SAGSBUNKER I JOBCENTRE FRUSTRERER
A
alborg er en af de kommuner, hvor sagstallet på beskæftigelsesområdet for ledige i matchgruppe 2 og 3 er steget. I 2011 havde socialrådgiverne med ledige i matchgruppe 2 og 3 godt 80 sager på deres bord. I dag har de op til 85 sager på kommunens almene jobcentre. Faggrupperne inddrog DS’ vejledende sagstal i et idekatalog, som blev udarbejdet i samarbejde med den kommunale ledelse, men på beskæftigelsesområdet har det ikke ført til lavere sagstal. - DS’ vejledende sagstal siger 40-55 sager. Men ledelsen har enormt svært ved at se, hvordan det rent økonomisk skal kunne lade sig gøre at komme derned, fortæller Linda Østergaard Nielsen, tillidsrepræsentant på et af Aalborg Kommunes jobcentre.
Mangler økonomisk incitament Hun mener, at de høje sagstal i bund og grund handler om økonomi. - På sygedagpengeområdet har kommunen investeret, men der er jo også nogle refusionsregler som gør, at det kan betale sig. Det er svært at komme igennem med socialfaglige argumenter på beskæftigelsesområdet, når de økonomiske ressourcer ikke er til stede. I forbindelse med den kommende kontanthjælpsreform har 18
SOCIALRÅDGIVEREN 14 2013
tillidsrepræsentanterne på beskæftigelsesområdet igen bragt sagstallet på dagsordenen. - Forhåbentlig kommer der nye refusionsregler, som kan give kommunerne et økonomisk incitament til at opnormere på kontanthjælpsområdet også.
”Ressourcerne er der ikke”
- Den kommunale ledelse havde længe ønsket at komme ned på 55 sager pr. sagsbehandler, så man overholdt DS’ vejledende sagstal. Det kom dog ikke til at holde stik i praksis, fortæller Irene Lauritzen, tillidsrepræsentant i Vejle Kommunes Jobcenter. Opdelingen af indsatsen skete som led i, at Vejle er frikommune. Den ene af de to nye enheder, ’Pro Job´, har de arbejdsmæssigt tunge sager med ledige, som endnu ikke er i et aktiveringstilbud, mens den anden, ’Faglig Service’, tjekker op på dem, som er i et tilbud. - I ’Pro Job’ sidder sagsbehandler-
På trods af at politikerne på både kommunalt og nationalt niveau kender til de høje sagstal, kommer der konstant krav til indsatser, som skal opprioriteres og dokumenteres. Det frustrerer Linda Østergaard Nielsen og hendes kolleger. - Vi er alle sammen uddannet til at gøre det, som regeringen og kommunalpolitikerne gerne vil have os til at gøre. Men vi har simpelthen ikke tiden til det. Vi sidder med et sagstal, som er næsten Linda Østergaard Nielsen, tillidsrepræsentant i Aalborg dobbelt så stort som DS’ vejledende sagstal, og politikerne ved jo godt, at ressourcerne ikke er der, forne med 40-50 sager. Til gengæld er det tæller hun. tunge sager, som kræver en socialfaglig - Hvis vi kommer ned på de 40-55 saindsats. Sagsbehandlerne skal afholde ger, så har vi mulighed for at lave en udviklingssamtaler, arrangere praktikindsats, som kan rykke noget for borker og så videre. Derfor er der travlt, gerne og sikre, at de kommer ordentselvom vi overholder DS’ vejledende ligt i gang, siger Linda Østergaard Nielsagstal, fortæller Irene Lauritzen. sen, som også fremhæver behovet for I ’Faglig Service’ er sagstallet vælavere sagstal i socialcentrene: sentligt højere, men behovet for social- De er vores tætteste samarbejdsparfaglig indsats er til gengæld mindre. ter og rådgiver de samme borgere, så det - Da enheden blev oprettet for halver yderst vigtigt for den samlede indsats, anden år siden, sad sagsbehandlerat de også har tiden til at iværksætte de ne med 250-300 sager. I dag er de nede tilbud, som borgerne har brug for. på omkring 130-150 sager. Det er stadig mange, men til gengæld er sagerne Vejle opdeler de ledige langt lettere end hos ’Pro Job’. SagsbeI Vejle Kommune valgte man for halvhandlerne i ’Faglig Service’ melder om, andet år siden at fordele de ledige i at det sagstal, de har nu, er nogenlunde matchgruppe 2 og 3 på to forskellige optimalt. S enheder.
TEKST JESPER NØRBY
Vi er alle sammen uddannet til at gøre ”det, som regeringen og kommunal-
politikerne gerne vil have os til at gøre. Men vi har simpelthen ikke tiden til det.