SkillsDenmark 25 år

Forord

Erhvervsuddannelserne er en af søjlerne i det danske samfund. De er grundlaget for mange af vores virksomheder og offentlige sektor, og de er det faglige grundlag for mange af de fantastiske opfindelser, der har gjort Danmark større. Derfor har vi brug for stærke erhvervsuddannelser, der kan sikre flere dygtige faglærte.

SkillsDenmark er sat i verden for at øge den faglige stolthed, fremelske talenter og promovere erhvervsuddannelserne ved hvert år at afholde DM i Skills for unge lærlinge på erhvervsuddannelserne. Selvom SkillsDenmark ”kun” har holdt DM i Skills siden 2011, blev organisationen stiftet i 1997, og vi kan derfor fejre vores 25-års jubilæum i 2022. DM i Skills er hele Danmarks mesterskab, og afholdes i hele landet – hvert år i en ny kommune og region.

Danmarksmesterskabet begyndte i det små, men har vokset sig stort, og det er vi stolte af. Omkring 300 unge konkurrencedeltagere er nu

med hvert år, og mere end 60 forskellige fag er repræsenteret og samarbejder tæt sammen med SkillsDenmark. Det er godt gået, når vi nu selv skal sige det…

SkillsDenmark har også ansvaret for Skills-Landsholdet og er med til at forberede og sende de dygtigste unge danskere til EuroSkills og WorldSkills. Vi følger dem spændt, mens de kæmper for medaljer, og leverer historierne hjem til familie, venner og kolleger.

Skillskonceptet står de kommende år foran nye og meget store opgaver, som fordrer fortsat tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, fagene, erhvervsskolerne, virksomheder og sponsorer.

I 2025 skal EuroSkills2025 I/S afholde EuroSkills i Herning. Det er en fantastisk udfordring og bliver et kæmpestort og vigtigt event for hele Danmark.

Vi kommer til at skalere fokus på erhvervsuddannelserne op i grad,

som ikke er set før, når mere end 700 talentfulde faglærte fra hele Europa skal konkurrere i Herning. Det bliver forrygende!

Men hvordan startede det hele egentlig? Hvordan blev SkillsDenmark en realitet, hvem stod bag, og hvad var formålet? I denne bog dykker vi ned i historien i anledning af organisationens 25-års jubilæum. Vi håber, du vil finde historien bag SkillsDenmark lige så underholdende som os andre.

Tusind tak til alle de mange skoler, samarbejdspartnere, virksomheder, fag, ildsjæle og ansatte, der har været med til at bygge SkillsDenmark op og har bidraget til de første 25 års historie – og tillykke til SkillsDenmark med jubilæet.

Venlig hilsen

Søren Heisel, Formand for SkillsDenmark og Michael Boas Pedersen, Næstformand for SkillsDenmark

Følgende

Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark, 1997-2021

Ulla Groth, sekretariatschef for SkillsDenmark, 2008-2018

Pia Hegner, teknisk delegeret for SkillsDenmark ved WorldSkills, 1997-2018

Torsten Lindum Poulsen, tidl. sekretariatschef Byggeriets Uddannelser og bestyrelsesmedlem i SkillsDenmark

Theis Fatum Carlsen, teamleder, sponsorkonsulent og projektleder i SkillsDenmark, 2012-2021

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist og skribent af Jubilæumskrift.

Michael Boas Pedersen

NÆSTFORMAND FOR SKILLSDENMARK

Søren Heisel

FORMAND FOR SKILLSDENMARK

Sådan blev SkillsDenmark etableret

Historien om SkillsDenmark starter flere steder, men særligt på en studietur til Holland og derefter til et WorldSkills – verdensme ster-skaberne for erhvervsuddan nelserne – i St. Gallen i Schweiz. Det fortæller blandt andet Jesper Juul Sørensen, tidligere formand i SkillsDenmark og ansat på uddannelsesområdet på arbejdsgiversiden i 34 år, som var med til at starte det hele.

”Det hele begyndte faktisk med, at vi inden for murerfaget gerne ville stille nogle større krav til de unge og give dem bedre mulighed for at udfolde deres talent. Svendeprøven havde været lavet på den samme måde i mange år, men efter en er hvervsuddannelsesreform brugte vi – i det faglige fællesudvalg for murerne – muligheden for hele tiden at gøre dem sværere. Mange faglærere var bekymrede

for, at niveauet blev for højt. Men det viste sig, at færre dumpede, fordi mange elever syntes, det var sjovt at få lov til at lave noget mere specielt, og de gjorde sig endnu mere umage,” fortæller Jesper Juul Sørensen.

Disse tanker gik igennem hans hoved, da han på en studietur til Holland i 1997 skulle se på, hvor dan murerne her arbejdede med renoverings- og restaureringspro jekter. Her opdagede han nogle murerlærlinge, der gik og murede på kunstfærdige kreationer, fordi de var i gang med at træne til World Skills – verdensmesterskaberne for erhvervsuddannelserne – som skulle afholdes i St. Gallen i Schweiz.

Fælles organisation var nødvendig ”Jeg tænkte bare, at det er vi sim pelthen nødt til at tage med og se på. Så da jeg kom hjem, tog jeg det op med de andre faglige fællesudvalg. Der var ikke den store tilslutning i første omgang, men så endte det alligevel med, at vi var flere, der tog afsted. Blandt andet en fra snedkerfagets fællesudvalg, en fra tømrerne og en fra frisørerne. Med på turen fik vi også Pia Hegner fra ACIU (en organisation, der arbejdede for internationalisering af de danske erhvervsuddannelser, som senere blev til Cirius, en styrelse under Undervisningsministeriet, red.). Og da vi så det her VM, var det altså bare så specielt, at vi blev opsatte på, at det var noget, vi skulle have danske unge med til,” forklarer Jesper Juul Sørensen og fortsætter: ”WorldSkills ville lade eleverne udfolde deres talenter og ikke be grænse dem. Det kunne understøtte tanken om at gøre dem dygtigere og dygtigere og hæve niveauet på dansk håndværk.”

Jesper Juul Sørensen.

Nicolai Munksgaard Asmussen vandt guld som murer ved WorldSkills 2011 i London. I dag er han en af Skillslandsholdets teamledere.

Da Jesper Juul Sørensen og resten af delegationen kom hjem fra St. Gallen, var de enige om, at de gerne ville begynde at sende danske unge til WorldSkills. Derfor ville de gerne etablere en fælles organisation, som kunne stå for arbejdet med dette. Sekretariatsfunktionen skulle ligge i ACIU, hvor Pia Hegner, der også havde været med i St. Gallen, meget gerne ville påtage sig opga ven. Organisationens opgave skulle være at opkræve kontingent fra de udvalg, der ønskede at være med til VM – pengene skulle gå til billetter og transport til WorldSkills.

Lånte bog om vedtægter ”Jeg husker tydeligt, da Jesper Juul ringede til mig og sagde, at det vil vi gerne, det her og spurgte, om jeg ville indkalde til en stiftende gene ralforsamling. For at blive medlem af WorldSkills, krævede det, at man betalte 150.000 kroner i indmeldelsesgebyr og skulle sandsynliggøre, at man dækkede alle fag. Vi havde ikke de 150.000, men Jesper og de andre fik Undervisningsministeriet til at give 75.000, og DA og LO gav den anden halvdel. Så fik jeg oprettet en konto, vi kunne sætte pengene ind på, og derefter lånte jeg en bog på biblioteket om, hvordan man laver vedtægter. For det havde jeg jo aldrig prøvet før,” fortæller Pia Hegner.

Så den 19. november 1997 satte fem faglige udvalg – fra frisørfaget, træfagene, snedkerfaget, murer-, stenhugger- og stukkatørfaget og VVS-uddannelsen – sig ned for at skrive under på vedtægterne og dannede DK Skills – det vi i dag kender som SkillsDenmark.

Jesper Juul Sørensen blev formand, og det fortsatte han i øvrigt med at være helt ind til 2021, hvor han gik på pension. En ikke særligt stor – men meget dedikeret – organisati on var skabt.

”Vi havde jo kun sekretariatet med Pia og en cigarkasse med 150.000 i til at betale kontingent til VM. Det var, hvad vi var på det tidspunkt,” griner Jesper Juul Sørensen.

”Det er kæmpestort. Jeg er helt oppe at køre, det er som om, jeg hopper indeni.” Sådan lød ordene fra murer lærling Nicolai Munksgaard Asmussen i en pressemed delelse fra SkillsDenmark 10. oktober 2011, efter at han havde sikret sig guld ved WorldSkills i London. Bygningsmaler Jesper Guld Nielsen fra Hurup opnåede en flot guldmedalje inden for sit fag, mens karrosse ritekniker Nikolaj Vinther Buur-Mouridsen kunne rejse hjem med en velfortjent sølvmedalje. 1.000 deltagere fra 51 lande og 46 forskellige fag havde kæmpet ved WorldSkills i London - og der havde været 200.000 besøgende.

Konkurrencedeltager venter på afgørelsen ved DM i Skills.

Min største oplevelse med SkillsDenmark

”Den allerstørste oplevelse for mig har været at arbejde med de unge mennesker. De giver så meget energi, og det er fantastisk at se dem udfolde deres talenter og se, at de er så meget dygtigere, end vi måske går og tror. Toppen af kransekagen var nok WorldSkills i London, hvor vi fik tre medaljer. Generelt er det bare altid rørende, når de unge går ind over scenen til åbningen. Det er det til DM, hvor jeg stadig får tårer i øjnene hver gang. Men til VM får man en helt særlig følelse, når man ser de unge og det danske flag. Arbejdet i SkillsDenmarks bestyrelse har også imponeret mig i alle år. Alle har lagt så meget energi i, at det skal komme til at fungere.”

Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark, 1997-2021

De første år med WorldSkills

– medaljerne kom ikke af sig selv

Danmark blev officielt optaget som medlemsland på WorldSkills generalforsamling i Sao Paolo i Brasilien i 1998 og sendte de første danske deltagere med til VM i 1999 i Montreal, Canada.

Det var i alt seks danske ungelærlinge fra tømrer-faget, murerfaget, møbelsnedkerne, bygningssnedkerne og en herre- og en damefrisør.

tømrerlærlingen, som fik en otten deplads.

”Vi kunne godt se, at der skulle noget mere til. Det gik jo op for os, at i flere af de andre lande trænede de unge i mange måneder op til WorldSkills. Det havde vi jo slet ikke gjort. Vi havde bare taget de unge med, der havde vundet DM herhjemme. Inden for bygge- og anlæg holdt man DM hvert andet år på en stor byggemesse i Herning, og frisørerne holdt også DM,” fortæller Jesper Juul Sørensen.

Mødtes i en spejderhytte Pia Hegner fortæller også om, hvordan det første WorldSkills med dansk deltagelse var noget af en øjenåbner.

”Vi blev konfronteret med lande, der havde sat mange ressourcer af til at træne og forberede deres elever. For eksempel blev de kore anske unge udvalgt to år forinden WorldSkills, så de havde lang tid til at træne,” forklarer Pia Hegner, der udover at sidde med sekretariatsfunktionen også fortsatte med at være teknisk delegeret til WorldSkills og de første år også fungerede som teamleder for de danske deltagere til VM.

”Men der var jo vitterligt INGEN penge i SkillsDenmark på det tidspunkt. Det årlige budget var på 250.000 kroner – 125.000 var løn til mig for den sekretariats funktion, jeg havde. Så teambuil dingen bestod i at mødes i en spej derhytte, hvor jeg på forhånd havde købt ind i Bilka og lavet mad til det hele,” husker Pia Hegner.

at deres familiemedlemmer kunne få billetter til ceremonierne under VM.

”Som teknisk delegeret fik jeg også i selve WorldSkills-organisationen gjort opmærksom på, at det var vigtigt, vi tog os godt af deltagerne under VM. Så jeg blev i 2001 sat i spidsen for at få lavet nogle retningslinjer for ”care of the competitors”, som man stadig bruger, hvilket jeg er rigtig stolt af,” lyder det fra Pia Hegner.

Gennembrud i Japan

Selv om flere af fagene fik mere og mere fokus på talentudvikling, fik de danske unge dog ikke mange medaljer i de første år ved World Skills.

”Der havde været fremgang. Men vi var ikke nået til det niveau, hvor vi begyndte at træne meget. Efter VM i Helsinki i 2005 blev vi dog enige om, at vi skulle til at gøre mere. Så vi begyndte at bruge Theis Fatum Carlsen som coach for alle deltagerne og træne mere. Og da vi tog til Japan i 2007, var Theis teamleder for landsholdet for første gang. Her fik murerne jo en bronzemedalje, og det var lidt af et vendepunkt,” forklarer Jesper Juul Sørensen.

Theis Fatum Carlsen havde tidligere arbejdet med mentaltræning af danske WorldSkills-deltagere –blandt andet for murerne. Men op til VM i Japan var første gang, hvor

Der var en klar fornemmelse i det nystiftede SkillsDenmark af, at de danske deltagere ville støvsuge WorldSkills for medaljer. For danske håndværkere var jo eftertragtede overalt, og de danske erhvervsuddannelser var kendte for et højt fagligt niveau. Men sådan gik det ikke helt. Den bedst placerede blev

At sørge for at deltagerne havde en god oplevelse under WorldSkills var dog noget, der blev prioriteret højt, uanset om der var penge i kassen eller ej. Og Pia Hegner husker, hvordan der skulle knokles for alt fra at få fragtet de unges værktøj sikkert frem til at sørge for,

WorldSkills-organisationen har rødder helt tilbage til tiden efter 2. verdenskrig, og den første internationale skills-konkurrence blev officielt afholdt i Madrid i 1950 for unge lærlinge fra Portugal og Spanien. Kilde: www.worldskills.org

Gennem årene er der kommet flere og flere konkurrencefag med til DM i Skills. I Høng 2022 deltog fx hele 49 konkurrencefag og 22 demofag.

hovedparten af landsholdsdelta gere var igennem mentaltræning i månederne op til.

”Forberedelsen til WorldSkills handlede om at give deltagerne de rette mentale værktøjer, så de blev i stand til at yde de sidste 5-10 % ekstra, de havde brug for. Vi hjalp dem med at sætte mål og guide dem i forhold til at nå dem. Jeg tror også, det betød noget, at vi nu havde midlerne til at kunne løfte dem fra spejderhytten og så til et forløb over flere dage på Metalskolen. Det var professionelle rammer, hvor der ikke lå et græsstrå forkert. Vi ville gerne vise dem, at vi tog dem seriøst, og at vi ville levere det bedste – og at vi dermed også for ventede, at DE leverede deres bed ste,” fortæller Theis Fatum Carlsen. Han kan i øvrigt stadig i dag glæde sig over, at SkillsDenmark netop med mentaltræning og coachingforløb har givet de unge noget med, som

Min største oplevelse med SkillsDenmark

”Jeg har haft utrolig mange gode oplevelser både med DM og med WorldSkills. Som da vi i Abu Dhabi endte blandt de 10 bedste i verden. Det var en kæmpe bedrift, at alle præsterede på så højt niveau. Så havde vi virkelig fået løftet bundniveauet højt. Men noget af det, der har gjort mest indtryk på mig, er nok, at vi har som organisation har givet de unge en masse ekstra med i rygsækken som fokus, målsætninger og viljen til at det kan lykkes – noget som de kan bruge resten af livet. For eksempel giver det til WorldSkills noget særligt at møde og tale med unge fra alle dele af verden og opleve mangfoldighed på tæt hold. Og se, at en pige i kjortel fra Kuwait har de samme drømme som Nicklas fra Skive. Den her forståelse for andre kulturer kan man ikke lære på andre måder, og den viden er ikke blevet mindre værd med årene og med den verden, vi lever i nu.”

Theis Fatum Carlsen, teamleder, sponsorkonsulent og projektleder i SkillsDenmark, 2012-2021

de kan bruge i mange år fremefter. ”At det måske har været med til at give flere medaljer, er selvfølgelig fedt. Men det føles vigtigere, at vi via SkillsDenmark har kunnet give de unge noget ekstra – nogle men neskelige redskaber – med på deres videre rejse,” siger han.

Udover den mentale træning, arbejdede SkillsDenmark for, at eleverne brugte mere tid på talentudvikling på skolerne, og at de unge fik tid og mulighed for at træne til WorldSkillsopgaverne. Jesper Juul Sørensen oplevede det dog i begyndelsen som lidt af en kamp. Det var nemlig ikke alle skoler, der syntes, det var en god idé at give lærlingene tid til

at træne til noget som WorldSkills, der på sin vis ikke havde noget at gøre med deres uddannelse. ”Mange faglærere kunne simpelt hen ikke se det. De syntes jo, at alle skulle være lige. Men hvorfor skal unge ikke have lov til at udfolde deres talenter? Det kæmpede vi virkelig en kamp med. Men det er noget, der har ændret sig virkelig meget siden, og det bliver jeg simpelthen så glad for at se. I dag ser du jo erhvervsskoler over hele landet, hvor de har åbne skoler om aftenen, så lærlinge kan kom me direkte fra arbejde og tage hen på skolen og træne ekstra, så de kan forberede sig til DM, EM eller VM. Der er en helt anden tilgang nu, fordi man kan se, det motiverer de unge, der også kan fungere som rollemodeller og tiltrække endnu flere til erhvervsuddannelserne,” siger Jesper Juul Sørensen.

Pia Hegner oplever i øvrigt også, at VM i Japan var lidt af et gennem brud. Ikke blot på grund af medaljer ne, men også fordi flere og flere fag meldte sig ind i SkillsDenmark og kunne se idéen i konkurrencerne. ”Blandt andet tror jeg, det hjalp rigtig meget, at vi fik lavet en flot film om vores deltagere ved VM. Den gjorde indtryk. Samtidig var tiden modnet, og efter det gik det stærkt,” fortæller hun.

Theis Fatum Carlsen.

Pia Hegner.

Frøene til DM blev sået

I 2007 skete der også en række organisatoriske ændringer for SkillsDenmark. ACIU blev til Cirius – en styrelse under Undervisnings ministeriet. Og her syntes man, at det var problematisk at bevare sekretariatsfunktionen for en privat organisation som SkillsDenmark. Sekrektariatsfunktionen havnede således for en kort bemærkning hos Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler (FS), mens det praktiske arbejde dog stadig blev udført som bijob af Pia Hegner et års tid mere. Hun fortsatte i øvrigt med at arbejde med WorldSkills og var teknisk delegeret frem til 2018.

Da FS fusionerede med Handels skolernes Forstander- og Inspektørforening (HFI), kom SkillsDenmarks sekretariat i 2008 dog til at ligge hos Danske Erhvervsskoler hos Jørn Ibsen og Ulla Groth, der sad som henholdsvis direktør og projektleder her. Sekretariatsfunktionen handlede stadig især om at opkræve kontingenter fra medlemsudvalgene, sørge for billetter og transport til deltagerne og at fragte værktøj til og fra WorldSkills.

Stille og roligt blev der dog sået frø til, at SkillsDenmark ikke blot skulle handle om at sende unge til WorldSkills. Flere og flere så nemlig beho vet for også at skabe et DM i Skills – et Danmarksmesterskab for alle erhvervsuddannelserne.

”Byggemessen i Herning, hvor bygge- og anlægsfagene havde afholdt DM, blev mindre og mindre. I starten kom der 40-50.000 besøgende, men pludselig kom der kun 10.000. Derfor begyndte vi i de faglige fællesudvalg at tale om, om man skulle lave et nyt DM, hvor flere fag kunne være med.

Samtidig kunne alle på det tids punkt se, at det faldt med antallet af unge på erhvervsuddannelserne. Så man var enige om, at man gerne ville prøve noget nyt,” lyder det fra Jesper Juul Sørensen.

Den første DM-plakat fra 2011.

Behov for at nå målgruppen på ny

måde

Torsten Lindum Poulsen, tidligere sekretariatschef i Byggeriets Ud dannelser og bestyrelsesmedlem i SkillsDenmark var med til sit første WorldSkills i Helsinki i 2005.

Han blev straks grebet af konceptet og husker, at tankerne om behovet for et fælles DM allerede dengang rumlede hos mange.

”På byggemessen i Herning havde vi stået det samme sted og haft det samme set-up i mange år, og der kom ingen fra målgruppen og kiggede. Vi skrev til folkeskolerne, men det var ikke noget, man enga gerede sig i. Så vi var enige om, at det koncept gav for lidt. Men hvad skulle vi så? Det var nok for alvor under WorldSkills i Japan 2007, hvor en del fra den danske delega tion boede på samme hotel og tog nogle lange snakke, at vi for alvor fik udruget tankerne om at samle alle erhvervsuddannelserne til et fælles DM,” fortæller han.

Det var dog først i 2008, at tanker ne var modnet så meget, at Ulla Groth og Jørn Ibsen blev indkaldt til et indledende møde i Byggeriets Uddannelser for at drøfte mulighe der og interesse. Undervisningsministeriet havde givet 490.000 kroner til en undersøgelse af, hvad

der var af konkurrencer på området, og hvordan man eventuelt kunne etablere et DM, så de faglige udvalg var ivrige efter at få sat noget i gang.

”Det var jo en noget anden opgave, vi pludselig stod med. For oprinde ligt troede vi, det handlede om et par timers sekretariatsfunktion for SkillsDenmark om ugen. Men vi gik på med krum hals og fik holdt en konference i Odense for at afsøge, om det her med DM var noget, vi skulle arbejde videre med. Der kom repræsentanter fra cirka 25 fag, og alle var enige om, at et fælles DM var en god idé. Vi havde dog stadig ingen penge til det,” forklarer Ulla Groth.

Finland var stor inspiration

Sammen med blandt andet Torsten Lindum Poulsen tog Ulla Groth på studietur til de nationale mester skaber i Finland for at se, hvordan de greb det an. En tur arrangeret af Nordisk Råd.

”Her begyndte tingene virkelig at tage form for os. Så efter endnu et stormøde med de faglige udvalg i Odense – og efter at Odense Kommune sagde ja til at være værtsby - begyndte vi for alvor at arbejde hen mod et første DM i 2011,” forklarer Ulla Groth

Min største oplevelse med SkillsDenmark

”Processen med at være med til at skabe et DM fra bunden har været den bedste oplevelse for mig. Jeg oplever nu, at DM er blevet en meget værdifuld platform på mange måder. For folkeskoleeleverne, der kan se, hvad erhvervs uddannelserne handler om. For erhvervsskoleleverne, der kan udvikle deres talenter. Jeg får stadig kuldegysninger hvert år af at opleve, hvor dygtige de unge mennesker faktisk er. For politikere og folk fra de faglige udvalg, der som et stort samlende fællesskab mødes og nærmest har deres årlige festival. Og ikke mindst for skolerne og lokalområdet de steder, hvor DM afholdes –det er jo både en folkefest og en unik mulighed for erhvervsskolerne til at markedsføre sig over for folkeskolerne.”

Torsten Lindum Poulsen, tidl. sekretariatschef i Byggeriets Uddannelser og bestyrelsesmedlem i SkillsDenmark

Fra begyndelsen var alle enige om, at et fælles DM for erhvervsuddan nelserne skulle foregå hvert år, og at det skulle ligge på et nogenlunde fast tidspunkt, så det kunne ind arbejdes i både folkeskolernes og erhvervsskolernes rytme.

Folkeskolerne blev et stort fokus område i forberedelserne, fordi man ønskede at tiltrække så man ge folkeskoleelever som tilskuere til et DM i Skills som muligt.

DM skulle nemlig ikke blot give elever og lærlinge fra erhvervssko lerne mulighed for at udfolde deres talenter – det skulle også være et udstillingsvindue for erhvervsud dannelserne og øge rekrutteringen.

På endnu en studietur til Finland i 2010 var Per Hansen, en UU-vej leder fra Odense med. Her fandt man således også inspirationen til Skills Stafetten, som fra første færd blev en vigtig del af DM i Skills – nemlig konkurrencerne for 8. klasseselever, hvor eleverne skal konkurrere i discipliner, der giver dem en forsmag på erhvervsuddan nelserne.

Per Hansen, der endte med at blive mere og mere frikøbt og siden fuld tidsansat til at arbejde for Skills Denmark som ansvarlig for Skills Stafetten, skrev side op og side ned og gjorde sig en masse overvejelser om, hvordan en dansk skills stafet skulle se ud.

”Det sjove er, at den finske skills stafet dannede grundlag for vores version, som Per Hansen videre udviklede og forfinede år for år. Og 10 år senere kom der en finsk delegation til DM i Skills for at blive inspireret af den måde, VI gjorde tingene på,” fortæller Ulla Groth og fortsætter: ”Men det er faktisk vigtigt at få nævnt, at finnerne var nogle af vores største inspirationskilder i begyndelsen. De havde et virkelig flot og stort set-up for deres nationale mesterskaber og var meget åbne og inspirerende. Så dem lærte vi utrolig meget af.”

Snusede til EuroSkills

Det første EuroSkills blev i øvrigt afholdt i 2008, mens alle tankerne og de første forberedelser til DM i Skills tog form herhjemme. SkillsDenmark stod for at sende et lille landshold afsted til det, men danskerne var ikke imponerede over niveauet og EuroSkills-organi sationen, og derfor deltog de ikke i årene efter. EM udviklede sig dog hurtigt i en positiv retning og kom til at fungere meget bedre, så det kvalitetsmæssigt i dag er på højde med WorldSkills. EuroSkills har også givet flere fag mulighed for at deltage i et internationalt Skills set-up, da der i europæisk regi er konkurrencer for fag, der dels har en tilsvarende dansk uddannelse bag sig, og dels ikke er med blandt

Per Hansen, chefkonsulent i SkillsDenmark, har blandt andet udviklet og afholdt Skills Stafetten siden 2011.

Det

de konkurrencer, der dystes ved til World Skills. Således har Skills Denmark fast sendt unge afsted til EuroSkills siden 2014 og endte siden også med at lægge mange kræfter i, at EuroSkills skulle kom me til Danmark. Dette lykkedes, så Danmark nu er vært i 2025, hvor EuroSkills afholdes i Herning.

SkillsDenmark søgte om værtska bet sammen med regeringen, Her ning Kommune, Region Midtjylland, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisati on, og disse parter har siden stiftet interessentskabet EuroSkills 2025 I/S, der skal planlægge og afvikle eventen frem mod 2025. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen er blevet formand, og han er gået meget engageret ind i arbejdet ligesom resten af besty relsen i det nye selskab, der også tæller bl.a. tidligere EU-kommis sær Connie Hedegaard. EuroSkills 2025 vil samle op mod 700 unge talenter fra mindst 30 forskellige nationer, og der forventes 80.000100.000 tilskuere i Messecenter Herning over de tre dage, som Europamesterskabet løber over.

Torsten Lindum Poulsen.

EuroSkills arrangeres af den europæiske Skills-organisation WorldSkills Europe.

første EuroSkills blev afholdt i Rotterdam i 2008.

De første år med DM – masser af begejstring, men ingen penge

Før det første DM i Skills kunne blive en realitet, måtte der findes penge. For leje af kæmpe haller, vagter, tøj, underholdning, mad og alt mulig andet var ikke gratis. De første penge – en halv million – kom fra Tuborgfondet, og Køben havns Håndværkerforening gav 300.000 kroner. Og herudover blev de faglige udvalg, der skulle have deltagere med til DM, afkrævet en egenbetaling.

Ulla Groth, der var blevet udnævnt som sekretariatschef i SkillsDenmark, stod for opgaven.

Et egentligt sekretariat med flere faste medarbejdere etablerede man først fra 2012 og 2013.

I hele optakten til det første DM havde Ulla Groth kun deltidsansatte/ freelancere og frivillige at trække på. For ingen vidste jo endnu, om konceptet kunne bære.

”Det lidt pudsige er, at jeg faktisk før havde afholdt mig fra at søge jobs, hvis der indgik fundraising.

Men jeg fandt ud af, at det var ret sjovt. Især når det lykkedes. Og det var jo ellers svært i starten, når vi

Ulla Groth var SkillsDenmarks første sekretariatschef. Gennem de 10 år Ulla Groth var ansat, opbyggede hun sekretariatet og udviklede organisation og DM-konceptet helt fra grunden.

ikke havde et DM at fremvise endnu. Vi kunne ikke helt forklare eller konkret vise, hvad det var, vi forsøgte at skabe. Der fandtes ikke noget lignende. Så det var jo lun luft, vi var ude at sælge.

Men heldigvis havde jeg fået Theis med ombord – først som konsulent og senere som fastansat – og han var virkelig god til at finde sponso rer, fordi han havde et fantastisk netværk,” fortæller Ulla Groth.

Theis Fatum Carlsen husker det også som enormt spændende at være med til at bygge den kommercielle del op af SkillsDenmark. Det var lidt tilfældigt, at han blev den, der skulle stå for at få sponsoraftaler på plads og åbne døre til fonde, men han tog efteruddannelse undervejs og havde stor gavn af sit netværk.

”Der er så mange gennembrud i den forbindelse, hvor jeg stadig kan huske, præcis hvor jeg var, og hvordan samtalen lød, da jeg fik opkald om vigtige aftaler, der faldt på plads for SkillsDenmark, og som vi alle havde arbejdet for.

Som da vi fik penge fra Grundejernes Investeringsfond eller Boligfonden Kuben, og da vi landede de helt store sponsoraftaler med F. Engel, Toyota og Arbejdernes Landsbank. Eller da vi kom på finansloven. Jeg trivedes virkelig med pionerarbejdet, og det var

fantastisk at opleve, hvordan vi med DM ramte lige det tidspunkt, hvor tiden var moden til at satse mere på erhvervsuddannelserne,” fortæller han.

Tæt på ikke at kunne betale regningen

Det første DM i Skills løb af stablen i Odense Congress Center i januar 2011 og blev en stor succes.

Theis Fatum Carlsen husker ellers stadig, hvordan han og Ulla Groth stod sammen i de store haller, afte nen før det første DM skulle åbnes.

”Bare der nu kommer nogen. Sådan stod vi og sagde til hinanden.

Tænk hvis vi havde været alt det igennem og sat så meget i værk, og så dukkede der ikke en eneste op. Men heldigvis væltede det jo ind,” griner han.

36 fag var med, og der kom mange tusinde tilskuere forbi. Selv om Ulla Groth og Theis Fatum Carlsen og alle de andre omkring DM havde knoklet for at finde penge til afhol delsen, var pengene alligevel små.

”Da jeg i 2011 skulle betale regnin gen fra OCC, stod jeg og krydsede fingre for, at den ikke måtte være over 2,1 mio. kr., for så kunne jeg simpelthen ikke betale den.

Og så lå den lige akkurat under, hvilket var utrolig heldigt.

Men jeg måtte låne penge til mine medarbejderes løn. Så ja, der havde

Min største oplevelse

med SkillsDenmark

”Det har været en fornøjelse at arbejde med de unge mennesker. Og også med de faglige udvalg. Udlandsrejserne i forbindelse med WorldSkills har også været store oplevelser. Men ikke fordi jeg har fået set nogen af de steder, vi har været. Det var der altid for travlt til. Men det med at rejse med landsholdet og opleve de unges gejst og sammenhold har været en vild oplevelse, som altid har gjort mig stolt og glad og givet mig troen på, at verden nok skal hænge sammen, selv om man kan blive i tvivl.”

Ulla Groth, sekretariatschef for SkillsDenmark, 2008-2018

WorldSkills2011

vitterligt ikke været nogen penge at rutte med,” fortæller Ulla Groth.

Efter DM i 2011 begyndte det hele dog at vende. DM-guld kvalificerede de unge til World Skills, der skulle afholdes i London senere samme år. Og her fik danskerne to guldmedaljer og en sølvmedalje, hvilket var en stor sejr og endnu et markant vendepunkt.

I mellemtiden havde der været fol ketingsvalg i Danmark, og Christine Antorini var lige blevet undervis ningsminister. Hendes første officielle ministergerning blev at tage med til WorldSkills i London. Det kom til at gøre en kæmpe for skel, fordi hun blev så imponeret af de unge og så potentialet i kon kurrence. Og bagefter var hun –ifølge blandt andet Ulla Groth og Jesper Juul Sørensen – god til at tale SkillsDenmarks sag blandt de andre politikere. Det førte til, at SkillsDenmark endte med at få to millioner om året i offentligt tilskud. Senere blev det hævet til fem millioner kroner om året. Der blev også indgået en aftale med DA og LO om, at de gav en million hver om året, ligesom flere andre store sponsorater og fondsbevillinger faldt på plads.

Ingen har set sig tilbage ”Faktisk allerede efter det første DM var jeg sikker på, at dette her skal nok gå. Nu havde vi noget at vise frem for både politikere og de faglige udvalg. Hvis nogen var i tvivl om, hvad det var, og hvad det kunne, kunne vi bare sige: ”Kom og se det”, og så blev de jo bidt af det,” fortæller Ulla Groth og fortsætter: ”Vi afholdt DM nummer to i Odense igen, fordi vi havde hele set-uppet dér. Det hele var noget nemmere, fordi vi nu havde lidt flere penge. Og herefter begyndte vi at kunne lave aftaler med de næste byer –det var jo essentielt, at DM blev flyttet rundt i landet. Vi begyndte også at få sat det mere i system, hvordan vi kunne sælge stande ved DM og fik styr på arealpriser, kon tingenter og det hele. Det var nem mere at sælge en succes end varm luft – og alle kunne se, at vi havde fat i en stor og vigtig målgruppe her,” fortæller Ulla Groth.

Torsten Lindum Poulsen mener heller ikke, der har været grund til at se sig tilbage efter første DM.

”Det blev jo en kæmpe succes med både mange deltagere og mange tilskuere. Og så kørte det bare på begejstring derfra, og deltagelsen og organisationen blev bare ved

Daværende undervisningsminister, Christine Antorini, besøgte WorldSkills 2011 i London. Året efter trådte hun begejstret ind på scenen og åbnede DM i Skills 2012.

Prøv, Mærk og Føl (PMF) et fag blev også fra start en del af DM i Skills. Her har erhvervsskoler stande, hvor alle kan komme og prøve nog le konkrete ting, der relaterer til en erhvervsuddannelse. I programmet for DM i Skills 2013 kan man eksempelvis se, at så forskellige fag som frisør, anlægsstruktør og bygningsmaler havde en PMF-stand.

med at vækste. For alle de fag, der ikke havde haft et DM, kunne jo se, at det var ved DM i Skills, det skete. Samtidig faldt søgningen til erhvervsuddannelserne, så alle fag var motiverede for at prøve noget nyt. Det var selvfølgelig især byggeog anlægsfagene, der fyldte i be gyndelsen, men så kom service fagene med, og efterhånden kom også industrifagene. Så det er efterhånden alle fag, der nu er repræ senteret som konkurrence- eller demonstrationsfag,” siger han.

i London var en stor succes. Danmark kom hjem med hele to guldmedaljer, en sølvmedalje og fem Medallions af Excellence.

Udfordringerne, der i dag er sjove anekdoter

SkillsDenmark er altså vokset som organisation, antallet af deltagende fag er vokset støt, og hele maskine riet omkring at stable et DM i Skills på benene er med årene blevet professionaliseret og fintunet. Men anekdoterne fra især de første år med DM er der dog mange af. For det gigantiske set-up det er at skulle sørge for store nok arealer til mellem 40 og 50 konkurrerende fag med meget forskellige behov for maskiner, temperaturer, udstyr og tøj krævede selvfølgelig øvelse. Ligeledes gjorde det at skulle arran gere overnatning og bespisning for cirka 300 deltagere og derudover lærere, dommere osv.

”I begyndelsen kom de faglige udvalg til mig, og så skulle jeg leje hvert enkelt værelse – altså vi skul le bruge op mod 2000 senge nogle gange. Det var helt skørt. Men vi havde jo ikke tænkt igennem, hvor stor en opgave, det var. Det blev dog efter få år til, at jeg i stedet lavede de overordnede aftaler med hotellerne, og så kunne skolerne selv booke de værelser, de havde brug for,” fortæller Ulla Groth.

Brug for mere end én frikadelle per mand Bespisning af de mange deltagere og folkene omkring dem var også en meget stor opgave, som selv hærdede messecentre gennem årene er kommet til kort over for.

”Hvert år har jeg måttet sige til dem, der stod for maden, at der skal meget mere mad til, end de regner med. Der kommer unge på to meter, der vejer 125 kilo og har knoklet med hårdt fysisk arbejde, så duer det alt så ikke med en enkelt frikadelle og to kartofler. Det er altså gået galt et par gange, hvor al maden har været spist, når det første hold havde haft frokost, og så måtte caterne sætte alt det på bordet, der var lavet til

dagen efter og bruge natten på at lave nyt,” siger Ulla Groth.

Alkoholregler skal ikke være uskrevne

At sikre ro og orden under selve afholdelsen af DM, men også blandt deltagerne om aftenen og natten skulle også lige finde sit leje de første år. Sekretariatet i SkillsDenmark fandt blandt andet ud af, at det ikke var nok med uskrevne alkoholregler.

”Vi havde jo nok regnet med, at det gav sig selv, at man ikke drak alkohol, når man skulle tidligt op og konkurrere i sit fag næste dag. Men ved det første DM stod der nogle fadølsanlæg – fordi de nor malt stod der fast – i cafeterierne.

Og så blev jeg jo pludselig ringet op om eftermiddagen, om det kunne passe, at der stod 10 skoleelever og drak øl. Så måtte jeg ned og sør ge for, at de fik læst og påskrevet.

Og fremadrettet blev det selvføl gelig sikret, at der slet ikke måtte være øl til rådighed for de unge under DM,” forklarer Ulla Groth.

Vagter og sikkerhed i fokus Mange ting kan man grine af i dag, men de var selvfølgelig ikke helt så sjove, lige da de stod på. Sådan er det også med vagt-kapaciteten.

At samle mange tusind mennesker til så stort et event som DM, viste sig nemlig også at kræve utrolig meget sikkerhed døgnet rundt Selvfølgelig for deltagere og besøgende, men også for at sikre, at de mange maskiner og alt det dyre værktøj ikke blev stjålet eller kom noget til.

Det er dog meget få messecentre i landet, der har så stor en kapaci tet, som afholdelsen af DM i Skills kræver, og derfor er der set mange forskellige løsninger gennem årene. Alle er enige om, at det giver en forfriskende alsidighed til arrange mentet. Det er aldrig business as usual MEN det giver selvfølgelig også nogle udfordringer.

Et af de eksempler, som mange husker, er fra 2013, hvor DM i Skills blev afholdt i Aarhus i en stort anlagt teltløsning.

I begyndelsen var det ikke helt nemt at lokke de store medier til at dække DM i Skills, men det har ændret sig meget med årene.

Pressedækningen er steget og steget – ikke mindst efter at både DRs og TV2s regioner begyndte at satse på sendinger hver dag under DM i Skills.

Et eksempel fra en medierapport fra 2016 viser, at pressedækningen af DM i Skills 2016 målt annonce værdi svarede til mindst 18 millioner kroner.

”Under det første DM i Odense oplevede vi, at to unge – midt under en Skills Stafet – hoppede ind i en ubevogtet gaffeltruck og begyndte at køre, fordi nøglerne sad i. De blev bange og sprang ud, mens trucken stadig kørte. Her var der heldigvis en vaks tømrerlærling, der hjalp til oppe på scenen, som fik øje på dem, sprang ned og fik stoppet trucken,” fortæller Ulla Groth, der husker, at vagtkapaciteten siden blev skruet op, sikkerheden blev nøje planlagt, og en god event-forsikring kom på plads.

Hver by kræver noget nyt

At der skal være en ny værtsby for DM i Skills hvert år har som nævnt altid været en vigtig del af DM. Fordi det er centralt, at hele landet får mulighed for at se det kæmpe udstillingsvindue for erhvervsuddannelserne, som DM er.

”Det havde været frost en nat, og så var malernes maling frosset, og gulvlæggernes linoleum splin tredes som glas. Det skete jo, fordi varmesystemet ikke havde virket, og der vist var nogle vagter, der måske ikke helt havde runderet, som de skulle. Vi fandt en løsning, men det var jo en katastrofe for de fag og ikke ret sjovt at stå med,” husker Ulla Groth.

Denne oplevelse førte til, at når DM nu afholdes i byer, hvor det er nødvendigt at inddrage teltløs ninger, så skyder man afholdelsen til april, hvor det ellers normalt ligger i slutningen af januar eller starten af februar.

Tøj er ikke bare tøj

Fordi SkillsDenmark både har overordnede sponsorer, og fagene hver især har deres egne spon

sorer, var det tøj, deltagerne skal have på under DM, også kilde til mange diskussioner i begyndelsen. Bestyrelsesmøder i SkillsDenmark kunne strække sig over både tre og fire timer, fordi der sad 35-37 medlemmer fra fagene, der alle havde forskellige interesser. Både i forhold til, hvilke egenskaber tøjet skulle have, hvilke størrelser, der var behov for, og hvordan logoerne skulle sidde.

”De første par år leverede Kansas tøjet gratis, men vi stod jo for at

skulle indsamle alle ønsker og finde kompromiser. Det var ikke helt let. Lad mig sige det sådan. Men vi havde da mange sjove diskussioner. Det hele lettede dog, da vi fik et forretningsudvalg på 10 personer. Det var nemmere at blive enige om kompromiser i et mindre forum.

Derefter fik vi Engel som fast tøjsponsor, og der kom et bestillingssystem, som fagene selv melder ind i, og så kørte det bare derfra,” fortæller Ulla Groth.

Seje Skills Stafet-deltagere i aktion.

I dag er det F. Engel og Kentaur, der er hovedsponsorer af tøj til alle deltagerne.

Klejnsmed, Jane Marion Nielsen, har i 10 år produceret de flotte vinderstatuetter til DM i Skills.

Man kan aldrig lave en drejebog

Anekdoter findes der selvfølgelig også mange af fra årene efter 2011, 2012 og 2013, hvor DM skulle finde sin form. Men alle i og omkring SkillsDenmark oplever dog, at det hele efterhånden er blevet en meget velsmurt maskine. Erhvervsskoler, folkeskoler, sponsorer, de faglige udvalg og SkillsDenmark har nu et meget systematiseret samarbejde om kring selve afholdelsen af DM i Skills og det at sende unge afsted til EuroSkills og WorldSkills.

”Der er ingen tvivl om, at SkillsDenmark har været med til at ændre synet på erhvervsuddannel serne. DM i Skills har altid været indbegrebet af ”Don’t tell it – show it”. Og så har vi endda også ”Feel it” med, fordi vi har Prøv, mærk og føl-standene, hvor man selv kan prøve et fag af. Det giver noget helt andet end en almindelig uddannel sesmesse ville kunne, når både unge og ældre kan se samtlige erhvervsuddannelser i sådan et oplevelsesscenarium. Man kan bli ve inspireret af de dygtigste unge, der kæmper om medaljer, man kan både se og prøve, hvad de enkelte fag går ud på, og nu har vi endda fået et nyt aspekt med – Læreplads Skills – så man også kan finde sig en læreplads,” lyder det fra Søren Heisel, der var næstformand i SkillsDenmark fra 2010 og frem til 2021, hvor han blev valgt til ny for mand efter Jesper Juul Sørensen.

Ingen er bange for, at SkillsDen mark eller DM i Skills skal gro fast. Især fordi det flytter by fra år til år.

”Det giver selvfølgelig nogle plan lægningsmæssige og logistiske udfordringer. Men det garanterer også nytænkning undervejs. Det giver utrolig meget til et event som DM i Skills – og er meget vig tigt at holde fast i, når man tænker på rekruttering og at udbrede kend

skabet til erhvervsuddannelserne,” lyder det fra Torsten Lindum.

Ulla Groth mener også, det er en fordel, at der aldrig kan laves en præcis drejebog for DM i Skills.

”Selvfølgelig er der en masse ska beloner og rammer, der er de sam me. Og det er jo en fordel, at det hele nu er blevet professionaliseret på mange måder. Men det vil hvert år altid være noget nyt alligevel. For der er kæmpe forskel på, hvor det skal afholdes, og hvem man skal samarbejde med om det. Om det er sportsforeninger i en kæmpe hal, om det er en stor kommune med et gigantisk messecenter eller om det hovedsageligt er frivillige kræfter, der vil gøre alt for at stable DM på benene i en teltløsning på en mark. Men det er netop det unikke og det fine ved det,” siger hun.

Tal på succesen

At DM i Skills virkelig HAR en ef fekt, har en række undersøgelser vist gennem årene. For interessen for og ønsket om at søge en er hvervsuddannelse stiger i de om råder, hvor der har været afholdt DM i Skills. Det har man set senest på Sjælland i 2022, hvor DM blev afholdt i Høng ved Kalundborg. Her viste en måling blandt unge i Region Sjælland foretaget før og efter DM i Skills, at andelen af unge i Region Sjælland, der overvejer at starte på en erhvervsuddannelse, steg med 33 procent efter DM. Samme undersøgelse viste, at blandt forældre til et barn mellem 12-20 i Region Sjælland steg ande len, der ville anbefale deres barn at tage en erhvervsuddannelse fra 51 til 63 % efter afholdelsen af DM i Skills. Undersøgelsen blev lavet af Epinion for SkillsDenmark.

Min største oplevelse med SkillsDenmark

”På konkurrenceplan har den vildeste oplevelse for mig været, da vi var i London og fik tre medaljer. Jesper Juul Sørensen og jeg fik det som delegerede at vide før alle andre, men vi måtte jo ikke sige det til nogen. Så vi sad på en skummel bar og fik en kold øl og kunne slet ikke lade være med at sidde og juble. Det var så surrealistisk – to guldmedaljer og så en i sølv. Det var virkelig svært at gå til den afslutningsceremoni og skulle se upåvirket ud. Derudover var det helt fantastisk i Japan i 2007 at se, hvordan man her havde fået lokalbefolkningen til at engagere sig i WorldSkills. Dengang tænkte jeg, at hvis jeg nogensinde kom til at stå for at afholde et DM, så ville jeg også engagere lokalbefolkningen. Så både folkeskoler, forældre og bedsteforældre samles omkring de unge, og vi får startet en samtale om erhvervsuddannelserne på lige fod med gymnasierne. Derfor var det så fantastisk for mig, da jeg fik lov til at stå for den lokale del af DM i Skills i Næstved i 2019 – og senere i Høng i 2022 – og kunne være med til netop dette.”

Pia Hegner, teknisk delegeret for SkillsDenmark ved WorldSkills, 1997-2018

Samarbejdspartnere og sponsorer

Sådan fungerer SkillsDenmark

SkillsDenmark er et barn af den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere gennem deres organisationer har et stort ansvar for at etablere og udvikle relevante faglige uddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov. Det gør parterne blandt andet ved at have dannet faglige udvalg for alle erhvervsuddannelserne, og

det er netop disse faglige udvalg, som SkillsDenmark organiserer.

Derudover er 57 erhvervsskoler også medlemmer af foreningen, hvilket sikrer et helt unikt samarbejde mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og skolerne. Arbejdsmarkedets parter er således rigt repræsenteret i den meget dedikerede bestyrelse, der styrer foreningen. Derudover er der

ansat et professionelt sekretariat i SkillsDenmark, der sammen med de faglige udvalg arrangerer DM i Skills, de indledende heats i Skills Stafetten (i samarbejde med erhvervsskolerne) og ikke mindst forbereder de danske deltagere og dommere til WorldSkills og EuroSkills, sender dem afsted og følger dem undervejs.

SKILLSDENMARKS BESTYRELSE – ANNO 2022 - BESTÅR AF:

Michael Jørgensen

Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter er statister ved en konkurrencemiddag ved DM i Skills 2016: Jacob Holbraad, her nyligt tiltrådt adm. direktør i DA, Ejner K. Holst, dengang Forbundssekretær i LO og medlem af SkillsDenmarks bestyrelse, Morten Smistrup, uddannelseskonsulent i LO/FH, og Simon Neergaard-Holm, her på arbejde som chefkonsulent i DA. I dag er Simon Neergaard-Holm direktør i SkillsDenmark.

FÆLLESUDVALG

SNEDKERNES

Næstformand Michael Boas Pedersen

TUR – TRANSPORTERHVERVETS UDDANNELSER

Ole Knudsen

UDDANNELSESUDVALG FOR FRISØRER OG KOSMETIKERE

Kim Fusager Balle

DET FAGLIGE UDVALG FOR VVS

Emil Daugaard

DFU FOR TRÆFAGENES BYGGEUDDANNELSE

Jette Christiansen

DET FAGLIGE UDVALG FOR ANLÆGSGARTNER

Jan Christiansen

DET FAGLIGE UDVALG FOR BOLIG OG ORTOPÆDI

Erik Jensen

DFFU FOR BAGER-, KONDITOR-, MØLLER- OG SUKKERFAGENE

Per Vangekjær

MALERFAGETS FAGLIGE FÆLLESUDVALG

Tina Holm Møller

GRAFISK UDDANNELSESUDVALG

Anders Hiort

INDUSTRIENS UDDANNELSER

Pia Svane

DE FAGLIGE UDVALG FOR GASTRONOM-, TJENER- OG RECEPTIONISTUDDANNELSERNE

Jens Kirkegaard

DFU STRUKTØR-, BROLÆGGER- OG TAGDÆKKERFAGET

Bettina Vejen Vig

SUS – SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

Palm DANSKE ERHVERVSSKOLER OGGYMNASIER – BESTYRELSERNE

I/S

DE FAGLIGE UDVALG FOR GASTRONOM-, TJENER- OG RECEPTIONISTUDD. (FU)

Vinni Jakobsen

DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT (FU)

Jannik Blumensaadt

DET FAGLIGE UDVALG FOR ELEKTRIKERUDDANNELSEN

Morten Lehmann

GLARMESTERFAGETS FAGLIGE UDVALG (FU)

Michael Kjær Pedersen UDDANNELSESNÆVNET

Stephanie Halse

DFU FOR ISOLERINGSFAGET

Karin Olsen JORDBRUGETS UDDANNELSER

Nanna Højlund FAGBEVÆGELSENS HOVEDORGANISATION (FH)

Maria Cecilie Kjeldsen DA (FU)

Pia Antonsen

SLAGTERFAGETS FÆLLESUDVALG

Morten Silo-Bøjstrup

TRÆINDUSTRIENS UDDANNELSESUDVALG

Morten Bo Petersen

DET FAGLIGE UDVALG FOR MURER, STENHUGGER OG STUKKATØR

Tæt samarbejde med erhvervsskoler SkillsDenmark har lige fra det første DM i Skills arbejdet tæt sammen med erhvervsskolerne. Samarbejdet er helt afgørende for afholdelsen af DM i Skills, og skolerne bidrager blandt andet med ekspertise, faglærere og hjælp til PMF-stande.

Værtsbyer, -kommuner og regioner Andre, helt uvurderlige samarbejdspartnere, er byer, kommuner og regioner.

”Uden værtsbyer, -kommuner og regioner, kunne vi slet ikke afholde

DM i Skills i den skala, vi gør i dag. Et af målene med DM i Skills er jo at komme rundt i landet, og derfor er DM afhængig af, at gode værtsbyer, -kommuner og regioner stiller sig til rådighed” siger Søren Heisel, formand for SkillsDenmark.

I 2022 var det Høng, Kalundborg Kommune og Region Sjælland, der var medværter.

”I Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune har der ikke været tvivl om, at vi ville byde ind med værtskabet for DM i Skills 2022.

I Kalundborg Kommune har vi et forbilledligt partnerskab mellem uddannelser, erhvervsliv og

kommune. DM i Skills er fantastisk mulighed for at vise over for unge mennesker i Kalundborg Kommune, i Region Sjælland og i hele landet, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse giver de unge,” siger Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune.

Sponsorer SkillsDenmark

Selv om SkillsDenmark er kommet på finansloven, ville det ikke kunne lade sig gøre at afholde så stort et event som DM i Skills hvert år uden dedikerede sponsorer og samarbejdspartnere. Listen over hovedsponsorer og faste bidragsydere er heldigvis blevet lang:

HOVEDSPONSORER

TILFORORDNEDE:

Morten Emborg DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER – LEDERNE

Line Folke KOMMUNERNES LANDSFORENING

Formand Søren Heisel

Kasper

Henrik Kjeldsen EUROSKILLS 2025

Katrine Moltved DANSKE REGIONER Morten Ørnsholt BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTERIET

Udover at undervisnings-ministeren og en række andre folketingspolitikere altid kigger forbi DM i Skills, er den siddende statsminister med årene blevet en fast gæst. Således har både Helle Thorning Schmidt, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen stået for enten åbningstale eller afslutningsceremoni og præmieoverrækkelse.

I 2011 – ved det første DM – var det dog Nationalbank-direktør Nils Bernstein, der oprindeligt er uddannet elektromekaniker, som delte guldmedaljerne ud, mens det i 2022 var tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 Poul Nyrup Rasmussen, der stod for den del, da statsminister Mette Frederiksen blev forhindret i sidste øjeblik.

Hvor stort et event DM i

Skills har udviklet sig til at være, viser tal fra DM i Høng 2022 tydeligt. Her besøgte 700 8. klasser om dagen DM. Cirka 820 mennesker skulle bespises hver dag – deltagere, dommere, arrangører osv. 36 stilladsarbejdere, elektrikere, tømrere og VVS’ere knoklede i tilsammen 19.000 arbejdstimer for at gøre betongulve, strømkabler, toiletter og scener klar på udstillingsområdet på næsten 40.000 m2, hvoraf 17.416 m2 var telte. Under forberedelserne blev der i øvrigt drukket 11.000 liter kaffe.

”

Det primære formål med at afholde DM i SKills er at give de unge og deres forældre større viden om de mange forskellige erhvervsuddannelserne og klæde dem bedre på til at træffe deres uddannelsesvalg. Men samtidigt spiller DM i Skills og SkillsDenmark også en vigtig rolle for både skoler, organisationer og virksomheder. Gennem sit insisterende fokus på faglig talent er DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills med til at rykke det faglige niveau og styrke rekrutteringen til uddannelserne. Derfor er det også positivt, at virksomhederne engagerer sig i SkillsDenmarks arbejde, påpeger Michael Boas Pedersen, næstformand i SkillsDenmark og chefkonsulent Dansk Industri:

Det danske erhvervsliv har stort fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og SkillsDenmark kan spille en meget vigtig rolle i den opgave. Et event som DM i Skills er et unikt udstillingsvindue, hvor vi har mulighed for at vise unge, deres forældre og andre vigtige aktører som fx folkeskolerne alle de mange muligheder, man får med en erhvervsuddannelse – og samtidig er det en fantastisk mulighed for virksomhederne til at vise sig frem for de unge. Derfor ser vi også, at flere og flere virksomheder engagerer deres lærlinge og medarbejdere i Skills – både som konkurrencedeltagere, udstillere og sponsorer”, siger han.

Frivillige elever fra lokale erhvervsskoler eller musikskoler har ofte stået for underholdning og dekoration af scenen til DM i Skills. I programmet for DM i Skills 2013 kan man se, at det var Karavana Band, der stod for underholdning i form af ”musik og gøgl, livsudfoldelse og glæde.” Og i programmet for DM i Skills 2016 kan man se, at det var tidligere elever fra Musical Akademiet Fredericia, der skulle stå for underholdningen ved åbningsceremonien. Disse var i øvrigt så engagerede, at de endte med at forlade deres bus og løbe det sidste stykke for at nå frem i tide til åbningsceremonien, fordi trafikken var brudt helt sammen på grund af en stor brand på Fredericia havn.

SkillsDenmark fik i 2012 PraktikPladsPrisen som Industriens Uddan nelses- og Samarbejds fond giver til initiativer, der er med til at fremme praktikpladssituationen. Begrundelsen var, at DM i Skills er med til at løfte erhvervsuddannelsernes image – og det kan føre til flere praktikpladser.

Lærlinge på Grundfos producerer de nye medaljer, der skal overrækkes til danmarksmestrene ved DM i Skills 2023. Medaljerne er 3D printet i stål og bearbejdet, så de fremstår med både et råt udtryk men også med flotte bearbejdede detaljer.

”Det er en super spændende opgave for de lærlinge som arbejder med projektet”, siger Jesper Kvistgaard, der er ansvarlig for lærlingene på Grundfos.

Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark 1997-2021 og ansat på uddannelsesområdet på arbejdsgiversiden i 34 år, modtog Dannebrogordenens Ridderkors 2021. Fordi han gennem sine aktiviteter i SkillsDenmark har haft en afgørende betydning for udviklingen af erhvervsuddannelserne i Danmark.

Tidslinje – 25 år med SkillsDenmark

1997: DK Skills (senere SkillsDenmark) bliver dannet. Jesper Juul Sørensen bliver første formand, og sekretariatsfunktionen kommer til at ligge i ACIU hos Pia Hegner.

1999: SkillsDenmark sender for første gang et landshold til WorldSkills, Montreal. Det var en murer, en tømrer, en snedker, en møbelsnedker, en herrefrisør og damefrisør. Tømreren fik den bedste placering – en 8. plads.

2001: Fire danske unge –snedker, tømrer, murer, møbelsnedker - deltager i WorldSkills, Seoul. Danmark får en Medallion of Excellence.

1998: SkillsDenmark bliver officielt optaget i organisationen WorldSkills International.

2003: Syv danske unge – tømrer, murer, bygningssnedker, møbelsnedker, VVS, konditor, bager –deltager i WorldSkills, St. Gallen. Danmark får en Medallion of Excellence med hjem.

2005: Danske unge fra 10 forskellige fag deltager i WorldSkills, Helsinki. Danmark kommer hjem med en sølvmedalje to bronze og tre Medallions of Excellence.

2011: Det første DM i Skills afholdes i Odense med deltagere fra 23 konkurrencefag og 13 demonstrationsfag. Ca. 12.500 besøgende.

2015: 18 unge håndværkere fra 17 forskellige fag sendes til WorldSkills i Sao Paulo. I alt deltager omkring 1.200 unge fra hele verden. Danmark får en sølvmedalje (murer), to bonzemedaljer (bager og tømrer) og otte Medallions of Excellence.

2013: Det største danske lands hold nogensinde – med 17 unge – sendes til WorldSkills i Leipzig. Danmark vinder en sølvmedalje, en bronzemedalje og ni Medallions of Excellence.

2011: 15 danske unge sendes til WorldSkills, London. Danmark får to guldmedaljer (bygningsmaler og murer), en sølvmedalje (karrosseritekniker) og fem Medallions of Excellence.

2012: DM i Skills afholdes i Odense for anden gang med deltagere fra 27 konkurrencefag og 8 demonstrationsfag. Ca. 20.800 besøgende.

2013: DM i Skills afholdes i Aarhus med deltagere fra 31 konkurrencefag og 8 demonstrationsfag. Ca. 30.000 besøgende.

2015: DM i Skills afholdes i København med deltagere fra 36 konkurrencefag og 15 demonstrationsfag. Ca. 68.000 besøgende.

2007: Danske unge fra 12 forskellige fag deltager i WorldSkills, Shizuoka, Japan.

Danmark kommer hjem med en bronzemedalje og tre Medallions of Excellence.

2007/2008: SkillsDenmarks

sekretariatsfunktion flytter plads og ender i 2008 i Danske Erhvervsskoler. Arbejdet med at skabe et DM i Skills sættes i gang, og Ulla Groth bliver sekretariatschef og projektleder på det.

2008: SkillsDenmark sender for første gang et samlet landshold til EuroSkills, som afholdes for første gang i Rotterdam. Danmark vinder en guldmedalje (truck driver team), en sølvmedalje (truck driver individuel) og en bronzemedalje (truck driver individuel) samt tre Medallions of Excellence.

2009:

2014: Efter et par års pause deltager Danmark igen i EuroSkills, som afholdes i Lille i Frankrig. Danmark vinder to guldmedaljer i Road Building.

2014: DM i Skills afholdes i Aalborg med deltagere fra 29 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag. Ca. 42.000 besøgende.

2016: DM i Skills afholdes i Fredericia med deltagere fra 36 konkurrencefag og 20 demonstrationsfag. Ca. 62.000 besøgende.

2016: Unge fra seks forskellige fag tager til EuroSkills i Gøteborg. Danmark får en guldmedalje (landbrugsmaskinmekaniker), to bronzemedaljer (anlægsgartner og bygningssnedker) og en Medallion of Excellence.

15 danske unge deltager i WorldSkills, Calgary. Danmark får seks Medallions of Excellence med hjem.

2020: EuroSkills bliver aflyst på grund af corona og udskydes til 2021, hvor Danmark dog – på grund af corona – ikke deltager.

2017: DM i Skills afholdes i Aalborg med deltagere fra 40 konkurrencefag og 16 demonstrationsfag. Ca. 55.000 besøgende.

2017: 15 danske unge sendes til WorldSkills, Abu Dhabi. Danmark får to bronzemedaljer og otte Medallions of Excellence. Samlet set får Danmark den bedste placering nogensinde med en samlet 10. plads.

2018: Dommerholdet 2018. 12 danske unge deltager i EuroSkills i Budapest og vinder fire medaljer. Anlægsgartner, bager og flisemurer vinder sølv, en murer vinder bronze, og landbrugsmaskin mekaniker og bygningssnedker får Medallions of Excellence.

2018: DM i Skills afholdes i Herning med deltagere fra 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag. Ca. 48.000 besøgende.

2019: 14 danske unge sendes til WorldSkills, Kazan, Rusland. Danmark får 8 Medallions of Excellence. 53 forskellige fag er repræsenteret til dette WorldSkills.

2021: DM i Skills og WorldSkills bliver aflyst på grund af corona.

2019: DM i Skills afholdes

i Næstved med deltagere fra 43 konkurrencefag og 18 demonstrationsfag. Ca. 51.500 besøgende.

2020: DM i Skills afholdes i København med deltagere fra 45 konkurrencefag og 17 demonstrationsfag. Ca. 65.000 besøgende.

2022: DM i Skills afholdes i Høng med deltagere fra 49 konkurrence fag og 22 demonstrationsfag. Ca. 67.000 besøgende.

Tillykke SkillsDenmark

Fra mig og hele EuroSkills2025 holdet skal lyde et stort tillykke til SkillsDenmark med 25-års jubilæet!

SkillsDenmark løser med DM i Skills og flere andre indsatsområder en lang række vigtige opgaver, som har stor betydning for vores velfærd, industri og eksport, uddannelser og meget mere.

I kraft af imponerende 25 års ved holdende og målrettede arbejde for at styrke erhvervsuddannelserne, er SkillsDenmark i dag også en central spiller i kampen for at sikre, at Danmark kommer i mål med den grønne omstilling.

Endelig har SkillsDenmark banet vejen for, at hele landet nu kan glæde sig til danmarkshistoriens største uddannelsesevent, når EuroSkills mesterskaberne foregår i Herning i september 2025.

Det er missionen for EuroSkills at understøtte og booste det vigtige arbejde, SkillsDenmark har arbejdet for gennem alle årene.

Der skal både lyde stor tak for og tillykke med de 25 år!

2022: WordSkills blev udskudt i 2021 og skulle have været afholdt i Shanghai i 2022. På grund af corona i Shanghai ændres WorldSkills 2022 til en WS Special Edition og afholdes i stedet i 15 forskellige lande –herunder Danmark i Car Painting på College 360 i Silkeborg.

Poul Nyrup Rasmussen FORMAND, EUROSKILLS2025

Fremtiden

Trods de 25 år på bagen mener Søren Heisel stadig, at man kun har set begyndelsen af, hvad SkillsDenmark og DM i Skills kan.

”Vi er ikke længere nyfødte, men vi er jo stadig purunge. Og fordi vi kommer så meget rundt i landet, kan det udvikle sig til hvad som helst. Der er hele tiden nye ting at bygge videre på, og vi får hvert år nye erfaringer og ny inspiration til næste gang,” siger Søren Heisel, der glæder sig til at arbejde videre med konceptet de næste mange år.

”Vi startede jo med at vise, hvor mange dygtige unge, der er på erhvervsuddannelserne. Så fik vi folkeskolebørnene med ved at lave skills-stafetten. Derefter inviterede vi de ledige indenfor, så de også kan blive inspireret af mulighederne i

erhvervsuddannelserne. Og nu har vi også formidling af lærepladser med i paletten”, siger Søren Heisel og fortsætter:

”Der er stadig mange ting, vi kan videreudvikle. En af de ting, jeg gerne vil være med til at se på sammen med bestyrelsen, er hvordan vi kan tydeliggøre de mange forskellige fremtidsmuligheder, der ligger i erhvervsuddan nelserne. Man kan blive selvstæn dig, man kan læse videre – for blot at nævne et par eksempler. Vi ved, hvor vigtigt det er for de unge, at de ikke føler, de som teenagere skal foretage et valg for livet. Vi skal derfor tydeliggøre, at når man vælger en erhvervsuddannelse, så er det ikke bare en, men mange døre, der åbner sig,” slutter formanden.

SkillsDenmark

Ny Kongensgade 15, 1. sal 1472 København K info@skillsdenmark.dk www.skillsdenmark.dk

Formand Søren Heisel.