Erhvervsbladet INDBLIK 2019 by Simon

ERHVERVSBLADET

2019

23. årgang

TEMA

BÆREDYGTIG LEDELSE BRØNDERSLEV

KOM M U N E

INDBLIK | VÆKSTLAGET I NORDJYLLAND

Jeg tror på samarbejde Jeg tror på samarbejde – mellem kommune og erhvervsliv, mellem virksomhederne og mellem handelsstandsforeningerne. Vi har alle en interesse i at skabe arbejdspladser, få nye butikker til at køre, få endnu flere iværksættere til at lykkes. Udvikling af det lokale erhvervsliv er med til at give borgerne tryghed. En tryghed, der bunder i, at udvikling af erhvervslivet sikrer fortsatte beskæftigelsesmuligheder. Derfor prioriterer kommunen erhvervsudvikling højt. Og udviklingen ser god ud. Ledigheden er lav, og virksomhederne har meget at se til. Det er også mit indtryk, at der er et rigtig godt samarbejde mellem vores jobcenter og virksomhederne. Og det er lykkes for os at få mange kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet. Det kan vi også takke virksomhederne for. Vores virksomheder er gode til at ansætte både lærlinge, elever og ny højtuddannet arbejdskraft ligeså vel som faglærte. Der er et godt samarbejde med Jobcenteret, hvis Virksomhedsservice arbejder med at være både hurtige og smidige til at møde virksomhedernes behov. Også hvad angår nye borgere går det rigtig godt her hos os. Som en af de nordjyske kommuner oplever vi, at vi bliver flere og flere. Og det er ikke mindst unge børnefamilier, der flytter til kommunen for at leve her. Derfor er vi også hele obs på, at der skal være byggegrunde til de mange, der efterspørger dem. Vi kan se på undersøgelser, at det i høj grad er ’vores egne unge’, der flytter hjem igen. Mere end 20% af vores fraflyttede unge vælger at flytte tilbage efter f.eks. endt uddannelse. Det tyder på, at de har gode minder med fra kommunen, som de så søger tilbage til.

Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dronninglund Kunstcenter . . . . . . . . . . Brønderslev Erhverv & Turisme . . . . . . Brønderslev Kommune . . . . . . . . . . . . . . Dronninglund Sparekasse . . . . . . . . . . . . Nielsen & Østergaard . . . . . . . . . . . . . . . . Baggesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Atego . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . JKE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nowitek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sparekassen Vendsyssel . . . . . . . . . . . . . . Maskinstationen Diget . . . . . . . . . . . . . . Nordex Food . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dronninglund og Brønderselv Gymnasier . . . . . . . . . . . . . . N. C. Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Produktionsskolerne . . . . . . . . . . . . . . . . Dronninglund Turistforening . . . . . . . . Alumast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . M2 Byg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mads Vestergaard Bolig . . . . . . . . . . . . . . Dronninglund Autocenter . . . . . . . . . . . Beierholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Try Efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Basis-Tryk & Skilte ApS . . . . . . . . . . . . . . Aalborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordjyske Bank . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2 3 4 8 12 14 16 18 20 22 24 28 32 36 38 40 44 45 46 48 52 54 55 56 62 64

Ansvarshavende: Basis-Tryk & Skilte ApS Layout og sats: G2M v/Birgitte Schjødte Foto: Carsten Nørrelykke Tryk: Basis-Tryk & Skilte ApS Oplag: 13.000 eksemplarer Artikler/indhold: Advertorials

Jeg vil ønske alle læsere en god læselyst.

Mikael Klitgaard Borgmester

Forsidefoto: Den gode gamle Heidelberg-cylinder er stadig en nødvendighed i den grafiske produktion.

Uden forudgående aftale er kopiering samt anden anvendelse af magasinets tekst, billeder og annoncer ikke tilladt jvf. lov om ophavsret.

K U N S T

A R K I T E K T U R

N A T U R

Dronninglund Kunstcenter blev opført i 1977 af elinstallatør Birger Jensen. I 2001 lykkedes det en gruppe lokale borgere at overtage centret. Kunstcentret drives i dag af en fond med hjælp fra ca. 150 engagerede frivillige medarbejdere.

Udstillingsprogram 2019

Marts-december MARTS-DECEMBER

17/3 – 14/4 – 5/5 – 23/6 – 1/9 – 13/10 – 17/11 –

Skiftende udstillinger af høj kvalitet.

7/4: 28/4: 16/6: 15/8: 6/10: 10/11: 20/12:

Samleres udstilling Påskeudstilling 3 forskellige udstillinger Portrætudstilling Ingen blonder 3 forskellige udstillinger Jul på kunstcentret

Se detaljeret program på vores hjemmeside da-dk.facebook.com/DrlundKunstcenter

UDSTILLINGER GALLERIBUTIK CAFÉ SKULPTURGÅRD NATURSTI

ÅBNINGSTIDER I UDSTILLINGSPERIODEN: Hverdage 13-17 · Lørdage, søn- og helligdage 11-17 · Mandage lukket

Læs om den aktuelle udstilling på:

www.dronninglund-kunstcenter.dk

Thorup Hedevej 1 · 9330 Dronninglund · Tlf. 96 47 66 00 · www.dronninglund-kunstcenter.dk 3

BRØNDERSLEV ERHVERV & TURISME

GRØN DRIFT GIVER SORT BUNDLINJE Energibesparelser er mere end LED-lys og nattesænkning. Virksomhedens grønne profil giver besparelser og konkurrenceevne.

At være grøn som virksomhed er ikke et spørgsmål om at ville redde hvalerne eller vegetere på hirsegrød. Det er et tankesæt der ligger i forlængelse af LEAN og sund fornuft. Det er godt for miljøet, men ikke mindst virksomhedernes konkurrenceevne. Trods stor fokus på omkostningerne og udviklingsarbejde kan fokus på energioptimering stadig give virksomhederne besparelser i million-klassen. Virksomhederne i Brønderslev Kommune har fortsat et stort potentiale i at tænke energi-effektiviseringer ind i den daglige optimering. Med en presset hverdag i brancher med konstante forandringer, er det sundt at se virksomheden fra nye sider, både i vurdering af drift, produktion og restprodukter. Lokalt fokus med regionalt samarbejde Det er ikke kun virksomhederne selv der har fokus på gevinsterne ved grønne løsninger. Gennem de seneste par år har de nordjyske kommuner etableret et netværk med og for virksomheder, ved navn Netværk for Bæredygtig Erhverv, forkortet NBE. Netværkets formål er at sætte ny fokus på de gevinster der er i mere bæredygtige løsninger for virksomhedernes drift. “Samarbejdet er en gevinst og det giver alle de nordjyske virksomheder et rigtig godt sted for inspiration og nye tanker på virksomhedens udvikling”, siger erhvervschef Marianne ved Brønderslev Erhverv.

INDBLIK | LOKALT ENGAGEMENT

CSR = Konkurrence fordel Udover der er penge at hente i driften er bæredygtighed også vigtig i forbrugernes bevidsthed og dermed også hos de større virksomheder. Det vil sige, har du styr på din grønne profil og hvad du gør for at dine produkters miljømæssige aftryk bliver mindre og grønnere, kan det give dig et stærkt salgsargument for dine kunder.

Hjælp til energibesparelserne Virksomheder som ex. Altuglas har fundet store besparelser, gennem en revision af energiforbrug og procesgennemgang. Dette til trods for at virksomheden løbende effektiviserer. Energi-regnskabet er gået i plus med hjælp ude fra. Som den første virksomhed i Brønderslev Kommune fik Altuglas gennemgået en såkaldt bæredygtighedsscreening NBE. Screeningsprocessen blev sat i gang af Brønderslev Erhverv og involverede blandt andet Energinord, Aalborg Universitet, Brønderslev Kommunes afdeling for Plan og Miljø.

Vi forventer at det i mange brancher vil blive et krav fra virksomheder som COOP, Danfoss og Vestas men på længere sigt indenfor stort set alle brancher. Marianne Gade påpeger, at det ikke er negativt at det stilles krav fra specielt de store koncerner: ”De større virksomheder ser hvor kunderne er, kan du som virksomhed opfylde kravene vil du være foran. Det kan ofte hurtigt ses direkte på bundlinjen, når en virksomhed begrænser ressourceforbruget og med en grøn profil og fx en ISO 14001 certificering giver det øget konkurrencekraft”, slutter Marianne Gade.

En screening giver virksomheden fuldt overblik over forbrug og spildprodukter. Med hjælp fra den bredt sammensatte gruppe af specialister bliver processen i virksomheden vendt på hovedet. Det giver en helt ny tilgang til hvordan der skabes effektivisering og dermed besparelser.

Besparelserne ligger derude, og starter du i det små, bliver det hele mere overskueligt. Ellers kontakt Brønderslev Erhverv, vi hjælper gerne med netværk og specialister.

Screeningen giver blandt andet overblik over: • hvor der kan spares energi og materialer • hvor der kan spares affald • om der er mulighed for mere energiog miljøvenlige produkter • synliggørelse af miljøarbejdet (overfor kunder m.v.), • hvor virksomheder evt. kan bruge hinandens restprodukter/affald (industriel symbiose)

For at komme i gang med besparelser i din drift, kontakt: Brønderslev Erhverv · Tlf. 99 45 52 00 www.BronderslevErhverv.dk

BRØNDERSLEV ERHVERV & TURISME

FRA TANKE TIL START-UP Informationsmængden er enorm som ny virksomhed. Brønderslev Erhverv et slag for overskuelighed i opstarten Mængden af muligheder, råd og regler i forbindelse med satte af egen virksomhed er stor. Det er med til at skabe forvirring, en forvirring Brønderslev Erhverv hjælper med at fjerne. Senest ved at ansætte yderligere en medarbejder til at hjælpe iværksættere, med at komme i gang på den rigtige måde. Der er gratis hjælp til opstarten for alle der overvejer at starte egen virksomhed og ved Brønderslev Erhverv er der ingen forkert indgang. Fra telefonsamtaler over blogindlæg og online booking til fortrolige samtaler og arrangementer, sikrere medarbejderne at iværksætterne får den hjælp de har brug for. - Vi forsøger at gøre opstarten lidt lettere meget kan vi hjælpe med på 10 minutter i telefonen, endnu mere med et efterfølgende. Det vigtige er bare at blive afklaret og det skal være – ikke at møde på med en 30 siders forretningsplan. Moms og regnskab er der vi ser størst bekymring, det er jo helt nyt for de ﬂeste, siger chefkonsulent Rasmus Pedersen ved Brønderslev Erhverv.

INDBLIK | LOKALT ENGAGEMENT

At starte egen virksomhed er en stor beslutning med store konsekvenser for den private økonomi. Derfor er det nødvendigt at gennemtænke beslutningen inden man tager springet.

Afklaring er vigtigere end opstart Det er ikke alle der skal starte virksomhed, ideerne skal af og til bare vendes og forretningspotentialet vurderes. Her kan det være sundt at det sker sammen med en person med erfaring og uden personlige bånd. Det er særligt spørgsmål om økonomien der fylder hos iværksætterne. Det betyder rådgivningen også ligger om emner som budgetter, prissætning og lån.

Med 174 henvendelser og over 124 møder sidste år, bliver der sat ekstra kræfter ind på iværksætteri. Fra juni 2019 bliver iværksætterteamet styrket med en ny medarbejder.

At starte egen virksomhed er en stor beslutning med store konsekvenser for den private økonomi. Derfor er det nødvendigt at gennemtænke beslutningen inden man tager springet.

- Som en gammel rotte i faget og erfaring med egen virksomhed og eksport er jeg klar til at hjælpe iværksætterne i gang. Udtaler ny medarbejder ved Brønderslev Erhverv Henrik Thingholm Kristoffersen.

Af de henvendelser der kom i 2018 var 40% fra Brønderslev by, 23,4 % fra Dronninglund, 12,5% fra Hjallerup og de resterende 24,1% fra de øvrige byer i kommunen.

Henrik skal udover iværksætteri også arbejde med bestyrelser og være med til at oprette netværk for ejerledere der ønsker at udvide bestyrelsen.

Al rådgivning er gratis.

Henrik Thingholm Kristoffersen – den seneste nye medarbejder ved Brønderslev Erhvev.

Chefkonsulent Rasmus Pedersen T: +45 99 455 197 · M: +45 41 918 330 Rasmus.Pedersen@99454545.dk

BEVÆG DIG FOR LIVET +60

BEVÆG DIG FOR LIVET +60 Det er en ambition at identificere en række partnere spredt ud over hele kommunen samt med en bred variation i tilbud til borgerne.

Nu kan jeres idrætsforening blive en af de 10 foreninger i Brønderslev Kommune, som sætter særligt fokus på senioridrætten med hjælp fra Bevæg dig for livet. Bevæg dig for livet - Senior står klar med støtte til PR; foreningsudvikling, nye aktiviteter og uddannelser til frivillige, hvis jeres forening vil satse på seniorerne. I 2018 vil vi identificere 10 Bevæg dig for livet - Senior partnerskabsforeninger i Brønderslev Kommune, som arbejder målrettet med tilbud til 60+-målgruppen.

Derudover er det væsentligt, at partnerne også prioriteres efter 60+-målgruppens stadier i livet. Seniormålgruppen har et forskelligt fysisk niveau og vil noget forskelligt, men fælles er, at de gerne vil gøre noget godt for deres krop. Helst sammen med andre mennesker.

Floorballklubben Hot Shots i Brønderslev er bl.a. en af de foreninger, der er med i projektet

Samtidigt forpligtes partnerne på at kompetenceudvikle 60+ instruktører og trænere. Derudover forventes det, at partnerne indgår i et netværk med de øvrige partnere og mødes to gange årligt i et regi af BDFL-Senior i Brønderslev Kommune.

Bevæg dig for livet – Seniorpartnerne i Brønderslev Kommune vil igennem projektperioden i forskellig grad blive tilbudt støtte, vejledning og rådgivning. Helt konkret kan Bevæg dig for livet - Senior støtte jeres forening med: Foreningsudvikling · Støtte til nye aktiviteter Netværk · Markedsføring · Opkvalificering af frivillige

Hvis det lyder interessant for jeres forening, så tøv ikke med at kontakte projektleder Morten Borregaard Poulsen: Tlf. 2030 6978 Morten.Borregaard.Poulsen@99454545.dk

Omvendt forpligter partnerne sig også på at arbejde målrettet med 60+ målgruppen – både i relation til at skaffe nye medlemmer men også til at fastholde eksisterende medlemmer.

MASSER AF GODE GRUNDE Flyt til Brønderslev Kommune og få en velbeliggende byggegrund til langt færre penge end eksempelvis i nabokommunen Aalborg. At du så oven i købet får nogle ret flinke naboer, er kun en ekstra bonus. Se mere her:

byggegrunde.bronderslev.dk Vi glæder os til at møde dig.

Vi er de 2. bedste i Nordjylland til at tiltrĂŚkke nye borgere 11

DRONNINGLUND SPAREKASSE

BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ SØTOFTEN kert afsted på egen hånd. Naboerne er tæt på, men ikke tættere, end at der fortsat er plads til store armbevægelser. Vi kan godt lide at være en del af et stærkt lokalt fællesskab, som er noget af det, vi forbinder med livskvalitet. Derfor var det også helt naturligt, at vi udover vores daværende pengeinstitut, spurgte os for i den lokale sparekasse, da vi skulle finansiere drømmehuset. Vi følte os trygge, for intet blev overladt til tilfældighederne. Line Hemmingsen, vores kunderådgiver i Dronninglund Sparekasse, var meget grundig og professionel, da hun gennemgik vores projekt.«

Skal vi blive og investere i ombygning eller er det nu, vi skal gribe muligheden for at indrette vores liv på en mere »bæredygtig måde«? Lenette Duncker og Michael Vestergaard Pedersen har boet på en landejendom et stykke fra Dronninglund gennem mere end 23 år – langt til nærmeste nabo, tæt på skoven og frihed til at gå og hygge med småsysler uden andre forstyrrelser end lidt fuglefløjt. På mange måder det, mange vil opfatte som en ideel ramme for et familieliv. Men friheden var også lidt en spændetrøje – for med mange kvadratmeter og livet på landet følger også løbende vedligehold, et pillefyr, der skal passes og børn, der skal køres til alt.

Positiv særbehandling »Har du hænderne rigtigt skruet på, kan du i princippet selv lave vedligehold derhjemme. Så er det ikke nødvendigvis udgifter til håndværkere, der er styrende for beslutningen: nedlagt landbrug kontra nybyggeri,« fortæller afdelingsdirektør Peter Lund Nielsen fra Dronninglund Sparekasse. »Der skal selvfølgelig være økonomisk rationale, men tal er langt fra eneste kriterie, boligejere prioriterer ud fra, når de vælger boligform og adresse. Det er meget individuelt, hvordan man ønsker at leve sit liv og det er vores oplevelse, at de overvejelser godt hjulpet på vej af en attraktiv rente, fylder mere, end de gjorde tidligere.

»Det var ikke kun økonomiske overvejelser, vi havde oppe at vende. Det var i høj grad også tanker om tid, bæredygtighed, børnenes og vores egen hverdag: Hvordan ønsker vi at prioritere vores liv? Vi har boet på landet i mange år, så tanken om at blive klemt inde mellem naboer i et parcelhuskvarter var en af vores største bekymringer. Omvendt kunne vi begge lide tanken om den frihed, det ville give både børn og voksne at kunne tage cyklen i stedet for bilen. Her i foråret er vi flyttet ind i vores nye nulenergihus på Søtoften i Dronninglund: Vi bor naturskønt, tæt på skoven og med udsigt til en stor sø. Der er lukket stisystem til skole og fritidsaktiviteter, så vi kan sende børnene sik-

De løsninger, vi tilbyder kunderne skal naturligvis afspejle den virkelighed, vi lever i. To familier, der på papiret ligner hinanden, er ikke nødvendigvis ens. Derfor er det ikke nok, ensidigt at se på tilbagebetalingstid og rådighedsbeløb, når vi skal hjælpe familier med at udleve deres drømme. Konsulenten, der kører 50.000 km om året er ikke nødvendigvis bedst tjent med samme 7-årige billån, som den kunde, der bor og arbejder i Dronninglund eller Hjallerup. Byggefinansiering med længst mulig løbetid er ikke pr. automatik den rigtige løsning, hvis man forbinder livskvalitet og frihed med at være gældfri som 50årig. Vi skal med andre ord ikke behandle alle kunder ens. Det betyder ikke at enkelte skal forfordeles fremfor andre, men vi skylder kunderne at møde dem med et mere nuanceret sæt briller end kasse 1,2,3 eller 4.«

TEMA

BÆREDYGTIGT BYGGERI Dronninglund, Hjallerup og Brønderslev indtager førstepladsen opgjort i antal nybyggerier i Brønderslev Kommune. Interessen for bæredygtigt byggeri mærker man også i Dronninglund Sparekasse som er repræsenteret i de tre byer, men bæredygtighed skal ses i et bredere perspektiv end energibesparelser alene. Lenette og Michael har f.eks. tænkt bæredygtighed ind i hverdagspraktikken: mere (fri)tid – mere livsglæde, minimalt vedligehold af huset, nulenergihus, minimal transport, fritidstilbud for børnene i tryg cykleafstand. FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

NIELSEN & ØSTERGAARD ADVOKATFIRMA

PLADS TIL FLERE ERHVERVSKUNDER oplevelse. Derfor vil vi gerne tættere på og øge vores tilgængelighed. Det er tanken med kontoret i Dronninglund. Det ligger centralt i Vendsyssel. Vi er måske nok nye på kontoret, men hvis adressen klinger velkendt, så er det sandsynligvis fordi Per Bøgh Jensen og hans advokatvirke er lidt en institution i området. Per har serviceret private med advokatbistand og hjulpet virksomheder med blandt andet inkasso sager gennem mere end 40 år. Det laver vi ikke om på – Per vil fortsat tage sig godt af de kunder, der har brug for juridisk hjælp. Eneste ændring er at vi bliver flere til at servicere erhvervskunderne, så flere nu får samme mulighed for advokathjælp i eget nærområde.«

»Vi går måske nok mod strømmen ved at vælge netop den her lokalitet, men faktisk er det en velovervejet beslutning: Uden Per Bøgh Jensens kontor ville der være langt mellem kollegaerne heroppe. Derfor har vi grebet muligheden for at overtage firmaet. For der er fortsat brug for et lokalt forankret advokatkontor der, udover privatkunder, også kan servicere erhvervskunder i Vendsyssel. Der er ikke den store forskel på om man driver virksomhed i Dronninglund, Hjallerup, København eller Aalborg – styr på juraen giver ro i maven. Selvom aftaleret og entreprisekontrakter ikke er vigtigt i dag, kan det meget vel tænkes at betyde alt i morgen. For sådan er det – en virksomheds liv er en organisk størrelse, hvis behov ændrer og udvikler sig over tid. Det er bare ikke altid, man husker at få ændringerne skrevet ind i aftaler og kontrakter i takt med at virksomheden vækster, får flere ansatte, indgår nye former for samarbejde eller bevæger sig ind på nye produktområder. Udover forstyrret nattesøvn, kan juridisk bøvl bremse udvikling, ødelægge relationer – og i yderste instans koste virksomheden penge.«

Vi bilder os ikke ind, vi kan alt »Men i modsætning til et stort advokatkontor hvor hver enkelt advokat har snævert afgrænsede ekspertområder, så kan vi det hele på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Køb og salg af udlejningsejendom, projektudvikling, entrepriseret, erhvervslejeret, konkursret og selskabsret. Det er den samme advokat, der tager sig af alle dine anliggender – og du bliver ikke mødt af en telefonsluse og et løfte om (måske) at blive ringet op i løbet af dagen, når du ringer med et presserende spørgsmål. Tilgængelighed er en vigtig prioritet for os. Hvis det brænder på, kan en dag i uvished være meget lang.«

Kontoret bliver i Dronninglund »Jo tættere relation – og jo bedre vi lærer både virksomhed og virksomhedsejer at kende, jo større værdi kan vi være med til at skabe. Opgjort i transporttid er det ikke umuligt at tage turen fra Dronninglund, Brønderslev eller Sæby ind til vores kontor i Aalborg, men i praksis kan det være en barriere for en travl virksomhedsejer, er vores

Både Kim og Claus kender området omkring Dronninglund ganske godt, selvom de har kontor i Aalborg og overtagelsen af Pers forretning stadig er forholdsvis nyt. Kim er født og opvokset i Hjallerup. Efter nogle år som advokat i København er han og familien nu vendt tilbage. Claus har drevet advokatfirma i Aalborg siden 2006 og har gennem mange år haft en del faste erhvervskunder i området. »Vi ser et uforløst potentiale. Der er mange driftige og dygtige virksomheder i Vendsyssel, men de skal køre langt til nærmeste advokat og det forhindrer nogle virksomhedsejere i at tage progressivt hånd om deres juridiske aftaler. Det er en skam, for set med vores øjne har du som virksomhedsejer ganske enkelt ikke råd til at drive forretning uden fastlagte principper, regler og kontrakter.«

NYE ADVOKATER I DRONNINGLUND Hvor nogle ser et udkantsområde, ser Advokaterne Claus Nielsen og Kim Østergaard – alias Nielsen og Østergaard Advokatfirma et stort område i udvikling. Af samme grund har de ved årsskiftet valgt at gribe muligheden for at overtage Per Bøgh Jensens advokatforretning i Dronninglund. Med kontoret i Nørregade bliver der mulighed for at fastholde kontakten til områdets mange privat- og erhvervskunder. FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

BAGGESEN BEDEMANDSFORRETNING

BEDEMÆND AF KØD OG BLOD Bedemandsjobbet handler også om at være 100% tilstedeværende, men det er en helt anden ramme. Kontrasten er sort/hvid: Som bedemand skal jeg kunne mærke på det yderste af fingerspidserne, hvad der forventes – også selvom det ikke bliver sagt højt. Det er af og til en balanceakt. I købmandsbutikken er jeg den alvidende købmand, som gavmildt ryster underholdende historier ud af ærmet. Her skal min egen person fylde.

John Olsen og Kirsten Marie Baggesen har siddet bag samme skrivebord, i samme job – og samme bedemandsforretning i henholdsvis 20 og 26 år. Deres hverdag er ikke specielt opløftende, vil nogen sige. Og det er på sin vis også rigtigt nok. De opgaver, der er forbundet med jobbet som bedemand, kalder ikke på brede smil og store armbevægelser. Desto større er kontrasten til de roller, de begge dyrker i deres fritid. Her handler det – i modsætning til bedemandsjobbet, om at bringe sig selv i fokus: jo større armbevægelser, jo bedre.

I løbet af en gennemsnitlig arbejdsuge derhjemme, ser jeg på klokken mange gange. Alt skal ordnes indenfor kirkekontorets åbningstid, inden avisen trykkes, inden blomsterbutikken lukker – inden begravelsen eller bisættelsen. Når jeg er her, så ligger uret i skuffen. Jeg bliver en del af en stor familie, der ligesom jeg synes, at det her er en fantastisk måde at være sammen på. Vi er 400 frivillige, der henover året tilbringer ferier og weekender her.«

Hønseringe og erstatningskaffe 30 dage om året skifter John skrivebordet i Baggesen Bedemandsforretning ud med købmandsbutikken på Hjerl Hede. Det er her han aflader og lader op: »Når jeg stempler ind som købmand anno 1933, så er det som at træde ind i en tidslomme. Der er ingen forventninger til andet, end at jeg lever mig ind i rollen og er købmanden.

FOTO: HENRIK LOUIS

PORTRÆT

Hvor meget kan en bedemand tillade sig? Hvis ikke tilfældigheder havde bragt Kirsten Marie ind i bedemandsbranchen, så havde hun sandsynligvis været skuespiller på fuld tid. Teaterkulissen kom før kontor med scenetæppe i den tungere ende af skalaen: »Jeg kommer ud af en teaterfamilie. Første gang jeg stod på scenen var jeg 9-10 år. Jeg har spillet alt fra hyggelig tante med morderiske tendenser i »Arsenik og gamle kniplinger« til nissemor i »Jul på Slottet« og utallige revyer i Vrå. Som bedemand skal jeg mere eller mindre være usynlig – i hvert fald når vi kommer til selve akten i kirken. På scenen skal der skrues godt op for retorikken, for at nå udover scenekanten. Det er ikke fordi jeg har et særligt behov for at sætte mig selv i centrum, jeg holder fast i teatret. For mig, er det en måde at rense hovedet på, og rydde de billeder der er på nethinden. Vi oplever tragiske skæbner, som kan være svære at slippe. Når jeg mødes med holdet omkring en forestilling efter arbejde, så er det samværet om forestillingen, der fylder. Det giver mig ny energi til at møde ind igen den efterfølgende dag.« På Hjerl Hede er det de færreste af de ca. 70.000 besøgende der kender Johns civile job. I Vrå og Hjørring er sagen en anden. Alle ved hvem Kirsten Marie er: Kan bedemanden overhovedet tillade sig at stille sig op på en scene og »skabe sig fjollet«? Det er tanker Kirsten Marie jævnligt har vendt med sig selv gennem årene. »Der er nogle forventninger til hvordan en bedemand skal opføre sig. Vi kan ikke tillade os hvad som helst, men – vi dyrker også fritidsinteresser, vi er revyskuespillere, vi er engagerede i lokalområdet, vi går i haven og sludrer med naboen over hækken. Vi er bare mennesker af kød og blod.«

TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE

ATEGO

FLERE FEDE ARBEJDSDAGE Kontor i Udviklingsparken »Vi bor i Dronninglund, og jeg ville finde et kontor i byen. Jeg gik rundt til butikkerne – de handlende ved som regel besked om, hvad der rør sig i byen. Det var virkelig en fantastisk oplevelse, for alle var så positive. Et par steder blev jeg endda tilbudt at de lige ville rydde et behandlerværelse eller kontor til mig. Jeg valgte et kontor ude i Udviklingsparken, for der skal være plads til at stress-klienter kan komme og gå, uden hele byen kikker med. Her har jeg et skønt kontor og masser af kolleger.«

»Det skal være fedt at gå på arbejde« siger Bodil Nielsen, som har startet sit konsulentfirma Atego i Hjallerup Udviklingspark, hvor kunderne er firmaer i alle størrelser. »Du skal glæde dig til en ny arbejdsdag – uanset om du er leder eller ansat. Men alle er ikke altid glade. Hvordan håndterer en leder dette?« Bodil arbejder med trivsel, personprofiler og stress. Tre ting som kan hænge så fint sammen, hvis virksomheden vil arbejde med personaleudvikling. Men det handler ikke kun om skemaer og tests. Det handler om det personlige engagement, som er så vigtigt for Bodil. Et engagement der bunder i dyb respekt for den enkelte.

Personaleudvikling i 3 trin En trivselsmåling kan være en god begyndelse til at arbejde med trivsel i virksomheden. Her får virksomheden målbare resultater, der kan anvendes som psykisk APV. Men det mest spændende, er de bemærkninger der kommer fra de ansatte. Her er der virkelig mulighed for at gøre spændende tiltag, som gavner både trivsel og firmaets bundlinje. Bodil arbejder med personprofilværktøjet e-stimate. En

Bodil har arbejdet i en a-kasse i over 20 år på mange områder, og ved godt at der foregår meget på en arbejdsplads, som ikke alle nødvendigvis kender til. Både fra alle de medlemmer som hun gennem årene har talt med, og sit eget kollegiale arbejdsliv. Nu vil hun hjælpe firmaer med at få fede arbejdsdage. For lederne. For de ansatte. For alle er afhængige af hinanden uanset stilling og rang.

TEMA

måling som gives personligt til hver medarbejder. Her ses styrker klart. Forståelse for sig selv. Forståelsen for kollegaerne kommer, når man deler sit resultat. For værktøjet er så let læseligt. »Pludselig kan en leder klart se, hvorfor Alfred er så fuld af gode ideer, men ikke er en ørn til at afslutte opgaver. Hvorfor Susanne er utrolig hurtig, men sommetider overser de små ting. Og hvor vigtigt det er at Mads får komplicerede opgaver, da han er så grundig og elsker at gå i dybden.« »Vi gør alle vores bedste på jobbet, men det kan opfattes anderledes.« siger Bodil. »Vi kan virkelig bruge vores forskelligheder til noget meget positivt – i stedet for at jokke på hinanden, når vi ikke forstår« Stress er stadig tabubelagt Gennem de seneste år har Bodil arbejdet med stress, taget stresscoachuddannelse og har i dag samtaler på sit kontor i Udviklingsparken. »Jeg oplever, at stress er blevet et større problem, men stadig er underlagt tabu” siger Bodil. »Det er stadig lidt flovt at gå til stresscoaching. Det prøver jeg at bløde lidt op på, ved at tilbyde workshops i firmaer om stressforebyggelse. Vi skal lære at leve i den verden, som vi har fået lavet. Stress handler typisk om andres og ikke mindst egne forventninger til arbejde og privatliv. Lederens syn på og forståelse af stress. Vores evner til at sige til og fra. »Jeg har lært en metode der virker på stress. Det handler om bevægelse, ro og et afklaret liv. Om at turde prioritere og have tillid til sig selv. At sige ja tak og nej tak – og pyt! Alt sammen med respekt for den enkelt, hans historie og personlighed« Bodil slutter: »Jeg håber at mit arbejdsområde bliver hele det nordjyske. Lige nu er det vigtigt for mig at slå rødder i Dronninglund, Hjallerup og Brønderslev området. For at virksomheder her kan opleve endnu flere fede arbejdsdage.«

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE/ATEGO TEKST: ATEGO | Annonce

TEMA

BÆREDYGTIGE ÅBNINGSTIDER

Alle køkkener og badmiljøer i butikkerne i Brønderslev og St. Ajstrup produceres lokalt i Jerslev på JKE Design fabrikken. Set ud fra et bæredygtigt perspektiv giver det kort tid på landevejen fra fabrik til slutkunde. FOTO: JKE DESIGN, BRØNDERSLEV TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Er det god service at have døgnåbent 7 dage om ugen uanset om man sælger kioskvarer, dagligvarer eller køkkener og bad? Nej – mener Claus Nielsen, direktør hos Køkkenog Hvidevarebrugsen i St. Ajstrup og JKE Design i Brønderslev: »Det er en udbredt misforståelse at udvidede åbningstider er synonymt med god kundeservice.«

KØKKEN- OG HVIDEVAREBRUGSEN, ST.AJSTRUP | JKE DESIGN, BRØNDERSLEV

GLADE MEDARBEJDERE GIVER GLADE KUNDER længe åbent.« I vores forretninger har vi på trods af de lidt konservative åbningstider oplevet en markant vækst i omsætningen de sidste 3 år. Vi omsætter i dag for ca. DKK 100 mio. om året og det skyldes ikke kun forbedrede konjunkturer, men i høj grad vores indstilling til at nære omsorg for vores medarbejdere, så de kan gøre det samme overfor vores kunder.«

Lige nu diskuteres det om juleaften også skal inddrages som en arbejdsdag i detailhandlen. Med afskaffelse af Lukkeloven er der er udsigt til at de sidste bastioner ryger, og så er der frit slag: Vil du holde døgnåbent alle ugens dage – så værsgo. Det vækker bekymring hos nogle, men ikke hos Claus. Det er ikke en problematik, der optager hverken ham eller medarbejderne i St. Ajstrups to butikker – for her er åbningstid og åbningsdage ikke til diskussion. Man kan kigge på køkkener, bad og hårde hvidevarer alle hverdage, men fredag aften kl. 17 (dog 17.30 i St. Ajstrup afdelingen) er der weekend – indtil mandag morgen kl. 9. Eneste undtagelse er Åbent hus 6-8 søndage om året. Nu skulle man tro, at den disponering ville koste i både tabt omsætning og kundetilfredshed, men det er ikke tilfældet – tværtimod, og det er der i følge Claus én vigtig grund til: Medarbejderne.

Jeg vil ikke bytte med noget! Kim Møller Pedersen er nærmest blevet en del af inventaret i butikken i Brønderslev. Han er den medarbejder, der har været der længst – også længe inden St.Ajstrup og weekendfri kom ind i billedet: »Jeg har næsten ikke ord der kan beskrive, hvor givende det er at kunne gå hjem på weekend fredag eftermiddag, ligesom de fleste andre, og møde veloplagt ind igen mandag morgen. Det lyder måske ikke af noget særligt, men selv et par timer på job lørdag formiddag er faktisk nok til at weekenden smutter, før den overhovedet er kommet i gang. Inden du er hjemme og mentalt landet, er dagen mere eller mindre gået. Og så er det søndag, hvor mandag så småt begynder at trænge sig på. Det er trættende i længden, selv med friweekend hver anden uge. Ikke bare for mig, men også for min familie.

Vi skal passe på vores medarbejdere »Der er en skævvridning i detailbranchen, som godt kan undre lidt. Der tales meget om bæredygtighed og grønne tiltag, men samtidig udvides åbningstider i en uendelighed. Jeg tvivler stærkt på, at de udvidede åbningstider kan aflæses proportionalt i væksten, uanset hvad man sælger. Så én ting er at der bruges enorme ressourcer på at fordele omsætningen over flere dage og timer, noget andet er at også medarbejderne betaler en urimeligt høj pris. Det er ikke specielt bæredygtigt. Jeg synes ikke, at vi kan retfærdiggøre at vores medarbejdere skal stå til rådighed 80 timer om ugen. Vi skal også være en virksomhed, som skaber gode rammer set i et mere holistisk perspektiv. Derfor har vi blandt andet truffet det valg, at i weekender er der lukket.

Vi har nu kørt med medarbejdervenlige åbningstider i et år, og jeg har ikke mødt én eneste kunde endnu, der stiller spørgsmålstegn ved vores tilgængelighed. Langt de fleste kan trods alt sagtens nå omkring os i løbet af ugen, og vi er ikke mere firkantede end som så. Vi sætter ikke folk på gaden, når klokken slår 17 og vi er midt i en snak om løst og fast. Er der behov for at mødes med os udenfor normale åbningstider, så er vi altid fleksible og finder en løsning. Det er der også et andet overskud til at rumme, uanset hvornår på ugen man kommer, netop fordi batterierne er ladt op: Jeg har været på gåtur i skoven med min familie, jeg har haft tid til at dyrke sport eller fordybe mig i nogle af de hjemmeprojekter, jeg ikke når i hverdagene. Jeg har haft tid til at geare helt ned. Kort sagt – der er fuld strøm på batterierne.«

Medarbejdertilfredshed og -trivsel hænger nøje sammen med den oplevelse, vi giver kunder når de kommer ind i butikken – og det smitter af på deres købelyst. Kunder har helt naturligt samme høje forventning til at blive mødt af veloplagte medarbejdere – også i »ydertimerne«, så jeg synes, man skyder sig selv i foden ved at insistere på, at »det er for kundernes skyld, vi holder

NOWITEK

NYT AUTOMATIONSFIRMA MED PRAKTISK ERFARING flere konsulenter og eksperter ind til at løse en enkelt opgave. Og det kan være en udfordring – alene koordinering er meget tidskrævende. Der opstår nemt misforståelser undervejs i forløbet og dermed stiger risikoen for at ende op med en løsning, der ikke er optimal. Ofte kan en virksomhed hente en større besparelse på en investering alene ved at se en opgave i et mere helhedsorienteret perspektiv. Det er her, vi kan byde ind med hjælp.«

»Mange virksomheder har deres egen vedligeholdelsesafdeling eller teknisk ansvarlige. De har den fornødne, praktiske og el-tekniske ekspertise internt i huset til at løse en lang række af de opgaver, vi kan tilbyde hjælp til: implementering af en ny eller brugt maskine, fejlsøgning, optimering eller ombygning. Når de alligevel vælger at outsource hele eller dele af opgaverne, er det fordi, der ofte hverken er tid eller hænder nok til udviklingsopgaver, når der også skal bruges tid på at holde den daglige drift kørende.

NowiTek i praksis »NowiTek er nyt, men vi har alle tre en bred praktisk erfaring. Det, vi har lært under uddannelse, er selvfølgelig fundamentet for vores faglighed, men forståelse for de problematikker og udfordringer, virksomhederne kan stå med ved et produktionsanlæg eller på strategisk beslutningsniveau – det kan man ikke læse sig til. Vi ved, at det der er teoretisk muligt, ikke altid er praktisk muligt. Vi er specialiseret i alt fra installation til programmering og

Vi er langt fra de eneste, der er specialister i automation. Dem findes der mange af derude. Men, der er ikke så mange der både kan projektere, rådgive, »skrue«, programmere og stå for projektledelse på samme høje niveau – det er som at finde en nål i en høstak. Automation er langt mere komplekst end at udskifte en komponent eller tilføje en ny maskine. Det er mere reglen end undtagelsen at en virksomhed skal ud og hyre

18 22

TEMA

indkøring af maskiner, men konsulentarbejde og projektledelse fylder mindst lige så meget, forklarer Nikolaj. Det er den kombination, virksomhederne efterspørger. Udover industrien, er marinebranchen et af vores kerneområder. Her har vi netop designet to brændstofcontainere til en smedevirksomhed der selv laver rørarbejde, montage og systemer til skibe. På den konkrete opgave har vi designet el-tavlerne, programmeret PLC’en, lavet el-tegninger, el-installationen samt indkøring med det formål at blande heavy fuel olie og dieselolie til en ønsket viskositet. Herudover har vi stået for al dokumentation som f.eks. brugermanual, datablade og vedligeholdelsesguide. Projektet er et meget godt eksempel på, at delelementer af en opgave kan outsources, så virksomheden i stedet kan koncentrere sig om det, de er specialiseret i. Andre gange er det konsulentrollen der fylder mest. Hos DESMI, som er en større nordjysk pumpevirksomhed er vi blevet lejet ind som konsulenter, der assisterer automationsafdelingen. Her er vi ofte med fra første kundemøde til orden er i hus og der afleveres et færdigt produkt. På det nuværende projekt har vi ikke lavet selve installationsarbejdet, men vi er med i de dele af opgaven, der er vigtige for i sidste ende levere et produkt, der lever op til kundens krav: projektledelse der sikrer overblik og koordinering af delopgaver, tilbudsgivning målrettet den specifikke kunde, el-tegninger, iværksætning af el-tavleproduktion og efterfølgende programmering og udarbejdelse af dokumentation.«

»NowiTek skaber stor værdi i vores afdeling og er behjælpelige med alt fra tegning af el-tegninger og design af systemer til programmering og projektering af vores opgaver. Vi sætter stor pris på deres assistance og den omhu, der bliver lagt i opgaverne.« Martin Frost, Automation Team Leader, DESMI

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Nikolaj, Nicolai og Norman har arbejdet som maskinmester til søs, rejsemontør, idriftsætter, softwareudvikler, projektleder og med konstruktion af el-tavler og el-tegninger. De har et solidt teoretisk fundament som henholdsvis 3 x maskinmester og 2 x elektriker. Det er den kombination af erfaringer, der nu er blevet til NowiTek.

INDBLIK

SPECIALISERET ERHVERVSKUNDE Kenneth Baand Larsen er erhvervskunde i Sparekassen Vendsyssels Brønderslev afdeling. Han driver et højt specialiseret smedeværksted – Dansk Altan, som producerer altaner og ståltrapper. Bæredygtighed er lige relevant, uanset om man er smedeværksted eller bager. Og nogle gange tvinger ydre omstændigheder, virksomheder til at foretage forandringer, der i sidste ende er en gevinst. Det er Kenneths virksomhed et meget godt billede på. FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

SPAREKASSEN VENDSYSSEL| DANSK ALTAN (KUNDECASE)

FORRETNINGSPOTENTIALE I BÆREDYGTIGE TANKER af el med lup. Vi bruger hovedsageligt FSC træ til vores altaner, for som producent har vi naturligvis et medansvar for, at der ikke fældes mere træ i verdens skove end der kan reproduceres og at de skovarbejdere, der har skovet træet, er uddannede, har ordentligt sikkerhedsudstyr og får en ordentlig løn. Samtidig er FSC en sikkerhed for at dyr og biodiversitet beskyttes.

»Vi er en lidt anderledes virksomhed.” Sådan beskriver Kenneth Baand Larsen Dansk Altan, som er et specialiseret smedeværksted beliggende i det, flertallet nok vil betegne som udkantsdanmark. »Der er ikke mange der ved at vi er her, og at der på værksted og kontor går otte mand og svejser altaner og ståltrapper til virksomheder og privatkunder i hele landet. Vi har sågar leveret altaner til Færøerne, Grønland og Norge. Vi startede op i 2000 som et gammeldags smedeværksted i traditionel forstand, men er i dag et højt specialiseret værksted. Alt bygges og håndlaves på kundens mål – her er ingen standardmodeller eller metervarer. Der er ikke nedre grænser for ordrestørrelser: Vi laver dét, kunden har brug for, også specialbeslag til tømreren, mureren eller altankonstruktioner, der skal monteres indspændt i muren, direkte på facade eller ind i etageadskillelsen.«

Af og til bestemmer udvikling, at vi er nødt til at forholde os til nye krav og lovgivning. Det kan være en udfordring, for en virksomhed i vores størrelse. Der stilles nemlig præcis samme krav, uanset om du er stor eller lille. Kravet om CE-mærkning på bygningsstål er et meget godt eksempel på, at de tidsmæssige ressourcer og kroner der skal investeres i at følge nye krav, kan være en stopklods for en mindre virksomhed. Da kravet om certificering kom i 2014, stod vi i et dilemma: Skal vi finde på noget andet eller skal vi investere det, der skal til for at få det certifikat nu? Det er vist ikke ualmindeligt at reagere med skepsis og modstand, når nogle teoretikere nede i EU sidder og beslutter, hvad vi skal gøre i Asaa. Og sådan reagerede jeg også i første omgang.

Stopklods eller udviklingspotentiale »Set ovenfra fylder bæredygtighed ikke i vores daglige bevidsthed, sådan at forstå, at det ikke er noget, vi har skrevet ind i vores forretningsplan. Men bæredygtighed er alligevel arbejdet ind i både produkt og virksomhed: Vi er lige nu i gang med udskiftning af lys til alle enheder, så vi kan reducere strømforbruget. Det er en del af et større projekt, hvor vi gennemgår vores samlede forbrug

I dag er vi certificeret på femte år. Og selvom det er præcis samme produkt, vi sender ud ad døren, så har certificeringen samlet set været en gevinst for firmaet. Det har

»Vi har slet ikke samme behov for at skulle omkring vores pengeinstitut i dag, som da vi startede op for 19 år siden. Vi holder årsmøde med vores rådgiver, men resten klares hovedsageligt via netbank eller med et telefonopkald. Det sætter jeg stor pris på, for det sparer mig en masse tid. Men jeg sætter omvendt også pris på, at når jeg ringer, så får jeg fat på én, der ved hvem jeg er – også selvom det ikke nødvendigvis er min sædvanlige bankrådgiver. Jeg skal ikke i gang med lange forklaringer.«

SPAREKASSEN VENDSYSSEL | DANSK ALTAN (KUNDECASE)

overrasket mig, for jeg synes jo egentlig at det gik meget godt, og at de småfejl, der en sjælden gang opstod, havde et omfang, der ikke betød noget. Vi lavede bare tingene om. Der begås i dag langt færre småfejl hele vejen rundt, og dermed er der færre opgaver, der skal laves om. Det er ikke udtryk for at vi hidtil har udført et dårligt stykke arbejde – det er snarere et udtryk for, at vi nu er bevidste om kvalitet i alle led fra ordre modtages til altanen eller trappen leveres og monteres. I dag bliver tegninger, ordrer, tilbud og bestillinger kontrolleret en ekstra gang inden det godkendes. Alt skal registreres og dokumenteres ned til mindste detalje. Er der en afvigelse på en opgave, bliver den pågældende medarbejder bedt om at lave en afvigelsesrapport. Fejlen bliver registreret, og arkiveret i vores kvalitetssystem, og det beskrives, hvad man kan gøre for at den samme fejl ikke opstår igen.« Bæredygtig rådgivning »Vores rådgivning skal være i trit med vores kunder. Vi skal med andre ord være gode til at sætte os i kundens sted og lade rådgivningen tage afsæt her. Det gælder ikke mindst i forhold til vores erhvervskunder. Det er der ikke som sådan noget nyt i, men når jeg kigger i krystalkuglen, så ligger rådgivning, der også inddrager bæredygtige overvejelser, ikke så langt ude i fremtiden,« spår regionsdirektør Ken V. Poulsen i Sparekassen Vendsyssels Brønderslev afdeling. »Hvordan ser du fremtidsudsigterne for din virksomhed de næste tre år? Det er et standardspørgsmål til en årssamtale med en virksomhedsejer i Sparekassen Vendsyssel, hvor vi tager et helikopterkig kig på økonomi og virksomhedens samlede situation. Vores interesse er at hjælpe virksomheder med at sikre en sund økonomi – ikke bare i dag, men også i morgen.

INDBLIK | FORRETNINGSPOTENTIALE I BÆREDYGTIGE TANKER

Nogle af de børn og unge, der lige nu bekymrer sig for deres fremtid på grund af klimaforandringer, vil også være nogle af de erhvervskunder, vi fremadrettet møder her i vores lokale afdeling. Vi kan sandsynligvis se frem til at blive præsenteret for adskillige nye grønne forretningsidéer og koncepter, som lige kræver at vi lytter en ekstra gang. Det skal vi være åbne for.

Spørgsmål om bæredygtighed fylder ikke i den snak lige nu, men det er kun et spørgsmål om tid, før det kommer. Er man plastikposefabrikant, så må overvejelser om fremtidsperspektiver nødvendigvis involvere tanker om bæredygtighed og produktudvikling allerede i dag.« Hvad er etisk forsvarligt? »Det er ikke os, der skal bringe nye produktidéer på banen, men vi skal sørge for at stille relevante spørgsmål om relevante emner, som har betydning for virksomhedens forretningsgrundlag. Det synes jeg er en vigtig del af vores rådgiverrolle. Vi skal også være parate til at bakke op om de virksomheder, der har brug for vores hjælp til at investere, for at undgå, at tæppet rykkes væk under deres eksistensberettigelse.

Klimabevidsthed er ikke et storbyfænomen. Det er man, gætter jeg på, ligeså optaget af i Brønderslev som ethvert andet sted på kloden, hvor synlige forandringer gør det håndgribeligt, at noget må ændres, i forhold til det, vi er vant til. Vi vil gerne bakke op om lokale initiativer, der trækker i retning af mere bæredygtighed på vores kanter – og vi vil særligt gerne støtte op om gode initiativer for børn og unge. Derfor ærgrer det også, at forsøget på at få den internationale klimafestival Climate Planet 2019 til Brønderslev, er snublet lige på målstregen. Jeg ved, at der er lagt et stort stykke arbejde i det projekt. Vi var bestemt ikke ene om at mene, at det var en god idé, der var værd at bakke op om. Det var forventet at omtrent 50.000 gæster ville besøge kæmpe globussen, som er festivalens vartegn. Her vises blandt andet film om klimaforandringer og FN’s 17 Verdensmål – ligesom øjebliksbilleder på klodens tilstand sendes live via satellit. Jeg er ikke i tvivl om at det ville have været en øjenåbner, og derfor havde vi også tilkendegivet sponsorat på gratis adgang til alle skoleelever i Brønderslev Kommune, så børn og unge kunne komme ind og se filmen om vores klima.«

Internt i erhvervsafdelingen i Brønderslev har vi haft tanker om bæredygtighed og etik oppe at vende. Vi stiller ikke nogen stolen for døren, hvis de kommer og præsenterer en solvent forretningsidé – men er det alle typer virksomheder, vi skal sige ja til i fremtiden? Hvad er etisk forsvarligt set i et klimavenligt perspektiv? Det tror jeg, ydre omstændigheder vil tvinge os til at forholde os til, i en ikke så fjern fremtid. Der er forretningspotentiale i at tænke bæredygtighed og klimamål ind sine produkter og sin virksomhed – det er et konkurrenceparameter. Og det er det afsæt, jeg synes man skal have, for så bliver de udfordringer, der potentielt kunne være en stopklods, pludselig en gave.

DIGET MASKINSTATION

HELT BIDT AF LANDBRUG vælger nu at se det som et plus. I vinterhalvåret har jeg en frihed, som andre ikke har. Og set henover et år har jeg ikke flere arbejdstimer end så mange andre. Vintermånederne bruger jeg blandt andet på at blive dygtigere. Vi afholder en del kurser på maskinstationen og kommer også ud til leverandører, der opdaterer os på nyeste viden om alt fra GPS-udstyr til kørselsmønstre. Det er en vigtig motivation for mig, for det betyder at jeg kan være endnu skarpere, når jeg kommer ud og skal rådgive en landmand eller en kollega om, hvordan vi bedst løser en opgave.

En arbejdsuge på 60-70 timer eller mere når det er højsæson, arbejde når alle andre holder fri – og timers kørsel på marker, der strækker sig så langt, at man ikke kan se en ende på dem. Det lyder ikke som et ønskejob, medmindre man som Martin på 28 er helt bidt af landbrug. Han er ansat som maskinfører, fungerer som driftleder og er Mogens Sørensens højre hånd på Diget Maskinstation. »Landbrug, fascinerer mig. Det har det gjort, siden jeg var dreng. Det er sådan set ikke maskinerne, der er det største trækplaster, selvom 70% af min arbejdstid foregår bag rattet. Det er alt det strategiske omkring planteavlen, der trigger mig. Vejr og vind er en ubekendt faktor som landbruget alle dage har måtte kæmpe med. Den udfordring er bestemt ikke blevet mindre. Hvordan kan man udnytte viden, erfaring og teknik strategisk, så landmanden alligevel får det optimale ud af sin jord? Det synes jeg er enormt spændende at arbejde med. På en maskinstation er der så lige den ekstra faktor, at det er ikke kun landmanden, der skal have et optimalt udbytte – det skal maskinstationen også.«

Jeg er så heldig, at jeg har flere varierede opgaver og ansvarsområder end gennemsnittet. Jeg får blandt andet lov til at prøve nye ting af på maskinstationens egen jord, jeg er med i planlægning og drift – og jeg er med i oplæring af nye maskinførere. Det er også med til at skrue op for motivationen, for det siger sig selv, at selv den største entusiast kan finde det trivielt at sidde endeløse timer i den samme traktor for at udføre præcis samme arbejdsopgave dag ud og dag ind. Det er en udfordring, for specialisering af arbejdsopgaver på maskiner, der er så teknisk avancerede som vores, er overordnet set et plus for både landmand og maskinstation. At det så ikke altid er praktisk foreneligt med mængden af arbejdsopgaver til én specifik maskine, er en anden sag.«

Jobbet giver mig mere frihed »Jeg arbejder mange timer når det er sæson. Det har selvfølgelig en pris. På den lange bane kan det godt være trættende altid at være den, der siger nej tak til alting. Jeg

Der er en tendens til at fremstille alt meget sort/hvidt. Enten er noget fantastisk godt eller også er det utrolig skidt. Sidstnævnte gælder i særdeleshed landbruget – der er langt mellem solstrålehistorierne. Det er ikke med til at trække flere unge til landbrugsfaget, mener Mogens Sørensen som ejer Diget Maskinstation lidt udenfor Dronninglund. Ærgerligt, for der er brug for flere unge som Martin, der kan se udviklingsmulighederne i faget og har lyst til at dygtiggøre og specialisere sig inden for bæredygtig og rentabel landbrugsdrift.

INDBLIK

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

DIGET MASKINSTATION

Hvordan holder man på sine medarbejdere? »Jeg kan sagtens forstå, at unge mennesker kan lade sig friste af højere timeløn og udsigten til en mere normaliseret arbejdstid.« Mogens Sørensen, ejer af Diget Maskinstation – peger på, at netop arbejdstiden er én af de primære grunde, til at det er blevet langt sværere at holde på medarbejdere – udskiftningen er større end den var for bare 10 år siden. »Landbruget har længe bevæget sig i retning af jo færre, jo større, jo bedre – så der er blevet længere imellem de unge, der som Martin er vokset op på en gård og har interessen for landbrug med hjemmefra. Det spiller en rolle. Vi er selvsagt en arbejdsplads, hvor der skal lægges mange timer i forår og høstsæson. Når vores medarbejdere tager på arbejde, så holder de fleste af deres kammerater fri. Det er ikke alle, der i dag har lyst til at arbejde, skal gribe så meget ind i deres liv. Hvis man skal kunne leve med dét, så kræver det, at vi skruer på andre parametre, så fristelsen til at søge væk, ikke er så stor. Jeg tror ærlig talt ikke, at en firmafest eller lidt teambuilding i ny og næ, flytter meget for den enkelte. Socialt er det selvfølgelig vigtigt – og vi holder da også både høstfest og julefrokost. Men det er primært dagligdagen, der skal fungere. Når vi trækker så store veksler på medarbejdernes fleksibilitet og tid, så skal det omvendt også være muligt at komme og bede om fri, uden at alt vælter.« Jo færre traktortimer, jo bedre Er der mulighed for personlig og faglig udvikling? Det er noget af det, der tæller, når Martin skal gøre op, hvad han finder vigtigt: »Én ting er at arbejde mange timer, men hvis det rent fagligt er tilfredsstillende, så er det ikke nød-

INDBLIK | HELT BIDT AF LANDBRUG

landbrug. Vi kan mange ting rent teknisk i dag, som er med til at reducere landbrugets CO2 aftryk. Det er positivt, men nogle gange spænder regler, praktik og gode intentioner desværre ben for hinanden. Det, der på papiret er bæredygtigt, er det ikke nødvendigvis ude hos den enkelte landmand. Vi harver, sår og gøder i én arbejdsgang, men vi skal stadig af med gyllen. Vi planlægger kørselsmønstre, så vi minimerer vores kørsel – men når vejret udfordrer, sætter vi dybe spor på markerne. Så skal vi alligevel afsted igen for at udbedre skaderne. En økologisk landmand bruger ikke sprøjtegift, men her skal vi op til 4 gange over en mark under såning, mens det konventionelle landbrug, der anvender no till kun skal én gang over marken i en såning. Til gengæld sprøjtes afgrøder, og det påvirker klimaet negativt. Hvordan gøres det regnestykke op? Der, er brug for en både strategisk og praktisk orienteret tilgang til faget. Det er i alles interesse.« Der er i dag 19 ansatte på Diget Maskinstation, men Mogens spår, at allerede om få år vil det tal sandsynligvis tælle et par mand mindre. »Det er udtryk for at både vi og landmanden bliver dygtigere og mere specialiserede. Specialisering, tror jeg er en af vejene frem. Det er et af de steder, jeg kan se nogle spændende fremtidsperspektiver.«

vendigvis de lange arbejdsdage, der fylder mest. Jeg synes, at det gør mit arbejde mere meningsfyldt, at vi kører i de nyeste maskiner og anvender den nyeste viden og teknik.« Netop investeringer, der minimerer antal traktortimer, diesel og dermed CO2 belastning, har høj prioritet for Mogens. »Vi kører ikke nær det antal timer i dag, som vi gjorde tidligere. Vi kører en reduceret form for jordbehandling som betyder, at vi skal færrest muligt gange over landmandens eller vores egen jord. Det kræver særligt specialudstyr, men sparer en kørsel. Sammenlignes konventionel og reduceret jordbehandling spares 20-25 l diesel pr. ha. Vi overvejer investering i udstyr, der kan plante direkte i stubmarken – såkaldt no till. Det vil halvere vores dieselforbrug pr. ha yderligere, så vi er helt nede på 10 l pr. ha. Når vi satser her, så er det selvfølgelig et spørgsmål om at være konkurrencedygtige, men det er også et parameter, der er med til at gøre Diget Maskinstation til en mere interessant og arbejdsplads for uddannede maskinførere, der gerne vil have mulighed for bruge sine kompetencer og dygtiggøre sig.« Specialisering og samarbejde er vejen frem »Det, der er teknisk muligt, er ikke altid praktisk muligt. Det er et generelt dilemma, når vi snakker bæredygtigt

NORDEX FOOD

VARMRØGET LAKS

MED CRUST AF MANDLER, SALATOST OG URTER Varmrøget laks med en sprød top af mandler, smagfulde urter og Taverna Finest salatost er helt perfekt hverdagsmad. Laksen skal nemlig bare toppes med blandingen og bages i ovnen i 12-15 minutter. Nemt og lækkert – prøv det! 4 personer · Tilberedningstid: 20 min. Ingredienser: 150 g Taverna Finest salatost i blok 1 side varmrøget laks 150 g mandler 1 bundt estragon 90 g syltede hvidløg 100 g kapers inkl. lage 1 bundt basilikum 2 spsk akaciehonning 1 spsk fintrevet citronskal Salt og hvid peber, frisk fra kværn

Fremgangsmåde: Tænd ovnen med grill v. 200°C. Bland kapers-lagen med honning. Hak salatost, mandler, hvidløg og kapers og vend det med kapers-lagen. Smag til med citronskal samt salt og peber. Fordel blandingen over laksen og gratiner den i ovnen 12-15 min. Drys med hakket estragon og basilikum og server straks, evt. med friskbagt brød og smør.

INDBLIK | VÆKSTLAGET I NORDJYLLAND

2019 BYDER PÅ generationsskifte og jubilæum hos NORDEX FOOD

40-årige Martin Aagaard Pedersen er ny administrerende direktør i NORDEX FOOD A/S. Han har nu taget over efter sin far, 70-årige Keld Pedersen.

Efter 35 år på toppen er NORDEX FOOD’s stifter og direktør, Keld Pedersen, nu trådt i baggrunden og overlader styringen til sønnen Martin Aagaard Pedersen.

de ja til at blive ansat i NORDEX FOOD som Kommerciel Udviklingschef med henblik på at vurdere, om han kunne se sig selv som fremtidig leder i familievirksomheden. ”Da jeg startede i NORDEX blev jeg flere gange spurgt, om det var mit drømmejob. Det var svært at svare på, for der var mange ubekendte. Ville medarbejderne acceptere mig, som den jeg er og ikke blot direktørens søn. Og ville jeg kunne med NORDEX og den kultur, der ligger så stærkt i alle led i virksomheden. I dag kan jeg svare ja. Det er mit drømmejob, og jeg har bestemt ikke haft svært ved at falde til i organisationen - NORDEX har uden tvivl taget mig til sig”, udtaler den nye direktør. Martin Aagaard Pedersen står nu i spidsen for en virksomhed med en omsætning på 1,8 mia. kr. Koncernen producerer 30.000 tons hvid ost på selskabets tre mejerier i Nørager, Østrig og Rumænien. Desuden opkøber firmaet oste i bl.a. Cypern, Grækenland, Italien og Danmark. Samlet sælger NORDEX FOOD årligt 50.000 tons ost til kunder i stort set hele verden lige fra den lille etniske købmand nede på hjørnet til de store internationale detailkoncerner.

Det familieejede selskab med hovedsæde i Dronninglund startede tilbage i 1984 med 4 mand, en kunde, et marked og et produkt. Nu er der 360 ansatte, 1.600 varenumre og over 1.000 kunder fordelt på 70 lande. Virksomheden har gennem alle årene været ledet af Keld Pedersen, men den 1. januar i år gennemførte man et generationsskifte, hvor sønnen, 40-årige Martin Aagaard Pedersen, overtog posten som administrerende direktør. NORDEX FOOD koncernen fejrer i år både generationsskifte og 35 års firmajubilæum. Fra virksomhedens start i 1984 var aktiemajoriteten på udenlandske hænder, men hen ad vejen er det lykkedes at købe de udenlandske aktionærer ud, således at selskabet i dag fremstår som en dansk familieejet og familieledet virksomhed. Godt halvdelen af selskabet ejes i dag af Keld Pedersens 2 børn, Christine og Martin, hvor Martin nu også har overtaget topposten i selskabet. Den nye direktør er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus og har arbejdet hos Carlsberg i 5 år, inden han i 2011 sag-

NORDEX FOOD har hovedkontor i Dronninglund. Koncernen har egne mejerier i Danmark, Østrig og Rumænien og salgsdatterselskaber i UK, Tyskland og Østrig. Der beskæftiges i alt ca. 360 medarbejdere, heraf godt halvdelen i Danmark.

NORDEX FOOD

PASTA MED

GRØNKÅLS-OSTEPESTO OG REJESPYD Taverna Finest salatost med citrus og urter udgør her det cremede indslag i en klassisk omgang hverdagspasta med pesto og grønkål. Pestoen er også velegnet som dip eller tilbehør til kogte kartofler. Antal personer: 4 Ingredienser:

Fremgangsmåde:

1 bæger Taverna Finest salatost med citrus og urter 500 g spaghetti 300 g frisk grønkål 4 træspyd 16 store rejer 1 fed hvidløg 1 dl olivenolie 50 g cashewnødder Saft og skal fra ½ citron Salt Læg træspyddene til rejerne i vand minimum 30 minutter, før du går i gang

Kog pastaen efter anvisning på emballagen. Rib kålen (dvs. fjern bladene fra stilkene), og kom bladene op i en stor skål med koldt vand. Kasser stilkene. Skyl kålen godt igennem, ryst overskydende vand fra, og kom op i en blender eller mixer. Tilsæt olivenolie, cashewnødder, halvdelen af salatosten, og blend grundigt. Tilsæt evt. mere olie eller vand, hvis du ønsker konsistensen mere lind. Smag til med salt. Varm panden op med lidt olivenolie. Vend hvidløgsfeddet i olien, og sæt rejerne på spyddene. Steg dem på panden, til de tager farve og er gennemstegte. Vend imens pastaen i pestoen, fordel det på fire tallerkner, og server med rejespyddene.

NORDEX FOOD

TAVERNA GRILLOST BURGER Sommerens yndlingsburger kan sagtens nydes vegetarisk – især med Taverna Grillost, der giver den helt rigtige sprøde og let salte smag til den delikate burger. Antal personer: 4 Burgerboller (4 stk.): 15 g gær 40 g kogte kartofler 350 g Durum-mel 2,5 dl lunkent vand 1 tsk salt Fyld: 2 pakker Taverna grillost 4 tsk mayonnaise 2 tomater, hakkede 1 rød chili, hakket 1 lille bundt persille, hakket 1 økologisk lime, skal og saft heraf 2 avokadoer grøn salat 4 spsk syltede rødløg Fritter: 600 g kartofler 6 spsk olivenolie 60 g valnødder salt

Burgerboller: Mos kartoflerne med en gaffel. Rør gæret ud i vandet og tilsæt de mosede kartofler. Tilsæt salt og Durum-mel og kør dejen på røremaskine ved mellem hastighed i 5-10 min. Kom køkkenfilm på skålen og stil til hævning et lunt sted i fire timer eller natten over i køleskabet. Tænd ovnen på 250 grader almindelig varme. Form bollerne med våde hænder og skru ovnen ned på 220 grader. Bag bollerne i 20 min. Syltede rødløg: Kog 1 del eddike, 1 del sukker, 1 del vand med laurbærblade og peberkorn. Vend rødløg i skiver heri og kog i 2 min. Tag løgene fra og hæld dem på et skoldet glas. Kog lagen i yderligere 3 min. og hæld på rødløgene. Opbevares på køl. Fritter: Skær kartoflerne i pomfritlignende stænger. Vend dem i olie og salt. Kør valnødderne i en minihakker til fint mel og vend kartoflerne i valnøddekrummerne. Bag i ovnen ved 180 grader i 12-15 minutter. Fyld: Bland tomat, chili, lime og persille og smag til med salt. Steg grillosten og skær avokadoen i skiver. Læg burgeren i lag med mayonnaise, salat, grillost, avokado, tomatsalsa og syltede rødløg.

Grillost er en stegefast dansk komælksost. Den får en dejlig sprød skorpe og et godt bid efter et par minutter på en varm pande eller grill. Perfekt til salater, burgere og som snack.

BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF| DRONNINGLUND GYMNASIUM

MOBILPOLITIK VERSION 2.0 Lars Jørgensen fra Dronninglund Gymnasium og uddannelsesleder Pernille Dahl fra Brønderslev Gymnasium og HF. »Formaninger og forbud flytter ingenting, men når eleverne i praksis kan se, hvor meget opmærksomhed telefonen stjæler, så er det en øjenåbner. I det forløbne skoleår har vi haft fællesbesøg af journalist Søren Hebsgaard som satte gang i tankerne – for nej, uanset hvor trænet mobilbruger du er, så står det ikke at ændre: »Når du prøver at multitaske, så fucker du det hele op!« Du får ikke samme udbytte af undervisningen når du sidder med telefonen i hånden, og du hører ikke det halve af hvad dine kammerater siger, når telefonen er med som blind passager.«

Unge mennesker med en klar bevidsthed om, hvornår mobiltelefonen har sin berettigelse og hvornår den bare er en klods om benet. Det er den korte version af målet med mobilpolitikken på Dronninglund Gymnasium og Brønderslev Gymnasium og HF. Der er ingen løftede pegefingre i hverken Dronninglund eller Brønderslev, men der er sat en bevægelse i gang som gradvist skal flytte elevernes bevidsthed. Mobiltelefoner har revolutioneret den måde vi er sammen på. Det gælder ikke bare de unge – men i lige så høj grad vi voksne. De er kommet for at blive – telefonerne, men der er brug for at lære os alle at forholde os kritisk til det appendix, som har en tendens til at overtage styringen i vores samvær. »De unge tilhører en generation der ikke har oplevet andet. De er født med en telefon i hånden, og derfor er det meget abstrakt (og skræmmende), at forestille sig en hverdag uden digital livline og kontakt til resten af verden. Vi skal hjælpe eleverne med at se værdien i alternativerne og forstå prisen ved ukritisk at insistere på online tilstedeværelse hvert sekund,« mener både rektor

Det er ikke et enten eller141,041 Når man skal købe sin mad i kantinen, så skal mobiltelefonen op af lommen, for her kan man kun betale med mobilepay. Og når man skal prøve at få styr på sine mobilvaner, så kan apps og telefonen paradoksalt nok være en del af løsningen. »Vi skal ikke tilbage til »de gode gamle dage«, men vi skal lære eleverne omtanke så de op-

Annonce

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE/LARS ANDERSEN TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE

dager glæden ved at være i nuet, dyrke fællesskaber uden en skærm – og opkvalificerer deres egen læring og undervisning ved et bevidst mobil- og onlineforbrug. Vi kan ikke forvente, at eleverne ændrer adfærd, hvis ikke vi stiller nogle tydelige alternativer op, som inviterer til en bedre måde at være sammen på. Det prøver vi på, på forskellig vis: Du kan godt optræde uredigeret og være en del af fysiske fællesaktiviteter, der hverken involverer skærm eller delinger. Det arbejdes der målrettet med i Brønderslev ved morgensamlinger og på fredagscafé. I Dronninglund har gymnasiets Venneforening sponsoreret airhockey, bordtennis og fysiske brætspil til skolens fællesområde. « Digital dannelse løfter læringen Tydelig klasseledelse er en vigtig del af arbejdet med at skabe gode rammer for læring. Det indebærer blandt andet, at det i højere grad end tidligere, er underviseren der tager ansvaret for elevernes online tilstedeværelse. Uden telefonen i lommen forsvinder den digitale støj, der bevidst og ubevidst, forstyrrer eleverne i undervisningen. »Vi skal lære eleverne at forholde sig kritisk til digitale medier og den viden de finder på nettet, men en mindst lige så vigtig del af øvelsen er at lære, hvordan man fordyber sig i et stof uden blinkende telefonerog en forstyrrende computerskærm, der kan aflede opmærksomheden.« Disponeringen smitter positivt af på alle og er, sammen med de øvre tiltag der trækker i retning af mobilfri skole – med til at vise eleverne, hvor lidt der egentlig skal til, for at forme en skoledag der er langt mere inspirerende for alle. Den bevidsthed, håber både Brønderslev Gymnasium og HF og Dronninglund Gymnasium, vil smitte af på elevernes måde at være sammen på, også uden for skolen.

N.C. NIELSEN – J.S. ALARM

100 ÅR MED ELINSTALLATIONER indrette et superintelligent hus i Hjallerup. Der er ikke sparet nogen steder – al den intelligens, vi kan stoppe i et hus, er brugt her. Om det så er trappen, kan lysniveauet i trinene reguleres automatisk. Det er ikke så tit, at vi er ude på sådan en opgave. Ikke endnu i hvert fald. Mens mange virksomheder for længst har fået øjnene op for værdien i automatiseret varmeregulering, intelligent lysstyring og lynhurtig datatransmission via fiberledninger, så er de fleste boligejere lidt mere tilbageholdende. Men, det kommer.«

N.C. Nielsen, N.C. El-service, N.C. Nielsen - J.S. Alarm. Listen over navne Hjallerups ældste elektrikervirksomhed har haft gennem de sidste 100 år er forholdsvis lang, men virksomheden er den samme. Det er stadig elektrikerarbejde i nærområdet, der er kerneproduktet. Hvad elektrikerarbejdet omfatter er dog forandret over tid, i takt med at udvikling og efterspørgsel har ændret sig. Fremtidens bolig kan tænke selv – det sørger Jacob Barslev og Møller fra N.C. Nielsen - J.S. Alarm for. I hvert fald kan de sørge for, at alle forudsætningerne for at din bolig fungerer som et selvstændigt tænkende individ er til stede, så varme automatisk reguleres op og ned afhængig af tidspunkt på døgnet, at alt lys styres via lux (lysintensitet) eller bevægelse – og at alle data, herunder billeder fra boligens alarmanlæg, transmitteres lynhurtigt og problemfrit. Det er ikke alene smart – det er også energibesparende. »Energibesparelser er ikke kun et spørgsmål om skift til LED belysning og udskiftning af et gammelt oliefyr – det handler i høj grad også om intelligent og automatiseret indretning,« mener Jacob. »Vi har netop været ude og

Meget er sket siden firmaet N.C. Nielsen så dagens lys i Hjallerup i 1919. Det kan Møller – Jacobs trofaste medarbejder, godt skrive under på. Han har ganske vist »kun« været med på det halve af rejsen – han startede som arbejdsdreng i firmaet i 1969, blev udlært i 1974 og har siden overlevet tre ejere. »Førhen var det så nemt. Når vi skulle lave antenneudtag i et hus, placerede vi ganske enkelt en mast ude i haven med en lille tv-antenne på og førte ét enkelt antennekabel. I dag skal der være antennestik og dataudgang i alle rum. Det er heller ikke gjort med at montere et par

TEMA strømudtag til lamper – mange moderne huse skal have indbyggede LED spot. Det er ikke usædvanligt, at vi monterer 60-80 spot i et hus. Vores arbejde er på mange måder blevet langt mere tidskrævende. Det kræver en del forarbejde at bygge intelligent.« Specialiseret 100 års jubilar »Da jeg startede i lære hos N.C. Nielsen kørte vi leverandører fra Brønderslev i møde og udvekslede reservedele i Tylstrup. I dag kører vi raskt væk tur-retur til Sønderjylland eller Sjælland samme dag, for at installere et alarmanlæg eller en adgangskontrol i en virksomhed,« fortæller Møller. »Det sætter begrebet lokalområde lidt i perspektiv – afstande betyder ikke det samme i dag.« »Det er dog stadig virksomheder og private i det »nære« lokalområde, der udgør basen,« tilføjer Jacob. »Når vi stadig har en berettigelse som 100 års jubilar i en provinsby som Hjallerup, så tror jeg det hænger sammen med at vi har holdt fast i netop dét, gennem 4 generationer. Vi opfører os ordentligt og leverer et stykke arbejde som er fuldt konkurrencedygtigt med enhver større elektrikervirksomhed. Vi er kun to, men vi er højt specialiserede. N.C. Nielsen satte elmaster op som det primære i Møllers elevtid. I dag laver vi digitale adgangskontroller, avancerede overvågningsanlæg, alarmanlæg og en række automatiserede løsninger ved siden af det almindelige elektrikerarbejde. Et af vores nyeste produkter er hurtige fiberløsninger som f.eks. bruges i kontormiljøer og private hjem, hvor hurtig transmission af data har høj prioritet. Vi gør os i det hele taget umage med at sætte os grundigt ind i de behov kunden, giver udtryk for. Når vi kommer ud i en virksomhed for eksempelvis at se på belysning som led i en energibesparelse, så skal vi også være dygtige til at læse sammenhæng og omgivelser, så vi får lavet en gennemtænkt løsning, der ikke bare sparer virksomheden penge, men også fungerer i dagligdagen. Det lægger vi vægt på. Der er stor forskel på farvegengivelse og lysniveau afhængig af den løsning man vælger. Vi går ind og kortlægger mulighederne, hjælper virksomheden med at søge tilskud hjem til investeringen – og sørger for dokumentation af den opnåede besparelse.«

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

INDBLIK

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

FGU VENDSYSSEL

NY FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE kretiserer teori på en måde meget praksisnær måde, som er rigtig god for elever med sociale og faglige udfordringer. Den almene læring, som VUC tilbyder , fremmer den enkeltes muligheder for at kunne klare sig i et videre uddannelsesforløb. Det er de grundelementer, vi bygger videre på.«

Produktionsskolerne i Dronninglund og Brønderslev lukker. I stedet etableres en helt ny og bredere uddannelse. Pr. 1. august sammenlægges produktionsskoler i hele landet med dele af VUC og bliver til FGU (Forberedende Grunduddannelse). Intentionen bag FGU er at alle unge mellem 15 og 25 år skal have en grunduddannelse som kan sikre dem adgang til en ungdomsuddannelse, komme ud i job eller i gang med en erhvervsfaglig grunduddannelse.

Skræddersyede uddannelsesforløb Et forløb på produktionsskolen er som regel en del af en samlet indsats, der handler om meget andet end faglig opkvalificering: Lære at indgå i fællesskaber med andre, lære at møde til tiden, lære at passe et stykke arbejde, lære at følge undervisning, og i det hele taget leve op til de aftaler, man laver med hinanden. Det er en modningsproces i små bidder, som kræver individuel støtte på vejen. »Vores største udfordring har hidtil været at elever maksimalt kan gå her i 12 måneder,« forklarer Leif. »Det har af og til gjort det vanskeligt at nå i mål.«

Eleverne på produktionsskolen i henholdsvis Dronninglund og Brønderslev vil efter sommerferien møde ind på en skole med et større og bredere aktivitetsudbud. Adressen er den samme – og det vil stadig være værkstedsbaseret undervisning og praktik, der er omdrejningspunktet i deres dagligdag. »Vi tager det bedste fra to verdener,« forklarer forstander Leif Bach og Karen Marie Schytter, direktør for det nye FGU Vendsyssel. De to er en del af det lederteam, der skal etablere og udvikle det nye uddannelsestilbud i Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Læsø Kommune. »Vi står på erfaringerne fra produktionsskolerne og VUC i udviklingen af en helt ny profession. Produktionsskolernes værkstedstedsbaserede undervisning og opgaver udført for lokale virksomheder, kon-

Optagelse på FGU sker gennem en målgruppevurdering hos kommunens Ungeenhed eller Jobcenter og forløbet kan vare op til 2 år. »Det vil forandre elevernes muligheder fundamentalt,« vurderer både Karen og Leif. »Der har været en tendens til at gå efter en gylden middelvej, der ikke nødvendigvis matchede den unges reelle ønsker

Det er intet mindre end en revolution, der er i gang på landets produktionsskoler i de her dage. Produktionsskolerne lukker i sin nuværende form, men kun for at genopstå i en ny styrket version, der i langt højere grad vil tilgodese den enkelte unge. FGU – Forberedende Grunduddannelse bliver den nye paraply, der forener VUC og produktionsskolerne under ét. Ungeindsatsen på uddannelsesområdet forenkles og samarbejdet med kommuner intensiveres, så det er de unges individuelle behov der kommer i centrum, fremfor kasser, tilskudsordninger og bureaukrati.

FGU VENDSYSSEL

og behov. Det har været tungt at ændre den hylde, man én gang er blevet placeret på i et vejledningsforløb. Men i praksis er det ikke altid den første plan, der er den rigtige – og nogle gange skal der lidt længere tid til. FGU er et fleksibelt uddannelsestilbud, hvor vi i samarbejde med eleven og kommunens vejledere løbende følger op og justerer den unges forløb. De unge skal ikke trækkes igennem en ny visitering. Vi vil kunne tilbyde flere spor under ét tag. Det giver os langt flere muligheder for at hjælpe de unge mennesker i en retning, der er rigtig for dem.« Lokale virksomheder søges Med FGU bliver der åbnet op for nye spor og værksteder. I Dronninglund og Brønderslev udbydes der 1. august 2019: Omsorg og Sundhed, Mad og Ernæring, Byg, bolig og Anlæg, Kommunikation og Medier, Motor og Mekanik og Industri. I løbet af de første par år vil fagrammen blive udvidet med flere fag som Turisme, Kultur og Fritid, Musisk og kunstnerisk Produktion, Service og Transport. »Kommunerne har i samarbejde med 70 virksomheder i lokalområdet kigget på, hvor der reelt er brug arbejdskraft. Det er en vigtig del af øvelsen – relevans i forhold til efterspørgsel. Nu er vi nået så langt at sporene, vi vil satse på, er i pipeline. Næste skridt bliver at finde lokale virksomheder, som har lyst til at indgå et konkret samarbejde med os. FGU Vendsyssel er normeret til 450 elever på årsplan, så der er brug for at udvide paletten af virk-

INDBLIK | NY FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE

team. Nogle har flyttet arbejdsplads og andre fortsætter på samme sted, men med det til fælles, at de bliver frontløbere på en ny uddannelsesform med et klart mål: Øge de unges muligheder for at komme videre i livet på enten uddannelsesbanen eller i job. Det er en helt ny undervisningsform og -kultur, der skal bygges op fra bunden. Ledelsesmæssigt kræver det koordinering og mange møder på tværs, at få forskellige mennesker og systemer til at fungere som ét, der trækker i samme retning. Alligevel er både Karen og Leif fulde af optimisme: »Der er ingen tvivl om, at der kommer mere selvkørende unge ud i den anden ende. Vi får flere ressourcer til at følge intentioner op med handling.«

somheder, der vil åbne dørene for de unge. Virksomhederne skal ikke ud og opfinde opgaver til lejligheden, men de skal være parate til at tage godt imod, så de unge får et billede af faget og livet på en arbejdsplads. Selvom en del af de unge har nogle udfordringer at slås med, så er erfaringerne ude i virksomhederne rigtig positive. Det kommer bag på mange af vores nuværende samarbejdspartnere og kunder, hvor meget eleverne kan byde ind med, og hvor stor værdi, den tætte tilknytning til en arbejdsplads, har for de unge. Det gør en enorm forskel.« Organisatorisk myretue Lige nu er der kaos før kosmos. Ambitionerne for FGU er at få flere unge videre i et reelt uddannelsestilbud, men tanken bag, er også at forene alle gode kræfter gennem en reorganisering af den kommunale ungeindsats og etableringen af en forberedende grunduddannelse. Rent organisatorisk er det dog lidt af et kunststykke at få alle ender til at hænge sammen inden d. 1. august. »Det er to forskellige grupper elever, der nu skal knyttes sammen til én. Medarbejderne fra Produktionsskolerne og VUC overdrages til FGU og danner pr. 1 august helt nye

»Nogle gange er det meget sundt at rydde bordet,” indskyder Karen. »VUC og produktionsskolerne henvender sig til den samme gruppe unge, men har hidtil hørt til i forskellige kasser under hver sin tilskudsordning. Det optimale er sjældent et valg mellem enten eller, for den her gruppe unge. Nu får vi mulighed for at skræddersy et uddannelsesforløb til den enkelte, hvor det ikke er kasse og tilskudsordning, der bestemmer hvilke muligheder man skal tilbydes.«

NORDEX TURISTFORENINGEN FOOD

DRONNINGLUND TURISTFORENING KAN I ÅR FEJRE 70 ÅRS FØDSELSDAG Idet foreningen blev stiftet 9. februar 1949 i Asaa med det formål at fremme turismen langs Vendsyssels milde og børnevenlige østkyst, samt gennem støtte til ideer og aktiviteter, at medvirke til at gøre hele området til et attraktivt turistmål for hele kommunen. Gennem de mange år har foreningen skiftet navn, ligesom det område foreningen dækker medlemsmæssigt har udviklet sig til at dække den tidligere Dronninglund Kommune, og deraf navnet Dronninglund Turistforening. Selv om opgaverne og betingelserne for at virke har været svingende, har der aldrig hersket tvivl om foreningens berettigelse, og man har bestræbt sig på at følge med udviklingen og tage ansvar og være omstillingsparate.

fælles markedsføring og samarbejde så vi kan blive bekræftet i behovet for en større turismeindsats fra kommunens side. Dronninglund Turistforening har afgivet turistaktørmedlemmerne til BET og vil fremover virke som en venneforening, der på frivillig basis videreformidler ideer og tiltag og kan udføre praktiske opgaver. Vi vil afholde aktiviteter i samarbejde med andre lokale foreninger og vil fortsat udgive den årlige turistbrochure. I jubilæumsåret har vi besluttet at støtte en Paddle-Board aktivitet i Asaa, da vi gerne ser, der kommer mere liv på havnen og ved vandet, og sender hermed en hilsen tilbage til 1949 og til dem, der startede Turistforeningen.

En vigtig mission har været at få Brønderslev Kommune til at understøtte og anerkende turismens betydning, og det var derfor glædeligt da kommunen i 2018 indgik et 3-årigt projekt og ansatte en medarbejder til at stå i spidsen for de nye tiltag, som gerne skal samle kommunen turistaktører under Brønderslev Erhverv og Turisme. En styregruppe er nedsat for at være bindeled mellem turistaktørerne og BET, og det er afgørende at få så mange turistaktører med som muligt. Vores opfordring er at benytte denne mulighed til at stå sammen og få glæde af

Bestyrelsen: Formand: Karen Axen, Dronninglund Næstformand: Laila Jensen, Asaa Kasserer: Eva Aagaard, Dronninglund Sekretær: Jette Skiveren, Klokkerholm Følg os på: www.visitdronninglund.dk For medlemskab kontakt os på: dronninglundturistforening@gmail.com Paddleboard: Leje og instruktion – kontakt: Thierry Orial, tlf. 51 22 93 44

ALUMINIUM FLAGSTÆNGER

OPTIMER DIN UDENDØRS REKLAME OG MARKEDSFØRING

Som noget nyt i Danmark kan vi nu levere flagstænger i aluminium til virksomheder, byggerier, hoteller, havne og institutioner Fordele med aluminium flagstænger: - Med udstrakt bannerarm vises virksomhedens fulde navn og logo, uanset vindforhold - Med drejelig top undgås, at banneret eller flaget omvikler flagstangen - Med aluminium flagstænger undgås grønne overflader - Indvendig lineføring og hejs - Maritimt look Kort sagt, et stærkt produkt i eloxeret aluminium! GREYBOX ApS i Aalborg valgte kvalitet i markedsføringen

KVALITET - DET VIL VI GERNE TALE OM Se vort omfattende produktprogram på www.alumast.dk Kontakt ALU-MAST Denmark info@alumast.dk / +45 40 50 31 83

TEMA

LOKALT SAMARBEJDE M2 BYG og Anders Bundgaard danner parløb i flere projekter – hovedparten i og omkring Dronninglund. De samarbejder omkring udlejning af diverse erhvervs- og boliglejemål, men også i større byggeprojekter som f.eks. 24 luksuslejligheder i Nibe. Her bygges lejlighedskompleks med underjordisk parkeringskælder og fjordudsigt. FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

M2 BYG

FREMTIDENS BOLIGBYGGERI novering og havearbejde i 70’er huset. Luksuslejlighederne henvender sig til købestærke individualister, der sætter pris på detaljer som nemme adgangsveje, ingen have der forsømmes mens man er på ferie, mange kvadratmeter, luksus og en fremtidssikret indretning, der tager højde for at det skal være let at komme rundt, også når man bliver ældre.«

På M2 BYG’s kontor i Dronninglund er det ikke nødvendigvis spørgsmål om bæredygtighed, der trænger sig mest på, når nybyggere eller kommende boligejere ringer for at spørge på en byggegrund eller et parcelhus. I det mindste ikke lige nu. »Men selvom vi ikke får så mange direkte henvendelser, der går på at vælge »grønt« af ideologiske grunde, så indgår overvejelserne alligevel for flertallets vedkommende. Det er bare bundet op andre betragtninger som f.eks. mindst muligt vedligehold, komfort, bedre indeklima og – tættere på det hele. Dertil kommer incitamenter som lovkrav og økonomisk besparelse.«

Lokal hjemmebane i Dronninglund »Om du bor i Hjallerup, Jerslev eller Asaa spiller ingen rolle – skal du bygge nyt eller bygge til, så er vi klar. Men M2 BYG har en særlig tilknytning til Dronninglund – det er ingen hemmelighed. Vi har samlet set haft base her i mere end 40 år. Byen har de kvaliteter et stort flertal efterspørger: Naturskønne omgivelser, gode skoler og daginstitutioner, fritidsaktiviteter til alle aldre og et aktivt handels- og byliv. Vi vil gerne være med til at bidrage til Dronninglunds udvikling, så det er et attraktivt sted at bosætte sig uanset hvem man er. Derfor er vores aktiviteter centreret her. Vi har blandt andet Søtoften, som er en de nyeste udstykninger. Den ligger ligesom Rævdalslunden lidt yderligt i forhold til centrum, men har til gengæld naturen lige udenfor døren. Omkring Hovedgården i Slotsgade er et nyt mere bynært boligprojekt under udvikling – her er planer om nybyggeri, og der er opstartet planlægning af udstykningsforslag på ca. 9 ha i forlængelse af Bøgevangen i Dronninglund.«

Livsstil afspejles i boligen »Måden folk bor og bygger på, er i forandring. Boligen skal i højere grad afspejle livsstil. Det mærker vi tydeligt. I Nibe har vi taget første skridt til et luksuriøst lejlighedskompleks med fjordudsigt, underjordisk parkeringskælder og elevator. I den anden ende af skalaen er vi godt i gang med 1. byggeetape i Rosenhaven i Dronninglund – 20 indflytningsklare parcelhuse på mellem 81 og 120 m2. På sigt bliver der også mulighed for at etablere et tilhørende Olle Kolle fælleshus. De to meget forskellige boligtyper efterspørges begge af seniorer, der gerne vil have en bolig, der bedre matcher det liv, de lever. Parcelhuset appellerer til den gruppe som egentlig godt kan lide naboskabet i et parcelhuskvarter, men er blevet trætte af at bruge al sin tid på re-

Sideløbende med byggeaktiviteter, rettet mod private, har M2 BYG i samarbejde med Anders Bundgaard fokus på at skabe gode rammer for lokale virksomheder: »Vi skal sørge for at virksomheder har lyst til at slå sig ned her. Det er en mindst lige så vigtig del af at gøre et område, som vores, attraktivt: flere arbejdspladser – flere tilflyttere, og dermed mulighed for mere samhandel og omsætning hos de lokale handlende. Hvis vi skal tiltrække virksomheder, er det afgørende at kunne tilbyde ordentlige faciliteter. Hovedgården er blot et af flere erhvervslejemål som har det en virksomhed efterspørger: billige kvadratmeter, præsentable og indbydende omgivelser, hurtig adgang til motorvej.«

MADS VESTERGAARD BOLIG

EN VASKEÆGTE DRONNINGLUND DRENG Birolle som pimpegryde »Det er ved at være +5 år siden, vi holdt 15-års jubilæum på folkeskolen i Dronninglund. Geografisk er klasserne spredt for alle vinde, og mange har virkelig været ude og se verden kunne jeg høre den aften. Der er dog også flere, der så småt begynder at »vende hjem« og stifte familie. Dem møder jeg i butikken, når de skal finde et hus i byen. Det er lidt sjovt.

Flugten over plankeværket »Der er ikke lavet det helt store om i Dronninglund Børnehave. Alt ser nogenlunde ud som jeg husker det. Allerede den gang var det en udebørnehave som flittigt brugte skoven og naturen lige udenfor døren. Jeg har lavet min andel af huler på turene til Øster Mølle. Det var altså en god tid – og Øster Mølle og hulebyggeri er stadig en af favoritdisciplinerne, kan jeg se. Mange af de venskaber, jeg knyttede i børnehavetiden, har jeg holdt ved op gennem min skoletid, videre i gymnasiet og nu som voksen.

Noget af det jeg husker tydeligst fra min skoletid, er vores teaterstykker. Dem gik vi meget op i, og der gik nok lidt sport i det for mit vedkommende. Jeg havde ikke noget i mod at skulle klædes lidt mærkeligt ud og derfor var det som regel også mig, der fik de lidt mystiske roller, som ingen andre ville have. Jeg har spillet alt fra pimpegryde til en stakkels våd og forfrossen dreng, der var faldet i en kold bæk. Jeg stod under den kolde bruser inden tæppet gik, så ingen kunne være i tvivl om alvoren. Nu er min datter lige startet i 0. klasse – så er det forfra.«

Vi var en gruppe drenge, som var gode til at gejle hinanden lidt op. En af de historier vi har grint meget af gennem tiden, var den gang de andre udfordrede mig på mit mod. Min far Svend Åge havde i mange år Boligmonteringen, som mere eller mindre lå dør om dør med børnehaven. Drengene listede mig til at kravle over børnehavens hegn, hvorefter jeg pilede hen i min fars butik. Ingen så mig og ingen opdagede at jeg var væk, før min far om eftermiddagen opdagede en lille dreng, der lå og sov i en af sengene i butikken. Der blev lidt opstandelse, da min far ringede hen i børnehaven og spurgte om de mon havde set mig. «

Sport styrker det lokale fællesskab »Jeg er nok en af de få, der har gået til dans i 4 år for at blive en bedre fodboldspiller. Her slog min fars sælger-gen igennem – det lykkedes ham faktisk at overbe-

Hvis man ser bort fra en kort afstikker til Spanien på 9 måneder, så har Dronninglund, dannet ramme om hele Mads Vestergårds foreløbigt 37-årige liv. Mæglerbegrebet »stort lokalkendskab« skal tages bogstaveligt. Når kommende husejere er med Mads på fremvisning i området, så kan han ofte remse de første ﬁre naboer op ved navn sammen med alder, antal børn, job og eventuelle fritidsinteresser. Chancen for, at naboen rent faktisk er en Mads selv kender, fordi de har gået i børnehave sammen, i skole eller til håndbold, er ikke utænkelig. Det har han sandsynligvis.

INDBLIK

Der er tilbragt timer i skolens hal, hvor håndbold i mange år var Mads’ foretrukne sportsdisciplin – både som spiller og træner. FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

MADS VESTERGAARD BOLIG

vise mig om, at dansetræning er eneste vej frem, hvis man vil være en habil fodboldspiller. Det blev nu hverken dans eller fodbold der blev min levevej, men jeg har tilbragt timer på banerne og i hallen i Dronninglund. Jeg har dyrket sport i alle afskygninger. Sport er en fantastisk indgangsvinkel til at blive en del af byens fællesskab. Det var det den gang – og er det også i dag. Dem jeg spillede håndbold eller badminton sammen med var ikke nødvendigvis nogen fra klassen - fællesinteressen åbnede op for nye bekendtskaber og venskaber, jeg ellers ikke ville have haft. Jeg er ikke så flittig sportsudøver længere, men som voksen er det også her du møder naboen, kollegaen eller de lokale handlende. Vi var en god kerne af unge og forældre omkring håndboldholdet. Udover at spille kampe og deltage i turneringer og årlige ture, så var vi virkelig engagerede omkring Dronninglund Cup, hvor flere tusinde håndspillere fra

Naturen og skoven ligger lige op til børnehaven, hvor Mads har hoppet i adskillige vandpytter, klatret i træer og bygget huler.

INDBLIK | EN VASKEÆGTE DRONNINGLUND DRENG

er, nogle meget engagerede undervisere som ikke bare er optaget af deres fag, men også af den enkelte elev. Herefter var det videre til handelsskolen før jeg landede som elev i den lokale sparekasse. Efter elevtiden og et par år som bankrådgiver endte jeg som Dronninglund Sparekasses afdelingsdirektør i Asaa og Voerså, indtil jeg blev headhuntet til et job i Jutlander. Her skulle jeg i stedet flyve frem og tilbage fra Aalborg til København, for at rådgive københavnske kunder. Den gang var en byggegrund i København dyrere end et hus i Dronninglund er i dag. Den forskel er ikke blevet mindre.

hele verden mødes i Dronninglund og spiller Danmarks største håndboldturnering hver sommer. Det har været et af byens vartegn i 41 år. I dag er også Store kampdag kommet til i fodboldafdelingen. Den slags aktiviteter får virkelig byen på den anden ende, og er også en måde at styrke fællesskabet på. Der er brug for mange frivillige hænder til sådan et stævne. Vi var på renovationsholdet, stod for indkvartering eller madteltet.« Epicenter: Dronninglund »Det var nok lige dele tryghed og dovenskab, der fik mig til at vælge Dronninglund gymnasium efter folkeskolen i sin tid. Jeg havde ikke den store lyst til at skulle tidligt op for at tage bussen til Aalborg. Så var det nemmere at smutte hen på det lokale gymnasium, hvor jeg jo af gode grunde også kendte en del af eleverne i forvejen. Jeg har nu ikke fortrudt det valg, for det er en virkelig god skole. Gymnasiet har lagt i Top 3 på trivsel i flere år. Der var – og

Når jeg ser tilbage på det spor, der har ført mig frem til selvstændig ejendomsmægler butik i Dronninglund, så kan jeg se en rød tråd fra den første tid i børnehaven til nu. Jeg har opbygget en stor lokal kontaktflade gennem årene. Folk kender mig og jeg kender dem – det gør det ekstra sjovt at gå på arbejde, synes jeg.«

Mads har åbnet boligbutikken Mads Vestergaard Bolig sammen med sin far Svend Aage, der ligesom Mads har tilbragt det meste af sit liv omkring Dronninglund. Han er butikkens altmuligmand. Ønsket om at starte noget sammen har Svend Aage og Mads talt om i flere år.

TEMA

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

DIN BILPARTNER DRONNINGLUND

MICHELINSTJERNE I DRONNINGLUND »Vi skal tage os godt af folks biler – det er det, vi er sat i verden for. Men det er ikke nok i dag, er min påstand – at være god til at skrue i biler. Vi bliver vurderet på flere parametre. Hvis vi som autoværksted i provinsen, skal være et konkurrencedygtigt alternativ til værkstedet i Aalborg, så skal vi gøre os umage hele vejen rundt. Vi skal have noget bedre at byde på. Det har jeg tænkt, fra jeg overtog byens gamle mekanikerværksted i 2012.«

spørger på en pris, og jeg så insisterer på lige at hilse på dem, før vi snakker pris. Forskrækkelsen går dog hurtigt over, når jeg eller den mekaniker, der skal kigge på bilen, lige tager en tur med kunden for at høre den der uforklarlige mislyd – eller når vi giver os tid til at forklare, den reparation der er udført, når bilen hentes igen, i stedet for bare at smide nøglen i en nøgleboks og en faktura på forsædet.«

Ansigtsløftning til 60’er værksted »Jeg overtog et 60’er værksted, som bedst kan beskrives som en blandet landhandel. Du kunne få serviceret alt fra biler og cykler til plæneklippere. Det lyder vældig hyggeligt, men i dag er kunders forventning og tålmodighed en anden. Vi er hurtige til at afkode – dur eller dur ikke. Jeg har ikke forstand på cykler, men jeg er dygtig til at reparere biler. Det er det, jeg har beskæftiget mig med hele mit arbejdsliv og den faglighed skal værkstedet afspejle. Jeg tror at signalværdi spiller en vigtigere rolle for kundens vurdering af kvaliteten i det stykke arbejde vi udfører, end man umiddelbart går og tror. Det er ikke svensknøglen, vi går og skruer med, der er skiftet ud siden Johannes’ tid – men værkstedet har fået en markant ansigtsløftning. Mekanikere er ikke de eneste, der står skarpt. Der er ikke en detalje i vores kontakt med kunderne, der ikke er tænkt ind i et større billede. Nogle gange bliver folk lidt forskrækkede når de ringer og

Miljørigtig kørsel På værkstedet i Dronninglund serviceres alle nyere biler lige fra Tesla til Kia Hybrid. Man kører nemlig også i hybrid- og elbiler i Dronninglund og opland – omend, der er lidt længere imellem dem. Og det er der en forholdsvis pragmatisk grund til, påpeger Kim, som er mere nørdet omkring de dele, end flertallet. Han har undervist på Autobranchens Udviklingscenter i flere år, og er udover uddannet automekaniker også certificeret diesel/hybrid tekniker og ren el tekniker. »Hvis det overhovedet skal give mening at investere i en mere CO2 neutral bil, så skal man nødvendigvis se på kørselsmønstre. Vi er i et område hvor afstandene er større. Skal man køre langt hver dag, så er det fortsat dieselbiler, der er langt det mest økonomiske og driftsikre at køre i. Det kan strafafgifter og tvungen udfasning af dieselbiler ikke ændre på. Som fagmand synes jeg, at det er nødvendigt med et mere nuanceret syn på miljørigtig kørsel.«

Der er dresscode på Kim Fredborg’s autoværksted i Dronninglund. Automekaniker eller ej – det er vigtigt at stå skarpt. Det vil sige: alle mekanikere møder ind, nypolerede og nybarberede – hver morgen.

Vi er til stede lokalt – når der er brug for

regnskab, revision og rådgivning

Slotsgade 29 | 9330 Dronninglund Tlf. 98 84 12 33 | beierholm.dk

TRY EFTERSKOLE | EGNSSAMLINGEN FOR ØSTVENDSYSSEL

DEMOKRATISK DANNELSE provokerende at skulle forholde sig til fællesskaber, når de i forvejen har problemer nok med at forholde sig til sig selv. Ved at uddelegere meningsfuldt ansvar til eleverne og samskabe omkring et fælles tredje – f.eks. i forbindelse med »En forårsdag i Try«, opdager de for det første, at de kan mere end de selv troede, og det, der investeres i fællesskabet, kommer godt igen. Netop derfor er samarbejdet mellem Egnssamlingen og specialefterskolen en vekselvirkning, som giver på flere fronter. Det er også et aktiv for byen. Try fylder ikke meget på landkortet, men det er landsby med stærke rødder i højskoletanken og i friskoleregi. Det er et kulturelt arnested, hvor lokale ildsjæle altid har insisteret på at bevare båndet til egnens historie.

Hvis vægge kunne tale på Try Efterskole, så ville de fortælle historier om unge mennesker, der gennem generationer har haft deres dagligdag her i forskellige skoletyper. For fleres vedkommende har opholdet været et vendepunkt, som har givet dem en fornyet tro på deres eget værd. På den anden side af gaden fortæller Egnssamlingen for Østvendsyssel historier om en mere ukompliceret tid, som på mange måder ligger milevidt fra de unges nutidige digitale hverdag. Og så alligevel – forståelse af fortiden danner kobling til nutiden og lærer eleverne noget om demokratisk dannelse, forpligtende praksisfællesskaber og – du er en del af noget større. Vi har brug for hinanden I virkeligheden er det essensen af samarbejdet mellem Try Efterskole og Egnssamlingen, mener forstander Thomas Wind Eskildsen og tidligere forstander Mogens Gregersen, der nu har ansvaret for Egnssamlingen. »Eleverne nyder godt af at kunne smutte over i smedjen, købmandsbutikken og det gamle landbrug på den anden side af gaden – høre historierne, der følger med, mens de i praksis prøver af: Hvor varmt skal jernet være, før jeg kan slå, eller de sparker dæk på den gamle grå Ferguson. Det gør eleverne nysgerrige på sammenhænge.« For andre elever fra specialefterskolen i Try er det angst-

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Selvom eleverne på Try Efterskole kommer med andre læringsforudsætninger end flertallet, så har de samme demokratiske rettigheder og pligter som alle andre. Alle børn og unge har en ret til at blive hørt. »Retten til at ytre sig er ikke det samme som at have ret, og nogle gange er det måske bedst at tie stille. Det gør vi en dyd ud af at lære vores elever, men medbestemmelse er fundamentalt for den demokratiske dannelse og vigtigt for elevernes selvforståelse. Det vil vi gerne slå et slag for – at møde de unge mennesker med ligeværdighed«, påpeger forstander Thomas Wind Eskildsen.

BASIS-TRYK | NORDCOLOR

TANKER OM LOKALT SAMARBEJDE Aalborg Håndbold, Nordjyllands Historiske Museum, Aalborg Teater og Erhverv Norddanmark har én ting til fælles, trods deres forskelligheder – de er alle en del af Basis-Tryk’s netværk. Relationerne dækker over forskellige former for samarbejde og er et billede på at lokalt samarbejde kan flytte noget. Betydning og værdien af lokalt samarbejde, afhænger af hvem man er. Det kan give indflydelse, nye idéer, tætte relationer eller åbne nye døre.

knytte nogle tættere relationer med de samarbejdspartnere vi, i overført betydning, bor dør om dør med. Det er lettere at lægge vejen forbi, og det giver en helt anden kontakt, er min erfaring. Det giver begge veje. Som et af de få tilbageværende trykkerier i Nordjylland har vi også en interesse i, at vores ende af landet bliver lagt mærke til. At der fortsat er basis for udvikling, vækst og tilflytning. Det er lokalt samarbejde på flere plan, med til at støtte op om. Vi er ikke filantroper, men vil gerne være med til at bakke op om udvikling i vores nærområde, hvor vi kan. Omvendt går vi også til opgaven med en strategisk tilgang. Sponsoraftaler, erhvervsnetværk og lokale samarbejder åbner op for adgang til nye netværk. Det taler til mit købmandsgen og har langt større værdi på sigt, end en enkelt opgave her og nu.«

Bogtrykker Frits Danielsen, Basis-Tryk »Bæredygtig ledelse handler også om at kunne se de muligheder, der ligger lige for. Du skal ikke nødvendigvis kigge så langt ud i horisonten for at finde interessante virksomheder, du kan samarbejde med. Det er ikke en kvalitet i sig selv at være lokal, men vi har mulighed for at

FOTO: CARSTEN NØRRELYKKE

INDBLIK

Regan Vest’s ikoniske indgang Koldkrigsmuseum i Rebild Kommune

Oplæg i Erhverv Norddanmark’s innovationsnetværk

Christian og Frits Danielsen i muntert selskab med Hr. Glad og Hr. Let på Aalborg Teater. Foto: © Lars Horn/Baghuset TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

BASIS-TRYK | NORDCOLOR

Kommunikationschef Helle Nørgaard, Nordjyllands Historiske Museum »I princippet kunne vi vælge at få vores tryksager lavet hvor som helst, men personlig kontakt vejer tungt, når vi skal se på værdien i et leverandørsamarbejde. Der opstår ikke mange spontane idéer i en mailudveksling med et trykkeri Polen. Det gør der derimod, når vi har den tætte relation. Basis-Tryk er sponsor hos os. De er leverandør af en del af vores tryksager, men trykkeriet og Frits er også sparringspartnere som vi idéudvikler sammen med. Det har stor værdi i en organisation som vores – Nordjyllands Historiske Museum tæller blandt andet 14 udstillingssteder fordelt på tre kommuner. Via samarbejdet får vi adgang til kreative hoveder når vi f.eks. er på rundvisning i Dronninglund, og Frits kender os efterhånden ret godt, fordi han omvendt også er flittig til at besøge os. Det er ud af den relation, idéerne opstår, mens vi taler om noget andet. Det er et samarbejde der giver begge veje.

Direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold »Det er ikke nødvendigvis de 25 andre virksomheder i gruppen, du skal lave forretninger med, når du bliver en del af vores erhvervsnetværk. Det er heller ikke Aalborg Håndbold. Vi er et forholdsvis lille »firma«, så der er et øvre loft på, hvor meget vi har brug for at gå ud og købe. Nej – det er alt det, der foregår imellem netværksmøder og håndboldkampe der er interessant. Det er den store skare af virksomheder der er tilknyttet klubben, du skal fokusere på. Vi har omkring 300 samarbejdspartnere og investorer. Hvis du kommer med åbent sind, så giver det nogle muligheder.«

Inden længe skal vi på indsamlingstur i Danmark for at samle koldkrigsrekvisitter til udstillingssted nr. 15 – REGAN Vest. Kan det slås sammen med eksponering af museet? Den overvejelse har vi gået med i et stykke tid, men det var en tilfældig bemærkning fra Frits om hans nyindkøbte 60’er bus, der satte os på sporet af den helt rigtige idé: Koldkrigsrekvisitter skal naturligvis indsamles i symbolet på tiden under den kolde krig.«

Byg relationer Det lyder som noget, man har hørt før – men, ikke desto mindre er det den tilgang, der virker bedst, ifølge Jan. »Vi har mange medlemmer som ikke ligefrem elsker håndbold. De kommer herude fordi netværket er stærkt. At vi så gør hvad vi kan, for at få dem til at elske håndbold bagefter, er en anden sag. Den virksomhedsejer, du diskuterer udfordringer og problemstillinger med til et netværksmøde hos os, møder du også på tribunen til kampene. Det er med til at skabe nogle relationer, som rækker ud over 2 halvlege, hvis du forstår balancen mellem at give og tage. Erhvervsnetværket er sat i verden for at skabe merværdi for de virksomheder der kommer herude. Vi har en fuldtidsansat medarbejder, der udelukkende beskæftiger sig med alt det praktiske. Men det er også en gevinst for os. Som klub har vi lige så meget brug for lokale samarbejdspartnere, som alle andre virksomheder. Erhvervsnetværket er også en adgang til et større netværkfor os.

INDBLIK | TANKER OM LOKALT SAMARBEJDE

Direktør Kurt Bennetsen, Erhverv Norddanmark »Lokalt samarbejde er også at løfte i flok. Flere står stærkere sammen – kort og godt. Uanset om man er Portland, Siemens eller en enkeltmandsvirksomhed i Brønderslev så er der en fælles interesse i at fremme en nordjysk dagsorden, der gør det mere attraktivt at etablere og drive virksomhed i Nordjylland. Det er her en gammel organisation som vores har sin fortsatte berettigelse. Vi søger indflydelse regionalt og landspolitisk, og samarbejder med virksomheder, kulturinstitutioner og regionalpolitikere, om at skabe de bedste forudsætninger for vækst i vores område. Fokusområder er blandt andet kvalificeret arbejdskraft til regionen, kulturtilbud, eksport og en tredje limfjordsforbindelse, der kan sikre konkurrenceevne. Vi arbejder for lokalt samarbejde på strategisk niveau.«

Erhvervs- og sponsorchef, Tine Wammen, Aalborg Teater »Vi er ikke bundet af at skulle finde lokale leverandører, men vi vægter lokalt samarbejde, hvor vi kan. Det er der flere gode grunde til. Vi har mange specialiserede opgaver henover en sæson, og har derfor brug for leverandører, der kan producere alt mellem himmel og jord til vores forestillinger - vi beder sjældent om det samme to gange. Rent praktisk betyder det noget, hurtigt at kunne mødes og ping ponge på en idé. Det forkorter leveringstiden. Vi har et tæt samarbejde med flere lokale leverandører som efterhånden kender os så godt, at de er specialiseret i at lave de her lidt skæve løsninger. Omvendt har vi et godt billede af, hvad der er muligt. Den type samarbejdsrelationer har stor værdi for os.« Lokale ambassadører »Der er omtrent 60 virksomheder på teatrets sponsorliste. Alle virksomheder er velkomne – store som små og uanset branche. Nogle kommer uopfordret, fordi de synes at det er vigtigt, at støtte det lokale kulturliv i Aalborg. Andre vælger at støtte os gennem et sponsorat, for at få adgang til de mange fordele der følger med. Ikke alle sponsorer er leverandører og man kan også godt være leverandør uden at være sponsor. Vi har dog erfaret, at det giver et særlig tæt og helt unikt samarbejde, når en leverandør samtidig vælger at være sponsor. De får set, hvordan det de leverer, bliver brugt –og de kommer til at kende huset og arbejdsgangene. Samtidig kommer leverandørerne til at kende hinanden i det tilknyttede erhvervsnetværk, så der opstår nye samarbejdsmuligheder. De teateroplevelser der følger med i en sponsoraftale kommer ofte virksomhedernes medarbejdere og forretningsforbindelser til gode.«

Netværk er ikke det, der fylder mest »Vi er et talerør – ikke et erhvervsnetværk i gængs forstand. Det er muligheden for at søge indflydelse og gøre noget godt for regionen som helhed, der motiverer hovedparten af de virksomheder, der vælger at bakke op om vores arbejde. Det betyder dog ikke, at der ikke også er rig mulighed for at udvide sit netværk hen ad vejen, og finde nye lokale samarbejdspartnere gennem sit engagement hos os. Det er Frits et godt eksempel på – han er en god habil netværksbenytter. Vi faciliterer flere ledelsesnetværksgrupper med ekstern hjælp fra eksempelvis Mercuri Urval, og forsøger i det hele taget at sætte en ramme ved vores arrangementer, der inviterer til at der altid er tid til at man kan få hilst på hinanden.«

BASIS-TRYK| NORDCOLOR

HVOR DU VANDER, ER GRÆSSET GRØNNEST Dronninglund og tæller alt fra verdens største leverandør af dåsemakrel til det regionale trykkeri. Det gør de kun, fordi det skaber værdi at komme her, tror jeg. Når man ikke kender til hinanden, så er det ikke så nemt at handle lokalt – og hvis man ikke har haft en anledning, så er det ikke oplagt at tage kontakt. Der opstår nye idéer og kontakter på tværs, når man mødes på den her måde.«

Inge Thomsen, ansvarlig for erhvervsnetværket Sæby Golfklub »En golfklub som vores er med til at skabe en lokal omsætning på 8,9 millioner kroner årligt – det er der lavet beregninger på. Sidste år lagde 4600 turister vejen forbi os for at spille golf. I en provinsby af vores størrelse er det bestemt ikke tal uden betydning. Udover turister er vi naturligvis medlemmernes klub. Der er set med mine øjne så mange sociale og sundhedsmæssige gevinster forbundet med at spille golf. Derfor synes jeg, at det er et vigtigt stykke arbejde, vi går og laver herude. Men det kommer ikke af sig selv. Vi har brug for lokale virksomheder, der har lyst til at støtte op om vores arbejde. Vi er en frivillig forening og har 4 fuldtidsansatte alene til at slå græsset. Idéen til et erhvervsnetværk, som et tilbud til sponsorer, opstod for et par år siden. Vi ville gerne give noget igen, som tak for støtten. Den bedste måde at gøre det på er ved at styrke fællesskabet – styrke virksomhedernes relation til stedet og til hinanden. Vi har medlemmer af netværket der kører langt for at mødes tirsdag morgen kl. 7. De kommer blandt andet fra Strandby, Hjørring og

Bjarne Pedersen, formand Dronninglund Golfklub »Da vi for et par år siden introducerede et nyt lokalt erhvervsnetværk i Dronninglund Golfklub, var der ikke mange der spåede det nogen særlig fremtid. I dag er 30 virksomheder en del af den gruppe, som samles herude en gang om måneden for at lytte til virksomhedspræsentationer, foredrag eller for at tage på virksomhedsbesøg i regionen. Selvom der er mange af den her type netværk, så er der stort set fuldt hus hver gang. Det er alt fra den lokale bedemand til tømrermesteren og ejendomsmægleren, der mødes her. Der er ikke mange golfspillere i blandt, til gengæld er lokale virksomheder stærkt repræsenteret i netværket – og det var præcis det, der var hensigten med initiativet. Et stærkt lokalt handelsliv er

Sæby Golfklub 60

også i vores interesse. Som golfklub ser vi os selv som en del af den palette af tilbud, der er med til at gøre Dronninglund til et attraktivt sted at bosætte sig. Det samme er det lokale trykkeri, byggemarkedet, pengeinstituttet og de lokale handlende. Vi kan flytte noget sammen. Vores håb er at erhvervsnetværket kan bidrage til at der skabes nye kontakter og samarbejdsrelationer på tværs i nærområdet. Det smitter også positivt af på os. Selvom golfspillere ikke fylder det store i netværkssammenhæng, så har vi faktisk en del selvstændige medlemmer herude som nyder at spille golf. Det er en meget god måde at være sammen på – og så har golf den fordel, at du ikke er afhængig af tid og sted på samme måde som når du spiller badminton og har banen hver fredag kl. 20.« Preben Bang Henriksen, folketingsmedlem Der er stor sandsynlighed for at have spottet Preben Bang Henriksen i en lygtepæl på det sidste – og 140.000 nordjyder har op til det netop overståede folketingsvalg modtaget en valghilsen med posten. I modsætning til mange af kollegaerne valgte Preben et lokalt trykkeri til at stå for tryksager til valgkampagnen: »Der er en tendens til lidt for mange ord og ikke så meget handling, når der tales om vigtigheden af at handle lokalt. Det gælder ikke mindst blandt politikere. Vi kan alle hurtigt blive enige om at det er vigtigt at bevare danske arbejdspladser, og at lokale virksomheder er en af forudsætningerne for udvikling i et område. Hvis det er dagsordenen, så giver det ikke mening at sende tryk af valgplakater og valgmateriale ud af landet – eller lægge ordren hos et trykkeri, der ikke er dansk ejet. Jeg er tilhænger af et Danmark i ba-lance og eftersom jeg er født og opvokset i Nordjylland, så ligger det mig på sinde at støtte op om lokale virksomheder – også i min valgkampagne. Jeg skal ikke kunne sige om man kan spare et par øre på at få trykt en valgplakat i Polen, men jeg synes under alle omstændigheder at man altid bør se tingene i et lidt mere langsigtet perspektiv. Vi kan ikke forlange udflytning af statslige arbejdspladser og anden form for decentralisering, og så samtidig selv disponere ganske anderledes.« TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce

Grafisk tekniker elev på NordColor – Mathias Møller Jørgensen, som i år vandt DM i Skills indenfor sit fag.

Dronninglund Golfklub

VI HAR GJORT DET NEMMERE END NOGENSINDE AT KOMME I AALBORG TEATER Køb sæsonkort og få gratis billetter til alle forestillinger

Kom som du er Scenerne er sat. Sæsonkortet er din gratis adgangsbillet til masser af store teateroplevelser på Aalborg Teater. Kom gerne igen og igen Med dit sæsonkort kan du se alle forestillinger, gæstespil og ekstra oplevelser mindst én gang. Vil du se en forestilling flere gange, skal du blot have en betalende ledsager med, så kommer du som sæsonkortholder gratis ind igen. Din ledsager får 50 kr. i rabat Kom til kort – med særlige fordele Se alle dine fordele på aalborgteater.dk/ saesonkort

KØB DIT SÆSONKORT I AALBORG TEATERS BILLETSERVICE ELLER PÅ AALBORGTEATER.DK/SAESONKORT

Pris Sæsonkort 1.195 kr. Kom hurtigt SPAR YDERLIGERE 200 KR. Køb dit sæsonkort inden 8. august 2019 til kun 995 kr. Sæsonkort for unge under 25 år 495 kr. Sæsonkort for studerende 595 kr. SÆSONKORTET GÆLDER FOR PERIODEN 1. JULI 2019 – 30. JUNI 2020

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20

HISTORIER FRA DIT LOKALOMRÅDET FORTALT AF: ALU-MAST alumast.dk tlf. 40 50 31 83

EGNSSAMLINGEN FOR ØSTVENDSYSSEL egnssamlingen-oestvendsyssel.dk tlf. 71 78 14 60

ATEGO atego.dk tlf. 40 54 28 39

FGU VENDSYSSEL fguvendsyssel.dk tlf. 41 93 73 50

BAGGESEN BEDEMANDSFORRETNING baggesen.dk tlf. 98 82 57 11

JKE DESIGN, BRØNDERSLEV KØKKEN- OG HVIDEVAREBRUGSEN st-ajstrup.dk tlf. 96 46 46 20

BASIS-TRYK basistryk.dk tlf. 98 84 10 20 BRØNDERSLEV ERHVERV brondersleverhverv.dk tlf. 99 45 52 00 BRØNDERSLEV GYMNASIUM & HF brønderslevgymnasium.dk tlf. 98 82 27 22 BRØNDERSLEV KOMMUNE bronderslev.dk tlf. 99 45 45 45 DANSK ALTAN danskaltan.dk tlf. 26 88 45 01 DIGET MASKINSTATION digetmaskinstation.dk tlf. 98 84 18 33 DIN BILPARTNER DRONNINGLUND dinbilpartner-dronninglund.dk tlf. 98 84 20 55 DRONNINGLUND GYMNASIUM dronninglundgymnasium.dk tlf. 98 84 30 44 DRONNINGLUND KUNSTCENTER dronninglund-kunstcenter.dk tlf. 96 47 66 00 DRONNINGLUND SPAREKASSE dronspar.dk tlf. 98 84 17 22 DRONNINGLUND TURISTFORENING info@visitdronninglund.dk tlf. 99 47 12 33

M2BYG m2-byg.dk tlf. 98 84 20 22 MADS VESTERGAARD BOLIG mvbolig.dk tlf. 41 16 32 15 N.C. NIELSEN - J.S. ALARM nc-jsalarm.dk tlf. 98 28 32 22 NIELSEN & ØSTERGAARD ADVOKATFIRMA advn.dk tlf. 98 84 22 11 NORDCOLOR nordcolor.dk tlf. 98 12 77 11 NORDEX FOOD nordexfood.dk tlf. 96 47 15 00 NOWITEK nowitek.dk tlf. 81 44 67 30 SPAREKASSEN VENDSYSSEL sparv.dk tlf. 82 22 97 00 TRY EFTERSKOLE tryefterskole.dk tlf. 98 29 23 92

Det er ikke alle banker, der gør en forskel i Østvendsyssel Der er forskel på banker. Det vil du opdage, hvis du skifter til Nordjyske Bank, og det kunne vi godt tænke os at bevise for dig. Vi er klar til at hjælpe dig med boligfinansiering, pension, investeringer og alt hvad der vedrører din daglige økonomi. Kontakt os - så tager vi en snak om, hvad vi kan gøre for dig.

Michael B. Larsen Afdelingsdirektør

Jesper Sundby Souschef

Finn Jonasson Kunderådgiver

Laila Hejlesen Kunderådgiver

Søren Bendtsen Kunderådgiver

Per Lehm Kunderådgiver

Pia Hansen Kunderådgiver

Bente S. Kjær Kunderådgiver

Dorte Høyer Kundemedarbejder

Linda Adamsen Kundemedarbejder

Hjallerup Hjallerup Centret 5 9320 Hjallerup Tlf. 9870 5100 nordjyskebank.dk

Gitte Poulsen Kunderådgiver