SKA NYT 4 2020

Page 1

SAMMENSLUTNINGEN AF KRÆFTAFDELINGER

4/2020

december faglig viden til dig, der arbejder med kræft

17. ÅRGANG ISSN 1901-5682

IMMUNOLOGI OG KIRURGI

Center for Surgical Science:

Kan influenzavaccine booste kræftbehandlingen?

SOCIAL ULIGHED

Interview med borgerrådgiver Bettina Post:

Vi har målt på social ulighed i sundhed siden 1987

2021: NYT WEBINAR I JANUAR


LEDER

UDGIVES AF Sammenslutningen af Kræftafdelinger Udkommer 4 gange årligt Oplag: 600 Udkommer også elektronisk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Mads N. Svendsen Redigerende redaktør: Henrik R. Simonsen Mail: hensi@regionsjaelland.dk SKA’s sekretariat Sjællands Universitetshospital, Næstved Onkologisk Afdeling Ringstedgade 61 4700 Næstved TRYK Hertz Bogtrykkergården a/s Telefon: 32 54 40 22 Mail: post@hertz.dk DESIGN & GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Mayapapaya Maya Ikeda Madsen Mail: maya@mayapapaya.dk FORSIDEFOTO Anne Trap-Lind Ønsker du yderligere dokumentation, kilder eller andet ift. bladets indhold, kan du altid kontakte SKA på følgende adresse: hensi@regionsjaelland.dk

I dette nummer af SKA NYT er beskrevet for en hjælpende hånd, ligger det efter et nyt pårørendestudie, der i øjeblikket min mening klart indenfor vores opgave er i gang i samarbejde mellem Kræftens som sundhedsprofessionelle. Det samme Bekæmpelse og Herlev Hospital. Psykogælder i øvrigt for hjemmeboende børn. log Beverley Lim Høeg fra Kræftens Men der kan komme en øget forventning Bekæmpelse koordinerer forskningsprotil, at de kliniske afdelinger også skal jektet, der skal undersøge, hvorvidt man agere aktivt, oprette et sundheds- eller med et forløb omsorgstilbestående bud til de på”Manglende klarhed om hvad af erfaringsrørende, som forventningen til det kliniske udveksling, er ud over undervisning almindelig personale er, risikerer at ende og øvelser nærvær og som kronisk dårlig samvittighed. empati i de kan forbedre pårørendes kontakter, vi Hvor man føler, vi bør gøre mestringsevne har gennem mere, end vi gør.” under en partpatienten. ners sygdomsDen forforløb, som det er beskrevet i artiklen. ventning skal vi italesætte – og de rette Og vi byder naturligvis som klinikere politiske signaler skal sendes – så vi er tiltag for pårørende velkommen. Rigtig enige om, hvem der gør hvad. Mangmange patientsamtaler har man enten lende klarhed om hvad forventningen via eller med en pårørende. Pårørende til det kliniske personale er, risikerer at er ofte lige så aktive i patientforløbet ende som kronisk dårlig samvittighed, som patienten. Ofte har de også svære hvor man føler, vi bør gøre mere, end vi følger af eksempelvis en partners syggør. Det kan ende i omsorgstræthed og dom. Men vi skal som klinikere huske at et misforhold mellem, den omsorg du minde om klare snitflader, ikke kun inden som kliniker kan give, og den omsorg du for sundhedssektorerne – men også melføler, du bør give. Her kan jeg godt se en lem hospital, pårørende og patienter. advarselslampe blinke. Trods alle gode Hvis vores opgave alene er at se og idenintentioner. Lad os hjælpe hinanden til tificere de stressede, deprimerede eller at være præcise i vores forventninger til udbrændte pårørende, som har brug vores fælles indsats.

Enhver form for information, der stilles til rådighed i dette blad, er af orienterende karakter. SKA kan på ingen måde drages til ansvar for nogen skader eller gener, der måtte være en direkte eller indirekte følge af brugen eller misbrugen af informationer indeholdt eller forudsat i denne tryksag. Indhold i klummer m.m. er ikke nødvendigvis udtryk for SKA’s holdninger og synspunkter.

SKA’s hjemmeside: www.skaccd.org Find SKA på Linkedin: ”Sammenslutningen af Kræftafdelinger”

SKA på Facebook: www.facebook.com/SKACCD

Mads Nordahl Svendsen ledende overlæge, Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, SUH, lægelig leder, SKA SKA Nyt


INDHOLD VIDENSKAB + KLINIK

SAMFUND + MENNESKER

SIDEN SIDST + INDTIL NÆSTE GANG

Kræft i svælget Side 4

Interview med Bettina Post: Vi har målt på social ulighed i sundhed siden 1987 Side 12

Nye webinarer i 2021 Side 28

Ny cheffysikker i Region Sjælland Side 6 Kan influenzavaccine booste kræftbehandlingen? Side 10

KB: Nu er det også de pårørendes tur Side 18

Hæmatologiske patienter med COVID-19 har alvorlige kliniske forløb

Hæmatologiske patienter er særligt sårbare over for COVID-19-smitte, skriver Hæmatologisk Tidsskrift. Det viser et dansk studie, der som et af de første i verden har undersøgt, hvordan COVID-19-infektion påvirker patienter med hæmatologiske sygdomme. /SKA

Vellykket repræsentantskabsmøde Side 29

Lungekræftkursus med udenlandsk besøg Side 33

Ny generation af immunterapier sætter dagsorden inden for myelomatose Behandlingen af myelomatose er på vej væk fra intensive kemoregimer, skriver Hæmatologisk Tidsskrift. I dag er det den næste generation af immunterapier, der trækker de største overskrifter også på årets centrale blodkræftkongres, ASH. Bispecifikke antistoffer, CAR-T-celleterapi og antistof-toxinkonjugater er nøgleordene nu. /SKA S. 3


VIDENSKAB + KLINIK

Kræft i svælget bliver måske bedre opdaget med ultralydsscanning gennem munden 1. reservelæge fra Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling på SUH vil forbedre diagnostikken inden for mandel- og tungerodskræft.

HENRIK REINBERG SIMONSEN, informationsmedarbejder, SKA

MR-scanninger har sine begrænsninger inden for mandel- og tungerodskræft, hvor især tumorer forårsaget af HPV-virus kan være bittesmå. Operation i fuld bedøvelse kan derfor være nødvendigt som del af det diagnostiske arbejde. ”Jeg vil gerne bidrage til, at vi kan diagnosticere hurtigere og mere præcist,” siger reservelæge og forsker Tobias Todsen til SKA NYT over telefonen en torsdag, hvor

Transoral Ultrasound in Detection and Staging of Oropharyngeal Cancer

Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet, Copenhagen Det 5-årige forskningsprojekt modtager 8 millioner kroner i økonomisk støtte fra Novo Nordisk Fondens ”Clinical Emerging Investigator” program, som har til formål i at støtte yngre forskere i at etablere egne forskningsprojekter.

SKA Nyt

han lige har set dagens sidste patient i ambulatoriet i Køge. Med ultralydsscanning kan man hurtigt og billigt få detaljerede billeder af en eventuel tumor. Og dermed muligvis på sigt hurtigere sende patienten i den rigtige retning, uanset om dét så er kirurgi eller stråleterapi. Teknikken bliver et indledende supplement til MR eller PET-CT-scanningerne, understreger Tobias Todsen over for SKA NYT. Der er lige nu lavpraktiske problemer med den transorale (dvs. gennem munden, red.) ultralydsscanning, som hans projekt måske også kan bidrage til at afhjælpe: ”Det er ikke en super behagelig undersøgelse,” siger Tobias Todsen. ”Nogle kan slet ikke være med til det. Bare hvis de ser instrumentet er de tæt på at kaste op.” Derfor skal hans forskningsprojekt også afsøge muligheder for at optimere lokalbedøvelse og instrumenternes størrelse og form.

En fast del af arsenalet Den øgede forekomst af HPV-virus har løftet incidensen for kræft i svælget. Samtidig har ultralydsscaning vundet indpas inden for øre/næse/hals-specialet og er i dag en del af lægernes arsenal. Hvor man tidligere sendte patienterne til radiologisk afdeling for at få lavet ultralyd af halsen, kan kirurgerne i dag lave en større del af den diagnostiske

Mandel- og tungerodskræft

I mundsvælget findes mandlerne og tungeroden, som er en vigtig del af immunforsvaret mod luftbårne infektioner. Mandlerne er placeret på hver sin side mellem forreste og bagerste ganebue, og tungeroden udgør den bagerste del af tungen (tungebasis). Kræften opstår oftest i slimhinden på mandlerne og tungeroden. Antal nye tilfælde pr. år (incidens 2012−2016) Mænd: 288 Kvinder: 109 Relativ overlevelse (%) med [95% CI] (2012−2016) 1−år: Mænd: 81 [78−85] Kvinder: 82 [78−86] 5−år: Mænd: 55 [51−58] Kvinder: 58 [54−63] Kilde: Netdoktor + Nordcan


VIDENSKAB + KLINIK

Den øgede forekomst af HPV-virus har løftet incidensen for kræft i svælget. Samtidig har ultralydsscaning vundet indpas inden for øre/næse/hals-specialet og er i dag en del af lægernes arsenal. Hvor man tidligere sendte patienterne til radiologisk afdeling for at få lavet ultralyd af halsen, kan kirurgerne i dag lave en større del af den diagnostiske udredning selv. Fotos: Birgitte Boye

udredning selv. ”Vi får flere yngre, sunde patienter med metastaser på halsen,” fortæller Tobias Todsen over telefonen. Den primære kræft, når diagnosen er kræft i svælget, kan være meget lille, men sygdommen metastaserer hurtigt til lymfeknuderne. Patienten bliver typisk først opmærksom på en knude på halsen. ”Stadieinddelingen af sygdommen er afgørende for, hvilken behandling man giver. Store tumorer kan kun strålebehandles. Tidlige stadier af sygdommen kan fjernes med robotkirurgi. Hvis kræften er i et senere stadie end først antaget på skanningerne, bliver patient både opereret og får derefter stråler. Det giver dårligere livskvalitet. Og det er et sensitivt område at blive behandlet, både hvad kirurgiske indgreb og stråler angår,” tilføjer Tobias Todsen med henvisning til eksempelvis mundtørhed og synkebesvær. Ambitionen med hans projekt er således at forbedre både stadieinddeling og detektion af de små tumorer.

Hæsblæsende udredningsforløb Grundet HPV-virussen er kræftpatienterne, Tobias Todsen møder i ambulatoriet, en mere blandet skare end den patientgruppe, der pådrager sig cancer i hoved/hals-området grundet livslangt overforbrug af øl og røg. ”Det spændende ved arbejdet med de her patienter er de accelererede udredningsforløb,” fortæller reservelægen om de hæs-

blæsende patientrejser fra den daglige læges skrivebord til hospitalets omfattende apparatur. ”Hvis din læge finder en knude på halsen, henviser han dig til speciallæge samme dag eller dagen efter. Hvis denne også mistænker kræft, ringer han til os, så ser vi typisk patienten inden for et par dage. Når de møder op her i Køge, kommer de ind til mig eksempelvis. Jeg laver fuld undersøgelse med kikkertundersøgelse af svælget og ultralydsscanning. Det sker med det samme.” Hvis Tobias Todsen ser noget på ultralyden, tager han en ultralydsvejledt biopsi, som hasteundersøges af patologerne, som ringer til Øre/Næse/Hals/ Kæbe-afdelingen, hvorved patienten kan få svar samme eftermiddag. Der går altså typisk under en uge fra patienten henvender sig til lægen første gang, til de har en kræftdiagnose. Derefter er det MR-scanning, CT-scanning og MDT-konference, hvis mistanken om eksempelvis malign sygdom er blevet bekræftet. ”Det at kunne arbejde så grundigt med mulighed for både billeddiagnostisk og egne biopsier er dybt tilfredsstillende – men også nogle gange stressende,” griner Tobias Todsen. Patienten er naturligvis ked af diagnosen, men glade for at det er gået så hurtigt, fortæller han. Og med øget forskning i ultralydsscanninger kan processen måske blive endnu bedre i fremtiden.

Tobias Todsen

P.t. 1. reservelæge, ekstern lektor, SUH, Køge, hans studie sker i et samarbejde mellem Rigshospitalet og Region Sjælland Foto: Novo Nordisk

S. 5


VIDENSKAB + KLINIK

Ny cheffysiker overtager stråleapparaterne i Region Sjælland Sjællands Universitetshospital får egen cheffysiker til at lede arbejdet med at give kræftpatienter den optimale stråleterapi. Fysiker, ph.d. Eva Samsøe har efter en måned i jobbet allerede flere konkrete tiltag i støbeskeen.

Sjællands Universitetshospital får en ny kapacitet tilknyttet kræftbehandlingen. Fysiker, ph.d. Eva Samsøe er tiltrådt som cheffysiker i Stråleterapien på Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder. ”Min vision er som daglig leder at skabe et trygt rum for fysikerne og teknikerne, der ikke har haft en daglig leder i lang tid. Min ledelsesstil vil blive inspireret af den stil, jeg kender fra min tidligere cheffysiker på Herlev Hospital, som er meget anerkendende og kommunikativ,” siger Eva Samsøe. ”Vi har siden 2018 delt cheffysiker med Rigshospitalets stråleterapi. Det har været godt og har bragt de to afdelinger tæt på hinanden. Men nu er vi altså klar til at stå på egne ben igen. Vi tror, vi har fundet den helt rigtige person til at hjælpe med at føre stråleterapien mod

fremtidens Sjællands Universitetshospital,” lyder det fra ledende overlæge Mads N. Svendsen.

Region Sjælland skal udregne behandlinger til protonterapi selv Eva Samsøe er allerede i gang med at arbejde på at SUH på sigt selv kan udregne behandlingen til de patienter, som skal modtage protonbehandling i det nationale center i Århus. Beregningerne er hidtil blevet foretaget af fysikere i Århus, men nu har SUH en cheffysiker, der selv kan foretage disse udregninger, når udstyret, en avanceret regnemaskine, er på plads. ”At vi kan udføre den slags arbejde selv kan også være med til at hjælpe på fastholdelse af dygtige kolleger, så vi ikke taber dem til storebroderregionen senere, ” siger Eva Samsøe, der har sit nyindrettede kontor

Eva Samsøe

To eller tre af de nuværende maskiner i Næstved har en levetid, vurderer Eva Samsøe, der passer med, at de skal udskiftes lige omkring flytningen. Hvis de resterende acceleratorer skal udskiftes inden flytningen, vil de sandsynligvis blive flyttet med til det nye samlede universitetshospital syd for København. Produktfoto: Varian

SKA Nyt

Ny cheffysiker på SUH. Særlige interesseområder er blandt andet hovedhalskræft, kvalitetssikring af kliniske forsøg og patientsikkerhed. Omfattende erfaring fra både Herlev Hospital og Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital, det nationale center for strålebehandling med protoner. Eva Samsøe har studeret og forsket i både Danmark og Sverige og er blandt andet tilknyttet Dansk Selskab for Medicinsk Fysik, DCCC (Det nationale forskningscenter for stråleterapi i Danmark) og DAHANCA (Den danske gruppe for hoved- og halskræft).


VIDENSKAB + KLINIK på administrationsgangen i Næstved etagen over de store acceleratorer. Hun arbejder også på at få opdateret og optimeret de kliniske platforme med henblik på at øge fleksibiliteten og effektiviteten i det daglige workflow.

En mindre, mere intim afdeling Trods de to matrikler i Roskilde og Næstved er Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, SUH en mere intim afdeling, når man kommer fra Region Hovedstaden, oplever fysikeren. ”Vi er 10 fysikere her, hvoraf mange er under uddannelse. På Rigshospitalet og Herlev er der flere fysikere, og mange er færdiguddannede eksperter. Her er 70 % i gang med det treårige forløb som hospitalsfysiker. Det giver os en unik mulighed for at sætte nogle fælles visioner for fremtiden. Fysikerne er unge og super engagerede. Jeg skal guide dem hen, hvor den kliniske hverdag og fremtidens SUH fungerer optimalt. Deres kompetencer og interesser er godt fordelt, og vi har en fantastisk mulighed for fælles fodslag hen mod Køge i 2025. Både fysikere og teknikere har en imponerende gejst og engagement i forhold til, at de har været uden daglig leder i flere år,” siger Eva Samsøe til SKA NYT. Onkologien i Region Sjælland skal samles i SUH, Køge i ca. 2025, er planen. To eller tre af de nuværende maskiner i Næstved har en levetid, vurderer Eva Samsøe, der passer med, at de skal udskiftes lige omkring flytningen. Hvis de resterende acceleratorer skal udskiftes inden flytningen, vil de sandsynligvis blive flyttet med til det nye samlede universitetshospital syd for København. /SKA

Acceleratortekniker Dennis Langhoff i gang med at ’behandle’ en af regionens ældre acceleratorer, en Clinax iX. Foto: Mette Marie B. Nielsen

Hvad laver en cheffysiker?

Cheffysikeren indgår i stråleterapiens tværfaglige afsnitsledelse sammen med specialeansvarlig overlæge og afdelingssygeplejerske. Cheffysikeren har personalemæssigt ansvar for fysikere og teknikere. Hårdt stillet op skal lægen på CT-scanning udpege og indtegne sygdom og normalvæv samt indkredse, hvor man ønsker hvor meget stråling. Derefter udregner fysiker dosis og prøver at minimere stråling til de omkringliggende organer. Fysikerne er med til morgenkonferencer og indgår i drøftelserne om patienterne, derudover møder de typisk patienterne, hvis der er tekniske problemer med en af acceleratorerne eller med opstilling af patienten i forhold til det planlagte. Fysikerne har også en vejledende rolle i forhold til skanningsposition, således at strålingen kan leveres optimalt. Endelig er der et stort element af intensiv kvalitetssikring, dels i det daglige arbejde med patientdosisplaner og dels på uge-, måned-, kvartals- og årsbasis i forhold til acceleratorerne. Der er et stort element af tværfaglighed i fysikerens arbejde også, da han/hun ofte skal rådføre sig med en læge omkring det anatomiske aspekt, således at fysikerens udregninger kommer til at passe på den patient af kød og blod, der skal have sin svulst bestrålet. Kilde: Eva Samsøe

S. 7


VIDENSKAB + KLINIK

ESMO: Den globale kræftbehandling lider under COVID-19 … Pandemien har haft en virkning på sundhedssystemer globalt og påvirket behandling af patienter samt udsat patienter for signifikant risiko for at komme til skade, vurderer forsker bag studie.

Data fra 356 kræftbehandlingscentre rundt om i verden tegner et dystert billede af, hvordan kræftbehandling er bragt i knæ på grund af COVID-19, skriver Dagens Medicin. Hele 88 pct. af de adspurgte kræftcentre melder tilbage, at de har haft problemer med at give patienter den fornødne behandling under pandemien. Ydermere fortæller hhv. 54 pct. og 45 pct., at de har oplevet tilfælde af COVID-19 blandt

henholdsvis patienter og sundhedspersonale. Forskningsresultatet er blevet præsenteret på den årlige kongres European Society for Medical Oncology (ESMO). Netop på grund af COVD-19 afholdes kongressen i år udelukkende online. »Den ødelæggende effekt af COVID-19 på kræftbehandling findes over alt i verden med varierende grad af effekt på de enkelte kræftafdelinger. Pandemien har

haft en virkning på sundhedssystemer globalt og påvirket behandling af patienter samt udsat patienter for signifikant risiko for at komme til skade,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Abdul-Rahman Jazieh fra King Abdulazizi Medical City i Riyadh, Saudi-Arabien, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ESMO. /SKA

Data fra 356 kræftbehandlingscentre rundt om i verden tegner et dystert billede af, hvordan kræftbehandling er bragt i knæ på grund af COVID-19. Grafik: Colourbox.com

SKA Nyt


VIDENSKAB + KLINIK

… og lægerne er også hårdt ramt Udbrændthed blandt onkologer har været et problem under COVID-19, viser internationalt studie.

Kræftlæger verden over har følt sig udbrændte og ude af stand til at tage ordentlig hånd om patienterne under COVID-19. En rundspørge blandt 1.520 onkologer fra 101 lande viser ifølge Dagens Medicin, at mange af dem i maj måned var ved at brænde sammen på grund af det store pres, som COVID-19 udsatte både patienter, sundhedspersonale og hospitaler for. Resultatet af rundspørgen er blevet præsenteret på den årlige ESMO-kongres. Resilience Task Force, som ESMO står bag, har foretaget undersøgelsen, og den viser, at i maj svarede 38 pct.

af de adspurgte læger, at de følte sig udbrændte. 25 pct. svarede, at de var i risiko for, at arbejdspresset ville påvirke deres humør, og 66 pct. svarede, at de ikke i samme grad som før pandemien var i stand til at udføre deres arbejde tilfredsstillende.

SUH-afdelingslæge: Ikke hårdt ramt indtil videre ”Jeg har ikke oplevet, at lægerne på onkologisk afdeling Roskilde har været mere belastede under coronarestriktionerne i foråret end vanligt,” siger afdelingslæge og tidligere tillidsmand Maria Kondrup fra Klinisk Onkologisk Afdeling,

SUH til SKA NYT. ”Vores arbejdsbelastning har været stort set den samme, men har selvfølgelig krævet ændringer i hverdagen således at vi minimerede den direkte patientkontakt mest muligt og beskyttede det sårbare personale, så godt vi kunne. Dette kan naturligvis føre til, at man som læge ikke føler, at man yder den helt optimale og ønskede behandling og omsorg for vores patienter, og arbejdstilfredsheden dermed ikke er den samme. Men jeg har ikke set større grad af udbrændthed blandt lægerne, og jeg mener dermed, at vi er sluppet billigt indtil videre.” /SKA

ESMO VIrtual Congress 2020

Fandt sted online 19-21. september. SKA har i kølvandet på kongressen i samarbejde med Onkologisk Tidsskrift lanceret en række Post-ESMO-webinarer, som du kan læse om andetsteds i dette magasin. Grafik: Colourbox.com

S. 9


VIDENSKAB + KLINIK

Kan influenzavaccine booste kræftbehandlingen? En overraskende kandidat, influenzavaccinen, har vist sig i prækliniske og mindre studier at kunne give et såkaldt ”boost” af immunforsvaret, således at immunforsvaret bliver mindre påvirket af operationen.

Flere har derfor forsøgt at modulere immunforsvaret, enten før eller efter en operation. En overraskende kandidat – influenzavaccinen – har i prækliniske og mindre studier vist sig at kunne give et såkaldt ’boost’ af immunforsvaret, således at immunforsvaret bliver mindre påvirket af operationen. Foto: Colourbox.com

MIKAIL GÖGENUR, reservelæge, klinisk assistent, Center for Surgical Science, SUH, Køge

Kirurgi er i mange tilfælde det eneste kræft. Vi fandt en sammenhæng melvaccine, at den behandlede tumor blev kurative behandlingstilbud for patienter lem at få en influenzavaccine inden for reduceret i størrelse, samt at ubehandlemed ikke-hæmatologiske kræftsygdomseks måneder efter operationen med en de tumorer andre steder i musene også me. Dog oplever en del patienter tilbage11% nedsat generel dødelighed og 18% blev reduceret. De kunne også påvise en fald af sygdommen efter operation, hvilnedsat kræftrelateret dødelighed. Ved synergetisk effekt ved kombination med ket er en af de største immunterapi (angrunde til dødelighed ti-PDL1-hæmmere). ”vi vil undersøge, om det er sikkert at indsprøjte efter en kræftoperatiDisse resultater taler on. Det er efterhånden influenzavaccinen direkte ind i kræftknuden, samt for, at immunforsvapåvist, at selve operet bliver ’vækket’ om det giver anledning til immunologiske rationen inducerer en lokalt i kræftknuden periode af dysfunktion efter behandlingen, forandringer til gavn for patienterne” i immunforsvaret, hvor men også at det flere også har vist at denne periode øger kun at kigge på de patienter der fik en systemiske immunforsvar ’vækkes’ sålerisikoen for at undslupne cancerceller influenzavaccine inden for 30 dage efter des, at ubehandlede tumorer også bliver kan bevæge sig rundt i blodbanen uden operationen, var sammenhængen nu angrebet. at blive opsnappet, hvorved de kan 18% nedsat generel dødelighed og 30% danne grundlaget for metastaser andre nedsat kræftrelateret dødelighed. Sprøjte direkte i kræftknuden steder i kroppen. Alle disse resultater taler for, at influenFlere har derfor forsøgt at modulere Vækkelse af immunforsvaret zavaccinen, under kontrollerede forhold, immunforsvaret, enten før eller efter Studiet viser således en interessant samtestes i patienter med kræft for at se, en operation. En overraskende kandidat menhæng mellem at få en influenzavacom der findes et kausalt link mellem – influenzavaccinen – har i prækliniske cine i tæt relation til operation for kræft vaccinen og de gavnlige immunologiske og mindre studier vist sig at kunne give og vigtige endepunkter som generel- og effekter. Vi har netop søsat sådan et et såkaldt ’boost’ af immunforsvaret, kræftrelateret dødelighed. Disse resultaprojekt, hvor vi vil undersøge, om det er således at immunforsvaret bliver mindre ter bliver mere interessante i lyset af et sikkert at indsprøjte influenzavaccinen påvirket af operationen. nyt studie, der undersøgte om influendirekte ind i kræftknuden, samt om det zavaccine direkte indsprøjtet i tumorer giver anledning til immunologiske for30% nedsat i mus, gav anledning til immunologiske andringer til gavn for patienterne. Dette kræftrelateret dødelighed forandringer både lokalt og systemisk i vil vi undersøge på 30 patienter med Dette fænomen ønskede vi i Center For musene. Studiet fandt, at immunceller kolorektal kræft planlagt til helbredende Surgical Science i Køge at undersøge i højere grad infiltrerede tumorvævet kirurgi. på populationsniveau, for at se om en efter lokal behandling med influenzainfluenzavaccine givet i tæt relation til en intenderet helbredende operation for kræft kunne have en sammenhæng Association of postoperative influenza vaccine med nedsat generel og kræftrelateret dødelighed. Gennem flere nationale region overall mortality in patients undergoing stre inkluderede vi i perioden 2010-2015 curative surgery for solid tumors 21.462 patienter med solide kræftsygMikail Gögenur, Tina Fransgård, Tyra Grove Krause, Lau Caspar Thygesen, Ismail domme, hvor 2.557 patienter havde fået Gögenur. Udgivet i International Journal of Cancer, oktober, 2020. en vaccine inden for seks måneder efter en intenderet helbredende operation for SKA Nyt


VIDENSKAB + KLINIK

Internationalt anerkendt patolog tilknyttet SUH Sjællands Universitetshospital tilknytter den internationalt anerkendte professor, dermapatologen Dr. Eduardo Jaime Calonje. De næste fem år vil han gennem undervisning og rådgivning dele sin viden inden for sygdomme som modermærkekræft og lymfekræft i huden. /SKA

Fælles vurderinger af behandlinger holder medicinbudgettet i ro Støt stigende medicinudgifter førte for halvandet år siden til indførsel af medicin-MDT’er på Rigshospitalets hæmatologiske klinik, hvor behandlingsforslag hver uge gennemgås af et panel af speciallæger. Siden indførelsen af de ugentlige møder er der sket en opbremsning i klinikkens medicinudgifter, fortæller klinikleder Lars Kjeldsen til Dagens Medicin. /SKA

Onkologisk afdeling får international anerkendelse for palliativ indsats ESMO har anerkendt Onkologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest for deres arbejde med integreret onkologi og palliation. Sygeplejefaglig direktør på Hospitalsenheden Vest, Ida Götke, er ifølge Dagens Medicin glad for anerkendelsen efter i et årti at have haft fokus på at forbedre den palliative indsats. /SKA

S. 11


SAMFUND + MENNESKER

Vi har målt på social ulighed i sundhed siden 1987 Socialrådgivernes måske stærkeste stemme, Bettina Post byder fokus på den sociale ulighed velkommen – også på sygehusene. Hun efterlyser dog fortsat det politiske mod til at tage fat, hvor det batter.

HENRIK REINBERG SIMONSEN, informationsmedarbejder, SKA

Socialrådgivernes vugge stod på hospitalerne, hvor man allerede i 30’erne så behovet for en faggruppe, som var specialiseret i at hjælpe patienter med at samle livet op efter længevarende sygdom. ”Socialrådgiverne er hammergode til at være brobyggere til en tilbagevenden til sit eget liv efter langvarig sygdom. Der er en tendens til, at det er socialsygeplejerskerne, som får de klassiske socialrådgiverstillinger på hospitalerne nu, og de kan da også en hel masse fint i forhold til mødet med de mest udsatte om det sundhedsmæssige. Men de kender ikke det hav af muligheder, der findes for støtte efter sociallovgivningen, som er vores speciale,” siger Bettina Post til SKA NYT en tirsdag i efterårsferien på Høje Taastrups rådhus. SKA NYT har sat den kendte socialrådgiver stævne for både at reflektere over social ulighed og nogle af de tiltag, der knopskyder inden for social ulighed og SKA Nyt

kræftbehandling. Hun fungerer i dag som borgerrådgiver, en slags ombudsmand inden for det kommunale arbejde. Bettina Posts rolle er at hjælpe borgere, der får frakken i maskinen og pludselig sidder fast i systemet. Når hun blander sig i den offentlige samtale som skribent og debattør, er det dog fortsat som socialrådgiver, som det har været tilfældet gennem to årtier.

Pressede borgere Socialrådgiverne i kommunen møder hyppigt sygemeldte med kræft, da der næsten altid oprettes en sag i sygedagpengeafdelingen, når man bliver længevarende syg. Kommunernes lovbestemte hovedopgave er her at få borgerne tilbage i arbejde så hurtigt som muligt. ”Det perspektiv kan sommetider blive oplevet som et uoverskueligt pres, når man er midt i en mindst lige så uoverskuelig kræftbehandling”, fortæller Bettina Post, og nævner som eksempel en borger, som

mistede retten til sygedagpenge midt i intensiv kemobehandling, fordi den behandlende læge havde skrevet, at der var håb om, at han ville blive rask, når behandlingen var afsluttet. Den afgørelse blev trukket tilbage, da sagen blev forelagt jobcentrets ledelse. Men det er ikke godt at vide, hvad der var sket, hvis der ikke havde været en borgerrådgiver, som den sygemeldte kunne kontakte, påpeger Bettina Post. Hvordan oplever du samarbejdet mellem regioner og kommuner? ”Det er vanskeligt. Og jeg oplever borgere, som falder ned mellem stolene, når ansvaret skifter fra region til kommune. Det ville være hjælpsomt, hvis det var nemt at finde ud af, hvem i regionen, man kunne tage fat i. I mit eget system ved jeg som regel, hvem jeg skal tale med om en given sag.

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE


SAMFUND + MENNESKER Foto: Anne Trap-Lind

Bettina Post Borgerrådgiver, Høje-Taastrup Kommune, fhv. formand, Dansk Socialrådgiverforening Uddannet socialrådgiver i København, 1988. Debattør, fast klummeskribent for Politiken og ugebladet Søndag.

S. 13


SAMFUND + MENNESKER

Men når jeg skal ud af kommunen, er jeg næsten lige så lost som borgerne. Nogle gange er jeg så heldig, at der er en sygehussocialrådgiver, jeg kan tale med. Det er altid hjælpsomt, når vi taler samme fagsprog og især på psykiatriområdet har vi stor glæde af hinanden.” Er der nok af jeres slags på hospitalerne? ”Det korte svar er nej. Især i somatikken bliver vi sparet væk, fordi vi ikke er sundhedsfaglige. Selvom vi i den grad understøtter sundhedsindsatsen ved at kunne svare på alle de spørgsmål, som handler om ret til ydelser, hjælpemidler, boligindretning, merudgifter og hvad pokker der nu ellers måtte være af spørgsmål. Vi bygger bro til det kommunale system, og når den ikke bliver bygget, falder borgerne i vandet, hvor vi skal bruge en masse ellers unødvendige kræfter på at redde dem op på land igen,” siger Bettina Post. Også derfor skal socialrådgiverne med i planlægningen af morgendagens tiltag. ”Det undrer mig meget, at Alliancen for ulighed i Sundhed ikke har socialrådgiverforeningen med,” siger hun om den nystiftede bredt forankrede alliance igangsat af Kræftens Bekæmpelse.” Det er oplagt, at socialrådgiverne er med

der! Vi er et bindeled, og det er vi skidegode til.” siger Bettina Post.

Et vip på båden

Det nuværende fokus på social ulighed fra politisk side lige nu, rykker det noget? Bettina Post sukker. ”Næ. Båden skal da nok gynge lidt, men det rykker jo ikke for alvor ved balancen.” Bettina Post er glad for, at der er flere sundhedsplejersker på vej. ”Det elsker jeg. Det har man ellers søndersparet i stykker. Men hold da kæft. Der skal pænt

efter sig. ”Da afgiften på mættet fedt blev sat markant op i 2011 medførte [det] en signifikant ændring i vores forbrugsvaner i retning af mindre mættet fedt og mere grønt. Vi gjorde lige præcis, som man forventede. Stigningen blev dog rullet tilbage igen allerede efter 15 måneder, og så var vi lige vidt,” som Bettina Post skrev i en af sine klummer. ”Lad os nu for pokker komme ind i kampen,” opfordrede hun til både politikere og Politikens læsere. ”Vi er i øjeblikket så heldige, at vi har en sundhedsminister, som erklærer, at den sociale ulighed i sundhed er hans vigtigste opgave, og en socialminister, som engang har været i sundhedsministerens sko.” ”Sæt prisen op på det, man ikke skal købe,” gentager hun over for SKA NYT med henvisning til klistret mad, grønne flasker, hvidt sukker og cigaretter. ”Det virker jo!” Men Socialdemokratiet er bange for sine klassiske kernevælgere, mener hun. ”Arne vil have sin øl og sin smøg,” siger hun med henvisning til kampagnen om tidligere tilbagetrækning for arbejdere med lang anciennitet.

Det ville være forfærdeligt med 100 pct. social lighed. Det er jo det rene Nordkorea. meget mere til.” Bettina Post har også i en af sine Politiken-klummer nævnt Finn Diderichsens navn. Han er professor emeritus i social medicin ved Københavns Universitet og flittigt citeret, når snakken falder på social ulighed. Han anbefaler i klare vendinger øgede afgifter på usunde sager, der trækker et spor af sygdom og dårligt liv

Der er cirka 40 borgerrådgivere i Danmark, de er en slags ombudsmand for borgerne, men funktionen er dog ikke at finde i alle kommuner. Bettina Post er en af dem, men hun kæmper fortsat for socialrådgivernes sag som debattør i medierne. Foto: Colourbox.com

SKA Nyt


SAMFUND + MENNESKER

Fornyet, mere positivt syn på digitale løsninger Også Høje Taastrups rådhus er mærket af coronakrisen. Der er mindre fremmøde – ikke kun i efterårsferien – og pc’erne, der normalt er til fri afbenyttelse blandt borgerne er svøbt i sort plastik og ikke til afbenyttelse. Også på rådhuse og borgercentre er en stor del af den daglige kontakt rykket på nettet og telefonen grundet COVID-19. Telekonsultationer er vokset inden for sundhedsvæsnet: Hvordan ser du på den udvikling? ”Jeg ser det som en gylden mulighed med sparepotentiale. Jeg nærmer mig hastigt de 60 og har været socialrådgiver i 33 år. Jeg har haft svært ved at se positivt på at digitalisere det personlige møde, som er en afgørende metode i socialt arbejde. Men jeg tror sgu, det er noget pjat,” siger Bettina Post om sin tidligere modvilje. ”Det er måske farligt at diagnosticere på langdistancen. Der ville jeg nok være mere forsigtig. Men vi kan sagtens lave social rådgivning via skærm, telefoner og mail. Der har jeg flyttet mig. Her under corona har jeg i ekstraordinær grad haft telefonmøder og brugt mail. Det har ikke ændret noget. Dialogen mellem mig og borgerne er ikke blevet forringet. Den eneste forskel har været, at de ikke - som tidligere har kunnet banke på min dør efter en pludselig indskydelse og få et møde med det samme.”

Pårørende skal medtænkes De ødelæggende virkninger af eksempelvis en brystkræftdiagnose kan sprede sig som ringe i vandet for en familie og udløse arbejdsløshed, fattigdom, depression og skilsmisse. Bettina Post giver sin fulde opbakning til alle, der ønsker at belyse kræftsygdom i lyset af social ulighed. At anskue kræft som en social sygdom, der inkluderer hele hjemmet, ikke kun patienten der må forlade hospitalet med en nedslående besked. De pårørende skal medtænkes. ”Jeg har selv tidligere i min karriere foreslået en ændring i sygedagpengeloven, som skulle pålægge sagsbehandlerne at interessere sig for de pårørende også. Både når man er alvorligt syg af kræft, men jo også når der er tale om

Kræftpatienter får en særbehandling i kraft af magtfulde organisationer som Kræftens Bekæmpelse, som sikrer dem en rådgivning, som andre med livstruende sygdomme ikke får i samme grad. Det er en anden ulighed i sundhed, som ikke er tilstrækkelig belyst, mener borgerrådgiver Bettina Post. Privatfoto.

andre kritiske sygdomme. Hvad siger din mand? Hvordan har dine børn reageret? Hvad med økonomien? Kunne I have brug for rådgivning ud over det, der omhandler din sygemelding? I den generelle opfølgning i sygedagpengesagerne er der ikke rigtig plads til det, men det er jo velkendt, at pårørende også rammes eksempelvis af afmagt og ligefrem depression. Det skal der meget mere fokus på.”

Samtalens ophør

Men ressourcebehovet kan eksplodere, når vi bliver ældre og flere med en kræftdiagnose? ”Altså sådan nogle regnestykker er vildt interessante,” siger Bettina Post. ”For hvordan beregnes den besparelse, vi opnår ved, at de pårørende holder modet oppe? I de tilfælde er de pårørende jo en kæmpe ressource, som understøtter et bedre og kortere sygeforløb. Det, at man husker dem, kan forebygge andre udgifter andre steder. Det er så ærgerligt, at forebyggelse kun er populært i skåltalerne. De færreste politikere går til valg på ”mere forebyggelse”, fordi det ikke afspejler sig i succes indenfor de fire år, man typisk vælges for. Af samme grund er det ofte også de forebyggende foranstaltninger, der ryger først, når der skal spares. Det er som at pisse i bukserne for at holde varmen.”

Nordkorea. Det tror jeg, de færreste drømmer om. Der skal være plads til forskellighed og til at leve vores liv, som vi nu engang vælger at gøre det. Problemet opstår, når mennesker bliver så socialt belastede, at de ikke selv har et valg. Og i forhold til den sociale ulighed i sundhed skal vi jo som samfund finde en balance. Bagsiden af alle sundhedskampagnerne og øgede afgifter på alt det, som hjernens belønningscentre higer efter, er jo, at det bliver alt for farligt og dyrt at leve livet. Hvor sjovt er det lige at blive 90, hvis man ikke kan fejre det med en flødeskumskage og en cigar, hvis dét er det, man har lyst til?” Hun gør et lille ophold og sukker lidt igen. ”Det, der provokerer mig, er, at man kender noget af vejen, men ikke går hen ad den, fordi det er politisk upopulært. Vi har dokumenteret og målt på den sociale ulighed i sundhed siden 1987. Kom nu i gang.” Sundhedsstyrelsen har først kortlagt området for nylig. Førhen har Statens Institut for Folkesundhed udmålt de socioøkonomiske forskelle og belyst de afgrundsdybe forskelle fra postnummer til postnummer. ”Hvorfor bruge krudt på det, hvis man ikke vil gøre noget ved det, når det kommer til stykket? Det her er overhovedet ikke noget nyt. Data har været der længe, og hen over skiftende regeringer har man bebudet, at social ulighed i sundhed skal bekæmpes. Men de røde tør ikke lægge sig ud med kernevælgerne, og de blå mener, at staten skal blande sig udenom. Og så sker der ingenting,” siger Bettina Post. ”Samtalen stopper der. ”

Kan social ulighed undgås? ”Det ville være forfærdeligt med 100 pct. social lighed. Det er jo det rene S. 15


SAMFUND + MENNESKER

Ny velegnet lærebog om sygepleje til mennesker med kræft Ny lærebog henvender sig til sygeplejersker og sygeplejestuderende i primærsektoren og hospitalsverdenen, og omhandler både børn, voksne og ældre mennesker med kræft.

CAMILLA KJÆRULFF, afdelingssygeplejerske, Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, SUH

Bogens forfattere er erfarne specialister på kræftområdet, tværfagligt repræsenteret. De belyser med forskellige videnskabsteoretiske positioner og perspektiver de mange forskellige områder af kræftsygeplejen. Gennem bogens kapitler indføres man i de forskellige faser og aspekter af kræftpatientens forløb, fra forebyggelse over selve behandlingsforløbet, til livet efter kræft, rehabilitering og senfølger. Set med både historiske, nutidige, naturvidenskabelige og humanistiske briller bevæger den sig således helt fra celleniveau, til den politiske og organisatoriske udvikling af sundhedsvæsenet gennem tiden, og hvordan det har haft betydning for kræftforløbene, eksempelvis ved implementering af Kræftplan II og III. SKA Nyt

Åbner op for videre refleksion Efter hvert kapitel har bogens redaktører indsat en lille refleksionsboks med forskellige sygeplejefaglige spørgsmål, der med fordel kan anvendes til både monoog tværfaglige drøftelser og refleksion – også i den erfarne personalegruppe. Bogen kan med fordel anvendes som grundbog for både sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter, men også til den erfarne sygeplejerske der ønsker at få opdateret eller suppleret sin viden. Jeg vil klart anbefale at anskaffe bogen til afdelingens bogreol til nyansatte sygeplejersker. Måske endda også som et julegaveønske til den private bogreol.

Jeg vil klart anbefale at anskaffe bogen til afdelingens bogreol til nyansatte sygeplejersker


SAMFUND + MENNESKER

Efter hvert kapitel har bogens redaktører indsat en lille refleksionsboks med forskellige sygeplejefaglige spørgsmål, der med fordel kan anvendes til både mono- og tværfaglige drøftelser og refleksion – også i den erfarne personalegruppe. Foto: Region Sjælland

Kræftsygepleje i et forløbsperspektiv (2. udgave)

Redaktion: Karina Wittrup og Marianne Cumberland Skribenter i udvalg: Bente Appel Esbensen, Birgitte T. Espersen, Christian Busch, Christoffer Johansen, Marianne Nord Hansen, Mikael Rørth, Ole Hamberg, Svend Saalbach Ottesen, Helle Timm, Cai Grau, Niels Kroman, Stinne Holm Bergholdt, Hanne Konradsen, Karina Wittrup, Hanne Bækgaard Larsen

Lærebogen om kræftsygepleje er ifølge forlaget blevet udvidet med flere nye kapitler, herunder to kapitler om børn som patienter og den ældre patient. Andre nye kapitler handler om de sygeplejefaglige udfordringer i forbindelse med ernærings- og udskillelsesproblemer, ligesom der er et nyt kapitel om mødet med den velinformerede patient, som indtager rollen som ekspert i egen sygdom. Bogen er også udvidet med et kapitel om de efterladte pårørende og den rolle, sygeplejersker har over for de pårørende. Foto: Region Sjælland

S. 17


SAMFUND + MENNESKER

Kræftens Bekæmpelse:

Nu er det også de pårørendes tur Pårørende skal i fokus i nyt forskningsprojekt, der foregår i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Herlev Hospital. Det er første gang, man i denne type forskningsprojekt tilbyder pårørende den centrale plads i spotlyset uden at han eller hun er tænkt som en ressourceperson for patienten og de sundhedsprofessionelle.

HENRIK REINBERG SIMONSEN, informationsmedarbejder, SKA

Patienters forskellige grad af resiliens, eller mental robusthed, er før målt og studeret, forklarer psykolog, ph.d. Beverley Lim Høeg fra Kræftens Bekæmpelse. Men aldrig før har de pårørende været hovedpersoner i et resiliensstudie. Heller ikke selvom de pårørende ofte benytter Kræftens Bekæmpelses rådgivninger lige så hyppigt som patienterne selv. Bever-

Resiliens, eller mental robusthed Robusthed omhandler det fænomen, hvor personer ikke eller kun i lav grad oplever mentale problemer til trods for, at de har været udsat for en stressor af kort eller lang varighed. Undersøgelser viser, at robusthed er tæt knyttet til angst, depression, stress og livskvalitet, således at øges ens robusthed vil man i mindre grad opleve angst, depression og stress og i højere grad opleve øget livskvalitet. Kilde: Peter Genter, Kræftens Bekæmpelse

SKA Nyt

ley Lim Høeg koordinerer forskningsprojektet, der skal undersøge, hvorvidt man med et forløb bestående af erfaringsudveksling, undervisning og øvelser kan forbedre pårørendes mestringsevne under en partners sygdomsforløb. SKA NYT er mødt op i Kræftrådgivningen nær Herlev Hospital – et nyindviet, arkitekttegnet rådgivningscenter, lige dele samtale- og møderum, opholdsrum, bibliotek og træningscenter med atriumgård, samt åbent kontormiljø for de fastansatte. Mødet med projektets koordinatorer finder sted samme formiddag, som de første resultater af et pilotstudie om patienter og resiliens er indløbet (se boksen på næste side). Tallene ser lovende ud. Næste skridt er nu at lave et, til en vis grad, lignende studie rettet

mod de pårørende: Robuste Pårørende, hedder studiet, der skal hverve de første pårørende fra januar måned. Resiliens startede ifølge Beverley Lim Høeg som fokus inden for udviklingspsykologien i 60’erne. Hvorfor er nogle børn og unge robuste, mens andre ikke er? Men feltet er samtidig så relativt ungt, at der ikke er nogen fast definition. ”Resiliens-studier fokuserer på trivsel. Hele resiliensbølgen er en reaktion på den traditionelle psykologis fokus på lidelser og problemer. Det her vil mange kunne få gavn af,” forklarer psykolog og rådgivningsleder Peter Genter. Han var med til at sætte resiliens på dagsordenen hos Kræftens Bekæmpelse. Forløb med dette fokus er nu udbredt til en lang række rådgivningscentre. ”Og så henvendte

Robuste Pårørende: resiliensfokuseret støtte til partnere til kræftpatienter – kort resumé

Randomiseret kontrolleret undersøgelse skal afprøve effekten af et nyt gruppe-baseret resiliensprogram på psykologiske symptomer hos 80 psykologisk belastede partnere til kræftpatienter. Partnere til kræftpatienter i onkologisk behandling på Herlev hospital inviteres til at deltage i Robuste Pårørende programmet i Kræftens Bekæmpelses Rådgivning, Herlev Hospital i perioden december 2020 til september 2021. Kilde: Beverley Lim Høeg, Kræftens Bekæmpelse


SAMFUND + MENNESKER Der er ikke sat ressourcer af til pårørende i tilstrækkelig grad, mener forskerne bag nyt pårørendestudie om mental robusthed. Undersøgelsen er finansieret via en bevilling på 1.250.000 kr. fra Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg og foregår i samarbejde med Herlev Hospital. Foto: Region Hovedstaden

du dig på et tidspunkt til os på Center for Kræftforskning,” supplerer Beverley Lim Høeg. Hun er forsker på afdelingen Psykologiske Aspekter af Kræft på Strandboulevarden. Nu håber de sammen at kunne dokumentere en nedgang i angst, depression og generelt øge deltagernes trivsel som resultat af forløbet.

Både patienter og pårørende kan i fremtiden opnå øget mental robusthed via interventionsforløb i Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre, håber forskerne bag Robuste Pårørende. Og det nye rådgivningscenter i Herlev ligger omtrent et stenkast fra afdelingen, hvor patienter modtager onkologisk behandling. Foto: Kræftens Bekæmpelse.

rørende-interventioner handler om dem som støttepersoner,” siger Peter Genter. ”Ikke hjælp til dem i sig selv.” Med det nye tiltag kan pårørende møde op og deltage i et gruppeforløb, der inkluderer erfaringsudveksling, øvelser, oplæg og opgaver hjemme. Det kan være en øvelse i at stoppe op. At prøve at forholde sig distanceret til de tanker og fornemmelser, man har. Hvad sker der i den situation, hvor bringer det mig hen? Er det hjælpsomt for mig eller ej? ”Vi spekulerer ofte over ting, der ikke er brugbare. Som er spildt energi,” siger Peter Genter. ”Svend Brinkmann siger, vi skal have nej-hatten mere på. Det er en modreaktion på en samfundsmæssig diskurs. Men det er ofte balancen, der er det svære,” siger Peter Genter. Vekselvirkning og dualitet er de ord, der går igen, når fagpersonerne prøver at indkredse resiliens som retning. Psykologerne understreger derved, at man ikke bare skal råde de pårørende til at passe bedre på dem selv. Det svære spørgsmål er, hvordan man både passer på sig selv og sine nærmeste.

De pårørende vil også have en stemme. Jeg synes stadigvæk, de er usynlige

Pårørende som hovedpersoner frem for bipersoner

Nu har I tal på, hvordan det virker for patienterne. Forventer I samme effekt af interventionerne hos pårørende? ”Det håber vi da”, svarer Beverley Lim Høeg. ”Vi har lagt nogle lidt anderledes elementer ind,” siger Peter Genter. ”Men det er samme grundtanke. Det handler meget om livstrategier og tackling. Det gør ikke så meget, at man er forskellige steder i forløbet. ” Hvorfor er der kommet øget fokus på forskning om pårørende? Beverley Lim Høeg ser det som en del af en tendens, der rækker langt ud over landets grænser. ”Jeg tror, der er så meget pres på sundhedssystemet globalt. Det medfører mere ansvar til den enkelte patient. Mere ambulant behandling kommer til at give mere ansvar til pårørende også. De pårørende vil også have en stemme. Jeg synes stadigvæk, de er usynlige, de bliver set mere som støttepersoner, men forskning viser, at de også har brug for støtte,” siger forskerpsykologen fra Kræftens Bekæmpelse, der også nævner fænomenet omsorgsbyrde, som kan føre til stress, angst og helbredsproblemer. ”Mange på-

En sprække ind til de pårørende I næste uge skal tiltaget præsenteres til morgenmødet for sygeplejersker fra Afdeling for Kræftbehandling på Herlev hospital. Fra januar håber forskergruppen at komme igang. Der er glæde i den lille gruppe over de lovende resultater fra patientstudiet.

Patientstudiet om resiliens – de foreløbige, lovende tal

Kurset Styrk din mentale robusthed er et gruppetilbud til kræftpatienter med afsæt i viden om resiliens. Formålet med kurset er således at øge deltagernes resiliens, også kaldet mental robusthed. Kræftrådgivningen i Lyngby (nu Herlev) har med støtte fra TrygFonden udviklet, afprøvet, evalueret og justeret kurset Styrk din mentale robusthed i årene 2014-2017. På baggrund af denne evaluering er det blevet besluttet, at kurset fra 2018 skal udbydes i yderligere seks rådgivninger, og at kurset skal evalueres igen med fokus på nedenstående. Kurset blev evalueret med online spørgeskemaer både før og efter kurset og ved 3 måneders opfølgning. 165 deltagere udfyldte opstartsskemaet før kurset og af dem udfyldte 98 også afslutnings- og opfølgningsskemaet. Man kunne se en højsignifikant forbedring efter kurset, på trivsel, angst og depression. En forbedring der fortsat var der ved tre måneders opfølgning. Derudover kunne man se en signifikant forbedring på deltagernes ’self-efficacy’ (selvhjulpethed eller livsmestring, red.) Kilde: Peter Genter, Kræftens Bekæmpelse

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE

S. 19


SAMFUND + MENNESKER

Det har været patienterne, der er de vigtigste, mener forskerne bag nyt pårørendestudie. Det er først nu, der kommer en lille sprække og en interesse for de pårørende. Foto: Colourbox.com

Seniorforsker og gruppeleder Pernille Bidstrup har sluttet sig til interviewet og medbragt kage, idet det lille team som mange andre ses lidt sjældent grundet coronaepidemien. Pernille Bidstrup er hovedansøger og forskningsansvarlig på projektet, der lige har fået en yderligere bevilling, som skal sikre, at projektet fortsat kan udføres. Bagværk er helt på sin plads, for det er svært at finde økonomisk støtte til psykologiske pårørendestudier, mener trekløveret. ”Det har været patienterne, der er de vigtigste. Det er først nu, der kommer en lille sprække og en interesse for de pårørende. Men det er så vigtigt at vi ikke mister de pårørende, at de ikke får varige men,” siger seniorforskeren, efter hun har fået afført sig overtøj og mundbind. ”Der er bare ikke ressourcer sat af

Beverley Lim Høeg

Psykolog, ph.d. Psykologiske Aspekter af Kræft, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

SKA Nyt

til dem i sundhedsvæsenet. Og Afdeling for Kræftbehandling på Herlev Hospital er meget interesserede. De mangler noget at give de pårørende,” siger Pernille Bidstrup. Kan det her ikke patientliggøre en gruppe mennesker, der faktisk er raske? ”Må jeg svare på det? Det er netop derfor, vi har resiliens som tilgang. Vi vil netop ikke sygeliggøre, men opbygge kapacitet,” understreger Beverley Lim Høeg. ”Og det, vi tilbyder, er gavnligt for de fleste. Mange siger, at det kunne de godt bruge i anden sammenhæng også”, siger Peter Genter.

Peter Genter

Psykolog og rådgivningsleder Kræftrådgivningen Herlev Patient- & Pårørendestøtte, Kræftens Bekæmpelse

Pernille Bidstrup

Psykolog, seniorforsker og gruppeleder Psykologiske Aspekter af Kræft, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning


SAMFUND + MENNESKER

Tal der tæller

9 10 ud af

danskere bakker op om en røgfri fremtid

Kilde: Kræftens Bekæmpelse S. 21


SAMFUND + MENNESKER

Stor ståhej for ingenting Hvorfor reparere noget, der fungerer i forvejen, spørger formanden for Dansk Myelomatose Forening, Søren Dybdahl. Han har svært ved at se fordelene ved at sammenlægge de hæmatologiske afdelinger på Herlev Hospital og Rigshospitalet.

Det er blandt andet ambitionen om at skabe forskning i international topklasse samt bedre og mere sammenhængende patientforløb, der er angivet af Region Hovedstadens administration som grund til, at de hæmatologiske afdelinger på Herlev Hospital og Rigshospitalet i København sammenlægges. Administrativt blev afdelingerne lagt sammen pr. 1. november 2020, og i forsommeren 2021 sker den egentlige flytning af patienter og personale til nye lokaler på Rigshospitalet. Sammenlægningen har været drøftet i årevis, og bliver nu en realitet, til trods for mange kritiske røster og skeptiske høringssvar. Kritikken går blandt andet på, at der ikke er udført hverken behovs- eller konsekvensanalyser forud for beslutningen. En demografisk fremskrivning viser desuden, at den nye afdeling om blot få år vil være for lille, fordi der både bliver flere ældre, og fordi hæmatologiske patienter generelt lever længere på grund af bedre behandlinger. Dertil kommer, at der fra flere sider advaSKA Nyt

Foto: Jacob Christian Hansen

res om, at der ikke i fusionsplanerne er indregnet omkostninger til at øge kapaciteten på blodprøvetagning- og analyse, billeddiagnostik, dialyse og palliation – funktioner som hæmatologien trækker kraftigt på.

Den konstruktive skepsis fra høringsfasen er prellet helt af på regionspolitikerne, som tilsyneladende er faldet for en skåltale om alt det gode, der automatisk vil ske, hvis blot hæmatologien er samlet på samme adresse. Med kun små ti kilometer mellem Herlev og Rigshospitalet burde det ellers ikke være helt umuligt at samarbejde. I Dansk Myelomatose Forening har vi svært ved at tro, at sammenlægningen vil forbedre den generelle overlevelse eller skabe en mere effektiv behandling. Og jeg er temmelig sikker på, at det ikke vil forkorte ventetiden i ambulatorierne eller mulighederne for at se sin faste læge, at afdelingen bliver dobbelt så stor. Med andre ord. Sammenlægningen er set fra patientside stor ståhej for ingenting. Et prestigeprojekt med få gevinster. I værste fald er det også en spareøvelse, der kommer til at koste liv. På Herlev Hospital hersker et princip om, at ”hæmatologiske patienter hører til på den hæmatologiske sengeafdeling”. Hvis man bliver indlagt med eksempelvis


SAMFUND + MENNESKER blodforgiftning eller andre tilstødende sygdomme, bliver man indlagt på hæmatologisk afdeling. For her har man ekspertisen til at passe på de skrøbelige patienter med deres dårlige immunforsvar. Fremover kan hæmatologiske patienter risikere at blive indlagt på andre afdelinger. Det har chefen for den fusionerede afdeling sagt i forbindelse med en diskussion om, om antallet af sengepladser var stort nok. Den praksis er der ikke meget ”samlet patientforløb” over. Vi frygter som patientforening, at det kan koste livet for ældre og svagelige myelomatosepatienter, når de indlægges på andre afdelinger, der ikke besidder specialviden om, hvor hurtigt en infektion kan blive fatal. En frustrerende del af processen op til fusionen har desuden været, at de regionspolitikere, vi har talt med, ikke aner noget særligt om, hvad de har stemt for. De ved blot, at sammenlægningen var en del af et samlet budgetforlig for Region Hovedstaden. At der foreligger omkring 30 høringssvar om sammenlægningen, hvoraf mange er yderst kritiske, har ikke ændret noget som helst. Kun en enkelt politiker har haft mod til at ringe til foreningen og forklare, at vedkommende var imod sammenlægningen, men havde fået besked om at stemme for budgetforliget alligevel. Man kan spørge sig selv, om politikerne overhovedet har læst de mange kritiske høringssvar. Vi er som patientforening bekymrede på vores medlemmers vegne. Det er muligt, at den nye Klinik for Blodsygdomme om ti år har stor prestige og internationalt topniveau inden for forskning og speciale i meget sjældne hæmatologiske lidelser, men der venter en omfattende fusionsproces, som vil præge afdelingen i årevis. Vi tror ikke på, at sammenlægningen kommer flertallet af patienterne til gode. Vi tror på, at det kommer forskningen til gode, og det er naturligvis godt, men det er stadig et beskæmmende fåtal af patienter, der består inklusionskriterierne til de kliniske forsøg. Og det er ikke de gamle, de meget syge og dem med

aggressiv sygdom. For størstedelen af patienterne vil fusionen ikke betyde andet, end at de skal væbne sig med tålmodighed, leve med flytterod og administrativt rod, se mange nye ansigter på afdelingen, opleve kultursammenstød og nye procedurer. Når de altså har fundet en P-plads på Blegdamsvej. Men en faktor, politikerne ikke har taget højde for, er patienterne. Mange af vores medlemmer er ikke ældre og mere autoritetstro, end at de ikke finder sig i alt. Hvis kvaliteten i behandlingen dykker, de ikke kan se deres faste læge, oplever for lange ventetider på skanning, blodprøver, dialyse og behandling, så benytter de deres ret til frit sygehusvalg. Og regningen ender hos Region Hovedstaden. I forvejen kæmper patienterne på Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet med, at der er indført særlige mandagskonferencer, hvor patienters behandling vurderes, og skal godkendes ud fra en økonomisk kalkule. Det har udløst en trafik af patienter til andre hospitaler. For den behandling, de har fået afslag på, tilbydes på andre hospitaler. Det kan de ressourcestærke patienter godt gennemskue. Uligheden i sundhed øges, når de svageste patienter må tage til takke med en blodtransfusion i stedet for en aktiv kræftbehandling. Vi frygter, at denne ulighed vil øges endnu mere ved fusionen, når der ikke længere findes et andet behandlingssted inden for kort afstand, hvor økonomien ikke er i højsædet. Hvis skåltalerne om et mere sammenhængende patientforløb for de hæmatologiske patienter i Region Hovedstaden ikke er andet end netop skåltaler, vil vores medlemmer nok skifte behandlingssted.

Søren Dybdahl

Søren Dybdahl er 57 år, han har været formand for Dansk Myelomatose Forening siden 2018. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har frem til 2004 været ansat på Dagbladet Politiken og Frederiksborg Amts Avis. I 2004 etablerede Søren Dybdahl sit eget PR- og kommunikationsbureau Farmer & Co. Han blev diagnosticeret med myelomatose i 2015, efter han uden forvarsel brækkede ryggen på en gåtur med hunden, fordi sygdommen var gået i knoglerne. Han er i dag førtidspensionist.

Dansk Myelomatose Forening

Dansk Myelomatose Forening er en patientforening patienter med myelomatose og den beslægtede AL amyloidose og deres pårørende. Foreningen har 850 medlemmer ud af et patientgrundlag på 2300-2400. Læs mere på www.myelomatose.dk

S. 23


SAMFUND + MENNESKER

Vi skærmer os mod hinanden Året 2020 er ved at rinde ud, men hvilket år det blev. Det blev året, hvor man som sundhedsmedarbejder, patient og pårørende blev meget bevidst om, hvad pandemirestriktioner har af betydning for et sygdomsforløb. Som sygeplejerske gennem 24 år bliver man en del af systemet. Alt bliver så logisk og normalt. Efter 19 år i en onkologisk afdeling skal der meget til at slå én ud af kurs. Vi er jo rigtig gode til at behandle vores kræftpatienter, via kræftpakkeforløb, screeningsprogrammer samt nye og bedre behandlinger, især hvis vi får patienterne ind tidligt i deres sygdomsforløb. Danmark er det land i Norden, der har haft størst forbedring i kræftoverlevelsen. Men 1 ud af 3 danskere rammes af kræft, så det kan dårligt undgås, at mennesker, man har tæt på, rammes.

være, at det kun er det. Ellers skal hun skal formentlig opereres, og så kan det være, at hun tilbydes kemoterapi. Nu venter vi på en scanning, blodprøve og en samtale! Hvilket hospital skal hun tilknyttes?” Småsnøftende kommer et opgivende svar fra min veninde: ”Jeg ved det ikke.” Og så har man jo bare lyst til at blæse på alle de coronarestriktioner og løbe de 2 kilometer og give hende et stort knus, samtidig med at man tænker, ’Fuck cancer’.

Smilet drukner bag det blå papir

Som jeg selv, da jeg i går blev ringet grædende op af min bedste veninde, som hulkende fortalte, at hendes mor har fået konstateret tarmkræft. Så glider man lige ind i den professionelle rolle som sundhedsformidler: ”Der er langt højere overlevelse på tyktarmskræft i dag, så tag det roligt! Hvornår skal hun til næste US? Nu har hun jo kun fået lavet en coloskopi og der er fjernet 7 polypper, det kan jo

SKA Nyt

Jeg tror, at de kræftsyge har været mere alene og isoleret her i 2020. Afstandsbehovet har medført nye løsninger i den ambulante verden som blandt andet telefonkonsultationer. Det er rigtig godt for nogle, men også svært for de patienter, som har et behov for at sidde lige foran dén, man taler med. Informationer er blevet kortere, da samværstiden mellem behandlere og patienter også er sat ned. Mundbind, visir og håndsprit er blevet en del af dagligdagen.


SAMFUND + MENNESKER

Mundbind bidrager ikke positivt til mere kommunikation. Vi skærmer os mod hinanden. Det bliver nemmere at gå forbi hinanden uden at tale sammen. Smilet drukner bag det blå papir. De små samtaler i det uformelle rum forsvinder. De ensomme bliver mere ensomme. Derfor er det måske ekstra vigtigt, at vi kigger vores patienter i øjnene og tydeliggør verbalt, at vi har set dem. Nu hvor vi er i gang med anden bølge af coronaepidemien, har vi igen frarøvet pårørende muligheden for, at de kan komme med ind og vente sammen med patienterne. Det er kun de to første gange på hospitalet, de må følge med. Dette mærkes på de pårørende, når de i frustration over ikke at kunne deltage eller blive i afdelingen kommer med vredesudbrud rettet mod os, frontpersonalet. Men de er jo også i krise og har brug for at vise deres omsorg for deres nærmeste. Skrid, COVID-19.

Efter 19 år i en onkologisk afdeling skal der meget til at slå én ud af kurs

Jeg har pyntet op til jul i stråleterapien i dag. Som en af patienterne i venteværelset sagde: Det er stadig vigtigt, at vi fastholder nogle af de faste traditioner midt i denne mærkelige tid, vi lever i. Glædelig jul alle sammen

FSK Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker (FSK) har eksisteret siden 1980 - og er med ca. 1000 medlemmer et af de ældste og største faglige selskaber under Dansk Sygeplejeråd.

Helle Mathiasson Formand for FSK, sygeplejerske i Stråleterapien på Herlev Hospital, master i professionel kommunikation.

Formålet med FSK er at udvikle og synliggøre sygeplejens betydning indenfor kræftområdet. Alle aktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, som er beskæftiget med kræftpatienter, kan optages.

S. 25


SAMFUND + MENNESKER

Brystkirurgien er nu rykket fra Ringsted til Roskilde. Dermed er alle seks specialer omkring behandlingen af brystkræft i Region Sjælland samlet under et hospital, skriver regionen i pressemeddelelse. Specialerne, der er samlet i Roskilde, er radiologi, patologi, brystkirurgi, plastikkirurgi, klinisk genetik og onkologi. Kemoog stråleterapeutisk behandling foregår dog i Næstved. /SKA

Stor opbakning til brystkræftsagen, også midt i coronakrisen, vurderer Kræftens Bekæmpelse Foto: Colourbox.com

Lyserød Lørdag sikrer 3,2 mio. kr. til brystkræftsagen Forskningen i brystkræft og støtten til brystkræftpatienterne har endnu en gang fået ”flot opbakning” til årets Lyserød Lørdag, skriver Kræftens Bekæmpelse. ”Trods benspænd fra coronaen” lykkedes det at afholde omkring 350 aktiviteter rundt omkring i landet og indsamle 3,2 mio. kr. Sidste år satte Lyserød Lørdag indsamlingsrekord med 5,22 mio. kr. /SKA

Ny formand for Lægevidenskabelige Selskaber Urogynækolog, overlæge Susanne Axelsen fra AUH er ny formand for LVS. Den 59-årige overlæge ser muligheder i at udvikle sundhedssektoren med afsæt i erfaringerne fra coronakrisen: ”Jo, vist er sundhedsvæsenet under pres, men vi har set, hvordan rigtig meget har kunnet lade sig gøre på kort tid i en særlig situation. Der har været friere adgang til data og forskningsmidler, og der er i det hele taget sat gang i meget, spændende forskning,” siger Susanne Axelsen. Professor Anders Perner fra Rigshospitalet er ny næstformand. /SKA SAMMENSLUTNINGEN AF KRÆFTAFDELINGER

Al behandling for brystkræft er samlet på Sjællands Universitetshospital

3/2020

september faglig viden til dig, der arbejder med kræft

17. ÅRGANG ISSN 1901-5682

DIAGNOSTIK

Overlæge fra Diagnostisk Center, SUH:

”Man kunne godt sende flere til CT-scanning” Kommentar fra professor Frede Olesen

SAMFUND + MENNESKER

”Det er rigtigt godt for kvinderne, at vi nu har fået bragt faglighederne sammen under ét hospital i regionen. Vores ønske er - og det arbejder vi meget stærkt på - at kvinderne skal opleve et koordineret, veltilrettelagt og helhedsorienteret forløb,” siger lægefaglig vicedirektør Jesper Gyllenborg, Sjællands Universitetshospital. Grafik: Mayapapaya

Sundhedsstyrelsen: Mistanke om lungekræft kan gradbøjes Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen annullerer reelt tidligere udmelding fra styrelsen om, at selv den mindste mistanke om lungekræft skal udløse henvisning til et diagnostisk pakkeforløb, skriver Dagens Medicin. /SKA

En mistanke om lungekræft kan gradbøjes, og ikke alle patienter, hvor egen læge har selv den mindste mistanke om lungekræft, skal henvises til et kræftpakkeforløb med højdosis-CT med kontrast. Det fremgår af en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen.

SKA Nyt

Gratis hjælp til rygestop i forbindelse med test for COVID-19 i Region Sjælland COVID-19 kan have en særlig alvorlig påvirkning på rygere. I Region Sjælland bliver der nu tilbudt hjælp til dem, der ønsker at bruge corona som en anledning til at droppe tobakken. ”Der er mange gode grunde til at gøre sig fri af de vanedannende cigaretter. Corona-pandemien udgør yderligere en god grund. Vi håber, mange rygere vil benytte anledningen til at kvitte smøgerne,” siger Per Nørhave, formand for Udvalget for Sundhed for Alle i Region Sjælland. /SKA

DE ER KOMMET FOR AT BLIVE Praktisk guide til telefonkonsultation

8 POST-ESMO WEBINARER I EFTERÅRET

Læs klumme af prof. Henrik Ullum, tidligere LVS-formand, ny direktør for SSI, i seneste nummer af SKA NYT

Mulig sammenlægning af behandling af kræftsyge børn Ifølge flere medier vil Sundhedsstyrelsen foreslå, at kræftbehandlingen af børn i Danmark skal samles på Rigshospitalet i København. /SKA

Region Sjælland har allerede afprøvet tilbuddet hos en udvalgt gruppe af borgere på testcentrene. Responsen har været positiv, når de blev spurgt, om de var rygere og evt. ville være interesseret i gratis hjælp til at stoppe. Foto: Colourbox.com

I øjeblikket varetages kræftbehandlingen af børn fire steder i landet, nemlig på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Odense Universitetshospital. Foto: Region Hovedstaden


SAMFUND + MENNESKER

Citat citat slut ”Vi skal skabe rammer for sundhed, trivsel og fællesskab ved at gøre de sunde valg lettere og hjælpe dem, der har allermest brug for det. En folkesundhedslov vil styrke forebyggelsen, så færre bliver syge af kræft og andre sygdomme” Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelse

”Tak til @LGBTdk og @YngreLaeger for den flotte nye on-line håndbog til både LGBT+personer og sundhedspersoner om LGBT+sundhed. Vi har støttet projektet. #sundpol #SundhedForAlle” Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen, på Twitter

”Det vælter frem i medierne med eksempler på, hvordan sexisme og i nogle tilfælde også overgreb er spillevende i sundhedsvæsenet. Modige læger er trådt frem og har fortalt om forhold og omgangsformer, som er ødelæggende for selvværd og arbejdsglæde, og som ingen skal finde sig i. Det er dybt bekymrende at læse alle disse beretninger” Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen, i Ugeskriftet

”Cigaret-pakker skal nemlig ikke ligne kulørt slik - hverken udenpå eller inden i pakken!” Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, på Twitter

”Det er tid til at prioritere andet end kræft […] Danske regionsrådspolitikere lægger op til, at der ved næste års regionsvalg skal sættes fokus på sygdomsområder som psykiatri og geriatri. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Advice A/S ” Sundhedspolitisk Tidsskrift

S. 27


SIDEN SIDST + INDTIL NÆSTE GANG

Nye gratis webinarer om bryst- og lungekræft i 2021 Grundet de vellykkede webinarer i kølvandet på de virtuelle ASCO og ESMO-kongresser i 2020 fortsætter SKA og Onkologisk Tidsskrift i 2021 en række andre gratis webinarer med udgangspunkt i klodens centrale kræftkonferencer. 14. januar 2021 løber der et webinar af stablen med de vigtigste nyheder fra december måneds San Antonio Breast Cancer Symposium. Og 3. marts, 2021 står den på lungekræft med highlights fra IASLC WCLC 2021 Conference. ”Samarbejdet er efterhånden så godt, og responsen så positiv, at vi klør på med den nye formidlingsform,” siger projektsygeplejerske Hanne Skovfoged. /SKA

14. januar 2021 løber der et webinar af stablen med de vigtigste nyheder fra december måneds San Antonio Breast Cancer Symposium. Og 3. marts, 2021 står den på lungekræft med highlights fra IASLC WCLC 2021 Conference. Foto: Colourbox.com

SKA’s informationsmedarbejder går nye jobveje SKA’s nuværende informationsmedarbejder Henrik Reinberg Simonsen tiltræder fra 2021 på Hvidovre og Amager Hospital som kommunikationsmedarbejder. Det er i skrivende stund uvist, hvordan SKA NYT vil blive taget videre. Sikkert er det, at der i første kvartal af 2021 ikke vil udkomme nye numre af det trykte magasin SKA NYT. SKA vil i stedet holde jer orienteret om spændende nye kurser ad elektronisk vej. ”Det har været en stor fornøjelse at lave dette magasin,” siger informationsmedarbejderen og SKA NYT-redaktøren, der sender en varm hilsen til alle interviewpersoner, samarbejdspartnere, SKA-kolleger og bidragsydere gennem tiden. /SKA SKA Nyt

Henrik Reinberg Simonsen sender en varm hilsen til alle interviewpersoner, samarbejdspartnere, SKA-kolleger og bidragsydere gennem tiden. Foto: Iris Reinberg Andersen


SIDEN SIDST + INDTIL NÆSTE GANG

Vellykket repræsentantskabsmøde SKA har i november, 2020 afholdt repræsentantskabsmøde med deltagelse fra blandt andet kirurgiske, medicinske, gynækologiske, hæmatologiske og flere andre specialer.

SKA’s tredje repræsentantskabsmøde i Region Sjælland løb fint af stablen og havde et fint fremmøde med både førstegangsbesøgende fra forskellige specialer såvel som ledende overlæger og oversygeplejersker, der tidligere har deltaget og bidraget til SKA’s arbejde. SKA modtog en række spændende forslag til det videre arbejde med at udbrede SKA som kursustilbud til hele det multidisciplinære kræftarbejde, fra udredning til rehabilitering. SKA orienterede også forsamlingen om samarbejdet med Medicinske Tidsskrifter, som har resulteret i vellykkede webinarer under coronakrisen. /SKA

SKA’s repræsentantskab

SKA’s repræsentantskab udgøres af ledelsen fra alle afdelinger, hvor der arbejdes med kræftpatienter, på Region Sjællands hospitaler. Indbudt til at deltage i repræsentantskabet er således medlemmer fra Kirurgisk Afdeling, SUH Kirurgisk Afdeling, NSR Lungemedicinsk afsnit, medicinsk afdeling, NSR Medicinsk afdeling, SUH Øre/Næse/Hals/Kæbe, Køge Urologisk Afdeling, SUH Plastikkirurgisk Afdeling, SUH Patologiafdelingen Radiologisk Afdeling, SUH Radiologisk Afdeling, NSR

Hæmatologisk Afdeling, SUH Onkologisk Afdeling, SUH Gynækologisk Afdeling, SUH Dermatologisk Afdeling, SUH Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling, SUH Klinisk Biokemisk Afdeling, SUH + Holbæk 1 repræsentant fra patientforum, SUH

SKA’s repræsentantskabsmøde fandt sted på SUH, Roskilde. Foto: Region Sjælland

S. 29


SIDEN SIDST + INDTIL NÆSTE GANG

Landsdækkende Post-ESMO webinarer med professionel styring og vandtætte skodder SKA og Onkologisk Tidsskrift gentog i oktober måned sommerens succes med virtuelle Post-ASCO-webinarer – denne gang med udgangspunkt i den europæiske kræftkongres ESMO, der ligeledes var virtuel i år I en lang række webinarer belyste centrale danske onkologer de vigtigste nyheder fra ESMO Virtual Congress 2020. Konceptet var en gentagelse af sommerens Post-ASCO-format – også denne gang var samtlige webinarer sikkert styret af journalist Nynne Bjerre Christensen. Som noget nyt tog SKA og Onkologisk Tidsskrift denne gang også ud i landet. De første webinarer blev optaget i Jylland og på Fyn ”Vi har fået virkelig positiv respons igen denne gang, både hvad afviklingen af webinarerne og de mange kvalificerede indlæg fra højt estimerede onkologer angår. Vi oplever også et rigtigt godt samarbejde med både Onkologisk Tidsskrift og de ansvarlige for teknikken,” siger Hanne Skovfoged, projektsygeplejerske i SKA, der har været med i både Middelfart, Aarhus og København for at få webinarerne til at glide. ”Trods sponsorering af kurserne har forberedelserne været opdelt så Onkologisk Tidsskrift har stået for al kontakt med firmaer og vi i SKA udelukkende den faglige del. Der har altså været vandtætte skodder, hvilket også har udmøntet sig i, at flere medlemmer af Medicinrådet og fagudvalg har deltaget som speakers på webinarerne med accept fra Medicinrådet,” fortæller Hanne Skovfoged.

Styrker og mangler SKA NYT passer professor Morten Ladekarl op, der skal tale til webinaret om personlig medicin i København. Han har øje for nogle af de problematiske aspekter ved formidlingsformen, samtidig med at han ser logistiske gevinster.

hvordan han oplever forskellen i forhold til dagens arrangement, hvor han har fortalt om nyheder fra ESMO sammen med Benny Vittrup fra Herlev Hospital foran et summerende kamera og et ellers relativt mennesketomt lokale. ”Det er mere spændende, når der er tilskuere,” erkender H-lægen. Når det er sagt, understreger Mikkel Bandak, var det sjovt at prøve formatet, der var professionelt eksekveret og med en journalist som moderator. ”Jeg synes bestemt, det fungerede”, siger Mikkel Bandak. /SKA

”Der har altså været vandtætte skodder, hvilket også har udmøntet sig i, at flere medlemmer af Medicinrådet og fagudvalg har deltaget som speakers på webinarerne med accept fra Medicinrådet” ”Det er envejskommunikation uden interaktion og supplerende spørgsmål fra kolleger bagefter”, siger professoren fra AUH, hvis oplæg bliver sekunderet af overlæge Kristoffer Staal Rohrberg fra Fase 1 Enheden på Rigshospitalet og har professor, klinikchef Ulrik Lassen som faglig moderator. ”Det er ret tit, at kolleger kommer og stiller spørgsmål efter et oplæg. Ikke alle har mod til at skrive ind med spørgsmål, som er en mulighed til denne slags webinarer. Så der er et kommunikationstab ved konceptet,” siger Morten Ladekarl. Men det er til gengæld positivt, at man kan genbesøge webinaret, når man har tid og plads i arbejdskalenderen, oplever professoren. H-læge Mikkel Bandak fra Rigshospitalet har tidligere stået som ung læge til PostASCO Symposium og kigget ud over en 150 mand stor forsamling af sundhedsprofessionelle. SKA NYT spørger ham,

Webinar om personlig medicin som det tager sig ud for de få fysisk tilstedeværende. Foto: SKA

SKA Nyt

Post-ESMO

Post-ESMO webinarer blev optaget i Århus, Middelfart og København. I gennemsnit var der knap 90 sundhedsprofessionelle tilmeldte per webinar. Følgende emner blev dækket: · urologisk kræft · personlig medicin · kolorektalkræft, inkl. pancreas · malignt melanom og immnuterapi · supportive care · brystkræft · personlig medicin · news and highlights

Webinar om nyheder og highlights som det tager sig ud for seerne ude på skærmene. Affotografering. Foto: SKA


SIDEN SIDST + INDTIL NÆSTE GANG

Vi har i øvrigt været meget glade for at sponsorere jeres (og Onkologisk Tidsskrifts) post-kongresmøder, både ESMO og ASCO. Det lader til, at møderne bliver taget rigtig godt imod derude, og det ligner I har ”vundet” pladsen for post-kongresser, hvilket er meget flot på et marked, hvor mange byder ind. Jeg har set jeres webinarer igennem og synes, de er af meget høj kvalitet. Jeg kan især rigtigt godt lide, at der er en journalistvært med. Jeg ville personligt ikke nødvendigvis have noget imod, hvis deltagerne sad ned, fx ved et bord, så det blev endnu mere fjernsynsagtigt, men det er bare en tanke.

Citater er hentet fra mailkorrespondancer foretaget umiddelbart efter webinarer. De gængse elektroniske evalueringer har ikke været taget i brug ved efterårets webinarer. S. 31


SIDEN SIDST + INDTIL NÆSTE GANG Nyt kursus:

Kræftbehandling i hjemmet I dette SKA-kursus introduceres hjemmebehandling af sundhedsprofessionelle, der har været grundigt involveret i både de praktiske spørgsmål, ansvarsfordeling og økonomi. t flytte r e t e Kurs . 6. maj e til d l Kirstin ote på H æstved i N dig på eld rg Tilm kaccd.o s . w ww

Kemoterapi i nye rammer er allerede virkelighed blandt andet på Sjællands Universitetshospital og Rigshospitalet. Foto: Colourbox.com

Man opdager stadig flere måder at nedbringe kræftpatienters tid på hospitalet. Kræftbehandling i hjemmet bliver et stadig vigtigere aspekt af en udvikling, der både kan gavne patienters livskvalitet og spare sundhedsvæsnet penge. I dette SKA-kursus introduceres hjemmebehandling af sundhedsprofessionelle, der har været grundigt involveret i både de praktiske spørgsmål, ansvarsfordeling og økonomi. Vi får også en helt lavpraktisk gennemgang af de kemo-pumper, der allerede er taget i brug til behandling på Sjællands Universitetshospital. Kurset giver mulighed for at dele erfaringer, overveje perspektiver og udveksle tvivlsspørgsmål i en afsluttende diskussion. / SKA

Undervisningsfilm om COVID-19 til sundhedspersonale Virtuelt undervisningsmateriale frit tilgængeligt på SKA’s hjemmeside.

e på lmen .org fi d Fin skaccd . www

SKA hører meget gerne din mening om filmene. Grafik: Colourbox.com

SKA Nyt

SKA har grundet coronasituationen produceret en række undervisningsfilm rettet mod sundhedsprofessionelle, der skal arbejde på et COVID-afsnit. Derudover har vi også fået en onkologisk ekspert – professor, overlæge Julie Gehl fra SUH – til at overveje, hvilken betydning den igangværende pandemi kan få for kræftpatienterne. SKA tilstræber i sine undervisningsfilm det samme faglige niveau, som præger traditionelle SKA-kurser. /SKA


SIDEN SIDST + INDTIL NÆSTE GANG

Gratis lungekræftkursus med udenlandsk besøg SOTA står for state of the art og er SKAs populære kursuskoncept, hvor deltagerne får en grundig opdatering om aktuelle behandlingsmuligheder og særlige perspektiver inden for det diagnoseområde, de selv arbejder med: Kemoterapi, immunterapi, præcisionsmedicin og social ulighed bliver berørt til SOTA-kurset om lungekræft. Et fyraftenskursus rigt på mange slags perspektiver fra patienternes nære hverdag til morgendagens behandlinger. /SKA

Kur 7. ja set finde nuar r ste men i Region d Syd, kan ti Læs lgås ele også mer k tron eo i www g tilme sk. ld di .skac g på cd.o rg

Lungeonkolog Dr. Anthonie Van der Wekken fra University of Groningen i Holland holder et oplæg om 3D-moddelering i forbindelse med præcisionsmedicin. Foto: UMCG.nl

SKA-kurser 07-01-2021

SOTA: lungekræft Comwell Hotel Middelfart + online

14-01-2021

Webinar Post-SABCS online

03-03-201

Webinar Post-WCLC online

08-03-2021 - 10-03-2021

Onkologi for ansatte i medicinalindustrien Glostrup Park Hotel

03-05-2021

Bivirkninger til immunterapi Scandic Roskilde

06-05-2021

Kræftbehandling i hjemmet Hotel Kirstine, Næstved

31-08-2021

Kræftsygdomme og behandling - for sekretærer, sygeplejersker, assistenter og terapeuter Scandic Roskilde

Alle web in sund er grati arer s for heds prof essio nelle

Med forbehold for ændringer og nye kurser. S. 33


SIDEN SIDST + INDTIL NÆSTE GANG Godkendelser fra FDA

Godkendelser fra EMA

GAVRETO™ (pralsetinib) til voksne patienter med metastatisk RET-fusion-positiv NSCLC som detekteret af en FDA-godkendt test (september, 2020)

PIQRAY® (alpelisib) i kombination med fulvestrant som behandling af postmenopausale kvinder, og mænd, med HR-positiv, HER2-negativ lokalt avanceret eller metastatisk brystkræft med en PIK3CA-mutation efter progression i kølvandet på endokrin monoterapi (maj, 2020)

OPDIVO® (nivolumab) førstelinjebehandling til voksne med nonresektabel lungehindekræft (oktober, 2020) FoundationOne CDx (F1CDx) diagnostisk test til at identificere NTRK-fusioner i solide tumorer hos patienter, der er kandidater til behandling med larotrectinib (oktober, 2020) VENCLEXTA ® (venetoclax) i kombination med azacitidin, decitabin eller lavdosis cytarabin (LDAC) til nydiagnosticeret akut myeloid leukæmi hos +75-årige, eller hvor komorbiditet udelukker intensiv induktionskemoterapi (oktober, 2020) KEYTRUDA® (pembrolizumab) til voksne med relapset eller refraktært klassisk Hodgkin-lymfom og til børn med refraktært Hodgkin-lymfom, eller hvor der er relaps efter to linjer terapi (oktober, 2020) OPDIVO® (nivolumab) + YERVOY ® (ipilimumab) førstelinjebehandling af voksne med nonresektabel lungehindekræft (oktober, 2020) FoundationOne ® Liquid CDx test diagnostisk ledsageværktøj til biomarkører (oktober, 2020) KEYTRUDA® (pembrolizumab) i kombination med kemoterapi til behandling af lokalt tilbagevendet nonresektabel eller metastatisk triple-negativ brystkræft med PD-L1-ekspression fastslået af en FDA-godkendt test (november, 2020) DANYELZA® (naxitamab-gqgk) i kombination med GM-CSF til børn på +1 år og voksne med relapset eller refraktær højrisiko neuroblastom i knogler eller knoglemarv, hvor der er demonstreret partiel respons eller stabil sygdom i forbindelse med forudgående terapi (november, 2020)

LYNPARZA® (olaparib) monoterapi til vedligeholdelsesbehandling af voksne med BRCA 1/2-mutationer, der lider af metastatisk adenokarcinom i pankreas og ikke er progredieret mindst 16 uger efter platinbaseret førstelinje kemoterapi (maj, 2020) ROZLYTREK (entrectinib) til patienter med solide tumorer med NTRK-genfusion, eller til patienter med ROS1-positiv NSCLC (maj, 2020) CALQUENCE® (acalabrutinib) som monoterapi eller i kombination med obinutuzumab til voksne med hidtil ubehandlet CLL, eller som monoterapi til voksne, der har fået mindst en tidligere terapi (juli, 2020) BLENREP (belantamab mafodotin-blmf) til relapset eller refraktær myelomatose (juli, 2020) AYVAKYT (avapritinib) til voksne med nonresektabel eller metastatisk GIST-tumor med PDGFR alfa D842V-mutation (juli, 2020) IMFINZI® (durvalumab) i kombination med etoposid og enten carbo- eller cisplatin som førstelinjebehandling af voksne med extensive-stage småcellet lungekræft (juli, 2020) NYVEPRIA™. (pegfilgrastim-apgf) til behandling af neutropeni og forebyggelse af febril neutropeni efter kemoterapi (september, 2020) Phelinun (melphalan) til behandling af visse typer cancer og som RIC-behandling op til allogen stamcelletransplantation (september, 2020) TECENTRIQ® (atezolizumab) i kombination med bevacizumab til behandling af voksne med avanceret eller nonresektabel hepatocelluært karcinom, hvor der er ikke er givet forudgående systemisk terapi (september, 2020) TECENTRIQ® (atezolizumab) i kombination med ipilimumab og to runder platinbaseret kemoterapi som førstelinjebehandling af metastatisk NSCLC hos voksne med tumorer uden EGFR-mutation eller ALK-translokation (september, 2020)

SKA Nyt


SIDEN SIDST + INDTIL NÆSTE GANG Godkendelser fra EMA FORTSAT

Anbefalinger fra Medicinrådet

LYNPARZA® (olaparib) til vedlligeholdelelsesbehandling af voksne patienter med kræft i æggestokke, æggeleder eller bughinde efter fuldendt førstelinje platinbaseret kemoterapi i kombination med bevacizumab; cancer skal være HRD-positiv defineret som enten BRCA 1/2-mutation og/eller genomisk ustabilitet (september, 2020)

KEYTRUDA® (pembrolizumab) i kombination med kemoterapi til patienter med uhelbredelig ikke-planocellulær ikke-småcellet lungekræft og PD-L1-ekspression < 1 % Man anbefaler pembrolizumab i kombination med kemoterapi, fordi: · det samlet set har moderat merværdi · Medicinrådet lægger vægt på, at patienter, som i det kliniske studie blev behandlet med kombinations behandlingen, i gennemsnit levede 7 måneder længere end patienter, som fik platinbaseret kemoterapi. · Samtidig vil omkostningerne til lægemidlet set i forhold til effekten af behandlingen af den enkelte patient være rimelige I samråd med fagudvalget opfordrer Medicinrådet til, at der i regi af danske faglige selskaber systematisk indsamles relevante effektdata for patienter med ikke-planocellulær ikke-småcellet lungekræft med PD-L1-ekspression < 1 %, der sættes i behandling med pembrolizumab i kombination med kemoterapi. Efter to års dataindsamling vil Medicinrådet tage stilling til, om anbefalingen fortsat skal gælde (oktober, 2020)

LYNPARZA® (olaparib) monoterapi til voksne med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft og BRCA 1/2-mutation, som er progredieret efter terapi med ny hormonel agent (september, 2020) ZEJULA (niraparib) som monoterapi til vedligeholdelsesbehandling af voksne med kræft i æggestokke, æggeleder eller bughinde i komplet eller partiel repons efter førstelinje platinbaseret kemoterapi (september, 2020) Lenalidomide Mylan (lenalidomid) til behandling af myelomatose og follikulært lymfom (oktober, 2020) TECARTUS™ (brexucabtagene autoleucel) til behandling af relapset eller refraktært mantlecellelymfom (oktober, 2020) OPDIVO® (nivolumab) monoterapi til voksne med nonresektabel, avanceret, genkommende eller metastatisk spiserørskræft efter forudgående fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi (oktober, 2020)

OBS Dette opslag er blot vejledende og til almen orientering. Den må ikke erstatte de mere grundige tekster, der forefindes hos de respektive agenturer m.m. Lige som oversigten ikke nødvendigvis er udtømmende

S. 35


Hvad er SKA? SKA præsenterer viden om kræftsygdomme, diagnostik og behandling til medarbejderne i sundhedsvæsenet og til offentligheden, herunder patienter og pårørende. SKA er en non-profit organisation finansieret af Region Sjælland. Til visse kurser modtager SKA uafhængige sponsorater fra industrien. SKA er altid garant for uafhængigt fagligt indhold af højeste kaliber. Sammenslutningen af Kræftafdelinger i Østdanmark, SKA, blev oprettet i 1996. Besøg SKA på www.skaccd.org


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.