CLARA MIKKELSEN
Ingeniørregimentet Beskrivelse: Ingeniørernes mærke består af en kronet ring, hvorpå en spade og et gevær er krydslagt. Over spadens og geværets skæringspunkt ses Christian V’s navnetræk.
Symbolik og betydning: Mærket symboliserer regimentets vigtigste våben og redskaber: geværet (som her specifikt er ingeniørgevær M/1853), læreringen (som er et redskab, der bruges til fremstilling af skansekurve, der igen bruges til at skabe dække og værn for batteri) samt spaden (der bruges til at lave feltbefæstning - på moderne dansk nærforsvar i BSO). Det kongelige navnetræk refererer til den konge i hvis regeringstid, enheden blev oprettet.
Telegrafregimentet Beskrivelse: Telegrafregimentets mærke forestiller to krydslagte sværd, hvorpå der lodret ligger en brændende fakkel, udsmykket med Christian lX’s kronede navnetræk. Fra sværdenes skæringspunkt udgår to vandrette, elektriske gnistbundter og fire zig-zag formede lynstråler.
Symbolik og betydning:
Den Kongelige Livgarde Beskrivelse: Mærket består af en takket sol, hvorpå kong Frederik lll’s krone og navnetræk er placeret. Over kronen ses et skriftbånd med skriften ”PRO REGE ET GREGE”, som er enhedens valgsprog.
Symbolik og betydning: Solen refererer til Livgardens særlige hovedbeklædning: bjørneskindshuen, der er meget karakteristisk for enheden. Kronen er Frederik lll’s krone på Rosenborg og hans navnetræk refererer til tidspunktet for enhedens oprettelse. Det latinske valgsprog betyder ”for konge og folk”.
Faklen refererer til et af de ældste signalmidler, bavnen, som er et oftest højtliggende bål, der i gamle dage blev brugt til at sende meddelelser i krigssammenhænge. De elektriske gnister og lynene refererer til elektricitetens og elektronikkens betydning og muliggørelse af telegrafi og telefoni. Sammen afspejler symbolerne den historiske udvikling i militær meddelelsestjeneste. De krydslagte sværd er et militært symbol, der angiver enhedens tilknytning til Hæren. Det kongelige navnetræk refererer til den konge, i hvis regeringstid stamenhederne blev oprettet.
Kilder: ’Dronningens tro regimenter’ af Hedegaard og Løvschall og ’Hærens afdelingsmærker efter 1945’ af Carl-Gustav Schöller
SOLDATEN NR. 9 • 2014 23