Jubilæumsskrift 40 aar

1973 - 2013

Jubilæumsskrift i anledning af 40 års jubilæet for sammenlægningen af Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps i 1973.

Redaktionsudvalg, Spejdermuseet Holmen: Elin Schiott, Annette Kaalund-Jørgensen, Per Østergaard, Albert Lykking og Morten Frederiksen Layout: Morten Frederiksen og Henrik Dixen Dausell Udgivet af Spejdermuseet Holmen, august 2014

2

40 års jubilæumsskrift

Indhold

40 års jubilæumsskrift

4

Forord

5

Fødselsdagshilsen

6

Sammenslutningen

8

Holmen - historien

10

Holmen - renoveringen

12

Organisationen

14

Spejdermuseet

16

Små glimt fra spejderlivet I

18

Spejderfonden

20

Ledertræningen

22

Sudan

24

Ansvar 2000

26

Spejderhjælpen

28

Sejltur med ’Dronning Ingrid’

30

Små glimt fra spejderlivet II

32

Spejderbevægelsen 100 år

34

Verdenskonference i Danmark 1993

36

Brejning Efterskole

38

Spejdernes Lejr 2012

3

Forord Elin Schiott I anledning af 40-års dagen, der blev markeret på Korpsrådsmødet i november 2013, var Spejdermuseet på Holmen inviteret med en ”stand”, der viste uniformer, bøger, hæfter, artikler med mere fra forhistorien.

Ved forarbejdet til udstillingen viste det sig, at der ikke fandtes en samlet fremstilling af arbejdet og begivenheder i det ”nye” DDS, modsat bøgerne om det ”gamle” DDS og om DDP. Derfor dette lille skrift, der samler op på de forgangne 40 år, dels ved stikord til de enkelte år, dels ved artikler om interessante foretagender. ”Det lykkelige ægteskab” indledtes så småt i 1970 ved at det gamle DDS flyttede ind hos DDP i Lundsgade og at Depoterne blev lagt sammen.

Men hovedbegivenheden var, da spejderchef John Grevy fra den store scene på pigernes korpslejr i 1970 - med en stor buket røde roser friede til DDP’s spejderchef Bente Øst Hansen, og så sang alle DDP’erne Anne Sofie Hermanns sang ”Det er underligt at tænke på”, hvor især verset om ”de gule tigre” vakte jubel!

Redaktionsudvalget siger tusind tak til alle der har bidraget med interessante og fine indlæg!

4

40 års jubilæumsskrift

Fødselsdagshilsen H.K.H. Prinsesse Benedikte Prinsessens tale ved Det Danske Spejderkorps korpsrådsmøde den 9. – 10. november 2013:

videre i livet. Også selvom spejdertørklædet en dag skulle blive lagt på hylden.

I 1973 blev Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps lagt sammen. Det er i år 40 år siden. Det er et vigtigt jubilæum, for det markerer det gode samarbejde og fællesskab, der altid har kendetegnet spejderne. Og det markerer fyrre år, hvor børn og unge har fået lov at mærke vigtigheden af kammeratskab og ansvar.

Derfor glæder det mig også, at Danmarks fem spejderkorps nu er gået sammen om en fælles vision: At alle skal have en ven, der er spejder.

Det glæder mig, at der knyttes endnu tættere bånd på tværs af de enkelte korps, så endnu flere kan få del i vores stærke fællesskab.

Det stærke spejderfællesskab gavner alle, der får lov at opleve det. Det stærke fællesskab udvikler den enkelte ved på en gang at tilbyde tryghed og udfordringer. Det stærke fællesskab giver børn og unge lyst til at bidrage og give tilbage. Men også mod til at finde deres egne veje.

Fællesskabet begynder nemlig med den enkelte. Det at være spejder handler om at tage ansvar – for sig selv og for andre. Til patruljemødet, på lejrturen eller spejderkurset lærer man som spejder at udvise hjælpsomhed og respekt for sine medmennesker, for samfundet og for naturen omkring sig. Evner, man tager med sig

40 års jubilæumsskrift

I 1973 så vi betydningen af, at 2 spejderkorps slog sig sammen og skabte et stærkt Det Danske Spejderkorps.

I 2012 så vi betydningen af det tværkorpslige samarbejde, da de fem spejderkorps mødtes på Spejdernes Lejr. Her blev det klart, hvor meget større oplevelser spejderne kan får, når korpsene går sammen. Spejderne i Danmark bliver meget mere synlige og det blev tydeligt, hvor mange der er villige til at give børn og unge oplevelser og udvikling for livet.

Alle skal have mulighed for at være med i et stærkt og udviklende fællesskab. Alle skal have en ven, der er spejder.

Jeg ønsker Dem et tillykke med jubilæet.

5

Sammenslutningen Anna Berthelsen Anna Berthelsen skriver i december 2001 om sammenslutningen af DDS og DDP: I 1960 besluttede man i Sverige at lave et stort fælleskorps for drenge- og pigespejdere - Samgåendet - det gav naturligvis grobund for debat her i Danmark. De første år skubbede vi det fra os og nogen sagde – aldrig hos os – mens andre mente, at vi nu nok alligevel burde overveje, om det var fremtiden. Der blev diskuteret meget i de følgende år – men rigtig alvor kom der først ind i billedet, da John Grevy, som var spejderchef i DDS – på pigernes korpslejr i 1970, som for øvrigt fandt sted ved Hostrup Sø – overrakte vores spejderchef Bente Øst Hansen røde roser og lod bryllupsmarchen spille for fuld udblæsning.

Det krævede jo et svar – eller i det mindste en reaktion. Bente sagde lidt tøvende ja til en for-

lovelse, så alle kunne tænke sig om mere end én gang – og vi kunne lære hinanden bedre at kende end vi gjorde i forvejen – for samarbejde var der meget af, derfra og så til sammenlægning var der trods alt et stort spring.

I de følgende år lod det ikke bare blive ved tanken og snakken – vi lagde depoterne sammen, fik fælles kursustilbud, fælles børneblad og lederblad.

I 1971 var vi tre fra hvert korps, der – om ikke i hemmelighed, så dog uden dagsorden og referat - afholdt, hvad vi kaldte brain-stormingmøder, hvor vi snakkede og diskuterede – var uenige – og af og til gik lidt ophidsede fra hinanden – men dog ikke mere, end at vi mødtes igen – og disse møder resulterede i, at Johan Kromann udarbejdede en skitse til love for et fælles korps.

Det Danske Pigespejderkorps. Pigespejdere før 1973

6

40 års jubilæumsskrift

Det Danske Spejderkorps. Drengespejdere før 1973

Skitsen dannede grundlag for de nye love, som blev vedtaget på det stiftende korpsrådsmøde i november 1972.

I dag kan dette handlingsforløb lyde let og problemfrit – men det var det ikke. Korpsenes struktur var forskellig, drengene havde divisioner og kolonner, pigerne distrikter og divisioner. Bestyrelsernes størrelse, ansvar, og arbejdsområder var vidt forskellige, så der var nok at tage fat på, men lad mig nævne to ting, som især optog alle meget – og som alle havde en mening om: Navnet og uniformen. Og disse to vigtige spørgsmål for os alle, blev løst med, at drengene beholdt deres navn og pigerne deres uniformsfarve. Med hensyn til navnet sejrede heldigvis fornuften, så vi slap for et navn med bindestreg – om det også gjorde med uniformen, vil jeg undlade at udtale mig om, men blå blev den jo – på nær spejderhatten – og så vidt jeg ved, går alle også nordenfjords nu i blå uniformer.

40 års jubilæumsskrift

Også internationalt gav sammenlægningen problemer, især i relation til pigespejdernes verdensforbund – men vi fik da godkendt såvel vedtægter som ordlyd af spejderlov og spejderløfte.

Selv havde jeg den glæde at være formand for styrelsen i det nye DDS fra 1973 til 1979 – jeg havde været det i nogle år i DDP og troede egentlig det på en måde ville være lettere at lede en m/k styrelse – det var det ikke – men spændende og udfordrende var det. Nogle syntes, at pigerne var for dominerende. Tja, det var vi måske også – nogen af os – men til gengæld kunne drengene være ret så stride ind i mellem.

Trods startvanskelighederne – som vi naturligvis var forberedte på ikke kunne undgås - mon så ikke alle i dag synes, at det var det rigtige, vi gjorde dengang for 30 år siden?

7

Holmen - historien Per Østergaard Holmen er en vigtig del af Danmarkshistorien.

Der var i 1980´erne en fremsynet korpsledelse som fostrede tanken om Holmen som base for et nyt korpskontor og førte den frem til den realitet - det samme oplevede man i 40´erne, da Det Danske Pigespejderkorps (DDP) købte Lundsgade 6 – at der er erhvervet et område med lejrplads, bålplads samt mødefaciliteter med op til 80 deltagere, overnatning mm. samt hele administrationen og Museet under et. Det er så aldeles enestående midt i en hovedstad, i et område, hvor der stadig er noget af storbyens oprindelige natur tilbage.

Oprindeligt lå flådens værft og base i Københavns gamle centrum nær Christiansborg på opfyldte holme, nær den nuværende Holmens Kirke og det nuværende Tøjhusmuseum var lager for flådens udrustning, kanoner mm. Skibene kunne fortøjres langs bygningerne.

Omkring 1840 havde Arsenaløen, det er den del af Holmen, hvorpå korpsets ejendom ligger, fået sin endelige form og opfyldningen var tilendebragt. For Det Danske Spejderkorps er dette af stor historisk interesse, da et af de første huse, som blev opført her i 1848 – altså for over 160 år siden – en gulkalket længe med rødt tegltag, indeholdende arbejdssteder for den tids laboratorievirksomhed (blandt andet med fremstilling af krudt), nu danner rammen for Spejdermuseet. Kun kanonbådsskurene, som lå øst for DDS området, er ældre nemlig fra 1845, så Spejdermuseet er virkelig kommet i de rette historiske omgivelser, man fornemmer atmosfæren, når man er derude.

Omkring 1550 var ”Holmen” blevet en fællesbetegnelse for de områder ved København, hvor flådens skibe blev bygget, udrustet og vedligeholdt. Området blev større og større.

Og hundrede år senere var der foretaget en modernisering af Christianshavn vold og de syv nye bastioner, man havde nu en befæstning, som lå over for Toldboden og Kastellet. Holmens udvidelse med bl.a. Arsenaløen foregik ved opfyldning.

’Laboratoriet’ - nu spejdermuseet. Oktober 1997.

I årene 1736-80 byggedes bl.a. på Holmen 42 orlogsskibe dvs. ca. 1 om året. Flådens værft var Danmarks største arbejdsplads. Til bygning af et orlogsskib brugte man dengang 1500-2000 voksne egetræer svarende til 30-40 ha skov.

I 1894 udvidede man laboratoriet med en to etagers bygning ved siden af den gamle gule bygning. I denne bygning – i dag kaldt ”BP huset” - er der indrettet mødelokaler, kantine osv.

Herfra drog man bl.a. til de Vestindiske øer og ud til datidens søslag, bl.a. slaget på Reden den 2. april 1801, som var inden for rækkevidde og rundt i København iagttog man dette slag fra byens kirketårne, og man vil forstå, at korpsets indkøbte område på Holmen har haft en ganske central plads i vores Danmarkshistorie.

På de gamle kort, som er fundet på Rigsarkivet, kan man se at aktivitetshuset for enden af Spejderhuset, tidligere har været et krudthus, så en del af den danske flådes krudt og kugler har udgangspunkt i disse historiske huse. Bygningerne, som nu benyttes af Korpskontoret er fra 1940 og har været benyttet til vognhal.

8

40 års jubilæumsskrift

TIDSLINJE En vigtig trafikal nyskabelse var etableringen af vejforbindelse fra Arsenaløen over en pælebro, ”Værftsbroen”, til Prinsessegade, og vi er nået frem til juni 1863. Med denne bro blev der lukket op for godstrafikken og dermed opstod hovedadgangsvejen til Holmen den samme vej, som anvendes i dag.

Af den nyere historie er 2. Verdenskrig endnu en vigtig faktor. Efter at Forsvaret havde sænket flåden blev området overtaget af tyskerne. I forbindelse med istandsættelsen af bygningerne og etableringen af en offentlig sti langs kanalerne, blev der flere steder fundet nedgravede ammunitionsrester – formodentlig af tysk oprindelse.

I 1989 blev Flådestation København reduceret til anløbshavn, og alle øvrige aktiviteter blev flyttet til provinsflådestationerne.

1972 - Sammenslutningen besluttes på et fælles korpsrådsmøde november 1972

1973 - 1. januar 1973: Sammenslutningen bliver en realitet og fejres med lokale fester - Mini- og juniorgren indføres i stedet for ulve, mejser og spirer - Gruppeledertitel indføres - Dronning Ingrid bliver Protektrice - Styrelsesformand Anna Berthelsen - Kontorchef Benny Kirkegaard - Terkel Jacobsen og Bente Øst Hansen vælges til Spejderchefer - Korpskontor i Lundsgade 6, Østerbro - 41.000 medlemmer

1974 - ”Broen” udkommer hver 14. dag som lederblad - ”Spejd” udkommer som børneblad - Første fælles korpslejr i Hvalpsund med juniordeltagelse. 17.000 deltagere. Spejderne danner et Danmarkskort til luftfoto - Nyt arbejdsstof for 8-10 årige og 10-12 årige - Nyt arbejdsstof til Spejdergrenen ”Impuls” begynder at udkomme (frem til 1983) - Fjeldgruppen oprettes - Ny kontorchef Ole Septrup - 40.170 medlemmer

1975 - Nordisk samarbejde om jamboreen NordJamb i Norge, 17.259 deltagere

Den første plan fra 1847

40 års jubilæumsskrift

- I forbindelse med Jambore´en holder WOSM Verdenskonference i København - Seniorarbejdet udgiver S-mappen og Klanledelsesbogen

9

Holmen - renoveringen Nils Holm Siden sammenlægningen af DDP og DDS i 1973 havde korpsets administration, korpskontoret, holdt til huse i de tidligere DDP lokaler i Lundsgade 6, hvor der også var indrettet mødelokaler. Butikken i stuen var blevet til stort mødelokale mm., medens kollegiet fortsat trivedes på de øverste etager.

Ideen om at flytte tog sin begyndelse midt i 1994, hvor en arbejdsgruppe om ”korpsets hus” lavede et oplæg til korpsledelsen. Kollegiet var ikke tænkt ind i projektet.

I juni 1995 nedsatte korpsledelsen en arbejdsgruppe, som i løbet af efteråret 1995 fandt frem til et areal på ca. 10.000 m2 på Holmen.

Det var ”Laboratoriegården” med 5 gamle og nedslidte bygninger, som Forsvarets Bygningstjeneste (FBT) var ved at afhænde.

I efteråret 1996 og foråret 1997 blev et projekt præsenteret ved DC og DA møder. Ved korpsrådsmødet i 1997 blev projektet udførligt omtalt i den skriftlige beretning og økonomien blev fremlagt for Korpsrådet.

4. juli 1997 blev et foreløbigt skøde underskrevet og korpsledelsen etablerede en styregruppe til at gennemføre opgaven med Nils Holm som formand. Som rådgivere valgte man Elin Schiott, Arkitekterne Holst og ingeniør Mogens Bo Knudsen, Studstrup & Østergaard. Hoffmann & Sønner A/S fik efter licitation overdraget opgaven.

Forhandlingerne med FBT trak ud og senere forestod en større miljøoprydning. Grunden blev gennemsøgt og renset for ammunitionsrester og jorden på lejrpladsen blev udskiftet. FBT påtog sig udgifterne til oprydningen.

Udover opgaven med at tilvejebringe de bedst mulige rammer for korpsets aktiviteter lagde man vægt på de arkitektoniske rammer og udsmykningen. Der blev benyttet effekter fra Museets gemmer, ligesom huse og rum fik ”spejdernavne” (B-P huset, Gilwell, Illuvajo m.v.) relateret til spejderbevægelsen.

Den samlede pris for projektet, omfattende den store ombygning og renoveringen af de nedslidte lokaler blev inkl. flytning og inventar på 22,7 mio. kr. inkl. moms.

Ombygning af Holmen. Januar-september 1998.

10

40 års jubilæumsskrift

- Nye PLan-kurser i efterårsferien med 800 deltagere, lige mange drenge og piger - Ny formulering af Lov og Løfte

Mht. finansieringen fik DDS tilskud på op til 9,2 mio. kr. fra DUF, Lundsgade blev solgt for 8 mio. kr. og restbeløbet på 6,6 mio. kr. blev finansieret af DDS. Rejsegildet blev holdt den 21. april 1998 og i løbet af august måned flyttede kontoret ind i de nyistandsatte lokaler. Selve indvielsen fandt sted den 3. oktober 1998.

- Forsøgsarbejde for 6-7 årige (Mikro-spejd) startes - Oak City Sæbekasse Rally startes - Spejderchefer: Kirsten Lund Frandsen (nyvalg).

Terkel Jakobsen (genvalg) - 40.824 medlemmer

1976 - Nye blå uniformer, designet af Drasbæk - Ekspansionsprojekt startes, konsulenter kører rundt i landet i ”Ekspansionsbussen” - Landspatruljeturnering ”Tawacuna”, Rold Skov - Ledertræningsår ”LT-76” - Ny sangbog fælles med de grønne korps - Første ekspedition til Sudan – Kyllingefarmen i Rejaf - Grundsten nedlægges til Pindstrup Centret - 41.853 medlemmer

Museet.

1977 - Seniorsamling ”Et korps med 500 meninger”

Museet og Spejderhuset fik lokaler i bygninger fra 1848, Mødehuset er fra 1894 og Korpskontorets lokaler er i en tidligere garage fra 1940.

- Sø-landslejr på Thurøbund, 300 deltagere

I 2006 og 2007 var der overvejelser om et nærmere samarbejde imellem de danske spejderkorps, som også omfattede et evt. udvidet kontorfællesskab.

- Verdensspejderchefen Olave Baden-Powell dør (88 år)

Overvejelserne resulterede i, at De grønne Pigespejdere og DDS i 2008 lagde deres administrative funktioner sammen og stiftede det daværende Spejdernes Udviklingsfællesskab, nu ændret til Spejdernes Administrative Fællesskab (SAF). I denne forbindelse købte De grønne Pigespejdere ¼ af Holmen.

- 41.157 medlemmer

I forbindelse med det nye ejerskab blev der foretaget en del ombygning og indkøb. Bygningerne og rummene fremtræder i dag neutrale uden meget spejderpræg.

- Aktivitetstema ”Minilien”

- Spejdermuseet i Nørre Farimagsgade 17 indvies - Temaår ”Spejderliv er Friluftsliv”

- Spejderchefer: Kirsten Lund Frandsen og Terkel Jakobsen ( begge genvalg))

1978 - 800 kyllinger sendes til Sudan før 3. ekspedition - DDS støtter 18-års valgret til Folketing og kommuner - Stevninghus ledertræningscenter opføres - Principprogram udformes - Qatanngut-ekspedition til Grønland - 41.634 medlemmer

40 års jubilæumsskrift

11

Organisationen Per Østergaard og Elin Schiott Ved udformningen af lovene for det fælles korps var man enige om tre områder der skulle danne grundlag for arbejdet og som blev prioriteret højt og om muligt indgå i bestemmelserne: •

•

•

Dobbeltbesætning (m/k på alle lederposter, dog ikke i grupperne) 2/3-dels reglen (højst 2/3 af samme køn i ledelser, råd og styrelser) 6 års regel (for at sikre en løbende udskiftning på alle ledende poster)

Landet var opdelt i Distrikter, Divisioner og Grupper.

Nedenfor er de væsentligste organisatoriske ændringer beskrevet.

• •

2 distriktschefer m/k Fra hver division 2 divisionschefer m/k + styrelsesformand + 1 lederrepræsentant og 1 forældrerepræsentant

6 års reglen er gældende Korpsstyrelsen •

Indtil 5 kvinder og 5 mænd / ledere

•

Indtil 5 kvinder og 5 mænd / ikke ledere

•

Formand og næstformand ikke ledere

6 års reglen er gældende Korpsledelsen • •

2 spejderchefer + evt. vicespejderchefer Formænd m/k for 5 grenudvalg, 2 internationale formænd m/k, 2 ledertræningsformænd

6 års reglen er gældende 1973

Distrikter

Korpsråd / Korpsstyrelse – Korpsledelse / Distrikter / Divisioner / Grupper

•

Korpsrådet, møde hvert andet år:

•

Styrelse (forretningsudvalg)

•

DIC´er valgt af DC´er i Distriktet

•

Korpsstyrelsen og korpsledelsen inkl. 2 spejderchefer m/k

Råd (øverste myndighed) – med ledere og forældrerepræsentanter

2/3 og 6 års reglen er gældende

DC-møde 1983

12

40 års jubilæumsskrift

1979 - Mikrospejderarbejdet godkendes som arbejdsgren

Divisioner •

• •

Råd (øverst myndighed) – m. ledere og forældrerepræsentanter

- Spejderskolen i Korinth tager afsked med ”Jess” og ”Søren”, ejere og ledere i 45 år

Styrelse (forretningsudvalg)

- Planlagt Jamboree i Iran aflyses

DC´er valgt af gruppe- og afdelingsledere i divisionen

- Anna Berthelsen stopper som korpsstyrelsesformand

2/3 og 6 års reglen er gældende

1985 Korpsstyrelsen nedlægges – Korpsledelsen overtager bl.a. Økonomien •

- Korpset ansætter programkonsulent og konsulenter i distrikterne

- Torben Rechendorff vælges som korpsstyrelsesformand - Spejdermuseet flytter til Lundsgade - Spejderchefer: Kirsten Lund Frandsen (genvalg) og Knud Loft Rasmussen (nyvalg) - 41.185 medlemmer

Korpsledelsesmedlemmer vælges ved direkte valg af divisionscheferne

•

2 spejderchefer m/k + 8 kvinder og 8 mænd

1980

•

2 ungdomsrepræsentanter

•

Korpsledelsen arbejder i 6 udvalg

- ”Spejd-80”: Fem samtidige korpslejre (Jægerspris, Kaas, Lerchenborg, Stevninghus og Molbolejren).

19.000 deltagere.

6 års reglen er gældende

2004 Ændret sammensætning af Korpsrådet:

- På Stevninghus var der forsøgslejr med 90 handicappede (I-lejr) - Sudanekspedition. Der er opført 11 huse og et stort vandingssystem

•

2 spejderchefer m/k

- Hold til Juba i Sydsudan, opbygning af grøntsagsfarm

•

Korpsledelsen

- Brand i Lundsgade

•

Divisionschefer (valgt på divisionsrådsmøder)

- 40.301 medlemmer

•

2 repræsentanter fra hver enhed, valgt af divisionsledelser og grupperåd

Hver enhed har 2 stemmer.

1981

Alle medlemmer fyldt 15 år kan deltage i mødet, der finder sted hvert år

- Nordisk Senior-Roverlejr i Danmark, 484 deltagere

Hvert andet år er valgår:

- Sudan ekspedition til Um Domm og Rejaf

• •

Valg af spejderchefer Ti medlemmer af korpsledelsen, to af disse skal være mellem 15 og 24 år

2/3 reglen er gældende 6 års reglen er gældende for de valgte personer Hvert andet år behandles lovforslag mv.

- Ekspansionsprojektet ”Spejd i 80-erne” startes - Tydal Jamborette - FREM, udvalget for fremmedsprogede børn nedsættes - 20. Mølleåsejlads - Spejderhjælpen financierer projekt i Indien - Torben Rechendorff stopper som korpsstyrelsesformand - Finn Holm-Jørgensen vælges til korpsstyrelsesformand

40 års jubilæumsskrift

13

Spejdermuseet Albert Lykking Allerede i 1957 foreslog DDS, at Nationalmuseet lavede en udstilling med ting fra de daværende 4 store spejderkorps, evt. som led i noget større, der omfattede hele det samlede børnefritidsområde. Museet takkede dengang nej på grund af manglende ressourcer.

Behjertede ledere begyndte alligevel at samle ting fra spejderbevægelsens start, og de indsamlede ting blev så opbevaret under midlertidige forhold i spejderhytter eller hjemme. Det viste sig at være en god ide, for snakken om oprettelsen af et spejdermuseum blev i 1973/74 vakt til live igen i forbindelse med etableringen af det nye fælleskorps.

Den københavnske Heimdal Division påtog sig i første omgang opgaven med at samle og opbevare museumsegnede ting. Der blev lejet kælderlokaler i Nørre Farimagsgade 17, som herefter blev rammen for en mere organiseret indsamling og registrering.

Et museumsudvalg med Vibeke Marstrand, Annesofie Hermann, Bente Øst Hansen, Poul Klitvad, Jørgen Christoffersen, Frank Junker, Hans-Joachim Schack og Albert Lykking (formand) gik i gang med arbejdet.

Artikler i lederbladet ”Broen” og udsendelse af 700 breve til tidligere spejdere resulterede i aflevering af en masse ting til museet. Spejdersports butikker bidrog her også med modtagelsen af de mange ting.

Et større registreringsarbejde gik i gang, og Spejdermuseet deltog allerede ved DC-mødet i 1975 med en lille udstilling og fabrikerede også nogle moduler til korpsets nye udstillingsbus.

To år efter, i marts 1977, åbnede museet så en lille, permanent udstilling i Nørre Farimagsgade.

Med blot en enkelt ugentlig aftenåbning resulterede det i ca. 500 besøgende det første år. I dag ligger det årlige besøgstal på 1.100 - 1.800 besøgende – med ca. 360 årlige åbningstimer.

14

Fra Spejdermuseets åbning marts 1977. Poul Klitvad (tv) og Ole Sepstrup

Besøgstallet svinger lidt bl.a. som følge af museets deltagelse i Københavns Kulturnat.

Efter 4 år i kælderen i Nørre Farimagsgade blev der mulighed for at flytte ind i lokaler i Korpskontoret i Lundsgade 6 på 2. sal. Museets blev pakket ned – og genåbnede herefter på 70 årsdagen for spejderbevægelsens start i Danmark, den 19. november 1979. Forud var gået et stort flytte- og indretningsarbejde. Skønt lokalerne var beskedne, så var forholdene her langt bedre med hensyn til sikkerhed. Også selv om der på et tidspunkt udbrød brand i Lundsgade, ligesom arkivet i kælderen blev vandskadet. Året 1979 var også året, hvor Spejdermuseet fik det blå stempel med optagelsen i Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. Senere er museet også blevet godkendt af Danmarks Turistforening som turistattraktion, og senere igen er museet blevet medlem af foreningen Museer i København og Omegn (som et af områdets mindste museer).

I denne periode startede også spejdermuseer andre steder i Danmark. På et fællesmøde i

40 års jubilæumsskrift

- Spejderchefer: Elin Schiott (nyvalg), Knud Loft Rasmussen (genvalg) - 39.279 medlemmer

1983 blev der som følge heraf etableret et egentligt samarbejdsforum for de dengang 6 danske spejdermuseer, inkl. Tydal-museet i Sydslesvig. Dette samarbejde er siden udvidet til at omfatte spejdermuseer i alle de nordiske lande samt FDF-museerne. Samlet deltager i dag 23 museer og arkiver i samarbejdet.

Da Korpskontoret i 1998 flyttede til Holmen, flyttede Spejdermuseet med og overtog her en af Marinens gamle bygninger, som i dag er indrettet til museum og arkiv.

1982 - Korpsledelsen og -styrelsen nedsætter Udviklingsgruppe - ROLSØ -82, Sø-landslejr i Knebel Vig - JOTA for 25. gang (”Jamboree on The Air”). Prinsesse Benedikte sender hilsen til ind- og udland - Åben Ryekol-lejr for ledere og andre med familie - Gruppen SIMS etablerer sig (Sjovt, Iderigt og Meningsfyldt Spejderarbejde) - To Sudanekspeditioner til Rejaf - Der er nu 9 spejdercentre knyttet til DDS - Our Chalet, WAGGGS` spejdercenter i Schweiz fejrer 50 år - Spejderhjælpen indsamler over 1 million kroner - 38.197 medlemmer

1983 - Jamboree i Canada - Spejderbevægelsens 75-års jubilæum fejres - Fødselsdagsprojekt ILLUVAJO, (naturprojekt), afvikles hele året - ”Spejder for en dag”, arrangeres sammen med Sct. Georgs Gilderne Hans-Joachim Schack viser Ove Holms afrevne ærme

Ud over Museumsudvalget har museet tilknyttet et antal frivillige museumsvejledere (alle tidligere spejderledere), som påtager sig at holde museet åbent og vise rundt. En særlig arbejdsgruppe varetager det omfattende arbejde med registrering. Museet har siden 1996 benyttet Dansk Museums Index (i dag REGIN) til registreringen, et system, som flertallet af danske kulturhistoriske museer benytter.

Ud over en permanent udstilling på ca. 200 m2 arrangerer Spejdermuseet løbende særudstillinger og såkaldte Hot Spot udstillinger.

- RAN - Korpsets nye kursusskib - søsættes og døbes - Internationalt Mikroseminar i Danmark - Roverkoret nedlægges efter 50 år - Overgang til ny landsledelsesstruktur besluttes - Spejderchefer: Elin Schiott og Knud Loft Rasmussen (begge genvalg) - 38.629 medlemmer

1984 - ”Humlebien” udsendes som for-lejravis til Korpslejren 1985 - Spejderhjælpen ”Raske børn hjælper syge børn” har 25 års jubilæum - Sudan ekspedition - ”GRO”, lederhåndbog udkommer

40 års jubilæumsskrift

15

Små glimt fra spejderlivet I

March med ’Grenåkærren’ til Spejdermuseet i Lundsgade 1983

Tømmerflådesejlads 2002

Blå Sommer 1989

16

40 års jubilæumsskrift

- ”Vores Sangbog” udgives - ”De gule spejdere af 23. april” dannes af udbrydere fra DDS - 38.970 medlemmer

1985 - Korpslejr ”Blå Sommer” i Haderslev. 19.000 deltagere - Friluftsår: ”På fod med naturen”, plakater, klistermærker, naturkurser - Spejder Sport fejrer 40 år (fælles fra 1970). Jørgen Christoffersen stopper som direktør - Ny struktur: Direkte valg af spejderchefer, 16 mænd/kvinder og 2 ungdomsrepræsentanter i korpsledelsen - Spejderchefer: Elin Schiott (genvalg) og Søren Nielsen (nyvalg) - 37.308 medlemmer

1986 - Mølleåsejlads for 25. gang - Korpset deltager i projekt ”Flygtning 80”. Indsamler tøj til flygtningeskib i København - Projekt ”Ud at cykle Danmark blå”, naturrensning - ”Nathejk” startes - International Lederlejr og Nordisk I-lejr i Danmark Blå sommer 2004

- Kontorchef: Poul Erik Herner Petersen - 34.475 medlemmer

1987 - Spejderskolen i Korinth bliver efterskole - SØ-87, Sø-landslejr afholdes på Bognæs - Jamboree i Australien - Nyt U-landsprojekt startes i Nepal - Dårlig økonomi i Spejder Sport - Spejderchefer: Hanne Møhr (nyvalg), Søren Nielsen (genvalg) - 32.127 medlemmer

Gruppesommerle jr

ved Bakkebølle 19

40 års jubilæumsskrift

79

17

Spejderfonden Finn Holm-Jørgensen og Per Østergaard I forbindelse med korpssammenslutningen skulle der tages stilling til ejerskabet af korpsenes ejendomme og støtte til det lokale arbejde, samt indtægtsgivende virksomhed.

I DDP var ejendommene - bortset fra Lundsgade 6 - ejet af "Det Danske Pigespejderkorps Jubilæumsfond af 1960", mens DDS' ejendomme ejedes af korpset, således at "Ove Holms Fond til støtte af Spejderarbejdet i Danmark" alene varetog udlåns- og tilskudsvirksomhed til lokale enheder.

Resultatet blev ”Spejderfonden, Fonden til støtte af arbejdet i Det Danske Spejderkorps”, som overtog alle ejendomme med efterfølgende frasalg af ejendomme, som skønnedes ikke at havde korpsmæssig betydning.

Idéen var, at Spejderfonden med ejendomsbesiddelserne skulle være en platform for indsam-

ling til støtte for spejdersagen (DDS), herunder af forestå korpslotterier.

Spejderfondens styrelse blev udpeget af DDS efter indstilling. Til udlånsudvalget valgte DCforsamlingen dog 2 repræsentanter.

På Johan Kromanns initiativ blev Bendt Hansen, ordførende direktør i daværende Københavns Handelsbank, formand for Spejderfonden og tillige formand for Indtægtsudvalget .

Forvaltningsudvalget havde med Jørgen Brændegaard som formand overopsynet med korpsets ejendomme (der alle havde et lokalt hytteudvalg, som stod for den daglige drift), mens Udlånsudvalget med Knud Mølgaard som formand forestod lån og tilskud til lokale enheder, herunder ikke mindst spejdercentre og søspejderne.

Stevninghus. Motiv fra postkort

18

40 års jubilæumsskrift

1988 - Landspatruljeturnering ”I BP-s fodspor” - 100 bedste patruljer deltager, Rold Skov

Praktiske gris var næstformanden - Finn HolmJørgensen, senere formand - og selvsagt ”second to none”: De ansatte Else Larsen og Per Østergaard, som ret beset ordnede alle overordnede opgaver i fondens levetid.

Ikke at forglemme bygningen af kursusskibet RAN, som blev foræret til Korpset. Spejderfonden fik også opgaven at sørge for driften heraf i samarbejde med Søspejderne.

Da Korpsstyrelsen som øverste udøvende myndighed efter korpsrådsbeslutning i 1985 blev afskaffet, var også Spejderfondens dage talte, hvilket fremskyndedes af, at Civilstyrelsen på en uanmodet henvendelse fra DDS' revisor resolverede, at Spejderfonden på grund af manglende selvstændig ledelse ikke var udsondret fra DDS. Ejendomme og øvrig formue hjemfaldt herefter til DDS, som overtog Spejderfondens hidtidige opgaver.

Fakta: I starten var der: Baunehøj, Colleruphus, Gillastugan, Hylkedam, Jægergården, Kulsø, Nors Sø, Rosenholt / Læsø, Ryekol, Stevninghus og Temnæs.

Senere tilgang af hjemmeværnsgården Skovbrynet på Fyn og Holmgård, som er naboejendommen til Stevninghus (som i mellemtiden var blevet en ny stor kursusejendom med en – efter spejderforhold – kæmpe bygningsudvidelse), således at området kunne danne ramme om store arrangementer som f. eks. Korpslejre. Endelig er Thurøbund, der er ideel til søspejderaktiviteter, med efterfølgende bebyggelse seneste tilgang.

I forbindelse med nedlæggelsen af distrikterne overtog Spejderfonden de nordjyske grunde Staun (senere solgt) og Hvidding Krat.

Kursusejendommen Jægergården ved Helsingør er nu også afhændet.

40 års jubilæumsskrift

- ”Spejder for en dag” arrangeres, 700 grupper deltager - Aktion Tæppe, 10.700 tæpper indsamles til flygtninge i Sudan - Jamborette, Rold Skov, 700 deltagere - Ledertræf på færgen Dronning Ingrid - Højskolen Rold Skov indviet (senere nedlagt) - 3 Qatanngut-ture til Grønland - Grønlands Spejderkorps 45 år, Jubilæumslejr - 22. Landsorkesterstævne, 700 musikspejdere deltager - ”Spejderlex” udkommer - Svend Ranvigs bog ”DDS 1909-73” udgives - Spejderskibet ”Klitta” nybygges - 31.786 medlemmer

1989 - Korpslejr Blå Sommer, Stevninghus, med egen seniorlejr. Fødselsdagsfest - Indsamling af 5- og 10-ører til Folkekirkens Nødhjælp - ”Gi´en hånd til Afrika” - omsættes til korn, der flyves til Sydsudan - Lederudvikling i samarbejde med virksomheder i Danmark - Spejderchefer: Hanne Møhr og Søren Nielsen (begge genvalg) - 32.379 medlemmer

1990 - Nepal-ekspedition. Der plantes nepalesiske træer i Danmark - Arrangement ”Blå PL” i Odense. 300 deltagere - 100 polske børn kommer til Danmark inviteret af Red Barnet og Sct. Georgs Gilderne - Fælleskorpsligt projekt har 100 børn fra Tjernobyl på ophold i Danmark - 8. World Moot for seniorer i Australien - Seniorspejderne arrangerer ”Tour d’Europa” i sommerferien

19

Ledertræningen Anders Ljørring Formålet med ledertræningen i DDS har været det samme gennem alle årene, nemlig at tilbyde kvalificeret uddannelse, der fører til bedre spejderarbejde for børn og unge. Formålet har dog været formuleret forskelligt gennem tiderne. Tidligere har det været beskrevet, at formålet med ledertræning er at dygtiggøre vores ledere. I denne formulering er det underforstået, at dygtigere ledere fører til bedre spejderarbejde. I dag tager vi udgangspunkt i den endelige målgruppe, nemlig den enkelte spejder ude i landets grupper. Dette gælder, uanset om der er tale om kurser for patruljeledere, grenledere, gruppeledere eller instruktører.

PLan-kurser Et fast holdepunkt i Ledertræningen igennem alle årene har været PLan, patruljelederkursus i efterårsferien. De første PLan-kurser blev afholdt i 1973, og PLan er blevet afholdt hvert år lige siden. Kurserne blev hurtigt vældig populære, og deltagerantallet har i mange år ligget omkring 800-1000. Deltagerantallet har i de seneste år været stigende og er også blevet hjulpet af introduktionen af et nyt PLan-kursus for de yngste tropsspejdere. PLan-kurserne havde i starten til formål at styrke patruljeledernes færdigheder i specifikke emner. Emnerne var ofte knyttet til et eller flere af de Impulshæfter, der udkom i årene fra 1974 og frem. Eksempler på emner for både PLan-kurserne og Impulshæfterne er Lejretablering, Vandaktiviteter, Verden Rundt eller Skæg og Sketch. Kurserne har selvfølgelig udviklet sig kolossalt siden starten, men grundelementerne er stadig de samme: et kursus i fri luft med deltagere fra hele landet ledet af et engageret team, der har vide rammer til at skabe en fantastisk spejderoplevelse. Kurserne i dag har nu også til formål at udvikle deltagerne til at tage ansvar for sig selv og andre, og at uddanne dem til at blive ledere. Kurserne for de ældste deltagere, 14-15 år, indeholder emner, som man for 40 år siden nok synes var for avancerede for mange f.eks. DDS’s og egne værdier,

20

refleksion som et element i Learning by Doing og deltagerens egen lederrolle. ”PLan” fungerer fortsat som et værdifuldt varemærke, og der eksisterer i dag 4 aldersopdelte niveauer af PLan, og der har også i 2012 været afholdt et Internationalt PLan i Makedonien.

Ledelseskurser Ledelseskurserne blev fra starten udbudt som Linje-kurser, hvor kurserne havde en klar progression, og der var én given vej gennem kurserne, hvor en leder startede med Basiskursus og sluttede med Gilwell-kursus. Kurserne var grenopdelte, så lederne deltog sammen med ledere, der var leder for samme aldersgruppe som en selv. Dette gjaldt også for Gilwellkurserne, som de nu blev kaldt, efter at Trekløver og Gilwell-kurserne blev slået sammen i forbindelse med sammenlægningen af korpsene.

Efter et længere projektarbejde ”Uddannelse 1995” blev Linje-uddannelsen erstattet af ”Kuglen”. Kuglen introducerede ledersamtalen og jobtræning som vigtige elementer i ledertræningen, og den byggede på, at den enkelte leder selv tog ansvar for egen udvikling. Lederen skulle nu selv finde vej i ”kursusskoven” og havde mulighed for selv at vælge en relevant uddannelsesvej. Valgfriheden blev endnu større, da Ledertræningen i 2004 introducerede ”moduler”. Tanken var, at uddannelsen i DDS bestod af et antal moduler, der var klart definerede. Modulerne kunne så stykkes sammen og udbydes på forskellig vis. Der blev introduceret et Uddannelsesmarked, hvor den enkelte leder kunne sammensætte sit helt eget individuelle program bestående af et antal moduler. Weekendkurserne blev nu til ”Modulforløb”, og bestod typisk af 4-5 moduler.

Modulerne eksisterer i dag kun på Uddannelsesmarkedet, og der er kommet nye ledelses-

40 års jubilæumsskrift

- Nye divisionsgrænser - Stor medlemstilgang - 33.867 medlemmer

kurser til, som fokuserer mere på sammenhæng og spejderværdier og –metoder.

Det nordiske samarbejde har i mange år udmøntet sig i et Kursus for Ledertrænere, der gik på skift mellem de nordiske lande og blev holdt hvert andet år. Efter ca. 10 års pause har DDS taget initiativ til, at der igen i 2014 afholdes et Nordisk Kursus for Ledertrænere, som i DDS også går under betegnelsen ”4-perle kursus”.

Ledertræningsstrukturen Bag alle de udbudte kurser, som vores deltagere oplever, har der været skiftende interne organisationer til at varetage udviklingen og afholdelsen af de ønskede kurser. Organisationsstukturen afspejler ofte strukturen i de tilbudte kurser. Således har der gennem årene eksisteret udvalg med navne som Udvalg for almene kurser, Kuglegruppen, Ledertræningskoordinationsgruppen, Træneruddannelsesgruppe og Markedsudvalget. I dag er der stor fokus på, at hele Ledertræningen skal ses som én enhed med fælles mål og fælles metoder.

Korpsledelsen gjorde i 2009 uddannelse til et særligt indsatsområde, og hvor Ledertræningen i mange år havde ligget under et andet hovedudvalg, blev DDS Uddannelse etableret som et nyt hovedudvalg og fik således direkte reference til Korpsledelsen. Navnet ”DDS Uddannelse” blev valgt, fordi udvalget tager sig af flere uddannelsesaktiviteter end blot kurser, fx var gruppeudviklingstiltagene Rejse- og Inspirationsholdene med, da DDS Uddannelse startede.

DDS Uddannelse har defineret en ledestjerne, der fungerer som en fælles vision for alle, der har med uddannelse at gøre. Den lyder sådan:

1991 - Nyt internationalt Pigespejdercenter ”Pax Lodge” i London indvies af Prinsesse Benedikte - Ledertræf i Odense, Brandt Klædefabrik, 2000 deltagere - Landspatruljeturnering ”Kong Valde”, Hylkedam, 800 deltagere - Mikroarbejdsstof udgives - Nyt arbejdsstof i Spejdergrenen ”Den blå tråd” - ”Spejder for en dag” arrangement - 7 nye områder afløser distrikterne, Ledertræningog Seniorrepræsentanter vælges - Nordisk seniorlejr på Færøerne - Projekt i Kathmandu, Nepal - Jamboree i Sydkorea - Spejderchefer: Hanne Møhr (genvalg) og Nils Holm (nyvalg) - Medlemsfremgang i alle grene - 34.691 medlemmer

1992 - Nepal ekspedition og to besøg fra Nepal i Danmark - Sø-92, Sø-landslejr i Thurøbund, 950 deltagere - Sidste seniorsamling i Stenløse - Det europæiske spejdersamarbejde ”sammenlægges” ved konference i Sverige - 9. World Moot, Kandersteg, Schweiz - Ny Generalsekretær (tidligere kaldt kontorchef) Margrethe Lyngs Mortensen - 34.978 medlemmer

•

Uddannelsen giver bedre spejderarbejde

1993

•

Uddannelsen er synlig og anerkendt

- Danmark vært ved WAGGGS-verdenskonference i Nyborg

•

•

Uddannelsen inspirerer til fortsat udvikling og vækst Uddannelsen bygger bro

40 års jubilæumsskrift

- Ungdomslejr i forbindelse med konferencen - Korpset igangsætter Odense-projektet for unge arbejdsløse

21

Sudan Otto Clemmensen Hvis du har prøvet at sidde hyggeligt småsnakkende med et par lokale spejdere i Rejaf i Sydsudan og sortere småsten fra de tørre røde linser, som vil blive en del af det næste hovedmåltid til 47 danske spejdere og en snes sudanesiske, så fornemmede du sikkert en distance til vor ”normale danske tilværelse”!

De danske spejderes engagement i det, der dengang var Afrikas største land, startede tilbage i 1973 med de første kontakter, og i 1976 blev ”Scout Farm” projektet i Um Domm nær hovedstaden Khartoum besluttet, og de første ekspeditioner med spejdere fra Danmark kunne begynde byggeriet af kyllingefarmen, der blev kernen i dette projekt.

Opgaverne var mange og forholdene besværlige, men resulterede efter 3 år i en velfungerende farm på omtrent 40 tønder land med pro-

duktion af æg og kyllinger samt en rimelig produktion af foder, alt til salg.

Der blev rejst ca. 1200 m² bygninger, indlagt elektricitet, lavet vandingsanlæg med 2 store pumper i Nilen (den Blå) til overrisling af markerne. Derudover skabtes gode faciliteter til spejderne til kursus og ledertræning samt kontor og bolig til den lokale manager.

Alt dette kunne selvfølgelig ikke klares uden en meget stor indsats fra lokale spejdere og myndigheder. Projektet var ikke kun baseret på de i Danmark privat indsamlede midler og danske spejderes egenbetaling, men blev også velvilligt støttet af blandt andre den danske stat (Danida).

Der var mange og store tekniske opgaver i projektet, og det er siden blevet udtalt ”at hvis vi i efteråret 1976 havde haft den mindste anelse

Claus Korsholm og to sudanesiske spejdere. Sudan, januar 1980

22

40 års jubilæumsskrift

om, hvad det egentlig var vi begyndte på, havde opgaven ikke kunne løses! ”

en stabil regn var et kendt problem, som vi ikke umiddelbart kunne løse!

Efter blot 3 ekspeditioner, med i alt ca. 170 danske deltagere, blev projektet i 1980 overdraget til de sudanesiske spejdere.

Snedige spejdere (teknikerne) fandt dog en genial løsning og konstruerede en rimelig simpel spiralpumpe - som drevet af strømmen i Nilen pumpede vand til både overrisling af grøntsagerne og til drikkevand.

Behovet for assistance hos spejderbevægelsen i Sudan var generelt stort og mangeartet og i 1979 besluttedes det at starte et lignende projekt som kyllingefarmen, men nu i det sydlige Sudan.

Den sydligere og meget fattigere del af landet er overvejende beboet af kristne og af ”de rigtig sorte”, i modsætning til den mere arabisk prægede befolkning i nord.

Her i syd var det vigtigste en mulig hjælp til forbedring af levevilkår for befolkningen, og en ”Guide and Scout Farm” med faciliteter til både ledertræning og til en grønsagsproduktion, blev planlagt.

Vi begyndte med en ekspedition i januar 1980 på at bygge farmen i Rejaf lidt syd for det, der dengang var provinshovedstaden Juba. Her var det lykkedes at få rådighed over et stykke jord langs Nilen (den Hvide) og grundlaget i aftalen blev som tidligere, at de lokale spejdere skulle skaffe mursten, sand og cement, mens alt andet ville komme fra Danmark. Der blev også her bygget videre af de lokale spejdere ind imellem ekspeditionerne med de danske spejdere.

Landet var allerede dengang præget af mange uroligheder, så den udsendte danske spejderkonsulent og ekspeditionerne havde til tider store problemer blandt andet med transporten rundt i landet.

Farmen producerede både forskellige grøntsager til salg på markedet og små træer til eget brug, til uddeling og til salg!

Forbedrede og varierede grøntsager er væsentlige i en sund kost, og en god produktion er meget afhængig af regntiden. At sikre vanding med

40 års jubilæumsskrift

Træerne i området er især vigtige for forsyning af brænde til madlavning, men kan også være meget fremmende for dyrkning af lavere afgrøder (det som betegnes ”agri-forestry”).

Der blev på farmen også skabt mulighed for uddannelse af håndværksmæssig art i landbrug, metal og træ for udvalgte unge mænd bl.a. fra de mange flygtningelejre, der var i områderne imod Kenya og Uganda.

Lærlingene kunne efter afsluttet uddannelse på farmen, ”vende hjem” og skabe ”egen forretning”!

Projektet i den sydlige del af Sudan kørte på, indtil konsulenten desværre måtte flygte ud af landet i 1986 på grund af de voksende uroligheder imellem nord og syd (borgerkrigen).

Da Sydsudan er blevet et selvstændigt land i 2011, er det nu blevet meget nærliggende at undersøge om der er mulighed og behov for at ”genstarte” samarbejdet. Et kommende projekt vil kunne være til gavn både i Sydsudan og i Danmark, hvor spejdere fra begge lande vil lære ”en anderledes verden” bedre at kende!

23

Ansvar 2000 Søren Lundsberg-Nielsen ANSVAR, VÆRDIER, LEDELSE

Historie

Aktiviteter

I starten af 90´erne tog DDS kontakt til en række erhvervsvirksomheder for at opnå støtte til en større kampagne for at tiltrække flere frivillige ledere. 5-6 virksomheder meldte sig som interesserede samarbejdspartnere til et projekt om ledere og uddannelse af disse.

Aktiviteterne skulle være et supplement til virksomhedernes egne lederuddannelser og udviklingsaktiviteter. Gennem uddannelsesvirksomhed, analyse- og udviklingsaktiviteter og konsulentvirksomhed søgte Ansvar 2000 at sætte fokus på etik, moral, personlige holdninger og værdier, som grundlag for den enkelte leders adfærd.

For DDS var samarbejdet oplagt. Korpset ønskede at blive klogere på, hvorfor vores metoder virker, og der var interesse for at lære af virksomhedernes evne til at analysere og omsætte ideer og visioner til handling. Der var herudover også en interesse fra DDS i at spejderledere og lederuddannelsen kunne blive kendt og anerkendt af virksomhederne.

Aktiviteterne blev inddelt i tre kategorier: •

Ansvar 2000 aktiviteter med deltagelse af alle 5 parter

•

Interne udviklingsaktiviteter og oplæg

•

Eksterne oplæg

Alle parter kunne på denne måde måske se en fordel i et samarbejde, og i 1994 startede et pilotprojekt under DDS med deltagelse af Danfoss, Den Danske Bank og Rambøll. Efter 2 års samarbejde havde projektaktiviteterne et sådant omfang, at man valgte at danne en selvstændig forening – Ansvar 2000 – med alle parter som ligeværdige medlemmer.

Organisationen Der deltog, efter at Post Danmark og Rigspolitiet også kom med, 5 virksomheder i det endelige projekt.

Ansvar 2000 blev ledet af en styregruppe med repræsentanter fra de deltagende parter. Styregruppen fastlagde aktivitetsniveau og økonomisk rammer, mens aktiviteterne blev udført af konsulenter, ledere og uddannelsesfolk fra virksomhederne. Man organiserede sig i en række arbejdsgrupper med deltagelse fra alle parter.

Der blev ansat 2 fuldtidsansatte konsulenter.

24

40 års jubilæumsskrift

- Ny sangbog (plastomslag) - ”Ansvar 2000” igangsættes med 3 store erhvervsvirksomheder - Første del af spejdergrenens arbejdsstof ”Den blå regnbue” udkommer

Økonomien

- Spejderchefer: Hanne Voetmann (nyvalg), Nils Holm (genvalg) - 34.840 medlemmer

Medlemmerne af Ansvar 2000 betalte en årlig medlemsafgift på 100.000 kr.

Kursusaktiviteterne var deltagerbetalte. Når udgifter til afholdelse af kurser, møder, lønninger og administration var betalt var det målet, at årsregnskabet skulle gå i nul.

1994

Projektet afvikles i 2001 efter, at nogle af de deltagende firmaer meddeler, at de – efter at have været meget tilfredse med udbyttet af samarbejdet – nu efter 7 år har behov for andre udviklingstilbud.

- 360 grupper med i lederkampagne ved 2 arrangementer

- Korpslejr Blå Sommer, Stevninghus. 23.000 deltagere + 1000 udenlandske spejdere - ”Broen” i nyt lay-out. Korps-Info udgives

- Ledertræningen indfører ny linieuddannelse - ”Vores Program” og ”Velkommen i gruppestyrelsen” udgives - ”Nordisk aktivitetsmærke” fælles med de øvrige nordiske lande - Prinsesse Benedikte fylder 50 år og modtager Bronzeulven - Marianne Karstensen ansættes som generalsekretær i WAGGGS Europa - Ny generalsekretær: Vibeke Skat Rørdam - 35.991 medlemmer

1995 - ”Broen” med temasider ”En ung generation” - ”Gnisten”, nyt seniorarbejdsstof udgives - Seniorarrangement ”Løvfaldshejk” - som erstatning for seniorsamling - Tænkedagspenge til Nepal, Ghana, Tjekkiet, Chile - Jamboree i Holland - Spejderchefer: Hanne Voetmann og Nils Holm (begge genvalg) - 35.306 medlemmer

1996 - Landspatruljeturnering ”Gøngehøvdingen”, Vordingborg - 70 år med Tænkedag

40 års jubilæumsskrift

25

Spejderhjælpen Annette Kaalund-Jørgensen Spejderhjælpen er en fond, der er stiftet i 1959/1960 af de daværende danske spejderkorps: Danske Baptisters Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig, KFUM-spejderne i Danmark, KFUK-spejderne, Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps. Oprindeligt hed fonden ”Spejdernes fond til fordel for nødlidende, syge og vanskeligt stillede børn”, i daglig tale kaldet Spejderhjælpen. Fondens formål er at støtte projekter til fordel for trængende børn både i Danmark, herunder Grønland og uden for landets grænser.

I mange år støttede Spejderhjælpen enkeltstående projekter af mange forskellige slags efter ansøgning, som eksempler kan nævnes børnehaver på Grønland, hospitalsklovne i Danmark, blindeskoler i Indien og pigespejderarbejde i Zambia,

men i de senere år har Spejderhjælpen primært støttet projekter i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp f.eks. sundhedsprojekter i Bangladesh og gadebørns-projekter i Malawi. Fra 2006 og fire år frem havde Spejderhjælpen fokus på Sydsudan og de unge, der vender hjem efter at have tilbragt deres barndom i en flygtningelejr i Kenya, der blev bl.a. bygget et ungdomscenter og ydet støtte til at starte forskellige aktiviteter for at give indhold i en hård hverdag.

Efter Sydsudan tog Spejderhjælpen til Burma/ Myanmar, hvor vi siden 2010 (stadigvæk sammen med Folkekirkens Nødhjælp) har støttet skoleprojekter for burmesiske børn og unge, der bor i grænseområdet mellem Burma/ Myanmar og Thailand. Desuden støttes nu et minerydnings-projekt i området.

Dronning Ingrid, Prinsesse Benedikte og fem spejdere. Spejderhjælpen

26

40 års jubilæumsskrift

- Nyt arbejdsstof for mini- og juniorgrenen - Image-kampagne ”Jagten på smuglerguldet” - Ghana vælges som samarbejdsland

Konceptet for Spejderhjælpen er stort set det samme som ved starten, nemlig en Spejderhjælps-uge sidst i september, hvor spejderne indtjener penge til årets projekt ved at arbejde eller gøre tjenester for familie og venner. Der skal gøres en indsats, således at den enkelte spejder mærker, at det er hans eller hendes indsats, der nytter noget. Det at hjælpe andre er stadigvæk en integreret del af spejderarbejdet og igennem Spejderhjælpen gives spejderne en mulighed for at handle og på den måde at være med til at ændre på verden.

- 10. World Moot, Sverige - Spejderhjælpen støtter Lesotho, legeplads til blinde børn - Jens Hvass dør (sad med i JamboreeRådet 1924 og Lejrchef på flere Jamboretter mv) - 34.142 medlemmer

1997 - Spejderskolen i Korinth fylder 75 år - Brejning Efterskole indvies - Ledertræf i København i september

Spejderhjælpen prøver – trods samme koncept – at nå spejderne ved hjælp af nye metoder og nye medier såsom Facebook, netmagasin, videoklip mm. – ligesom det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det er muligt at afholde Spejderhjælp hele året, man er ikke kun begrænset til en uge i september måned.

- 2. Ghanalejr

En vigtig del af Spejderhjælpens arbejde er formidlingen, hvorfor vi i de sidste 15-20 år altid har udgivet lederhæfter, videoer, CD’er, fact sheets, mødeaktiviteter, plakater i forbindelse med Spejderhjælpsugen. Disse publikationer mm har været med til at gøre opmærksom på problemstillinger i de valgte lande/projekter, til at pirre nysgerrigheden for at lære mere og til at bidrage til forståelsen af det valgte projekt – publikationerne/filmene forsøges gjort aldersrelevante, således at en leder kan bruge materialet ved møderne.

- Spejderchefer: Hanne Voetmann (genvalg) og John Vistesen (nyvalg)

Spejderhjælpen har nu eksisteret i over 50 år og har indtjent ca. 33 mio. kr. i alt, men der er stadigvæk brug for en indsats fra børn og unge, der har overskud, så også i de kommende år vil vi høre mere fra Spejderhjælpen.

- SØ-97, Sø-landslejr på Thurø - ”I bevægelse”, ny lederbog udkommer - Tema: ”Focus på unge” - ”Ansvar 2000”-bogen udkommer - Hanna Lunds bog ”Når tankerne sendes tilbage” udkommer

- 33.657 medlemmer

1998 - ”Sølvbryllupsfest” - Begejstringsarrangementer for alle grene over hele landet - Korpskontoret flytter fra Lundsgade til Holmen den 1. august - Center Holmen indvies 3. oktober - Spejdermuseet på Holmen indvies 24. oktober - ”Blå Brobisse” arrangement i forbindelse med Storebæltsbroens indvielse - Jubilæumslejr i Grønland - Tænkedagsprojekter Mozambique og Honduras - Nyt PR-materiale - Sybille Bruun dør (Formand for DDP´s bestyrelse 1948. I Verdenskomiteen WAGGGS 1954) - 32.568 medlemmer

40 års jubilæumsskrift

27

Sejltur med ’Dronning Ingrid’ John Petterson Korpsets første ledertræf løb af stabelen lørdag d.3.september 1988 - og foregik om bord på jernbanefærgen Dronning Ingrid i Storebælt.

Ledertræffet var det første arrangement i en stribe initiativer i projekt "Blå leder" - et ambitiøst projekt, der havde alle korpsets ledere som målgruppe og hvor ideen og målet var at skabe ny energi, identitet, begejstring og synlighed om spejderarbejdet. Ledertræffet var en slags løfteraket for hele projektet, der forløb til efter korpslejren "Blå sommer" i 1989.

Ja, vi havde lejet Dronning Ingrid med plads til 2000 spejderledere og kaptajn Frandsen, som da han havde lært os lidt at kende under et par møder ombord - var helt med på at gi' rum til denne specialopgave. I begyndelsen var han overrasket og lidt skeptisk ved vores vanvittige ideer, men vi vandt respekt, da han fandt ud af at vi mente hvert et ord. Praktikken var, at omdanne færgens 4 dæk til et mylder af tilbud (i alt 30 forskellige) - og for at få lidt struktur i

mangfoldigheden var disse fordelt på soldækket, et aktivitetsdæk, et underholdningsdæk og et værdidæk.

Vi overtog færgen i Korsør kl.14 og fik alle aktivitetsledere og os selv om bord og havde så en god times tid til at få indrettet og bemandet alle aktivitetstilbud. Kl.15.15 var vi i Nyborg Færgehavn, og spejderledere fra Fyn og Jylland strømmede ombord på togdækket til lyden af et jazzorkester, velkomsttale ved spejdercheferne og derefter en herlig omgang folkedans, inden alle kastede sig ud i aktiviteterne.

Kl.17.00 anløb vi Korsør og alle deltagere fra Sjælland steg ombord og fik samme varme velkomst. Skibet var nu ladet med de godt og vel 1900 ledere og stemningen var fantastisk - alle var kommet for at få noget ud af dagen.

Der blev sat drager op fra soldækket, der blev leget og løbet orienteringsløb, der blev idéudvekslet på idébørsen, spillet sammen på med-

Fra togdækket

28

40 års jubilæumsskrift

bragte musikinstrumenter og der blev spillet revy. Men der blev også diskuteret grundlæggende kvaliteter i spejderarbejdet, hvad er spejderiets nerve, hvordan forklares lov og løfte, spejderliv og arbejdsliv, DDS og samfundet mv.

Og så hilste vi på korpsets kursusfartøj, der fik overleveret ledertræfaviser via en line til en af masterne. Uden mad og drikke duer helten ikke, så der var naturligvis sørget for, at alle blev bespist - og på søen spiser man godt.

Mens alle var om bord, samledes vi på togdækket til taler fra vores spejderchefer Hanne Møhr og Søren Nielsen, og derudover var der taler fra 2 folketingsmedlemmer Kirsten Lee og Jimmy Stahr, der begge på forskellig måde var engageret i børns vilkår i samfundet. Kirsten Lee sagde bl.a.: "Når jeg i dag ser spejderarbejdet i et større perspektiv, er det noget med at engagere sig, at være aktivt med i et større fællesskab og at turde tage et ansvar. Som spejder lærer man at drage omsorg for hinanden, børnene, samfundet og naturen - det er det, der er med til at give arbejdet en samfundsmæssig værdi".

Herefter blev der spillet op til spejderbal - et af de helt store; endelig blev der sunget fællessang, så det var en lyst - der var naturligvis skrevet en ledertræfsang som alle tog til sig. Og efter denne "vi er mange og vi har noget værdifuldt sammen"- manifestation tilbage til aktiviteterne, mens spejdercheferne gik til pressemøde med ombordværende journalister og efterfølgende fin mediedækning.

hvor der på hjemturen var rig lejlighed til at fordøje oplevelserne sammen med andre ledere.

Og ja - arrangementet blev den løfteraket, som det skulle være. Vi havde på forhånd skrevet til alle deltagere: "Rundt om på skibet vrimler det med aktivitetstilbud - smagsprøver fra alle områder. Vi har satset hårdt på at kunne tilbyde dig kvalitet - det vil for os sige, at du får nogle gode oplevelser med hvad dette indebærer af inspiration og begejstring. Men det vil også sige, at du oplever spejderarbejdets idegrundlag omsat til praksis. Vi tror, at denne sammenhæng giver mening - både for dig som person og for dit lederjob, tingene kan jo ikke skilles. Uundgåeligt vil vibrationerne fra dette arrangement sætte sig positive spor i afdelingerne og grupperne. Disse ting er - meget kort sagt - hvad vi skal opnå med dette arrangement. Om det lykkes? Ja, det gør! Det forudsætter blot, at du ikke ukritisk, men åbent og engageret kaster dig ud i begivenhederne de næste timer - det gælder både de fysiske og de mere stillesiddende udfoldelser og det sociale samvær". I planlægningsteamet havde vi denne gode fælles mavefornemmelse: We did it!

I avisen kunne man mandag morgen læse: Folk, der hastede af sted mod S-togene efter Tivolis festfyrværkeri eller havde andet ærinde på Hovedbanegården, fik en ekstra oplevelse ved midnatstide: 500 blå spejderledere steg af toget, samledes i ankomsthallen og sang "Nu flyver mørkets fugle", inden de gik hver til sit.

På et tidspunkt skulle der siges farvel og tak for denne gang - først til jyder og fynboer, som hoppede af i Nyborg kl.20.45 - og det foregik med fuld musik og gode ord fra spejdercheferne. Og vi sang igen en til lejligheden fabrikeret tekst på Kim Larsens "De smukke unge mennesker" - den gik rent ind. Lidt senere samme omgang til sjællænderne som stod af i Korsør kl.22.30. Både frem til og hjem fra henholdsvis Nyborg og Korsør var der arrangeret særtog,

40 års jubilæumsskrift

29

Små glimt fra spejderlivet II

Rall Oak City

emosen egen i Eg tr ls å m r e v y 1976 - O

PLan Rosenholt 2002

30

40 års jubilæumsskrift

1999 - Korpslejr Blå Sommer, Stevninghus - Jamboree i Chile - Lundsgade sælges for 8 millioner kr. Kollegiet nedlægges - ”Duty to others” – der indsamles soveposer og tæpper til krigen på Balkan - ”Mariehønen” udsendes med forslag til aktiviteter - 33. Landsorkesterstævne - Johan Kromann dør (Medlem af DDS´ bestyrelse, formand 1968. Med i ”Sammenlægningsudvalget”, udarbejdede lovene for det nye korps) - Spejderchefer: Inger Christensen (nyvalg), John Vistesen (genvalg) - 32.332 medlemmer

2000 - Korpsledelsen, ny struktur for samarbejdet i organisationen - Krav om mindst 600 medlemmer i divisionerne - Landspatruljeturnering ”Nord og Syd” - 931 deltagere på PLankurser i efteråret - Ansvar 2000 afholder kurser - 11. World Moot, Mexico - Dronning Ingrid dør, DDS´er er fanevagter ved begravelsen - 32.332 medlemmer

2001 - Rold Jamborette med Gilwell-gensyn - ”B-P for en dag”, 350 deltagere - ”Solaris” oprettes - Ansvar 2000 stopper - Prinsesse Benedikte bliver protektor for DDS SøPLan 2004, spejde

- Sidste nummer af ”Broen” i daværende udgave re ombord på Ran

- Ny generalsekretær Benny Agergaard - Spejderchefer: Inger Christensen, John Vistesen (begge genvalg) - 30.599 medlemmer

40 års jubilæumsskrift

31

Spejderbevægelsen 100 år Jesper Nyboe Andersen Spejderbevægelsens 100 års jubilæum 2007.

Op til jubilæet for spejderbevægelsen satte de 5 danske spejderkorps sig sammen og vedtog et fællesarrangement for fejring af jubilæet. De 5 korps som deltog i projektet var: Det Danske Spejderkorps, De grønne Pigespejdere, KFUMspejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

En målsætning for projektet var dels at skabe en festlig ramme omkring jubilæet, dels at demonstrere at landets 5 spejderkorps kunne gå sammen om et ambitiøst aktivitetsprojekt under fællesmottoet Mod på Mere – Spejderne.dk

over. Der blev skrevet tusindvis af til lejligheden designede postkort til andre spejdervenner, frankeret med jubilæumsfrimærket.

Sunrise var en meget bevægende morgen, hvor rigtig mange fik en stærk fornemmelse af, at man var en del af en meget stor verdensomspændende bevægelse.

Det historiske arbejdsmateriale. Frem til jubilæumsåret blev der på tværs af korpsenes forskelligheder udarbejdet aktivitetsmateriale til brug i det daglige spejderarbejde. Idegrundlaget var et historisk tilbageblik over aktivitetsstoffet gennem 100 år. Børnene fik muligheden for at prøve det deres forældre havde prøvet, og hele arrangementet kulminerede i spejderdysten for de, der havde fulgt hele forløbet.

Mange bruger den dag i dag det arbejdsstof, som blev udarbejdet i den forbindelse, for ideen med at gøre alt materialet digitalt tilgængeligt gør, at man stadig kan hente ideer fra materialet.

En tværkorpslig gruppe planlagde en festligholdelse, som skulle strække sig over hele jubilæumsåret, og konceptet blev sammensat af: S-dagen. Et fælles projekt den 22 februar (Tænkedagen), hvor spejdere på tværs af korpsene på Tænkedagen bar et fælles armbånd eller pin visende et råbåndsknob, der symboliserede, at vi er spejdere drevet af et fælles værdisæt på tværs af køn, landsdele og korps.

Sunrise. Et morgenarrangement den 1 august, dagen, der var valgt som den fælles fødselsdag for alle spejderkorps verden over. Over hele landet blev der arrangeret morgenarrangementer, hvor spejderne mødtes, sang fødselsdagssang og aflagde deres spejderløfter sammen med omkring 38 mio. andre spejdere verden

32

Reload blev afholdt den 25. august i Roskilde.

Dagen var det første store fælles spejderarrangement i rigtig mange år. På tværs af aldersgrupper, korps og traditioner kastede de mange tusinde spejdere sig ud i et sandt aktivitetsorgie i byen Roskilde. Der var del en lang række store aktivitetstilbud ved havnen, i parkerne, i gågaden, ja overalt i byen, og derudover havde et stort antal grupper arrangeret deres egne tilbud, som blev stillet til rådighed for alle øvrige.

Dagen blev afsluttet på Roskilde Dyrskueplads, hvor der var en kæmpe spejderfestival med underholdning og rockkoncert afsluttet med et gigantisk festfyrværkeri.

Reload var en fantastisk udstilling af, hvad spejderbevægelsen kan udrette, når man står sammen. Arrangementet blev afviklet uden store problemer, og kun de lange madkøer ved aftensmaden var et lille minus i karakterbogen.

Karakteristisk for den måde vi som spejder bru-

40 års jubilæumsskrift

2002 - Nye blade ”Spejder Snus” og ”Track” - Landsdækkende arrangement ”Blå ugler” - ”Grogglen”, PR-kampagne for 6-10 årige - Jamboree i Thailand - SØ-02, Sø-Landslejr på Thurø - Spejderhjælpen deltager i ”Afrika Online” i TV - Ekspedition Ghana (Ghana Girl Guides) - 28.533 medlemmer

2003 - Ekspedition Ghana (hjælp til pigespejderarbejdet) - Jamboree Thailand - Revision af DDS logo (uden ”Vær Beredt”) - Sølvøkseløbet har 60 års jubilæum - Spejder-melodigrandprix (SMG) afholdes for at finde nye spejdersange. Vindersangen bliver korpslejrsang - Hanna Lund dør (Spejderchef i DDP 1939-59)

ger det åbne rum, så blev byen afleveret ren og pæn efter Reload, og dette i en grad, der imponerede byens tekniske forvaltning så meget, at de undlod at tage betaling for alle de services de havde ydet, for det var da fantastisk, at man kunne holde festival helt uden affald i byen.

Reload blev nok det enkeltarrangement, som åbnede øjnene for mange, og som muliggjorde, at vi senere har kunnet etablere fælleslejre. Nu kan vi næsten ikke kan forestille os, at det kan være anderledes.

Det sidste element i jubilæumsåret var Fredsgaven. Et langt projekt, hvor spejderne gennem aktiviteter i hele året skulle samle penge ind til skolebyggeri i Afrika. Det viste igen en kolossal kreativitet rundt omkring, og resultatet blev, at korpsene efter jubilæumsåret kunne aflevere 2 mio. kr. til UNICEF til skolebyggeri i Afrika. De 2 mio. kr. finansierede opførelsen af mere end 25 lokale skoler i Angola, skoler, som UNICEF efterfølgende ville sørge for driften af.

40 års jubilæumsskrift

- Spejderchefer: Inger Christensen (genvalg), Thomas Metelmann (valgt af KOL) - 29.537 medlemmer

2004 - Korpslejr Blå Sommer, Stevninghus. ”Vi tester ideen”. 21.000 deltagere. Seniorlejr. 1800 udenlandske deltagere. Date via internet.

- Korpsrådsmøde, ændret til 2 deltagere fra gruppe og division hvert år. 1100 deltagere forventes.

Stevninghus i telte.

- Korpsmærket til uniformen i nyt design - 12. World Moot, Taiwan - I-lejr (Integrationslejr) for 11. gang - ”Spejderideen”, 4 stk. brochurer og plakat - JOTA/JOTI (internet) afholdes - BROEN online - Spejderchef: Helle Dydensborg (nyvalg). Thomas Metelmann ikke på valg.

- 28.737 medlemmer

33

Verdenskonference i Danmark 1993 Marianne Karstensen Vi gjorde det så vellykket i 1963, så kunne vi ikke invitere til verdenskonference igen? spurgte formanden for Pigespejdernes Fællesråd (PFD), H.K.H. Prinsesse Benedikte på et Fællesrådsmøde i 1989. En enkelt og ambitiøs beslutning med stor opbakning i PFD. Så meldte hverdagen sig…..

En ting er den nationale opbakning til værtsrollen, en anden er at få opbakning hertil fra de øvrige medlemslande i WAGGGS. På verdenskonferencen i Singapore i 1990 var Danmark i stærk konkurrence med England og Grækenland. En vellykket præsentation, hvor formanden på de 3 officielle sprog inviterede, og deltagerne efterfølgende viftede med Dannebrogsflag til Lumbyes Champagnegalop, flag, som delegationen i en sen nattetime havde sat under de godt 300 delegeredes stole, så var sagen så godt som afgjort. Vi vandt!

Efter sammenlægningen i 1973 eksisterede der i DDS stadigvæk en relativ stor følsomhed med hensyn til, hvad kan ”korpset” være en del af i hhv. WAGGGS og WOSM. ”Pigerne i DDS” kan da ikke tillade sig at være vært for en verdenskonference i Danmark, når ”drengene i DDS” ikke har mulighed for at deltage. Dette var nok dét element, som skabte den største udfordring internt i DDS. Rummeligheden i DDS er heldigvis

34

blevet betydelig større og efterhånden kom der også en langt mere afslappet holdning til DDS’s engagement i verdensorganisationerne.

Spejderarbejdet trives bedst i Danmark, når korpsene optimerer samarbejdet. Måske har der været perioder i det fælleskorpslige samarbejde med en slags usikkerhed over for hinanden, men ønsket om at gennemføre en verdenskonference i verdensklasse med vore bedste frivillige kræfter, var en stærk drivkraft såvel i den praktiske, som den politiske forberedelse og gennemførelse af konferencen.

Alle korps stillede med de bedste kræfter. Inger Christensen, De grønne pigespejdere (dengang KFUK-spejderne), havde netop afsluttet sin niårige periode i Verdenskomiteen, blev formand for planlægningskomiteen. Ingers gode relationer til såvel Verdenskontoret, Verdenskomiteen, engagerede repræsentanter i arbejdsgrupper fra korpsene, Suzanne Nørregaard, som sekretær for planlægningskomiteen og H.K.H. Prinsesse Benedikte som formand for Fundraising-komiteen, så blev planlægningen en spændende og sjov opgave. Dronning Margrethe havde doneret et maleri ”Bølgen”, som blev gengivet på en lang række merchandises – og det solgte vældig godt.

Hotel Nyborg Strand dannede en perfekt ramme for Verdenskonferencen. Åbningsceremonien blev holdt i den nærliggende idrætshal.

Dronning Margrethe, Dronning Anne Marie, Prinsesse Benedikte og Hertuginden af Luxemburg var med og overværede, hvordan den Kongelige Ballet og de lokale spejdere præsenterede dansk kultur og håndværk. Dronning Ingrid og Prinsesse Benedikte hilste personligt på alle delegerede ved den efterfølgende åbningsreception på Nyborg Slot. På udflugtsdagen besøgte deltagerne fynske slotte, herregårde og naturligvis H. C. Andersens Hus i Odense. De danske hjælpere, unge pigespejdere og ledere, fik mulighed for at vise venlig, dansk service, og

40 års jubilæumsskrift

2005 - Rejsehold til hjælp for grupper etableres

som værtsland havde Danmark mulighed for at invitere et ekstra antal observatører til konferencen. På den måde fik flere af DDS mandlige medlemmer chance for at opleve og erfare en WAGGGS Verdenskonference.

Den største ”krise” under konferencen var spørgsmålet om fyrværkeri ved afslutningen, som deltagere fra krigsramte lande blev opskræmte over. Det blev også løst.

- Udviklingskonsulenter ansættes - ”Bedre Spejd med flere børn og unge” (konsulenter) - Ny træningsstruktur - Småting fra Blå Sommer sendes til Guatemala (uddannelse) - Elektronisk nyhedsbrev udsendes - Spejderchef: Thomas Metelmann (”genvalg”). Helle Dydensborg ikke på valg.

- 27.747 medlemmer

2006 - Aktivitetsmateriale til 100-års jubilæet udsendes - Nyt arbejdsstof præsenteret på korpsrådsmødet - Bhuthan og Letland vælges som samarbejdslande, Tænkedag - Mølleåsejlads for 45. Gang - SMUK-medlemstal (Støttemedlem under korpset) ca. 700 – 750 - Mandlig DDS´er leder af Our Chalet - Kontaktudvalg: SpejderSport/DDS etableres Fra Ungdomslejren ved Nyborg Strand

Danmark havde også inviteret unge piger til en ungdomslejr, som foregik parallelt med konferencen. Unge ledere fra mange forskellige lande var på teltlejr og gav ligeledes input til Verdenskonferencen. ”Det kan godt være, at I oplever jer som betydningsfulde, men det er i ungdomslejren, det foregår”, var Dronning Ingrids budskab, da hun adresserede verdens-konferencen.

Det vakte jubel. Dronning Ingrid var på ungdomslejren det meste af en dag og meget af tiden på selve Verdenskonferencen.

Verdenskonferencen bidrog til at sætte det internationale pigespejderarbejde på dagsordenen i DDS – populært var det ikke i begyndelsen, men det lykkedes, og mange unge kvindelige ledere fik som hjælpere på konferencen og på ungdomslejren en international oplevelse for livet.

40 års jubilæumsskrift

- Korpsrådsmøde: Spejderchefer valgt for 3 år, max.

6 år - Spejderchefer: Helle Dydensborg (genvalg), Thomas Maarup (nyvalg) - 29.240 medlemmer

2007 - Jamboree Hyland Park, England - 100-året fejres - Sunrise-projekt for hele verden - Thinkingday armbånd - Reload-07, tværkorpsligt arrangement i Roskilde - Spejd 2020-dagen, en dag med visioner, 50 deltagere, Odense - Fredsgave til skoler i Angola - Naturvejleder ansættes - SØ-07, Sø-landslejr i Frederikssund - Udviklingsfællesskab med de grønne pigespejdere, deler korpskontor på Holmen

35

Brejning Efterskole Jette Rasmussen I 1994-95 havde DDS en del ekstra penge grundet ekstra tilskud fra Tips og Lotto midlerne.

Dette betød, at man var positive overfor at støtte initiativer, der kunne udbrede spejderbevægelsens idegrundlag.

Det førte til, at der blev etableret en arbejdsgruppe med det formål at stifte en ny Spejderefterskole. Gruppen, som var bredt sammensat på kompetencer, beskrev over et år grundlaget for en spejderefterskole med fokusområderne: friluftsliv, internationalt og ledelse.

Som følge af udviklingen besluttede bestyrelsen, at skolen ikke længere havde ”spejderefterskole” i sit navn. Denne udvikling betød dog også, at skolen havde lidt svært ved at finde sin niche og rekruttere fuldt elevhold på 72 elever, men skolen var dog i fortsat drift og udvikling.

Mange lokaliteter blev afsøgt, men da flere fra gruppen havde besigtiget en gammel institution i Brejning (De Kellerske Anstalter) blev det hurtigt klart, at det var stedet for den nye skole. I fantastisk natur- tæt på fjord og med en kæmpemark, med 100-årige bygninger, der var smukke omend ikke vedligeholdt, men med mange værelser og udsyn.

Bygningerne blev købt med hjælp fra DDS og med garanti fra Børkop kommune. Brejning Efterskole – Spejderefterskolen var en realitet.

Så startede det hårde arbejde med at gøre klar til den nye skole, der blev i efteråret 1996 og foråret 1997 knoklet – både på at finde det konkrete grundlag for skolens pædagogik og for at få tålelige fysiske rammer.

Mange frivillige lagde en kæmpe indsats i at få klargjort rammer, ansat personale mv. og i august 1997 kunne skolen starte med sit første elevhold på 37 elever. Disse elever og forældrene deltog i et eksperiment – som heldigvis viste sig at holde! De tre fokusområder, spejder, efterskole og prøveforberedende skole kunne forenes. Over de kommende år blev skolen konsolideret og elevtallet voksede.

Nye strømninger i samfundet omkring år 2000 første til, at skolen også på mange måder skiftede kurs. Det fag-faglige kom mere i fokus og projekter blev til projektfag af mere teoretisk art – en mere almen efterskole.

36

På lejr, 3. april 1999

I forlængelse af et forstanderskifte vægtede bestyrelsen i samarbejde med ledelsen, at der igen blev sat fokus på det særlige ved Brejning Efterskole - skolens værdier blev fastholdt og efterlevet på en ny måde. Det betød eksempelvis, at alle elever laver projekter igen, men også får en kompetencegivende projektlederuddannelse. Det betød også at elevernes evne og mod til at tage ansvar blev sat i fokus. Derudover kom friluftslivet og spejdertilknytningen mere i centrum igen.

Dette betød et vendepunkt for Brejning Efterskole – som fik lettere ved at rekruttere ”de rigtige” elever, fik stor opbakning fra gamle elever, via frasalg fik iværksat en stor renovering af de nedslidte bygninger og fik tættere samarbejde med DDS igen.

40 års jubilæumsskrift

- Valg til KOL for 2 år, antal ændres fra 16 til 12 medlemmer - Ikke nok kandidater opstillede til KOL

Her i foråret 2014 er Brejning Efterskole på mange måder en velfungerende efterskole: • Der er fuldtegnet på de 104 pladser skolen har – hvert år!

• Skolens elever får såvel den almene dannelse, friluftsliv, projektledelse, fysisk udvikling og en god boglig uddannelse.

• Der er ca. 2/3 af eleverne der er spejdere – en super fordeling, så der sikres andre synspunkter på livet end ”spejdernes” • Bygningerne renoveres løbende – men er en fortsat udfordring • Der er en aktiv elevforening, som sikrer kontakt på tværs af årgange, ”Solaris” som laver arrangementer og events er udsprunget derfra og i de sidste år er adventure-løbene ”Invictus” og ”Seditio” kommet til • Mange Brejning-elever tager ansvar i DDS, ude i grupperne, men også feks. i redaktionerne, i korpsledelsen og i uddannelserne.

Brejning Efterskole forsøger fortsat at udvikle sig for at matche det samfund, vi er en del af, og de vilkår, der er for efterskoledrift.

I foråret 2013 blev skolen udvidet med 3300 etagemeter og 13 hektar skov. De nye faciliteter skal dels rumme skolens bud på at tage socialt ansvar anno 2014 – nemlig et særligt efterskoletilbud for 12 unge med ADHD dels give helt nye perspektiver gennem en spejder- og naturhøjskole!

Når Brejning Efterskole lige nu har ”vind i sejlene” skyldes det netop, hvad Spejderbevægelsen kan: ”Samle mennesker med forskellige kompetencer om et fælles mål baseret på de grundlæggende værdier”. Skolen er i fortsat bevægelse – med hjælp fra en masse gode unge og en masse engagerede spejdere.

TAK for samarbejdet med DDS i de første 17 år af skolens liv – og på forhånd tak for det fremtidige samarbejde!

Bestyrelse og ledelse Brejning Efterskole, marts 2014

40 års jubilæumsskrift

- Spejderchefer: Helle Dydensborg (genvalg). Thomas Maarup ikke på valg.

- 28.366 medlemmer

2008 - Ny generalsekretær Mads Kolte Olsen - Spejdernes Administrationsfællesskab (SAF) - nu med fælles ejerskab af Holmen - Uddannelsesmarked - Nyt arbejdsstof alle grene - Støtte til Øst- og Centraleuropa, fælleskorpsligt projekt - Spejderhjælpen: Sydsudan, hjælp efter borgerkrigen - 26.042 medlemmer

2009 - Korpslejr Blå Sommer, Stevninghus.

- Tværkorpsligt projekt, Klimakonferencen COP 15.

Vi laver bl.a. klima-spejd på Højbro Plads - ”Scouts for Climate”, 32 spejdere fra 32 lande - Anna Bertelsen dør (91 år) (Medlem af DDP´s bestyrelse 1948, formand 1966. Med i ”Sammenslutningsudvalget”. Formand for DDS´ bestyrelse 1973-79) - Spejderchefer: Marianne Karstensen og Morten Kerrn-Jespersen (begge nyvalg) - 26.016 medlemmer

2010 - DDP´s 100 årsdag fejres med indbudte medlemmer fra det gamle korps - Spejderhjælpen starter projekt i Burma - 13. World Moot, Kenya - Uddannelsesnumre i ”Broen” - Web-side til spejderledere - Spejderkorpsene overrækker 250.000 kr. til Danmarksindsamlingen - Der satses på Adventure-Spejd, blandt andet ved

37

Spejdernes Lejr 2012 Morten Kerrn-Jespersen

En fælles lejr for Spejderne Som forord til Knud Rasmussens bog om hans store slæderejse skriver han ”Jeg vil gerne dedikere denne bog til den danske ungdom”. Et citat, der rammesætter afholdelsen af Spejdernes lejr 2012. Lejren blev en manifestation dedikeret den danske ungdom, og spejderbevægelsen opnåede ved at gå sammen for første gang at sætte spejderarbejdet anno 2012 på den nationale dagsorden som et attraktivt tilbud til udviklingen af den danske ungdom.

Man siger, at i samarbejde med andre er summen ofte mere end delene tilsammen. Man opnår mere, og kan mere. I stedet for at fem korps arrangerede fem mindre korpslejre hver for sig, havde vi blandt de fem korpschefer og ledelser besluttet at samle kræfterne om en stor fælles lejr, dedikeret til alle spejdere i Danmark. Dedikeret til den danske ungdom. 38.000 spejdere høstede frugterne af den indsats, da vi samledes i Holstebro på godt 400 hektar land, til 10 dage med fuld fokus på det udfordrende spejderarbejde. Ikke på om farven på uniformen var grøn, blå eller turkis.

En svær start Beslutningen om at lave lejren havde en svær start. Centralt i Det Danske Spejderkorps var der på daværende tidspunkt en del modstand mod det fælles projekt, og beslutningen blev først reelt konsolideret omkring årsskiftet 2009/2010.

38

En markant bekymring var eksempelvis at der ikke fandtes steder i Danmark, der egnede sig til en så stor lejr, og en anden markant bekymring var at man ikke kunne få frivillige til at bidrage til lejren. Begge bekymringer og mange andre blev gjort til skamme, da først arbejdet tog fart.

I januar 2010, kun to år før lejren skulle afholdes, sendte man udbudsmateriale ud til de danske kommuner, for at finde den rigtige samarbejdskommune til projektet. Her oplevede vi for første gang, hvilken energi og hvilke ressourcer et fælles projekt kunne skabe. Opmærksomheden fra landets kommuner var stor. Større end vi havde set før. Mange kommuner ville være spejdernes foretrukne by, og Holstebro bød ind med ambitioner, fuldtidsansatte medarbejdere, ressourcer og infrastruktur i et attraktivt tilbud.

I Det Danske Spejderkorps ændrede stemningen sig også markant, og fra alle fronter centralt og decentralt, begyndte DDS’s grupper og medlemmer nu at identificere sig med den kommende lejr, og tage ejerskab for planlægningen af lejren. Da lejren blev gennemført deltog vi således med stort set samme antal medlemmer, som den seneste korpslejr på Stevninghus, og i planlægningen af lejren bidrog DDS’erne markant i alle dele af lejrorganisationen.

Lejrens succes Historisk var måden at organisere sig på i en lejrorganisation forskellige, hvis man eksempelvis ser på DDS og KFUM-spejdernes historiske

40 års jubilæumsskrift

to Summits - 26.468 medlemmer

tilgange til lejrorganisering. Man skulle derfor med en ny fælles lejr, også genopfinde en fælles tilgang til organiseringen af lejren. Internt i lejrorganisationen var lærepengene helt sikkert hårde flere steder, og det blev til både sved, tårer og søvnløse nætter. Men lejrorganisationen lykkedes med fælles hjælp, og at opleve værdien af lejrorganisationens arbejde, og af samarbejdet korpsene i mellem var helt uden sidestykke. Spejderne i Danmark fik etableret partnerskaber med erhvervsliv, fonde og offentlige interessenter som aldrig var set lignende.

Civilsamfundet i Holstebro, Struer og Thorsminde engagerede sig dybt i lejren. Antallet af deltagere var over alle forventninger. Økonomien i lejren viste sig både stor og positiv, hvilket betød flere og mere intense oplevelser for spejderne. Opmærksomheden fra folketingets politikere og landets borgmestre var markant, til gavn for grupperne og spejderbevægelsens lokale og nationale vilkår. Mediedækningen vi fik nationalt slog alle rekorder, men vigtigst af alt: Spejderne og grupperne var i deres evalueringer af lejren meget, meget begejstrede.

Begejstrede for planlægningen, aktiviteterne og oplevelserne.

Den næste lejr På alle parametre viste Spejdernes Lejr at summen er større end delene tilsammen, og at ligesom i livets andre forhold kommer man længst i partnerskaber med ligesindede. Derfor har erfaringerne også betydet at vi ser frem til at fremtidige nationale lejre bliver arrangeret af Spejderne i Danmark. Så vi ikke dedikerer vores nationale lejre til medlemmer af den ene eller anden forening. Men dedikerer vores fælles lejre til dem vi er der for: Spejderne. Den danske ungdom. Det er dem vi skal udfordre og udvikle, og det er dem, vi skal give de bedste rammer for denne udvikling.

40 års jubilæumsskrift

2011 - Hjælpeprojekt i Hviderusland sammen med De grønne pigespejdere - ”Friluftsekspressen”, Invitation til børn og unge - Nye seniorkurser ”SPARK” - ”Refleks Senior Samling” - Spejderne deltager i ”Naturens dag” - Adventure Spejd Liga oprettes - ”Euro Sea 11” - DDS vært ved Sø-konference på Holmen - Jamboree i Sverige, 40.061 deltagere fra 166 lande - Spejder Sport har 4.9 mio i overskud - Spejderchefer: Marianne Karstensen og Morten Kerrn-Jespersen (begge genvalg) - 26.190 medlemmer

2012 - ”Spejdernes Lejr”. Fælleskorpslig arrangeret lejr med 37.334 deltagere incl. ca. 4.000 fra udlandet - Gruppegejst afholdes - Adventure Spejd, grupper tilmeldt 11 løb - ”Woop – Naturen kalder”, landsdækkende kampagne - Woop App til iPhone og Android telefoner - Aktivitetsbase DDS Program etableres - Sidste nummer af ”Broen” - Nyt voksenblad ”Wide” - Spejder Sport har nu 15 forretninger - Søspejderne fylder 100 år - 26.711 medlemmer

2013 - Spejderchefer: Annesofie Bjerre og David Hansen (begge nyvalg) - 14. World Moot, Canada - 27.160 medlemmer

39

Jubilæumsskrift i anledning af 40 års jubilæet for sammenlægningen af Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps i 1973