Skip to main content

Waves #4 september 2018

Page 1

#4 NEWS FROM THE DANISH SEAMEN’S MISSION

5. årgang September 2018

Familietid

Savn

Children of sailors

Time for the family

Longing

3

9

5

Sømandsbørn

1


Sømandsbørn - og et kompas af værdier Children of sailors - and a compass of values Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

”En god forældre giver sine børn kærlighed, omsorg og beskyttelse - men samtidig en retning i livet. Det vil sige udstyrer dem med etik og værdier, som de kan leve efter som et kompas. Derudover sørger en god forældre for at give sine gode egenskaber videre og ikke sine dårlige! Det må også være vigtigt at formidle værdien af tillid, respekt og nysgerrighed og at føle taknemmelighed og ansvar for eget liv og velbefindende.” Sådan lød en definition på en god forældre i et magasin. Måske er der lige så mange definitioner, som der er forældre? Dette nummer af WAVES handler om sømandsbørn – udfordringer, muligheder, glæder og sømænds stolthed over deres børn. Stolthed kender ingen nationalitet eller rang, når det gælder om at fortælle om børnene. Og ved hver lejlighed, der byder sig, vil mange sømænd ønske at Skype med familien. Med børnene. I artiklerne på de følgende sider udtaler både børn og voksne sig. Nu er der ingen facitliste på at være forældre. Heller ikke på, hvad der er rigtige arbejdstider, og hvor meget, man skal være sammen med sine børn, for at de bliver lykkelige. Ja, først når barnet bliver voksent, kan vi måske vurdere, om vores rolle som forældre lykkedes. Der er nok ikke meget tvivl om, at mange sømænd er udfordrede, fordi de også er fædre – og ganske få er mødre. Rederierne giver meget forskellige forhold for sømænd verden over, men er man fx hjemmefra i lang tid, og er der ringe forståelse for fx en kommende

2

fødsel – at sømanden gerne vil nå hjem inden, ja så er det ikke så let. Er man væk i lange perioder, bliver det sværere at få en god kontakt hjemover. Måske handler det med at være forældre og søfarende også om at finde balancen mellem at opdrage børnene – så de kan begå sig – og at sætte dem fri til at udforske verden og afprøve ting. Mens man er på job, kan man jo udnytte, at børnenes mor ofte har tjansen på hjemmefronten. Typisk er man faldet for sin modsætning, som vil være en god modvægt til en selv. Børn har brug for forskellige rollemodeller. •

“A good parent provides his or her children with love, care and protection – as well as a course in life. This means giving them a set of values and healthy ethics, which they can follow like a compass. In addition, a good parent seeks to pass on his or her positive qualities – not the negative ones! It is also essential to communicate the importance of trust, respect and curiosity – and to show appreciation and take responsibility for one’s own life and well-being.” This definition of a good parent was found in a magazine. Perhaps there are as many definitions out there as there are parents? This edition of WAVES focuses on the children of sailors – challenges, opportunities, joys, and the pride of being a parent at sea. When it comes to telling others about our

children, our pride does not depend on nationality or rank. And every parent at sea will take any chance they get to speak to their family and their children on Skype. On the following pages you will hear from both the children and their parents. There is no manual being a good parent. Nor is there a right and wrong when it comes to working hours or to how much time you need to spend at home in order for your children to become happy. Only when our children grow up is it possible to assess whether or not we succeeded as parents. There is no doubt that many sailors are in a challenging position because they are fathers or, a few of them, mothers. Around the world, shipping companies provide very different working conditions for their crews. If you are away for long periods of time, and if your employer shows little sympathy when you want to return home before an upcoming birth, things become difficult. When you are away for several months, keeping a healthy connection to your loved ones becomes challenging. Perhaps, being a sailor and a parent at the same time is also about balancing the need to teach your children how to get on in the world and the need to set them free and let them explore life on their own terms. When you are out at sea, your spouse at home is a crucial ally. Often, we have chosen a partner who is different from ourselves – and our children need different role models. •


Online taknemlighed Bib, bib, bib. Efterhånden som sømændene logger på internettet i sømandscafeen i Aarhus, vælter det ind på deres telefoner med opdateringer, og de glæder sig over muligheden. Det gælder også Rina. Hjemme i Indonesien har konen lagt et nyt billede op af deres lille søn Juna: ”Jeg talte med ham i går,” siger en glad Rina med lys i de mørke øjne. I dag Aarhus, i morgen Oslo. Om lang tid hjem. •

Online gratitude Bib, bib, bib. As the sailors log on to the WiFi at the Seamen’s Café in Aarhus their phones are flooded with updates and messages, and they are happy for the opportunity to connect. This is also true for Rina. Back in Indonesia his wife has uploaded a fresh photo of their little son, Juna: “I spoke to him yesterday,” tells a happy Rina with light in his dark brown eyes. Today Aarhus, tomorrow Oslo, and, in a long time, home. •

Babyen kommer, før jeg har fri Edmund fra Jaffa i Indonesien er ikke længe om at få koden til internettet her i sømandscafeen i Aarhus. Det er flere uger siden, han har snakket med sin højgravide hustru. Han ved, at han ikke når hjem til fødslen, for han har først fri fra krydstogtskibet om et par måneder. Ombord skal mandskabet købe sig til online-forbindelse. Og derfor er den gratis online forbindelse her på havnen en kærkommen lejlighed til at ringe hjem, skype med kone og barn. Edmund sejler i ni måneder og er så hjemme højst et par måneder. Hans lille søn Juneau er to år. Ham glæder han sig meget til at se, for han savner ham. At han ikke når hjem til fødslen af det næste barn, kalder han: ”Sådan er det jo”. Han smiler, og ringer så hjem. Det er med at nå det, mens han har fri.

Far til Putu Gede er kok på det hollandske skib Vanquish. Han er typisk afsted på job ni måneder og så hjemme i Indonesien i 1-3 måneder, hvor han blandt andet nyder samvær med sin gravide kone og sønnen Putu på tre år. Han finder hurtigt et foto af sønnen på sin mobiltelefon. ”Der er ingen problemer i, at jeg er afsted så længe, for det er sådan mange af os arbejder. Min søn Putu spurgte, inden jeg rejste, om jeg kom hjem med en gave til ham, hvilket jeg sagde ja til, inden han legede videre med det, han var i gang med. Ja, jeg snakker tit med familien på Skype, så det er fint. Når jeg er hjemme, er jeg bevidst om at være sammen med familien,” fortæller Gede med et smil. •

Father to Putu

The baby will be born before I get home

Gede works as a cook onboard the Dutch ship Vanquish. He typically goes away for nine months and then returns to his home in Indonesia for 1-3 months, where he enjoys spending time with his wife, who is pregnant, and his three-years-old son, Putu. He quickly finds a picture of his son on the phone. “Being away for so long is not a problem, because that is how many of us work. Before my last departure my son Putu asked if I would bring him a present when I returned. I said yes, and then he just went on playing. Yes, I often talk to my family on Skype, which is nice. When I am home I focus on being with my family,” tells Gede with a smile. •

It does not take Edmund a long time to get his hands on the WiFi code at the Danish Seamen’s Mission’s café in Aarhus. He is from Jaffa in Indonesia, and it has been several weeks since he last spoke to his pregnant wife. He has to stay and work onboard the cruise ship for another two months, so he knows that he will not make it home before the birth. Onboard the crew has to pay for online access, and therefore the free WiFi here at the harbor is a most welcome opportunity to call home and speak to the family. Edmund sails for nine months before he goes home for a couple of months. His son, Juneau, is now two years old. Edmund misses him and looks forward to seeing him again. When asked about the fact that he won’t make it home before the birth of his second child, he says: “That is how it is.” He smiles and picks up his phone to call his family. He has to get it done before returning to work.

3


Savn - tanker fra tre sømandsbørn og en sømandskone Longing – thoughts from a sailor’s family Tekst: Hanne Muff Kofoed / By Hanne Muff Kofoed

Jeg tog en snak med vores tre børn om det at savne far. Det kom der mange refleksioner ud af… I had a talk with our three children about missing dad. It led to many valuable reflections…

C

harlie 7 år: ”Jeg savner ham meget, især hvis der er noget, jeg gerne lige vil fortælle ham… Så bobler det inde i mig - og jeg vil bare gerne have en mobil, så jeg selv kan skrive til ham. Jeg savner også at få en kæmpe krammer… Men det er sejt, at min far kan sejle et skib. Han ser mange dyr ude på havet. Mine venner er helt misundelige. Det er som med de fodboldspillere, der tager fra deres familier. De gør det, fordi Danmark har brug for det. Danmark har også brug for en god maskinchef.”

I

sak 10 år: ”Jeg har vænnet mig til det… og jeg er glad for, at han er hjemme i lang tid. Mine venner siger farvel til deres far hver dag, når han tager på job. Det gør jeg ikke. Når jeg savner ham, tænker jeg på, at vi samles igen. Jeg synes, det er svært, når der er noget, vi ikke alle sammen kan komme til. Når vi er sammen med familien, så savner jeg ham, men så er det godt, at jeg har mange onkler, jeg kan have det sjovt med, og som snakker om alt det, jeg godt kan li. Det er

”

At give far den største krammer, når han kommer hjem, er en fest.” Isak, 10 år.

”

Giving dad a huge hug when he comes home is amazing.” Isak, 10 years old.

4

min far god til, så det savner jeg, når han er ude. Jeg elsker at hente ham, når han kommer med toget. At give ham den største krammer, det er en fest. Men samtidig er det også bare hverdag, for sådan er det jo hos os.”

E

milie 12 år: ”Jeg savner ham meget i perioder, især hvis der er noget, der er svært. Savn er noget, der fylder hos mig. Jeg savner også tit min mormor eller min kusine, især da de boede i Qatar. Så snakker jeg med mor om det, eller med min lærer Malene eller min veninde. Jeg savner jo, fordi jeg bare helst vil være sammen altid… Og alligevel når far er hjemme, laver jeg jo alle mulige ting. Men jeg savner lige et godnatkram eller en af hans dårlige far-jokes! Savn er også lidt svært at snakke om, fordi det jo er inde i mig. Jeg kan mærke det. Jeg bliver ked af det, men så er det godt, når de forstår mig. Jeg er nogle gange sur over, at far rejser, men jeg er også stolt af ham. Han savner jo også mega meget os, og vi har jo hinanden herhjemme. Han er derude selv, men gør det alligevel, fordi han er en god maskinchef. Det er fedt at komme til de store Mærsk-fester, fordi der er slik og underholdning, men også fordi de siger, at de er glade for, hvad min far gør, men også hvad vi gør derhjemme. Det synes jeg er sejt. Far gør det for os alle, for at vi fx sammen kan rejse til USA i otte uger være sammen og opleve livet.”

H

anne - sømandskone Alder uden betydning! ”Jeg synes nogle gange, det er svært at håndtere savn - både børnenes og mit eget. Jeg har haft dårlig samvittighed, når jeg mærkede deres savn, og derfor var det svært at møde dem i det. Dårlig samvittighed, fordi vi valgte et liv, som har den konsekvens, at deres far, Jonas, er væk, og at de derfor savner. Men det har jeg/ vi lagt væk af mange årsager. Det betyder ikke, at savnet er væk, men nu bruger jeg min energi på at møde det savn - både hos børnene og mig selv.


Jonas følger også børnene nøje, når han er på job, da hans hustru Hanne er god til at fortælle ham om stort og småt. Det giver ham en god mulighed for at møde børnene lige der, hvor de er, når han kommer hjem.

Jonas follows the children’s lives carefully when he is away, as his wife Hanne makes sure to give him every detail on how they are doing. This makes it possible for him to understand their situation and enter their lives smoothly when he returns home.

Børnene er meget umiddelbare i det. De siger, hvad de mærker. De viser, når de er kede af det. Det prøver jeg ikke at tage fra dem, og det kan jeg nu, hvor jeg ikke føler dårlig samvittighed ind i det. Så snakker vi om det. Ofte ligger der en helt anden fortælling bag det, og når vi får fat i den, lærer de noget nyt om sig selv og deres forhold til deres far. Ja, om det bånd de har, og hvorfor det betyder så meget. Jeg gør meget for at fortælle Jonas om, hvor børnene er, hvordan de trives i skolen, hvad der fylder dem osv. Så

når Jonas kommer hjem, er han med. Han har set dem, mens han var ude også - de skal ikke fylde en masse huller ud. Det afhjælper alles savn, da børnene føler sig set, og Jonas føler, at han er med i alt i vores liv, på trods af afstand. Jeg føler ikke, jeg står alene med det herhjemme, for jeg drøfter det med Jonas. Han bærer med. Jeg savner også Jonas meget, men vi har det røde kort, vi kan trække, hvis savnet bliver for dominerende. Vi vælger tiden, som er meget samlet, når han er hjemme. Vi vælger at følge de job, vi trives i og har gaver til.

Derfor ved jeg altid, at siger jeg: ”Nu kan jeg ikke mere,” så finder vi en anden løsning. Så jeg er fri, og det samme er Jonas. Og mærker vi det hos børnene, så finder vi også med det samme en anden løsning. Familien kommer først. Selv er jeg blevet bedre til at sige, når jeg synes, det er hårdt. Savnet er der, men det har ikke noget med Jonas’ job at gøre. Det at stå ved, når livet udfordrer, er vigtigt. Jeg vokser ved at møde det, og se hvad der ligger til grund. •

>

5


It is fun going to the big Maersk parties, because there is candy and entertainment, but also because they tell us that they appreciate what my father is doing and what we are doing at home. I find that pretty cool. Daddy does it for all of us, so that, for instance, we can go to the United States for eight weeks – be together and just experience life.”

H

Fars job er med til at finansiere hyggelige ferier. Dad’s job makes it possible to pay for meaningful family vacations.

C

harlie, 7 years old: I miss him a lot, especially if there is something I want to tell him. Then I am about to burst – and I really want my own mobile phone so I can text him myself. I also miss getting a big hug. But it is cool that my dad can sail a huge ship. He also sees a lot of animals out at sea, and all my friends envy me. It is like the football players who live far apart from their families. They do it because Denmark needs it. Denmark also needs a good chief engineer.

I

sak, 10 years old: “I have gotten used to it, and I am happy that he is home for long periods of time. My friends say goodbye to their fathers every day when they goes to work. I don’t. When I miss him, I remind myself that he will come back. I think it is tough when there are events that we can’t be a part of together. I miss him at family gatherings, but it helps that I have many uncles who I can have fun with and who talk about all the things I like. My father is great at that, so I really miss it when he is not around. I love picking him up when he arrives at the train station and giving him the biggest

6

hug. It is like a celebration! But at the same time it is just a part of our everyday life, because this is how we live.”

E

milie, 12 years old: “It varies a lot how much I miss him. I especially miss him when things are difficult. I miss people a lot in general. I’ve often missed my grandmother and my cousin, especially when they were living in Qatar. Then I talk to my mother about it, or my teacher Malene, or my friend. Of course I miss him, because I would prefer that we were together all the time. But on the other hand I still do all kinds of things even when he is home. But I always miss getting a goodnight hug or hearing one of his bad jokes. It is a bit difficult to talk about longing because it is something that happens inside of me. It is a feeling. I get sad, but then it helps when others understand me. Sometimes it makes me angry that my dad is travelling, but I am also proud of him. He also misses us a lot, and at least we have each other here at home. He is out there alone, but he does it anyway because he is a good chief engineer.

anne – wife of a sailor Age - irrelevant! “Sometimes I find it difficult to handle the longing – both my children’s and my own. I used to get a bad conscience when I felt their longing, and it made it hard for me to address it properly. Bad conscience because we chose a life where their father, Jonas, is away for long periods of time, and where the children have to miss him. But today we’ve put away the bad conscience for many reasons. That does not mean that the longing has disappeared, but now I use a lot of energy on handling that longing more productively – both when it strikes the children and myself. The children deal with it in a very direct manner. They say what they feel. They show it when they are sad. I try not to change that, and I am able to, now that I’ve gotten rid of the bad conscience. Now we talk about it and confront it together. Often there is a different story behind the longing, and when we get to it they learn something new about themselves and their relationship with their father - about the bond they have, and why it is so meaningful. I make an effort to always tell Jonas about where the children are and how they are doing in school, what they are preoccupied with and so on. Then when Jonas comes home, he is up to date. He has followed them while he was away and they don’t have to fill in the blanks for him. This also heals the longing as the children feel seen by their father and Jonas feels that he is a part of everything that happens in our lives, despite the distance. I don’t feel alone when it comes to taking responsibility at home because I talk to Jonas about it. He supports me. I also miss Jonas a lot but we have a red card that we can pull out if the longing becomes too dominating. We choose a life where the time spent together is very intense. We choose to follow the careers that make us happy and that we are good at. Therefore, I always know that if I say: “I can’t take it anymore,” then we’ll find another solution. Therefore, I am free, and so is Jonas. And if one day we see that the children have had enough, then we’ll find a different solution right away. Family comes first. Personally, I have gotten a lot better at speaking up when I find life hard. The longing is there but it is not due to Jonas’ job. It is crucial to stand strong when life is challenging. Facing the difficulties and seeing what lies behind makes me grow. •


Kvinder ønskes

- deres kvalifikationer mangler ombord

Women wanted

- their qualifications are needed onboard Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

Mandehørm og potteplanter Skal hun pege på årsager til, at der ikke er mange kvinder til søs, er listen lang: Udfordringer med at kombinere karriere til søs med familieliv og børn, en mandeverden med få kvindelige rollemodeller i erhvervet og manglende synlighed af efter-og videreuddannelse, dårlige internetforbindelser ombord og manglende socialt liv. Mange kvindelige søfarende går i land, når det første barn melder sin ankomst. De kommer simpelthen ikke tilbage ombord efter barsel. ”Mange sømænd er fædre og kombinerer familieliv og arbejdsliv. Vi har ingen tal på, hvor mange fædre og mødre, der er søfarende, men mødrene er i klart undertal. Heldigvis kan vi se flere kvindelige studerende begynde på de maritime uddannelser.” Hun peger på andre forhindringer: ”Dels er de fleste af os påvirkede af vores mødre, hvor mødre generelt ikke kan se potentiale ved at arbejde til søs. Dels er søfarten et mandefag og ofte tænker ikke engang uddannelsesvejlederne på at anbefale de unge piger at uddanne sig indenfor branchen. Det skal vi være med til at kommunikere bedre – også at branchen jo desuden arbejder fra land, og der dermed kunne være interessante jobmuligheder for kvinder, der ikke kan se sig som både mor og søfarende, men gerne vil være en del af Det Blå Danmark.” •

L

ess than two percent of all sailors are women. In Denmark, the lack of female sailors is an increasing problem, as there is a lack of well-educated workers in the maritime field. A new campaign is now attempting to change this by highlighting the benefits and opportunities of a career at sea. Anne Bay Riisager is the leader of The Blue Denmark’s campaign, “World Careers”, which seeks to attract more young people, including women, to the maritime trade: “Women have such a great potential, which is needed in the field. Therefore, we now seek to implement a range of initiatives that point to the many interesting career opportunities at sea. We want to encourage this segment to begin a maritime education and show them that you can feel at home at sea.” At the same time Anne Riisager is leading a network of people who work to collect all the best ideas and act on them.

FOTO: DEN GAMLE BY

F

ærre end to procent af de søfarende er kvinder. Efterhånden er manglen på kvindelige søfarende et problem for Det Blå Danmark, fordi man mangler kvalificeret arbejdskraft. Det skal en kampagne nu prøve at ændre ved at pege på fordele og karrieremuligheder. Anne Bay Riisager leder Det Blå Danmarks ”World Careers” kampagne med det formål at tiltrække flere unge og kvinder til det maritime erhverv: ”Der er så meget spændende potentiale i kvinder, som vi har brug for i branchen. Derfor går vi nu konkret efter at igangsætte en masse initiativer, opfordre til at uddanne sig til søs og pege på de mange muligheder for spændende job – at det er muligt at føle sig hjemme ombord.” Samtidig står hun i spidsen for et netværk a la en arbejdsgruppe, som skal samle alle de gode ideer. Og handle på dem.

the exact numbers of fathers and mothers working at sea, but the mothers are definitely outnumbered. However, we do see an increase in the number of women starting a maritime education.” Anne also points out other challenges: “Many of us are influenced significantly by our mothers, who often don’t see the potential in a maritime career. In addition, sailing is seen as a male profession, and often even the educational supervisors do not encourage young women to consider the trade. Here, we need to improve our communication. In addition, we need to make young women aware that the trade offers several on-shore positions. This creates interesting opportunities for women who don’t consider a combination of family life and a career at sea to be realistic but still want to be a part of The Blue Denmark.” •

Locker room talk and potted plants When Anne Riisager is asked about the reasons for the lack of women at sea, the list is long: The challenges of combining a maritime career with family life; a male dominated world with very few female role models; a lack of visibility when it comes to supplementary education; bad internet connections onboard, and a lack of social life. Many female sailors choose to change path when the first child arrives. They simply do not return after their first maternity leave. “Many male sailors are fathers, and they combine their family life with their career. We don’t know

En ny effektiv arbejdsgruppe skal spotte muligheder, så flere kvinder kommer med ombord. Den består af repræsentanter fra Danske Maritime, Danske Rederier, World Careers, Den Danske Maritime Fond, Søværnet, MDC, rederier, uddannelsesinstitutionerne m.fl. Som noget nyt arbejder man samlet videre for at tiltrække og fastholde flere kvinder i Det Blå Danmark. A new and efficient task force is working to identify new ways of leading women towards a maritime career. Among others, the task force counts representatives from Danish Maritime, Danish Shipping, World Careers, The Danish Maritime Foundation, The Danish Navy, MDC, as well as various shipping companies and educational institutions. Together, this new initiative aims at attracting and retaining more women within The Blue Denmark.

7


Hjemme på Kastanjegården At the family farm Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

Jimmi Holm arbejder for MHI Vestas Off Shore Wind. Heldigvis har firmaet forståelse for, at han også er far Jimmi Holm works for MHI Vestas Off Shore Wind. Luckily, his employer understands that he is also a father.

P

å den firelængede gård i en landsby nord for Randers summer det af aktivitet hos Benedikte Brunbjerg og Jimmi Holm. Bierne har travlt i sommerheden, hunden hygger sig med et par pinde i den kæmpe have, mens Laurits sover i barnevognen under det store gamle træ langt væk fra hønsegården. Hans forældre har travlt med forskellige projekter imens - lige nu laver de fx nye bede i haven og restaurerer sønnens kommende værelse i det gamle stuehus. Der er noget arbejde endnu, før det er færdigt, men det bekymrer ikke det unge par, der har masser af planer for deres liv på Kastanjegården samt gå på mod og engagement. Mens Jimmi er hjemme, er der en del at nå, men der bliver også tid til at løbe en halv maraton i weekenden, mens farmor passer deres 11 måneder gamle søn. At løbe er en fælles passion.

Uddannelse og udejob

Familien nyder, når alle er hjemme. / The family enjoys when everyone is home.

8

Benedikte er ved at uddanne sig til civilingeniør i Aarhus. Lige nu er hun dog på barsel. Hun har halvandet års studietid tilbage. Bagefter vil hun gerne ansættes i fødevareindustrien og arbejde med fx procesoptimering eller fødevareudvikling. Jimmi er uddannet landbrugsmaskinmekaniker og maskinmester. Han arbejder som Commissioning Supervisor hos MHI Vestas Off Shore Wind, hvor han har været ansat halvandet år; arbejdsmåden er 14 dage ude, 14 dage hjemme. Det er hans opgave at starte vindmøller, når de er blevet installeret. Her


” ”

Firmaet har stor forståelse for, at familielivet skal fungere. Jimmi Holm

My company is very supportive when it comes to family matters. Jimmi Holm

arbejder de 3-12 mand sammen. Arbejdssproget er engelsk. Jimmi har erfaring for servicering af vindmøller på land, så da lejligheden bød sig, søgte han dette job og fik det. ”Vi flyttede ud på gården, da vores søn var to måneder. Nu er Benedikte og Laurits så alene hjemme i de 14 dage, jeg arbejder, men det er værd at huske på, at der er ferieuger oveni, så reelt har jeg da en del tid, hvor jeg har fri. Da kan jeg også nå en masse projekter herhjemme,” siger han, mens hans kikker på traktorerne, som han selv har restaureret. Jimmi var på halvanden måneds barselsorlov og kom hjem i god tid før fødslen: ”Firmaet har stor forståelse for, at familielivet skal fungere. Det er ”saftety først” – også når de passer på deres folk. I denne Vestas-virksomhed er der mange muligheder.”

Skype med Skotland Snart henter taxaen Jimmi igen, så han kan komme på job i Aberdeen i Skotland. Skype er forbindelsesleddet mellem dem, når de er fra hinanden: ”Vi nyder at have Skype. Hvis ikke det virkede, ville det godt nok være mærkeligt. Fx kan Jimmi jo lige guide mig via Skype, hvis jeg er i tvivl om noget. Vi har lavet det meste af vores ombygning selv. Desuden kan han jo også snakke med Laurits, når han er afsted. Laurits kan godt genkende dig,” siger Benedikte og kigger på Jimmi. ”Ja, han pludrer løs på Skype. Heldigvis er jeg jo heller ikke så længe væk, og når jeg

kommer hjem, bliver jeg budt velkommen med god dansk mad. Det er dejligt efter hotelmaden i Skotland." ”At kunne bruge Skype hjælper med til, at vores kommunikation fungerer; på den måde kan jeg følge med derhjemme,” tilføjer han. For Benedikte har det været nemt at vænne sig til, at Jimmi arbejder ude to uger ad gangen. Mens han er afsted, når hun meget forskelligt. Desuden bor hans forældre kun tre km væk, så hun kan hente assistance, hvis hun har brug for det: ”Jeg synes, det fungerer fint. Og så glæder jeg mig altid, til han kommer hjem. Og det gør Laurits også.” •

A

t a courtyard farm in Denmark, the home of Benedikte Brunbjerg and Jimmi Holm, there is a buzzing sense of activity. The bees are busy in the summer heat, the dog is playing in the garden, and their little son, Laurits, is asleep under the old chestnut tree, far from the chicken run. As he sleeps, his parents are busy with various projects. At the moment they are setting up new beds in the kitchen garden while also preparing their son’s new nursery in the old farmhouse. There is a lot to be done, but it doesn’t worry the young couple who have many visions for their home, and plenty of energy and drive. Although a lot must be fixed while Jimmi is still home, they also manage to complete a half marathon on the weekend, while grandmother takes care of their son, who will soon be one year old. Running is a shared passion.

Education - and a job far from home Benedikte is studying to become a graduate engineer in Aarhus, but currently she is on maternity leave. In only 18 months she will graduate. Afterwards, she hopes to find employment in the food industry, preferably with a focus on process optimization or product development. Jimmi is an engineer and specialized in agricultural machine mechanics. Now, he works as Commissioning Supervisor at MHI Vestas Off Shore Wind, where he has now been for nine months. His work rhythm is 14 days out followed by 14 days at home. His job is to

start up new windmills when they have been installed. He is part of a team of 3-12 people, and the professional language is English. Jimmi has previously worked with onshore windmills, and when he got the chance to apply for an off-shore position he took it. “We moved to the farm when our son was two months old. Benedikte and Laurits are home alone for two weeks while I work, but when counting in my vacations I do get to spend a reasonable amount of time at home. I have enough time to complete projects at home as well,” says Jimmi, as he glances over at the tractors that he has renovated on his own. Jimmi had six weeks of paternity leave and made it home well in advance of the birth. “My company is very supportive when it comes to family matters. The motto is “safety first” – also when it comes to taking care of the employees. In my division of Vestas there are lots of opportunities.”

Skyping to Scotland Soon a taxi will come to pick up Jimmi and he will go on to his next job in Aberdeen, Scotland. Skype is their only life line when they are apart: “We appreciate Skype a lot. If we didn’t have that option this would be a strange way of life. For instance, Jimmi can guide me around if there is a practical issue that I am unsure about. We have renovated most of the house on our own. Also, he can talk to Laurits while he is away. Laurits can recognize you”, says Benedikte and looks at Jimmi. “Yes, Laurits gets very talkative when we get on Skype. Luckily, I am only away for 14 days, and I am always welcomed home with proper, Danish food, which is always a great pleasure after living on Scottish hotel food. The use of Skype is crucial to our communication; it makes is possible for me to follow life at home,” he adds. It hasn’t been difficult for Benedikte to get used to this way of life. When Jimmi is away she gets a lot of stuff done. In addition, Jimmi’s parents live only three kilometers away, so she can always call for assistance if needed: “I think it works out well. And I always look forward to seeing him again. And so does Laurits.” •

9


Det er ikke nemt at være som et barn - men sikke en befrielse It is not easy to become like a child - But what a liberation! Af generalsekretær Nicolaj Wibe / By general secretary Nicolaj Wibe

J

esus sprænger alle rammer og al normalitet ved at sige: ”Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget.” Lyder det ikke godt? Du skal bare være som et barn i forhold til Gud, så vil du være stor i hans øjne. Problemet er bare, at hvis der er noget, vi voksne helst ikke vil, er det at være som børn. At blive kaldt barnlig er pinligt. Det er nedsættende at blive omtalt som barnagtig. Den, der har en barnlig reaktion, vil blive set på som useriøs. Det lyder umiddelbart godt og inkluderende når Jesus mere end appellerer til, at vi skal være som børn for at være hans venner. Men det er faktisk vanskeligt at være som et barn, når man ikke er det. For hvad betyder det?

10

Et barn er den, der ikke kan selv. Et barn skal have hjælp. Er barnet helt lille, skal der pusles om det. Lidt større børn skal trøstes, og der skal pustes på det blødende knæ. Overført på voksenlivet betyder det, at vi må ydmyge os og indrømme, at vi ikke kan alting selv. Og vi skal være villige til at tage imod trøst, efter at vi har sagt til dem omkring os, at vi har ondt et eller andet sted i livet. At være barn i voksenlivet er at vise sårbarhed, svaghed og bede om hjælp. Dette falder os ikke let. Især ikke for os der har behov for at vise, at vi har styr på vores liv, arbejde og ægteskab etc. Men der er en anden side af dette tema. Nemlig det at blive holdt af, selvom vi ikke altid har styr på vores liv. De fleste af os genkender den situation at have gjort noget yderst dumt og uheldigt, og så blive mødt med varme og forståelse. ”Shit happens”, sagde en til mig med et smil, da jeg havde la-

vet en lille bule i hans bil. At få lov til at være som et barn, der kommer galt afsted, kan være meget befriende. Og så vil jeg nævne en ting mere. Nemlig, at uanset hvor voksne og modne vi bliver, vil vi altid have behov for at blive elsket som uperfekte mennesker. For uperfekte er vi. Et barn er ikke bare et menneske, der ikke kan selv. Men det er også et menneske, som kan være håbløst irriterende. Forældre kan drives til grænsen af vanvid, når deres børn ikke opfører sig ordentligt. Men det får dem ikke til at smide børnene ud. Uanset hvor tåbeligt et barn opfører sig, vil 99% af alle forældre, stå klar med hele deres liv, når barnet igen har brug for hjælp eller trøst. I forhold til Gud er det en almindelig tanke, at han gerne vil være god ved én, hvis man selv er nogenlunde god. Hvor lang tid kan et barn opføre sig godt ad gangen? Tja,


et normalt barn vil adskillige gange i løbet af en dag opføre sig urimeligt, være dybt egoistisk og ligeglad med konsekvenserne af dets opførsel. Det er præcis sådan, vi voksne også optræder i forhold til Gud. Det er ikke nemt at være god i ret lang tid ad gangen. Når Jesus kalder os voksne til at være som børn, ligger der en kæmpe opgave i det. Det falder os ikke naturligt at være som et barn. Det er en opgave, vi må øve os i. Og når Jesus kalder os voksne til at være som børn, ligger der en kæmpe befrielse i det. Det går an at være det uperfekte menneske. Hvad gør det barn som finder ubetinget kærlighed hos sine forældre? Det kaster sig ubekymret i deres favn, tager imod kys, kram og alt andet godt. Sådan er det at være barn for Gud. •

J

esus breaks all boundaries and all norms when he says: “Truly I tell you, unless you change and become like little children, you will never enter the kingdom of heaven. Therefore, whoever takes the lowly position of this child is the greatest in the kingdom of heaven.” How great is that! All you have to do is become like a child in your relationship with God, then you will be one of the “greatest” in his kingdom. The only problem is that if there is one thing we do not want as adults it is to be considered childish. Being called childish is embarrassing. It is condescending to speak of a fellow adult as a child. Whoever acts in a childish manner will be considered unprofessional. At first it sounds both positive and including when Jesus makes it crystal clear that we

should become like children to be his friends. But in reality it is difficult to become like a child when you are in fact not a child. For what does it mean to an adult to become like a child? A child is helpless. A child cannot make it alone. When the child is an infant it needs constant attention. When it gets a little older it needs to be comforted and cared for by its parents. If we transfer this reality to adult life it means that we must become humble and admit that we cannot make it on our own. And we must be willing to accept the comfort from others, when we have told those around us that something in our lives is hurting. Being a child in our adult life means showing vulnerability and weakness, and asking others for help. This is never easy. Especially not for those of us who feel a need to show the world that we are in control of our own lives, careers, marriages, etc. But there is another side to this theme namely that we as “adult children” can receive love despite our lack of control and success. Most of us know the feeling of having done something very stupid or unfortunate, and then being met with warmth and understanding by those involved. “Shit happens”, someone once said after I had bumped into his car. Being met like a child when we have done something wrong can be very liberating. And then I want to mention one more thing – that no matter how grown up and mature we become, we will always have a need to be loved as imperfect human beings. Because we are imperfect. A child is not just a human being who depends on the help of others. A child is also a person who can be indescribably annoying. Parents are driven to the edge of insanity

when their children misbehave. But that never makes them give up on their children. No matter how foolish a child behaves, 99% of all parents will continue to receive their son or daughter with open arms as soon as he or she needs their help and comfort. In relation to God it is a common logic that if we manage to be somewhat well-behaved, then he will take care of us in return. For how long do most children manage to behave? Well, most children will misbehave, act selfishly and disregard the rules several times in just a single day. In relationship to God, adults are just the same. It is not easy to live a righteous life for very long. When Jesus calls us to become like children his message carries a large task with it. Being like a child does not come naturally. It takes practice. And when Jesus calls us, who are adults, to become like children, it also holds a great liberation. It means that God accepts us as imperfect human beings. How does the child react when it experiences the unconditional love of its parents? It jumps straight into their arms and receives their loving hugs and kisses with careless joy. This is how it is to be a child of God. •

”Jeg lytter, og søfolkene ved, at jeg har tavshedspligt. De kan sige, hvad som helst til mig. Jeg er ikke en del af livet ombord eller af rederierne. Så man kan snakke om alt muligt, også familien derhjemme, savn af børn, udfordringer med rederiet og kollegerne på skibet. Altså mange af de der ting, som kan være svære at snakke med andre om. Og vi kan selvfølgelig også snakke om fodbold, og hvem der vandt valget i Danmark eller USA. Eller om, hvorfor jeg tror på Jesus.” • Sagt af en sømandsmissionær

“I listen, and the sailors know that what they say remains confidential. They can tell me anything. I am not a part of life onboard and I am not their employer. So we can talk about anything, including family, missing your children, or professional challenges and difficulties. In other words, we can talk about all the things that can be difficult to talk to others about. And, of course, we can talk about football, who won the election in Denmark or the United States – or about why I believe in Jesus.” • The words of a seamen’s missionary

11


Det kræver sin mand It takes a real man

Lars Kristensen er gift og far til to døtre på 12 og 15 år. Samtidig er han kaptajn Lars Kristensen is married and has two daughters aged 12 and 15. He is also a captain Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

”Det kan være en meget svær balancegang at arbejde 14 dage ude og så være hjemme i 14 dage. Jeg kan bedst sammenligne det med, at når jeg er på arbejde, kører jeg et tog i meget stærk fart. Det møder pludselig et modkørende tog i lige så høj fart – som jeg hopper over på - det er, når jeg skal hjem efter 14 dage på job. På begge ”tog” skal jeg være funktionsdygtig fra første minut. Og når jeg kommer hjem, passer børnene jo fortsat skole og Lena de skiftende vagter i Hjemmeplejen. De har jo ikke fri, medmindre det er ferie. Desuden kan vi have en forskellig tilgang til hverdagsliv, og hvorvidt børnene skal hjælpe til eller ej.” Det siger Lars Kristensen, som arbejder for Northern Offshore Services. Her er han kaptajn på et fartøj - en mandskabs-CTV – crew transfere Vessel. På fartøjet er der 12 flysæder med plads til de teknikere, der skal ud og tjekke havmøllerne. Lige nu arbejder de ud for Grenaa. Han er en rutineret sømand med næsten uafbrudt sejltid, siden han blev færdig på Svendborg Søfartsskole i 1994 og som skibsfører på Marstal Navigationsskole i 1998. Undervejs har han været langt omkring fra fragtskibe til at tage hele familien med i flere år på ”Africa Mercy”, verdens største hospitalsskib. Tilbage i 1990 stiftede Lars bekendtskab med den kristne organisation Mercy Ships, og i 1992 var han motormand på et af deres skibe i tre måneder i Afrika. ”Her blev frøet lagt til noget af det, jeg skulle arbejde med”, siger han i dag.

Mødte Lena ombord Det var på den svenske skonnert ”ELIDA”, et tværkirkeligt missionsskib, at han mødte Lena. De var begge to ombord i et års tid, og det blev afgørende for dem begge! I 2000 blev de forlovet. Og i marts 2001 gift. Lige efter flyttede de til Newcastle, hvor den gamle, danske færge, Dronning Ingrid, var i gang med at blive ombygget til verdens største hospitalsskib. Lønnen til dem kom fra kirker i Danmark og Sverige. Lars er fra barnsben kommet i Betania Kirkecenter i Blåhøj, der altid har været en stor missionskirke med mange missionærer. ”Et eller andet sted har det gjort indtryk på mig at være missionær, for jeg vil gerne stille mig til rådighed. Jeg er kristen,” siger han. Lena tilføjer: ”Siden jeg var barn, har jeg hørt om missionsarbejdet hjemme i Sverige, og det at være missionær fandtes også i mig.” Som styrmand skulle Lars være med til at sikre, at ombygningen blev lavet rigtigt; at diverse godkendelser fra fx søfartsmyndighederne

12

var på plads. Desuden oversatte han dele af dokumentationen til engelsk, så historik på bl.a. motor og maskiner var dokumenteret. Der skulle være styr på det helt ned til mindste detalje. Det var vigtigt.

Jomfrurejse for mange I 2007 kunne hospitalsskibet endelig sejle ud til det, det var bestemt til: at hjælpe mennesker! Jomfruturen gik til Liberia i Afrika, og både Lena og Lars husker det som en kæmpe oplevelse efter mange udfordringer med ombygning. Endelig var færgen genopstået som et moderne, flydende hospitalsskib. ”Det var nærmest en hel befrielsesdag,” husker de. Hele familien var med frem til 2009. Lena passede børnene i begyndelsen, men snart var hun med i køkken, skole og bibliotek. Selv om de nu var sammen hele tiden som familie, så var de ombord sammen med 350 andre, der også havde en funktion på ”Africa Mercy”. Alle var de der som frivillige. En kæmpestor familie med 50 børn under 18 år! Reelt var Lars næsten på job hele tiden. Når han holdt fri, holdt han den tændte walkie talkie indenfor rækkevidde, for sikkerheden måtte altid komme først. At være med som sømandsbarn gav derfor ikke nødvendigvis mere tid med far.

Familien gik i land De tog til Danmark i november 2009, da Miriam på seks år skulle i skole. Det var et valg mellem at fortsætte på Mercy Ships, hvor børnene også kunne gå i skole eller tage hjem. De tog hjem, og Lena gik i gang med at uddanne sig til sygeplejerske, mens Lars fik job som sikkerhedschef på en virksomhed i Esbjerg. Den forlod han hurtigt og kom i 2011 til et job i offshore med at servicere vindmøller ud for England, siden i Belgien og siden 2017 i Grenaa. Nu er døtrene 12 og 15 år. Den ældste er på efterskole. ”Vores yngste datter har manglet sin far. Hun er ”fars pige”, og hun har flere gange oplevet, at han ikke var hjemme på hendes fødselsdag, selv om han næsten altid var hjemme til storesøsters fødselsdag. Det er svært for et barn at forstå, at det har noget med arbejdsturnus at gøre,” forklarer Lena. I år kører Lars måske hjem. Børnene har besøgt far på skibet to gange, så de har et billede af, hvor han er, når han er på job. De taler sjældent sammen i de 14 dage, han er afsted. Måske lige en tekstbesked. Da børnene var mindre, ringede Lars hjem hver aften og sang godnatsang. Når han var hjemme, fik de også godnathistorie.


Når børn udfordrer ”Det kan være stresset, når Lars er hjemme, fordi vi skal nå så meget,” mener Lena. Heldigvis nyder de også tiden sammen. “It can be stressful when Lars is home, because we have so much to do,” says Lena. Fortunately, they also enjoy their time together.

Døtrene er ikke lige vilde med Lena, når hun prøver at få job, skole og fritid til at gå op for hele familien, mens hun holder styr på kalenderaftaler og to-do-lister: ”Ja, nogle gange synes de bare, mor er dummest i verden – mon ikke mange mødre har hørt børn sige det?” siger Lena. På opfordring har Lars mere end en gang ringet hjem for at tale med en datter og gyde olie på vandene! For ham er det en udfordring at hjælpe via telefonen, men af og til kan det være påkrævet. Lena synes, det kan være svært at omstille sig, når Lars er hjemme, for familien har nok at se til: ”Det er stresset, fordi vi skal nå at besøge folk, have gæster og lave projekter.” ”Ja, det kan da være ganske afslappende at tage af sted igen,” smiler han: ”Det er dejligt at se børnene så ofte, men stressende, fordi jeg er hjemme så kort tid. Det kan også være et ganske overfladisk liv, når det gælder konfliktløsning, fordi jeg tager færre konflikter op, når jeg alligevel skal afsted om lidt. Jeg vil gerne aflaste Lena, men det kan være svært at vide, hvordan jeg gør det bedst. Hun er ret selvstændig. Måske skal vi til at kommunikere mere.” Med sig gennem familielivet har de haft deres tro på Jesus. At han går med gennem det hele. At ved at bede ham om assistance, er han med dem hver især. Uanset om det er de 14 dage, Lars er på job, eller de uger han er hjemme. •

”It is challenging to find a healthy balance when you are gone for 14 days and then home for 14 days. My best analogy is that when I’m away I’m riding a really fast train in one direction – suddenly another fast train passes by in the opposite direction, and I jump from the first train to the second. That is how it feels to go home after 14 days. On both trains I need to “deliver” from the outset. When I return home the children still have to go to school, and Lena has to take care of her job as a nurse. Their ordinary life moves on, unless it is during a holiday. In addition, we might have different approaches to everyday life and whether or not the children should be helping out at home.” These are the words of Lars Kristensen who works for Northern Offshore Services. He is the captain of an offshore vessel - a CTV, or Crew Transfer Vessel. Onboard there are flight seats for the twelve technicians who go out to inspect the sea-based windmills. Currently the crew is working off the east coast of Jutland. Lars is an experienced sailor who has been sailing almost constantly since he graduated from Svendborg Maritime College in 1994 and then became shipmaster at Marstal School of Navigation in 1998. Since then his journey has been varied, from cargo ships to bringing his entire family onboard the “Africa Mercy”, the world’s largest hospital ship. In 1990 Lars encountered the Christian organization Mercy >

”

Det er dejligt at se børnene så ofte, men stressende, fordi jeg er hjemme så kort tid. Lars Kristensen

13


Ships, and in 1992 he spent three months working as motorman onboard one of their ships in Africa. “This was the beginning of the path that I am still on,” Lars tells.

Met Lena onboard It was onboard the Swedish schooner “ELIDA”, a nondenominational missionary ship, that Lars met Lena. They were both onboard for about a year, a year that became crucial to both of them. In 2000 they got engaged, and in March 2001 they got married. After the wedding they moved to Newcastle where the old Danish ferry Queen Ingrid was being transformed into the world’s largest hospital ship. Their salary came from Danish and Swedish churches. Lars grew up in a church with a strong focus on missionary work: “Being a missionary has made a great impression on me, because I want to serve others. I am a Christian,” he says. Lena adds: “I have heard stories about the missionary work back in Sweden since I was a child, so it has always been a part of my reality.” As mate Lars was making sure that the modification of the ship was done correctly and that various permits from the naval authorities were in order. Also, he translated parts of the documentation into English, so the track record of the engine and machinery was properly documented. Every little detail had to be in order. It was important.

A maiden Voyage In 2007 the ship could finally set out to fulfill its purpose – helping people in need! The

14

destination of the maiden voyage was Liberia in Africa, and both Lena and Lars think back on the journey as an amazing experience that concluded a challenging process. Finally, the ship was brought back to life as a modern, floating hospital. They both agree that “it felt like a day of liberation”. The entire family was onboard until 2009. In the beginning, Lena only took care of the children, but soon she became involved in the kitchen crew, the school and the library. Although the family was living together onboard, they had to share the limited space with 350 other people, who also fulfilled a function onboard Africa Mercy. They were all volunteers – one big family including 50 children under 18! In reality Lars was working constantly. Even when he was off duty he would keep the walkie talkie within reach, as safety came before everything else. So, the fact that the children were onboard did not necessari-

”

It is nice to see the children so often, but stressful that I have to leave again after only two weeks. Lars Kristensen

ly mean that they got to spend more time with their father.

The family went ashore The family returned to Denmark in 2009, when their daughter Miriam was about to start school. It was a choice between continuing the work at Mercy Ships, where the children could also go to school, or going back home. They went home, and Lena started nursing school while Lars got a job as head of security in a company in Esbjerg. He didn’t stay there long but left for an offshore position maintaining windmills outside the coast of England. Later on he worked in Belgium, and since 2017 he has been in Grenaa in Denmark. Now their daughters are 12 and 15, and the oldest has just left for boarding school. “Our youngest daughter has lacked her father. She favors her father but has often had to celebrate her birthday without him, although he was almost always home for her older sister’s birthdays. It is hard for a child to understand that this is the case because of a work schedule,” Lena explains. This year Lars might be able to come home for her birthday.

When having children is challenging The daughters are not always excited when Lena attempts to combine and coordinate work, school and spare time on behalf of the entire family, while also keeping track of the calendar and getting through the various todo lists: “Yes, sometimes they think that Mummy is the worst ever. I guess most mothers have heard their children say that,” says Lena. Lars has often been kindly asked to call home and try to straighten things out. It is a challenge to help out over the phone, but sometimes it is required. Lena often finds it hard to adjust when Lars returns home, as the family schedule is tight: “It is stressful because we have to visit people, have visitors and do projects.” “Yes, it can be quite relaxing to go back to work,” Says Lars with a smile. “it is nice to see the children so often, but stressful that I have to leave again after only two weeks. It can be a superficial lifestyle when it comes to solving conflicts, because the fact that I am leaving again soon makes me address fewer issues. I want to relieve some of the pressure from Lena, but sometimes it is hard to know how to do so. She is very independent. Perhaps we need to communicate more.” Through the years as a family they have shared their faith in Jesus – that he is with them always. That when they pray for assistance he will always be by their side, regardless if Lars is at home or away. •


WAVES Nr. 4. September 2018, 5. årgang No. 4. September 2018, Vol. 5. Udgives af / Published by: Indenlandsk Sømandsmission The Danish Seamen’s Mission Ansvh. redaktør Executive Editor: Generalsekretær/ General secretary Nicolaj Wibe Redaktør og journalist / Editor: Hanne Baltzer, tlf. 0045 -2288 4496 Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag Print run: 3500 Waves er trykt på miljøvenligt papir. Waves is printed on eco-friendly paper. Årsabonnement Yearly subscription: 200 Dkr. Layout og tryk / Layout and print: Jørn Thomsen Elbo A/S

Sømandsmissionærer/ Seamen’s Missionaries • Finn Løvlund Phone 0045 - 2073 3806. flp@somandsmissionen.dk Havne/ harbors: Esbjerg, Hvide Sande • Simon S. Ambrosen, Marstal. Phone 0045 - 2982 2771. ssa@somandsmissionen.dk • Jørgen Bech Knudsen Phone 0045 - 2865 5277. jbk@somandsmissionen.dk Havne/harbors: Fredericia, Randers, Kolding, Vejle, Horsens. • Jørgen Erik Larsen, Sorø Phone 0045 - 2343 0568. jel@somandsmissionen.dk • Moses Sloth, Aalborg Phone 0045 - 2243 9023 ms@somandsmissionen.dk

Forside / Cover: Rina fra Indonesien savner sin søn. Han glæder sig over at kunne ringe gratis fra sømandscafeen i Aarhus. (foto: Hanne Baltzer)

• Leif Rasmussen Phone 0045 - 2029 3738. lr@somandsmissionen.dk Havne/harbors: Frederikshavn Skagen-Hirtshals

Rina from Indonesia misses his son. He is so happy, that it is possible to call home for free from the Seamens Club in Aarhus. (Photo: Hanne Baltzer)

• Hanus Poulsen Phone 0045 - 6117 6838 hap@somandsmissionen.dk Havne/harbors: København, Køge, Næstved

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 – 3393 2543 Telefonerne er åbne mandag - fredag/ Phones open from monday - friday: 9.30-15.00. info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug mobilepay: 2939 3775

• Søren Thuesen, Aarhus Phone 0045 – 2362 2158 stu@somandsmissionen.dk Krydstogts ansvarlig for Danmark Cruise responcible

GRØNLAND Sømandshjemmet Nuuk Marinevej 3, 3900 Nuuk Tlf. 00 299 32 10 29 Mail: nuuk@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

Sømandshjemmet Aasiaat Sammiarneq 9, 3950 Aasiaat Tlf. 00 299 89 27 11 Mail: aasiaat@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

DANMARK Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22, 1051 København K Tlf. 0045 - 3313 0370 Mail: info@hotel-bethel.dk www.hotel-bethel.dk Hotel Frederikshavn Sømandshjem Tordenskjoldsgade 15 B 9900 Frederikshavn Tlf. 0045 - 9842 0977 Mail: info@fshotel.dk www.fshotel.dk Hotel Aalborg Østerbro 27, 9000 Aalborg Tlf. 0045 - 9812 1900 Mail: info@hotel-aalborg.com www.hotel-aalborg.com Sømandscafeen Bredgade 5, 6960 Hvide Sande Feriehjemmet Aggershøj Møllevejen 50 5960 Marstal Tlf. 0045 - 6253 1349 Mail: ssa@somandsmissionen.dk International Seamen´s Club Polensgade 3, 8000 Århus C Phone 0045 - 8612 1599 Mail: seamensclub.aarhus@mail.dk www.seamensclubaarhus.dk Sømandsmissionen i Kalundborg The Seamen’s Mission in Kalundborg Editha og Jens Chr. Seeberg phone: 0045 - 5950 1332

Sømandshjemmet Sisimiut Frederik IX´s Plads 5, 3911 Sisimiut Tlf. 00 299 86 41 50 Mail: sisimiut@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

15


Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Livlinen hjem er gratis The lifeline back home is free

M

ens turisterne fra de store krydstogtskibe shopper og ser Den Gamle By, nyder mandskabet at kunne ringe gratis op til familien fra cafeen i Seamen’s Club Aarhus. Besætningsmedlemmerne iler fra borde, efter at de har fundet ud af, at Seamen’s Club Aarhus tilbyder gratis internet og kaffe. Her er frivillige og en sømandsmissionær klar til at byde velkommen. På dagens krydstogtskib er der 2634 gæster og 1002 besætningsmedlemmer. De kom til Aarhus kl. 8 og sejler igen,

STOP 2

når solen går ned denne skønne danske sommerdag. I 2017 anløb 36 krydstogtsskibe Aarhus havn og mere end 82.000 krydstogtgæster så byen. I 2018 kommer flere end 40 skibe med tusindvis af gæster. •

W

hile the tourists from the large cruise ships are shopping and visiting The Old Town, the crew finds time to call their families from the Seamen’s Club in Aarhus.

The crew members quickly go ashore when they discover that the Seamen’s Club in Aarhus offers free WiFi and coffee. Here, volunteers, along with a seamen’s missionary, are ready to welcome the sailors. On today’s cruise ship there are 2634 guests and 1002 crew members. They arrive in Aarhus at 8 a.m. and depart again when the sun sets on this amazing summer day. In 2017 36 cruise ships visited Aarhus, carrying more than 82.000 tourists. In 2018 more than 40 cruise ships will arrive, carrying thousands of guests. •

STOP 4

STOP 3 Stop 1: Søren Thuesen, der er sømandsmissionær, får sig en ligefrem snak med vagterne. Stop 2: Jens og John guider passagerne sikkert over vejen, mens de besvarer mange spørgsmål fra turisterne. ”Jo, vi prøver at hjælpe på bedste måde. Enkelte har brug for vores hjælp,” fortæller John. Hver gang et krydstogtskib anløber Aarhus Havn er de 10, som skiftes. De kommer fra Pensionistforeningen på havnen. I mange år var de ansat i den maritime afdeling: ”Vi har sejlet lodsbåde, så det er da helt logisk, at vi kan engelsk,” siger John med et stort smil. Stop 3: Travlhed i Seamen’s Club Aarhus.

STOP 1

Stop 4: Søren taler med Bente Mondrup fra Visit Aarhus. ”Vi har et godt samarbejde, og det er super, at vi kan sige, at netop i Aarhus er der også et samarbejde omkring mandskabet fra krydstogtskibet. At Seamen’s Club Aarhus og Sømandsmissionen tilbyder dem fx gratis internet og et værested den korte tid, de er i havn,” siger hun.

They are ten people who share the task every time a cruise ship docks in Aarhus harbor. They all come from the local pensioners’ association located at the harbor and have all worked in the maritime field for years: “We have been sailing pilot boats for years so it is only natural for us to speak English,” says John with a big smile.

Stop 1: Seamen’s missionary Søren Thuesen gets an honest talk with the guards.

Stop 4: Søren speaks to Bente Mondrup from the organization Visit Aarhus. “We have a healthy cooperation and it is great that we now have a project here in Aarhus that takes care of the crew members from the cruise ships. It is great that the Seamen’s Club Aarhus and The Danish Seamen’s Mission offer the crew members a place to go and free WiFi during their short stay here in the harbor,” she says.

Stop 2: Jens nd John are leading the visitors safely across the road while they answer their many questions. “Yes, we try to help out in every way possible. Some people need our help,” says John.

Stop 3: A busy day in the Seamen’s Club in Aarhus.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Waves #4 september 2018 by Sømandsmissionen - Issuu