Issuu

UKIUT

#2 • 2019

50 ÅR

Inuit naapinnerat Møde mellem mennesker

Sømandshjem Kalaallit Nunaanni ukiunik 50-inngortorsiortoq Sømandshjem fejrer 50 år i Grønland 1

Sømandshjemmi ukiunik 50-inngortorsiortoq Sømandshjem fejrer 50-års jubilæum - “Hoteliinnaanngilagut” uatsinnut tassaaginnanngilaq oqaasinnaaq. Anguniagarpununa. - “Mere end et hotel” er ikke blot et slogan for os. Det er vores mål Tekst: Nicolaj Wibe, Sømandsmissionimi allattaaneq / Nicolaj Wibe, generalsekretær i Sømandsmissionen

alaallit Nunaanni sømandshjemmit maanna oqaluttuarisaanermi ukiunik 50-inik aammalu pingaartitanik naleqartitanillu toqqammavissaqalerput. Angerlarsimaffiup avataani akunnittarneq eqqarsaatigalugu tassaavugut akunnittarfiit Kalaallit Nunaanni ataqatigiissut pisoqaanersaat, kissaatigisarpullu tassaavoq inuk ataaseq ”angerlarsimaffimmut” isernermut assersuunneqarsinnaasumut misigisaqartinneqassasoq kimittuumik susassareqatigiinnertalimmut, ataqatigiinnertalimmut iluarusunnartuusumullu. Tamaani cafeteria isersimaartarfiusarpoq isertartullu tassaallutik umiartortut, najukkami najugaqartut taavalu takornariat. Tamaani ullaakkut sulisunut akunnittunullu piumasunut naalagiatsiarneqartarpoq, aamma qallunaat kajumissutsiminnik sulisut suleqataallu kalaallit oqaloqatiginissaat inissaqartinneqartarluni. Tamaani sulianut tunngasunik isumasioqatigiinneqartarpoq tamaanilu ilaqutariinnut eqqissisimaarfissaqartarluni.

Aamma najugaqarfigisarput akuuffigilaarusuttarparput. Tamanna pisarpoq ass. angallatit ikiffigisarlugit, anstaltit pulaartarlugit taavalu meeqqanut inersimasunullu susassaqartitsisarnikkut. MALIK-mi normumi matumani Sisimiuni Nuummilu ukiuni 50-ini sømandshjemmeqarsimaneq nalliuttorsiutigineqarpoq. Ukiuni taakkunani amerlasuuni sulisut pisortallu kisissaanngitsut sulerulussimapput sømandshjemmit najoruminartikkusullugit. Ullullu tamaasa amerlasuut sømandshjemmit Guutimit pilluaqquneqarnissaannik qinnuteqartarsimapput minnerunngitsumillu inuit tapertaanissaminnut piareersimallutik sassartarsimasut. Qujamasunneq inituvoq – Guutilu annertuumik qujaffigaarput. •

ømandshjemmene i Grønland bygger nu på en 50-årig lang historie og stærke værdier. Vi er den ældste kæde i Grøn-

land, når det gælder overnatning udenfor eget hjem, og vi ønsker at give den enkelte oplevelsen af at træde ind i ”et hjem” med et stærkt fællesskab, sammenhold og en god atmosfære. Her er cafeteriet dagligstuen og gæsterne søfolk, lokale borgere og turister. Her er der morgenandagt for medarbejdere og de gæster, der ønsker det samt plads til en snak med danske volontører og grønlandske kolleger. Her er professionelle konferencer og familiehygge. Vi vil også gerne række ud i det område, vi bor i. Det gør vi fx med besøg på skibene, besøg på anstalten (fængslet) og med arrangementer for børn og voksne. Med dette nummer af MALIK fejres 50-års jubilæum på sømandshjemmene i Sisimiut og Nuuk. I de mange år har et utal af medarbejdere og bestyrere knoklet for at gøre sømandshjemmene til et godt sted at være. Og dagligt har mange bedt Gud velsigne hjemmene og ikke mindst de mennesker, der stillede sig til rådighed. Taknemlighed fylder - og en stor tak til Gud. •

MALIK Nr. 2, 2019, ukiut 4-at Saqqummersitsisoq Sømandshjemmene i Grønland / Kalaallit Nunaanni Umiartortut Angerlarsimaffii Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri: Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer Naqiterneqartut: 2500 Saqqummersitaq nalliuttorsiornermi.

Nr. 2, 2019, 4. årgang Udgives af Sømandshjemmene i Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær: Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer Oplag: 2500 Jubilæumsnummer i anledning af 50 år med sømandshjem i Grønland.

Oqaluttuassartaa

- inuit sulerulukkaangamik Guutilu pilluaqqusigaangami sumik pisoqartarpoq

Historien

- når mennesker knokler og Gud velsigner, sker der noget

- Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip akornanni ilungersorneq, tunniutiinnartannginneq aamma suleqatigiinneq

Godthåb

- Ihærdighed, vedholdenhed og samarbejde mellem Grønland og Danmark

orsunnersuup kingulliup nalaani kinguninnguagullu Dansk Sømandskirke nunat allat umiarsualiviini aamma Indenlandsk Sømandsmission kattunnissaq pillugu isumaqatiginninniarnerit ingerlappaat. Kinguneqanngimmat isumaqatigiipput Kalaallit Nunaat pissusissamisoortumik Indenlandsk Sømandsmissionip sulineranut ilaassasoq. 1952-imi Den grønlandske Kirkesagip siulittaasuata tulliata Aage Buggep, Kalaallit Nunaannut tamarmut provstiusimasup, ingerlateqqippaa Statsministeriap Kalaallit Nunaannut Naalakkersuisoqarfiata Sømandsmissionip siulittaasua savitooq William Larsen ilagiit aallartitaattut siullertut Kalaallit Nunaannut aallartissagaa. Suliassaq ima oqaasertalerneqarsimavoq: misissussagaa sømandshjemiliornissaq ajornassannginnersoq, aamma Qallunaat Nunaanni ilagiinnit Kalaallit Nunaanni ilagiinnut inuulluaqqussut apuutissagaa naalagiartitsisarnikkut aamma palasinut, ajoqinut allanullu attavigisaqalernikkut. Kiisalu aamma misissussagaa qallunaat sulisartut atugaat qanoq innersut pisariaqassappallu sutigut ikiorneqarsinnaanersut. Statsministeriap aningaasartuutai tamaasa akilerpai. Sumiiffippassuit tikinneqarput, naalagiartitsinerit aamma attavigisaqalerluni.

Oktober 1953-imi Kalaallit Nunaanni ilagiit kajumissutsiminnik sulinerannut ilagiit qallunaat nuna tamakkerlugu katersuiniarnerat ingerlanneqarpoq. Aningaasat katersorneqartut sømandshjeminut, inuiaat højskoliannut aamma ilagiit sulinerannut atorneqassallutik; Tassuunakkut inuiaat højskoliannut aamma sømandshjeminut aningaasatigut tunngavissaq pilersinneqarpoq. Soorlu taama allassimasoq siulersu-

isuunerit ulloq 26. august 1953 ataatsimiinnerannit naalisakkani – Kalaallit Nunaanni sulilersinnaanermut atugassat. Ulloq 17. december 1954 siulersuisuunerit ataatsimiinneranni oqaluuserisassani ”Nuummi sømandshjemmi” siullerpaamik allassimavoq. Taava ulloq 26. august 1955 siulersuisuunerit oqaluuserisassaq ”Kalaallit Nunaannut ajoqersuiartortitat akissaataat.” Ulloq 21. august 1959 ataatsimiin- >

Sisimiut

nermi Sisimiuni sømandshjemmi aamma fritidshjemmi siullermeerlutik oqaluuserisassani ilaapput. Tamatuma kingorna ukiuni amerlasuuni inoqajuitsumi angalaarnermut assersuunneqarsinnaasumik pisoqarpoq, tamakkulu naalisakkani sukumiinerusumik atuarneqarsinnaapput, aamma allattaanermit Eilschou-Holmimit taaneqarsimavoq ”sanaartornermi suliassaq Sømandsmissionip suliarinikuusaa artornarnerpaaq”. Ukiuni tulliuttuni kalaallit aamma qallunaat oqartussaasuisa akornanni isumaqatiginninniarnerit allakkiallu kisissaanngitsut ingerlanneqarput aamma Grønlands Tekniske Organisationip (GTO’p) taavalu Sømandsmissionip akornanni, ilutigalugulu aningaasat katersat aningaasat naleerukkiartornerat pissutigalugu nalikinnerulerlutik. •

Holsteinsborg / Sisimiut

Ingeniør Henrik Holm qarmassat siullersaannik ilisinermi sulisut sanaartortut sinnerlugit oqalugiartoq. Ingeniør Erik Holm taler på håndværkernes vegne ved grundstensnedlæggelsen.

nder og umiddelbart efter 2. verdenskrig førte Dansk Sømandskirke i fremmede Havne og Indenlandsk Sømandsmission forhandlinger om en sammenlægning. Da det ikke førte til noget resultat, enedes man om, at Grønland naturligt hørte ind under Indenlandsk Sømandsmissions arbejde.

I 1952 formidlede Den grønlandske Kirkesags næstformand Aage Bugge, tidligere landprovst i Grønland, at statsministeriets grønlandsdepartement sendte Sømandsmissionens dynamiske formand William

Larsen som den første kirkelige udsending til Grønland. Opgaven blev formuleret: at han skulle undersøge, om det var muligt at opføre sømandshjem, og han skulle bringe hilsen fra den danske kirke til den grønlandske kirke ved at holde gudstjenester og knytte kontakter til præster, kateketer og andre. Endelig skulle han undersøge de danske arbejderes vilkår, og hvad der eventuelt kunne gøres for dem. Statsministeriet betalte alle hans udgifter. Mange steder blev besøgt, gudstjenester holdt, og kontakter knyttet.

I oktober 1953 gennemførtes den danske kirkes landsindsamling til frivilligt kirkeligt arbejde i Grønland. De indsamlede midler skulle gå til sømandshjem, en folkehøjskole og kirkeligt arbejde. Da blev det økonomiske grundlag tilvejebragt for en folkehøjskole og et sømandshjem. Som der står i referat fra hovedbestyrelsesmøde den 26. august 1953: til det eventuelle arbejde på Grønland. På hovedbestyrelsens dagsorden den 17. december 1954 optræder ”Sømandshjemmet i Godthåb” første gang. Og den 26. august 1955 behandler hovedbestyrelsen punktet ”Aflønning af missionærer på Grønland. På møde den 21. august 1959 er sømands- og fritidshjem i Holsteinsborg første gang på dagsordenen. Derefter fulgte års ørkenvandring, hvilket kan nærlæses i referater, og det blev også af generalsekretær Eilschou-Holm kaldt ”den besværligste byggesag, Indenlandsk Sømandsmission har arbejdet med nogensinde.” I de kommende år var der et utal af forhandlinger og skrivelser mellem danske og grønlandske myndigheder og mellem Grønlands Tekniske Organisation og Sømandsmissionen, alt imens de indsamlede midler pga. inflationen blev mindre værd. •

SISIMIUT

Oqaluttuarisaanermi aalajangiineq HOLSTEINSBORG - Historisk afgørelse 1964-imi Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfimmit oqariartuut annguppoq Sisimiunigooq sømandshjemmiliornissamut aamma fritidshjemmiliornissamut aningaasanik pissarsisinnaanissaq ilimanarsinnaasoq 1965-imilu aallartinneqarlutik. Taamaalilluni Kalaallit Nunaannut suliaq uunga killissimavoq Sømandsmissionip siulersuisuunerini oqaluttuarisaanermi aalajangiineq pisariaqarluni. Aprilimi siulersuisuunerit illunik titartaasartoq Peter Koch suliniutip aallartissinnaaneranut pisinnaatippaat kisianni aallartinnissaq suli oqartussanit akurineqanngilaq.

soqutiginnittumik malinnaaffigisimallugu marloriarlunilu siunertamut assut annertuunik tapersiissuteqarsimasup kissaatigisimavaa Sisimiuniissasoq. Amutsivik tassaniimmat. Aammattaaq aalisariutit ikkannerni aalisartut taliffigisinnaasaat qaninneq tassaalluni Sisimiut tassunnartarlutillu. Grønlands Tekniske Organisation, GTO, Kalaallit Nunaanni sanaartukkanik tamanik ingerlatsisoq, Sømandsmissioni sinnerlugu sinniisumik isumasioqateqartarusuppoq. Nunamut tamarmut allatsi Ingemann Jørgensen nuliilu Inga qaammatit

Ulloq 27. oktober 1965 kalaallip Folketingimut ilaasortaasup Knud Hertlingip Folketingip oqaluttarfianiit grønlandsministeri aperivaa: Sisimiuni sømandshjemiliornissap kinguartittuarnera sumik tunngaveqarpa? Ministerip akisussaaffik tigujumanngilaa, Kristeligt Dagbladimilu atuarneqarsinnaalluni ”tapersiisimasunut inuiaat akornatsinni tamaneersunut asissuineruvoq” – taamani 1953-imi nuna tamakkerlugu katersuiniarsimaneq innersuussutigalugu.

Inga aamma Ingemann Jørgensen Kalaallit Nunaanni suliaqarfiginnillutik peqataapput. Nationalmuseumip (Qallunnat Nunaata Katersugaasivia) saaffigimmagu eqqaamasanilu allattoqqullugit – aamma Sømandsmissionip suliai aggulussimaqisut pillugit, akuersisimavoq skrivemaskinamillu allakkat quppernerit 1120-usut kingullersaat 1993-imi tunniullugu. Inga og Ingemann Jørgensen arbejdede aktivt med på Grønland i mange år. Da Nationalmuseet henvendte sig til ham og bad ham skrive erindringer – også om Sømandsmissionens vidtforgrenede arbejde, takkede han ja, og afleverede det sidste af de 1120 maskinskrevne sider i 1993.

Ulloq 1. maj 1966 suliniut pillugu ilusilersuinnarlugu titartagaq inaarutaasoq tamakkerlugulu piareersagaasoq tunniunneqarpoq. Aatsaat januarimi 1968-imi isumaqatiginninniarsimanerit tamarmik Sisimiuni piviusunngortinneqarsinnaanngorput assigiinngitsualunnik kinguaatsooruteqartareerluni akornuteqartareerlunilu. Aamma ukiumi tassani Sisimiuni kommunalbestyrelsep aningaasat 1514 kr. basarimit pisut sømandshjemmimut nassiuppai. Ulloq 26. marts 1969 sømandshjemmip Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfimmit inuussutissarsiornermut allagartaq tiguaa.

Landsrådip aalajangerpaa Siunertaasimagaluarpoq sømandshjemmi siulleq Nuummi sananeqassasoq kisianni kalaallit landsrådiata aallaqqaataaniilli sømandshjemmiliornissamik isuma assut

Ulloq 28. juli 1968 qarmassat siullersaannik ilisinermi ulammarissup aqerlumik sanaasup ilaatigut imarai kalaallit aviisii kalaallillu aningaasaat. Else Lund – Sømandsmissionen sinnerlugu nikorfasoq. Ved grundstensnedlæggelsen i 28. juli 1968 var der i blybeholderen lagt bl.a. grønlandske aviser og grønlandske penge. Her er det Else Lund, Sømandsmissionen og ingeniør Erik Holm.

arfineq-pingasut angungajallugit aallaqqasimapput piareersagassarpassuarnik suliaqariartorlutik. Angut taanna 1935-1983-imut Sømandsmissionimi sulisimavoq, ukiunilu taakkunani aappariit 25-riarlutik Kalaallit Nunaannut angalasarsimapput. Ass. Sisimiuni Nuummilu sømandshjemip pisatsersornissaanut naammassineqarnissaanullu piareersaatit ilai amerlaqisut isumagisimavaat – tamanna ilaatigut qallunaat sømandshjemiini sulisarsimanermikkut misilittagaqarfigalugu. Taamani Sisimiuni palasiusoq Magnus Larsen Ingemann Jørgensenimut assut annertoqqutaasimavoq: ”Ullormit siullermit Magnus Larsenip sømandshjemmimut nuannaarnera, soqutiginninnera suleqatigiinnissamullu piumassuseqarnera malugaarput. Uannut nalilerneqarsinnaanngitsumik annertoqqutaavoq.”

Gideon Olsen, piniartoq / Gideon Olsen, fanger

Sømandshjemmi 3,7 mio. kr.-nik akeqarsimavoq. Sømandsmissionip aningaasat katersorneqartut saniatigut aningaasaliissutai 150.000 kr.-upput. Sinneri aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutigineqarput. 1967-iinnarmi: sanaartornermut 640.000 kr.

Erfalasoq tuimik ilisarnaqutilik erfalavoq Ukioq Pisimasoq 1952 Sømandsmissionen Kalaallit Nunaannut qaaqquneqarpoq sømandshjemminut periarfissat misissoriartoqqullugit. 1968 28. juli. Sømandshjemmimut qarmassat siullersaannik ilisineq. 1969 26. juli. Sømandshjemmi allilerneqarpoq. 1977 Sømandshjemmi torsuusamik 20-kkunnik aamma 30-kkunnik allilerneqarpoq taamalu init 20-nik ilaneqarlutik 1986 Kujammut allissut pisortap inissaa nutaaq ilanngullugu 1999 Igaffik allilerneqarpoq inillu torsuusami 10-kkunniittut nutarterneqarput namminnerlu uffarfilersorneqarlutik 2004 Init torsuusami 20-kkunniittut aamma 30-kkunniittut nutarterneqarput nutaanillu uffarfilersorneqarlutik 2014 Isertarfik nutaaq taavalu receptioni, init kursusertarfiusut aamma cafeteria nutarterneqarput

Sisimiuni sømandshjemmi ulloq 26. juli 1969 atoqqaartinneqarpoq. 15. martsimili aappariit pisortaasussat Kirsten aamma Hans Grønkjær tikereersimapput ukiullu siuliani 1968-imi qarmassat siullersaannik ilisineq pisimalluni. Ulloq 26. juli ullup qeqqata siorna qiteqquttoq aalisarnermik nakkutilliissut ”Ingolf” umiarsualivimmut appakaappoq. Tassunga ilaapput statsminister Hilmar Baunsgaard nuliilu – perngaammik Kalaallit Nunaanniittut. Aammattaaq ilaapput Kalaallit Nunaannut Aalisarnermullu ministeri A. C. Normann panialu, viceadmiral S. Thostrup, Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfimmiit departementschef E. Hesselbjerg, kalaallit landsrådiata siulittaasua Erling Høeg, landsrådimut ilaasortaq Jørgen Olsen allallu. Kingusinnerungaartukkut Den kongelige Ballet aamma isiginnaartitsisartut Det Kongelige Teaterimeersut tikipput. Balettertartut perngaammik eqqumiitsuliornermik ingerlatatik Kalaallit Nunaanni takutinnialerpaat qitittartullu taakku sømandshjemmimi najugaqarlutik. Aamma atoqqaartinnerani peqataavoq Sømandsmissionip siulittaasua S. Nepper-Christensen, atoqqaartitsinermi oqalugiartuusoq. Eqqartugaa tassaalluni

sømandshjemmi tassaasoq umiartortunut ilagiit uigunerat. Aammattaaq siusinnerusukkut siulittaasuusimasoq William Larsen, allattaaneq umiartortunullu palasiusoq Fr. W Eilschou Holm nuliilu, nunamut tamarmut allatsi Ingemann Jørgensen aamma aalisakkanik avammut tunisassiortartoq Jens Vejlgaard Andersen Danmarkimi Sømandsmissionip ikinngutai sinnerlugit peqataapput. Illoqarfimmiut amerlasuut sømandshjemmi pillugu nuannaarnertik oqaatigaat, ilassinnittoqarlunilu sakkutuut umiartortuinit, umiarsuit naalagaasa peqatigiiffiannit aamma kommunalbestyrelse sinnerlugu borgmester Emilie Lennertimit. Sapaatikkut oqaluffimmi ulikkaartumi naasunik kusatsersukkami naneruusersukkamilu nalliuttorsiorpalaartumik naalagiarneqarpoq. •

Jens-Chr. Chemnitz Kalaallit Nunaannut vicebiskoppiusimavoq palasitullu inuusuttutut 1968-imi Sisimiuni sømandshjemmiliassap qarmassat siullersaannik ilisinermi peqataalluni. Kingorna sømandshjemmit Kalaallit Nunaanniittut kalaallit palasiisa ataatsimiittarnerinut qasseeriarluni atortarsimavai. Jens-Chr. Chemnitz er forhenværende vicebiskop i Grønland og deltog som ung præst ved nedlæggelsen af grundstenen på sømandshjemmet i Sisimiut i 1968. Senere brugte han ofte de grønlandske sømandshjem til konvent for Grønlands præster.

1964 kommer der så endelig en besked fra Ministeriet for Grønland, at der kunne være chance for at skaffe midler til opførelse af et sømands- og fritidshjem i Holsteinsborg, så man kunne starte i 1965. Dermed var grønlandssagen endelig kommet så langt, at der måtte foretages en historisk afgørelse i Sømandsmissionens hovedbestyrelse. I april giver hovedbestyrelsen arkitekt Peter Koch bemyndigelse til at gå i gang med projektet, men der er stadig ikke grønt lys fra myndighederne. Den 27. oktober 1965 rejser den grønlandske folketingsmand Knud Hertling et spørgsmål til grønlandsministeren fra folketingets talerstol: Hvad er begrundelsen for den fortsatte udsættelse af opførelsen af et sømandshjem i Holsteinsborg? Ministeren fralægger sig ansvaret, og i Kristeligt Dagblad kan man læse ”at det er en hån mod bidragydere tilhørende alle kredse i vort folk” – med direkte henvisning til landsindsamlingen tilbage i 1953. Den 1. maj 1966 blev det endelige og fuldt udarbejdede skitseprojekt afleveret. Først i januar 1968 kunne alle forhandlinger omsættes til reel handling i Holsteinsborg efter diverse forsinkelser og forhindringer. Samme år sendte kommunalbestyrelsen i Holsteinsborg 1514 kr. til sømandshjemmet fra en basar. Den 26. marts 1969 fik sømandshjemmet næringsbrev af ministeriet for Grønland.

Landsrådet bestemte Oprindelig var det hensigten, at det første sømandshjem skulle bygges i Godthåb,

men det grønlandske landsråd, som hele tiden havde fulgt tanken om sømandshjem med den allerstørste interesse, og to gange havde givet særdeles betydelige bidrag til formålet, ønskede, at det skulle ligge i Holsteinsborg. Der lå skibsværftet. Desuden havde fiskerflåden på bankerne Holsteinsborg som nærmeste havn og søgte dertil. Grønlands Tekniske Organisation, som forestod alt byggeri på Grønland, ønskede en repræsentant fra Sømandsmissionen at rådføre sig med. Landssekretær Ingemann Jørgensen og hustruen Inga (se også side 5) var afsted i knap otte måneder for at arbejde med de mange forberedelser. Han var ansat i Sømandsmissionen fra 1935-1983, og i de år blev det til 25 rejser til Grønland for parret. De havde fx mange af forberedelserne til indretning og færdiggørelse af sømandshjemmet i Holsteinsborg og Godthåb – noget de havde erfaring med bl.a. fra arbejde på danske sømandshjem.

År Begivenhed 1952 Sømandsmissionen inviteres til Grønland for at undersøge mulighederne for sømandshjem. 1968 28. juli. Grundstenen til sømandshjemmet lægges. 1969 26. juli. Sømandshjemmet indvies. 1977 Sømandshjemmet udvides med 20’er og 30’er gangen og får dermed 20 ekstra værelser 1986 Udbygning mod syd med ny bestyrerbolig 1999 Køkkenet udvides og værelser på 10’er gangen renoveres og får eget badeværelse 2004 20’er og 30’er gangen renoveres og får nye badeværelser 2014 Nyt indgangsparti og renovering af reception, kursuslokaler og cafeteria

Den daværende sognepræst i Holsteinsborg, Magnus Larsen, var Ingemann Jørgensen til stor hjælp: ” Fra den første dag mærkede vi Magnus Larsens glæde, interesse og gode samarbejdsvilje overfor sømandshjemmet. Han var mig til uvurderlig hjælp.” Sømandshjemmet kostede 3,7 mio. kr. Sømandsmissionens investering var 150.000 kr. udover de indsamlede midler. Resten blev bevilget på finansloven. Alene i 1967: 640.000 kr. til anlægsarbejdet.

Inuit amerlasuut sømandshjemmip atoqqaarfissiorneranut takkussimapput. Mange mennesker var mødt frem til indvielsen af sømandshjemmet.

Statsminister Hilmar Baunsgaard og fru Egone deltog i indvielsen af begge sømandshjem. Statsminister Hilmar Baunsgaard nuliilu Egone sømandshjemmit marluk tamarmik atoqqaarfissiorneranni peqataapput.

Atoqqaartitsinermi Kunngip Gråsten Slotimiittup ilassinninnera atuarneqarpoq: ”Sømandshjemmip nutaap siunissami ingerlalluarnissaanik kissaappara. Kikkut tamaasa inuulluaqqullugit.” Frederik Rex. Nammineq inuttut ilassinninneranut atatillugu nammineq inuttut tunissut nassiunneqarsimavoq, tassaasoq asseq angisooq kunngissap prinsesse Margrethep, prins Henriup aamma prins Frederiup assingat. Til indvielsen blev oplæst en hilsen fra Kongen på Gråsten slot: ”Jeg ønsker held og lykke for det nye sømandshjems fremtid. Med hilsen til alle.” Frederik Rex. Et stort fotografi af tronfølger prinsesse Margrethe, prins Henrik og prins Frederik var sendt som en personlig gave med den personlige hilsen.

Midt på formiddagen den 26. juli løb fiskerinspektionsskibet ”Ingolf” ind i havnen. Ombord var statsminister Hilmar Baunsgaard og frue – der var første gang de gæstede Grønland. Desuden var Grønlandsog fiskeriminister A. C. Normann med datter, viceadmiral S. Thostrup, departementschef E. Hesselbjerg fra grønlandsministeriet, formanden for det grønlandske landsråd Erling Høeg, landsrådsmedlem Jørgen Olsen m.fl. Noget senere ankom Den kongelige Ballet og skuespillere fra Det Kongelige Teater. Det var første gang balletten skulle vise sin kunst i Grønland, og danserne boede på sømandshjemmet. Fra indvielsen / Atoqqaarfissiornermit

Fra indvielsen / Atoqqaarfissiornermit.

Dueflaget vajer Sømandshjemmet i Holsteinsborg blev indviet den 26. juli 1969. Allerede den 15. marts var det første bestyrerpar Kirsten og Hans Grønkjær ankommet og året før, i 1968, var der grundstensnedlæggelse.

Til indvielsen var også formand for Sømandsmissionen S. Nepper-Christensen,

der holdt indvielsestalen. Han talte om, at sømandshjemmet er kirkens forlængede arm til dem, der færdes på havene. Desuden var den tidligere formand William Larsen, generalsekretær og sømandspræst Fr. W Eilschou Holm og frue, landssekretær Ingemann Jørgensen og fiskeeksportør Jens Vejlgaard Andersen som repræsentant for Sømandsmissionens venner i Danmark. Mange fra byen udtalte deres glæde over sømandshjemmet, og der var hilsner fra orlogsmarinen, skipperforeningen og kommunalbestyrelsen ved borgmester Emilie Lennart. Om søndagen var der festgudstjeneste i en fyldt kirke prydet med blomster og levende lys. •

Assaa ukiut 50-it! Hold da op, 50 år!

All: Qeqqata Kommuniani borgmesteri Malik Berthelsen, Sisimiut / Borgmester i Qeqqata Kommune, Malik Berthelsen, Sisimiut

eeraaninniilli takujuarpara Umiartortut Angerlarsimaffiata qanoq illoqarfitsinnut pingaaruteqartiginera. Tassami meeraanera tamaat umiartortut angerlarsimaffiata tunuatungaani najugaqarpunga, taamanikkullu takujuarpara assassornermik suliaqartunit ullaakkut assorujussuaq ornigarneqarluartartoq. Massakkut inersimasunngorsimallunga qaammammut arlaleriarlunga ilaquttakka ilagalugit neriartorfigisarparput, tamatigullu takusinnaasarparput innuttaasunit assut atorluarneqartoq. Taamatuttaaq nuannaarutigisannik maluginiartarpara, sulisut nammineq kajumissutsiminnik innuttaasunik kiserliortunik juullisiortitsarnerminni aammalu aasaanerani meeqqanik silami sammisassaqartitsisarnermikkut, inuiaqatigiinni akisussaaqataanermik kusanartumik takutitsisartut. Tassuunakkut assut nersualaartariaqarput.

Umiartortut Angerlarsimaffiata ukiuni 50ini piusinnaanermini takutippaa, illoqarfitta innuttaasullu pinngitsoorsinnaanngikkaat. Taamaattumik ukiuni suli 50-ini ingerlalluarnissaanik kissaappara. •

eg har siden min barndom set, hvor vigtigt sømandshjemmet er for vores by. Jeg har jo hele min barndom boet bag sømandshjemmet, og så dengang, at flere håndværkere nød deres morgenmad på sømandshjemmet. Nu i min voksenalder tager jeg og min familie på sømandshjemmet for at spise flere gange om måneden, og hver gang er der flere spisende gæster. Til min glæde ser jeg også, at personalet viser socialt ansvar ved at arrangere julemiddage for enlige borgere og udendørs sommerakti-

Malik Berthelsen

viteter for børn. Det skal de have stor ros for. Sømandshjemmet fejrer 50-års jubilæum, hvilket er et tydeligt bevis på, at byen og borgerne ikke kan undvære sømandshjemmet. Jeg ønsker derfor, at sømandshjemmet skal have vinden med sig i yderligere 50 år. •

Peter Unnuarsiortartoq:

Ilaqutariinni kingornussaq Peter Nattevagt: Det bliver i familien ”Uanga Peter Inuusugtoq-mik ateqarpunga katillugillu ukiuni 25-30-ni sømandshjemmimi unnuarsiortarsimallunga, suliffik taanna nuannarigakku. Aanaga ukiuni 25-ni sømandshjemmimi sulisimavoq, taasarparpullu Sømandshjemmip aanaa. Uagut ilaquttatsinni aanaa tumisiorsimavarput uaguttaaq taannatuulli suliffik taanna nuannarigatsigu.

Naak ajoraluartumik aanaga peerussimagaluartoq qujamasuttarpunga Sisimiuni suli sømandshjemmeqaratta. Taamattoqanngitsoorsinnaanngilagut. Naapittarfiuvoq nuannersoq namminiusinnaalluni qasukkarlunilu. Taamaattumik maanga isertarnerput nuannarisaqaarput.Sømandshjemmi qujaffigerusuppara ukiuni 50-ini ilaqutariittut, anaanaga, aanaga, uanga nammineq ilaquttamalu sinneri sømandshjemmip sulisuinut ilaasinnaasimagatta. Qujanaq!” •

”Mit navn er Peter Inuusugtoq, og jeg har sammenlagt været nattevagt på sømandshjemmet i 25-30 år, fordi jeg godt kan lide arbejdet. Min bedstemor har arbejdet på sømandshjemmet i 25 år, og vi kaldte hende Sømandshjemmets mormor. Vi har i vores familie fulgt bedstemors fodspor, for-

di vi også elsker stedet, som hun gjorde. Selvom min bedstemor desværre er gået bort, er jeg taknemlig for, at vi stadig har et sømandshjem i Sisimiut. Det kan vi ikke undvære. Det er et hyggeligt mødested, hvor man kan være sig selv og slappe af. Derfor elsker vi at komme her. Jeg vil gerne sige tak til sømandshjemmet for de 50 år, hvor vi som familie, min mor, min bedstemor, jeg selv og resten af min familie har kunnet være en del af sømandshjemmets personale. Tak!” •

Nuuk / Godthåb U

lloq 6. april 1964-imili Nuummi komitémik pilersitsisoqarpoq sømandshjemmiliornissamut matussutissarsiniarnissamik sulissuteqartussamik. Komité taanna siulersuisunngorpoq ilaatigut kioskimik ingerlatsinikkut 18.000 kr.-nik iluanaaruteqartoq. Aningaasat taakku sømandshjemmip aallartinneqarnissaanut ilapittuutaapput. Ingammik inuk tunniusimavilluni pimoorussisoq tassaavoq nunamut tamarmut iffiortoq A. Echwald. Ulloq 26. april 1967 siulersuisuunerit ataatsimiinnerannit eqikkakkani: ”Ukiup aallartilaarnerani Kalaallit Nunaannut provstimit aamma landshøvdingimit saaffiginnissut tiguneqarsimavoq Nuummi marinestationiusimasumi pilertortumik sømandshjemmimik pilersitsisinnaanissaq pillugu. Isumaqatiginninniartussaq Indenlandsk Sømandsmissionimeersoq Kalaallit Nunaaliarnissaa kissaatigineqarpoq. Pisortaq Lodberg Sømandsmissioni sinnerlugu aallarpoq. Inernera tassaavoq Nuuk Sømandsmissionimut neqerooruteqassasoq.” Taamani Nuuk ukiumut umiartortunik 15.000-inik nunanit amerlasuunit pisunik tikeraartoqartarpoq, nunamilu umiartor-

tunut aalisartunullu neqeroorutit assut killeqarlutik.

Landsrådinit aningaasat Tømrermester Lundbach, kingusinnerusukkut sumiiffiup allanngortinneqarneranut pisatsersorneqarneranullu isumaginnittoq, 1968-imi Nuuliarpoq sumiiffik alakkariartorlugu. Oqartussanit inunnillu annertuumik ajunngisaarfigineqarlunilu ikiuerusussuseqarnermik naapinneqartarpoq. Ulloq 29. september 1969 siulersuisuunerit ataatsimiinnerannit eqikkakkani ima allassimasoqarpoq: ”Kalaallit Nunaata landsrådianit allakkani allassimavoq ulloq 29. oktober 1969 sømandshjemmimut tapiissutissat 117.578 kr. akuersissutigineqartut. Tupaallannartoq nuannersoq assakkullu eqilluni akuersineq nuannersoq.” Sømandshjemmi marinestationiusimasumi aaqqissorneqarpoq. Siullermik illut marluusut aappaa atorneqarpoq. 1972-imi illut aappaat sømandshjemmitut aaqqissorneqarpoq.

Marinestationi illersornissamut Kalaallit Nunaannullu ministeriaqarfimmit Indenlandsk Sømandsmissionimut tunniunneqarpoq takussutissaannarmik 1 kroniusumik akilersillugu. Illut anginersaat sømandshjemminngortillugu aaqqissornera 300.000 kr.-nik akeqarsimavoq. Sømandshjemmip pilersinnissaanut aningaasatigut arlaqartut peqataasimapput: Tamakkununnga ilaapput savalimmiormiut sømandsmissioniat aamma KFUM-ip Danmarkimi Isumaginninnikkut Sulinerat. Kiisalu prinsesse Benediktep aningaasaateqarfianit 25.000 kr. tunniunneqarput aammalu aningaasat taaneqartut Kalaallit Nunaata landsrådianit.

Atoqqaartitsineq Sømandshjemmi ulloq 2. august 1969 amerlasuunik qaaqqusaqarluni atoqqaartinneqarpoq. Statsminister Hilmar Baunsgaard aamma viceadmiral S. Thostrup siullersaapput. Sakkutuut umiarsuarmiut marluk erfalasut amuaat, trompetimik qarlortaasersortup ingiorpai. Guutiga illimmi kalaallisut qallunaatullu tussiutigineqarpoq,

tussiummi taanna nunarsuup imaani tamani umiartortunit tamanit nalunnginneqarpoq. Aamma Grønlandsminister A. C. Normann najuuppoq. Taamatuttaaq aamma nakkutilliissutip Ingolfip naalagaa kommandørkaptajn kaptajnløjtnant Moesgaard Nielsen, Kalaallit Nunaata landsrådiata sinniisui, kommunalbestyrelsip sinniisui, marineforeningip, umiartortut, aalisarnerup il.il. Illoqarfiup palasii palasillu allat tikillutik najuukkiartorsimasut annoraarsuaqarput. Sømandsmissionip siulittaasua atoqqaartitsinermi oqalugiarpoq taannalu oqalutsikkut kalaallisuunngortinneqarluni.

Statsministeri qujassuteqarpoq Statsminister Hilmar Baunsgaard ilaatigut ima oqarpoq: ”Grønlandsministeri, uanga ilagisavullu Kalaallit Nunaanni sømandshjemmit marluk atoqqaartinneranni peqataavugut. Naalakkersuisut sinnerlugit ingerlalluarnissamik kissaasserusuppunga kiisalu Indenlandsk Sømandsmission qujassuteqarfigalugu suliassat tigusimammagit. Inooqatigiinnermut pingaartoq sømandshjemmi aallaavigalugu sulinerup

Ukioq Pisimasoq 1952 Sømandsmissionen Kalaallit Nunaannut qaaqquneqarpoq sømandshjemminut periarfissat misissoriartoqqullugit. 1969 Marinestationiusimasoq 1 kr.-lerlugu Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfimmit pisiarineqarpoq 2. august Sømandshjemmi atoqqaartinneqarpoq 1972 Marinestuen sananeqarpoq taavalu mågehuset sømandshjemmimut ilanngutitinneqarluni 1982 Illup kangimut uigunera cafeterialik, iggavilik aamma inilik sananeqarpoq 2000 Napasuliaq 18-inik nutaanik initalik sananeqarpoq 2014 Toqqorsiviup igaffimmilu sullissiviit allilerneqarput 2016 Receptioni, allaffik mågehusetimilu init nutarterneqarput 2018 Init 20-kkut torsuusaanniittut nutarterneqarput

ilagisaa annertuumik isumaqartipparput. Suliaq inoqatiminik pingaartitsisoq aalisartut umiartortullu angerlarsimaffissaannik pilersitsinermiittoq assorsuaq pingaaruteqartipparput. Umiartortut aalisartullu atugaat ajornakusoortut pissutigalugit suliaq tamanna pingaartuuvoq. Sømandshjemmit uku marluk Kalaallit Nunaata ineriartortinneqarnerani alloriarnermik nutaamik pingaartumillu nassataqassapput.” Viceadmirali oqarpoq: ”Niuffagiutit aalisariutillu inuttai peqatigalugit maanna aamma sakkutuut imarsiortut inuttai qimarnuvissaqalerput. Angerlarsimaffiup matumap umiartortumut pitsaanersaasoq angunias-

savaa, umiartortoq angalagaangami angerlarsertuaannartoq angerlarsimagaangamilu angalarusuttuaannartoq.” Qasseeriarluni erseqqissarneqarpoq sømandshjemmi tassaasoq ilagiit uigunerat, ukiunilu tulliuttuni pisortaasartut tamanna misilittagaqarfigaat taakku akornanni amerlasuut ilagiinnik suleqarteqarnerat ajunngitsumik ingerlasimammat. Sapaammi naalagiarnerit pingasut ingerlanneqarput. Naalagiarneq erinnersaarnertalik prinsesse Benediktep aamma prins Richardip najuuffigisaat, nalliuttorsiornerpalaartumik naalagiarneq taavalu savalimmiormiutut naalagiarneq. Aamma kunngimit inuulluaqqussut tiguneqarpoq: ”Sømandshjemmip aamma atuareersunut paaqqinnittarfiup qaamasumik pilluarnartumillu siunissaqarnissaannik ajunnginnerpaamik kissaappakka.” Nuummi pisortat aappariittut ulloq 1. juni 1969-imiit atorfinitsinneqartut tassaapput K. Jørgensen nuliilu. •

Sømandshjemmit pilertortumik naapittarfinngorput assut atorneqartartut. / Sømandshjemmene blev hurtigt meget benyttede mødesteder.

llerede den 6. april 1964 blev en komite nedsat i Godthåb, som skulle arbejde på at fremskaffe midler til at oprette et sømandshjem. Komiteen blev en bestyrelse, som bl.a. fik udbytte fra kioskdrift på 18.000 kr. De penge var med til at starte sømandshjemmet. Ildsjælen var især formanden landsbager A. Echwald. I referatet fra hovedbestyrelsesmøde den 26. april 1967: ”Tidligt på året var der kommet en henvendelse fra Grønlands provst og landshøvding angående en mulig hurtig oprettelse af sømandshjem i Godthåb i den tidligere marinestation. Man ønskede en forhandler fra Indenlandsk Sømandsmission til Grønland. Direktør

Lodberg tog afsted på Sømandsmissionens vegne. Resultatet blev, at Godthåb skulle komme med et tilbud til Sømandsmissionen.” Godthåb havde dengang årligt besøg af 15.000 søfolk fra mange nationer, og tilbuddene til søfolk og fiskere i land var meget begrænsede.

Penge fra landsråd Tømrermester Lundbach, som senere forestod forandringen og indretningen af stedet, tog til Godthåb i 1968 for at se lokaliteterne. Han mødte stor velvilje og hjælpsomhed fra myndigheder og private. Fra hovedbestyrelsesreferat den 29. september 1969 står der: ”I brev fra Grønlands landsråd er der den 29. oktober 1969 bevilget et tilskud til sømandshjemmet på 117.578 kr. En glædelig overraskelse og et dejligt håndslag.” Sømandshjemmet blev indrettet i den nedlagte marinestation. I første omgang blev den ene af de to bygninger taget i brug. I 1972 indrettedes den anden bygning til sømandshjem. Marinestationen blev af forsvars- og grønlandsministeriet overdraget til Indenlandsk Sømandsmission for en symbolsk betaling på 1 krone. At indrette den største bygning til sømandshjem kostede 300.000 kr. Flere var med til økonomisk at rejse sømandshjemmet: Bag stod også den færøske sømandsmission og KFUMs Sociale Arbejde i Danmark. Desuden modtog man 25.000 kr. fra prinsesse Benediktes fond og det nævnte beløb fra Grønlands landsråd.

Indvielsen Sømandshjemmet blev indviet den 2. august 1969 med mange gæster. Statsmini-

År Begivenhed 1952 Sømandsmissionen inviteres til Grønland for at undersøge mulighederne for sømandshjem. 1969 Den gamle marinestation købes for 1 kr. af Ministeriet for Grønland 2. august: Sømandshjemmet indvies 1972 Marinestuen bygges, og mågehuset inddrages i sømandshjemmet 1982 Østfløjen bygges med cafeteria, køkken og værelser 2000 Tårnet bygges med 18 nye værelser 2014 Udvidelse af lager og køkkenfaciliteter 2016 Renovering af reception, kontor og værelser i mågehuset 2018 Renovering af værelser på 20’er gangen

ster Hilmar Baunsgaard og viceadmiral S. Thostrup skridtede fronten af. To orlogsgaster satte flagene, en trompetist spillede dem op. Der blev sunget Nærmere Gud til dig på grønlandsk og dansk, for den salme er kendt af alle søfolk på alle have. Grønlandsminister A. C. Normann var også tilstede. Det var også kommandørkaptajnen fra inspektionsskibet Ingolf, kaptajnløjtnant Moesgaard Nielsen, repræsentanter fra Grønlands landsråd, fra kommunalbestyrelsen, fra marineforeningen, skibsfarten, fiskeriet m.fl. Byens præster og andre tilrejsende præster var i ornat. Sømandsmissionens formand holdt indvielsestalen, som blev tolket til grønlandsk.

Statsministeren takkede Statsminister Hilmar Baunsgaard sagde bl.a.: ”Grønlandsministeren og jeg og vores ledsagere har deltaget ved indvielsen af to sømandshjem på Grønland. Jeg vil gerne på regeringens vegne ønske held og lykke og takke Indenlandsk Sømandsmission, fordi den tager opgaverne på sig. Det socialt værdifulde, der ligger i arbejdet ud fra et sømandshjem, regner vi højt. Det medmenneskelige arbejde, der ligger i at skaffe hjem for fiskere og søfolk, anser vi for meget værdifuldt. Søfolks og fiskeres vanskelige kår gør, at dette er et betydningsfuldt arbejde. Disse to sømandshjem betyder et nyt og betydningsfuldt skridt i udviklingen på Grønland.” Viceadmiralen sagde: ”Sammen med handelsflådens folk og fiskeriets har nu også marinens folk fået et fristed. Dette hjem vil søge sømandens bedste, den sømand som altid længes hjem, når han er ude og længes ud, når han er hjemme."

Atoqqaartifsinermi nerersuaqatigiinnermit. / Fra indvielsesmiddagen.

Der blev flere gange understreget, at sømandshjemmet er kirkens forlængede arm, hvilket bestyrere også erfarede i årene, der fulgte, da mange af dem havde et godt samarbejde med kirken. Søndag afholdtes der tre gudstjenester. En højmesse, hvor prinsesse Benedikte og prins Richard var tilstede, en festgudstjeneste og en færøsk gudstjeneste.

Der indløb også en hilsen fra kongen: ”Jeg sender mine varmeste ønsker om en lys og lykkelig fremtid for sømands- og fritidshjemmet.” Det første bestyrerpar i Godthåb, som blev antaget fra den 1. juni 1969, var K. Jørgensen og hustru. •

Tekst: Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersuumi Borgmesteri / Asii Chemnitz Narup, Borgmester, Kommuneqarfik Sermersooq

Ukiut 50-inngorlugit nalliuttorsiornermi pilluaritsi Tillykke med de 50 år

uummi Sømandshjemmimilu takornarialerinermut tunngatillugu naatsorsuutissaqaqaagut, ukiullu 50-it matuma siorna matutik ammaqqaarmatigik susas-

saqarfiup iluani maligassiuisut siulliit ilagaat. Nuup Nuujugallarnera ullumikkut misigiumagaanni Sømandshjemmimi najugaqarnissaq pitsaasuussaaq. Inissisimaffianiit inigisamit igalaakkut aalisariutit piniartullu umiatsiaat takuneqarsinnaapput. Neriniartarfeeraani inuit umiarsualivimmi kangerlunnilu ulloq naallugu sulisartut illoqarfimmilu ilaqutaqartut akikitsunik pitsaasunillu nerisaqarusuttartut naapittarput. Illoqarfiup nunallu alutornassusaa misigalugit tassa nuannersoq. Ukiut 50-inngorlugit nalliuttorsiornissinni pilluaritsi siunissamilu iluatsitsilluarisitoq.

Asii Chemnitz Narup

i forventer os meget af turismen i Nuuk, og sømandshjemmet, der åbnede sine døre for 50 år siden, må siges at være en af de første pionerer inden for den branche. Sømandshjemmet er i dag det sted, man bor, hvis man vil opleve det oprindelige Nuuk. Det ligger, så man kan se fiskekuttere og fangernes joller fra værelsernes vinduer. I cafeteriet mødes de folk, der arbejder på havnen og på fjorden dagen lang med familier fra hele byen, der ønsker et godt og billigt måltid. Det er et fantastisk sted at opleve byens og landets charme. Tillykke med de 50 år og held og lykke i fremtiden.

Paasisimasaqarluartut sanaartoramik Eksperter byggede Taamani pisut Krenne Kuskip nuannersutut eqqaamavai Krenne Kusk husker tiden med glæde

lumummi piffissap taama sukkatigisimanera paasissaanngilaq! Sanaartornermut ingeniøri Krenne Kusk assiisivini qupperaraangamiuk papiarallu taamanernisat takugaangamigit erniinnangajak eqqarsaatai Holsteinsborgimut, taamani Sisimiut qallunaatut taama taaneqartarallarmata, utersaartarput. 24-nik ukioqarluni sømandshjemmip sanaartorneranut peqataasimavoq, aamma ulloq 25. juli 1968 qarmassat siullersaannik ilisinermi peqataasimalluni.

steriaqarfik. Suliffeqarfimmut sanaartugassat ataatsimoortut pissarsiarisimallugit angeqaaq aallannginnitsinnilu suliassat annertuut annikittualuttortai tamaasa pilersaarusiornerinut piariigassat annertoqalutik, tassa aamma arlalinnik inissialiortussaagatta, aqqusinniorluta kiassaateqarfiliortussaallutalu. Uanga aamma qaartartut pillugit ilinniagaqartussaallunga taavani ujaqqerisut sulinerat akisussaaffigisinnaajumallugit,” oqaluttuarpoq.

Taamani københavnimiut suliffeqarfiutaanni Wright, Thomsen og Kjer-imi sømandshjemiliortuusuni sulisuusimavoq. Suliffeqarfik Kalaallit Nunaanni 1958-imili suliaqartarsimavoq annertuumillu misilittagaqarluni: ”Betonngimik suliassat, qarmagassat aamma eqqakkat aqqutaannik pilersitsinissaq pillugit sanaartugassat ataatsimoortut pisimallutigit nalunaaruteqartoq tassaavoq Kalaallit Nunaannut Mini-

Sisimiuni Sømandshjemmi illunik titartaasartumit Peter Kochimit, København, titartagaavoq.

Inuit 100 nunaqarfikumi sulipput Sisimiuni Sømandshjemmi nunaqarfikup qaavanut napparneqarsimavoq. Toqqavissaa piareersarniarlugu assaanermi assigiinngitsorpassuarnik nassaartorsimapput,

ilaatigut pujortaateerarpassuit aamma aallaat tuukkarmik igittartoq kusanartoq, kingornalu taanna sømandshjemmimi takuneqarsinnaalluni. Ukiup ilaa Kalaallit Nunaanni sanaartorfiusinnaasoq sivikippoq – silami sanaartugassanut taamaallaat qaammatit arfinillit. Taamaammat annertuumik nukissanik atuilluarnissaq pisariaqarpoq, tamakkiisumik isiginnissinnaaneq taavalu atortussat, sakkut, nerisassat nassiussassallu allat sukumiisumik pilersaarusiortariaqarlutik. Taavani inuit 100 sulisippaat. Siullermik namminneq najugaqarfissatik sanavaat. Ineramikkillu sanaartugassat neriorsuutigisimasatik aallartippaat.

Eqqaamasat ujaqqerisullu Ujaqqerisut 1968-imi marsi naalersoq qaartiterinertik aallartippaat, saviminer-

Krenne Kusk eqqaassutissat akornanni qupperaasoq. Sisimiuni sømandshjemmimik sanaqataagami. Krenne Kusk bladrer i minderne. Han var med til at bygge sømandshjemmet i Sisimiut.

suit sisaat toqqaavimmik najummisussat qaarsummut aalajangersinnaassammata. Taava qarmaasut aallartipput 1968-imilu sømandshjemmi qalialerneqarluni. Taava sanasut ilungersorlutik sulipput sømandshjemmi nutaaq 1969-imi naammassineqarluni piareersimaniassammat. ”Nuna qeriuaannartoq nunallu ilusaa unammillernarsimapput kisianni piareersarluarsimallutalu, suliallu ingerlanneqarnerani arlaannik takkuttoraangat ingerlariaqqinnissaq allanngortittarlutigu. Eqqaamavara sapaatip akunneranut ataasiarluta arferup neqaanik tuttullu neqaanik nerisartugut, taakkulu mamaqaat,” Krenne oqarpoq, ullormullu cigaritsinik 40-nik aallersinnaanermut akuersissut takutillugu. Aamma Sisimiuni inunnik ataqqinninnini oqaluttuaraa. Amerlasuunngooq sømandshjemmeqalernissaq qilanaarisimavaat, ilaatigut palasip Jens Cristian Chemnitzip Krennep assut nuannarisimasaa. •

et er ikke til at forstå, det er så længe siden! Når anlægsingeniør Krenne Kusk bladrer i fotoalbummet og finder papirerne frem fra dengang, er han hurtigt tilbage i Holsteinsborg, som Sisimiut hed dengang. Som 24-årig var han med til at

bygge sømandshjemmet og også med til grundstensnedlæggelsen den 25. juli 1968. Han var ansat i københavnerfirmaet Wright, Thomsen og Kjer, som byggede sømandshjemmet. Firmaet havde arbejdet i Grønland siden 1958, og havde stor erfaring: ”Det var Grønlandsministeriet, der meddelte os, at vi vandt entreprisen for beton-, murer- og kloakarbejde. Det var en stor entreprise for firmaet, og der var meget forberedelse med at detailplanlægge de omfattende projekter, inden vi tog afsted, da vi også skulle bygge nogle lejligheder, veje og et varmeværk. Jeg skulle også uddannes i sprængstoffer for at kunne have ansvaret for minørernes arbejde deroppe,” fortæller han. Sømandshjemmet i Holsteinsborg blev tegnet af arkitekt Peter Koch, København.

100 mand arbejder på boplads Sømandshjemmet i Sisimiut er bygget på en gammel boplads. Ved udgravningen til soklen fandt man mange forskellige ting, bl.a. masser af brækkede kridtpiber og et flot harpungevær, som man efterfølgende kunne se på sømandshjemmet. Sæsonen er kort i Grønland – kun seks måneder for udendørs byggeaktiviteter. Derfor kræver det en meget stor ressour-

ceindsats, et stort overblik og grundig planlægning af materiel, værktøj, mad og andet gods. De var deroppe med 100 mand. Først byggede de det, de selv skulle bo i. Derefter gik de i gang med de lovede anlægsarbejder.

Minder og minører Minørerne begyndte med at sprænge i slutningen af marts 1968, så de kunne få fast grund til at sætte de store ståljern ned i klipperne; de ståljern, der skulle holde fundamentet. Derefter gik murerne i gang, og i 1968 var der tag på sømandshjemmet. Derefter arbejdede tømrerne ihærdigt, så det nye sømandshjem kunne blive klar til 1969. ”Vi var udfordret af permafrost og terræn, men vi var godt forberedt, og måtte så ad hoc ændre arbejdets planlagte fremdrift. Jeg kan huske, at vi fik både hvalkød og rensdyrkød en gang om ugen, og det smagte godt,” siger Krenne, og viser smilende et tobakskort med tilladelse til at hente 40 cigaretter dagligt. Han fortæller også om den respekt, han havde for mennesker i Holsteinsborg. Mange glædede sig til at få et sømandshjem, bl.a. præsten Jens Cristian Chemnitz, som Krenne satte stor pris på. •

”Allakkat aalisartunut imarsiortunullu nassiussat sømandshjemmimut nassiunneqartarput, sapaatillu akunneranut ataasiarluni allakkat timmisartukkut tikikkaangata allakkat aviisillu immikkoortitertarpagut aqaguanilu angallatinut tunniunneqartarlutik. Sisimiuni sømandshjemmi iputtakkamik ikaartaatinnguaqarami atortakkannik, tassa umiarsualivimmi talittarfeqannginnami. Angallatit kisaqqasaramik, tassa umiarsuit alakkaraangakkit sivisulaartarpoq… Ukiut siulliit Kalaallit Nunaanniinnerput pikkunarput: Telefoneqanngilaq, tv-qanngilaq radioqaranilu, kiisalu oqaatsit kulturilu paasisinnaanngilagut.” Hans Grønkjær, Sisimiuni pisortaq siulleq. Sømandsmissionip ukiut 100 nalliuttorsiutigineranut atuakkiami ”Avammut erinisunneq & angerlarserneq”. (Katillugit Kirsten aamma Hans Grønkjær ukiut 16 Kalaallit Nunaanniissimapput) • ”Fiskere og søfolks breve blev sendt til sømandshjemmet, så når der en gang om ugen var fly med post, sorterede vi breve og aviser, og næste dag skulle de så bringes ud på skibene. Sømandshjemmet i Sisimiut havde en lille robåd, som jeg brugte, for der var ingen kaj på havnen. Skibene lå for anker, så det tog tid at være på skibsbesøg… De første år i Grønland var hårde: Ingen telefon, tv eller radio, og vi forstod ikke noget af sprog eller kultur.” Hans Grønkjær, 1. bestyrer i Sisimiut. I Sømandsmissionens 100 års jubilæumsbog ”Udlængsel & hjemve”. (I alt tilbragte Kirsten og Hans Grønkjær 16 år i Grønland) •

”Umiartortut kalaallit nunatta isorartoorsuup imartaani nillertumi angalasartut angerlarsimaffiup isumaa allanut naleqqiullugit paasisimalluarnerusarpaat. Taakkununnga ilaannikkut sømandshjemmit ilaqutariit akornanni angerlarsimaffivimmiinnermut taartaasariaqartarsimapput. Umiartortut kalaallit qasseerpassuariarlunga oqaloqateqartarsimaninnit nalunngilara sømandshjemmit angerlarsimaffittut allatut atuunnermikkut isumaginninnerat qanoq iluaritigigaat. Jonathan Motzfeldt (1938-2010), Inatsisartut siulittaasuat (1979-1988) aamma palasi. Sømandsmissionip ukiut 100 nalliuttorsiutigineranut atuakkiami ”Avammut erinisunneq & angerlarserneq”. 2005.• ”Grønlandske søfolk, der færdes på det kolde hav omkring vort vidt strakte land, forstår bedre end nogen værdien af et hjem. For dem har sømandshjemmene ofte måttet udgøre erstatningen for et egentligt hjem i familiens skød. Jeg ved fra mange samtaler med grønlandske søfolk, hvor stor pris de sætter på den måde, sømandshjemmene varetager funktionen som et andet hjem. Jonathan Motzfeldt (1938-2010), formand for Grønlands Landsting (1979-1988) og præst. I Sømandsmissionens 100 års jubilæumsbog ”Udlængsel & hjemve”. 2005.•

Andreas

“Sulisoqarnikkut ingerlalluaqaagut. Sulisuvut kalaallit qallunaallu aalaakkaasumik sulisorisavut inuupput misilittagaqarluartut, annertuumik namminersorsinnaasut taamaannermikkullu sømandshjemmi paarilluagaatillugulu ingerlalluartillugu. Kajumissutsiminnik sulisut inuusuttuupput nuannersut inuunissamut sapiissuseqarluartut suliallu tunniunneqartut pigiliunnissaannut piginnaassuseqartut. Ulapissimapput, ilaatigut ulapippallaartarsimapput, kisianni sapaatip akunneranut Biibilimik atuarneq sapaatikkullu ataatsimoortarneq piffissaqartittuartarlugu. Kajumissutsiminnik sulisuvut marluk aprilimi Arctic Circle Racemi peqataasimapput. Sisoraatinik ullut pingasut, katillugit 160 km, tuperni kiassarneqanngitsuni unnuisarlutik. ACR sisorarnermi nunarsuarmi pikkunarnersaattut taaneqarsimavoq. Tulluusimaarutigalugu oqaatigisinnaavarput Frode Larsen aamma Andreas Bak kunngissaq sioqqusugarlugu aamma kingoqqusugarlugu tikissimammata! Taama allapput pisortat aappariit Helle aamma Bruno Kristoffersen Sisimiuniit Sømandsmissionip ukiumoortumik nalunaarutaani 2016. •

“Personalemæssigt er vi rigtig godt kørende. Den faste stab af grønlandske og danske ansatte er erfarne mennesker, der er selvstyrende langt hen ad vejen og gør sømandshjemmet både velholdt og velkørende. Volontørerne er en dejlig flok unge med mod på livet og med evnen til at tilegne sig de opgaver, de har fået. De har haft travlt, til tider for travlt, men den ugentlige bibeltime og søndagssamlingen har vi taget tid til. To af vores volontører deltog i april i Arctic Circle Race. Tre dage på ski, 160 km i alt, med overnatning i uopvarmede telte. ACR er blevet kaldt verdens hårdeste skiløb. Vi er stolte over at kunne fortælle, at Frode Larsen og Andreas Bak kom i mål lige før og lige efter kronprinsen!” Det skrev Sisimiut- bestyrerparret Helle og Bruno Kristoffersen i Sømandsmissionens årbog 2016. •

Jørgen Erik Larsen, umiartortunut ajoqersuiartortitaq – Sisimiuni Anny peqatigalugu 1973-1979 pisortaasoq

Jørgen Erik Larsen, sømandsmissionær – bestyrer i Sisimiut 1973-1979 sammen med Anny ”Uagut takornakkatsinnut tikippugut, taamaanneratalu pullavitsinnik sunniivoq. Kalaallit Nunaammi eqqortumik aamma taaneqartarpoq Inuit Nunaat. Kalaallit ulluinnarni ingerlanitsinni sutigut tamatigungajak ikiorpaatigut. Qujamasutsilerluta ajukkuttutullu misigisimatilerluta – taavanilu misigisimasavut qamuuna ikkutivissimapput allanngujuillutillu. Qujanaq!” • Erik Larsen Anny aamma Jørgen sen Anny og Jørgen Erik Lar

”Uummatit marluk naapiinnaraangata ajuutiginnileqqammerneq nassuerutigiinnartariaqarlugu sumik pisoqartarnersoq amerlasuut nalujunnanngilaat. Ukiut 50-inngulersut ingerlaneranni Kalaallit Nunaannut, kulturimut inuinullu taavani Sisimiuni ajuutiginnilerneq taanna asanninninngorsimavoq. Naak kalaallisut oqaatsit oqaaseqatigiillu ikittuinnannguit nalunngikkaluarivut inuit taavunga pigaangatta naapittakkavut oqaloqatigisinnaajuaannarpavut.” ”Sisimiuni borgmesteriusoq arnaavoq ajunngisaartoq, 1973-imi tikissimanitta kinguninngua tikilluaqquaatigut. Emiliep ikiuinera nalissaqanngilaq ullormiillu siullermiit iluaqutaavoq. Ataatsimiittoqassatillugu ikiuuttarpoq aamma pisariaqaraangat oqalutsimik atugassittarluta. ”Aallarteqqaaratta sulisut tamarmik ataatsimeersuaqatigaakka, qujaffigalugit uagutsinni sulimmata. Isertuanngivillunga oqarfigaakka suut tamarmik uatsinnut takornartaasut. Aamma kulturiat, suleqatigiit imminnut oqaluuteriaasiat avatangiisaallu. Taamaammat aamma erseqqissaatigisimavara piaarinaatsoorluta naleqqutinngitsumik annersitsisinnaasumik imaluunniit nuanniilliortitsisinnaasumik oqartuussagaluarutta oqarfigiinnaqqulluta. Ilisimasaqanngissuserpummi pissutigalugu arlaannaatigulluunniit annersitserusunnginnatta.”

”Mange vil vide, hvad der sker, når man nyforelsket må erkende, at to hjerter bare mødes. Igennem snart 50 år er den forelskelse, jeg fik til Grønland, kulturen og menneskene deroppe i Sisimiut, blevet til kærlighed. Uagtet at vi stadig kun behersker enkelte grønlandske gloser og sætninger, kan vi altid tale med de mennesker, vi møder deroppe, hver gang vi sætter foden på grønlandsk jord.” ”Borgmesteren i Sisimiut var en sød dame, der kort efter vores ankomst i 1973 bød os velkommen. Emilies hjælp var uvurderlig, og hun var til gavn fra dag ét. Hun hjalp, både når der skulle være møder, og når situationen krævede, at vi havde en tolk til rådighed.

1977-imi ulloq 3. juli Dronning Ingridip Sisimiuni sømandshjemmip uiggiutaa nutaaq atoqqaartippaa. Sømandshjemmip pisortaata Jørgen Erik Larsenip nerersuarnermi dronningi sanilerisimavaa, pissangallunilu annilaangasimavoq, dronningilli assani assaata qaavanut ilillugu oqarfigisimavaa: Uumaannguaaraa, eqqissillutit, inuinnaasungaana.”Assimi Anny aamma Jørgen Erik Larsenip paniata Charlottep ataqqinartorsuaq naasunik tunivaa. I 1977 indviede Dronning Ingrid den nye fløj på sømandshjemmet i Sisimiut den 3. juli. Sømandshjemsbestyrer Jørgen Erik Larsen havde dronningen til bords og var spændt og nervøs ved det, indtil dronningen stille lagde hånden over hans og sagde: Unge mand, tag det stille og roligt, jeg er bare et ganske almindeligt menneske.” På billedet er det Anny og Jørgen Eriks datter Charlotte, som giver blomsterne til majestæten.

”Jeg tog et stort medarbejdermøde fra starten af, hvor jeg takkede medarbejderne for, at de var hos os. Jeg fortalte dem helt ærligt om, at alt var fremmed for os. Også deres kultur, omgangstone og miljø. Derfor gjorde jeg dem også klart, at hvis vi utilsigtet kom til at sige noget, der ikke var passende, og som kunne såre dem og gøre dem kede af det, skulle de bare sige til. Vi ønskede jo på ingen måde at komme til at træde på nogen på grund af vores uvidenhed.” ”Vi kom som de fremmede, og det faktum prægede vores tilgang. Grønland er jo med rette også benævnt Menneskenes Land. Grønlænderne hjalp os med nært sagt alt i vores hverdag. Det efterlod os både taknemmelige og ydmyge – og oplevelserne deroppefra er rodfæstede og uforanderlige. Tak!” •

Tekst:Allattaanermit Nicolaj Wibemit / Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Kialaarneq qaamanerlu ujakkit Opsøg varmen og lyset

nuusukkallarama nuannaarlunga Kalaallit Nunaanni issittumi angalanersaarutit amerlasuut pisoqqallu atuartarpakka. Mylius-Erichsen, Jørgen Brønlund, Fridtjof Nansen aamma Peter Freuchen ilaannai taalluaannarlugit. Inuit alutornarnersaat ilaat tassaavoq Knud Rasmussen. Inuusoq ulloq 7. juni 1879 Ilulissani. Inunnut naapitaminut asanninnera pinngortitarlu angallavigisaa tiguartinnaqaaq. Inummi tassani tiguartinnartitama ilaat tassaavoq avatangiisini peqqarniittuni ajunngitsumik pikkunartumillu inuusinnaassuseqarmat. Atisat eqqortut atisarinngikkaanni unnuinissamullu atortussat eqqortut nassanngikkaanni inuunermik naleqarsinnaapput. Qiulernaveersaanngikkaanni toqu kisimi utaqqisarpoq. Taama pisariitsigaaq – sulilu taama pisariitsigaluni. Avatangiisini nillertuni sumiluunniit kialaarnissaq aniguinissamut pisariaqarpoq. Kialaarneq qaamanerlu. Tupinnarpallaanngilaq Kalaallit Nunaanni najukkani amerlasuuni seqernup nueqqinnerani inuit assut nuannaartarnerat takugaangatsigu. Allaaneq ajorpoq soorlu inuuneq uteqqittoq tikilluaqquneqartarlunilu. Aamma taamaaliortariaqarpugut Guuti pineqaraangat. Ujarlugu. Soorlulusooq illua-

“

Guuti ujarukku assigissavaa illuaraq kialaartoq qaqqarluunnit portusooq qinngornerup angusaa ornillugu. Opsøger du Gud, svarer det til at søge den varme hytte eller det høje fjeld, hvor lyset rammer. 18

raasoq pitsaasoq imaluunniit qaamanersuaq. Biibilip ilaani Guuti ima oqarpoq: »Akornanni najugaqarumavunga inooqatigalugillu; Guutigissavaannga, taakkulu innuttarissavakka.«

Kialaarneq pisariaqartillugu Guutip ujarnera assigaa assak isaassaa tigullugu. Tamanna allat peqatigalugit pisinnaavoq, ass. naalagiarnermi allanilu kristumiussutsimik ataatsimoorfiusuni. Guutip ingiaqatiginissarput erinigaa ingiaqatigissallutalu neriorsorsimalluta assavut isaakkutsigit. Ujarukku assigissavaa illuaraq kialaartoq qaqqarluunnit portusooq qinngornerup angusaa ornillugu. Tarnikkut avatangiisit pinngortitap avatangiisaatulli peqqarniitsigisinnaallutillu inuunermut naviarnartorsiortitsigisinnaapput. Uagut inuit qaamaneqanngikkutta kialaarfissaqanngikkuttalu aniguisinnaanngilagut, taamaammat taamaatoqarfik ujartariaqarparput. Tassa Guutimi. •

a jeg var ung, læste jeg med fryd og stor glæde de mange gamle polarrejseberetninger fra Grønland. Mylius-Erichsen, Jørgen Brønlund, Fridtjof Nansen og Peter Freuchen for bare at nævne nogle. En af de mest fascinerende personer er Knud Rasmussen. Født 7. juni 1879 i Ilulissat. Hans kærlighed til mennesker, han mødte, og naturen han rejste i, er betagende. Noget af det, der fascinerer mig ved ham, er evnen

til at leve godt og stærkt i et barsk klima. Det gjaldt livet at have det rigtige tøj på og det rigtige udstyr med til overnatning. Kunne man ikke holde varmen ventede døden. Så enkelt var - og er - det. I ethvert koldt klima er varme nødvendigt for overlevelse. Varme og lys. Ikke så underligt at vi mange steder i Grønland ser folks store glæde, når solen vender tilbage Det er, som om livet vender tilbage, og man byder det velkommen. Det må vi også gøre, når det gælder Gud. Opsøge ham. Som om han var den gode hytte eller det store lys. Et sted i Bibelen siger Gud sådan: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.«

Brug for varmen At opsøge Gud er at tage imod den hånd, han rækker os. Det kan være i fællesskab med andre, fx i gudstjenesten og andre steder med kristent fællesskab. Gud har en længsel efter at vandre med os og et løfte om at gøre det, når vi rækker ud efter ham. Opsøger du ham, svarer det til at søge den varme hytte eller det høje fjeld, hvor lyset rammer. Det åndelige klima kan være lige så barsk og livstruende som naturens klima. Vi mennesker klarer os ikke uden lys og varme, så vi må opsøge det der, hvor det findes. Hos Gud. •

Adolf Nuummi sømandshjemmimi ukiuni amerlasuuni suliffeqarsimavoq. 79-inik ukioqarpoq aappariillu pisortat sisamassaat tikilluaqqoqqammerpai. Siulliit tassaasimapput John aamma Kirsten Aaen. Taava tulliupput Jesper aamma Vera Kjeldmann. Taava Anne aamma Allan Majholm maannalu Ulla aamma Jacob Tindalid. ”Juulliaraq nuannernerpaaq misigisimasara tassaavoq Sømandshjemmimi juulliaraqqaarnera,” eqqaamasalikkersaarpoq. Adolf har været ansat i mange år på sømandshjemmet i Nuuk. Han er 79 år og har netop taget imod sit fjerde bestyrerpar. De første var John og Kirsten Aaen. Så kom Jesper og Vera Kjeldmann. Dernæst Anne og Allan Majholm og nu Ulla og Jacob Tindalid. ”Den bedste juleaften, jeg har haft, var den første, jeg fejrede på sømandshjemmet,” husker han.

2015 Solveig aamma Søren Eriksen 2015-imi Nuummut nuupput, tassani Søren Sømandsmissionip Kalaallit Nunaanni umiartortunut ajoqersuiartortitaatut siullertut sulissalluni. Aappariit 2018 angerlarput Nuummi umiartortut, aalisartut, meeqqat inersimasullu akornanni annertuumik sulissuteqareerlutik. Ass. Søren angallatinut ikisarsimavoq umiartortut oqaloqatigiartorlugit, parnaarussivinni, ilinniarfinni aamma angerlarsimaffeqanngitsut akornanni saaffiginninniartarsimavoq. Sømandshjemmimi kajumissutsiminnik sulisut peqatigalugit Biibilimik atuartitsineq aamma meeqqanut klubbi ingerlattarsimavaa. Allarpassuillu. • Igasoq Albert Salinas 2018-ip naalerneraniilli maani Nuummi sulisimavoq. Filippineriuvoq nunarsuarmilu sumiiffippassuarnit misilittagaqartuulluni, soorlu Indonesien, Dubai, Amerika taavalu ukiuni kingullerni arfineq-pingasuni Kalaallit Nunaat. • Kokken Albert Salinas har arbejdet her i Nuuk siden slutningen af 2018. Han er filippiner og har erfaring fra mange steder på kloden, både i Indonesien, Dubai, Amerika og fra Grønland de seneste otte år. •

2015 Solveig og Søren Eriksen flyttede til Nuuk i 2015, hvor Søren skulle arbejde som Sømandsmissionens første sømandsmissionær i Grønland. Parret kom hjem i 2018 efter en stor indsats blandt Nuuks sømænd, fiskere, børn og voksne. Søren var fx ombord på skibene og talte med søfolk, han var opsøgende i fængsler, på uddannelsessteder og blandt hjemløse. Han havde bibelundervisning og børneklub sammen med sømandshjemmets volontører. Og meget mere. •

Nis Lynge erruilluni ulapittoq. Nis Lynge har travlt i opvasken.

Inuit naapinnissaannut pisinnaatinneqarpunga Jeg får lov til at møde mennesker Tekst: Umiartortunik ajoqersuiartortitamit Simon Søvndalimit / Af sømandsmissionær Simon Søvndal

arlunngornerit tamaasa kajumissutsiminnik sulisut piffissaqarlutillu piumassuseqartut Sisimiuni umiarsualivimmi angalaarnissamut ilaserisarpakka, nassarlugit kaffe/te, kaagit taavalu Sømandsmissionip atuagassiaatai Malik aamma Waves. Inuit assigiinngeqisut naapittarpavut, assersuutigalugit Foto-Finn 60’ikkunni Sisimiunut pisimasoq qaammatinilu pingasuinnarni tamaaniittussaasimagaluartoq, håndværkerit inuusuttut, aalisartut utoqqaat ikinngutiminnik suli naapigiagaqartartut taavalu aalisareerlutik imaluunniit piniareerlutik tulaqqammersut. Ilaat alakkarterinissarput qilanaarisarpaat, marlunngornerusormi nalunngilaat. Allat perngaammik takusarpagut taavalu aperisarput: ”Qanoq, akeqanngillat? Soornguna taamaaliortusi?” Taava periarfissaqalertarpugut oqaluttuarissallugu suna pissutigalugu maaniinnersugut ajunngitsumillu oqaloqatigiissinnaalluta. Inuit amerlasuut naapinnissaannut pisinnaatinneqartarpunga piniariarnerlu qanoq ingerlasimanersoq tusarlugu imaluunniit ilaat ataaseq umiatsiaminik kinngusoorluni nalunaaquttap akunneri 4-5 puttaamiittariaqarsimasoq helikopterip aallerluni tikiunnissaata tungaanut. Ilaannikkut tusarnissaanut pisinnaatinneqartarpunga qanoq umiartortup avataaniikkaangami unnuk qinnummik naggasertarneraa ki-

sianni aamma tamatuma eqqartornissaa nalinginnaasumik misigisanngikkaa. •

ver tirsdag tager jeg de volontører, der måtte have tid og lyst, med under armen og går rundt på havnen i Sisimiut med kaffe/te, lidt kage og Sømandsmissionens blade: Malik og Waves. Vi møder rigtig mange forskellige, lige fra Foto-Finn, der kom til byen i 60’erne og bare skulle være her i tre måneder, til unge håndværkere, gamle fiskere, som stadig mødes med deres venner og dem, der lige kommer i land efter fisketur eller fangst. Nogle ser med forventning frem til vores visit, de ved jo det er tirsdag. Andre møder vi for første gang, og så spørger de: ”Hvad, er det gratis? Hvorfor gør I det?” og så har vi mulighed for at fortælle, hvorfor vi er her, og kan få os en god snak. Jeg får lov til at møde mennesker og høre, hvordan fangsten har været, eller hvordan en er kæntret med sin båd og har ligget på en isflage i 4-5 timer, før helikopteren kom og samlede ham op. Jeg får nogle gange lov til at høre, hvordan en sømand slutter hver aften, når han er ude til søs, med en aftenbøn. Han oplever, at det normalt ikke er noget, han taler med andre om. •

Hans kilisaassuarmi aquttuusoq anneq. Nunamiikkaangami qatanngummi kutteriani tunuani ersittumi angalasarpoq ernini Åge ilagalugu.

“Angut talerpillermiittoq, Malik, sanileraara. Biiliutilittut suliffimmi sulisarpoq, tassani håndværkerit lifti atorlugu illut qaavinut pisinnissaannut ikiortarlugit.

Hans, som er førstestyrmand på en stor trawler. Når han er på ”land” sejler han i sin brors kutter, som kan ses bagved ham, sammen med hans søn, Åge.

"Manden længst til højre, Malik, er min nabo. Han arbejder ved et vognmandsfirma, hvor de hjælper håndværkerne med at kunne komme op på taget med lift," fortæller sømandsmissionær Simon Søvndal.

Johannes ”Uffami, eqqaamalluarpara 1969-imi sømandshjemmitaaratta. Ornigarneqarluarpoq illoqarfimmullu tamarmut ulluuvoq nalliuttorsiorfiusoq. Uannut tassaalersimavoq ini isersimaartarfiga; tamaani ikinngutikka naapittarpakka tamaanimi angerlarsimasutut misigisarama.” Johannes Heilmann Nuummi sømandshjemmiup pulaartinnaaraa. Ukiut 50-inngulersut matuma siornagut sømandshjemmiup ammaqqaarneraniilli isertuartarsimavoq ullorlu manna tamanna saneqqutinngilaa. Assigiinngitsorpassuit misilissimavai piffissallu ingerlanerani kutterit arlallit pigisimallugit: ”Johannes aalisartumik taaneqartarpunga ukiunilu 56-ini piniartuullungalu aalisartuusimavunga. Eqqaamalluarpara taamani kuttererput siulleq saarullinniutissarput qaleralinniutissarpullu 1981-imi pisiarigatsigu ataatama tulluusimaaqaluni isigimmanga. Umiartortuuneq inuunertulli allatut qummut ammullu ingerlasarpoq; ukiut ilai pitsaasarput, allat sapinngisamik anigorniagassaasarlutik kisianni imaannarsuarmiilerluni mikisunnguanngornarpoq – soorlu eqqarsaatit tamarmik nutaamik isikkiveqalersartut.” 14-inik ukioqarluni Johannes efterskoleriartorsimavoq kingornalu Sønderborg Søfartsskolemiissimalluni. Kalaallisut oqaluttarnermi saniatigut aamma qallunaatut tuluttullu oqaluttarpoq. Ilisimasaqaqaaq silarsuarlu avatangiisitsinniittoq soqutigisaralugu. Ukiuni 1955-2002 Johannes nammineq arfanniartarsimavoq qamutilillu savittulli ajassaatitullu sungiusimatigalugu atortarsimallugu. Oqaluttuarigaangamiuk isai eqeertutut ittarput pimoorussineralu angisarluni, arfanniarnermi inuunermut ilagitillugu alliartorsimavoq. Nuummi sømandshjemmimi kaffisualaartilluni oqaluttuarpassuit oqaluttuarineqarsimapput. •

”Jo, jeg husker tydeligt, da vi fik et sømandshjem i 1969. Der var stor tilslutning, og det var en festdag for hele byen. For mig er det blevet min dagligstue; her mødes jeg med vennerne for her har jeg hjemme.”

Johannes

Johannes Heilmann er stamkunde på sømandshjemmet i Nuuk. Her er han kommet, siden sømandshjemmet åbnede for snart 50 år siden, og i dag er ingen undtagelse. Han har prøvet meget og har ejet flere kuttere i tidens løb: ”Man kalder mig Johannes fisker, og jeg har været fanger og fisker i 56 år. Jeg husker tydeligt, hvordan vores far så på mig med stolthed, da vi købte vores første kutter i 1981 til at fiske torsk og hellefisk. Livet på havet går, ligesom alt andet, op og ned; nogle år er gode, andre må man lære at klare sig, men man bliver lille, når man er ude på det store hav - alle ens tanker bliver sat i et nyt perspektiv. ” Som 14-årig kom Johannes på efterskole og siden på Sønderborg Søfartsskole. Han taler udover grønlandsk, dansk og engelsk. Han er vidende og optaget af verden omkring ham. Fra 1955-2002 har Johannes selv været hvalfanger og brugte harpunkanonen lige så hjemmevant som kniv og gaffel. Når han fortæller om det, lyser øjnene op og engagementet er i top, for han er opfostret med hvalfangst. Mange historier er blevet fortalt ved kaffebordet på sømandshjemmet i Nuuk. •

Kirsten igarsuit angisuut aalanniarlugit ikorfertariaqartarsimavoq.

Peter

Kirsten måtte stå på en skammel for at kunne nå op og røre i de store industrigryder.

Misilittagaqarneq pimoorussinerlu Erfaring og engagement

irsten aamma John Aaen Strandbymeersut inuunerminni eqqaamasinnaasartik naallugu sulinermi saniatigut sømandsmissionimi pimoorussillutik pisimapput. Taamaallutik aamma ukiut marluk Kalaallit Nunaanniissimapput Nuummi Qaqortumilu tamarmik 60-ileereernermik kingorna, kingornalu Qaqortumi Sisimiunilu taartaasarsimallutik. ”Tamatigungajak suliassat suleqatigiilluta ingerlattarsimavagut, ingerlasinnaasimavorlu tamatta pikkoriffigisavut ingerlattarsimagatsigit,” Kirsten oqarpoq. Ulapiffiusarsimasut eqqaamavai, iganerpassuit, qallersukkanik piareersaaneq – iffiaq ilivitsoq 31-nik kilitaqartarpoq – aamma inuusuttut anstaltimiittut ilorrisimaartinnissaannut sammisaqartinnissaannullu nukimmik atuineq. Tusarnaartussaallugit, annertoqqusersorlugit aamma qiimmassarlugit.

Sømandshjemmip ullaap tungaani naalagiatsiarnerit ingerlattuartarsimavai, akuttunngitsumillu qallunaatut aamma kalaallisut tussiarneqartarluni. Aamma Johnip eqqaamavaa Nuummi palasimik suleqateqarluarsimaneq, taannalu sømandshjemmimissaaq ataatsimiisitsisarsimavoq. Arnaq taanna sømandshjemmimi pisortaasartut qasseeriarlutik ajunngitsumik oqaloqatigisarsimavaat. Piffissap ilaa Johnip Nuuk byorkesterimi atorsimavaa qarlortaammik nipilersorluni. Ulluinnarni sulinerminut attavissanik atorneqarluarsinnaasunik periarfissiisimavoq. Assersuutigalugu kukkukuuaqqat meqqui 30 kg bestiilersimasoriniarlugit karsit 30 tamarmik 30 kg-nik imaqartut tikimmata Brugsenip ikiorsimavaa pisiaralugit: ”Sianiilliornaq,” illariarpoq.

”Inummut tunngasoq pisortap suliassaasa ilagivaat – sulisut toqqissisimasutut misigitilissallugit. Inuit amerlasuut susassaqarfigisarsimavagut, aamma nammineq suliffiuteqarallaratta, inuunermilu misilittakkat tassanngaanneersut atorpagut,” Kirstenip ilanngullugu eqqaavaa, taassumallu naatsorsuutit aamma ingerlattarsimavai.

Allatigut pisortatut niuertorpalaartumik ingerlatsilluarsimapput sinneqartoorutaat alliartuinnarsimallutik. 2005-2006-imi Nuummiissimapput. •

Pulaartinnaat naleqartupilussuupput John sikisarpoq: ”Uanga angallatit alakkartarnissaat salliutissimavara taavalu annertuumik unnuarsiortarlunga. Pulaartinnaat uagullu akaareqatigiippugut. Taakku sømandshjemmimut naleqartupilussuupput. Eqqaamavara arlaanni angutip aalakoortupilussuup siorasaaraanga. Pulaartinnaat ilaat angut angisoorsuaq nikueriarluni matup silarliup silataanut annissinnarlugu oqarfigaanga, taamannak umiartortut palasiat!”

irsten og John Aaen fra Strandby har været engageret i sømandsmission ved siden af deres arbejde i al den tid, de kan huske. Det er også blevet til to år i Grønland i Nuuk og Qaqortoq, da de begge var fyldt 60 år. Siden har de afløst i både Qaqortoq og Sisimiut. ”Vi har næsten altid arbejdet sammen om opgaverne, og det har fungeret, fordi vi hver især har gjort det, vi er gode til,” siger Kirsten. Hun husker en travl tid med masser af madlavning, produktion af smørrebrød – der er 31 skiver i et rugbrød - og energi med at få unge fra anstalten til både at føle sig godt

tilpas og til at lave noget. Der skulle både lyttes, trøstes og skubbes på. ”Det menneskelige er en af bestyrerens opgaver – at få medarbejderne til at føle sig trygge. Vi har haft med mange at gøre, også da vi selv havde virksomhed, og den livserfaring brugte vi,” tilføjer Kirsten, som også stod for regnskaberne.

Stamgæster guld værd John nikker: ”Jeg prioriterede skibsbesøgene, og så havde jeg mange nattevagter. Vi kom godt ud af det med stamgæsterne. De er virkelig guld værd på et sømandshjem. Jeg husker engang en voldsom fuld mand, der truede mig. En stor bamse af en stamgæst rejste sig og satte vedkommende af uden for døren, hvorefter han sagde til mig: "Sådan sømandspræst!” Sømandshjemmet har altid haft morgenandagter, ofte med både danske og grønlandske salmer. John husker også det gode samarbejde med præsten i Nuuk, som også holdt møder på sømandshjemmet. Hende havde sømandsbestyrerne mange gode samtaler med. Noget tid brugte John i Nuuk byorkester, hvor han spillede trompet. Det gav brugbare kontakter til det daglige arbejde. Brugsen hjalp ham fx af med kyllingelår, da han troede, han havde bestilt 30 kg, men der blev leveret 30 kasser med 30 kilo i hver: ”Hvor dumt,” griner han. Som bestyrere drev de i øvrigt en god forretning med voksende overskud. De var i Nuuk fra 2005-2006. •

Pulaartinnaaq / J

ohannes angerlarsimaffeqanngitsut ilagivaat Sømandshjemmemut isertartoq 1981-imiilli isertarsimalluni. Sanaluttarfimmi Ajagaq-mi sulisarpoq eqqumiitsulianilu kusanartut ilaatigut Sømandshjemmemut tuniartortarlugit tammajuitsussatut tuneqqissinnaanissaat pillugu. ”Annerusumik sapaatit akunnerisa naaneranni Sømandshjemmemut isertarpunga ilaannikkullu tassani nerisarlunga. Kikkut tamarmik takanani tikilluaqqusaapput. Ajunngitsunik nerisassiortarput, ilaa? Takanani amerlasuunik ilisarisimannitseqalernikuuvunga – ikiortit, kajumissutsiminnik sulisut taavalu soorunami pisortaasut, ajornartorsiutiginngisaannarsimavakkalu. Tassa inuit maani naapittakkat inuupput nuannersut,” illarluni oqarpoq. Sømandshjemmep ilisarnaatigaa kristumiuunini, taamaannera qanoq igaajuk? ”Uanga kristumiuuvunga. Siornatigut aamma ilaannikkut takanani naalagiatsiartunut peqataasarpunga. Naak oqaluffimmut

Stamgæst

naalagiartanngikkaluarlunga radiokkut kalaallisut qallunaatullu naalagiartitsisarnerit naalaartarpakka. Palasit kisimik atuaqqusaanngillat. Aamma uagut iivangkiiliut atuarsinnaavagut, taamaammat atuartarpakka.”•

Johannes

ohannes er en af de hjemløse, der kommer på sømandshjemmet i Nuuk og har gjort det siden 1981. Han arbejder på værkstedet Ajagaq, og bagefter sælger han sin fine unika-kunst til bl.a. sømandshjemmet, så de kan sælge det videre i souvenirboden. ”Jeg kommer mest på sømandshjemmet i weekenderne, og jeg spiser der engang imellem. Alle er velkomne dernede. De laver god mad, er det ikke rigtigt? Jeg har fået mange bekendtskaber - mange assistenter, volontører og selvfølgelig bestyrere, og jeg har aldrig haft problemer med dem. Så det er dejlige mennesker, man møder der,” griner han.

”Jeg er kristen. Før i tiden kom jeg også lidt til andagt der. Selvom jeg ikke går i kirke, lytter jeg til gudstjeneste både på grønlandsk og dansk. Det er ikke kun præsterne, der har lov til at læse. Vi kan også læse evangelierne, så det gør jeg.” •

Nererusullutik isertartut sømandshjemmini nerilluartarput - sulisorissaaral lartillugit! Sultne gæster spiser godt på sømandshjemmene - takket være gode medarbejdere!

Tekst: Hanne Baltzerimit / Af Hanne Baltzer

Sømandshjemmimi asanninneq siumorpaa Mødte kærligheden på sømandshjemmet

nuuneq allamut sangoriasaarpoq ikinngutaata Ninap Makkannguaq Olsen Skovenborg taamani Sisimiuni ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartuusoq sømandshjemmimi suliffissarsioqqullugu kaammattormagu. Isumaliutigeqqaarallarpaa, qallunaammi sulisuusut arlaqalaarmata qallunaatullu piginnaanini annikigalugu. Qinnuteqarpoq sunngiffimmilu sulisalerluni – siullermik cafeteriami kingornalu receptionimi: ”Suliffik nuannarigakku taavalu qallunaat kalaallillu taamatut suleqatigiinnerat nuannaralugu,” Makkannguaq eqqaamasalikkersaarpoq. Aatsaat sulilinngilaq. Siusinnerusukkut pisiniarfimmi aamma kulturikkut illorsuup cafeteriaani sulisimavoq.

Ikinngutigiinneq uummatillu kissalaartut Taamani sømandshjemmimi Jesper kajumissutsiminik sulisutut sulivoq. Peqqaataani suleqatigiittut pipput, kingorna ikinngutigiittut oqaloqatigiittalerput sulereernerullu kingorna sorpassuarnik sammisaqartarlutik. Ass. qaqqani pisunneq nuannarisarsimavaat, killut sanianni ingillutik oqalunneq imaluunniit sumut arlaannut qamuteralanneq nuannarisarsimallugu. Taamaalluni angutaatigilersimavaa imminnullu takunngitsoorsinnaanatik, taamaammat maanna katissimallutik Danmarkimi najugaqarput marlunnillu paneqarlutik: ”Kulturi nutaaq inuunermilu atukkat allat misigerusussimavakka, kisianni uannut pingaaqaaq Jesperip Sisimiuni inunngorfinni alliartorfinnilu ilaquttakka takusimagamigit pulaarsimallugillu. Kalaallit Nunaat nuannaraa taavanilu najugaqarsimalluni,” unnersiorpoq. Nunat akornanni assigiinngissutsit anginerit, isumaa naapertorlugu, pinngortitamut kulturimullu attuumassuteqarput. Qallunaat Nunaanni pinngortitaq Kalaallit Nunaanni nunarsuarnut naleqqiullugu annertoorsuunngilaq, kulturilu eqqarsaatigalugu ilaatigut qallunaat isumaqatigiis-

sutinik pinngitsuuisinnaannginnerat sungiunniartariaqarsimavaa. Kalaallisulli siumut isumaqatigiissutigeqqaarnagu alakkaatiinnartartut eqqarsaqqaaratik pinnginnerusarput.

Ilinniagaqarneq kinaassuserlu Makkanguaq isumaginninnermi peqqinnissamullu ikiortitut ilinniarsimasuuvoq, taannalu nuannaraa: ”Eqqissillunga sungiukkiartorpara. Ilinniaqqissanerlunga suli naluara. Meeraqalerattali isumagisassat amerlaqaat ajornassanngippalli ilinniaqqissinnaaneq ammaffigivara.” ”Uannut pingaarpoq meeqqat kalaallisut ilinniarnissaat aataqqiikkut ilaqutariillu sinneri oqaloqatigisinnaaniassagamikkik. Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaat kinaassusaannut ilaavoq. Kalaallisut oqaluuttarpakka qallunaatuuminngarnik ilitsoqqussaralugit oqaatsikka atorlugit oqallorinnerugama,” qungujulluni oqarpoq. Skypekkut meeqqat aanaallu attaveqatigiinnerat nukittunerulersinniartarpaa aanartik eqqaamasinnaaniassagamikku naak ukiumut ataasiaannarlutik imminnut takusaraluartut.

Guuti sungiusimallugu Sømandshjemmimi sulisut tamarmik ullaap tungaani naalagiatsiarnermi peqataasarput. Tamanna Makkannguup siornatigut misilissimanngilaa naak angerlarsimaffimmini unnukkut qinusarneq sungiusimagaluarlugu: ”Peqqaataani eqqumiillunilu paasiuminaatsissimavara, kisianni tusarnaaraanni isumaliutigisassanik amerlasuunik pissarsisinneqartarpugut. Apeqqutissaqarsimagaangama Jesper aperisarsimavara una unalu qanoq paasisariaanersoq, eqqartortarlugulu. Ullumikkut isumaqarpunga Biibili nammineq inuuninnut sakkussanik pitsaasunik tunisinnaagaanga. Soqutiginarsigaluttuinnarpoq inuuneralu isikkivimmit allamit isigisinnaalersillugu. Kristumiussutsip ikiorpaanga.” •

ivet tog en ny retning, da veninden Nina opfordrede Makkannguaq Olsen Skovenborg til at søge job på sømandshjemmet i Sisimiut, hvor hun gik i gymnasiet. Hun overvejede et stykke tid, da der var en del danskere ansat, og hun syntes ikke selv, hendes dansk var godt. Hun søgte, fik fritidsjobbet – først i cafeteriet og siden i receptionen: ”Jeg var glad for arbejdet og kunne lide teamworket mellem danskere og grønlændere,” husker Makkannguaq. Det var ikke hendes første job. Hun arbejdede tidligere i både supermarked og i kulturhusets cafeteria.

Venskab og varme hjerter På sømandshjemmet arbejdede Jesper som volontør. I begyndelsen var de kolleger, siden begyndte de at snakke som venner, og

Sisimiuni aappariit angajullequtaata niviarsiaqqap kuisinnerani. Til barnedåb i Sisimiut med parret førstefødte datter.

født og opvokset. Han kan lide Grønland og har boet der,” siger hun. De største forskelle mellem landene, mener hun, handler om både natur og kultur. Der er ikke så meget storhed over den danske natur som de grønlandske vidder, og kulturelt har hun blandt andet skulle vænne sig til danskernes afhængighed af aftaler. De er ikke så spontane som grønlænderne, der bare kommer forbi uden at have det aftalt på forhånd.

Uddannelse og identitet Makkanguaq er uddannet social- og sundhedshjælper, hvilket hun er glad for: ”Stille og roligt vænner jeg mig til det. Om jeg uddanner mig videre, ved jeg ikke endnu. Efter vi har fået børnene, er der meget at se til, men jeg er åben overfor mere uddannelse, hvis det er muligt.” ”For mig er det vigtigt, at børnene lærer grønlandsk, så de kan kommunikere med oldeforældre og resten af familien. Desuden er Grønland en del af deres identitet. Jeg taler grønlandsk til dem, for jeg kan bedre udtrykke mig på mit modersmål end på dansk,” smiler hun. Via Skype forsøger hun at styrke kontakten mellem børn og mormor, så de kan huske mormor, selv om de kun ses en gang om året.

Fortrolig med Gud

de lavede alt muligt efter arbejde. Fx nød de at vandre i fjeldet, sidde og snakke omkring et bål eller køre snescooter ud i det blå. Efter noget tid blev de kærester, der ikke kunne undvære hinanden, så i dag er de gift og er flyttet til Danmark, hvor de har fået to døtre: ”Jeg ville gerne opleve en ny kultur og andre livsvilkår, men det betyder meget for mig, at Jesper har set og besøgt min familie i Sisimiut, hvor jeg er

På sømandshjemmet deltager alle medarbejdere i morgenandagten. Det havde Makkannguaq ikke prøvet før, selv om hun hjemmefra var vant til at bede aftenbøn: ”Det var ret mærkeligt og svært at forstå i starten, men når man lytter, så får man meget, man kan reflektere over. Havde jeg spørgsmål, spurgte jeg Jesper om, hvordan det og det skulle forstås, og så snakkede vi om det. I dag synes jeg, Biblen kan give gode redskaber til mit eget liv. Den bliver mere og mere interessant og sætter mit liv i et andet perspektiv. Kristendommen hjælper mig.” •

Nuummi telefonboksimi assistentit qassiusinnaappat? Lars Lyskær, Jeppe Carlsen, Hervør Toftegård, Susanne Thomasen aamma Christiana Sørensen. Hvor mange assistenter kan der være i en telefonboks i Nuuk? Lars Lyskær, Jeppe Carlsen, Hervør Toftegård, Susanne Thomasen og Christiana Sørensen.

Kajumissutsiminnik sulisut naapeqatigiinnerat siulleq aprilimi 2015-imi Sisimiuni sømandshjemmimi pivoq. Det første volontørtræf var i april 2015 på sømandshjemmet i Sisimiut.

Sømandshjemme meeraaffiginikuuara Sømandshjemmet er mit barndomshjem mandshjemmemi pisortatut sulisimapput, taamaammat uatsinnut Sømandshjemme tassaavoq angerlarsimaffik.” Eqqaamavaa 7-nik ukioqarluni Sisimiuni tummeqqani nikorfalluni qimannissaalu qunugingajallugu, sivitsunngitsorli meeqqanik takkuttoqarpoq pinnguaqatiginnikkiartortunik aperaallu ”Emil Lønnebergimiu”-unasoralugu qaamasunik nujaqarnera ”igaasarpalaartunillu killortissimanera” pissutigalugit: ”Pilertortumik ikinngutitaartorpunga Sømandshjemmellu saavani pinnguakulasartorujuulluta. Eqqaamavara uanga aamma ikiortit inuusuttut susassareqatigiittutut misigisimalluta, kalaallillu arnat ig-

Taamaalluni Anettep qimmiaqqat eqqussimavai uffareeramigillu silamut anniseqqissimallugit, pitsaasimanngilarooq pilertortumik qeriartulersimagamik. Ataataatagooq eqqullugit aassersimavai. Aqqalussani Peter Grønkjær uani assiliseqatigisimavaa. Engang tog Anette et par slædehundehvalpe i bad og satte dem udenfor igen, hvilket var en ret dårlig idé, da de lynhurtigt blev stive af frost. Hendes far, Hans Grønkjær, tog dem ind for at tø dem op. Her er hun sammen med lillebror Peter Grønkjær.

nette Lings Kalaallit Nunaat tummaqqaarpaa 7-nik ukioqarluni 1981imi. Taamani angajoqqaavi Kirsten aamma Hans Grønkjær Sisimiuni Sømandshjemmemi pisortatut atorfinissimallutik suliartorlutik tikikkamik, tassanilu qatanngutini peqatigalugit peroriartorluni: ”Nuannernerusumik peroriartorsimanissara takorloorsinnaanngilara,” ullumikkut oqarpoq.

”Kalaallit Nunaannut nuunngikkallarnitsinnit eqqaamasaqanngilanga, angerlarsimaffitsinnimi kalaalerpaluttunik amerlasuunik peqaratta, inunngornissarami sioqqullugu angajoqqaakka Nuummi Sisimiunilu sulisimagamik. Angajoqqaatta nalunaarfigimmatigut maanga nuunnialertugut allamik oqanngilagut ”ap, ajunngilaq.” Suli siusinnerusukkut angajoqqaakka Skagenimi Sø-

gavimmiittut uannut aanatut ipput. Naak angajoqqaagut sulisuaannaraluartut najortigiuaannarpagut. Sulinngiffik suliffillu immikkoortinneqanngillat.”

Pingaartoq Anette suli minutsit 10 ingerlaneranni unnukkorsiorsinnaavoq – 10-nik ukioqarluni

Aana Anette ikinngutini Nuunu Harboe aamma Ulla Hansen ilagalugit. Her er Anette sammen med veninderne Nuunu Harboe og Ulla Hansen.

cafeteriami qallunaanik håndværkerinik amerlasuunik iserfigineqartartumi arsaajaavinnik imaajaasartutut sulisalerami taama piffissaqartitaalluni unillatsiartarsimavoq. Suli amerlasuunik taamannak iserneqartarpoq: ”Sømandshjemmemi amerlasuunut pingaartuuvoq – inooqatigiit naapeqatigiittarfigaat." Qanga aamma meeqqat sapaatikkut atuartinneqartarsimapput, ilaanneeriarlunilu tamatuminnga Anette eqqaasinneqartarpoq illoqarfimmi naapitaqaraangami ima eqqaasaqartunik: Eqqaamaviuk … Maanna meeqqanut inersimasunullu arlalinnik neqerooruteqartarput.

Sisimiuni angerlarsimaffeqarpoq Danmarkimi ilinniareerami nunarsuarmilu angalasaqattaareerluni Anette Sisimiunut uterpoq, taamanili tamaaniilluni. Maanna ueqarlunilu, meeraqarlunilu Hotel Sisimiut APS-imi pisortatut atorfeqarpoq pissanganartumik aammalu siulersuisuni arlalinni ilaasortaalluni: ”Maani inuiaqatigiiarannguatsinni tamatta inissaqartinneqarpugut. Sømandshjemmi illoqarfimmilu suliffeqarfiit allat suleqatigisarpagut ”iluanaarfissat annertunerulersinniarlugit”. Taanna qitiutipparput. Aamma ullumikkut Sømandshjemmi inuiaqatigiinni

assut pingaartumik inissisimaffeqarpoq,” Anette Lings ilanngullugu eqqaavaa. •

arbejdede, så var de lige i nærheden. Der var ikke forskel på fritid og arbejdstid.”

Værdifuld

nette Lings satte foden på grønlandsk jord for første gang som 7-årig i 1981. Hendes forældre, Kirsten og Hans Grønkjær, skulle arbejde på sømandshjemmet i Sisimiut som bestyrere, og her voksede hun op sammen med sine søskende: ”Jeg kunne ikke forestille mig at vokse op noget bedre sted,” siger hun i dag. ”Jeg kan ikke huske tiden før Grønland, for i vores hjem havde vi mange grønlandske ting, da mine forældre havde boet i Nuuk og Sisimiut, før jeg blev født. Da mine forældre fortalte, vi skulle flytte herop, sagde vi bare ”nå ok”. Tidligere endnu var mine forældre bestyrerpar på Skagen sømandshjem, så for os var et sømandshjem hjemme.” Hun husker, hun som 7-årig stod på trappen i Sisimiut og næsten ikke turde forlade den, men snart kom der børn og ville lege, og spurgte, om hun var ”Emil fra Lønneberg” med sit lyse hår og sin ”grydefrisure”: ”Jeg fik lynhurtigt kammerater, og vi legede ofte udenfor på pladsen foran sømandshjemmet. Jeg husker et godt fællesskab med de unge assistenter, og de grønlandske damer i køkkenet fungerede som mine bedsteforældre. Selv om vores forældre altid

Anette kan stadig spise aftensmad på 10 minutter – det var den pause, der var, da hun som 10-årig begyndte at arbejde med at tømme askebægre i cafeteriet, hvor også mange danske håndværkere kom dagligt. Det gør de fortsat. Engang var der også søndagsskole for børnene, hvilket Anette af og til bliver mindet om, når hun møder nogen i byen, som siger: Kan du huske… Nu er der flere forskellige tilbud for børn og voksne.

Hjemme i Sisimiut Efter uddannelse i Danmark og rejser rundt i verden kom Anette tilbage til Sisimiut, hvor hun har boet lige siden. Nu med mand, børn og et spændende job som direktør på Hotel Sisimiut ApS samt en række bestyrelsesposter: ”Her i vores lille samfund er der plads til os alle sammen. Vi samarbejder med sømandshjemmet og byens andre virksomheder om at gøre ”kagen større”. Det er der, vi har fokus. Sømandshjemmet spiller også i dag en meget vigtig rolle i samfundet,” tilføjer Anette Lings. •

Sisimiuni misigisimasat / Oplevelser i Sisimiut

Piviusoq akuuffigisarlugu Ud i virkeligheden

ømandshjemmittaaq illoqarfik akuuffigilaarusuttarpaa. Najukkani suliniutit aamma inooqatigiinnikkut suliniutit assigiinngitsut tapersersornerisa saniatigut sømandshjemmittaaq nammineq isumassuinermik suliaqarneq ingerlattarpaa. Kajumissutsiminnik sulisut sømandshjemmimilu sulisut akuttoqatigiimmik pisartumik utoqqaat illuinut utoqqaat pulaartarpaat kaaginik kaffimillu nassarlutik, oqaloqateqarnissaminnullu piareersimallutik imaluunniit inukkannissamut. Sapaatit akunneri tamaasa aamma anstaltimiittut pulaartarpagut. Ornikkaangatsigit isumagittarpugut, kaffi kaagillu nassartarlugit taavalu ullup assigiiaapajaartumik ingerlaneranut qiimmaallannarsinnaasumik upperisamik eqqartuinissamut periarfissiilluta. Ukiup ingerlanerani qasseeriarluta meeqqat tamarmik quiasaariartornissamut, pinnguariartornissamut ilorrisimaarnissamullu qaaqqusarpagut. Soorunami umiartortut aalisartullu immikkut illuinnartumik sømandshjemmimi inissaqartinneqarput. Taamaammat kajumissutsiminnik sulisut akuttunngitsumik

talittarfiliartarput nutaanik aviisilisarlutik qalarlaamillu kaffilisarlutik aalisartut umiartortullu timikkut tarnikkullu killiffianni tikittarlugit. •

ømandshjemmet ønsker også at række ud til byen. Udover at støtte forskellige lokale og sociale tiltag, forestår sømandshjemmet selv diakonalt arbejde. Volontører og medarbejdere besøger regelmæssigt de ældre på alderdomshjemmet med kage og kaffe under armen og er klar til en god snak eller et spil kort. Ugentligt besøger vi også de indsatte i byens anstalt. Her medbringer vi godt humør, kaffe og kage og mulighed for en snak om tro som et frisk pust ind i en grå hverdag. Flere gange om året inviterer vi alle børn til sjov, leg og hygge. Søfolk og fiskere har selvfølgelig en helt speciel plads på sømandshjemmet. Derfor går volontørerne også jævnligt på havnen med nye aviser og frisk kaffe for at møde fiskere og sømænd, der hvor de er. •

Sulisoq aalajaattoq Trofast medarbejder

Valbora Jensen ukiuni 20-ni igaffimmi, cafeteriami receptionimilu sulisimavoq ”Sisimiuni sømandshjemmi nuannersuuvoq illoqarfimmiunullu tamanut katersuuffiulluni. Uanga assut nuannaralugu tassani sulisimasut ilagaannga. Ukiuni 20-ni takanani sulisimagama taamaallunga assistentit pisortallu assigiinngitsorpassuit ilisarisarilersimavakka. Maanna ukiut 50 qaangiunnerisigut tassani ullut tamaasa anersaaq nuannersoq suli taannaavoq. Sapaatit akunneri tamaasa. Ukiut tamaasa. Ilassinninnikkut matumuuna ukiut ingerlanerini ilisarilersimasakka tamaasa qutsavigerusuppakka,” Valbora oqarpoq, taassuma sapaatip akunnerata naanerani sømandshjemmimi ullup qeqqasiorneq nuannarisarpaa – uini Hans ilagalugu.•

Valbora Jensen arbejdede 20 år i køkkenet, cafeteriet og i receptionen ”Sømandshjemmet i Sisimiut er et dejligt sted og et samlingssted for alle byens lokale indbyggere. Jeg hører til dem, der har været meget glad for at arbejde der. Eftersom jeg har arbejdet dernede i 20 år, har jeg lært mange forskellige assistenter og bestyrere at kende gennem tiderne. Her efter 50 år er der den samme gode ånd på stedet hver dag. Uge efter uge. År efter år. Jeg vil gerne med denne hilsen takke alle dem, jeg har kendt igennem alle årene,” udtrykker Valbora, som godt kan lide en weekendfrokost på sømandshjemmet - gerne sammen med sin mand Hans. •

Inuit soqutigisarivagut Vi interesserer os for mennesker

ani Hans Peter Kristensenip, Sømandsmissionip siulittaasuata, eqqartorpaa suna pissutigalugu Kalaallit Nunaanni sømandshjemmeqarnersoq, ataqqinnittumik imminnut naapittarnissaq qanoq pingaartigisoq aammalu maligassaq suna malinnerlugu. Kalaallit Nunaanni ukiut 50 ingerlaneranni oqaluttuarisaanerup erlinnartuutaasa akornanni pissutsit arlaqartut tamani malunnarput. Ingemann Jørgensen Sømandsmissionimeersoq taamani ukiut amerlasuut ingerlaneranni sulisimaneq Kalaallillu Nunaanni sømandshjemmeqarnissanik eqqarsaatit piviusunngortikkiartorlugit aallarmat oqaloqatigiinneq aamma atassuteqarfiginninneq sakkuusimapput pingaartut. Ass. Ingemann aamma Nuummi Sisimiunilu taamani palasiusut ikinngutinnaariilerput. Suleqatigiinnikkut atassuteqarfiginninneq pilersippaat tamatuma kingorna ukiuni amerlasuuni atasussaq. Immaqa ingasappallaalaassaaq oqassalluni ilagiit taavunga qaaqqusimagaatigut taamaakkaluarli ilagiinnik ajunngitsumik suleqateqarnitta Kalaallit Nunaanniitissinnaasimavaatigut. Taamanili pissutsit allanngoriartorsimapput isumaqarpungali Sømandsmissionip siunertaa suli tassaasoq ilagiit uigunerat. Sømandshjemmi oqaluffiup isersimaartarfiisa ilaattut atorsinnaasoq kikkunnut tamanut inissaqartitsisoq. Angerlarsimaffik.

Ataqqinninneq Tupinnaannartumik pingaaruteqartoq tassaavoq ammasuunissarput akuersaartuunissarpullu. Assuarinnissanngitsugut ilumoortuussasugulli. Oqaluukkuminartuussasugut qungujunnartumillu pissuseqarluta. Sømandsmissioni taamaattuuvoq. Kalaallit Nunaannilu sømandshjemmini annertuumik taamaassimalluni. Tarnit ataasiakkaat akisussaaffigiumavagut – inuk inooqatigerusupparput. Sulisut Danmarkimeersut amerlanersaasa inuiaat kalaallit nuannarilersimavaat. Inuit sulinerminni akuuffigisatik asanninnermik misigisaqarfigilerpaat. Ilaat Kalaallit Nuna-

annut tikeraaraangamik ”angerlarnertut” eqqaasarpaat. Taavaniissimaneq katattussaanngitsutut ilumiugilersimavaat. Ukiuni qulikkaani marlunni kalaallit aalisartuinik suleqateqareersimallunga nammineq annertuumik ataqqilersimavakka. Peqatigigaangakkit ajukkuttarpunga. Pisinnaasaqarput Danmarkimi sapikkatsinnik. Inuunerup killingani inuuneq sungiusimavaat. Avatangiisini peqqarniitsuni aniguisinnaaneq. Tatiginerat suleqatiginerallu immikkut illuinnartuuvoq.

Aningaasaliinerit nutaat Kalaallit Nunaanni sulinitta nanginnissaanut peqqutaasoq tassaavoq aalisartup, umiartortup, umiarsualivimmiittut ilaqutaasalu inuunerannut akoorusukkatta. Tamatumaana ukiumiit ukiumut aningaasaliisittaraatigut nutaanillu aallartitsisarluta. Taamaaliorsinnaassagutta suliffeqarfiup aaqqissugaaneranik pisariaqartitsivugut peqqissumik atajuarsinnaasumillu, taamaakkaluarli suliaqarnitta qiterpiaa tassaavoq siunertaq. Iluanaarniarneq immini anguniagaanngilaq tassaallunili anguniakkat anginerusut angunissaannut aqqutissaq. Umiartortoq, aalisartoq ikorfartussavarput isumassuinerlu silinnerpaamik paasillugu siammarterlugu. Sisimiuni Nuummilu ukiuni 50-ini ilimagisinnaasimavaat, siunertaraarpullu tassaniiginnassalluta – aamma Aasianni. Aningaasaliisarluta, aallartitsisarluta, suliffissanik pilersitsilluta. Qaffasissutsini assigiinngitsuni tukimullu suleqatigiinnermik ingerlatsisinnaasarpugut. Imaassinnaavoq siunissami illoqarfinni sømandshjemmeqarfigisatsinni nunaqqatigisavut sunik neqeroorfigisinnaanerlutigik annertunerusumik eqqarsaatiginerussagipput. Suut tulluassanersut sumiiffinni ataasiakkaani nalunngilaat. Taanna eqqartortariaqarparput. Massami takkuik taamaattoq atussavarput.

Sulisut Sulisuvut kalaallit ilassigaangakkit uummatikkut kissattarpunga. Ukiut ingerlanerini akunnerpassuit sømandshjemmini sulinermut atortarsimavaat. Aap, akornanni amerlasuut pikkorillutillu piginnaaneqarlu-

artarsimapput. Taamaammat aamma nuannaarutigaara Nuummi Ulla aamma Jacob Tindalíð inuunertik tamaat illoqarfiit pingaarnersaanni najugaqarsimasut atorfinitsissimagatsigit. Atorfmmi tassani aapparinnik kalaallinik pisortaqarneq ajunngeqaaq. Qallunaat inuusuttut amerlasuut Kalaallit Nunaanni sømandshjemmini sulisarsimapput. Angisuumik sulissuteqarsimapput angerlamullu nassarsimavaat misigisat inuunermut puiuikkiussat nunamillu inuinillu najueqatigiinneq tupinnaannartoq. Inuttut inummik allamik naapitaqarneq iluaqutaalluinnartuuvoq. Amerlasuut tamanna ilisarisinnaassavaat. Ajoqersuineq tassaavoq inunnik allamut aallartitsisarneq, taamaaliortuassaagullu Kristusip Kalaallit Nunaanni sulineq pilluaqqugallartillugu.

Kristusip asanninnera Ataqqinnittumik pissuseqarnissarput pingaarpoq, tikeraajuvugut tassaniissinnaatitaagattalu qujamasuutigaarput. Tamanna aamma pisortat Kalaallit Nunaanni sømandshjemminut atorfinikkiartortittakkatta ilisarnaatigaat. Siunertarisatta iluani kiffartuusserusuttuussapput sulerusuttuussallutillu. Inuttut piukkunnassusiat tassaavoq kristumiorpaluttumik kiffartuussiumassuseqarneq silinnerpaamik isumaqartillugu. Siunissamissaaq Kristusip asanninnera ingerlatigissavarput, ersernerilu ilaatigut tassaallutik inuit ataasiakkaat isumassorsinnaallugit, isorniannginneq taavalu attavinnik ataatsimoornermillu pilersitsisinnaaneq. •

er kommer Hans Peter Kristensen, formand for Sømandsmissionen, ind på, hvorfor der er sømandshjem i Grønland, hvor vigtigt det er at møde hinanden med respekt, og hvad der er drivkraften. I historiens skatkammer gennem 50 år i Grønland finder vi flere gennemgående træk. Da Ingemann Jørgensen fra Sømandsmissionen i sin tid tog afsted for at realisere mange års arbejde og tanker om sømandshjem i Grønland, blev både dialogen og relationen afgørende redskaber. Fx blev Ingemann og

”Ajoqersuineq, isumassuineq aningaasaqarniarnerlu pineqaraangata oqaatsimik atajuarsinnaassusermik taassallugu sapinngilagut. Amerlasuunut toqqissisimalersitsisarpoq – sulisunut aammalu inunnut amerlasuunut Kalaallit Nunaanni sømandshjemminik ornittakkatut kialaartutut atuisartunut – isersimaartarfik. Anguniakkamuna annerusup siulersoraatigut,” taama oqarpoq Hans Peter Kristensen, Indenlandsk Sømandsmissionip siulittaasua. ”Vi tør godt sige bæredygtighed, når det gælder mission, diakoni og økonomi. Det skaber tryghed for mange – både medarbejdere og de mange, der bruger sømandshjemmene i Grønland som et varmt værested – en dagligstue. Det er et højere mål, som styrer os,” siger Hans Peter Kristensen, formand for Indenlandsk Sømandsmission.

præsten i Godthåb og Holsteinsborg pot og pande. De skabte en samarbejdsrelation, som holdt flere år frem. Det er måske overdrevent at sige, at det var kirken, der kaldte os derop, men det blev i hvert fald i et godt samarbejde med kirken, at vi fik lov til at være i Grønland. Tingene har udviklet sig siden, men jeg synes, at Sømandsmissionens mål fortsat er at være kirkens forlængede arm. At vi på sømandshjemmet kan være en af kirkens dagligstuer, hvor der er plads til alle. Et hjem.

Respekt Det, som også er utrolig afgørende, er, at vi er åbne og tolerante. At vi ikke fordømmer, men er autentiske. At vi er uformelle og har humoren med. Sådan er Sømandsmissionen. Og sådan har det i stor udstrækning været på de grønlandske sømandshjem. Vi tager hånd om de enkelte sjæle – det enkelte menneske vil vi gerne dele liv med. Medarbejdere fra Danmark kom til at holde af det grønlandske folk. De fik en kærlighed til de mennesker, de arbejdede iblandt. Nogle taler fortsat om at komme ”hjem”, når de besøger Grønland. Tiden deroppe sidder på nethinden, og kan ikke vaskes væk. Efter to årtiers samarbejde med grønlandske fiskere har jeg selv en utrolig stor re-

spekt for dem. Jeg er ydmyg, når jeg er sammen med dem. De kan noget, vi ikke kan i Danmark. De er vant til at leve på kanten. Overleve i barsk natur. Og tilliden og samarbejdet med dem er ganske særligt.

Nye investeringer Når vi fortsat skal arbejde i Grønland, er det, fordi vi gerne vil være en del af livet for fiskeren, sømanden, dem på havnen og familierne til dem. Det er det, der får os til år efter år at investere og igangsætte. For at kunne det, er vi nødsaget til at have en sund og bæredygtig forretningsmodel, men vores epicentrum er formålet. Profit er ikke et mål, men et middel til at nå højere mål. Vi vil være der for sømanden og fiskeren og donere diakoni i bredeste forstand. I Sisimiut og Nuuk har de kunnet regne med det i 50 år, og vores hensigt er at blive der – også i Aasiaat. Investere, igangsætte, skabe arbejdspladser. Vi samarbejder gerne på flere niveauer og på tværs. Fremadrettet skal vi måske i højere grad tænke på, hvad vi kan tilbyde lokalsamfundene i de byer, vi har sømandshjem. Hvad der er relevant, ved de lokalt. Det må vi have en dialog om. Vi skal i hvert fald vinkle det den vej.

Medarbejderne Det varmer mit hjerte at hilse på de grønlandske medarbejdere. De har i årenes løb

lagt mange arbejdstimer på sømandshjemmene. Ja, vi har været begunstiget af mange dygtige og kvalificerede medarbejdere. Derfor glæder det mig også, at vi i Nuuk har ansat Ulla og Jacob Tindalíð, som har boet i hovedstaden hele deres liv. Det er godt med et grønlandsk par på bestyrerposten der. Mange danske unge har arbejdet på de grønlandske sømandshjem. De har lagt en stor indsats, og med hjem har de fået oplevelser for livet og et fantastisk møde med landet og folket. Det personlige møde med et andet menneske gør en forskel. Det vil mange kunne nikke genkendende til. Mission er at sende mennesker ud, og det vil vi fortsat gøre, så længe Kristus velsigner arbejdet i Grønland.

Kristi kærlighed Det er vigtigt at optræde med respekt. Vi er gæster, og vi er taknemlige for at få lov til at være der. Det kendetegner også de bestyrere, vi kalder til at arbejde på sømandshjem i Grønland. De skal have lyst til at servicere og arbejde indenfor vores formål. Deres personlige kompetence er et kristent tjenersind i ordets bredeste betydning. Også fremover skal Kristi kærlighed være vores brændstof, og det viser sig bl.a. ved at have omsorg for den enkelte, være tolerant og skabe relationer og fællesskab. •

Sømandshjemmene

Sisimiut & Nuuk

Tikilluarit

S års jubilæum 1969

ømandsmissionen Kalaallit Nunaanni pingasunik sømandshjemiuteqarpoq/ hoteliuteqarpoq: Aasianni, Nuummi aamma Sisimiuni, taakkunani pisortat sulisullu atuisartup ajunngitsumik misigisaqarnissaa ullut tamaasa pingaartilluinnartarpaat. www.soemandshjem.gl annerusumik takusaqarit •

Velkommen 2019

Sømandshjemmene i Sisimiut og Nuuk fejrer 50 års jubilæum! Derfor inviterer vi til kaffemik

Sømandshjem-mit Sisimiuni Nuummilu ukiut 50-inngorlugit nalliuttorsiorput! Taamaammat qaaqqusivugut kaffisortitsinernut

fredag d. 26. juli i Sisimiut & tirsdag d. 30. juli i Nuuk kl. 14:00-17:00

tallimanngorneq 26. juli Sisimiuni, taavalu marlunngorneq 30. juli Nuummi nal. 14:00-17:00

Der vil være sang og taler, samt noget spændende for børnene.

Erinarsortoqarumaarpoq oqalugiartoqarlunilu, meeqqanullu sammisassaqassalluni.

Vel mødt!

Aggialluarisi!

ømandsmissionen har tre sømandshjem/hoteller i Grønland: I Aasiaat, Nuuk og Sisimiut, hvor bestyrere og medarbejdere hver dag har fokus på at gøre det til en god oplevelse at være gæst. Se mere på www.soemandshjem.gl •

Sisimiut

Aasiaat

Nuuk