3 minute read

INDRETTET SOM EN SCHWEIZERKNIV

Next Article
UNG I ESBJERG

UNG I ESBJERG

I nogle af A Place To-lejlighederne kommer beboerne til at bo på blot 23 m2, og derfor har det været vigtigt for HAY, der har stået for indretningen af lejlighederne, at udnytte pladsen bedst muligt. Co-founder og kreativ direktør for HAY Furniture, Rolf Hay, fortæller, om hvordan de har arbejdet med lejlighedernes kompakthed, for at gøre dem lækre uden at gå på kompromis med funktion og bæredygtighed.

HAY blev stiftet i 2002 af Mette og Rolf Hay.

Advertisement

I dag har HAY butikker i hele verden med kreativt hovedkontor i København.

HAY laver alt fra stole og sofaer til fade, vaser og endda tandbørster.

Deres design er kendetegnet af, at komfort og funktion kommer først. Deres møbler har smukke, rene linjer, men først og fremmest passer de til det liv, vi lever.

HAY arbejder ud fra devisen, at alle har ret til godt design.

Når man vælger at bo på lidt plads, hvor er man så i livet? Hvad må man opgive, og hvad får man i stedet? Det er nogle af de spørgsmål, designvirksomheden HAY har arbejdet med i deres indretning af A Place To-lejlighederne, for at imødekomme både de kompakte rum og beboernes behov.

„Det øjeblik man beslutter, at man gerne vil leve på reduceret plads, så har man også besluttet at dele ting, og hele konceptet omkring A Place To handler jo netop om fællesskab og om at dele,“ fortæller Rolf Hay, co-founder og kreativ direktør for Hay Furniture.

INTENTIONEL INDRETNING

De HAY-møbler, der er i A Place To-lejlighederne, er designet af nogle af verdens bedste møbeldesignere, men HAY har ikke blot leveret møbler af høj, international kvalitet. De har igennem hele processen samarbejdet med A Place To og arkitekterne fra BIG, for at skabe de bedste løsninger til de kompakte rum.

„Når der er så få elementer, skal man bruge noget tid på at udvælge de rigtige, og har vi dem ikke, så udvikler vi dem,“ pointerer Rolf Hay.

Et møbel, der er blevet særligt udviklet til lejlighederne, er et reolsystem, som de franske designbrødre Ronan og Erwan Bouroullec allerede havde tegnet de første streger til, og som senere blev udviklet specifikt til A Place To-lejlighederne.

„Vi tog Ronan og Erwan Bouroullecs idé og framede den op imod de behov, man har i en A Place To-lejlighed. Det har været en superfed måde at udvikle noget på, for vi har jo hele tiden beskæftiget os meget med, hvad man har behov for, når man lever så kompakt. Så den reol, der kommer, er udviklet til at møde de behov, beboerne i den her lejlighed kommer til at have,“ vurderer Rolf Hay.

Udover opbevaringspladsen er der tænkt grundigt over hvert eneste møbel og element i lejligheden, så alle tingene har deres egen berettigelse. Rolf Hay sammenligner udvalget med en schweizerkniv: „Tingene skal kunne en masse forskellige ting. Hvis man skal sidde og arbejde, så er det måske vigtigt at have en stol, der kan lidt mere, for den skal både fungere som spisestol og kontorstol. Jo færre elementer man har, jo mere skal man også gøre ud af at vælge de rigtige elementer, så vi har prøvet at bygge en schweizerkniv.“

EN INDRETNING TIL FREMTIDEN

En vigtig del af at tilrette møblerne og indretningen til lejlighederne i A Place To-tårnene har været at tage hensyn til møblernes bæredygtighed. Det betyder blandt andet, at møblerne er lavet i bæredygtige materialer som PEFC-certificeret træ og recirkulerede plastikfibre, men et lige så stort bæredygtigt hensyn har været at fokusere på møblernes holdbarhed.

„Når man bor i en lille lejlighed, kommer man til at bruge tingene på en anden måde. De ting du har, er dem, du bruger. Så derfor er holdbarhed og levetid på produktet helt, helt afgørende,“ forklarer Rolf Hay.

Både det bæredygtige hensyn og den kompakte indretning, mener Rolf Hay peger ind i fremtidens indretning og levemåde, og det er dét, han har fundet særligt spændende ved samarbejdet med A Place To og BIG. At bevise man kan bo på den her måde. Sammen er de kommet frem til en lejlighedsløsning, der formår at afdække rigtig mange behov på meget få kvadratmeter og skabe en lækker bolig, der samtidig lægger vægt på fællesskabet og på at dele.

„Jeg synes, at dét, at skabe boliger på få kvadratmeter, er en måde at tage samfundsansvar på i fremtiden. Vi mennesker bliver nødt til at forstå, hvis vi ikke er klar over det allerede, at en måde at leve på i fremtiden bliver, at finde gode måder at dele ting på. Og det gør man i den her bygning,“ slutter Rolf Hay.

„Udover opbevaringspladsen er der tænkt grundigt over hvert eneste møbel og element i lejligheden, så alle tingene har deres egen berettigelse.“

This article is from: