“Forskellen fra Grønland til Danmark og England består meget tydeligt i, at de grønlandske socialrådgivere på grund af deres egen manglende organisering står meget alene med problemer på arbejdspladsen” cialrådgiverne havde ikke en selvstændig overenskomst, men var lønnet som kontorarbejdere (Arnfjord and Hounsgaard 2015). Der var helt åbenlyst behov for forandring, hvilket var socialrådgiverforeningen NIISIP’s incitament til at indgå i aktionsforskningsprojektet. De faglige forhold skulle forbedres. Aktionsforskningsarbejdet indledtes derfor med diagnose og kritik, der knyttede sig til de generelle identifikationer og den kollektive italesættelse af socialrådgiverprofessionens disempowerede position i det socialpolitiske felt. Socialrådgiverforeningen ville forandringen, men ønskede faglig sparring i processen, og det blev kernen i samarbejdet, som fungerede med aktionsforskeren som både facilitator og ekspert, når foreningen selv udtrykte ønsker om dette. Omdrejningspunktet var arbejdet med at lave mærkesager, som kunne styrke foreningen NIISIP som et samlende organ for professionen. I
2011 havde NIISIP otte betalende medlemmer. Arbejdet med mærkesagerne strakte sig over to workshops. Forslagene blev til at starte med alle skrevet op på vægaviser og indeholdt forslag om at styrke professionen internt såsom bedre løn, uddannelses- og arbejdsforhold. Andre forslag gik på at styrke, hvad deltagerne så som det sociale arbejdes funktion, deltagelsen i den socialpolitiske debat og en generel synliggørelse af professionen. Næste runde workshops handlede om at prioritere blandt de mange forslag. Det blev gjort med først en udvidet argumentationsrunde, hvor deltagerne kunne vælge at argumentere for de forslag, som de mente var vigtigst. Det resulterede i en prioriteret liste med fokus på arbejdsvilkår, synliggørelse og løn. Efter arbejdet med prioritering af mærkesagerne blev der nedsat to udvalg, som skulle kigge på, hvor mange socialrådgivere, der er ansat i Grønland, og på muligheden for løsrivelse fra det HK-lignende AK. På daværende tidpunkt stod det i NIISIP’s vedtægter, at man skulle være medlem af AK for at være medlem af NIISIP. Ved næste workshopmøde kom der svar fra grupperne: ● Det første spørgsmål var det umuligt at svare på. Kommunerne kunne ikke informere om, hvilke af deres ansatte der var socialrådgivere, da stillingerne ikke var bundne til ansatte med en specifik UDEN FOR NUMMER 33 2016
13