Oplevelser
Jul i Løgstør Julelysene tændes
Når december og kulden gør sit indtog i Løgstør, er der mange anledninger til at få hyggelige stunder i byen. Der er nemlig lagt op til masser af julehygge med nisser, Julemand, julelys, juletræsfest og juleskib i den gamle købstad. Og selvfølgelig et væld af gode julegaver til både store og små.
Den 27. november kl. 16.30 bliver julen for alvor skudt i gang i Løgstør. Her kommer selveste Julemanden nemlig til byen for at tænde det store juletræ i Østerbrogade. Med sig har han sine nissevenner samt julegodter, som han vil dele ud til byens børn. For at kunne nå helt op til toppen af træet har Julemanden allieret sig med byens brandbiler, som vil hejse ham op i træets top.
Juletræsfest med fint besøg Den første søndag i advent er
der lagt op til god gammeldags julehygge, når Løgstør Handelsstandsforening er vært for årets juletræsfest. Her er der dans om juletræet, dejlige julemusik, julegodter og masser af mulighed for at hele familien kan hygge sig sammen. Der er tradition for, at Julemanden kommer forbi og hilser på alle de mange søde børn. Igen i år har julemandens sekretær har lovet at sætte et stort kryds i hans kalender. Så med mindre kanen punkterer eller andre uheld sker på vejen fra Grønland til Løgstør, vil Julemanden helt sikkert være at finde, når Løgstør byder til juletræsfest.
i 1964, hvor Løgstør Handelsstandsforening besluttede, at der skulle ske noget nyt, som kunne bringe mere varme og farve til Løgstør op til jul. Derfor inviterede de Julemanden til at sejle til Løgstør, en invitation han straks takkede ja til. Siden da har Julemanden taget turen fra Grønland til Løgstør hvert år – og i år er ingen undtagelse. Julemanden har fortalt, hvordan han altid ser frem til at besøge børnene i Løgstør. Derfor har han igen i år lovet at medbringe en pose fyldt med godter, som han glad deler ud til alle de søde børn, der møder op for at modtage ham.
Juleskibet kommer
December byder desuden på mange flere juleoplevelser til glæde for både store og små. Følg med i programmet på www.muslingebyen. dk.
Julemanden elsker at besøge Løgstør, og derfor kommer han endnu en gang til byen den 20. december – denne gang ad vandvejen. Traditionen med juleskibet opstod
Glædelig jul!
55