Socialdemokratiets valgprogram for Lejre 2014 - 2017

Page 1

SOCIALDEMOKRATERNE I LEJRE

LEJRE – EN ANSVARSFULD KOMMUNE FOR ALLE


INDHOLD FORORD

SIDE 3

ØKONOMI

SIDE 4

BØRN 0 – 5 ÅR

SIDE 5

FOLKESKOLEN

SIDE 6

LEDIGE

SIDE 8

SUNDHED, FOREBYGGELSE OG MOTION

SIDE 9

ÆLDRE

SIDE 10

KULTUR, FRITID OG IDRÆT

SIDE 11

NATIONALPARKEN – ET NYT KULTUROMRÅDE SIDE 12 TRAFIK, TEKNINK OG MILJØ

SIDE 13

BOLIGER

SIDE 15


FORDORD Socialdemokraterne i Lejre præsenterer her hvad vi overordnet vil arbejde for i perioden 2014 – 17. Hvis vi får afgørende indflydelse på politikken i kommunen, kan borgerne regne med, at det bliver disse retningslinjer, vi vil arbejde efter.

Vi har haft medansvar for kommunens ledelse i den forløbne periode, og det gode arbejde vil vi fortsætte. Der har været ført en fast økonomisk politik, som samtidig har givet plads til en større anlægsaktivitet. Det vil vi fortsætte med. Vi vil fastholde den sikre linje, som vi ved giver de bedste resultater.

Stemmer du på os kan du være sikker på, at vi vil arbejde benhårdt på at virkeliggøre vores visioner.

Socialdemokraterne i Lejre


ØKONOMI Socialdemokraterne har været med til at sikre, at kommunens økonomi er kommet på fode igen. Der er styr på indtægter og udgifter, og vi har en rigtig god kassebeholdning. Når vi har styr på økonomien, har vi også penge til de ønskede investeringer. Det er vigtigt, fordi økonomien skal bruges til konstruktiv udvikling. En udvikling som vi foreslår kommer til at rumme en kommunal svømmehal. Det har vi råd til, når der bliver arbejdet fornuftigt med økonomien.

Derfor vil vi også sikre en fornuftig drift fremover. Serviceudvidelser forudsætter omlægninger og brug af teknologi, der, hvor det kan betale sig. Alle kommunale opgaver skal løses på en sådan måde, at borgerne føler sig trygge, hørt og forstået.

For os er det også vigtigt, at der bliver lagt en sikker økonomisk kurs, som fastholdes i de kommende år.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR  AT KOMMUNENS SUNDE ØKONOMI FASTHOLDES  AT BORGERE OG ANSATTE KAN REGNE MED DE VEDTAGENE BUDGETTER  AT ANLÆG FASTHOLDES PÅ ET HØJT NIVEAU, HERUNDER AT DER ER ØKONOMI TIL EN SVØMMEHAL


BØRN 0 – 5 ÅR Socialdemokraterne er opmærksomme på, at der i disse år er et betydeligt fald i fødselstallet. Dermed er der en udfordring for kommunen i at tilpasse kapaciteten i børnehaver, vuggestuer og dagpleje. Vi bakker op om den dagtilbudsplan, som er vedtaget i kommunalbestyrelsen i enighed. Vi støtter den udbygning af institutioner med vuggestuer, som er meget efterspurgt af børnefamilierne. De nye integrerede børnehaver/vuggestuer giver samtidig mulighed for længere åbningstid, hvilket er vigtigt for mange pendlere. Også dagplejen er fortsat et vigtigt tilbud, som gør det muligt for forældrene at vælge den pasningsform for deres børn. Endelig støtter vi, at der i vuggestuer, børnehaver og dagplejer tilbydes dejlig og sund mad.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR     

AT VI FÅR FLERE VUGGESTUEPLADSER AT FÅ FÆRRE LUKKEDAGE AT BØRNENES KROPSBEVIDSTHED STYRKES AT DER ER GOD OG SUND MAD I DAGINSTITUTIONERNE OG I DAGPLEJEN AT ÅBNINGSTIDERNE PASSER TIL FORÆLDRENES BEHOV


FOLKESKOLEN Socialdemokraterne ønsker, at vores skoler er et trygt sted for såvel elever som ansatte, og at skolen er vedkommende for elever, forældre, for lærere og pædagoger samt ledelserne. Skolerne skal være åbne for samarbejde med idrætsforeninger, musik-, ungdomsskole og kulturaktiviteter, vores fantastiske natur og vores rige historie, og der skal være vilje og åbenhed til et øget samspil med erhvervslivet.

Folkeskolereformen Den nye folkeskolereform betyder nye muligheder og rammer, og betyder, at der skal afsættes midler til flere aktivitetstimer, en stærkere faglighed i undervisningen, at kreative fag prioriteres op, og at samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre personalegrupper styrkes.


’Kreaskole’ Socialdemokraterne ønsker en ’kreaskole’, et eller flere steder, hvor børns og unges innovative og kreative evner kan sprudle og folde sig ud, både indenfor musik, billedkunst og andre musiske og kreative områder.

Målet med at arbejde med gode skoler er, at de unge kan gå stærke og rustede ud af skolen og ind i fortsat uddannelse på erhvervsskoler og gymnasier. Grundskoleuddannelsen skal være et fundament for alle, så man gennem hele livet kan udvikle sine evner og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR         

AT SKOLERNES FAGLIGHED OG KREATIVITET STYRKES AT LÆRERNE PRIMÆRT UNDERVISER I DERES LINJEFAG AT DER SKER EN LØBENDE EFTERUDDANNELSE AF ALLE LÆRERE AT LÆRERE UDDANNES, SÅ DE KAN HÅNDTERE DE FLERE BØRN MED SÆRLIGE BEHOV AT DER ARBEJDES MED MOTION OG BEVÆGELSE I SKOLER OG SFO’ER AT ALLE ELEVER FÅR SVØMMEUNDERVISNING, GERNE I VORES EGEN SVØMMEHAL AT UNDERVISNINGSMATERIALET ER IT-UNDERSTØTTET AT DER LÆGGES STØRRE VÆGT PÅ KREATIVE OG HÅNDVÆRKSMÆSSIGE FAG AT DER ER AT OPTIMALT SAMSPIL MELLEM HJEM, DAGINSTITUTION, SKOLE, SFO OG FRITIDSAKTIVITETER  AT DER BLIVER MULIGHED FOR ET SUNDT OG NÆRENDE MÅLTID HVER DAG I SKOLEN


LEDIGE Vores arbejdsmarked er presset fra mange sider. Finanskrisen har rystet virksomhederne ved manglende finansiering og faldende efterspørgsel. Den stigende internationale konkurrence åbner det danske arbejdsmarked for mange nye varer, og det åbne arbejdsmarked i EU giver nye muligheder ligesom det stiller nye krav. Vi skal lokalt og på landsplan imødegå dette ved at arbejde med sociale klausuler, der sikrer, at aflønning sker efter danske vilkår, og vi skal forhindre at vores regler ikke bliver omgået ved at arbejdsopgaver videresendes til underleverandører. Derfor har vi indført kædeklausuler.

Videreuddannelse, omskoling og erhvervserfaring er vigtig for det enkelte menneske, men for mange er der ikke hele tiden arbejde at få. Ufrivillig arbejdsløshed er en belastning for den enkelte, det ved de som har prøvet det. Ikke alene mister man sit forsørgelsesgrundlag – man mister også noget at stå op til. Her har kommunen opgaven med at matche den ledige med mulige arbejdspladser.

Vi har arbejdet for, at ingen unge i Lejre Kommune må gå ledige, og vores indsats med en mentor for de unge i ledighed har givet gode resultater. Det vil vi fortsætte med.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR  AT VI FÅR ET GODT SAMARBEJDE MED DET LOKALE ERHVERVSLIV  AT VI SAMARBEJDER OVER KOMMUNEGRÆNSERNE FOR AT SKABE KONTAKT TIL ET STORT OG MEGET VARIERET ARBEJDSMARKED  AT GENOPTRÆNE OG UDVIKLE DE LEDIGES EGNE RESSOURCER  AT ARBEJDE MED DE PSYKISKE UDFORDRINGER, SOM VISSE BORGERE BESVÆRES AF  AT UNDERSTØTTE DE LEDIGE ØKONOMISK MED DAGPENGE ELLER KONTANTHJÆLP I LEDIGHEDSPERIODEN  AT DE BORGERE SOM HAR DET SÅ SVÆRT, AT DE IKKE HAR MULIGHED FOR BESKÆFTIGELSE, KAN FÅ ET LIV I SÅ GODE RAMMER SOM MULIGT  AT INGEN UNGE ER LEDIGE


SUNDHED, FOREBYGGELSE OG MOTION Sundhed er en af de væsentligste forudsætninger for et godt liv. Derfor mener vi socialdemokrater, at borgerne – som naturligvis er de første til at tage ansvaret for eget liv – skal have gode muligheder for motion, der skal være inspiration til sund mad, og der skal være hjælp til at reducere rygning og for store alkoholvaner og andet misbrug. Derfor skal der for alle være let adgang til at få motion, og derfor støtter vi foreningslivet med gode haller, idrætsanlæg, motionsstier m.m., og vi vil supplere de sparsomme svømmemuligheder med en svømmehal. Hertil kommer, at vi vil udbygge vores stier, så det bliver lettere at cykle til og fra skole og arbejde. Vi vil udbygge de bynære stier og sikre forbindelser til længere naturstier. Selv om bevægelse og motion er godt for menneskers sundhed, så er der selvfølgelig også behov for indsats der, hvor sygdom rammer. Her vil vi gerne have, at sygdomsforløb bliver godt koordineret, så familielægen, speciallægen, sygehussystemet og den efterfølgende genoptræning hænger bedre sammen. Vi vil, med de kommunale kræfter vi har, insistere på, at der for borgerne bliver et sammenhængende forløb, og ikke – som mange desværre oplever – et forløb med mange stopklodser og ventetider. Der er mange parter i dette område, som vi vil søge et konstruktivt samarbejde med. Kommunens egen opgave med genoptræning efter operation, hjemmepleje og hjemmehjælp skal udvikles i denne sammenhæng. De psykisk syge skal have bedre vilkår. Mange bliver ramt af sygdomme i denne kategori, der indeholder en meget stor vifte af forskellige lidelser. Kommunen må i større omfang tilbyde disse mennesker de rette rammer, herunder udvikle bosteder i kommunen, hvor der er knyttet uddannet personale til. Nogle borgere har mødt så megen modgang, at de nærmest har opgivet at tage flere selvstændige initiativer. Det kan resultere i dårlig vedligehold af boligen, dårlig ernæring for dem selv og deres børn og meget mere. Vi må aldrig give op, men skal fortsat hjælpe med til at de får et håb for deres fremtid. I nogle tilfælde er ernæring et problem, herunder bl.a. fedme. Også dette skal vi hjælpe med at overvinde.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR      

AT VI FÅR ET BEDRE SAMARBEJDE PÅ TVÆRS I SUNDHEDSSEKTOREN AT VI FÅR EN SVØMMEHAL TIL UNDERVISNING, FRITID OG GENOPTRÆNING AT VI FÅR BEDRE IDRÆTSFACILITETER AT VI FÅR LAVET SAMMENHÆNGENDE STISYSTEMER AT VI FÅR STIER, SOM OGSÅ HAR FYSISKE UDFORDRINGER, F.EKS. KLATRING OG SPRING AT DER BLIVER ETABLERET BOSTEDER FOR PSYKISK SYGE


ÆLDRE Antallet af ældre er stigende i disse år, og det vil fortsætte. Samtidig er der mange ældre, som sagtens kan klare sig på egen hånd. De vil gerne deltage i aktiviteter, som giver udfordringer, både for hjernen og fysikken.

Ældre er aktive i store dele af vores foreningsliv, og det er en gave til andre borgere. Der er i høj grad brug for de bidrag, ældre kan give videre. Men der er også ældre, som har vanskeligheder med at klare de daglige fornødenheder. Til dem skal vi stille hjælp til rådighed i form af hjemmehjælp, som ikke reduceres, og hjemmepleje i ordentligt omfang. Vores personale på dette område skal løbende efteruddannes, så de fortsat kan inspirere til egen aktivitet. Demens er desværre et voksende område, og her er det nødvendigt at etablere flere boliger, som er egnede. Samtidig skal der arbejdes med sikkerhed for den demente og de pårørende. Elektronisk hjælp kan være en mulighed.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR  AT HJEMMEPLEJEN OG HJEMMEHJÆLPEN BLIVER TILPASSET DE STADIG FLERE BRUGERE  AT GENOPTRÆNING EFTER OPERATION ER EN PRIORITERET INDSATS  AT VI FÅR SVØMMEHAL OG VARMTVANDSBASSIN  AT DE SOCIALE NETVÆRK SKAL UDBYGGES  AT VI FÅR IT-ADGANG FOR ALLE, OGSÅ FOR BRUGERE, DER IKKE HAR VÆRET VANT TIL DET  AT FÅ FLERE BOLIGER TIL DEMENTE MEDBORGERE  AT VI FÅR GOD MAD PRODUCERET PÅ STEDET AF FRISKE RÅVARER TIL BEBOERNE PÅ PLEJEHJEM


KULTUR, FRITID OG IDRÆT Kommunens tilbud på kulturområdet er ganske beskedent. Vi har en musikskole, nogle kulturhuse og 3 gode ældrecentre, som alle er kreative og aktive. Socialdemokraterne vil imidlertid gerne øge borgernes tilgængelighed til kulturelle oplevelser, og viften af muligheder må gerne udvides. Vi kommer næppe til at investere i store kulturpaladser til ballet og opera, men mindre kan også gøre det. Vi vil i større grad bakke op om de initiativer, der allerede er i gang, og med større støtte og bedre muligheder for at profilere kunst og aktivitet vil kulturen kunne vokse både i omfang og kvalitet. Langt den største del af borgernes kreative udfoldelser sker imidlertid i fritids- og foreningslivet. Sport og idræt er en meget betydelig faktor, og socialdemokraterne vil sikre, at der er gode faciliteter at udfolde sig i. Vi skal – udover en svømmehal – have indrettet de eksisterende haller, så de kan anvendes mere fleksibelt. Fitnesstræning, klubaktiviteter og individuelle aktiviteter skal være mulige. De mange frivillige, som arbejder med disse emner, har brug for en koordinerende indsats fra kommunen, hvor praktiske opgaver kan blive løst.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR  AT VI FÅR EN KOMMUNAL SVØMMEHAL, GERNE BYGGET I PARTNERSKAB  AT SPORTSHALLER INDRETTES TIL FLERE FUNKTIONER  AT GIVE ØGET STØTTE TIL KULTURELLE AKTIVITETER  AT GIVE SYNLIG OPBAKNING TIL DET STORE, FRIVILLIGE ARBEJDE, DER UDFØRES I ALLE VORE FORENINGER  AT VI FÅR EN FRIVILLIGHEDSKOORDINATOR  AT VI FÅR ETABLERET ET BILLEDKUNSTRÅD  AT LEJRE BLIVER EN BREDDEIDRÆTSKOMMUNE


NATIONALPARKEN – ET NYT KULTUROMRÅDE Lejre Kommune er i fuld gang med at etablere en nationalpark. Det sker i samarbejde med nabokommunerne Roskilde og Frederikssund. Der tages udgangspunkt i vores store natur med skove, bakkede landskaber og fjordområdet ved Roskilde Fjord. Dette landskab har, udover meget store naturværdier, også en sammenhæng med Danmarks historiske fortid. Sagnkongerne i Lejre er meget centrale her. Historien vokser så at sige op af jorden ved Gl. Lejre, og den hægter sig på livet i fjorden og Roskildes opkomst. Sagnkongeslotte i Lejre, vikingeskibe i Roskilde Fjord og Roskilde by i samspil med den rige natur udgør et stærkt fundament for en stor fortælling om Danmarks fødsel. Socialdemokraterne vil støtte, at der gøres investeringer i denne historie. Sagnlandet kan blive centrum i denne historiske fortælling, fordi historien skal ud til en langt større kreds end de særligt historisk interesserede. Vi forestiller os, at der kan vokse en betydelig turisme op omkring disse emner. Det er jo sådan, at kultur- og historieturisme er en meget betydelig del af den samlede verdensturisme, og her er vikingetiden en rigtig stor ”sællert”. Hvis vi kan gribe opgaven rigtigt an, så vil der være mulighed for mange arbejdspladser i denne sammenhæng.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR  AT STØTTE NATIONALPARKEN  AT STØTTE SAGNLANDET


TRAFIK, TEKNIK OG MILJØ Vores vej- og stinet binder vores større og mindre byer sammen og giver adgang til de større byer med de mange uddannelses- og arbejdspladser. Derfor er det vigtigt for socialdemokraterne, at der arbejdes med hensigtsmæssige trafikløsninger, der skaber sammenhæng og sikkerhed. Vi vil arbejde for en sammenhængende trafikplan, hvor privatkørsel, tog- og busruter fungerer i forlængelse af hinanden. Vi vil arbejde for, at vi får togdrift med moderne materiel, at der bliver flere afgange i timen, og at togdriften elektrificeres. Vi har i den forløbne periode fået etableret en del cykelstier. Dette arbejde skal fortsætte, så nettet af cykelstier færdigudbygges. Byggesagsbehandlingstiden skal minimeres så erhvervs og boligbyggesager kan ekspederes hurtigt og effektivt, gerne til konkurrencedygtige priser.


Vi vil arbejde for at kommunen bidrager til den overordnede målsætning om reduktion i udledningen af CO2. Vi vil samtidig bevare og beskytte kulturlandskaberne. Kommunen skal motivere private husholdninger til en bedre energiudnyttelse. I den forbindelse vil vi fremme udviklingen af nul- eller lavenergihuse.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR        

 

AT FÅ ETABLERET FLERE P-PLADSER VED HVALSØ OG LEJRE STATIONER AT FÅ ETABLERET FLERE P-PLADSER VED RÅDHUSENE AT ANLÆGGE CYKELSTI PÅ ROSKILDEVEJ I HVALSØ AT FÆRDIGGØRE AMTETS CYKELSTIPROJEKT FRA RYE TIL MUNKHOLMBROEN AT OMDANNE ARBEJDSVEJEN LANGS JERNBANEN LEJRE – HVALSØ – TØLLØSE TIL EN NATURSTI AT UDARBEJDE EN TRAFIKPLAN FOR HVALSØ HOVEDGADE OG FÅ PROJEKTET UDFØRT AT FREMME ØKOLOGI PÅ ALLE OMRÅDER AT ETABLERE NATURSTIER OG TRAMPESTIER TIL LØB OG GANG, OGSÅ MED STRÆKNINGER, DER ER HANDICAPVENLIGE. DER SKAL VÆRE INDLAGTE UDFORDRINGER/AKTIVITETSBANER AT ARBEJDE FOR ”BLÅT FLAG” VED VORE STRANDE AT ARBEJDE FOR ”GRØNT FLAG” VED SKOLERNE


BOLIGER Boligstrukturen i Lejre er i overvejende grad baseret på ejerboliger i villabyggeri. Det vil også være sådan i fremtiden, men der er kommet en ny tendens ind i boligønskerne. Det er et ønske om mindre boliger og mindre haver til folk, som gerne vil bo i kommunen, men som har brug for mindre plads – og mindre at vedligeholde. Samtidig er der også stigende behov for, at praktiske opgaver som reparationer og vedligehold af havearealer m.m. bliver klaret af andre. Derfor er der også behov for flere lejeboliger. Ældre borgere, og formentlig også en del unge, vil være med til at tilføje sådanne nye boliger til kommunens boligstruktur. Ved nybyggeri vil vi lægge vægt på, at boligerne opføres som 0-energi eller lavenergihuse. Samtidig vil vi gene have, at der kan arbejdes med økologilandsbyer, som må udvikles i specielle lokalplanområder. Nye familietyper og nye krav fra befolkningen vil påvirke borgernes boligvalg, og kommunens opgave bliver at arbejde med på det.

SOCIALDEMOKRATERNE VIL ARBEJDE FOR

   

AT FÅ ETABLERET FLERE MINDRE BOLIGER I LEJE- ELLER LEJEFORM AT FÅ FLERE 0-ENERGI- ELLER LAVENERGIBOLIGER AT FREMME ØKOLOGISK BYGGERI AT PLANLÆGGE BYGGERI I SAMMENHÆNG MED VORES INFRASTRUKTUR FOR KOLLEKTIV TRAFIK


Efterord Vi vil skal tilføre Lejre en socialansvarlig udvikling. Lejre skal vÌre et attraktivt sted for tilflytning. Socialdemokratiet vil koncentrere sig om kommunens kerneydelser.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.