TEKST PER ENGELUND FOTO GETTY & SHUTTERSTOCK
BLOD
SVED
FEBRUAR â 2020
S Sved er vÊske, der primÊrt bestÄr af vand, som bliver udskilt af kirtler i huden. I mennesker bliver sved primÊrt brugt til temperaturstyring. Mennesker er et af de dyr med flest svedkirtler, 80-600 pr. cm2, hvilket gÞr os i stand til at svede op til 14 liter vÊske om dagen, med et maksimum pÄ mellem 2-4 liter, under hÄrd fysisk aktivitet. Kigger vi vÊk fra os mennesker, har vi hesten, der ligesom os, har svedkirtler pÄ hele kroppen, mens vi i den anden ende af skalaen, har dyr som hunde og katte, der har fÄ svedkirtler, og primÊrt sveder pÄ trÊdepuderne og lÞberne. De kommer i stedet af med deres overskudsvarmen gennem deres vejrtrÊkning.
11
S Du kender blod fra, nÄr du har skÄret dig eller er faldet. SÄ er det nemlig det rÞde stads, der kommer ud af dig. Men hvad kan blod egentlig? Jo, nu skal du hÞre. Blod er faktisk ret smart pÄ mange mÄder. En af de vigtigste ting ved blodet er, at det transporterer nÊringstoffer og ilt rundt i kroppen, sÄ vores muskler og organer fungerer. Et voksent gennemsnitsmenneske indeholder omkring 4-5 liter blod. Blodet cirkulerer rundt i kroppen ved hjÊlp af hjertet, der suger blod ind og trÊkker sig sammen for at pumpe det ud igen. Der findes flere forskellige slags blodÄrer, afhÊngigt af om der er ilt i blodet eller ej. For at blodet bliver iltet, skal det nemlig forbi lungerne fÞrst, hvor du suger luften ind. I blodet har du nemlig rÞde blodlegemer. Dine rÞde blodlegemer kan nemlig optage ilten og afgive det til musklerne. NÄr ilten er afgivet, kan de optage CO2 og tage det med tilbage til lungerne, som sÄ puster det ud igen. I blodet findes der ogsÄ hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer stÄr for at holde dig sund og rask ved at forsvare kroppen mod ondsindede bakterier, infektioner og virus m.m. Nogle bestemte typer hvide blodlegemer kan endda huske, hvis du har haft en bestemt sygdom fÞr og er dermed meget hurtigere til at bekÊmpe den, hvis den skulle komme tilbage.
S Hvis du har faldet og slĂ„et dig eller mĂ„ske har mistet noget, du var glad for, kan du komme til at grĂŠde. Det er helt naturligt og kan ske for selv den bedste. Man kan dog komme til at grĂŠde pĂ„ flere mĂ„der: Der er nemlig fĂžlelsesmĂŠssige tĂ„rer og reflekstĂ„rer. FĂžlelsesmĂŠssige tĂ„rer kommer frem, hvis man har stor smerte, stor glĂŠde eller er rigtig ked af det. Grunden til at man grĂŠder her, er at andre mennesker opfatter det som et tegn pĂ„, at man har brug for ekstra omsorg. ReflekstĂ„rer bliver udlĂžst af, at man fx fĂ„r noget i Ăžjet og skal have det ud. Hvis man fĂ„r noget snavs i Ăžjet, reagerer Ăžjet ved at grĂŠde, sĂ„ det kan bliver rent igen. NĂ„r vi blinker, fungerer det lidt ligesom vinduesviskerne pĂ„ en bil. Hvis ikke Ăžjet gjorde det, ville det svĂŠrt at fjerne ting fra Ăžjet og man kunne risikere ĂžjenbetĂŠndelse. Men selv nĂ„r du har det fint og ikke har fĂ„et noget i Ăžjet, producerer du stadig tĂ„rer. Normalt producerer Ăžjets tĂ„rekirtel en konstant tĂ„remĂŠngde pĂ„ 1 mikroliter (en milliontedel liter) hvert minut, og det er nogle vigtige drĂ„ber. TĂ„rerne udgĂžr den vĂŠsentligste del af hornhindefilmen, som kort fortalt bestĂ„r af tre lag: Et tyndt slimlag fra Ăžjets slimhinde nederst, dernĂŠst tĂ„revĂŠske og endelig Ăžverst et fedtlag fra kirtlerne i ĂžjenlĂ„get. Hver gang vi blinker, udskiftes hornhindefilmen, sĂ„ Ăžjet hele tiden bliver smurt og renset â lidt efter samme princip, som nĂ„r man blĂŠser sĂŠbebobler, dypper pinden i sĂŠbevandet og fĂ„r en tynd film af sĂŠbevand i ringen. Det er en smule teknisk, men pointen er, at uden tĂ„rer er der ingen hornhindefilm, ingen smĂžring og i yderste konsekvens nedsat syn.
SPEJDERSNUS
TĂ RER
