WAVES #2 maj 2020

#2 NEWS FROM THE DANISH MISSION TO SEAFARERS

7. årgang Maj 2020



Training ship Denmark

Amanda fra Brasilien

Med Skoleskibet Danmark

On board in Aasiaat

6

10

14

Amanda from Brazil

Ombord i Aasiaat

WAVES No. 2. May 2020. Vol. 7.

Nr. 2. Maj 2020. 7. årgang Published by / Udgives af: The Danish Mission to Seafares Indenlandsk Sømandsmission Executive Editor / Ansvh. redaktør: General secretary / Generalsekretær Nicolaj Wibe

• Finn Løvlund Phone 0045 - 2073 3806 fl@somandsmissionen.dk Havne/harbors: Esbjerg, Hvide Sande • Simon S. Ambrosen, Marstal.

Phone 0045 - 2982 2771 ssa@somandsmissionen.dk

• Leif Rasmussen Phone 0045 - 2029 3738 lr@somandsmissionen.dk Havne/harbors: Frederikshavn, Skagen,Hirtshals • Paul Høeg, Fyn Phone 0045 - 2296 3950 ph@somandsmissionen.dk

Print run / Oplag: 3500 Waves is printed on eco-friendly paper.

Waves er trykt på miljøvenligt papir.

• Jørgen Bech Knudsen Phone 0045 - 2865 5277 • Per Jerup jbk@somandsmissionen.dk phone 0045 - 6113 5383 Havne/harbors: Aarhus, Fredericia, Randers, pj@somandsmissionen.dk Kolding, Vejle, Horsens.

Havne/harbors: Aalborg, Limfjorden

• Jørgen Erik Larsen, Sorø Phone 0045 - 2343 0568 jel@somandsmissionen.dk

Yearly subscription / Årsabonnement: 200 Dkr.

DANMARK

Editor / Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 0045 -51815329 Mail: hab@somandsmissionen.dk

Layout and print / Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Cover / Forside: Kaptajn Karl Zilmer.

Photo: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, FAA.dk

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 – 3393 2543 Telefonerne er åbne mandag - fredag/ Phones open from monday - friday: 9.30-15.00. info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Use MobilePay: 558555 Brug mobilepay: 558555

22

SEAMEN’S MISSIONARIES/ SØMANDSMISSIONÆRER

Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22, 1051 København K phone: 0045 - 3313 0370 Mail: info@hotel-bethel.dk www.hotel-bethel.dk Hotel Frederikshavn Sømandshjem Tordenskjoldsgade 15 B 9900 Frederikshavn phone: 0045 - 9842 0977 Mail: info@fshotel.dk www.fshotel.dk KOMPAS Hotel Aalborg Østerbro 27, 9000 Aalborg phone: 0045 - 9812 1900 Mail: info@hotel-aalborg.com www.hotel-aalborg.com

Sømandscafeen Bredgade 5, 6960 Hvide Sande Feriehjemmet Aggershøj Møllevejen 50 5960 Marstal phone: 0045 - 2982 2771 Mail: ssa@somandsmissionen.dk International Seamen´s Club Polensgade 3, 8000 Århus C phone: 0045 - 8612 1599 Mail: seamensclub.aarhus@mail.dk www.seamensclubaarhus.dk Sømandsmissionen i Kalundborg The Seamen’s Mission in Kalundborg Editha og Jens Chr. Seeberg phone: 0045 - 5950 1332

GRØNLAND Sømandshjemmet Nuuk Marinevej 3, 3900 Nuuk phone: 00 299 32 10 29 Mail: nuuk@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

Sømandshjemmet Aasiaat Sammiarneq 9, 3950 Aasiaat phone: 00 299 89 27 11 Mail: aasiaat@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

Sømandshjemmet Sisimiut Frederik IX´s Plads 5, 3911 Sisimiut phone: 00 299 86 41 50 Mail: sisimiut@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

Hotel Avannaa Nuussuattaap Aqq. 2, Ilulissat 3952 Phone: 00 299 944002 Mail: manager@hotelavannaa.com

Until things return to normal Mens vi venter på en normal hverdag

N

ormally, seamen’s missionaries spend the day visiting ships, enjoying the many face-to-face encounters with seafarers from all over the world. However, these routines are currently on hold due to the Corona-crisis, which has brought about a state of emergency that prevents most sailors from leaving their ships in order to reduce the risk of exposure. The current quarantine is also a challenge to the families waiting at home, many of whom have no idea when they will be reunited with their loved ones. Although some seafarers have been able to return home, their lives are still highly affected by the crisis. For instance, the 13,000 Filipino seafarers who have disembarked are now facing an undefined period of unemployment.

The 90,000 ships that sail the seas cover everything from small coasters to large tankers. As an effective supply chain, they handle 90% of the transportation of international trading goods such as food, energy, natural resources and manufactured goods. In other words, the shipping companies are vital when it comes to upholding supplies all over the world. And like most others, the maritime industry is currently under strong pressure. It is a difficult and challenging time where the fixed routines and maritime lifestyle is replaced by restrictions and precautions - and every nation, harbor and shipping company face individual and unprecedented challenges.

Global travelling restrictions Thousands of crew members have been forced to accept longer work periods during the crisis - simply because going ashore is not an option due to the lock-down of national borders and airports. On the other hand, seafarers waiting to sign on must stay home for the same reasons. Normally, 100,000 crew members replace each other each month, and various maritime organizations are currently pushing for an international solution that will categorize seafarers as “key personnel”. The idea is to single out certain harbors and airports and use these as transit points for crew-shifts, in order to ensure that the individual seafarer can move

freely between home and work while still going through a proper screening While these solutions are still in the making, seafarers all over the world continue to do their job. In this edition of Waves you will meet a captain who was forced to change destination due to the postponement of the Olympic Games in Tokyo. You will also find a portrait of a young Brazilian who, in midApril, was still working on board a corona-free cruise ship. •

P

å en almindelig dag går sømandsmissionærer ombord på skibe og glæder sig over at møde sømænd fra hele verden.

Sådan er det ikke her i Corona-tiden, hvor de ikke må komme ombord, hvor sømanden måske ikke engang må forlade skibet, og hvor afog påmønstring på ingen måde følger hverken arbejdsplan eller aftaler. Sømændenes familier kan heller ikke vide, hvornår deres sømænd kommer hjem, fordi nok ingen kan svare på det spørgsmål. I land er nogle dog kommet. Fx har Filippinerne modtaget over 13.000 søfolk, der nu står uden arbejde på grund af Corona-pandemien.

De 90.000 skibe, der sejler på verdens have, dækker alt fra små coastere til store tankskibe. Som effektive forsyningskæder sørger de for transport af 90 procent af verdens handel indenfor blandt andet mad, energi, råstoffer og forarbejdede produkter.

Rederierne er således en af de brancher, som spiller en afgørende rolle for, at forsyningerne fortsat kan nå frem. Lige nu er branchen udfordret ligesom resten af kloden. Det er en svær tid, hvor den almindelige blå hverdag er afløst af de restriktioner, Coronavirus medfører. Fra land til land er der forskel. Og fra havn til havn. Fra rederi til rederi.

Globale rejserestriktioner Tusindvis af besætningsmedlemmer har taget nogle ekstra lange ture under corona-krisen, fordi de ganske enkelt ikke kan komme hjem, når både lufthavne og grænser er lukkede. Veludhvilede kolleger kan heller ikke påmønstre, fordi de ikke kan komme til skibene. Normalt skifter 100.000 besætnings-

medlemmer plads hver måned. Der arbejdes på en international løsning, hvor sømændene kan blive betragtet som nøglemedarbejdere.

Intensionen er at udpege konkrete havne og lufthavne som knudepunkter for besætningsskift og at sikre den enkelte sømand fri passage mellem hjem og fartøj dog efter at være blevet sygdoms-screenet.

Imens der arbejdes på brugbare løsninger, arbejder sømænd fortsat. I dette nummer af Waves kan du bl.a. møde kaptajnen, der måtte ændre destination, fordi De Olympiske Lege blev udsat. Du kan også læse et portræt af den unge brasilianer, som medio april stadig arbejdede på krydstogtsskibet uden vira ombord. •

3

By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer

A good feeling to be able to walk tall Dejligt ikke at skulle bøje nakken Stefan Vierø is a newly qualified AB Stefan Vierø er nyuddannet befaren skibsassistent

R

arely does a maritime applicant ask their future employer about the floorto-ceiling height on board the company’s ships, but to Stefan Vierø this is an important aspect. With his 2,06 meters, Stefan has had to constantly keep his head low when working on board certain ships. Obviously, this is a serious issue in the long run – but on board Esvagt Stavanger this will not be a problem. The ship is an FRB (Fast Rescue Boat) that performs crane operations. He works for a month, followed by a month at home. The ship is located a 140 nautical miles from Stavanger.

Stefan completed his degree as AB at Svendborg maritime College in December 2019. Today he has a full time position at Esvagt. ”I am really happy to work on board Esvagt Stavanger, which is a large and modern ship. I enjoy my new duties, such as helicopter drills and drills on board a so-call DC or daughter craft. Friendly co-workers, good food, a large cabin – and a high ceiling!”, says Stefan.

Broad experience Stefan has gathered a significant amount of maritime experience over the years – from a rescue vessel in the North Sea to a Cold shrimp trawler in the north-eastern regions of Greenland. The trawler could carry 400 ton. He made a good salary in Greenland, and afterwards he took some time off, until he ran out of money. Then he got a job as a

”

warehouse worker, and afterwards he drove a truck for seven years. When he got tired of living in a truck and wanted to see his daughter more, he changed trade once again.

His daughter, who is now 13 years-old, said to him: “Find a job that you care about. You hate driving a truck!” “I called Esvagt and asked if I could work for them, and after a few courses I signed on, and after a year I started out as not able-bodied seaman on Esvagt Christina, which is an EERC-vessel. That was a great time. Esvagt Christina was located close to a floating platform, a so-called semi-submersible. While waiting, we constantly performed drills and maintenance, unless the waves exceeded nine meters.”

Good co-workers On Esvagt Christina they were twelve crew members. They met each other constantly, both when working and eating, and in their spare time – unless they went to their cabins. “You are constantly surrounded by your co-workers. You can decide to exclude yourself from the community, but that is never a good idea. We would work out in the gym every day, and we got super fit. Of course, you decide who you want to hang out with and how. It mattered who used the gym when, and I would always go there at certain times in order to work out with certain people.” Stefan has not had problems with loneliness: “I rest in myself and enjoy my own company. But it is also nice to spend time with your co-workers.”

You are constantly surrounded by your co-workers.

You can decide to exclude yourself from the community, but that is never a good idea.

4

When sailing on board Esvagt Christina the crew was pretty static. They were out for four weeks and then home for four weeks.

Stefan was there for two years in order to reach two years of sailing before going back to the maritime college.

Good food and a strong community It is crucial that each crew member has a positive and engaged attitude on board: “A strong cooperation depends on a positive attitude.

Everyone must speak up if something or someone bothers them, because otherwise things tend to become difficult. It is better to just talk about it.” A subject that was always part of the weekly meetings was the food.

Here, the crew members gave the cook useful inputs in relation to the menu – this was a good way to increase the satisfaction of everyone on board.” •

D

e færreste spørger deres kommende arbejdsgiver om loftshøjden på skibene, når de søger job, men for 43-årige Stefan Vierø har det stor betydning. Med en højde på 2,06 meter har han prøvet det med at bøje nakken ombord. Mere hensigtsmæssigt er det naturligvis at kunne gå oprejst hele tiden, og det kan han på Esvagt Stavanger, der er relativt nybygget og med mere plads end på de mindre fartøjer. Der er tale om FRB sejlads (Fast Rescue Boats) med mulighed for kranoperationer. Han arbejder en måned ude, en måned hjemme. Skibet ligger 140 sømil ud for Stavanger.

Stefan blev uddannet befaren skibsassistent fra Svendborg Søfartsskole i december 2019. Han sejler nu som fastansat hos Esvagt. ”Jeg er super glad for at arbejde på Esvagt Stavanger, der er et stort moderne skib. Jeg kan lide de nye pligter som fx helikopterøvelser og sejlads med en såkaldt DC (daughtercraft). Flinke kolleger, god mad, stort flot

Stefan Vierø enjoys his job. When he is back in Denmark, he spends his spare time practicing Judo.

Stefan Vierø er glad for jobbet. Når han er hjemme i Danmark, dyrker han judo i sin fritid.

”

Du er hele tiden omgivet af kolleger. Man kan vælge ikke at ville de andre, men det er ikke smart.

kammer og højt til loftet i hele apteringen,” lyder det begejstret fra Stefan

Bred arbejdserfaring Stefan har efterhånden en del sejltid på forskellige fartøjer lige fra redningsfartøj på Nordsøen til en kold rejetrawler ved det nordøstlige Grønland. Rejetrawleren kunne have 400 ton i lasten. Han tjente godt i Grønland og holdt fri, til han manglede penge. Så blev han lagerarbejder og senere lastbilchauffør i syv år. Da han blev træt af at bo i en lastbil og gerne ville se mere til sin datter, der nu er 13 år, skiftede han erhverv igen. Hun sagde til ham: ”Find noget arbejde, du brænder for, far. Du hader jo at køre lastbil!” ”Jeg ringede til Esvagt og spurgte, om jeg kunne komme ud og sejle, så efter nogle kurser påmønstrede jeg, og efter et år startede jeg så som ubefaren skibsassistent på Esvagt Christina – et EERC-fartøj. Det var jeg super

glad for. Esvagt Christina lå ved en flydende platform, en såkaldt semi submersible.

Mens vi ventede, var der konstant øvelser og vedligehold, med mindre bølgerne var ni meter høje.”

Gode kolleger På Esvagt Christina var de 12 ombord. De mødte hinanden hele tiden, både når de arbejdede, spiste og holdt fri medmindre, de trak sig tilbage på kammeret: ”Du er hele tiden omgivet af kolleger. Man kan vælge ikke at ville de andre, men det er ikke smart. Vi trænede i træningslokalet hver dag og blev super fit. Jeg synes, man er selektiv i, hvem man hænger ud med, og hvornår man mødes. Det betød da noget, hvem der fx kom i træningslokalet, hvornår. Det kunne jeg så tilpasse med, hvem jeg gerne ville træne sammen med.”

Stefan har ikke megen erfaring med ensomhed: ”Jeg hviler meget i mig selv og kan

godt lide at være i mit eget selskab. Det er også rart at være sammen med kollegerne.”

Da han sejlede med Esvagt Christina, var det stort set det samme team hver gang. De arbejdede 4 uger ude, 4 hjemme. Han var der to år for at kunne opfylde et års effektiv sejltid, inden han tog på søfartsskole igen.

Duften af mad og fællesskab Indstillingen hos den enkelte til at være aktiv ombord er væsentlig: ”Et godt samarbejde kræver, at man er indstillet på at få det til at fungere. At man må sige fra, hvis der er noget, der generer en, for det er da svært, når en kollega irriterer en. Så hellere få talt om det. Ombord var der på de ugentlige sikkerhedsmøder også et ekstra punkt på agendaen, nemlig maden! Det gav kokken gode input til menuerne, så samtidig med, at duften bredte sig fra middagsmaden, bredte tilfredsheden sig også hos os.” •

5

By Lars Raahauge – photo and writing onboard MSC Magnifica / Af Lars Raahauge – skrevet ombord på MSC Magnifica

Working on a cruiser - I see this job as a step stone

Arbejdet på et krydstogtskib - Jeg ser mit job som et springbræt

24

-years old Amanda Vinagre was born and raised in Belém, the capital in the state of Pará in northern Brazil. Now she is working on MSC Magnifica.

“Back home we are close to the Amazon, maybe the most beautiful and exciting part of my country. After high school I graduated as a Bachelor´s in Accounting from the Federal University of Para. My intention was to work in private business with accounting and other financial services.”

Her second job in accounting was at a hotel. She was doing the back-office services but got interested in the front service operations in direct contact with the customers.

Experience life One day she googled “travel” together with “work” and found options as an au-pair or jobs on a cruise ship: “Working on a cruiser, I could use the experiences, I already had in the world of hospitality, and after that everything went very fast. I signed up for a job with MSC and had a two weeks course with basic training.”

“My current assignment is on MSC Magnifica. I am working on the four months world cruise, and before that, I worked on shorter cruises on the same ship for three months.”

Normally a contract with MSC is for seven months. It can be extended or reduced with two months, but seven months in a row is the standard, and this is my third 7-months contract with this cruise line.

The young woman works as a bar waitress, selling and servicing customers with beverages, not food. There are several different bars aboard and she moves from one bar to another, wherever it is needed.

On a four months world cruise most passengers go ashore whenever the ship is in a port, and this means that not much staff is needed on board the ship these days: “Therefore we can go ashore and experience life in places very different from my homeland. I really enjoy this. I also appreciate the direct

6

contact with the customers in this job. The passengers on a world cruise is a very diverse group from all over the world and they often tell pieces of stories from their lives.

My language skills improve all the time.”

People and languages Already in Brazil Amanda reached a good level in English in University and due to extra English courses. This was necessary in order to get the job. But on board many passengers prefer to speak French, Italian or German and she tries to service them best possible.

Naturally, there are good and bad days: “You may have rude or unpleasant customers. You can have several ups and downs on the same day. But in the end, it is a great satisfaction to work with people instead of sitting in a back office and key figures into a financial spreadsheet.”

11 hours a day “We have long working hours, normally 11 hours a day. But onboard there is not much else to do, and the long working hours are compensated by the experiences in the ports that you achieve this way. After my last 7-month contract, which ended in Europe, I had saved enough to travel around Europe for two months before beginning my next contract. This time, however, I will go home.

I miss my family, and I would love to surprise my mother. The original plan was to terminate my current 7-month contract in June 2020. But the corona crises have turned everything upside down, and I will probably be able to close it before time.”

“I have already requested to come back and work on a new 7-month contract around the MSC World Cruise in 2021, but I have not planned to remain a bar waitress on a cruiser for the rest of my life. I see this job as a stepping stone leading to other jobs within hospitality management and tourism in the Amazon. I might set up my own business developing. If you are open minded, life will come to you!“ •

24

-årige Amanda Vinagre er født og opvokset i Belém, hovedstaden i staten Pará i det nordlige Brazilien. I dag arbejder hun ombord på MSC Magnifica.

“I Brasilien bor jeg tæt på Amazonas, som måske er et af de smukkeste og mest inte-

Amanda Vinagre

ressante områder i landet. Efter gymnasiet læste jeg en bachelor i bogholderi på et universitet i Pará. Mit mål var at finde arbejde indenfor regnskab og finans i en privat virksomhed.”

Hendes andet arbejde som bogholder var for et hotel. Her havde hun ikke ansvar for

den direkte kundekontakt, men denne del af arbejdet fangede med tiden hendes interesse.

Oplev livet En dag satte hun sig ned og søgte på ordene ”rejse” og ”arbejde” og fandt muligheder for at arbejde i udlandet som au-pair eller om-

bord på et krydstogtskib: ”Ombord på et krydstogtskib kunne jeg bruge min erfaring fra hotelbranchen, og pludselig gik det hele meget hurtigt. Jeg takkede ja til et job hos MSC og startede ud med et to-ugers kursus med den mest basale træning.” ”For tiden arbejder jeg ombord på MSC >

7

Amanda works 11 hours a day. / Amanda arbejder 11 timer om dagen.

Magnifica. Nu er vi i gang med vores 4-måneders verdensomsejling, og før det arbejdede jeg ombord på det samme skib på et kortere 3-måneders krydstogt.”

Normalt skriver man kontrakt med MSC for syv måneder ad gangen. Kontrakten kan enten forlænges eller reduceres med to måneder, men syv måneder er standarden, og dette er hendes syvende måned for dette selskab.

Amanda arbejder som tjener i baren, hvor hun sælger og serverer drikkevarer for gæsterne. Der er mange forskellige barer ombord, og hun arbejder der, hvor der er behov for hende.

På så langt et cruise går de fleste passagerer i land, når skibet er i havn, og det betyder også, at personalet har mindre at lave, når skibet ligger stille: ”Det giver mulighed for, at jeg også selv kan gå i land og opleve steder, der er meget anderledes end mit hjemland.

Det nyder jeg virkelig meget. Jeg nyder også den direkte kontakt med kunderne, som dette job tilbyder. Passagererne på en verdensomsejling er en meget broget gruppe af men-

8

nesker fra hele verden, og jeg får lov at høre mange forskellige livshistorier. Mine sproglige evner forbedrer sig hele tiden.”

Mennesker og sprog På universitetet i Brasilien havde Amanda taget ekstra kurser i engelsk, og hun havde derfor allerede et højt niveau, da hun begyndte sit nye job. Evnen til at tale engelsk var også et krav fra arbejdsgiveren, men mange af passagererne foretrækker at tale fransk, italiensk eller tysk, og Amanda forsøger at imødekomme dem bedste muligt.

Der er naturligvis gode og dårlige dage: “Nogle gange møder du grove og ubehagelige kunder, og du kan have mange op og nedture på samme dag. Men i sidste ende er det en stor tilfredsstillelse at arbejde med rigtige mennesker i stedet for at sidde på et lille kontor og skrive tal ind i et Excel-ark hele dagen.”

11-timers vagter “Vi har lange arbejdsdage – som regel 11 timer om dagen. Men der er ikke så meget an-

det at tage sig til om bord, og der kompenseres jo for de lange arbejdsdage, når vi er i havn. Efter min seneste 7-månederskontrakt, som sluttede i Europa, havde jeg sparet nok penge sammen til at rejse rundt i Europa i to måneder, inden min næste kontrakt begyndte. Men denne gang tager jeg hjem. Jeg savner min familie, og jeg vil virkelig gerne overraske min mor. Den oprindelige plan var, at min kontrakt skulle udløbe i juni 2020, men corona-krisen har vendt alt på hovedet, og jeg får nok mulighed for at afslutte den før tid.” ”Jeg har allerede anmodet om at komme tilbage og påbegynde en ny 7-månederskontrakt i forbindelse med MSC’s verdensomsejling i 2021, men det er ikke min plan at arbejde som tjener på et krydstogtskib resten af mit liv. Jeg ser dette job som et springbræt, der kan lede til andre jobmuligheder indenfor hotelbranchen og turisme i Amazonas. Måske vil jeg starte min egen virksomhed. Hvis man har et åbent sind, vil livet også åbne sig for en!” •

By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer

The story behind a photo Historien bag billedet “I was sailing on board Duen, the Danish Mission to Seafares’ ship, when we received a call on the VHF radio from a helicopter asking if we would participate in a rescue drill.

Of course we accepted, and that is why we have this photo of a helicopter on the wall.”

The story is told by Birger Møllesøe who is a retired radio operator. Birger used to work in the Danish Merchant Navy, and today he sails as a passionate volunteer for the Danish Mission to Seafares. Even though he hasn’t been active in the organization for long, it already means a lot to him.

Five or six years ago, Birger Møllesøe was taking a walk at the harbor in Copenhagen, when he passed by a sign that said “open ship”. He passed it by at first, but his curiosity made him turn back. When he stepped on board the Seafarer Mission’s ship Bethel he met Leif Rasmussen, who now works as seamen’s missionary. Back then, Leif owned his own ship, which Birger later got a chance to go fishing on.

A unique atmosphere “I had never heard of the Seafarer Mission before, but on board their ships I experienced a unique atmosphere, which I would miss a lot if I hadn’t become a volunteer. I even used to be part of the team that taught the maritime students in Svendborg how to behave properly at sea.

When I first met Leif, he asked me if I wanted to sail with him to his next location south of Copenhagen, and since then we’ve

been on several trips together. We’ve also participated in a sailing event in the Liim Fiord in Jutland, which is such a beautiful place to sail,” says Birger.

I come along whenever possible, and I never get tired of sailing. My wife, Kirsten, has also been with us on some trips. She isn’t fond of the small cabins, but helpful people have let us stay in their summer houses instead. I’ve never met so many nice and helpful people before. They are truly special, and I always enjoy their company. The best feeling is to stand on the bridge with a warm cup of coffee. I simply love sailing!”

In 2015, Birger took some photos for the Seafarer Mission in Aasiaat, Greenland - a visit that brought back a lot of memories.

This was the place where he met his wife, Kirsten, who was working there as a housemaid while he worked at a local radio station.

Along with a group of maritime enthusiasts, Birger also maintains a historical boat that transported Jews from Denmark to Sweden during the Second World War. All in all, Birger is still a seafarer by heart. •

”Jeg var med Duen(Sømandsmissionens daværende skib) fra Gilleleje til Dragør. Undervejs blev vi ud for København kaldt op på VHF-radioen, hvor helikopteren spurgte, om vi ville deltage i en redningsøvelse. Og selvfølgelig ville vi det. Så derfor er der et heli-

kopterbillede her.” Det fortæller Birger Møllesøe fra Dragør, der er en passioneret tidligere telegrafist, som bl.a. sejlede i Handelsflåden. Nu er han frivillig, når Sømandsmissionen er ude at sejle. Han elsker det, men mødet med Sømandsmissionen er af nyere dato.

Birger Møllesøe gik tur på kajen i København for en 5-6 år siden. Her kom han forbi et skilt med ”åbent skib”, men gik videre et kort øjeblik, inden han vendte om. For hvad var det for et skib, han lige var gået forbi? På dækket af Sømandsmissionens skib Bethel sad Leif Rasmussen, der nu er sømandsmissionær. Det var han ikke dengang, for da havde han sit eget skib, som Birger i øvrigt også senere fik en fisketur med.

En god atmosfære ”Jeg kendte ingenting til Sømandsmissionen, men fandt ud af, at der er en ganske særlig stemning ombord på Sømandsmissionens skibe Bethel og Duen, som jeg vil savne meget, hvis ikke det var muligt at sejle med som frivillig. Jeg var også med til at undervise søfartselever i Svendborg i godt sømandskab, da vi måtte det.

Da jeg mødte Leif, foreslog han mig dengang at sejle med til Køge, og siden er det blevet til nogle ture, blandt andet Limfjorden Rundt. Der er så flot deroppe i Jylland,” siger Birger. ”Når jeg kan ”passe ind i butikken”, vil jeg gerne med. Jeg kan ikke få nok af at sejle.

Min kone Kirsten har også været med. Hun er ikke meget for kamrene på Bethel dernede i bunden af skibet, men så har venlige mennesker lånt os et sommerhus både på Fur og Læsø. I det hele taget har jeg aldrig tidligere mødt så mange flinke og rare mennesker. En speciel slags mennesker er det, som jeg nyder at være sammen med.

Det bedste er at stå deroppe på broen med en kop kaffe i hånden. Jeg elsker at sejle!”

I 2015 tog han billeder for Sømandsmissionen i Grønland, bl.a. fra Aasiaat, hvor minderne hurtigt indfandt sig på nethinden. Det var nemlig byen, hvor han i sin tid mødte Kirsten, da hun var i huset deroppe, og han arbejdede på Radiostationen.

I det daglige passer og vedligeholder han sammen med andre entusiaster i Dragør en af de både, som bragte jøder til Sverige under 2. verdenskrig. Sømandskabet fylder stadig. •

9

Kaptajn Karl Zilmer before departure.

PHOTO/FOTO: SØREN STIDSHOLT NIELSEN, SØSIDEN, FAA.DK

Kaptajn Karl Zilmer før afsejling.

By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer

A shared effort keeps the training ship Denmark moving Fælles indsats sejler Skoleskibet Danmark Karl Zilmer was going to lead DANMARK, the national training ship, through the first part of its journey to the Olympics in Japan. But after ten days, the crew had to turn around due to the growing corona crisis. Not long after, the postponement of the Olympics was announced.

WAVES met the captain just before departure

A

fter forty years at sea and twenty years as captain, Karl Zilmer looks forward to taking charge of the Danish training ship DANMARK, a full-rigged ship built in 1932. Karl is the only captain who has been in charge of both of the Danish, official training ships, and he sees it as a great privilege: “I’ve worked with young people and sailing ships

10

for many years. I was captain of the Danish training ship Georg Stage for ten years. Now I look forward to the first stage of the journey to the Olympics, where the sails will ensure a more sustainable crossing. To me, this opportunity feels like an amazing stroke of luck,” says Karl. He temporarily replaces the ship’s captain, Kurt Andersen, who was supposed to continue the journey from the Caribbean. The ship left Denmark in early March and began what should have been a six-week journey to the Caribbean. From the Caribbean, the ship was supposed to sail via Hawaii to Japan, but due to the corona crisis the plans were cancelled in mid-March. After just ten days, the ship returned to its home in Frederikshavn, Denmark.

“We kept hoping that we could continue

the journey, but we slowly realized that getting provisions would potentially become a problem”, says the captain.

The ship The training ship DANMARK is one of Denmark’s two official training ships, built to train seafarers for the Danish merchant navy.

The ship educates not able-bodied seafarers, and on the journey to the Olympics the crew counted 62 trainees. In addition, the ship counts 15 regular crew members.

The keel was lain at a shipyard in southern Denmark in 1932, and in 1933 the ship was finally rigged and ready to set sail. Since then, it has served as national training ship.

With its three masts, the ship is full-rigged - a construction that at the time was consid-

ered one of the most complex and demanding rigs. Keeping the ship moving demands both cooperation, persistence and skill - and about eight kilometers of rope.

Teamwork Karl is a certified shipmaster, he has a diploma degree in leadership, and a degre as systemic coach. On top of that, he has worked as instructor at Svendborg Maritime College and has functioned as external examiner on various educations. He has always kept his certificate as shipmaster up to date by functioning as replacement on a ship that operates in southern Denmark. During the years, he has also renewed various maritime certificates, such as the General Operators Certificate (GOC).

“I feel very humble in relation to the task that lies ahead. A full-rigged ship demands an extensive crew. On board, the young people depend on each other, and that teaches them to work together and appreciate each other. A sail ship is an amazing tool for cre-

”

A sail ship is an amazing tool for creating strong teams and respectful co-workers. It is no use pulling a rope if your partner doesn’t cast off.

ating strong teams and respectful co-workers. It is no use pulling a rope if your partner doesn’t cast off," he says.

One of the first things that the students must learn is to climb the 38.8 meters tall masts. They practice in three steps, going a bit higher each time. Not everyone appreciates the view, but everyone must be able to do it before departure. Community and self-discipline are virtues that must join hands on board. This is a challenge because people are different, but experience has shown that an appreciative management style makes it possible. There has to be room for individual differences: “We all depend on

each other on board. Human qualities do not depend on stripes or rank.”

If a student decides to leave the crew during the journey, he or she must pay for the trip home - and since this is often an expensive and complicated affair, most crew members push their limits and fight through the challenges. When facing challenges, we tend to grow, and Karl is always ready to show support when things are tough.

Professionalism Along with the crew, the captain must make sure that the students learn a long range of fundamental skills: “It is a shared task that

>

PHOTO/FOTO: SØREN STIDSHOLT NIELSEN, SØSIDEN, FAA.DK

11

Karl Zilmer skulle sejle Skoleskibet DANMARK det første stykke vej mod OL i Japan. Efter 10 dage vendte de desværre om pga. Corona-situationen.

Siden blev OL udsat.

WAVES mødte kaptajnen før afsejling

E

fter 40 år til søs og de sidste 20 år som kaptajn ser Karl Zilmer frem til at sejle Skoleskibet DANMARK - en fuldrigger bygget tilbage i 1932. Han er den eneste kaptajn, som har sejlet begge danske skoleskibe, hvilket han glæder sig over: ”Jeg har levet af at sejle på sejl og have med unge at gøre.

Skoleskibet Georg Stage sejlede jeg i 10 år.

Nu gælder det første etape af turen til OL, hvor netop sejlene sikrer en CO2 -reduceret sejlads. For mig er det som at få en stor appelsin i turbanen,” siger Karl begejstret. Han

12

er afløser for skoleskibets faste kaptajn Kurt Andersen, som efter daværende plan skulle sejle skibet videre fra Caribien. Det var før Corona lagde verden ned.

Skoleskibet DANMARK sejlede fra Esbjerg i begyndelsen af marts med destination Caribien. En tur på seks uger. Fra Caribien skulle det sejle via Hawaii til Japan, men den plan blev afbrudt medio marts af corona-situationen. Efter 10 dage vendte Skoleskibet om og sejlede tilbage til Frederikshavn i Danmark. ”Vi håbede til det sidste, at vi kunne fortsætte sejladsen, men der var også tegn på, at det kunne blive svært at komme i havn og få forsyninger,” fortæller kaptajnen på vej hjem.

”

Det, et sejlskib kan, er at skabe teams og respekt for kollegaen. Det nytter ikke noget at hive i et tov, hvis den anden ikke firer af.

Skoleskibet Skoleskibet DANMARK er et af Danmarks to skoleskibe, bygget til at uddanne søfolk til den danske handelsflåde. Om bord på Skoleskibet DANMARK bliver man uddannet til ubefaren skibsassistent. På togtet mod OL sejlede 62 elever med. Desuden var der en grundbesætning på 15.

Kølen til Skoleskibet DANMARK blev lagt på Nakskov Skibsværft helt tilbage i 1932, og efterfølgende blev skibet rigget færdigt og kunne begynde sin jomfrurejse i 1933. Siden da har skibet fungeret som stats-skoleskib for Danmark. Skibet er bygget som fuldrigger, idet denne type rig med tre master blev anset som den mest komplekse og mest krævende rig, som også ville kunne holde flest hænder beskæftiget. Skal skibet sejle, kræver det samarbejde, ihærdighed og faglighed. Og ca. otte kilometer tov.

Teamwork Karl er uddannet skibsfører og har bl.a. en diplomuddannelse i ledelse og en uddannelse som systemisk coach. Desuden har han ar-

PHOTO/FOTO: SØREN STIDSHOLT NIELSEN, SØSIDEN, FAA.DK

we are all very dedicated to. I want all of my crew members to take responsibility. Also, it is important to me that the atmosphere on board is positive and that everyone thrives.

We must focus on the things we are good at.

While making sure that the security level is high, it is also my job to make sure that what we do on board can be defended, both professionally and mentally - that everyone’s social skills and talents are put to use.”

On board the historical ship, tradition is an important factor, but the captain still insists that the ship as an educational institution is dynamic and pays attention to the current needs of the shipping companies.

A significant chunk of the captain’s time is spent on administrative tasks such as communication with authorities on shore, safety procedures, and compliance with legal demands as well as the MARTEC guidelines.

“I know the procedures like the back of my hand, and I am used to sailing a full-rigger. I’ve worked with young people since 1980, and that gives me a lot of useful experience. It is a part of the job that I really enjoy. I don’t need to prove anything to anyone.

I just want to make a positive impact on their personal development. My primary aim is to have a happy crew, and I always seek to give the students a positive start to their maritime career. I am the students’ arbitrator;” said Karl Zilmer, as WAVES talked to him before the departure to Tokyo. •

bejdet som instruktør på Svendborg Søfartsskole og beskikket censor forskellige steder.

Han har hele tiden bibeholdt skibsførerpapirerne bl.a. ved at afløse på skibet, der sejler mellem Bøjden og Fynshav. Han har undervejs fornyet diverse beviser for søfarende, fx GOC. ”Jeg er ydmyg over for den rolle, jeg nu skal udfylde. Fuldriggeren er enormt mandskabskrævende, hvilket lærer de unge at begå sig og sætte pris på hinanden, fordi de er afhængige af hinandens arbejdsindsats.

Det, et sejlskib kan, er at skabe teams og respekt for kollegaen. Det nytter ikke noget at hive i et tov, hvis den anden ikke firer af,” siger han.

Noget af det første eleverne skal lære er at gå til vejrs i de 38,80 meter høje master. De

The students are fully engaged in loading the ship before departure. / Eleverne er i fuld gang med proviantering inden afsejlingen

øver sig i tre step ved at gå højere og højere op. Ikke alle er lige vilde med at se verden fra den højde, og det er så det, besætningen tjekker før afsejling. Fællesskab og selvdisciplin skal også gå hånd i hånd. Det kan udfordre, fordi mennesker er forskellige, men kaptajnen har erfaring for, at man når langt med en anerkendende ledelsesform. Der skal være plads til forskellighed: ”Vi er alle afhængige af hinanden ombord. Menneskelige egenskaber er uafhængige af striber/rang.” Ønsker en elev alligevel at stå af undervejs, er det for egen regning, men da rejsen hjem både er dyr og besværlig, vælger vedkommende typisk at blive ombord. Ofte løfter det vedkommendes personlige overligger.

I modvind hærdes de fleste, og Karl lægger gerne øre til.

Faglighed Sammen med besætningen skal kaptajnen sørge for, at eleverne lærer en masse grundlæggende færdigheder: ”Det er en fælles opgave, som vi er dedikerede til. Jeg vil gerne, at den enkelte medarbejder tager ansvar. Desuden er det vigtigt for mig at have et glad skib, hvor alle trives. Vi skal fokusere på det, vi er gode til. Samtidig med, at sikkerhedsniveauet naturligvis er højt, er jeg garant for, at det, vi laver, kan forsvares både fagligt og psykisk. At alles sociale kompetencer også kommer i spil.”

På det historiske skoleskib er ”plejer” en stor faktor, men kaptajnen vurderer, at skibet som uddannelsesinstitution er dynamisk og lydhør overfor, hvad det fx er for behov rederne har brug for, når de skal ansætte kommende medarbejdere.

Selv vil en del af kaptajnens tid ombord gå med drift, fx kontakt til myndigheder i land, styr på ISPS, sikre at besætningen overholder loves krav, ansvarlig for, at rammerne fra MARTEC bliver overholdt osv. ”Procedurerne ligger under huden på mig, og jeg er vant til at sejle en fuldrigger. Siden 1980 har jeg arbejdet med unge, og det giver en god ballast til jobbet, for jeg kan godt lide dem. Jeg har ikke behov for at bevise noget, men glæder mig over at kunne være med til at udvikle og præge eleverne. Jeg brænder for at give søfartseleven en fornuftig oplevelse i karrierens start. Jeg er elevens opmand,” siger Karl Zilmer, som WAVES mødte inden afsejlingen fra Esbjerg. •

13

Visiting ships in Aasiaat, Greenland Skibsbesøg i Aasiaat, Grønland “In Aasiaat we try to visit the ships once or twice every week. There are many different ships in the harbor, both trawlers, cargo ships and cutters. We visit them because we want to encounter seafarers and fishermen, but also to hand out newspapers, meal plans and internet coupons, and to have friendly and meaningful conversations over a cup of coffee.” These are the words of Liv Rasmussen and Kamilla Hestbech who are currently volunteering in Greenland. They always feel welcome on board.

We get a lot in return “We visit the ships during the morning break, between 10 and 11 a.m. Mostly we just

sit down and talk to the crews, and sometimes we just observe and wait for a chance to engage. Sometimes we get a tour of the ship, and if we can’t come on board, we just throw the newspapers and magazines to one of the crew members. We have also been offered to come along on a trip with one of the ships from the local settlements, and some of us have accepted the offer, and we have had a wonderful experience. It was a great opportunity to talk to the seafarers and spend a bit more time with them. We believe that our visits make a difference,” the young women say. •

”I Aasiaat prøver vi på at besøge skibene en til to gange om ugen. Der ligger mange forskellige skibe i havn. Der er både trawlere, fragtskibe og kuttere. Vi besøger dem for at møde sømænd og fiskere, men også for at dele aviser, madplan og internetkuponer ud og forhåbentlig få en lille snak over en kop kaffe.” Det fortæller Liv Rasmussen og Kamilla Hestbech, som er volontører i Grønland.

De synes, de altid bliver taget godt imod, når de er på skibsbesøg.

Får meget igen ”Vi går på skibsbesøg i sømændenes pauser fra kl. 10 til 11. Tit sidder vi og snakker med besætningen, men ellers ser vi til, hvilke muligheder der byder sig. Fx kan man komme på en rundvisning på skibet.

Hvis vi ikke kan komme ombord på skibet, kaster vi posen med aviser og blade ombord, så de ikke bliver snydt. Vi er blevet tilbudt at komme med ud at sejle med et af bygdeskibene, og nogen af os har været afsted og har haft en rigtig god tur. Det var en god mulighed for at snakke med søfolkene og være sammen med dem i længere tid. Vi tror, vores besøg gør en forskel,” vurderer de unge kvinder.

Liv Rasmussen (left) and Kamilla Hestbech (right) enjoy meeting new people in Aasiaat, Greenland.

Liv Rasmussen (tv) og Kamilla Hestbech (th) synes, det er interessant at møde mennesker i Aasiaat, Grønland.

Experience Bethel /

Oplev Bethel

B

ethel and her crew of volunteers have set out their yearly summer cruise along the Danish coastline. We encourage you to catch us at one of our stops and visit the beautiful, historic ship for a tour, a talk, and a cup of coffee. Enjoy the calm atmosphere on board and listen to the seamen’s missionaries as they talk about their inspiration and motivation.

Many of the volunteers are former fishermen and seafarers. We hope to see you soon!

Find Bethel’s summer schedule at www.somandsmissionen.dk •

S

ømandsmissionens skib Bethel sejler på sommertogt 2020 rundt i Danmark. Det er muligt at komme ombord på det smukke, historiske skib, at få en rundvisning, en snak og en kop kaffe. Nyd roen, stemningen og hør sømandsmissionærerne om, hvorfor de sejler på sommertogt.

Flere frivillige ombord er tidligere fiskere og sømænd. Ses vi?

Se sejlplan på www.somandsmissionen.dk •

14

By general secretary, Nicolai Wibe / Af generalsekretær Nicolai Wibe

Isolation and hope Isolation og håb

F

A

few days before Easter I was informed about several crews who were “stranded” in Danish harbors. They had been placed in quarantine and had to stay on board for at least four weeks. They could not even go for a walk on the pier, and they were not allowed to have visitors. In the Danish Mission to Seafares, we decided to write them a letter and wish them a good Easter, but I don’t know if they ever received it.

It does not take a lot of empathy to imagine how it must be to be trapped on a ship for four weeks. One thing is to be out at sea doing your job – but lying still with nothing to do, that is a serious mental challenge.

When I wrote our Easter greeting, I of course talked about the Christian Easter message. Easter is the most important holiday in the church because it marks the moment where Jesus appeared to the world and opened up a new world to us that is far greater than the one we live in now. He overcame death itself and opened a door to eternal life.

He did it by taking the punishment for my guilt and yours by dying on a cross. His cross, and his resurrection, is the key to salvation.

Hope It is probably a good feeling to leave a ship where you have been trapped for several

å dage før påske fik jeg melding om besætninger, som var ’strandet’ her i Danmark. De var endt i corona-karantæne og skulle blive mindst fire uger ombord på skibene. De måtte end ikke gå en tur på kajen, og de måtte ikke få besøg ombord. Fra Sømandsmissionen skrev vi en påskehilsen til dem, men jeg ved ikke, om den nåede frem.

Det kræver ikke megen empati at leve sig ind i, hvordan det er at være spærret inde på sit skib. En ting er at være til søs med normalt arbejde ombord, men at ligge stille og ingenting måtte, det er mentalt udfordrende.

Da jeg skrev vores påskehilsen til besætningerne, handlede den selvfølgelig om påskens budskab. Påsken er den største højtid for den kristne kirke af den grund, at Jesus lukker op for en verden, der er langt større, end den vi har her. Døden har ikke længere magt, for Jesus åbnede dørene til et evigt liv.

Det gjorde han ved at tage straffen for din og min skyld gennem sin død på korset. Hans kors er nøglen til frelse.

weeks. But experiencing how Jesus opens up the door to eternal life in Paradise is even better. It is a feeling of fresh air, light, joy, and a hope of limitless peace, rest and happiness.

The challenge that comes with this message is often that, although it is good to hear, it does not necessarily change our current situation. Isolation, quarantine, missing our families and our everyday lives – these things do not disappear because we begin to believe in the message of Jesus. When life hurts, we need help now, not in some unknown future. Jesus knows this, and therefore he has the following message to those who follow him: He promises to go with us every day – and that is a promise and a truth that can bring us joy and comfort in our current situation.

When Jesus leaves the grave on Easter morning, he does not leave this world behind. He stays here, in a way that is even more substantial than before his crucifixion; for now he can also be with us on a ship that is kept in quarantine. He can be with our family when we miss them. Now there is no limit to his presence. Just reach out your hands to him, and he will be right there with you. •

Håb Det er sikkert en god følelse at forlade et skib, hvor man har været indespærret i ugevis. Men at Jesus lukker dørene op til et evigt liv på den nye jord i Paradis, det er mere end godt. Det er frisk luft, lys, glæde og et håb om grænseløs fred, hvile og glæde.

Udfordringen ved dette gode og håbefulde budskab er, at det kan være godt at høre det, men det ændrer bare ikke den situation, man er i lige nu. Isolationen, karantænen, savnet efter familien og et normalt liv bliver ikke konkret ændret af at tro, at alt bliver godt på den nye jord. Når livet gør ondt, er det nu man har brug for hjælp og støtte. Det ved Jesus godt, og derfor har han denne hilsen til os, der følger ham: han vil være med os alle dage. Se, det er et løfte og en sandhed, som kan bringe mig glæde og trøst allerede nu.

Når Jesus påskemorgen forlader sin grav, går han ikke derfra og væk fra denne verden.

Han bliver her, og det på en langt mere omfattende måde end han var før sin død. For nu kan han også være ombord på et karantæneramt skib. Nu kan han også være hjemme hos den familie, man savner. Nu er der ingen begrænsning for hans tilstedeværelse.

Ræk dine hænder ud mod ham, og han er hos dig. •

15

Tattoos are about identity

S

eamen’s missionary Leif Rasmussen stopped for a moment as he noticed the cook’s tattoos during a visit (see photo).

It was a 3D tattoo, and it was as if the hand of Jesus and the hand of the seafarer moved towards each other. “it was the most fascinating tattoo I’ve ever seen,” says Leif enthusiastically.

The tattoo reveals its owner’s identity – a colorful Christianity that he doesn’t want to hide – a faith that is difficult to wash away from both body and mind.

The word “tattoo” was first used by James Cook, who in an account of a journey to Tahiti in the years 1768-71 described the local tribe’s way of decorating their bodies, which they called “tattow”.

Throughout the 20th century, tattoos have been highly associated with maritime culture – but although seafarers used to be the only ones who travelled the world and brought back tattoos to Scandinavia, the phenomenon has now become an integrated part of many people’s personal expression. Seafarers are no longer the only ones who get tattooed. •

S

ømandsmissionær Leif Rasmussen kiggede en ekstra gang, da han under et besøg på et skib så kokkens tatovering (se foto): ”Det var en 3D tattoo, og det var som om, Jesu hånd og sømandens hånd smeltede sammen.

Den fineste tatovering jeg nogensinde har set,” fortæller Leif begejstret.

Tatoveringen signalerer identitet. Og hos kokken er den kristendom i farver, han ikke vil løbe fra – og som er svær at viske af sind og krop.

Ordet tatovering har den vestlige verden i øvrigt fået af James Cook, der i sin beretning om en ekspedition til Tahiti i årene 1768-71 beskrev den lokale befolknings måde at bruge denne form for kropsudsmykning, som de kaldte tattow.

Tatoveringer er i en stor del af de to sidste århundreder forbundet med søens folk, men fra at sømænd rejste rundt og opdagede fremmede folkeslag og kulturer og bragte tatoveringer til Skandinavien, er tatoveringer i dag blevet en fast del af manges måde at udtrykke sig på. Det er ikke længere kun sømænd, som får en tatovering. •

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Tatovering er identitet