Forord
De nedenfor bragte sepiafarvede fotografier hidrører fra et fotoalbum, der har tilhørt en af Sorø Skole og Opdragelsesanstalts rektorer, nemlig Henrik Raaschou-Nielsen, der var leder af institutionen fra 1911 til 1941 – i lidt over 30 år.
På ydersiden af albummets forperm har Henrik Raaschou-Nielsen skrevet: ”Billeder fra Sorö Skole og Opdragelsesanstalt Mai 1917.” Hvilket indicerer at billederne hidrører fra skoleåret 1916/17.
Da i det mindste et af billederne er taget efter sommerferien 1917 i skoleåret 1917/18 har jeg valgt at udelade det lille ”Mai” i titlen på nærværende udgivelse, og i stedet nøjedes med årstallet ”1917” – og så i øvrigt ladet det stå åbent om dette eller hint billede hidrører fra det ene eller det andet skoleår, med mindre det kan lade sig gøre at dokumentere helt præcist fra hvilket skoleår det stammer.
Ingen af billederne i albummet er forsynet med nogen som helst form for tekst, så samtlige oplysninger i såvel billedteksterne som i kommentarerne til de enkelte billeder har måttet hentes fra andre kilder såsom skoleårsskrifter og studenterog lærerbilleder med navne påført.
Skolens lærere er normalt anført med stilling, fødsels- og dødsår, relevant ho–veduddannelse, ansættelsesperiode og antal ugentlige konfrontationstimer i de pågældende skoleår.
Efter de 27 sepiafarvede fotografier og kommentarerne hertil følger 4 samtidige studenterbilleder, der kan bruges til at finde frem til navnene på nogle af eleverne i Raaschou-Nielsens album, samt en oversigt over fag- og timefordelingen i Skolens forskellige klasser i skoleårene 1916/17 og 1917/18.
I såvel skoleåret 1916/17 som 1917/18 undervistes der i 18 klasser på Skolen, fordelt på 3 gymnasieårgange, hver bestående af en klassisk afdeling, en nysproglig afdeling og en matematisk afdeling, ialt 9 klasser (3Gk, 3Gn, 3Gm, 2Gk, 2Gn, 2Gm, 1Gk, 1Gn og 1Gm), en realklasse (R), samt 4 mellemskoleårgange, hver bestående af en a- og en b-klasse, ialt 8 klasser (4Ma, 4Mb, 3Ma, 3Mb, 2Ma, 2Mb, 1Ma og 1Mb).
tegnelokalet i den sydlige ende af første sal i Hovedbygningens vestfløj.
Billede 1 (se foregående opslag)
Dette billede er taget i det daværende tegnelokale i den sydlige ende af første sal i Hovedbygningens Vestfløj.
Lokalet var oprindeligt en integreret del af skolens bibliotek, men blev efter bi–bliotekets overflytning til egen bygning i 1861 omdannet til 2 undervisningslokaler (som i stueetagen nedenunder), en gang (som i etagen nedenunder) og et langt smalt sydvendt lokale med 2 vinduer mod syd, 1 mod øst og 1 mod vest.
Det er det smalle sydvendte lokale, der blev anvendt som tegnelokale.
Tegnelæreren, der ses stående bagest til venstre i billedet, er maleren Siegfred Neuhaus (1879-1955), der var elev fra Kunstakademiet i København og Kristian Zahrtmanns Skole. Han var tilknyttet skolen fra 1915 til 1949.
Tegnelærer Neuhaus havde tegneundervisning for samtlige elever fra realklassen og ned til 1. mellemskoleklasse. I begge skoleårene 1916/17 og 1917/18 havde Siegfred Neuhuas 14 ugentlige konfrontationstimer.
I sine i 1950 privat udgivne ”Optegnelser om mit levnedsløb” skriver han om det gamle tegnelokale i forbindelse med sin omtale af den nye tegnesal, der i 1921/22 var blevet indrettet i Avlsgården: ” … Denne nye tegnesal erstattede på en behagelig måde det gamle undervisningslokale i hovedbygningen, som var så smalt, at man ikke uden at vælte eleverne kunne komme ned til den anden ende af det.”
Lokalet på Hovedbygningen blev efterfølgende anvendt først som undervisningslokale, siden – mange år efter – som lærerarbejdsværelse.
Det vestvendte vindue (som ikke er med på billedet) var i en årrække blændet, men fremstår nu som normalt vindue.
Eleverne på billedet går efter deres aldersmæssige fremtoning at dømme vel i en af de to mellemste mellemskoleklasser, altså enten 2Ma, 2Mb, 3Ma eller 3Mb.
Billede 2 (se efterfølgende opslag)
Dette foto er taget i Sløjdsalen på Store Plads i den nordlige tilbygning (opr. stald) til det gamle Ridehus.
I midten til højre står sløjdlærer Søren Thomsen (1886-?), der i 1910 var blevet antaget som gymnastikassistent, men fra skoleåret 1912/13 tillige underviste i skrivning og sløjd.
Han var uddannet seminarist, og havde desuden taget diverse kurser i gymnastik og sløjdlære. Han var tilknyttet skolen fra 1910 til 1956, men fungerede også efterfølgende en sjælden gang som frygtet vikar.
I skoleårene 1916/17 og 1917/18 underviste sløjdlærer Thomsen i alle sine tre fag: sløjd, skrivning og gymnastik. I begge skoleårene havde Thomsen 30 ugentlige konfrontationstimer.
Der var undervisning i sløjd på alle fire mellemskoletrin.
Efter elevernes aldersmæssige fremtoning at dømme vil jeg tro at det er en af 3. mellemskoleklasserne, der har undervisning på billedet, altså enten 3Ma eller 3Mb i enten skoleåret 1916/17 eller 1917/18.
Bagest til højre ses rektor Henrik Raaschou-Nielsen, der her som på flere af de efterfølgende billeder, fulgte med på fotografens rundgang på skolen.
Billede 2 Sløjdundervisning med sløjdlærer Søren Thomsen i Sløjdsalen
Billede 3 (se foregående opslag)
Underviseren på billedet er overlærer Julius Michelsen (1873-1948), der var cand. mag. i matematik, kemi, fysik og astronomi. Han var tilknyttet skolen fra 1901 til 1927.
I skoleårene 1916/17 og 1917/18 underviste overlærer Michelsen udelukkende i matematik. I skoleåret 1916/17 havde han 32 ugentlige konfrontationstimer mod 30 i skoleåret 1917/18.
Eleverne går efter deres aldersmæssige fremtoning at dømme vel i 3. eller 4. mellemskoleklasse. I skoleåret 1916/17 havde Michelsen 4Ma, 4Mb og 3Mb og i skoleåret 1917/18 4Mb og 3Mb i matematik.
Billede 4 (se efterfølgende opslag)
Underviseren på billedet er adjunkt Magnus Jul-Mortensen (1885-1962), der var cand.theol. og havde studeret engelsk i London. Han var tilknyttet skolen fra 1912 til 1953.
I skoleårene 1916/17 og 1917/18 underviste han i religion, latin og engelsk. I skoleåret 1916/17 havde han 31 ugentlige konfrontationstimer mod 35 i skoleåret 1917/18.
Ud fra en sammenligning af drengene på billede 4 og studenterne på studenterbilledet fra 1920 er det muligt at genkende drengen nederst til venstre, der må være Christian Matras, der startede på skolen i 1917 (sidenhen professor i færøsk og færøsk digter) og drengen nederst til højre, der må være Herluf Raaschou-Nielsen (rektors søn). Heraf følger så også at den pågældende klasse er den sammenbragte klasse 1Gkn, der havde fællestime i religion i skoleåret 1917/18.
Billede 4 Religionstime for 1Gkn i skoleåret 1917/18 med adjunkt
Billede 5 Naturhistorietime for 1Gm i skoleåret 1916/17
Billede 5 (se foregående opslag)
Underviseren på billedet er adjunkt Kristen Simonsen (1874-1934), der var cand. mag. i naturhistorie, geografi, fysik og kemi og var tilknyttet skolen fra 1907 til 1933.
I skoleårene 1916/17 og 1917/18 underviste han i naturhistorie, geografi, naturlære og kemi.
På billedet er det tydeligvis naturhistorie han underviser i – jf. planten han holder i højre hånd og planterne på bordet. I skoleåret 1916/17 havde Simonsen 29 ugentlige konfrontationstimer mod 31 i skoleåret 1917/18.
Ud fra elevernes aldersmæssige fremtoning at dømme er der vel tale om 1G’ere eller til nød 2G’ere, og det vil i så fald sige enten 1Gm eller 2Gm i skoleåret 1916/17 eller 1Gm eller 2Gm i skoleåret 1917/18.
Der er 13 mandlige elever til stede på billedet.
I 1Gm gik der fra 1. januar 1917 og indtil udgangen af maj måned samme år 13 mandlige elever . I 2Gm gik der i hele skoleåret 1916/17 13 elever, men en af dem var en kvindelig elev. I 1Gm gik der i skoleåret 1917/18 indtil årsskiftet 16 mandlige elever. I 2Gm gik der i skoleåret 1917/18 12 mandlige elever indtil 30. marts 1918, hvor tallet reduceredes til 11.
Det kan følgelig hverken være 2Gm i skoleåret 1916/17 eller 2Gm i skoleåret 1917/18, der er med på billedet.
Hvis der var tre fraværende i skoleåret 1917/18 i 1Gm den dag billedet blev taget kunne det selvfølgelig være den klasse, der er med på billedet.
Men det er ikke tilfældet.
Det viser sig nemlig at en del af eleverne på billedet genfindes på billede nr. 6, der er fra en fællestime for 1Gkm i skoleåret 1916/17.
På billede nr. 6 er 21 elever fotograferet, nemlig 8 klassikere og 13 matematikere.
Og det er et billede af 1Gkm, for hvis det have været de samme klasser rykket op i 2G i skoleåret 1917/18 ville der kun have været 19 elever at fotografere, nemlig
7 klassikere og 12 matematikere.
Da der er personsammenfald mellem eleverne på billede 5 og billede 6 og den samme klasse åbenbart er blevet fotograferet to gange, og antallet af matematikere er det samme på begge billeder, nemlig 13, hvad det kun var i skoleåret 1916/17 i perioden fra 1. januar 1917 til 31. maj 1917, kan det ikke forholde sig anderledes end det er den samme klasse, nemlig 1Gm, der er blevet fotograferet 2 gange – dels som selvstændig klasse (billede 5), dels som del af en fællesklasse (billede 6), på et eller andet tidspunkt i det bemeldte tidsrum i anden halvdel af skoleåret 1916/17.
Billede 6 (se foregående opslag)
Underviseren på billedet er adjunkt Hubert Rosen (1876-1951), der var gammel elev fra Skolen (S1894) og cand.theol. Han var tilknyttet skolen fra 1903 til 1941.
Han underviste i fagene dansk, tysk, historie og geografi i skoleårene 1916/17 og 1917/18. I begge skoleårene 1916/17 og 1917/18 havde han 32 ugentlige konfrontationstimer.
Blandt eleverne på billedet er det muligt – ud fra en sammenligning med studenterbilledet fra 1919 – at genkende Anne Margrethe Stubbe Teglbjerg. Det er nu ikke så svært – dels er ligheden mellem den kvindelige elev på klassebilledet og den kvindelige student på studenterbilledet umiskendelig, dels er hun den eneste kvindelige elev på årgangen.
Anne Margrethe Stubbe Teglbjerg, der fulgte den klassisk-sproglige retning, havde Hubert Rosen som historielærer i såvel skoleåret 1916/17 (hvor hun gik i 1Gk) som skoleåret 1917/18 (hvor hun gik i 2Gk). Den klassisk-sproglige klasse havde historie sammen med matematikerne – derfor er der så mange elever. En af eleverne på billedet er i civilt tøj (matrostøj) og er derfor ny elev (første år på skolen var uden uniformstvang og man havde derfor muligheden for at gå sit gamle civile tøj op inden man trak i uniform, men kunne naturligvis også vælge den dyrere løsning at gå i uniform straks og derved undgå at skille sig ud som ny elev på Skolen). Da der ikke kom nye elever ind i hverken 2Gk eller 2Gm i skoleåret 1917/18, må skoleåret billedet er optaget i så nødvendigvis være 1916/17.
Elevantallet – 21 – på billedet kan også bruges til at afgøre hvilken klasse der er afbilledet. 1Gkm havde i perioden 1. januar 1917 til 31. januar 1917 netop 21 elever. Fra begyndelsen af det næste skoleår 1917/18 ændrede elevantallet sig, idet 1 elev, der skulle have været i 2Gk måtte gå 1Gk om, og klassikerne nu kun var 7; 2 elever, der skulle have været i 2Gm måtte gå 1Gm om, hvilket gik lige op med at 2 elever, der skulle have været i 3Gm måtte gå 2Gm om; 1 elev blev udmeldt af 1Gm pr. 31. maj 1917, og matematikerne nu kun var 12. 2Gkm bestod i skoleåret 1917/18 følgelig kun af 19 elever, i det mindste indtil 30. marts 1918, hvor en elev blev udmeldt af 2Gm og elevantallet ved udgangen af skoleåret 1917/18 var reduceret til 18. Også ud fra elevantallet på billede 6 er det således muligt at slutte sig til at den store klasse på 21 elever er 1Gkm i den del af skoleåret 1916/17, der lå imellem 1. januar 1917 og 31. maj 1917.
Se også under Billede 5, som en del af fællesklassen 1Gkm i skoleåret 1916/17 er afbilledet på.
Billede 7 Tysktime for 1Gn i skoleåret 1916/17 med adjunkt Axel
Billede 7 (se foregående opslag)
Underviseren på billedet er adjunkt Axel Jürgensen West (1880-1943), der var student fra Skolen (S1898) og cand.mag. i historie, tysk og fransk; han var tilknyttet Skolen i to omgange, nemlig som lærer fra 1914 til 1918 og som rektor fra 1941 til 1943. Han er den eneste person nogensinde, der har været såvel elev, lærer som rektor på Skolen.
I skoleårene 1916/17 og 1917/18 underviste han i fagene dansk, tysk og historie. I skoleåret 1916/17 havde han 29 ugentlige konfrontationstimer mod 27 i skoleåret 1917/18.
Timen er tydeligvis en tysktime, jf. kridtteksten på tavlen ”is[t] der älteste … der ganzen …” Blandt eleverne er det muligt at genkende eleven på anden pultrække bagfra yderst til højre, nemlig den senere berømte forfatter til romanen ”Barbara” Jørgen Frantz-Jacobsen, der også ses på studenterbilledet fra 1919 som nr. 4 fra venstre i øverste række.
Hvis skoleåret er 1916/17 er klassen 1Gn, hvis skoleåret er 1917/18 er klassen 2Gn (med det samme antal elever og de næsten samme elever som året før). Den ikke særligt komplicerede tysk sætning kunne indicere at der er tale om en 1G-klasse.
Billlede 8 (se efterfølgende opslag)
Underviseren på billedet er overlærer Frederik Matthiessen (1855-1931), gammel elev fra Skolen (S1875), cand.polyt. (anvendt naturvidenskab), og tilknyttet skolen fra 1883 til 1925.
Han underviste udelukkende i naturlære i skoleårene 1916/17 og 1917/18. I skoleåret 1916/17 havde han 28 ugentlige konfrontationstimer mod 31 i skoleåret 1917/18.
Blandt eleverne på billedet er det muligt – ud fra en sammenligning med studenterbilledet fra 1918 – at genkende den kvindelige elev Astrid Isidora Andersen, der er nr. 3 kvindelige elev fra venstre på studenterbilledet.
Astrid Isidora Andersen havde Matthiessen i naturlære i såvel skoleåret 1916/17, hvor hun var elev i 2Gm, som i skoleåret 1917/18, hvor hun var elev i 3Gm. Men da klassen efter afslutningen på skoleåret 1916/17 mistede tre elever, idet 1 blev udmeldt og 2 måtte gå klassen om, og klassen derved blev reduceret fra 13 til 10 elever, og da der er 13 elever med på billedet, kan skoleåret ikke være 1917/18 men må være 1916/17, og klassen er derfor også 2Gm.
Billede 8 Naturlæretime i skoleåret 1916/17 for 2Gm med lektor Frederik
Billede 9 (se foregående opslag)
Underviseren på billedet er adjunkt Andreas Egeberg Jensen (1889-1961), cand. mag i historie, dansk og engelsk, og tilknyttet skolen fra 1915 til 1920.
I skoleåret 1916/17 underviste Egeberg Jensen i dansk og engelsk, i skoleåret 1917/18 i dansk, engelsk og historie. I skoleåret 1916/17 havde han 30 ugentlige konfrontationstimer mod 29 i skoleåret 1917/18.
Blandt eleverne på billedet er det muligt – ud fra en sammenligning med studenterbilledet fra 1918 – at genkende de to kvindelige elever Johanne Elisabeth Gram (forrest i billedet) og (bag hende) Edith Theodora Augusta Nielsen, der er nr. 2 og nr. 1 kvindelige elev fra venstre på studenterbilledet. Den mandlige elev forrest på billede 9 kan ikke være andre end Hans Peter Waage Beck, der er nr. 7 på midterste række fra venstre på studenterbilledet fra 1918. Og mon ikke eleven ved siden af ham på billede 9 er Olaf Krog-Meyer, der er placeret som nr. 1 på midterste række fra venstre på studenterbilledet. Begge de nævnte kvindelige elever var nysproglige og begge de 2 mandlige elever klassisksproglige, så der har været tale om en fællestime
De to gammelsproglige elever Hans Peter Waage Beck og Olaf Krog-Meyer og de to nysproglige elever Elisabeth Gram og Edith Theodora Augusta Nielsen havde Egeberg-Jensen i dansk såvel i skoleåret 1916/17 (som 2G’ere, og klassen har så været benævnet 2Gkn), som i skoleåret 1917/18 (som 3G’ere, og klassen har så været benævnet 3Gkn). Der er ingen indikation af hvilket skoleår der er tale om. I skoleåret 1916/17 var der rigtignok 18 elever i fællesklassen mod 17 i skoleåret 1917/18 (en fra nysproglig klasse måtte gå om), og der er 17 elever på billedet. Men en kan jo have været fraværende den dag i skoleåret 1916/17 hvor billedet blev taget – og så er vi lige vidt.
Et lille sidespring til studenterbilledet 1918. I bogen ”Sorø Akademi: Bygningernes historie” af Lars Kelstrup fra 2005 er der på side 104 et foto med 4 studiner med billedteksten ”Studiner 1918.” De kan ikke have været studenter fra Sorø, for der var der kun tre studiner det år.
Andreas Egeberg Jensen blev ligesom sin tidligere Sorø-kollega Axel Jürgensen West i 1920 tilknyttet Tønder Statsskole, hvor han selv blev lektor og West rektor.
Egeberg Jensen huskes nu om dage især for sin sang ”For en fremmed barsk og
fattig” – de vestlige sønderjyders nationalsang og Tønder Gymnasiums ”Jeg ved et sted …”, med melodi af Ernst Kiørboe (student fra Sorø 1900), der også blev ansat som lektor ved Tønder Statsskole i 1920.
Billede 10 Religionstime i skoleåret 1916/17 for 3Gn med sognepræst
Billede 10 (se foregående opslag)
Underviseren på billedet må være timelærer Johan Kall (1867-1925), der var cand. theol. og sognepræst til Lynge, og derudover fungerede som timelærer (ekstern lektor kunne man også sige) i religion for eleverne i 2G og 3G på Sorø fra 1914 til 1917.
Sognepræst Kall havde i skoleåret 1916/17 4 ugentlige konfrontationstimer.
Blandt eleverne på billedet er det muligt – ud fra en sammenligning med studenterbilledet fra 1917 – at genkende den kvindelige elev Astrid Henriette Christine Henriksen, der er nr. 6 i midterste række fra venstre på studenterbilledet fra 1917.
Da Astrid Henriksen er nysproglig student fra 1917 kan klassen ikke være andre end 3Gn i skoleåret 1916/17. Samtlige klassens 8 elever er tilstede.
Billede 11 (se efterfølgende opslag)
Underviseren på billedet er skolens rektor Herluf Raaschou-Nielsen (1871-1948), der var student fra Sorø 1889 og cand.mag. i latin, græsk og dansk. Som rektor var han tilknyttet skolen fra 1911 til 1941.
I skoleårene 1916/17 og 1917/18 underviste han i dansk, latin og engelsk. I skoleåret 1916/17 havde han 15 ugentlige konfrontationstimer mod 14 i skoleåret 1917/18.
Blandt eleverne på billedet er det muligt – ud fra en sammenligning med studenterbilledet fra 1917 – at genkende den kvindelige elev Inger Jensen, der er nr. 4 i midterste række fra venstre på studenterbilledet fra 1917. Hun var matematiker og hendes klasse bestod af 10 elever. Når der er 15 elever på billede 11 skyldes det at matematikerne og klassikerne havde fællestime i engelsk (og derfor benævnes 3Gkm). Og da der var 5 klassikere kan vi se at alle i de to sammenbragte klasser var mødt op den pågældende dag i skoleåret 1916/17 – så alt er som det skal være.
Billede 12 (se foregående opslag)
Af skolens lærere genkendes forfra fra venstre i vinduesrækken overlærer Oluf Zoffmann, adjunkt Viggo Frørup, rektor Henrik Raaschou-Nielsen og adjunkt Axel Jürgensen West; foran dobbeltdøren til venstre ses adjunkt Magnus JulMortensen, adjunkt O.B. Müller og adjunkt Andreas Egeberg Jensen, og under maleriet af rektor Bartholomæus Hoff står musiklærer Valdemar Tscherning.
Billede 13 (se efterfølgende opslag)
Af skolens lærere genkendes forrest rektor Henrik Raaschou-Nielsen og langs væggen ind til Grønne Sal fra venstre adjunkt Carl Nielsen, adjunkt Andreas Egeberg Jensen, adjunkt Viggo Frørup, tegnelærer Siegfred Neuhaus, adjunkt Henrik Frimodt og adjunkt Axel Jürgensen West.
efterret i Spisesalen på Hovedbygningen.
Billede 14 (se foregående opslag)
Dagens ret synes at være bankekød. Det var på Sorø en typisk torsdagsret, der som oftest var forudgået af en grøntsagssuppe (kørvel-, blomkåls-, rosenkålseller tomat-).
At der er tale om en forudgående suppe bekræftes på billede 14 af suppeterrinerne i madelevatoren og det manglende bestik på bordene til en eventuel efterret – for der kunne også en sjælden gang serveres efterret til bankekød i stedet for forret – eksempelvis køkkenets delikate blommegrød.
Ved bordenden forrest til venstre ses adjunkt Axel Jürgensen West (inspektionshavende lærer for ældste afdeling fra 1914), og ved bordenden forrest til højre adjunkt Andreas Egeberg Jensen (inspektionshavende på Hovedbygningen fra 1915). I baggrunden ved vinduet til venstre for uret skimtes rektor Henrik Raaschou-Nielsen og lige ud for uret sløjdlærer Søren Thomsen.
Billede 15 (se efterfølgende opslag)
Billedet er taget på stue 1 på Akademisygehuset. Den kittelklædte kvinde på billedet må være Anna Christine Jensen Bøgelund (1867-1936), der var ansat som sygeplejerske på Akademisygehuset fra 1901 til 1918.
Fotoet minder meget om foto 42 i bogen ”Axel Lindegaards fotos fra Sorø Akademis Skole ca. 1922-1925” – de samme tre senge til venstre, de samme borde mellem sengene, de samme duge på bordene, de samme to servanter, det samme servanteskab, den samme stol vsa. vinduet til venstre, det samme spejl, det samme skab og den samme stikkontakt i væggen. Man kan godt få den tanke at Axel Lindegaard af en eller anden grund har villet skabe en menneskefri kopi af foto 15 i nærværende bog.
Billede 17 Sovesal på anden
Billede 18 Naturlæretime med overlærer Frederik
på Museumsbygningens første sal.
Billede 18 (se foregående opslag)
Underviseren på billedet er den allerede under Billede 8 omtalte overlærer Frederik Matthiessen. Rektor Raaschou-Nielsen ses i baggrunden til venstre.
Hvis billedet er taget i skoleåret 1916/17 viser billedet et udsnit af den ene af de to 1. mellemskoleklasser, nærmere bestemt 1Mb, som Matthiessen havde det år. Hvis skoleåret er 1917/18 viser billedet et udsnit af klassen 1Ma.
At der er tale om en yngste klasse på en af årgangene fremgår af at ganske mange af drengene er i civilt tøj, som man som allerede nævnt havde lov til at slide op som ny på skolen inden man skulle iføre sig den obligatoriske uniform.
Billede 19 (se efterfølgende opslag)
Underviseren på billedet er overlærer Oluf Zoffmann (1855-1919), cand.polyt. (anvendt naturvidenskab) og tilknyttet Skolen fra 1881 til 1919.
I skoleårene 1916/17 og 1917/18 underviste han i fagene geografi, naturhistorie og naturlære. I skoleåret 1916/17 havde han 30 ugentlige konfrontationstimer mod 31 i skoleåret 1917/18.
Igen på grund af de mange civilt klædte drenge må det være en af 1. mellemskoleklasserne, der er med på billedet. Både i skoleåret 1916/17 og skoleåret 1917/18 underviste Zoffmann begge de to 1. mellemskoleklasser i naturhistorie.
Det er rektor Henrik Raaschou-Nielsen bagest til højre.
Billede 19 Naturhistorietime med overlærer
Zoffmann i Museumsbygningens stueetage.
Billede 20 Matematiktime for 1Ma i skoleåret 1916/17 med overlærer
Billede 20 (se foregående opslag)
Underviseren på billedet er overlærer Christian Lauritzen (1855-1931), cand. polyt. (ingeniørfaget) og cand.mag. (i kraft af en tillægseksamen i matematik) og tilknyttet Skolen 1880-1925.
I skoleårene 1916/17 og 1917/18 underviste han i fagene matematik og naturlære. I begge skoleårene 1916/17 og 1917/18 havde han 31 ugentlige konfrontationstimer.
Da undervisningen i naturlære foregik i Musæumsbygningen og undervisningen i matematik på Hovedbygningen må Lauritzen have haft matematik med eleverne på billede 20.
Der er igen rigtig mange civilklædte drenge på billedet så der er sikkert tale om en 1. mellemskoleklasse, af hvilke Lauritzen havde 1Ma i skoleåret 1916/17 og 1Mb i skoleåret 1917/18. Da der kun gik 18 elever i 1Mb i skoleåret 1917/18 kan det ikke være den, så det må være 1Ma i skoleåret 1916/17 – og der gik der rent faktisk også på et tidspunkt – nærmere bestemt henimod skoleårets afslutning –22 elever (hvoraf så de 21 er med på billedet).
Billede 21 (se efterfølgende opslag)
Underviseren på billedet er adjunkt O.B. Müller (1875-1951), student fra Sorø 1892, uddannet ved Hærens Officersskole og Hærens Gymnastikskole, og tilknyttet Skolen fra 1906 til 1944.
I skoleårene 1916/17 og 1917/18 underviste han i fagene gymnastik og matematik. I begge skoleårene 1916/17 og 1917/18 havde han 34 ugentlige konfrontationstimer.
Hvis skoleåret er 1916/17 er det 2Mb, der har time, og hvis skoleåret er 1917/18 er det den samme klasse der nu er rykket op i 3Mb. Da der ikke optoges nye elever i 3. mellemskoleklasserne i skoleåret 1917/18, men 6 i de to 2. mellemskoleklasser i skoleåret 1916/17, og 3 af drengene på billede 21 er i civilt tøj og derfor nye elever, vil jeg hælde mest til at tro at billedet er fra skoleåret 1916/17 og at drengene følgelig går i 2Mb.
Billede 21 Matematiktime for 2Mb i skoleåret 1916/17 med adjunkt
adjunkt O.B. Müller i undervisningslokale i Hovedbygningen.
