havde ageret derudfra. Ved overgangen til voksenafdelingen skulle en ny sagsbehandler først til at lære den unge at kende og derefter sammensætte den hjælp, der var behov for. Forældrene oplevede, at de var nødt til at agere rådgiver for deres barn, så vedkommende kunne navigere rundt i systemet, og forældrene var tillige dem, som skulle anføre overfor kommunen, hvad deres barn havde ret til. Forældrenes oplevelse var, at kommunen ikke havde vejledt den unge tilstrækkeligt. Vores oplevelse i DUKH er, at selvom forældrene ikke længere har et egentligt ansvar, har de svært ved at give slip, fordi de oplever, at den kommunale indsats ikke er tilstrækkelig over for de unge ved overgangen. Forældrene oplever et dilemma, fordi de på den ene side gerne vil selvstændiggøre den unge, men samtidig ikke oplever, at kommunen stiller op med den nødvendige rådgivning og hjælp, som gør dem trygge ved at give slip. Men omvendt oplever vi også i DUKH, at forældrenes manglende vilje og evne til at slippe sagen gør det svært for kommunen at iværksætte den støtte, som de finder relevant. Et eksempel: DUKH fik en henvendelse fra en mor, hvis søn med et handicap havde fået bevilget socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85. Sønnen boede fortsat hjemme, men moderen fandt ikke den bevilgede støtte tilstrækkelig. Moderen fortsatte derfor med den støtte, som hun havde været og givet, da sønnen var under 18 år. Men det betød så, at støttepersonen fra kommunen havde svært ved at iværksætte den bevilgede støtte og skabe en relation til sønnen. Moderen havde derfor yderligere svært ved at give slip og lade den kommunale støtte træde i stedet. Forældrenes ændrede rolle kan derfor blive en særskilt problematik i overgangssagerne – en problematik der går begge veje. For på den ene side ønsker forældrene at gøre det bedste for deres barn ud fra deres viden om barnet, men omvendt ønsker de også, at den unge frigøres, og at andre tager over. DUKH oplever, at forældrene er afhængige af, at det sociale system tager over og iværksætter den nødvendige støtte for at hjælpe den unge, såfremt forældrene skal kunne trække sig tilbage. De unge er afhængige af at have forældre eller pårørende omkring sig, som kan hjælpe dem med
Mette Jessen er uddannet socialrådgiver (professionsbachelor) i 2008 og har siden 2011 arbejdet som socialfaglig konsulent ved Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH). Har tidligere arbejdet i sygedagpengeafdeling i en kommune og som socialrådgiver i åbent fængsel. mette.jessen@dukh.dk
UDEN FOR NUMMER 27 2013
7