”Jeg håber med denne artikel at bidrage til diskussioner af, hvad tillid er – og hvordan tillid skabes og håndteres i samtaler mellem forældre og sagsbehandlere i børnesager”
24
UDENFOR NUMMER 37 2018
UDDRAG 1C – JEG SYNES BARE DET LYDER GRUNDIGERE
Moderens svar foretager imidlertid andet og mere end at afvise, at undersøgelsen - for hende - lyder farlig. Med tilføjelsen af, at hun tværtimod bare synes det lyder grundigere (linje 5), forholder hun sig samtidig til det forslag om en børnefaglig undersøgelse, som indledte samtalesekvensen. Måden, afvisningen leveres på, følger en lille melodi, der er hørbar som en markering af overdreven indifference (forsøgt gengivet i transskriptionen med opadgående intonationspile), hvilket forstærker den problematisering af sagsbehandlerens antagelser, som moderen her synes at foretage. Ved at positionere sig som en, der hele tiden har stillet sig positivt til gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse, behandler hun ikke blot sagsbehandlerens forsøg på at eliminere eventuelle forhindringer for hendes positive stillingtagen til undersøgelsen som unødvendige, men også ubegrundede. Samlet set er moderens svar hørbart som en afvisning af, at hun i det forudgående skulle have været hverken bange for eller imod undersøgelsen. I lyset af den måde, samtalen har udviklet sig på, er moderens afvisning samtidig hørbar som en indirekte kritik af manglende lydhørhed fra sagsbehandlerens side: At hun ikke har hørt og forstået hendes ønske om at samarbejde. Det kan diskuteres som et udtryk for mistillid til sagsbehandlerens kompetencer som opmærksom samtalepart. Ytringen udtrykker tilsyneladende skuffelse over den miskendte tillidserklæring, moderen foretog i det første samtaleuddrag, hvor hun vedkendte sig at have noget at arbejde med, som sagsbehandleren både afviste og problematiserede. Skolepsykologens latterudbrud (linje 7) indikerer, at hun har hørt optrinnet som prekært, og det kan høres som et forsøg på at afvæbne den indirekte kritik af sagsbehandleren (se blandt andet Asmuß, 2003). Kommunikative udtryk for tillid først får betydning for interaktionen som tillid, hvis de behandles på en måde, hvor tillidsindholdet i ytringen bekræftes. I ovenstående eksempel får moderens tillidsappel eksempelvis status som en skuffet og dermed mislykket tillidserklæring. EKSEMPEL 2: EN (MERE) VELLYKKET SAMKONSTRUKTION AF TILLID Det næste analyseeksempel er fra et møde mellem forældreparret Henrik (F) og Sanne (M) og deres sagsbehandler (S). Henrik og Sanne har sammen døtrene Tessa og Anna på 9 og 12. Socialforvaltningen har modtaget en underretning fra skolen om familiens ældste datter Anna, som mistrives i skolen. I det første samtaleuddrag markerer sagsbehandleren overgangen fra den indledende smalltalk med en fortælling, hvori hun beskriver den proces, der har ledt op til mødet. Fortællingen indledes med en spøgefuld bemærkning om kommunens nylige omorganisering: