Oktober 2010
Halvtreds og på toppen
5 0+ og på toppen. Stadig masser af drømme og masser af muligheder...
Ferien, de aldrig glemmer
Modgang giver mig kampgejst
Interview med Ove Christensen, Cheftræneren fra Randers FC
nyt tag, ny bil og ny pensionsopsparing se hvordan sarah og martin fik det hele
Kontant tryghed – også i morgen Tryghed kan komme til udtryk mange måder. Når det gælder økonomisk tryghed handler det om at beskytte de værdier, man har arbej det for at opbygge, og det er derfor vigtigt at vælge en solid bank. En bank, der kan sikre dine kontante værdier, uanset om de skal brugesi dag eller om mange år. I dette nummer af Råderum har vi samlet en række historier om kunder, der hver især fortæller, hvad tryghed betyder for dem. Du kan blandt andet læse om udsigten til et otium med tilstrækkelig økonomisk frihed og om, hvilken forskel det gør at være godt forsikret, når uheldet er ude. I SPARBANK er vi klar over, at vi er til for kunderne – ikke omvendt. Vi arbejder derfor ydmygt og seriøst for at gøre os fortjente til kundernes tillid og derved bekræfte dem i deres valg af pengeinstitut.
En banks styrke En stor bank er ikke nødvendigvis stærkere eller mere solid end en mindre bank. Det blev især tydeligt under finanskrisen, hvor vi har set flere store internationale banker bukke under. En banks styrke måles ikke i balancens størrelse, men derimod i likviditet og solvens. Likviditeten fortæller, hvor stor pengekassen er, og solvensen udtrykker, hvor solid dvs. hvor kreditværdig banken er.
SPARBANKs likviditetsoverdækning er på knap 300 % svarende til 4,7 mia. kr., så vi kender den trygge følelse af at have noget på kistebunden. Samtidig ligger vi med en solvens på 17,1 % absolut lunt svinget, når vi sammenligner os med andre danske pengeinstitutter. Det giver tryghed for vores kunder og medarbejdere. Vi er store nok til at kunne håndtere enhver bankforretning og har samtidig en størrelse, der muliggør raske omstillinger og tilpasninger, hvis eksempelvis markedsforhold eller lovændringer skulle kræve det.
Fokus og hårdt arbejde
Vi arbejder i dag ud fra tre geografiske fokus områder, nemlig Midt- og Vestjylland, Københavns-området samt Østjylland med afdelinger i Århus og Randers. Uanset i hvilken filial du benytter os, vil du kunne mærke og nyde godt af, at SPARBANK lægger vægt på at være et lokalt funderet og engageret pengeinstitut. God læselyst!
Karl Tholstrup Adm. direktør
Den finansielle sektor har været ude i kraftig storm, som også har berørt SPARBANK. Dog ser vi nu også bedring på den front. Vores finansielle styrke giver os rigeligt at stå imod med og sætter os samtidig i stand til at bidrage aktivt til at understøtte den spirende positive udvikling i samfundet. Vi er derfor klar til at lave nye forretninger med både privat- og erhvervskunder, der ønsker samarbejde med en stærk og solid bank. I SPARBANK tror vi på fokus, dygtige med arbejdere og hårdt arbejde. Det har indtil videre givet os 153 år på bagen.
Råderum udgives af: SPARBANK A/S, Marketing, Adelgade 8, 7800 Skive | Ansvarshavende Redaktør: Søren Rimmen | redaktionen@sparbank.dk | Fotograf: Flemming Worm | Design og DTP: Recommended A/S | Tekst: Joan Jasper og SPARBANK | Tryk: Arco Grafisk A/S | Oplag 85.000 stk. SPARBANK modtager provision fra Totalkredit og Privatsikring. SPARBANK er et moderne og solidt pengeinstitut, der gennem mere end 150 år er vokset støt og nu er repræsenteret med 22 filialer i Danmark og ca. 350 medarbejdere.
2
indhold 4 Modgang giver mig kampgejst 36 H er finder du din lokale filial
Få indblik i Ove Christensens verden.
4
35 nyheder i dit nærområde
9 vi valgte Privatsikring Ægteparret Rikke og Søren Boudigaard Sørensen gav sidste år deres forsikringer et grundigt serviceeftersyn.
11 H vornår har du sidst tjekket dine forsikringer
34 P as på dig selv, når du skal ud at rejse 33 F ERIEN, DE ALDRIG GLEMMER 32 gode råd ved start og udvikling af virksomhed 30 F ra god idé til [nais] forretning
28 H vem vandt 10 til forskel
33
12 H alvtreds og på toppen
9
50+ og på toppen. Stadig masser af drømme og masser af muligheder...
14
Når man træder ind i REMA 1000 på Brårupvej 58, i Skive, må man knibe sig selv i armen for lige at sikre sig, at man ikke er i drømmeland...
30
16 Værdier skal leves ud i hverdagen
Se, hvem der løb med 10.000 i juni og juli.
26 T ag aktiv stilling til dit otium
14 G odt købmandskab
17 24 24 P ensions opsparing med hjerne & hjerte
22 22 V id, lune og styrke på toppen
17 N yt tag, ny bil og ny pensions opsparing Når man kommer fra Jyllands hjerte og begiversig mod nordvest – langt ud på landetog ad snørklede veje...
20 S parer du op til din pension?
3
Modgang giver mig kampgejst Interview med Ove Christensen, CheftrĂŚneren fra Randers FC
4
5
De fleste kender Ove Christensen som Randers FCs redningsmand. Cheftræneren, der i løbet af foråret vendte nederlag til sejr, fiasko til succes, nedrykning til overlevelse i SAS-ligaen. Men hvilket stof er han egentlig gjort af? Her får du et indblik i Ove Christensens verden.
Hvad lavede du, inden du blev professionel fodboldtræner? – Jeg er uddannet lærer med linjefag i dansk, idræt og historie og har både arbejdet i folkeskole og på højskole. Jeg har også arbejdet med adfærdsvanskelige børn, hvilket faktisk er en rigtig god indfaldsvinkel til fodboldspillere, for de skal jo pr. definition være adfærdsvanskelige. Sådant et stykke arbejde, synes jeg, er rigtig spændende. Vi var f.eks. nogle lærere, der på et tidspunkt lavede en heldagsskole for adfærdsvanskelige børn op til 7. klasse. Det gjaldt på den ene side om at få indhentet deres faglige efterslæb, på den anden side om at få opdyrket deres selvværd, som hang i laser. De mødte fra 8 til 16. Fra 8 til 12 kørte vi på med de boglige fag, og fra 12 til 16 gav vi dem specialundervisning i en fritidsaktivitet. Det kunne være en hvilken som helst fritidsaktivitet. Bare det var noget, som de kunne føle en lille smule glæde over. Det er utroligt, hvad glæde kan sætte gang i – og hvordan glæde ofte er forbundet med talent. Hvordan blev du fodboldtræner? – Det begyndte med bordtennissporten, som jeg var med til at professionalisere i Danmark i 1980’erne. I 1984 blev jeg selv dansk mester i bordtennis, og frem til 1989 var jeg træner for det danske bordtennislandshold. I dag er
Danmark en betydelig bordtennisnation. En mand som Michael Maze er jo stor i bord tennis i dag. Dengang var han bare en lille purk med et stort talent. Jeg valgte bord tennis, fordi jeg på det tidspunkt ikke gad det kollektive, men det ændrede sig over tid, og jeg fandt ud af, at holdfølelsen – the team spirit – er det bedste, der overhovedet findes for en idrætsudøver. Ene kan du meget, men sammen kan vi alt. Fodboldinteressen tog over i begyndelsen af 1990’erne, og jeg var bl.a. træner for Fortuna Hjørring, som blev dansk mester i kvindefodbold i 1994. Med jobbet i Viborg FF i 1995 tog min karriere for alvor fart, og derfra er det gået slag i slag. I dag har jeg flere cheftrænerjobs med i bagagen inklusive UEFAs Pro-licence trænerlicens, hvormed jeg kan træne på allerhøjeste niveau nationalt som internationalt i hele EU. På baggrund af min afsluttende skriftlige eksamensopgave i 2008 skrev jeg i øvrigt sammen med min kollega Hans Brun Larsen bogen ”Forsvarsspil med udgangspunkt i blokforsvar”. Hvad er din fornemste opgave som fodboldtræner? – Min fornemste opgave er todelt: På den ene side skal jeg formidle en fodboldfaglighed til spillerne, som er af allerhøjeste kvalitet. På den anden side skal jeg opbygge et socialt og
Vores primære mål var at få folks respekt igen, sekundært vores egen.
6
Ove Christensen
mentalt miljø, som får spillerne til at udvikle deres talent og giver dem lyst til at præstere. Det er faktisk nøjagtig den samme opgave, som enhver lærer i folkeskolen står med hver evig eneste dag. Du skal inspirere et helt fodboldhold. Hvordan bliver du selv inspireret? – Af mange og meget. F.eks. bliver jeg inspireret af svenskeren Bengt Johansson, som har spillet på det svenske håndboldlandshold (fra 1964 til 1972, red.) og trænet det svenske håndboldlandshold igennem mange år (fra 1988 til 2004, red.). Han har opnået stor succes med bl.a. 2 verdensmesterskaber, 4 europamesterskaber og 3 OL-sølvmedaljer. Bengt Johansson har bl.a. den holdning, at spillerne gerne må gå ud af alle mulige tangenter – bare de hele tiden bevarer den ene fod på holdets platform. Jeg bliver også inspireret af at læse bøger om mentaltræning og om relationelle færdigheder. Sådan noget, synes jeg, er meget spændende. Dertil kommer bøger om organisation og ledelse. For ligesom enhver ordentligt styret virksomhed har et fodboldhold et organisationsdiagram, hvor roller og ansvar er fordelt. Jeg kan godt lide at arbejde metodisk og struktureret med den slags ting. Hvordan holder du dig skarp? – Jeg stiller meget høje krav til mig selv og gør alt for altid at være på forkant med situationen. F.eks. ville jeg være ualmindelig træt af at tabe en kamp, hvis det handlede om, at jeg ikke var ordentligt forberedt. I praksis betyder det, at jeg skaffer mig al den viden om vores modstandere, som jeg overhovedet kan rage til mig. Det gør jeg bl.a. ved at se så mange kampe som overhovedet muligt. Og hvis jeg ikke selv har mulighed for at tage af sted, sender jeg spejdere ud, som så rapporterer tilbage til mig. Jeg ser det som en nødvendig analyseopgave i en evig kampforberedelse.
– Et godt fodboldhold er for mig et blandet og uhomogent hold. Jeg vil med andre ord ikke have ens typer – jeg vil have forskellige typer.
Jeg arbejder systematisk og lægger derfor altid en strategi, som skal føre til mål. Strate gien er den langsigtede plan. Taktikken, der imod, er den kortsigtede plan, dvs. vores evne til i den givne situation at anvende de midler, som vi har til rådighed, optimalt for at nå målet. Her spiller analysen af modstanderens stærke og svage sider bl.a. en stor rolle. Hvad er en god fodboldtræner? – En god fodboldtræner har faglige og pædagogiske kompetencer, sociale og følelsesmæssige kompetencer samt ledelsesmæssige og organisatoriske kompetencer. Men derudover er han fleksibel. Det betyder, at han er i stand til at tilpasse sin adfærd smidigt til situationenog/eller personen, han står overfor. Der er f.eks. forskel på spillernes træningsbehov. For nogle er man den, der stiller spørgsmål. For andre er man den, der instruerer. For andre igen er man den, der kommande rer. Nogle gange er man boss, andre gange er man kammerat, mentor eller coach. Det kommer helt an på situationen, og der er stor forskel på træning og kamp. Noget af det vigtigste i rollen som træner er at kunne at se og give hver enkelt spiller opmærksomhed. Hver eneste dag. Det betyder f.eks. i praksis, at når vi møder ind om morgenen, siger vi altid ordentligt goddag til hinanden. I forbindelse med kampe går jeg også altid rundt i bussen og giver hånd. Det er vigtigt, at spillerne har registreret, at jeg er kommet, og at de ser, at jeg har set dem. Jeg skal hele vejen rundt om min trup – især også omkring udskiftningsspillerne og reservespillerne. Spillerne lever af ros – de lever af ris – de dør af ignorering. Hvad er en god fodboldspiller? – Enhver fodboldspiller har nogle spillemæssige kompetencer og nogle personlige kompetencer. De fodboldspillere, jeg arbejder med, har alle et stort spillemæssigt talent. Hos dem
Ove Christensen
er det personligheden, der sætter grænsen for, hvor langt de når. Det fodboldfaglige er altså vigtigt for en god fodboldspiller, men personligheden er endnu vigtigere. Og uanset hvor god en fodboldspiller er, bliver han aldrig færdiguddannet. Kommer han hen til mig og siger, at han er færdiguddannet, er han muligvis uddannet, men han er under alle omstændigheder færdig i fodbold. Vi mennesker lærer hele livet. Det gør fodboldspillere også. Jeg arbejder på at udvikle tre kompetencer hos spillerne: læringskompetencer, hvor det handler om at øve sig, udvikle sig, forbedre sig – kompetitive kompetencer, hvor det handler om løvemod og dødsforagt – og livsstilskompetencer, hvor det handler om ærlighed, ydmyghed og anstændighed. Hvad er et godt fodboldhold? – Et godt fodboldhold er for mig et blandet og uhomogent hold. Jeg vil med andre ord ikke have ens typer – jeg vil have forskellige typer. For netop i kraft af forskelligheden får vi det stærkeste hold. Jeg er chef for ca. 20 spillere på kontrakt, heriblandt folk fra Danmark, Ghana, Armenien, Senegal og USA. Og danskerne kommer fra alle mulige udkantsområder i Jylland, på Fyn og Sjælland. Det ser jeg som en kæmpe force. Et godt fodboldhold er også kendetegnet ved, at ansvarsfordelingen er på plads – fuldstændig ligesom på enhver anden ordentlig arbejdsplads –, og hver spiller kender og accepterer sin rolle. Man kan jo ikke udføre en rolle, hvis man ikke forstår og accepterer den. Rollerne fordeles efter kompetencer, og der skal gerne være udfordringer i enhver rolle. Men for store udfordringer giver frygt og angst – og for små udfordringer giver kedsomhed og sløvhed. På det gode fodboldhold bliver spillerne værdsat for deres begejstring og entusiasme. De er glade og nyder at præstere. Der er intet man præsterer så godt på som glæde. Et godt fodboldhold har desuden ingen uformelle ledelsesstrukturer. Jeg accepterer og >>
7
Nogle gange er man boss, andre gange er man kammerat, mentor eller coach. Det kommer helt an på situationen, og der er stor forskel på træning og kamp.
Ove Christensen
>> tolerere f.eks. ikke, at der spillerne imellem er et hierarki, som ikke er til at styre. At de gamle spillere f.eks. tror, de er højere oppe på rangstigen end de unge. Der skal være overskud til at være noget for hinanden uanset alder og anciennitet. Teamwork og team spirit er alt. Når det er oppe at stå, kan selv en lille fyr vælte en stor kæmpe – også selvom han har alle odds imod sig. Jeg elsker i øvrigt opgaverne, der hedder ”against all odds”. Modgang giver mig kampgejst. Da du kom til Randers FC i efteråret 2009, var holdet bundprop i SAS-ligaen. Så blev du cheftræner og vendte fiasko til succes. Hvad var det, du gjorde, der reddede situationen? – Da jeg startede i Randers FC, havde holdet 2 point efter 11 kampe. Der var tale om en syg trup. Moralen var fuldstændig nedbrudt, spillerne var sårbare og led af selvmedlidenhed, og der var ingen dynamik. Spillet var dårligt, tonen var dårlig og disciplinen var dårlig. Der var ingen tillid spillerne imellem og heller ingen selvtillid hos den enkelte. Og tillid hele vejen rundt i systemet er det allervigtigste for enhver organisation. Så det var en rigtig sej omgang, men jeg havde og har en klippefast tro på, at jeg har en formel for, hvordan man vender sådan en skude. Vi startede med
at trimme truppen rent økonomisk. I praksis betød det bl.a., at vi solgte nogle meget dyre spillere og i stedet indkøbte tre billigere, men meget sultne spillere. OG SÅ begyndte vi bare at træne. Så stenhårdt, at spillerne måtte slæbe sig selv hjem på sofaen hver evig eneste eftermiddag. Vi løb solen sort i den isnende kulde i januar, februar og marts. For når man ved, at man er stærk, er man parat til kamp. Vi vidste, at vi havde kapaciteten, og vi VILLE have en god sæson. Vores primære mål var at få folks respekt igen, sekundært vores egen. De sidste kampe skulle give 10 point, og så satte vi handling bag ordene. Jeg kan nemlig ikke bruge målsætninger med nytårsfortsætter på til noget som helst. Der skal konkrete handlingsplaner til i form af nedskrevne holdprocesmål og individuelle procesmål. Vi brugte bl.a. også metoden ”den varme stol” til at afklare ansvar og forventninger. Hver spiller satte sig i stolen og fortalte de andre, hvad de kunne forvente af ham, og fik modsat at vide af de andre, hvad de forventede af ham. F.eks. kunne spilleren i den varme stol sige: ”I kan regne med, at alt, hvad der bliver smidt ind i feltet, smider jeg ud igen”. Og en spiller i kredsen kunne sige: ”Jeg forventer, at du får styr på dødboldene”. Alt blev noteret ned, og derefter bad jeg spillerne sætte sig i grupper og diskutere den enkeltes karakteristika, styrker og
udviklingsområder. Kommunikation er altafgørende på et fodboldhold, og her mener jeg både den strategisk/taktiske kommunikation, men også – og ikke mindst – den følelsesmæssige kommunikation. Hvis den ikke er der, dør holdet. De kan være famlende, rådvilde, frustrerede, skuffede, kede af det, men de skal kommunikere det, reagere. Det eneste, der ikke dur – hverken til træning eller kamp – er apati og resignation. Vis verden, hvad du føler – også når du har en dårlig dag, ikke lykkes og ikke præsterer. Hvad betyder ordet råderum for dig? – Enhver fodboldspiller bør have respekt for, at han er en del af en større sammenhæng, og han bør være ydmyg over for den fantas tiske chance, han har fået. Men derudover skal han også have et personligt råderum, som er helt hans eget, og hvor han har frihed, kan slappe af og føle sig tilpas.
VI valgte Privatsikring
9
Det betyder rigtig meget for os, at vi kan føle os trygge i hverdagen.
Rikke og Søren
Ægteparret Rikke og Søren Boudigaard Sørensen, begge 34 år, blev i fjor enige med hinanden om, at deres forsikringer, som på det tidspunkt lå hos et stort dansk forsikringsselskab, trængte til et grundigt serviceeftersyn. ”Spørgsmålet var, om vores lille familie var ordentligt sikret,” fortæller Søren, som er bedemand i Boudigaard Begravelse i Skive og i forbindelse med sit arbejde har set mange eksempler på, at lynet kan slå ned, når man mindst af alt forventer det. ”Vi har 7-9-13 aldrig været ramt af hverken mindre uheld eller større ulykker i vores familie,” uddyber Rikke. ”Men det betyder rigtig meget for os, at vi kan føle os trygge i hverdagen – at vi passer bedst muligt på hinanden og på vores børn, Andreas og Anton.” Søren og Rikke stammer begge fra Skiveegnen, og via deres familier er de ”født” ind i SPARBANK, hvor de har været kunder altid.
10
”Men det betyder ikke, at vi ikke stiller krav,” siger Søren. ”Fandt vi et bedre tilbud et andet sted, valgte vi det. Vi er lige så kritiske forbrugere som alle mulige andre mennesker.” Det var også grunden til, at to store forsikringsselskaber blev inviteret inden for i familien Boudigaard Sørensens hjem for at give tilbud på alle familiens forsikringer. ”Men de kunne ikke hamle op med tilbuddet fra SPARBANK,” fortæller Rikke. Da vi sammenlignede priser, var Privatsikring ganske vist ikke det billigste. Men vi er faktisk ret ligeglade med, om vores forsikringer koster 500 eller 1000 kroner mere om året. Det, der er afgørende for os, er, hvor godt vi er dækket ind. Og der var ingen tvivl om, at vi hos Privatsikring fik de bedste dækninger.”
”Når det er sagt,” afslutter Søren, ”trækker det bestemt heller ikke fra, at SPARBANK ligger lige om hjørnet, at vi har et rigtig godt forhold til vores bankrådgiver Pia Høgedal, og at vi nu også har fået forsikringseksperten Janni Filsø Sørensen med på sidelinjen. Vi vil have ordentlig rådgivning, og det giver de to kompetente damer os.”
Fakta om forsikring via SPARBANK SPARBANK arbejder sammen med forsikringsselskabet Privatsikring A/S om at tegne forsikringer til privatkunder. Det betyder, at du kan ordne dine bankforretninger og dine forsikringer i din lokale SPARBANK filial og med den rådgiver, du kender i forvejen – evt. med assistance fra en forsikringsrådgiver.
Hvornår har du sidst tjekket dine forsikringer? Privatkunderådgiver Pia Høgedal og forsikringsrådgiver Janni Filsø Sørensen holder jævnligt fælles forsikringsmøder med kunder fra banken. Fordelen er, at Pia har det fulde kendskab til kundens privatøkonomiske situation, og at Janni bidrager med den nyeste viden om forsikringer. I fællesskab kan de strikke en forsikringsløsning sammen, der passer til den enkelte kunde. »Ofte oplever vi, at kunden enten er underforsikret, overforsikret eller helt forkert forsikret, fordi det er alt for længe siden, at vedkommende har fået tjekket sine forsikringer,« fortæller Janni Filsø Sørensen. »Og derfor er det første, vi gør, altid at spørge ind til kundens livssituation,« uddyber Pia Høgedal. »Vi går simpelthen i gang med at afdække kundens behov og ønsker,« fortsætter hun.
Begge rådgivere anbefaler at kontakte den lokale SPARBANK filial og få et gratis og uforpligtende forsikringstjek. »Det svarer til at give sin bil et serviceeftersyn,« siger Pia Høgedal. »Hvem ville undlade det?« Og Janni Filsø Sørensen supplerer: »Der behøver ikke være noget i vejen, men det er en rigtig god fornemmelse at vide, om man er på den sikre side.«
I SPARBANK hjælper din rådgiver dig med at afdække dine forsikringsbehov, og han/hun tegner derefter de forsikringer, I er blevet enige om. Privatsikring tager sig af det forsikringstekniske og selve skadebehandlingen.
Det kan du bl.a. blive spurgt om til et forsikrings tjek i SPARBANK Bolig
(hus, lejlighed, egen bolig, lejet bolig, fritidsbolig?) Husstand
(partner, hjemmeboende børn, udeboende børn?) Transport
(cykel, knallert, bil, motorcykel?) Fritid
(rejse, båd, campingvogn, sport, ekstrem sport?) Dyr
(hest, hund, kat?)
11
Af sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen
Halvtreds og på toppen 50+ og på toppen. Stadig masser af drømme og masser af muligheder. Mere tid til dig selv end du længe har haft. Tid til at gøre det, du brænder for. Det er nu eller aldrig! Fat ungdommens briller, få syn for mulighederne. Verden venter. Måske er det tid at tage livet op til revision? Tid til med alderens styrke, overblik og luft i budgettet at kaste dig ud i nye eventyr? En ny uddannelse, et drømmehus, en lille båd eller noget helt fjerde.
Der var engang for ikke mange år siden, hvor det at blive halvtreds var det samme som at begynde nedtællingen. Sådan er det ikke mere. For selvom folk stadig ældes, er den fysiologiske alder i dag langt mindre deter minerende, end den fx var for 100, 50 eller blot 10 år siden.
En ressourcestærk gruppe med penge på bogen I dag er 14% af befolkningen over 65 år og 19% af befolkningen mellem 50 og 65 år. En tredje del af befolkningen udgør altså det, man tidligere ville kalde ”de ældre”, men som i dag (i hvert fald for de 19%’s vedkommende) nærmere må betragtes som en gruppe på toppen af tilværelsen. En gruppe, der langt fra lader sig negligere og stemme ude alene på grund af dåbsattesten. Den ældste tredjedel af befolkningen sidder i dag på hele 70% af landets formue, så de har altså masser af penge at give den gas for. Masser af penge til at forsøde tilværelsen med, opleve for og udvikle sig med. Med bedre uddannelser i ryggen, gode pensioner og et mindre nedslidende arbejdsliv i bagagen end tidligere generationers ældre har fremtidens seniorer udsigt til en pensionisttilværelse på første klasse.
Fremtidens seniorer Som pionerer i kategorien den nye “alderdom” står de med tårnhøje forventninger til livet. Jo vist, der er nogle blandt dem, som er en smule fornærmede over at blive mødt med seniorpolitik, pensionistrabat og nedtrapningsord-
12
ninger, når de nu er klar til at kaste sig over de mange muligheder for et spændende seniorliv – med eller uden arbejde. Fremtidens seniorer kan nemlig, hvis de vil, blive på arbejdsmarkedet endnu længere (og det kan der være en vis rimelighed i, når de nu netop er på toppen). På den måde kan de bidrage til fællesskabets kage. Omvendt kan man jo også godt forstå, at de fleste efter 30-40 år på arbejdsmarkedet er trætte og ønsker at forlade arbejdslivet. Et arbejdsliv, som jo ikke altid er en dans på roser. Så når muligheden for et subsidieret seniorliv byder sig, hvorfor så ikke vælge at blive herre over eget liv?
Nye muligheder, håb og drømme Det er nu, at parcelhuset kan udskiftes med et drømmehus på landet med jordbær, udsigt og nabobørn, der gider snakke. Eller måske en lille lejlighed tæt på byen, pulsen og kultur livet er at foretrække? Det er nu, du kan få læst alle de bøger, du har samlet på reolen, men aldrig er nået til. Nu du kan tage en ekstra uddannelse, få motorcykelkørekort, bygget en udestue, rejse verden rundt, åbne en iskiosk, holde de fester du aldrig fik holdt, blive kunstmaler eller lære at ro. Men måske er det også nu, du for alvor kan gøre en forskel og vise, hvad du står for? Nu du har så megen erfaring og styrke, at du har noget at give af. Det er nu, du kan tilbyde din gratis hjælp til det lokale underbemidlede museum. Nu du kan sidde ved dine syge børnebørns seng og holde dem i hånden,
mens deres forældre kæmper derude.. Nu du kan få ryddet i haven, så den bliver en fryd for egne såvel som naboernes øjne. Nu du kan påtage dig et engagement i lokalmiljøet, og det er nu du kan vise, at du som senior kan gøre en positiv forskel for andre end dig selv.
Bliver ungdomskulturen en udfordring? Det moderne seniorliv er altså fuld af muligheder arbejdsmæssigt som privat, materielt som åndeligt, personligt som i fællesskab. Men alle disse muligheder er ikke nødvendigvis givet i længden. For i en ungdomsfikseret tid, hvor ungdomsidealet ukritisk trækkes ned over strengt taget alt, kræver det kampe, mod og vid at sikre senior-generationens repræsentation og erfaring en plads på arbejdsmarkedet, i medierne og i samfundet i det hele taget. For takket være bl.a. babyboom-generationen har vi jo efterhånden vænnet os til, at de ældre er en gruppe, der skal pensioneres og helst tie stille. En faktum som ikke kan ændres fra den ene dag til den anden. Og hvem ved også, hvor længe der stadig udbetales efterløn og folkepension til folk på toppen? Hvor om alting er: Det er nu eller aldrig – 50+ og på toppen. Giv den gas – mange af jer bliver 100.
Müske er det tid at tage livet op til revision? En ny uddannelse, et drømmehus, en lille büd eller noget helt fjerde.
13
Godt købmandskab Når man træder ind i REMA 1000 på Brårupvej 58, i Skive, må man knibe sig selv i armen for lige at sikre sig, at man ikke er i drømmeland. For her er så ordentligt, så pænt og så rent, at man har svært ved at tro, at man befinder sig i en dansk discount-dagligvarebutik anno 2010.
Her er masser af forskellige varer, alle står de på snorlige rækker og i sirlig orden, og overalt er der styr på prisskiltene, så man på intet tidspunkt kommer i tvivl om, hvad en vare koster. Selv på midterhylderne, hvor enhver shopaholic med respekt for sig selv ved, at der bliver revet i og rykket rundt med tingene, hersker der en ro, en renlighed og en regel mæssighed, så man næsten kan høre fuglene fløjte og strygerne spille i baggrunden. Det er 29-årige Ronni Haaning, som er indehaver af denne butik, og ham, der går forrest med budskabet om orden og systematik. Det lærte han i Føtex, hvor han blev udlært og i de Føtex-butikker, som han sidenhen arbejdede i. Lærdommen tog han med sig til sin egen butik, da han blev selvstændig købmand som 26-årig. I dag er det i høj grad de 22 dygtige medarbejdere, som sørger for konstant at trimme alle hylder og reoler, så kunderne altid får en oplevelse af kvalitet og æstetik.
Jeg var ekstremt presset på tid og glemmer aldrig, hvordan Ole resolut rev en lørdag formiddag ud af kalenderen. Der sad vi i den tomme bank og drak kaffe og spiste rundstykker og snakkede økonomi i tre timer. Det er da fleksibilitet, så det batter.
andet vil jeg gerne hjælpe de mennesker, jeg snakker med. Det er mennesker, som alle er en del af mit netværk, og har de problemer med deres nuværende bank, synes jeg da, de skal have fornøjelsen af at prøve et gnidningsfrit banksamarbejde.
Hvad gør SPARBANK til den rigtige bank for dig?
Hvordan har folk typisk reageret, når du har anbefalet dem SPARBANK?
– Det er Oles fortjeneste. Han lyttede, da jeg fortalte om REMA 1000-konceptet. Han havde tillid til mig og forstod min vision. De andre banker, jeg talte med, var skeptiske og satte spørgsmålstegn ved alt. Ole troede på mig, og så brugte han tid og kræfter på at sætte sig ind i mit franchisekoncept. Han giver mig både med- og modspil, og han er simpelthen en dygtig rådgiver. Desuden glider alting så nemt i SPARBANK. Der er ikke alt det bøvl, man oplever i de fleste andre banker.
– De har alle sammen været åbne og positive over for min anbefaling. Og når jeg fortæller, at jeg får en rigtig god behandling i min bank, så får de også lyst til at afprøve muligheden. For ganske nylig var der igen en, som sagde til mig: ”Tak, fordi du anbefalede mig en bank, som tror på mig.”
Hvordan blev du kunde i SPARBANK?
Du har anbefalet en lang række andre mennesker at blive kunder i SPARBANK. Hvordan kan det være?
– Det var en tilfældighed og skete i forbindelse med køb af et hus, hvor jeg blev henvist til Ole Henrik Pedersen fra SPARBANK i Egeris.
– For det første har jeg selv fået og får stadig en rigtig god behandling i banken. Derfor kan jeg personligt stå inde for SPARBANK. For det
14
Meget arbejde er 90 % planlægning og 10 % udførelse. Work smarter – not harder Én gang købmand – altid købmand Der skal 10 gode oplevelser til for at opveje én dårlig
Ronni Haaning
15
Eksempler på SPARBANK værdierne Fleksibel:
Vi holder et møde her og nu, hvis det brænder på hos en kunde. Vi prøver altid at se en sag fra flere forskellige vinkler. Vi er ikke fordomsfulde regelryttere.
Kompetent:
Vi laver løsninger, der tager udgangspunkt i kundens behov, muligheder og ønsker. Vi kender vores egne styrker og begrænsninger. Vi er ikke bedrevidende smagsdommere.
Uformel:
Vi kigger vores kunder i øjnene og slapper af i deres selskab. Vi tilpasser os omgivelserne og de situationer, vi befinder os i. Vi er ikke arrogante skranke paver.
Hvad betyder ordene? Fleksibel
adj., -t, fleksible, (af lat. flexibilis, af flectere bøje), bøjelig; smidig; som let kan tilpasses. Kompetent
adj., (lat. competens, competentis, af competere), som har de kvalifikationer, forudsætninger, der kræves (for at gøre noget); kvalificeret. Uformel
adj., -t, -le, tvangfri, naturlig, afslappet, ugenert.
Kilde: www.denstoredanske.dk – Gyldendals åbne encyklopædi
16
Værdier skal leves ud i hverdagen Sådan siger 43-årige Ole Henrik Pedersen fra SPARBANK i Egeris med fynd og klem i stemmen. ”Bliver de ikke det, er de jo værdiløse,” fortsætter filialchefen.
SPARBANK er ikke blot et pengeinstitut af økonomiske værdier, men i høj grad også af menneskelige. ”Vi driver en sund og solid bankforretning, som hviler på mange forskel lige former for aktiver, hvoraf den menneske lige kapital i form af vores dygtige rådgivere er helt uvurderlig,” fortæller Ole Henrik Pedersen. I SPARBANKs filial i Egeris går snakken blandt de i alt otte medarbejdere jævnligt om bankens tre kerneværdier: fleksibel, uformel og kompetent. Værdierne er en del af bankens identitet, og ”når man ved, hvem man er, og det gør vi jo i SPARBANK, er man også klar over, hvad man står for,” siger filialchefen med et glimt i øjet.
”Vores værdier er dyrebare for os, så dem værner vi om – og det gør vi ved at leve dem så meget ud i hverdagen som overhovedet muligt. I mange virksomheder er værdier nogle tomme ord, der står nedfældet på et stykke papir. Sådan er det ikke her hos os, og sådan ønsker vi ikke, at det skal være. Derfor gør vi os mange tanker om vores tre værdier og taler meget om, hvordan vi giver udtryk for dem og lever dem ud i praksis – blandt hinanden – og over for vores kunder, ikke mindst,” afslutter Ole Henrik Pedersen.
Nyt tag, ny bil og ny pensionsopsparing se hvordan sarah og martin fik det hele >>
17
Når man kommer fra Jyllands hjerte og begiver sig mod nordvest – langt ud på landet og ad snørklede veje – kan man være heldig at havne i en vaskeægte Morten Korch-idyl anno 2010. Her står alting i blomst, her græsser fjordhestene i baghaven, og her bor Martin Bregendahl Bak og Sarah Kildegaard Larsen, 30 og 31 år.
Hvorfor har I valgt at være kunder i SPARBANK? – For 10 år siden var vi kunder i en af landetsstørste banker. På det tidspunkt forelskede vi os i et lille hus på landet, som vi gerne ville købe. Men vores daværende bank tog hverken os eller vores ønske alvorligt. Derfor undersøgte vi alternativer. I sidste ende valgte vi SPARBANK, fordi bankrådgiver Anna Simonsen tog så godt imod os. Hun var positiv, hun tog os alvorligt, og hun kunne se ressour cerne i os. Den dag i dag er Anna stadig vores bankrådgiver, og vi føler, at hun varetager vores interesser i lige så høj grad, som hun varetager bankens. Og noget af det bedste ved Anna er, at hun giver af sig selv, hver gang vi er sammen med hende, og at hun er i stand til at drømme sammen med os. Sarah og Martin
Sådan har vi sikret os Vi har begge en arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing Vi har begge en kapitalpension i SPARBANK Vi betaler begge ind til efterlønnen Sarah og Martin
18
Sarah og Martin kommer begge fra Djursland og er begge lærere uddannet på Skive Seminarium. De arbejder begge på nærlig gende skoler og har i øvrigt været kærester, siden de var henholdsvis 17 og 18 år gamle. 07.07.07 blev de gift, og derefter er datteren Sia på 2 år og sønnen Noa på 2 måneder kommet til. Den gode stemning er ikke til at tage fejl af, da parret byder indenfor til kaffe og en snak om økonomi og livskvalitet i en børnefamilie. Ægtefællerne fortæller, at de i efteråret 2009 måtte konstatere, at taget på staldbygningerne i dén grad trængte til at blive skiftet ud. ”Hestene kunne simpelthen ikke stå tørskoede længere, og det dryppede ind alle vegne. Desuden havde vi i takt med familieforøgelsen brug for en større bil, så derfor kontaktede vi vores bankrådgiver og forelagde hende sagerne,” beretter Sarah. ”Anna var som sædvanlig i udgangspunktet positiv,” uddyber Martin med et smil. ”Hun var med på, at taget skulle skiftes, så vi indgik forholdsvis hurtigt en aftale med vores lokale tømmermester Fogh fra Nørager om, at han skulle lægge et sort cementtegltag på staldbygningerne. Men da vi fortalte Anna, at vi desuden havde forelsket os i en Ford Mondeo til 300.000 kr., foreslog hun os trods alt, at vi så på en billigere bil. Vi tog hendes råd til efterretning, og det endte faktisk med, at vi fandt en god brugt Opel Astra, som var 120.000 kr. billigere og i øvrigt rigtig fin og funktionel.” Finansieringen af de nye livskvalitets-forbed rende tiltag blev klaret ved at omlægge parretskreditforeningslån hos Totalkredit fra et fastforrentet lån på 6% til et variabelt forrentet lån med renteloft på 5%. Omlægningen
medførte, at parret nu ikke alene sidder billigere i deres ejendom. De har tilmed fået nyt tag på staldlængerne og ny bil uden at skulle hente en eneste krone op af lommen. Og dertil kommer, at der som følge af låneomlægningen var endnu en sum penge til rådighed. Penge, som parret valgte at bruge på en ny pensionsopsparing. ”Det var faktisk Anna, som foreslog os at starte en privat pensionsopsparing,” bemærker Sarah. I forvejen har vi begge gode pensionsopsparinger igennem vores lærerstillinger, men da vi allerede nu ved, at vi gerne vil opretholde en forholdsvis høj levestandard, når vi bliver gamle, synes vi, at det er sund fornuft at supplere med en ekstra pension.” Martin uddyber: ”Ja, for vi vil gerne kunne rejse, når vi bliver pensionister, og vi vil gerne have råd til at kunne forkæle vores børnebørn, når den tid kommer.” I dag har Sarah og Martin hver især en kapital pension, som de betaler ind til med et fast beløb hver måned. Der er tale om en ren opsparing, da de i forvejen er dækket ind med diverse gode forsikringer igennem deres arbejdsgiverbetalte pensionsopsparinger.
Har du fået lyst til at høre mere om omlægning af lån eller at få tjekket dine pensionsmuligheder efter at have læst denne artikel? Så ring til din nærmeste SPARBANK filial og book et uforpligtende møde. Kontaktinformationerne finder du på bagsidenaf dette magasin.
Omlægningen medførte, at parret nu ikke alene sidder billigere i deres ejendom. De har tilmed fået nyt tag på staldlængerne og ny bil uden at skulle hente en eneste ekstra krone op af lommen.
19
Uddrag af Anna Simonsens spørgsmål om pension Hvilke forventninger har du til livet som pensionist? Hvilken levestandard vil du gerne have? Vil du blive boende i din nuværende bolig? Har du særlige drømme, der skal realiseres? Ønsker du at have råd til bil, båd, rejser eller andet? Hvornår ønsker du at gå på pension? Hvor mange år ønsker du pensionsudbetalinger? Hvilke af dine nuværende udgifter forsvinder? Hvor stort et rådighedsbeløb ønsker du? Har du indbetalt til efterløn?
Så meget skal du spare op af din løn for at opnå 2/3-dele af indkomsten som pensionist i en 13-årig periode (tommelfingerregel) Alder ved start af opsparingen
25 år
35 år
45 år
Procent af løn ved udbetaling fra 60 år
12%
20%
38%
10%
15%
27%
Procent af løn ved udbetaling fra 65 år
20
Offentlige pensionsordninger Folkepension:
Sparer du op til din pension? Det er spørgsmålet, som Anna Simonsen, rådgiver i SPARBANK, altid stiller sine nye kunder. ”For hvis man gerne vil opretholde en rimelig levestandard, når man bliver gammel, gælder det om at begynde at spare op, mens man er ung,” fortæller Anna Simonsen. ”Jo tidligere man går i gang, desto større frihed får man til at bestemme over sin egen pensionisttilværelse.”
Folkepensionens grundbeløb er på 65.376 kr. om året før skat. Grundbeløbet kan blive sat ned, hvis du har en større indtægt fra arbejde. Er du enlig, får du et pensionisttillæg på 67.896 kr. om året. Er du gift eller samlevende, får du et tillæg på 32.820 kr. om året (alle tal er 2010-tal).
Arbejdsmarkedets Tillægspension/ATP – Livslang Pension:
Det beløb, du får udbetalt i ATP Livslang Pension afhænger af, hvor meget du har betalt i ATP-bidrag i løbet af dit arbejdsliv.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond:
Og rigtig mange mennesker opfatter netop pensionistlivet som frihed til at gøre, hvad de har lyst til. Anna Simonsen har ofte hørt kommende pensionister udtale: ”Når jeg går på pension, vil jeg rejse jorden rundt.” Eller ”Når jeg går på pension, vil jeg bo i et lille hus på landet”. Eller ”Når jeg går på pension, vil jeg gå meget mere i teatret, til koncerter og på udstillinger”. Men denne form for frihed koster penge, og derfor er det nødvendigt aktivt at planlægge sin pensionistøkonomi. ”Folkepensionen rækker nemlig ikke langt, og hvem ved, hvordan det offentlige vil yde økonomisk støtte til folkepensionisterne om 10, 20 og 30 år,” siger Anna Simonsen eftertænksomt. Folkepensionister bliver der i øvrigt flere og flere af. Ifølge Velfærdsministeriet skønnes antallet af folkepensionister at ligge på knap 1 million i 2012, hvoraf lidt over 15% eller ca. 150.000 personer vil være 65 eller 66 år gamle.
Eksempel 1
Men hvad er så egentlig en god pensionsordning? Ifølge Anne Simonsen er det en samlet opsparings- og forsikringspakke, som tager udgangspunkt i det enkelte menneskes livssituation. ”Dog bør en god pensionsordning efter min mening altid være sat sammen som en trebenet skammel: Det ene ben er selve opsparingen til en økonomisk tryg tilværelse som pensionist, det andet ben er en økonomisk sikring ved tab af arbejdsevne eller sygdom før pensionisttilværelsen, og det tredje ben er en økonomisk sikring af familien ved død. Hvordan hvert ben så er skåret ud i detaljer afhænger af det enkelte menneskes ønsker, behov og muligheder,” afslutter Anna Simonsen.
Særlig Pensionsopsparing:
Alle lønmodtagere, selvstændige og de fleste på overførselsindkomst har betalt bidrag til Særlig Pensionsopsparing i perioden 1998-2003. Særlig Pensions opsparing (SP-ordningen) er nu lukket, og hvis du ikke allerede har fået din opsparing udbetalt, skal du selv rette henvendelse herom (til ATP). Du mister retten til Særlig Pensionsopsparing, hvis du ikke retter henvendelse inden 30. april 2015.
Eksempel 2
25-årig, som vil pensioneres som 60-årig
45-årig, som vil pensioneres som 60-årig
Lønindkomst
Lønindkomst
Pensionsopsparing (12 %)
Du har en pension i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), hvis du var lønmodtager og arbejdede i perioden 1977 til 1979. Arbejdede du fuld tid i hele perioden, var din opsparing ved udgangen af 2009 over 92.000 kr. Ved udbetaling skal der betales en afgift til staten på ca. 39%.
250.000 kr. / år 30.000 kr. / år eller 2.500 kr. / md.
Pensionsopsparing (38 %)
250.000 kr. / år 95.000 kr. / år eller ca. 7.900 kr. / md.
I begge eksempler skal indbetalingerne løbende justeres, når lønnen ændrer sig, så indbetalingerne hele tiden udgør cirka de forudsatte procenter af lønnen. Beregningerne er baseret på gældende skattelovgivning og prognoserente. Hvis beregningen viser, at du skal indbetale over 100.000 kr. årligt, skal der efter gældende skattereglerne oprettes en livrente, og du bør kontakte din rådgiver. Læs mere om livrenter på side 27.
Efterløn:
Efterløn er en frivillig ordning, der giver dig økonomisk mulighed for at trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet op til fem år, før du når folkepensionsalderen. For at få efterløn, skal man være medlem af en a-kasse, have indbetalt til ordningen i mindst 30 år og opfylde en række andre krav. Kilde: www.borger.dk
21
Bent Jensen
Vi driver bank på baggrund af en grundlæggende respekt for mennesker.
Bent Jensen
Karl Tholstrup
Hvad er solvens?
En virksomhed er solvent, når dens værdier overstiger dens gæld. En person er solvent, når han ejer mere, end han skylder væk.
Hvad er likviditet?
Likviditet fortæller om evnen til at betale enhver sit. I SPARBANK har vi en likviditetsoverdækning på over 200% svarende til 3,5 mia. kr., så vi er en meget stærk bank.
22
Martin Kudsk Rasmussen
Karl Tholstrup
Martin Kudsk Rasmussen
Vid, lune og styrke på toppen Der er langt – meget langt – fra de tørre og lidt kedelige bankmænd, man jævnligt ser udtale sig på tv til de tre herrer, som møder undertegnede denne formiddag i august. Mødestedet er SPARBANKs hovedsæde, som ligger på strøget i Skive og er et nyt, lyst og moderne kontorhus i fem etager.
Det her må være den perfekte ramme for at drive bank, tænker jeg, alt imens jeg under kyndig ledsagelse bliver ført højere og højere op i bygningen. For en sikkerheds skyld har jeg taget en ulden cardigan på – man ved jo aldrig, om der virkelig skulle være så koldt på toppen, som det undertiden påstås. Allerøverst oppe i et pragtfuldt lokale, hvorfra man kan skue ud over hele Skive by, møder jeg trekløveret, som SPARBANKs bestyrelse pr. 29. juni i år ansatte til at lede banken: 50-årige Karl Tholstrup, som er administrerende direktør – 49-årige Bent Jensen, som er bankdirektør med ansvar for filialer og kommunikation – samt 31-årige Martin Kudsk Rasmussen, som er bankdirektør med ansvar for kreditområdet. Inden interviewet har jeg været spændt – meget spændt – på, om de tre direktører mon er lige så tørre som dem på tv, eller om de måske mere minder om bankdirektøren for Korsbæk Bank, den retskafne, men dog menneskelige Hans Chr. Varnæs fra Matador. ”I SPARBANK ser vi lyst på fremtiden”, fortæller Karl Tholstrup med et stort smil på læben. Han har en baggrund som statsautoriseret revisor og kender i øvrigt banken ud og ind, eftersom han har arbejdet der siden 1999. ”Efter en hård tid med regn og blæst, kan vi nu se, at solen lige så stille begynder at skinne igen. Med andre ord er vi – ganske vist langsomt, men alligevel støt – på vej ud af finanskrisen. Dertil kommer, at SPARBANK med en solvens på 17% og en likviditetsoverdækning på knap 300% svarende til 4,7 mia. kr. er finansiel bomstærk. Det betyder, at vi gerne vil være med til at sætte mere gang i hjulene i Danmark og låne penge ud til private projekter såvel som til erhvervsrettede initiativer – under forudsætning af, at der er tale om gode og økonomisk bæredygtige tiltag, natur-
ligvis,” siger den administrerende direktør. De læsere, der har set Matador, husker måske, at bankdirektør Hans Chr. Varnæs nægtede at låne startkapital ud til den driftige forretningsmand Mads Skjern. Men i SPARBANK vil man altså gerne – i modsætning til i Korsbæk Bank – støtte foretagsomme og ambitiøse mennesker med gode projekter. Jeg kan med andre ord godt begynde at pakke mine forudindtagede antagelser sammen. Og i øvrigt er der heller ikke særlig koldt på toppen. I hvert fald ikke denne dag, hvor grin og lune bemærkninger flyver hen over bordet på kryds og tværs. Jeg må i hvert fald hurtigt konstatere, at jeg sagtens kunne have ladet den uldne cardigan blive hjemme i skabet. Martin Kudsk, som har læst på både handels højskolen og universitetet, uddyber Karl Tholstrups ord: ”Ja, og når det er sagt, er det også vigtigt at pointere, at vi ikke går ind i finansielle samarbejdsrelationer, uden at der ligger bankfaglig analyse og frem for alt også ganske almindelig sund forretningsfornuft og ansvarlighed bag. Ud fra den betragtning er et eventuelt afslag fra vores side i forhold til et muligt samarbejde kun et udtryk for en gennemtænkt beslutning og respekt for os selv og – ikke mindst – vores omverden. Her i SPARBANK fører vi en ansvarlig kreditpolitik.” ”Ja, der skal i hvert fald ikke herske nogen som helst tvivl om, at vores måde at drive bank på er tæt forbundet med en grundlæggende respekt for mennesker,” supplerer Bent Jensen, som dels er uddannet skolelærer med linjefag i fysik, kemi og idræt, dels har en MBA (Master of Business Administration, red.) i strategi og ledelse. ”Selvfølgelig driver vi en forretning, som skal give overskud, men vi vil ikke drive bank på kundernes bekostning. Derimod vil vi drive bank til kundernes fordel. Kunderne i SPARBANK har valgt os og skal vælge os, fordi vores medarbejdere er så super dygtige,
nærværende og løsningsorienterede, som de er. Her i SPARBANK opfører vi os ordentligt og anstændigt. Vi vil kunne se os selv og kunderne i øjnene med oprejst pande.” I løbet af den lille time jeg er sammen med Karl, Bent og Martin, bliver det klart for mig, at en direktion bestående af netop disse tre må være et stort plus for SPARBANK. Kombinationen af erfaring, klogskab og virkelyst er ikke til at tage fejl af. Tilsammen repræsenterer de herrer i øvrigt over 30 års erfaring fra bankverdenen, primært fra SPARBANK, så de kender butikken til bunds. Men hvad er deres plan med SPARBANK fremover? ”Vi vil øge SPARBANKs positive udvikling ved på den ene side at fastholde bankens finansielle styrke og soliditet – på den anden side ved fremadrettet at fokusere målrettet på kontrolleret vækst. Og eftersom SPARBANK bl.a. er kendetegnet ved at have en medarbejderstab, som er i besiddelse af særdeles stor erfaring, viden og knowhow, giver det rigtig god mening for os at arbejde endnu mere sammen med kunder, som har komplekse rådgivningsbehov – det kan f.eks. være inden for bolig, pension og investering – og som derfor sætter pris på kompetent og grundig rådgivning. Rådgivning, der tager udgangspunkt i den enkelte kundes ønsker, behov og muligheder – kombineret med rådgiverens bankfaglige kundskaber samt dybdegående branche- og lokalkendskab,” afslutter den administrerende direktør for SPARBANK. Joan Jasper, journalist
23
Forskellige mennesker i forskellige aldre lever i forskellige situationer og har forskellige behov. Det tager den gode pensionsÂrĂĽdgiver højde for.
24
Mogens Thygesen Clingman
Pensionsopsparing med hjerne & hjerte Mogens Thygesen Clingman er 43 år gammel. Han har en HD i regnskab fra Handelshøjskolen og arbejder som regnskabschef i Brabrand Boligforening. Privat bor han sammen med og er gift med Inge, som har tre sønner fra et tidligere forhold. Selv har han to døtre fra sit tidligere ægteskab.
Hvorfor har du valgt at spare op til pension? – For at sikre mig selv og min familie bedst muligt. For at give os muligheden for at blive ved med at have det lige så godt, som vi har nu. Det handler om at opretholde levestandarden. Vi aner ikke, hvad fremtiden bringer. Folkepensionen er helt klart ikke nok. Og hvem ved, om der i det hele taget er en folkepension, når jeg skal pensioneres? Vi lever et aktivt liv, og det vil vi gerne blive ved med, også når vi bliver gamle. Skal man leve livet her og nu og bruge rub og stub – eller skal man gemme til senere? Det er den type spørgsmål, man skal tage stilling til, før man laver en pensionsopsparing, synes jeg. Der er både hjerne og hjerte med i den her slags beslutninger. Hvilken pensionsordning har du? – Jeg har en arbejdsgiverbetalt ratepension samt en privat livrente i SPARBANK – sidstnævnte igennem Letpension. Hver måned indbetaler min arbejdsgiver til ratepensionen, og den del af beløbet, der overstiger 100.000 kr. pr. år overgår til livrenten, som jeg derudover også selv indbetaler til hver måned. Har du valgt at tilkøbe garantier til din pensionsordning? – Ja, på livrenten har jeg valgt, at min ægtefælle skal overtage udbetalingen, hvis jeg dør i udbetalingsperioden. Jeg har også sikret mig, at min opsparing tilfalder mine nærmeste pårørende, hvis jeg dør, før min udbetaling er begyndt. Dertil kommer, at jeg har lavet en
garanti, der sikrer, at udbetalingen vil ske i et vist antal år til børnene, hvis både jeg og min kone dør, efter udbetalingen er gået i gang. Hvordan bliver din livrente investeret? – Jeg har fået lavet en investeringsprofil i SPARBANK på baggrund af mit kendskab til investeringer, min finansielle situation, formålet med mine investeringer, tidshorisonten samt min risikovillighed. Der findes fire investeringsprofiler i form af A, B, C og D, hvor A repræsenterer de mindst risikovillige investeringer og D de mest risikovillige investeringer. Her ligger jeg på C. I praksis betyder det, at jeg har valgt, at 60% af mine penge på nuværende tidspunkt investeres i en højrisiko-fond, og de resterende 40% investeres i en lavrisikofond. Dertil kommer, at jeg har valgt at trappe mine investeringer i højrisiko-fonden jævnt ned frem til 10 år før udbetalingstidspunktet. Det har jeg gjort for at sikre mine penge bedre, før jeg nærmer mig pensionsalderen.
Hvad er Letpension? Letpension er et pensions selskab stiftet af over 100 penge institutter i Danmark, heriblandt SPARBANK. Med Letpension får du en Letsikring af din indtægt ved pension. Det er det, andre pensionsselskaber kalder en livrente. Den sikrer, at du får udbetalt penge, så længe du lever. Du er samtidig sikret, at du får en udbetaling af en vis størrelse, fra den dag udbetalingen beg ynder og resten af dit liv.
www.letpension.dk
Hvad er god pensionsrådgivning for dig? – God pensionsrådgivning er efter min mening karakteriseret ved omhyggelighed. At rådgiveren virkelig sætter sig ind i personens og dennes families forhold. Hvad er det for en familie, man har med at gøre? Hvordan lever de? Særligt i denne tid, som jo er kendetegnet ved mange specielle familiemæssige konstellationer. Hvor er man henne i livet? Er man gift eller skilt, og er der børn? Er det dine, mine og vores børn eller hvordan? Forskellige mennesker i forskellige aldre lever i forskellige situationer og har forskellige behov. Det tager den gode pensionsrådgiver højde for.
25
Vidste du, at… … der er rigtig mange mennesker, som tror, at deres ulykkesforsikring dækker dem i tilfælde af tab af erhvervsevne? Det gør den IKKE. Min anbefaling er at få lavet en forsikring mod tab af erhvervsevne som en del af din pensionsopsparing så hurtigt og tidligt i livet som muligt. Du skal ikke have et særlig dårligt helbred, før du ikke kan få den. Du kan tegne en forsikring mod tab af erhvervsevne på op til 80% af din indtægt. … der også er mange, som tror, at en dødsdækning på en ulykkesforsikring er det samme som en dødsdækning på en pensionsopsparing. Det er det IKKE. En dødsdækning på en ulykkesforsikring dækker kun i tilfælde af dødsfald som følge af en ulykke. En dødsdækning på en pensionsopsparing, derimod, er en økonomisk sikring af de pårørende i tilfælde af pensionsopsparerens død – uanset om dødsfaldet skyldes sygdom eller ulykke.
Birgitte Johansen
Tag aktiv stilling til dit otium
Sådan lyder hovedbudskabet fra Birgitte Johansen fra SPARBANK i Århus, når talen falder på pension og pensionsopsparing. ”Alt for mange mennesker har – for mig at se – et alt for passivt forhold til dét at sikre sig selv i alderdommen. Derfor bliver det nogle gange tilfældigheder, der ender med at afgøre, hvordan pensionistlivet rent faktisk kommer til at udforme sig. Og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt for det enkelte menneske.”
jeg godt sætte mig ind i. Men det er jo derfor, vi rådgivere er her. Vi er her for at hjælpe, og vi har en både bred og dyb viden om pension, som kan give det indblik og det overblik, der gør, at man kan træffe det rigtige valg. Og hvad det rigtige valg er for den ene, er ofte slet ikke det rigtige valg for den anden,” uddyber Birgitte Johansen.
Birgitte Johansen er eksamineret formuerådgiver og pensionsspecialist og sidder til dagligt i private banking-afdelingen, hvor hun bl.a. rådgiver privat- og erhvervskunder om pension og investeringer.
”Når man skærer ind til benet, handler dette her om den enkelte person. Om, hvordan personen ser sin fremtid – evt. sammen med en samlever eller en ægtefælle. Og om, hvordan personen kan skabe tryghed for sig selv og sine nærmeste her og nu og langt fremme i tiden,” fortæller Birgitte Johansen. ”Det er lidt af en mærkesag for mig at hjælpe vores kunder ved at fortælle dem om de pensions- og
”At sætte sig ned og forholde sig til, hvilke behov man tror, man får ude i fremtiden, kan virke uoverskueligt for den enkelte. Det kan
26
investeringsmuligheder, de har. Jeg vil gerne give dem det grundlag, der skal til for, at de kan tage aktiv stilling til deres pensionisttilværelse. Det er så vigtigt at tage stilling.” Hvis du gerne vil have en dialog om dine pensions- og investeringsmuligheder – herunder f.eks. dækninger i forhold til dødsfald og tab af erhvervsevne –, så sidder Birgitte og hendes kolleger klar til at hjælpe dig. Ring til SPARBANK på telefon 9616 1616 og aftal et uforpligtende pensionsmøde. Og det gælder, uanset om du er kunde i SPARBANK i forvejen eller ej.
Hvad er Kapitalpension
En kapitalpension er en pensionsopsparing, der udbetales som én sum på én gang. Du kan indbetale op til 46.000 kr. om året på en kapitalpension (2010). Du kan trække dine indbetalinger til kapitalpensionen fra i din indkomstskat (kun bundskat). Du skal betale 40% i afgift til staten ved udbetaling af din kapitalpension. Du kan tidligst få kapitalpensionen udbetalt, når du er efterlønsberettiget. Du kan senest få kapitalpensionen udbetalt, når du er 75 år gammel. Du kan omlægge en kapitalpension til en ratepension eller en livrente. Du skal betale 15% i skat af dit årlige pensionsafkast. Ratepension
En ratepension er en pensionsopsparing, der udbetales i månedlige rater henover mindst 10 år. Du kan indbetale op til 100.000 kr. om året på en ratepension. Du kan trække dine indbetalinger til ratepensionen fra i din indkomstskat. Du skal betale indkomstskat ved udbetaling af din ratepension. Du kan tidligst få ratepensionen udbetalt, når du er efterlønsberettiget. Du kan senest starte med at få ratepensionen udbetalt 15 år efter efterlønsalderen. Du kan omlægge en ratepension til en livrente. Du skal betale 15% i skat af dit årlige pensionsafkast. Livrente
En livrente er en pensionsopsparing, der udbetales i månedlige rater resten af livet. Du bestemmer selv, hvor meget du vil indbetale om året på en livrente, hvis bare beløbetkan indeholdes i din løn. Du kan trække dine indbetalinger til livrenten fra i din indkomstskat. Du skal betale indkomstskat ved udbetaling af din livrente. Du kan tidligst få livrenten udbetalt, når du er efterlønsberettiget. Du bestemmer selv, hvor sent i livet du ønsker at få livrenten udbetalt. Du kan ikke omlægge en livrente til hverken en kapitalpension eller en ratepension. Du skal betale 15% i skat af dit årlige pensions afkast.
27
Du har projektet – vi har pengene. Det er tid til at dele...
Skive Atletik- og Motions klub løb med 10.000 kr. En lang spurt og et tæt opløb, der endte med sejr. Sådan forløb Skive Atletik- og Motionsklubs deltagelse i SPARBANKs konkurrence”10 til Forskel”. ”Da afstemningsperioden udløb, brød jublen ud, for forud var gået et stort arbejde med at skaffe de nødvendige stemmer”, fortæller Ulla Aackmann, atletikleder i Skive Atletik- og Motionsklub og fortsætter: ”Der gik virkelig sport i det, og det passer jo perfekt til os i SAM. Mange har engageret sig og skaffet stemmer og på den måde bidraget til vores førsteplads og de 10.000 kroner”.
28
Pengene vil blive brugt i forbindelse med Skive AM's deltagelse ved Europa Cuppen for holdatletik, som afholdes i Italien til efteråret.
Stor kreativitet Der blev udvist en utrolig iver og kreativitet blandt Skive AM’s medlemmer for at skaffe stemmer. Nogle var aktive på byens skoler og uddannelsesinstitutioner, mens andre stillede op i Søndercentret og på Torvet i forbindelse med den nyligt afholdte Men’s Health Week. Under et atletikstævne i Aalborg blev der hentet stemmer fra deltagere fra de andre
klubber, ligesom en opfordring til at hjælpe Skive AM har ligget på bl.a. Århus 1900’s hjemmeside. ”Lokalt har vi også fået stor opbakning. Medarbejdere på flere virksomheder i og omkring Skive har stemt på os, og ligesom vi har oplevet støtte fra andre atletikklubber i landet, så har lokale idrætsklubber, bl.a. SIK og Skive Gymnastikforening, også bakket os op med stemmer. Det har været en rigtig positiv oplevelse med denne lokale opbakning og solidaritet”, slutter Ulla Aackmann.
I SPARBANK elsker vi at se gode idéer blive til virkelighed. Derfor giver vi hver måned 10.000 kr. til et godt projekt, der støtter lokalsamfundet. “10 til Forskel” henvender sig til foreninger, idrætsklubber, skoler, børnehaver, kulturinstitutioner, integrationsprojekter m.v. Vi opfordrer derfor alle med et godt projekt til at gribe mobiltelefon eller digitalkamera og filme og fortælle, hvorfor netop deres projekt fortjener at vinde. Der gives ikke karakter for teknisk kunnen – det er idéen, der er vigtig.
Så har du et konkret projekt, men mangler midlerne har vi måske de 10, der kan gøre forskellen. Vi glæder os til at høre fra dig! sparbank.dk/10tilforskel
Haderup Skole sejrede ved hårdt arbejde og lokal opbakning Med et lille – men aktivt – lokalsamfund i ryggen, hårdt arbejde og kreative påfund lykkedesdet Haderup Skoles 9. årgang at vinde i SPARBANKs konkurrence ”10 til Forskel”. Eleverne er i øjeblikket i gang med at skaffe penge til en fælles skitur til Østrig i 2011 og benyttede sig derfor af muligheden, da de hørte om SPARBANKs løbende konkurrence om 10.000 kr. Inden sejren og den store check var i hus, havde de imidlertid kæmpet længe og indædt med Jættebo Børnehave fra Skive. Få timer før afstemningsperiodens udløb lå de to kombattanter fuldstændig lige, og det gav sved på panden, forklarer Mogens Styhr Rasmussen, lærer på Haderup Skole og initiativtager til klassernes deltagelse. ”Det var ren forløsning og meget dejligt, at elevernes store indsats og kreativitet blev belønnet. Det havde været bittert at tabe med de mange kræfter, vi havde lagt i det. I sidste ende var det stort engagement og en god taktik, der førte til sejren og de 10.000 kroner”, fortæller Mogens Styhr Rasmussen.
Afgørende lokal opbakning Mogens Styhr Rasmussen fremhæver især den enestående opbakning fra lokalsamfundet i Haderup som en væsentlig årsag til, at det lykkedes skolen at vinde. ”Jeg tror ikke, der er nogen i Haderup, der ikke har hørt om
SPARBANKs ”10 til Forskel” initiativ, og alle lokale med mobiltelefon har sikkert også stemt på os. Vi har fået en rigtig flot opbakning fra byens borgere”, fortæller Mogens Styhr Rasmussen og tilføjer, at eleverne desuden har været aktive med at skaffe stemmer via mailkæder, facebook og opslag rundt om i byen.
29
Da jeg endelig havnede hos SPARBANK, blev jeg mødt af en ganske anden og meget mere positiv attitude. Her troede rådgiveren på mig og min idé.
30
Marianne Henriksen
Fra god idé til [nais] forretning Marianne Henriksen var blot 23 år gammel, da hun fik idéen til at starte egen virksomhed i Skive. Som uddannet frisør vidste hun fra begyndelsen, at det skulle være en frisørsalon, og at den skulle skille sig markant ud fra de 46 andre frisørsaloner i lokalområdet – og endnu vigtigere vidste hun også, hvordan det skulle ske. Hun ville lave en frisørsalon, hvor kunderne ikke blot kom forbi til en hurtig gang klip & krøl, men hvor de kom for at få en totaloplevelse af velvære og eksklusivitet, kvalitetsydelser og -produkter samt kompe tent rådgivning fra dygtige og veluddannede frisører. Den gode forretningsidé blev ført ud i livet, og i dag har hårstudiet [nais] eksisteret i 3 1/2 år. Marianne har hele vejen igennem været tro over for sit forretningskoncept, og det mærker man fra første færd, når man træder ind i salonen. Der er tale om rent velvære. Velvære for øjet i form af smukt og enkelt indrettede lokaler med afdæmpet belysning. Velvære for øret i form af rislende springvand og lavmælt tale. Velvære for kroppen i form af massagestole. Og velvære for mave og smagsløg i form af varme og kolde drikke af ypperste café standard. Dertil kommer så medarbejderne – tre fuldtids-frisører og to fuldtids-elever –, som også skaber velvære, når de plejer og servicerer samt rådgiver kunderne om de nyeste hårtrends og stylingprodukter.
Om at skaffe sig en bank ”Efter at have benyttet mig af de gratisråd givningstilbud til iværksættere fra Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, var jeg klar til at gå ud i byen og finde mig en bankforbindelse. Men det viste sig faktisk at blive en af de allerstørste udfordringer overhovedet i forbindelse
med opstarten af min egen virksomhed. Jeg var rundt ved flere banker, men blev mødt af stor skepsis – sikkert på grund af min unge alder, men også fordi de mange steder mente, at der var så rigelig med frisørsaloner i Skive,” fortæller Marianne og uddyber: ”Da jeg endelig havnede hos SPARBANK, blev jeg mødt af en ganske anden og meget mere positiv attitude. Her troede rådgiveren på mig og min idé. Og da han havde hørt mig fortælle, set min forretningsplan og mit startbudget og i øvrigt stillet kritiske spørgsmål og kigget min økonomi grundigt efter i sømmene, sagde han ja til at indlede et samarbejde. Jeg er glad for, at de tog mig seriøst i SPARBANK – og stadiggør det.”
Om vigtigheden af opbakning og netværk ”[nais] er realiseringen af min store drøm, men jeg har langt fra været alene om at få drømmen til at gå i opfyldelse. Først og fremmest har jeg fundet de bedste medarbejdere, man overhovedet kan tænke sig. De er simpelthen så fagligt og menneskeligt dygtige, og de forstår og udlever mit koncept helt ned til mindste detalje. Dernæst har jeg hele vejen igennem fået stor opbakning fra min far, som er uddannet revisor, og som hjælper mig med mine regnskaber og med sparring og rådgivning i øvrigt. Desuden er det min onkel, der med sit firma Scriptas står for al min markeds føring, heriblandt hjemmesiden www.nais.dk, hvorfra kunderne selv kan booke deres tider. Det er guld værd at have sådan et godt netværk, når man starter eller videreudvikler sin virksomhed,” slutter Marianne Henriksen, indehaver af [nais].
5 hurtige til Marianne Hvor mange timer arbejder du om ugen? ”50.”
Hvad går dit næste projekt ud på?
”Midt i november åbner jeg netbutikken www.hairproducts4you.dk med eksklusive hårpleje produkter og hårartikler.” Hvor meget ferie holder du på et år? ”Fire uger.”
Hvor ofte holder du møde med din revisor? ”Hvert kvartal.”
Hvordan får man det bedste frem i sine medarbejdere? ”Ros, anerkendelse og efteruddannelse.”
31
Inspiration til iværksættere www.startvaekst.dk
– En portal til iværksættere og virksomheder i vækst, som drives af Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med de fem regionale vækst huse. Gratis.
Bruno Jensen Erhvervs kunderådgiver
www.erhvervsbladet.dk/ ivaerksaetteri
– Erhvervsbladet er Berlingske Medias ugentlige magasin med nyheder og artikler til, for og om små og mellemstore virksomheder. Gratis. www.ivaerksaetteren.dk
– Månedligt magasin for iværksættere. Kræver abonnement.
gode råd ved start og udvikling af virksomhed Man hører af og til om folk, der får problemer med deres bank i forbindelse med etablering eller udvikling af deres virksomhed. De oplever at blive mødt af skepsis og mistro. Men det er ikke tilgangsvinklen i SPARBANK.
”Her er vi åbne,” siger erhvervskunderådgiver Bruno Jensen, ”og det gælder både over for nuværende og nye kunder.” Bruno Jensen fortæller samtidig, at han i sit arbejde møder to former for iværksættere: Enten er det en person, som sætter initiativer i gang, der fører til opstart af en ny virksomhed. Eller også er det en person, som ønsker at udvide sin allerede eksisterende virksomhed i en ny retning – f.eks. i form af udvikling af nye processer, nye produkter eller nye serviceydelser. ”På det første møde vil jeg gerne have en forretningsplan, et investeringsbudget og et likviditetsbudget i hånden. Men først og fremmest skal iværksætteren fortælle mig om den idé, det hele handler om, for jeg er nødt til at forholde mig til, om idéen er god og langtidsholdbar, og om den har forretningspotentiale. Oftest er det en styrke, hvis iværksætteren
32
har en relevant uddannelse eller et særligt kendskab til branchen, der gør, at han eller hun kender sit fag eller sit håndværk indefra,” uddyber Bruno Jensen. Den erfarne rådgiver lægger heller ikke skjul på, at rentabilitet er en forudsætning for etableringen af et samarbejde imellem bank og kunde, og han begrunder det med, at hos SPARBANK er en god forretning en forretning, hvor begge parter er tilfredse. ”Den typiske iværksætter er modig, initiativrig og risikovillig og brænder så meget for sin idé, at der fyger gnister rundt i lokalet. Men det kan ikke stå alene,” siger erhvervsrådgiveren. ”Ildsjælen skal samtidig være seriøs og realistisk og kunne forholde sig til risikoen forbundet med at være erhvervsdrivende. Den gode idé kombineret med et ressourcestærkt menneske fører som regel til et samarbejde,” afslutter Bruno Jensen.
Fra SPARBANK anbefales det, at iværksættere – i alt fald når det drejer sig om opstart af ny virksomhed – har været en tur omkring det lokale erhvervsråd og gjort brug af dets gratis kurser og rådgivningstimer hos advokat og revisor, før de møder op til det indledende møde i banken.
FERIEN, DE ALDRIG GLEMMER Selvom det fryser 10 grader udenfor, er humøret højt inde i Dora Troelsgaards bil, som har kurs mod lufthavnen i Billund. Det er den 27. december 2009, og Dora og hendes kæreste Jan er på vej til Tenerife, hvor de skal holde ferie og fejre nytåret sammen. Det skal senere vise sig at blive den mest dramatiske ferie i parrets liv.
Solskin og velbehag Dora og Jan nyder virkelig ferien de første mange dage. Solen skinner fra en lyseblå himmel, temperaturen ligger på 26-28 grader, og ferielejligheden danner den perfekte ramme for fælles hygge og afslapning. Parret lejer en bil og kører lidt rundt på øen og læser en bog ved poolen.
Bump på badeværelset Om morgenen den 4. januar står Dora op og går i bad. Pludselig hører Jan et bump ude fra badeværelset. Lyden er ikke til at tage fejl af. Dora er faldet. Jan flår døren til badeværelset op og ser Dora halvt siddende på gulvet. Dora fortæller, at hendes hoved gør ondt, som skulle det sprænges. Resten af dagen insisterer Dora på, at der er tale om migræne, og hun nægter igen og igen at blive tilset af en læge.
Blodprop i hjernen Næste morgen kan Dora ikke bevæge sin venstre side, og Jan skynder sig ned i receptionen og ringer efter hjælp. Da vagtlægen har undersøgt Dora, er han ikke i tvivl om, at hun har fået en blodprop, og hun bliver derfor kørt med ambulance til det nærmeste privathospital. Her bliver Dora MR-scannet, får drop og blodfortyndende medicin, og diagnosen er en blodprop i hjernen. Derpå følger 10 dage, hvor Dora er indlagt på hospitalet, indtil hun er så stabil, at hun kan flyves hjem til Danmark med et sygetrans>>
33
Jeg ville aldrig selv have haft råd til at betale de hundrede tusindvis af kroner, som hospitalsopholdet, behandlingen og hjemtransporten kostede. Dora Troelsgaard 33
>> portfly. I det tidsrum er Jan hendes sygehjælper samt koordinationsleddet til såvel den bekymrede familie derhjemme som til SOS International, der håndterede Doras rejse forsikring fra Privatsikring.
Lys forude - Jeg har været meget igennem de seneste tre måneder. Fra at have været helt rask til at være dødssyg og til at blive genoptrænet igen. Jeg var jo lam i hele venstre side af kroppen og skulle til at lære alting på ny: at gå, at stå, at
tage tøj på og så videre. I dag er jeg nået rigtig langt, selvom jeg halter en lille smule på mit venstre ben, og min venstre hånd stadig ikke virker, som den skal. Hun er sikker på, at den fortsatte fysiske træning nok skal hjælpe, og hun har også en plan om at vende gradvist tilbage til arbejdsmarkedet. Sygdommen har dog også givet stof til eftertanke.
Derfor er det bare så ufatteligt vigtigt at have en rejseforsikring, der dækker dig selv og dine nærmeste i alle ender og kanter, uanset hvor på jordkloden man tager på ferie. Sådan en havde jeg heldigvis tegnet hos Privatsikring igennem SPARBANK,« afslutter Dora Troelsgaard. »Jeg ville aldrig selv have haft råd til at betale de hundrede tusindvis af kroner, som hospitalsopholdet, behandlingen og hjemtransporten kostede.”
“Jeg nu har oplevet, at det ikke altid er naboen, ulykken rammer. Før du ved af det, kan det være dig selv, der går ned med flaget.
Sådan er Dora Troelsgaard forsikret Dora Troelsgaard har Familiens Basis forsikring fra Privatsikring igennem SPARBANK. Udover indboforsikring, ansvarsforsikring, retshjælpsforsikring og cykeldækning rummer forsikringen en verdensrejsedækning, som bl.a. dækker: • Sygdom og hjemtransport • Sygeledsagelse • Erstatningsrejse • Evakuering • Udvidet terrordækning • Akut krisehjælp • Overfald • Bagagedækning Se de samlede forsikringsbetingelser på www.privatsikring.dk under kundeservice / forsikringsbetingelser / Familiens Basisforsikring eller kontakt ganske enkelt din nærmeste SPARBANK filial.
Pas på dig selv, når du skal ud at rejse “I denne globaliserede verden, hvor vi rejser mere og mere, er det vigtigt, at vi har styr på, om vi er ordentligt forsikrede i forbindelse med den øgede rejseaktivitet”, fortæller Susanne Bedsted Filtenborg fra SPARBANK og uddyber ”Mange er for eksempel ikke opmærksomme på, at de ikke er forsikrede, hvis de har booket fly og hotel separat. Hvis flyselskabeti det tilfælde går konkurs, må man selv punge ud for hjemrejsen. Privatsikring er blandt de eneste på markedet, der dækker den slags via verdensrejsedæk ningen.”
Susanne Bedsted Filtenborg, som er privatkunderådgiver med 25 års erfaring, fortsætter: “De færreste tænker over, at den offentlige rejsesygesikring blev ændret i januar 2008. Det betyder blandt andet, at danskere, der rejser uden for Norden, ikke længere er sikret hjemtransport i forbindelse med sygdom. Og selv når man rejser i et nordisk land, er hjemrejsedækningen stærkt begrænset.” “I Norden og EU er lægebehandling gratis, men i resten af verden dækker den offentlige rejsesygesikring ikke. Det gælder også Tyrkiet,
Kroatien, Egypten, Israel, Tunesien og Libanon, som tidligere var omfattet af rejsesygeforsikringen,” siger Susanne Bedsted Filtenborg. Privatkunderådgiveren vil gerne give et godt råd til alle, der står for at skulle rejse: “Det kan blive skæbnesvangert, hvis man ikke er ordentligt forsikret, før man rejser ud. Derfor vil jeg råde alle til at benytte rejseforsikringsmåleren på www.forsikringogpension.dk*. Her kan man få overblik over, hvilket behov man har for rejseforsikring til en given destination.”
* Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers erhvervsorganisation.
34
Ny områdedirektør i Århus Pr. 1. september er det Preben Balle, 46 år, der sidder i område direktørstolen i Århus. Hans arbejdsområde dækker fem SPARBANK filialer – fire i Århus og en i Randers. Og selvom stolen står på 1. sal i Ryesgade, vil man ofte kunne møde ham ude i filialerne i Hørning, Højbjerg, Brabrand og Randers. ”En af mine vigtigste opgaver bliver at lære de 60 medarbejdere, som arbejder i Århus- og Randers-området, at kende. Her sidder nemlig en lang række spændende og højt speciali serede mennesker med stærke spidskompe tencer inden for privat-, erhvervs- og investe ringsrådgivning,” forklarer den nyudnævnte områdedirektør, som dels har mange års erfaring fra den finansielle sektor, dels nogle år som ejer af en kvalitets- og miljøcertifice ringsvirksomhed med i bagagen.
”Det går jo rigtig godt for SPARBANK i Århusog Randers-området. Men der er altid rum til forbedring, og hvorfor skulle vi ikke blive endnu bedre til det, vi allerede gør godt?,” siger Preben Balle med et glimt i øjet. ”At drive bank handler om at få bankhåndværket til at gå op i en højere enhed med det menneskelige nærvær. Man bliver jo mig bekendt ikke kunde i en bank, fordi man er blevet forelsket i bankens pengeautomat. Man bliver kunde i en bank, fordi man føler sig genkendt og godkendt af bankens medarbejdere. Det handler om menneskelige relationer og menneskeligt nærvær.”
Hvad går du ind for som leder? Frihed under ansvar, aktiv lytning og dialog, coaching og feedback, evaluerings kultur, åbenhed, den lærende organisation, kundeservice og kundepleje.
Preben Balle
Ny filialdirektør i Randers 47-årige Jens Ole Damgaard er blevet ansat som filialdirektør i SPARBANK i Kirkegade i Randers pr. 1. august. Jens Ole Damgaard kommer til SPARBANK med en rygsæk fyldt med spændende erfaringer. Han har bl.a. siddet i flere bank direktørstillinger her i landet, i fem år har han arbejdet som Senior Manager inden for Private Banking i Spanien, og så har han i øvrigt været omkring det private erhvervsliv som økonomidirektør.
Inspireret af idrætten går Jens Ole Damgaard meget op i teamwork og team spirit. ”SPARBANK i Randers udgør et stærkt mandskab med ni knivskarpe medarbejdere. Det er det helt rigtige og rutinerede hold, som jeg er blevet anfører for. Og vi er klar til at erobre verden og score en masse mål sammen,” fortæller Jens Ole Damgaard med et stort grin.
”Jeg er mere generalist end specialist, mere købmand end bogholder, mere networker end papirnusser,” fortæller den nyudnævnte filialdirektør, som går meget op i fodbold, golf og håndbold. Sidstnævnte har han i øvrigt selv spillet på eliteplan i sine yngre dage.
”Samtidig har vi en rigtig god og central beliggenhed her i Randers. Så den store lokale forankring kombineret med tunge rådgivningskompetencer over for både privat- og erhvervssegmentet gør, at vi står stærkt. Vi har det bedst tænkelige udgangspunkt.
Kom og oplev den gode stemning i SPARBANK Randers Den gode stemninger funda mentet for alt. Som kunde vil du møde en kombination af dygtighed, smidighed og afslappethed her hos os. Kom ind og hils på mig og mit gode team i Kirkegade 2.
Jens Ole Damgaard 35