevelse at se hjortevildt. I Danmark har vi fire hjortearter: kronhjort, dådyr, sikahjort og rådyr. 1. Gå ud i skoven. 2. Kig efter spor. Det kan for eksempel være nedtrampning og slid på beplantningen, som er tegn på en veksel. En veksel er det net af stier, som hjortene bruger for at bevæge sig fra et sted til et andet. 3. I kan også prøve at kigge efter: • pels, der sidder i krat og buske • gevir i skovbunden • knogler og kranier (hvis I er heldige) • små, ovale lorte • spor af klove i fugtig jord • leje (dér, hvor dyret har ligget og hvilet. Der er ofte hår i lejet) • skrabemærker i sne og blade, når hjorten har søgt efter spirer • fejemærker på træer, når hjortene (hannerne) fejer basten af deres nye gevir eller afsætter duftmærker fra en kirtel, de har i panden • flossede bidemærker på grene, hvor knopper er blevet bidt af • gnavemærker i træernes bark.

biodiversitetsaktivitetsbog

#14 Find spor i skoven

Aktivitetsoversigt

Spørgsmål til refleksion Tal om det, I har oplevet:

Hvor mange hjorte tror I der bor i den skov, I har besøgt? Er hjorten en truet art? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser hjortene? Hvilke dyr spises af hjorte?

biodiversitetsaktivitetsbog

#14 Find spor i skoven

Aktivitetsoversigt

Videreudvikling af aktiviteten Lav jeres egen samling af forskellige dyrespor ved at lave gipsafstøbninger af sporene. I skal bruge: • vand

• papirklips

• en saks

• en lille skål

• karton

• en rørepind

• en blød pensel

• gips.

Sådan laver I en gipsafstøbning: 1. Fjern forsigtigt små sten, grannåle med mere med en blød pensel. 2. Lav en ring af karton, og stik den ned i jorden omkring sporet. 3. Hæld gipspulver i en skål, og hæld lidt vand ved. 4. Rør rundt i blandingen med en rørepind. Vær hurtig, når du blander den, for gips størkner nemlig hurtigt. 5. Hæld gips i sporet, når blandingen er tilpas lind. 6. Vent, til afstøbningen er fast. 7. Pil den op af jorden. 8. Rens aftrykket for jord og andre urenheder. 9. Smør det over med vaseline. 10. Lav et positiv-tryk. 11. Et stykke stål kan støbes ind i aftrykket til senere ophængning. 12. Mal aftrykket, og skriv dyrets navn samt dato, årstal og findested.

Sammen om mere biodiversitet i Danmark

Udvikling af indhold: Redaktion: WWF Verdensnaturfonden & SPEJDERNE Redaktør: Cirkeline Buron Layout og Illustration: Carli Hyland Indhold: Margrethe Grønvold Friis, Rikke Marie Lauridsen, Alexander Krabbe, Thor Hjarsen, Ea Forchhammer, David Måge, Bent Knudsen Udgivelsesår: 2020