notatpligt
De senere år er der med en række enkeltsager kommet fornyet fokus på pligten til at føre notat i sager om elever, mobning og andre skolerelaterede problemstillinger. Hvad er status? Af )"( $,Ŵ )$0$6$$.ŴŴĦŴŴIllustration: Otto Dickmeiss
Lovgivningen understreger, at en myndighed – herunder ledelsen på en folkeskole – er forpligtet til at notere de oplysninger, som myndigheden modtager, mens en sag er i proces. Det kan være oplysninger, som modtages mundtligt, telefonisk, på et møde, fra en kollega, ved en besigtigelse mv. Pligten gælder dog kun i det omfang, hvor man må formode, at oplysningerne skal bruges i en senere afgørelse i sagen. Det kan gøre det svært at vide præcist, hvornår og hvor mange notater der bør
6 plenum – jun 2019
tages. Den såkaldte Ry-sag, hvor 16-årig dreng uden for skolen blev angrebet med brændende benzin, satte fokus på vigtigheden af notat- og journaliseringspligt samt underretningspligt. Og det er generelt i de senere år blevet mere og mere vigtigt, at skolerne er omhyggelige med at overholde pligten til at føre notater. Med oprettelsen af ”Den nationale Klageinstans mod Mobning” for et par år siden som et statsligt organ, som børn, unge og forældre kan klage til, hvis kommuner, skoler og institutioner ikke har
taget de nødvendige tiltag for at stoppe mobning – kom der desuden et skærpet fokus på den type sager. Klager tager tid Den seneste årsrapport 2018 fra den nationale klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fortæller om antallet af klagesager og den lange sagsbehandlingstid. I dette første hele kalenderår med mulighed for at klage over mobning eller lignende hændelser viser rapporten, at der på folkeskoleområdet,