Redningsbåden & Duen - Februar 2011, nr. 1

Redningsbåden & Duen Nr. 1 - februar 2011 - 108. årgang

3 Se, jeg gør alting nyt 4 Peters fiskefangst BRODERKREDSEN

6 Mit første møde med Grønland 9 Nyt fra Svendborg Søfartsskole 16 Ordinering af sømandspræst 1

Redningsbåden & Duen

“Behold, I make all things new!”

Nr. 1 · februar 2011 · 108. årg.

Revelation 21.5 Udgives af: Indenlandsk Sømandsmission og Den Danske Broderkreds på Havet Redaktør: Frede Ruby Østergård (ansvh.)

Redaktionssekretær: Finn Løvlund Pedersen 75 15 38 06 / 20 73 38 06 flp@somandsmissionen.dk Redaktion i øvrig: John Aaen, Kristen Broe og Ole Dahl Deadline: Den 15. i forudgående måned Månedligt oplag: 5.000 Årsabonnement: 178,- kr.

Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk

By general secretary Frede Ruby Østergård We stand with both feet in the new year and the only way back to the old one are the memories.

But who will go back, when we know what the future will bring? Of course it depends on what you and I expect of the future! If you focus on, that everything was better in the past and changes is principle of evil. Or maybe you are experiencing threats on the horizon - perhaps because of global climate problems, or in the close relationsships because of illness, unemployment or otherwise threatening the family – maybe you aren’t looking forward to the future then!

If you are a Christian, you have a hope that is stronger than the things you fear right here. Our hope is twofold, for it relates both to our lives right now and the life that we believe we have to wait for until after death.

Sømandsmissionens hovedkontor: Havnepladsen 1 · 7100 Vejle Tlf 33 93 25 43 (omstilling) Fax 33 93 25 41 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Kontorets medarbejdere træffes: Mandag-fredag 09.15-15.00 Sømandsmissionens gavekonti: Giro 8003300 · Bank 9541 8003300 Formand: Ole Dahl 97 51 20 30, od@somandsmissionen.dk Generalsekretær: Frede Ruby Østergård 29 72 59 94 / fro@somandsmissionen.dk Administrationschef: Jens Vindum 61 33 83 92 / jv@somandsmissionen.dk

The new life as a Christian begins in baptism and from then on we are in God’s family. To enter into God’s family does not mean that I let go of all future danger and sorrow, but it means, among other things, that my focus on the future of danger and sorrow is new. In God’s family I have a place to go when life gets tough, but also one to be thankful to, when everything goes the right way.

The final destination of a Christian is the new earth, and that’s about it, Jesus says: “Behold I make all things new.” And when he says new, it is brand new. The whole world as we know it, will be renewed. All evil must be overcome, and we shall be left with a new heaven and earth cleared of pain, illness, death and tears.

BRODERKREDSEN

Den Danske Broderkreds på Havet www.broderkredsen.dk Formand: John Aaen 35 13 51 14 / 22 41 14 02 john.aaen@strandby.dk Forretningsfører: Christian Langer 97 83 45 51 /21 29 75 51 i.c.langer@mail.tele.dk Gaver og kontingent bank 7737 1303379.

If we dare to surrender our lives in God’s hands, then we don’t need to look back to better times, cause then we know that we have the best in store.

Happy New Year - good year of hope!

2

Andagt

»Se, jeg gør alting nyt!« Johannes’ Åbenbaring 21,5 Af generalsekretær Frede Ruby Østergård Vi står med begge fødder i det nye år, og den eneste vej tilbage til det gamle er minderne. Men hvem vil tilbage, når vi ved, hvad fremtiden vil bringe?

Det kommer selvfølgelig an på, hvad du og jeg forventer af fremtiden! Hvis du har fokus på, at alt var bedre i fortiden og forandringer er principielt af det onde. Eller måske oplever du trusler i horisonten – måske overordnet på grund af klimaproblemer eller i de nære relationer, måske på grund af sygdom, arbejdsløshed eller andet truende i familien – så glæder du dig måske ikke til fremtiden!

Hvis du er kristen, så har du et håb, som er stærkere end de ting, du kan frygte her og nu. Vores håb er dobbelt, for det knytter sig både til vore liv her og nu og til det liv, som vi tror, vi har i vente efter døden.

Det nye liv som kristen begynder i dåben og fra da af er vi med i Guds familie. At indtræde i Guds familie betyder ikke, at jeg slipper for alle fremtidens farer og sorger, men det betyder blandt andet, at mit fokus er nyt på fremtidens fare og sorger. I Guds familie har jeg her og nu et sted at henvende mig, når livet strammer til, men også en at være taknemmelig overfor, når alting flasker sig.

Det endelige mål for en kristen er den nye jord, og det er om den, Jesus siger: ”Se, jeg gør alting nyt”. Og når han siger nyt, så er det helt nyt. Hele verden, som vi kender den, skal fornyes. Alt ondt skal ud af verden, og vi skal stå tilbage med en ny himmel og jord renset for smerte, sygdom, død og tårer.

Hvis vi tør overgive vores liv i Guds hænder, så har vi ikke behov for at se bagud til bedre tider, for så ved vi, at vi har det bedste i vente.

Godt nytår – godt håbsår!

3

Artikel

Peters fiskefangst Af sømandsmissionær Keld Østergaard Lukas evangeliet 5 vers 1 – 11 Jesus stod ved Genesarat sø og der var forsamlet en storskare, som ville høre Guds ord. Jesus valgte at gå ombord i en båd og forkynde, for alle der var stimlet sammen. Det var en båd der tilhørte Simon. Han bad Simon lægge båden fra land, så hele mængden kunne se ham, og der forkyndte han ordet om frelse for dem.

Da Jesus var færdig med at tale, sagde han til Simon, at han skulle sejle ud og kaste garnene i vandet. Simon var ikke særlig positiv, da Jesus bad ham om det.

De havde jo fisket hele natten og ingenting fanget. De havde arbejdet hårdt hele natten, for det var om natten, der var størst chance for at fange noget. Nu stod de og var ved at gøre garnene klar og trængte til at komme hjem og hvile.

havde Simon helt sikkert brugt det meste af sin tankevirksomhed på netop Jesus.

Han var godt klar over at det var Mesteren, men han havde jo kun overværet situationen da Jesus besøgte dem. Han var ikke selv direkte involveret. Det var han til gengæld nu, hvor Jesus bad ham gøre noget, som var stik imod al sund fornuft, og som ikke gav mening i Simons arbejde og gøremål.

Alligevel siger han: På dit ord Herre vil vi kaste garnene ud.

Nu stod Jesus der og bad dem sejle ud og kaste garnene igen.

Vi må lægge mærke til hvad Simon svarer.

Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fanget.

Simon havde mødt Jesus og derfor siger han: Mester, på dit ord kaster vi garnet ud. Selvfølgelig sejlede de ud med en vis tvivl, men jeg tror også de sejlede ud med en tro på, at Jesus ville være med dem. Da de så var derude og var i en situation, der var så langt fra det de selv troede var rigtigt, oplevede de at garnet blev fyldt, så de ikke selv kunne have alle de fisk i båden.

Velsignelsen fra den Almægtige strømmede til dem så de måtte dele med andre.

Måske havde Simon Peter tænkt: Jesus har da ikke forstand på fiskeri. Hvis du Jesus, passer det du har med at gøre, så skal vi nok passe, det vi har forstand på. Det er os der ved, hvordan man fisker.

Men der er et ord, som er meget vigtigt i Simon Peters svar nemlig ordet Mester.

Simon Peter siger mester til Jesus og det gør han fordi han kort tid forinden har oplevet at Jesus helbredte hans svigermor. Derfor vidste Simon godt, hvem Jesus var og i de dage, der var gået fra Jesus havde besøgt hans svigermor og til nu, hvor Jesus stod overfor ham igen

Sådan er Jesus.

Da de senere kom i land, blev Simon Peter overvældet af hele oplevelsen og mest af alt, blev

4

han vel ramt af sin egen tvivl. Han kastede sig ned for Jesus og med sin egen tvivl og sin egen utilstrækkelighed, bad han Jesus om at gå væk fra sig. Hans eget liv stod direkte konfronteret med Jesus og hans frelse. Jeg er en syndig mand, Jesus, du må hellere gå videre til nogle som er bedre end mig.

Netop som du er, med de evner og forudsætninger som du har.

Netop med dine tvivl og fejl og mangler i dine egne og andres øjne.

Netop med de forskellige reaktioner du viser, når du oplever, at det netop er i din magtesløshed at min kraft udfolder sig.

Her er det vigtigt, at vi hører den måde Jesus mødte Simon Peter på.

Derfor er det heller ikke vore evner og baggrund Jesus spørger efter.

Han spørger om tro og tillid til at han selv vil gå med os. Det var jo Simons egen afmagt der gjorde ham til Peter – til Klippen. Da Peter senere gik ud til Jesus på søen oplevede han igen at se på sin egen tilstand og egne evner. Da blev det klart for Peter, at det her, det går ikke. Det kan ikke lade sig gøre og han begyndte at synke. Da kunne Jesus jo godt have sagt: Ok Peter. Det gik ikke, vi tager næste mand for at se om han kan gøre det bedre, men som Jesu sande væsen er, rakte han hånden frem og sagde: Peter, tag min hånd. Det er denne Jesus der kommer til dig og mig og siger: Følg mig.

Han kom ikke hen til dem og spurgte om deres uddannelse og deres erfaring eller kvalifikationer som fiskere. Han spurgte ikke om garnene, nu var i orden og om alt var, som det skulle være.

Han bad dem bare om at sejle på Hans ord.

Sådan møder Jesus også mennesker i dag. Sådan møder han også dig og mig.

Han spørger ikke om hvad vi selv mener, er fornuftig eller relevant. Han beder os kun om at tage Ham på ordet. Når vi så gør det, oplever vi også velsignelsen og oplever at løfterne holder.

Jesus spørger ikke om vi nu har de rigtige kvalifikationer, eller om vores udstyr, nu er i orden.

Han beder os om at gå skridt for skridt i tillid til, at han giver os det vi trænger til.



Af og til får vi også lov at opleve velsignelse strømme, så vi må dele det med andre. En anden ting er når Guds ledelse og velsignelse kommer lidt efter lidt.

Vi må hvile i, at Gud i alle forhold, ved hvad der tjener os bedst. Sådan ser vores himmelske far også hvad vi hver især har brug for i forskellige situationer i vort liv.

Små dråber af Guds velsignelse i de mængder, som Gud ved er bedst for os.

Nyhed!

 Skoleskibet M/S Gann - Norges største skoleskib.

Nordkap ad søvejen 21. juni - 3.juli M/S Gann kommer til Fredericia d. 2/2, hvor der er ”åben skib” kl. 17 - 20.30

Nyt katalog, netop udkommet For mere information, kontakt

Da Simon Peter faldt på knæ for Jesus og bad ham om at gå væk fra ham fik han svaret: Jeg går ikke fra dig Simon Peter, for jeg vil bruge dig, og jeg vil bruge dig lige som du er.

75 92 20 22 fxr@felixrejser.dk www.felixrejser.dk

5

Mit første møde med Grønland Af administrationschef Jens Vindum

det skønne land. Hans passion for Grønland og det grønlandske folk var åbenbar og blev givet videre til mig via beretninger og oplevelser fra hans tid i landet. Jeg må give Jørgen Erik ret i, at der er noget særligt ved Grønland, både den storslåede natur og en venlig og imødekommende befolkning.

I tidsrummet fra den 7. – 16. december var jeg på mit første besøg i Grønland. Anledningen var, at jeg i forbindelse med mit nye job som administrationschef, hvor jeg har fået Grønland som arbejdsområde, skulle op og indsnuse den friske grønlandske luft og atmosfæren i landet og i særdeleshed på Sømandshjemmene.

Nå, men jeg må hellere passe på med, hvad jeg skriver, for jeg har altså kun været der i 10 dage, hvilket giver erfaring, der svarer til, hvad der kan ligge på kanten af et knappenålshoved.

Turen var desværre præget af aflysninger og forsinkelser i flytrafikken, hvorfor vi sad ofte og længe i en eller anden lufthavn og ventede på bedre vejr. Det giver også en slags erfaring, men af en anden art end ”Det rigtige Grønland” giver. De mange ventetider benyttede jeg til at få placeret de fire byer, hvor vi har Sømandshjem, rigtigt på mit indre landkort, og til at øve mig i at udtale deres navne på grønlandsk – Julianehåb hedder f.eks. Qaqortoq, og det er særdeles svært at udtale, hvilket i øvrigt også gælder for Sdr. Strømfjord, som hedder Kangerlussuaq.

Det går nemmere med Sisimiut og Aasiaat.

Hvad forsinkelserne angår, så var det tydeligt, at grønlænderne er vante til den slags, for der var ikke dårlig stemning blandt passagererne på noget tidspunkt.

Jeg havde naturligvis hørt meget om hjemmene fra de andre medarbejdere og fra Jørgen Møller, som Frede Østergård og jeg inden turen havde besøgt, og Jørgen forsøgte på bedste vis at videregive noget af sin store viden til mig, så jeg ikke skulle føle mig helt på glatis, når jeg skulle sætte min fod på Grønlandsk klippe for første gang.

Med på turen havde jeg Frede Østergård og Jørgen Erik Larsen. Egentlig tror jeg, at de skulle med for at passe på mig, men det blev aldrig sagt direkte, at det var formålet, men mon ikke også, at de af læserne, som kender de to herrer, levende kan sætte sig ind i, at det mest var mig, der skulle passe på dem? Det var nu dejligt at have dem med. Gode rejsekammerater, skal man ikke kimse ad, og de kender jo begge meget mere til forholdene deroppe, end jeg gør. Især Jørgen Erik har mange års erfaring fra

Det overraskede mig, at vi skulle flyve så meget mod vest for at komme til Grønland. Jeg som troede, at Grønland lå mod nord, men det sydlige Grønland er ikke længere nordpå end Oslo, hvorimod tidsforskellen er 4 timer. Nu er Grønland som bekendt et kæmpestort land, og den øverste del ligger rent faktisk langt mod nord.

I Sisimiut og Aasiaat var det tydeligt mørkere end i Qaqortoq. De ligger nord for polarcirklen, hvor solen ikke kommer over horisonten, så her var de lyse timer ganske få.

Ved lufthavnen i Kangerlussuaq

6

at udvide Sømandshjemmet, så vi kunne være klar til det store rykind. Det er en vanskelig beslutning, for ifølge andre kilder, har der været talt om disse ting i mange år uden, at det er blevet realiseret.

Et af menighedsrådsmedlemmerne i den lokale kirke havde taget initiativ til at arrangere en dansk gudstjeneste, som Frede havde fået lov at stå for, selv om han endnu ikke var blevet ordineret. Her var vel ca. 40 deltagere. Det var et godt initiativ, som forhåbentlig kan gentages ved en senere lejlighed.

Til kirkekoncert i Nuuk Vores første destination var Qaqortoq. Vi blev mødt med ca. 5 graders varme, regn og blæst – rigtigt efterårsvejr – og af bestyrerparret Maria og Aksel, som tog imod os på helikopterpladsen – man kan kun komme hertil med helikopter, og så hedder en lufthavn ikke ”lufthavn”, men en ”Heli-Port” Lige i begyndelsen troede jeg, at de talte om ”Helligporten” og at det var en slags vartegn over byen eller lignende. Den misforståelse har jeg ikke indrømmet overfor nogen!

Det kunne blive lidt pinligt.

Vi blev rigtig godt modtaget på sømandshjemmet, og følte os straks hjemme. Det gjaldt ikke kun i Qaqortoq, men lige fuldt på de andre sømandshjem. Jeg tror nok, at min ankomst blev imødeset med spænding – måske også med bekymring, hvem ved? For hvem er nu han, som skal bestemme over noget, han ikke har forstand på? Jeg var såmænd selv lige så spændt, og jeg forsøgte at møde ledere og medarbejdere med et åbent sind og en lyttende holdning. Om det lykkedes må de vurdere.

Med et døgns forsinkelse og en ekstra overnatning på hotellet i Narsarsuaq kom vi til Nuuk.

Bestyrerparret Jesper og Vera havde planlagt nogle møder med forskellige samarbejdspartnere i byen, men de blev aflyst på grund af forsinkelsen. Vi var dog hos GA – Grønlands Arbejdsgiverforening - som vi er medlem hos. Om søndagen deltog vi – som tilhørere - i en koncert i kirken med rigtig grønlandsk korsang og forskellige musikindslag. Grønlandsk traditionel korsang går i et meget langsomt tempo, hørt med ørerne på en, som har boet på Sjælland i 10 år, men den udtrykker naturen og landets storhed på en måde, som ikke kan undgå at gøre indtryk. Kirken var stuvende fuld af mennesker, selv om koncerten blev gentaget et par timer senere. Det kalder jeg god lokal opbakning.

Nuuk er i øvrigt en flot og moderne uddannelsesby, som det var en stor oplevelse at se.

I Qaqortoq havde vi et møde med byens borgmester og vicekommunaldirektør. De orienterede om region Sydgrønlands udviklingsmuligheder og planer for fremtiden. Man håber på, at der vil blive bygget en rigtig lufthavn og ikke kun en Heli-Port i byen. Det er nødvendigt for udvikling. Der er fundet guldforekomster i Kvanefjeld og dialyt i Kringlerne, og der er også noget med mulighed for olieudvinding, så optimismen var stor. De anbefalede os at begynde

Derefter var det Sisimiut, vi besøgte. Desværre var tiden knap både her og i Aasiaat, som var vores sidste destination, på grund af forsinkelserne, men vi nåede at få et godt indtryk af stederne og af Sømandshjemmene. Vi nåede også at køre fast i sneen i Sisimiut, hvilket antyder en vejrforandring i løbet af den tid, vi var der. Vi fløj da også hjem igen i ca. 10 frostgrader og væk fra et snedækket landskab, så jeg nåede at få det ”rigtige billede” ind på nethinden.

7

Vi talte med julemanden i lufthavnen (hoho).

Han skulle med samme fly hjem, som os. Det viste sig, at han og hans kone havde tilknytning til Skagen Sømandshjem – altså udenfor julemands og -kone sæsonen.

som gør et stort arbejde for, at det må lykkes så godt som muligt. Hjemmene fremstår pæne og velholdte og med en dejlig hjemlig atmosfære, hvor man føler sig velkommen som gæst. Der er da også mange lokale, som dagligt kommer i cafeteriet, og har gjort det igennem mange år.

Vel hjemme igen har indtrykkene bundfældet sig. Det var godt at komme på denne introduktionstur. Nu har jeg et mere realistisk indtryk af, hvad det vil sige at drive sømandshjem i Grønland. Det er et mangesidigt job, som kræver meget tid og mange kræfter. Økonomi, cafeteriadrift, personaleledelse, kundeservice, andagter, planlægning, indkøb, bygningsvedligeholdelse, samarbejde med lokale partnere, mission på hjemmet og på havnen. Det er ikke nemt at få alle ender til at nå sammen. Der skal prioriteres og sorteres, og der er hele tiden akutte problemer og sager, der skal tages stilling til, som nemt tager fokus fra den mere langsigtede vinkel, og det kræver struktur at bevare overblikket.

Det er et stort ansvar at stå for et Sømandshjem, og det er en ensom post langt væk fra familie og venner. Derfor er der også rigtig meget brug for støtte og hjælp hjemmefra og især for medleven og forbøn fra alle Jer venner af Sømandsmissionen. Det gælder for lederne og det gælder for de unge, som er assistenter. Bed om, at de må få daglig energi og overskud i arbejdet, og må få fornyet visionerne om at drive mission ved at møde mennesker med venlighed og imødekommenhed. Bed om, at de må få visdom til at tale med mennesker om det, som der er brug for i den enkeltes situation, såvel de timelige, som de åndelige forhold. Bed for deres andagter, både når de skal forberedes og afholdes. Bed om at evangeliet må blive formidlet til alle, som har berøring med Sømandshjemmene. y

Sømandsmissionen har fire gode og veldrevne Sømandshjem med engagerede medarbejdere,

dages tur til Grønland

Sømandsmissionens sommertur til Grønland fra den 22. juni til den 30. juni Onsdag den 15. juni, med morgen fly fra Kastrup til Kangerlussuaq, derefter tur til Indlandsisen 1. nat og videre til Sisimiut Torsdag morgen videre med fly til Sisimiut og her vil Jørgen Erik lave forskellige udflugter.

Lørdag aften videre med skib til Ilulissat, ank. søndag.

Fra søndag til torsdag ophold i Ilulissat. Der vil også være forskellige udflugtsture.

Alt betalt på 3* hotel pris 19.995.- kr

8

Dag til dags program, samt tilmelding skal ske til Sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen, 23430568 eller 20204470

Nyt fra Svendborg Søfartsskole Af forstander Kurt Kølle Afslutningstale til 16. december 2010.

det overvældende syn at se vor planet i et blåligt skær hæve sig op over månehorisonten. De første opdagelsesrejser var uden tvivl forbundet med endnu større farer end vore dages rumrejser. De mænd, der vovede sig ud på det åbne hav, blev ikke overvåget og kontrolleret af et kæmpeopbud af videnskabsmænd og tekniske hjælpemidler, de var helt og holdent henvist til sig selv. De var rede til at sætte livet på spil for at nå frem til et eller andet fjernt og ukendt mål på fremmede og ikke sjældent fjendtlige kyster uden at vide, om de nogen sinde ville vende tilbage.

Omkring 4000 år f. Kr. sejlede ægyptiske papyrusbåde til Libanon, der var rigt på cedertræ og kobber. 1500 år f. Kr. udrustede den ægyptiske dronning Hatshepust adskillige skibe og sendte dem af sted for at opsøge det sagnomspundne guldland Punt.

320 f. Kr. nåede Kartagerne vestpå til Azorerne.

Og i 982 e. Kr. fandt Erik den Røde Grønland og hans søn Leif den Lykkelige fandt et par år senere Vinlandet, som i dag kaldes New Foundland.

Ja der er mange historier at øse af, og jeg håber, I hver især vil prøve at finde ind til de gamle fortællinger, for de har været med til at forme det job, I nu skal til at beskæftige jer med.

Kære dimittender. Kære gæster. Velkommen her til afslutningshøjtideligheden for efterårshold 2010.

Kære elever. Den drøm I forhåbentlig har haft om at komme ud at sejle, og som var udslagsgivende for jeres tilmelding her til skolen, er nu ved at gå i opfyldelse. I er færdige med første modul af skibsassistent uddannelsen, og nu er målet endelig indenfor rækkevidde, og I skal nu ud at opleve verden.

Danmarks geografiske forhold har fra tidernes morgen betinget vort folks skæbne på havet, dét, der på samme tid skiller og binder os til nære og fjerne nationer. Vi har faret på havet så langt vor historie rækker, i ufreds ærinde eller på fredelig færd, heldigvis mest det sidste. De gamle vikinger, som vi er så stolte af, var jo både gode handelsfolk, men også dristige krigere på slagmarken.

I dag findes der praktisk talt ingen hvide pletter på verdenskortet. Vor klode ligger foran os som en åben bog. Astronauter har endog oplevet

9

ne som Århus, Odense og Aalborg bliver også aktuelle for jer en tid endnu, idet mange af de uddannelsespladser, I skal ud i, er at finde i den mindre coasterflåde.

Man har igennem alle tider forsøgt at øge transporthastigheden såvel til vands som til lands og i luften. Man har indenfor søtransporten rettet opmærksomheden mod de tidsrøvende lasteog lossemetoder. Da det lykkedes at løse dette problem med indførelsen af containertransport, blev transporttiden mærkbart nedsat. Og dermed kunne man konkurrere med landtransporten.

Det, skibsbesætningerne frygtede mest, var ” himlen på grund af den flammende lynild, luften på grund af den rasende storm, vandet på grund af bølgernes magt og kysten på grund af dens klipperev”.

Da kompasset kom i brug, begyndte de store opdagelsesrejser. Søfolk drog ud for at finde de sagnomspundne lande og hjembringe enorme skatte af guld, ædelstene, silke, røgelse og krydderier. Den portugisiske søfarer Bartholomeu Diaz blev den første europæer som omsejlede Afrikas sydspids i 1488 og gav den navnet Cabo Tormentoso, det stormfulde forbjerg; i dag hedder den Kap det Gode Håb.

Handel har eksisteret lige så længe, der har været mennesker til. Allerede stenaldermennesket byttede redskaber og våben og måske også brugsgenstande af knogler og horn. Tuskhandelen begyndte, og med den fulgte handelsfolkene, som drog fra boplads til boplads og således eksporterede varer. Det fremgår af arkæologiske fund, at flintredskaber fra Danmark og Vestfrankrig er nået til Schweiz. Man har fundet dem ved Neuburger See. Senere blev rav fra Østersøen bl.a. bragt til Spanien, og den modsatte vej gik handlen med ædelstene.

I bronze- og jernalderen foretog menneskene lange rejser på jagt efter malm. Og nu er det, at man får øjnene op for skibenes fordel. De kan laste store mængder og fragte varerne over store afstande.

De allerførste skibe var henvist til menneskene som drivkraft og blev roet, ofte af slaver, som ikke var så dyre i drift. Også dengang var man nødt til at se på omkostningerne. Senere opdagede mennesket, at vinden var en anvendelig energikilde, og igennem årtusinder forblev den, den eneste anden fremdrivningskraft, lige til dampskibene begyndte at afløse de stolte sejlskibe. I dag drives skibene frem af olieprodukter, men også atomdrevne skibe krydser havene både over og under overfladen.

Fortidens skibe behøvede ingen havne. Når skibene vendte hjem, blev de simpelthen trukket op på stranden, eller man sejlede skibene ind i bugter og flodmundinger, hvor der var læ for sø og strøm. De første kunstige havneanlæg blev bygget af fønikerne. Tyros, Sidon og frem for alt Kartago. Havne som vi kender fra de bibelske fortællinger. Handelsinteresser og nødvendigheden af at have en krigsflåde var vigtige drivkræfter bag bygningen af de vældige havneanlæg, vi kender fra oldtiden.

Men I vil i dag komme ud til havne som størrelsesmæssigt slår alt hvad oldtidens bygmestre kunne drømme om. Havne som Rotterdam, New York, Singapore og Yokohama vil blive jeres kommende rejsemål. Men også mindre hav-

For nogle af jer har det været en kamp at skulle sidde på skolebænken i 20 uger, og det at blive bedømt af lærerne har måske ikke altid været så rart, men sådan vil det være resten af jeres arbejdsliv. Og det skal I ikke være kede af, for når vi mennesker ved, at vi bliver bedømt, så yder vi også vort bedste. Og det er det, I skal gøre, for at vi kan beholde og forøge den danske handelsflåde.

Med den uddannelse som I nu har fået, vil døren nu kunne åbne for et nyt job, en ny ud-

10

Dimitterende elever fra efterårets hold 2010 fordring og en spændende fremtid. I har nu gennemført første modul af Skibsassistentuddannelsen og er nu klar til at udmønstre som ubefarne skibsassistenter, døren står nu åben for jer. I har bevist, at I har kunnet gennemføre et uddannelsesforløb, så nu skal I ud i praksis for at afprøve de teoretiske kundskaber, vi har givet jer. Se nu at få gennemført den første sejltid, så I kan komme videre i uddannelsessystemet. I har jo alle bevist, at I har kunnet klare denne del af uddannelsen, så det næste trin af uddannelsestrappen, kan I klare lige så let. Og husk så, at det uddannelsessystem, som Søfartsstyrelsen så genialt har opbygget, er udformet, så lige meget med hvilken boglig baggrund man starter, så har man mulighed for at få supplerende forberedelseskurser undervejs. Så der er ingen undskyldning for at stoppe med at dygtiggøre sig.

nærmere hinanden. Mange føler en angst for den globalisering, der har fundet sted. Men danske søfolk har altid været åbne for nye kulturer og traditioner. Tolerance og åbenhed har alle dage været en sømands kendetegn, og det skal I være med til at føre videre, så vi stadig kan være en nation med stolte søfartstraditioner.

I kommer nu ud i et erhverv, hvor I skal være med til at repræsentere Danmark. Landene og kulturerne er inden for de sidste årtier rykket

Endnu engang tillykke med vel overstået eksamen. y

Jeg vil her til slut benytte lejligheden til at sige tak til de censorer, som så beredvilligt har stillet deres tid og viden til rådighed. En tak til alle medarbejderne her på skolen, uden hvis hjælp, det ikke var muligt at drive en skole som denne.

Ligeledes en tak til de gæster, som har taget turen her til skolen i dag, for at være med til at gøre dagen til en festdag.

Men kære elever, hvad er en skole uden elever. I er selvfølgelig det metal, skolen her og handelsflåden skal bygge sin fremtid på.

11

Mindeord

Af sognepræst Esper Silkjær

de via telefon eller mail kunne komme i kontakt med familien eller blot tilbringe en hyggelig aften sammen med andre søfolk og personalet på hjemmet.

Det var et stort tab for Sømandsmissionen, men især for Niels og familien, da Tove døde af cancer i 2001, men Niels fortsatte som bestyrer frem til 2006, hvor han gik på efterløn.

Meddelelsen om Niels Kjær Lassens død har berørt mig og mange andre dybt.

Niels Kjær Lassen var et meget varmt, engageret og initiativrigt menneske, der i sine mange år som sømandshjemsbestyrer i Grimsby i England, Aabenraa og Fredericia engagerede sig helt og fuldt for at hjælpe og støtte søfolk af alle nationaliteter. Han var sømandens ven og ville gå langt for, at sømanden skulle føle sig velkommen og godt hjulpet, hvis han havde hjælp behov.

Som det initiativrige menneske, han var, nød han sit otium ved at engagere sig i internationalt nødhjælpsarbejde og var i den egenskab blandt andet et par gange i Tanzania. Niels lagde et stort engagement for dagen og prioriterede det internationale samarbejde og hjælpearbejde højt både i Sømandsmissionen, og da han gik på efterløn.

Første gang jeg mødte Niels var i juledagene 1977 i Immingham, hvor han kom om bord på det skib, jeg dengang sejlede med, og delte julegaver ud til hele besætningen. Jeg var også med ham på sømandshjemmet i Grimsby, og han og Tove viste mig al den omsorg, som dæmper længslen og gør en jul langt væk fra familien til noget særligt.

Niels flyttede til Herborg ved Videbæk efter at have mødt Kirsten Arensborg, som han giftede sig med tidligere på året. Kirsten var Niels og familien en stor støtte under hans sygdom, hvor han indtil det sidste udviste stor initiativrigdom.

Da han en dag på sygehuset hørte lægen og sygeplejersken omtale noget hospitalsudstyr, som skulle udskiftes, var han ikke sen til at anmode om det gamle udstyr for at donere det til en af de nødhjælpsorganisationer, han havde engageret sig i.

Siden som generalsekretær i Indenlandsk Sømandsmission mødte jeg 20 år senere igen Niels og Tove, nu som bestyrerpar på Fredericia Sømandshjem. Der var travlhed på havnen, og der var travlhed på Sømandshjemmet, som til stadighed blev udbygget, så det fremstod som et moderne hotel, samtidig med at det bevarede atmosfæren som et hyggeligt og varmt hjem for søfolk og fiskere af alle nationaliteter.

Medens Tove tog imod på hjemmet, færdedes Niels hjemmevant blandt søfolkene på skibene, hvor han lyttede til deres glæder og sorger og altid var parat til at køre ærinder for dem eller til at tage dem med på sømandshjemmet, hvor

Sådan var Niels fyldt af ideer og virkelyst, og han færdedes hjemmevant blandt høj som lav og havde en særlig evne til at møde folk, der hvor de var. Han var et varmt menneske, der forstod at støtte og opmuntre og indgyde ny frimodighed, når hjertet var tynget af sorger og bekymringer. Mindet om Niels lever videre i manges hjerter. Æret være Niels’s minde.

12

Nyt fra ...

Nyt bestyrerpar på Aggershøj

Ny bogholder

Sømandsmissionens feriehjem på Ærø får igen et fastboende bestyrerpar, for sømandsmissionær Simon Ambrosen, hustruen Margit og deres to små flytter til Marstal. I sommerhalvåret skal begge være ansat på Aggershøj, og i vinterhalvåret skal Simon være sømandsmissionær på almindelig vis. Simon og Margit ser frem til at slå dørene op til nye sæsoner på Aggershøj.

Den 1. december 2010 blev Niels Kristian Mikkelsen ansat. Han begyndte i en stilling som regnskabsmedarbejder, men har den 1. februar overtaget Eriks stilling som bogholder. Kristian er 56 år og bor i Århus sammen med sin hustru Herdis.

Han kom fra en stilling i administrationen i et gartneri, som nu har lukket ned for salget i Danmark. Vi er glade for at kunne byde Kristian velkommen i Sømandsmissionen og glæder os til et godt samarbejde.

Nyt blad Så kom det på gaden – det nye blad: Redningsbåden & Duen. Vi håber at vore abonnenter og læsere bliver glad for bladet, så det bliver læst og brugt til at få informationer fra Sømandsmissionen og Broderkredsen og ikke mindst som et redskab til at bringe evangeliet til søfolk og fiskere, ja alle. Tag godt imod bladet og kom gerne med idéer og forslag til indholdet i bladet.

Simons flyt til Ærø betyder selvfølgelig, at vi mangler en missionær i Aalborg, og derfor søger vi efter en sømandsmissionær. Indtil en ny missionær er på plads afløser Troels Rauff Larsen, som tidligere har været med Simon på havnen som frivillig.

Mærkedage 80 år Lørdag den 26. februar fylder Mogens Brunsnæs, Aabenraa 80 år. Mogens er sammen med fruen Marie Brunsnæs meget aktive i Sømandsmissionen og har blandt andet haft enkehold på Aggershøj.

Vi ønsker hjertelig tillykke og Guds rige velsignelse over dagen og dagene der kommer.

Tænk på besætningen på Leopard Som en del nok har hørt i dagspressen er der i øjeblikket et dansk skib – Leopard der er kapret ud for Somalias kyst. Vi har i Sømandsmissionen tidligere haft kontakt til besætningen gennem besøg og vil gerne opfordre til at bede for besætningen og deres pårørende.

13 13

Nyt fra ...

BRODERKREDSEN

Kære alle Godt nytår! Det kan man vel stadig nå endnu, her et lille stykke inde i januar? Nytårs aften fejrede vi sammen med nogle gode venner. Da klokken slog tolv blev der sagt godt nytår, men også tak for det gamle. For sådan er det, når vi vender bladet og starter på et nyt, lægger vi jo samtidig noget gammelt bag os. Jeg hører tit folk sige; vi skal se fremad og det er rigtigt, men jeg mener ikke, vi må glemme det der ligger bag os - for uden en fortid, har vi ingen fremtid.

Når jeg så tænker tilbage på 2010, er der rigtig meget jeg mindes med glæde. Det jeg specielt

tænker på, mens jeg skriver dette, er samværet i Broderkredsen og omkring skolen. Her fik både jeg og min familie lov til at få rigtig mange gode oplevelser, tak for det! Det at være en del af et rigt fællesskab er uundværligt og kan ikke erstattes af andet. Jeg ser frem til endnu mange gode oplevelser i 2011.

Kun hos Gud finder min sjæl ro, fra ham kommer min frelse. Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler. Salme 62 v. 1-3

Breve

Vi kipper med flaget

Kære brødre og søstre.

Marts 60 år d. 22. Runi Hentze, Maritugøta 69, FO-188 Houvik, Færøerne

Kærlig hilsen Søren Muff

Så er vi kommet ind i et nyt år 2011, der vil helt sikret komme opgaver til os alle, og komme dage, hvor vi føler, vi står helt alene; men det gør vi ikke, vi må ligge alt i Guds hænder, et af hans løfter er Matt.. 7-7: ” Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.” Og det gælder mig den enkelte.

Jeg vil ønske alle et godt og velsignet nytår, med vores fælles blad, vi tror det vil blive til glæde, for os alle, så rigtig mange her igennem hører om Svendborg Søfartsskole og Broderkredsen på havet.

Nye medlemmer Vi vil byde vel kommen til to nye medlemmer af Broderkredsen: Erik Haugaard Andersen Hovedgaden 68 9480 Ingstrup Løkken Jytte Kirkedal Andersen Hovedgaden 68 9480 Ingstrup Løkken Hjertelig velkommen

Kærlig hilsen John Aaen Formand for Broderkredsen på havet

John Aaen

14 14

Kontakt

Sømandsmissionen

Svendborg Søfartsskole

Sømandsmissionærer Jørgen Erik Larsen, 88 17 40 55 / 23 43 05 68 Udsigten 36, 4180 Sorø jel@somandsmissionen.dk Finn Løvlund Pedersen, 75 15 38 06 / 20 73 38 06 Blomsterparken 6, Fovrfeld, 6710 Esbjerg V flp@somandsmissionen.dk Keld Østergaard, 97 94 56 86 / 30 30 56 84 Præstegårdsvænget 4, 7755 Bedsted ko@somandsmissionen.dk Simon S. Ambrosen, 29 82 27 71 Ringkøbingvej 20, 9220 Aalborg Ø. ssa@somandsmissionen.dk Troels Rauff Larsen, 60 61 11 41 Jens Bangs vej 3, st., 9400 Nørresundby trl@somandsmissionen.dk Finn Mikkelsen, 98 95 40 70 / 61 75 70 76 Høgevej 12, 9700 Brønderslev fm@somandsmissionen.dk

Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf 62 21 04 84 · Fax 62 22 05 84 Formand: Søren Assenholt Muff 76 11 94 54 / 21 45 34 40 assenholt.muff@mail.dk Forstander: Margit & Kurt Kølle forstander@svesoef.dk Gaver til Svendborg Søfartsskole bedes sendt til forstander Kurt Kølle Bank 0815 0000319988

Færøerne Sømandsmissionær Torleif Johannesen, Nesvegur 93, FO-655 Nes · Tlf +298 44 90 24 torleif@mission.fo Klaksvik Sømandshjem Postbox 59, Vikavegur 38, FO-700 Klaksvik Tlf +298 455333 · Fax +298 457233 hotelklak@hotelklak.fo Ann & Jógvan Petersen Hotel Runavik, sømandshjem Heidavegur 6, FO-620 Runavik Tlf +298 77 88 77 www.hotel-runavik.fo

Kontoret Ane Margrethe Vrist, sekretær amv@somandsmissionen.dk Kristian Mikkelsen, bogholder km@somandsmissionen.dk Dorte Schütt Larsen, regnskabsmedarbejder dsl@somandsmissionen.dk Anita R. Brødsgaard, regnskabsmedarbejder arb@somandsmissionen.dk

Island Hotel Sömandshjemmet ÖRKIN Brautarholti 29, IS-105 Reykjavík Tlf +354 5680777 · Fax +354 5689747 www.hotel-orkin.com · manager@hotel-orkin.com Asbjörg & Jóan Karl Högnesen

Det sejlende Sømandshjem ”Bethel” af Østerby bethel@somandsmissionen.dk Keld Østergaard: 30 30 56 84

Sømandshjem Grønland Aasiaat Sømandshjem Postbox 216, 3950 Aasiaat Tlf +299 892711 · Fax +299 892910 aasiaat@soemandshjem.gl Bestyrer Jan Hummelshøj Nuuk Sømandshjem Postbox 1021, Marinevej 3, 3900 Nuuk Tlf +299 321029 · Fax +299 322104 nuuk@soemandshjem.gl Bestyrer Vera & Jesper Kjeldman Sisimiut Sømandshjem Postbox 1015, 3911 Sisimiut Tlf +299 864150 · Fax +299 865791 sisimiut@soemandshjem.gl Bestyrer Ruth & Peter Ellegaard Qaqortoq Sømandshjem Postbox 330, 3920 Qaqortoq Tlf +299 642239 · Fax +299 642678 qaqortoq@soemandshjem.gl Bestyrer Maria & Aksel Lynge Nielsen

Danmark Skagen Sømandshjem og Hotel Østre Strandvej 2, 9990 Skagen Tlf 98 44 25 88 · Fax 98 44 30 28 info@skagenhjem.dk · www. skagenhjem.dk Jannie Dalsgaard Frederikshavn Sømandshjem og ***Hotel Tordenskjoldsgade 15B, 9900 Frederikshavn Tlf 98 42 09 77 · Fax 98 43 18 99 info@fshotel.dk · www.fshotel.dk Tina & Lars Risager Aalborg Sømandshjem & Hotel Østrebro 27, 9000 Aalborg Tlf 98 12 19 00 · Fax 98 11 76 97 info@hotel-aalborg.com · www.hotelaalborg.com Kirsten & Jan Gottfred Jensen Fredericia Sømandshjem Havnens familiehotel Gothersgade 40, 7000 Fredericia Tlf 75 92 01 99 · Fax 75 93 25 90 fsh@fsh.dk · www.fsh.dk

15

Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22, 1056 København Tlf 33 13 03 70 · Fax 33 15 85 70 info@hotel-bethel.dk · www.hotelbethel.dk Hanna & Jon Olsen Hvide Sande Sømandshjem og Hotel Bredgade 5, 6960 Hvide Sande Tlf 97 31 10 33 · Fax 97 31 36 76 mail@hssh.dk · www.hssh.dk Martin og Henriette Faldt Aarhus Sømandshjem Sverigesgade 1, 8000 Aarhus Tlf 86 12 15 99 · Fax 86 13 16 52 seamensclub.aarhus@mail.dk Paw Ankjær Hanstholm Sømandshjem og Hotel Kaj Lindbergs Gade 71, 7730 Hanstholm Tlf 97 96 11 45 · Fax 97 96 27 80 info@hshh.dk · www.hshh.dk Feriehjemmet »Aggershøj« Møllevejen 50, 5960 Marstal Tlf 62 53 13 49 · Fax 62 53 13 41

Sømandsmissionens generalsekretÌr

ordineret til prÌst Af sømandsmissionÌr Finn Løvlund

Haderslev Domkirke var rammen da skønnet 3-400 mennesker, heraf ca. 30 prÌster i prÌstekjole var samlet fredag den 7. januar 2011.

Anledningen var ordinationen af 5 ordinanter, hvoraf den ene var Sø)"( G ( !'% ) ( biskoppens formanende ord til mandsmissionens generalsekreMI;GN NJIK N JNKNL n Postbox 1021, Marinevej 3, 3900 Nuuk 44 30 28 T: 00299 321029 F: 00299 322104 ordinanterne om at forkynde tĂŚr Frede Ruby Ă˜stergĂĽrd. Lad !" '% & L( enhjem.dk nuuk@soemandshjem.gl Vera & Jesper Kjeldman Editha Jensâ€? Chr. Seeberg, Guds ord rent ogogpurt.

Lover I, at det vĂŚre sagt med det samme.

Solbakken 9 ¡ 4400 Kalundborg. ( (:::M $)"( I redeligt vil gøre dette, efter den Det blev # # # $( !'% ) en büde højtidelig og Tlf. 59 50 13 32 Frederikshavn Postbox 1015, 3911 Sisimiut jseeberg@post3.tele.dk vil give jer�, sluttede festlig eftermiddag.

43 18 99 T: 00299 864150 - F: 00299 865791 nĂĽde, GudE-mail: sisimiut@soemandshjem.gl biskoppen, hvortil alle ordinanter Ruth og Peter Ellegaard svarede, ja.

Lyset kom til os i Jesus. Südan "( 7!@ &$ @( !'% ) ( 5 NAMNB6(! = ANK 0 Postbox 330, 3920 Qaqortoq Det var bevÌgende, da hele flokindledte biskop Niels Henrik JNA( N BNGJN( 11 76 97 T: 00299 642239 - F: 00299 642678 = IGJ M N ( otel-aalborg.com ken af prÌster og menighedsreArendt qaqortoq@soemandshjem.gl sin ordinationstale til bethel@somandsmissionen.dk Maria og Aksel Lynge Nielsen prÌsentanter Keld:efterfølgende 30 30 56lag84 fem ordinanter, idet han tog ud')' ( ! #"#) $)"( Jørgen Erik: 23 43 05 68 FE& )&')( de hÌnderne pü ordinanterne gangspunkt i Esajas´ bog kapitel ia 93 25 90 SømandsmissionÌr Torleif Johannesen, med bøn til Gud om, at han ville 60 vers 1:Nesvegur Rejs dig, bliv lys, for dit 93, FO-655 Nes, Tlf. 00 298 44 90 24 torleif@mission.fo antage dem som sine tjenere lys er kommet, Herrens herlighed "! # ( !'% ) ( som prÌster og forkyndere. er brudt frem over dig.

15 85 70 Postbox 59, Vikavegur 38, FO-700 Klaksvik -bethel.dk Herrens T: 00298 455333er - F:kommet 00298 457233 herlighed hotelklak@hotelklak.fo Missionshuset i Haderslev var midt i mørket.

I JesusPetersen er der tÌndt Ann & Jógvan (M $)"( efterfølgende ramme om en lille et lys somMengang skal fuldendes. $)"(K '! # ( !'% ) 31 36 76 Heidavegur 6 uformel samling af mennesker Det skal FO-620 I bringe videre til dem, Runavik Tlf. 00298 77 88 77 med tilknytning til Sømandsmisder oplever at vÌre i mørket de www.hotel-runavik.fo sionen og BibellÌser-Ringen. Her deprimerede, de syge, de ensom13 16 52 8 "!'% kunne deltagerne nyde en sandme. I skal bringe lys sü frimodig$)"( - !'% ) )$(.K 8G( wich og sige et par ord til de to heden ogM glÌden vender tilbage Brautarholti 29, IS- 105 Reykjavík T: 00354 5680777 – F: 00354 5689747generalsekretÌrer og ordinanter M $)" til dem. Det er ikke prÌsten, der www.hotel-orkin.com ¡ manager@hotel-orkin.com anstholm og JóanKristus.

Karl HÜgnesen herfra. At ordinanterne ikke selv skal vÌreAsbjÜrg lys, men PrÌ96 27 80 var tilstede – de var indbudt til en sten er en lyset er faldet pü og & %)& &)% )'(C ( ! )$ lille samling hos biskoppen, hinsom han sü '(I!)' ( kan give & !'% videre.

53 13 41 Strandvej 99, 9970 Strandby drede ikke deltagerne i at have T: +45 35 13 51 14 - M: +45 22 41 14 02 john.aaen@strandby.dk en munter og dejlig stund.

Efter biskoppens tale blev flere bibeltekster lÌst af forskellige )'% & ( !&$ ")( Overgade 6, 5700 Svendborg Sømandsmissionen har süledes personer.T: Her høj+45 62efter 21 04 84kom - F: +45 62 22 05 84 2910 forstander@svesoef.dk Forsidebillede: igen en sømandsprÌst. depunktet ordinationen med Margit & Kurt Kølle

),+ & !--!-* -- $ %), -&

16

Island Patriot ved kaj i Esbjerg.

�� �� �((�� � �+�( �((�

+�+ �� +� � ��(�+ � ���� ��� ��