Page 1

MIDT I VERDEN

MIDT I NUUK KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ GRØNLANDS SELVSTYRE


Platform og idéunivers

7

Projektet

37

Projektets indledende diskussioner og undersøgelser beskrives og resultaterne af den store samtale, borgerinddragelsen, opsummeres.

Strategien giver idéen om Midt i Verden // Midt i Nuuk og Læring som Katalysator programmatisk og rumlig form.

Projektfamilierne 105 Som strategisk tilnærmelse introduceres projektfamilierne som en mellemregning mellem plan og virkelighed. Projektfamilierne tolker det potentiale, som ligger i helhedsplanen og giver ikke et endeligt eller færdigt bud på hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Den videre diskussion 153

Helhedsplanen tager afsæt i en række udpegede udfordringer, men har ikke mulighed for at behandle eller løse dem alle. Planen peger på de diskussioner, som bør tages op.

Fra plan til virkelighed 171

Indledning Eksisterende situation Hvem er du og hvad er dine ønsker? Ta´ vare på det gode De 7 påmindelser Illustrationsplan Midt i Verden // Midt i Nuuk Læring som katalysator Fortællinger om tid Projektfamilier Nye arenaer Planens opbygning Grundlandskabet I sporet af Blok P Mønstret som forbinder Byrum og mikroklimaer Infrastruktur Postkort fra en mulig fremtid

Papirflyet Søkvarteret Kongekvarteret Familiernes Hus

Byg bynært Nuuks energikredsløb

Nedrivning vs revitalisering Udstilling 2011 Hvad er din mening? Deltagere og stemmer

3


forord

Grønland gennemgår i disse år en skelsættende forandringsproces med skærpede krav om faglig og politisk nytænkning. Vi har opnået Selvstyre og moderniseret den kommunale struktur og derved indledt en vigtig proces hen imod at nyskabe rammerne for vores nationale identitet og fællesskab. Vi bryder tabuer, og vi ser en ny generation træde i karakter. De unge, der er født i globaliseringens tegn, drager ud i verden, skaber netværk, knytter venskaber, får inspiration og ny viden, og gør verden til en del af Kommuneqarfik Sermersooq og Kommuneqarfik Sermersooq til en del af verden. På denne måde tages der betydningsfulde skridt hen imod et moderne, selvstændigt og selvbårent Grønland. Vi skal som samfund og som hovedstad kunne løfte de udfordringer, som fremtiden bringer, og vi skal bidrage til at skabe gode rammer for menneskers liv.

SAMARBEJDE OG HELHEDSTÆNKNING Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at være en attraktiv og åben storkommune med plads til alle og med øje for helheder. En forudsætning for dette og for den nødvendige gennemslagskraft er politisk fokus og samarbejde. Samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og landegrænser.

Vi ønsker samarbejde mellem kommunen, Selvstyret og grønlandske kompetencer, og vi vil inspirere og lade os inspirere igennem et internationalt netværk og engagement. Samarbejde og kontakt til den øvrige verden er ikke blot med til at fremme forståelse og åbenhed mellem lande og kulturer, men kan også åbne nye døre og muligheder for udvikling.

FUNDAMENTET FOR EN FREMTIDIG UDVIKLING Tuujuk og Blok P står i dag på godt og ondt som symboler på en tid med store sociale og kulturelle udfordringer. Deres dage er talte, deres tid er forbi. Som et naturligt skridt i udviklingen af en moderne hovedstad, fremlægger vi nu en række ambitiøse rammer for udvikling af byens midte – herunder en helhedsplan for områderne Tuujuk og Blok P, udarbejdet i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Denne bog viser resultatet og tegner gennem tekst og illustrationer et billede af en mulig fremtid. Helhedsplanen Midt i Verden // Midt i Nuuk er tilvejebragt med rådgivning fra Dahl & Uhre arkitekter (Tromsø) og TNTnuuk A/S (Nuuk), MDH Arkitekter (Oslo), Fantastic Norway (Oslo), 42 architects + Regionalassociates (London), Asplan Viak landskap (Oslo) M:ARC og Arkitekti (Nuuk). Med venlig hilsen Asii Chemnitz Narup

4

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Helhedsplanen er lavet ud fra et ønske om at bibringe Grønlands hovedstad nye udviklingsmuligheder for byen og dens borgere. Dette bynære område må kunne mere end løse et boligproblem – området skal kunne indeholde andre ting. Planen udforsker, hvordan Nuuk kan blive et endnu dejligere sted at være, arbejde og bo i. Planen tegner derfor en mulig bymidte, der forener en række forskellige hensyn og grundværdier om social og miljømæssig bæredygtighed, høj boligkvalitet, en varieret bebyggelse med forskelligartede tilbud og blandede ejer former og plads til fællesskab og et levet liv mellem husene. Helhedsplanen er lavet i løbende dialog med beboere og interessegrupper, og jeg vil rette en særlig tak til de beboere i området, som har åbnet deres døre og fortalt os deres syn på hvilke kvaliteter, der skal arbejdes for. Helhedsplanen udgør første fase i en udviklingsproces for Tuujuk og Blok P, og den vil være den samlende ramme for den kommende forandringsproces. Det er derfor mit håb, at planerne vil blive godt modtaget, og at visionen om Nuuk som en international hovedstad og som en ”by for mennesker” kan finde opbakning.


5


6

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Platform og idĂŠunivers

7


indledning Efter en levetid på 40 år skal Blok P med sine 135 lejligheder og 50 kollegieboliger snart nedrives, og Blok A-L i Tuujuk med 156 lejligheder vil blive nedrevet løbende over en årrække. Problemstillingen med bebyggelserne er enkel – tiden er løbet fra dem, og boligerne er blevet utidssvarende. I den proces må en række væsentlige spørgsmål stilles: Hvilke kvaliteter findes i dag og hvilke nye muligheder og kvaliteter skal tiden frembringe? Hvilke former for liv og miljøer skal der arbejdes for? Hvilken type bydel skal det være? Hvilken rolle vil bydelen kunne spille i Nuuks generelle udvikling? Kort sagt: Hvad er det for en hovedstad vi skal arbejde for?

Planlægning er en udforskning af potentialer Denne bog fremlægger en samlet plan for områderne Tuujuk og Blok P. Helhedsplanen indeholder resultatet af ét års bestræbelser på at stille de rigtige spørgsmål og er lavet udfra et ønske om og vilje til at bibringe Grønlands hovedstad nye udviklingsmuligheder for byen og dens borgere. Planlægning er ingen lineær foreteelse. Brud i holdninger, idéverdener og den til enhver tid rådende kundskab forrykker og ændrer hele tiden al lineær tænkning. Mange kræfter virker samtidig og er konstant i mulig konflikt med hinanden. Tid, økonomi, sociale udfordringer og andre begivenheder påvirker det at planlægge, og resultatet påvirkes langt ud over det område vi betragter og planlægger. Planlægningen må derfor være en kontinuerlig indkredsning af hvilke kræfter, som kan og bør have påvirkning på hvad dette byfelt skal være. Når dette byfelt - Midt i Nuuk, Midt i verden - nu sættes i spil, så drejer det sig om ”at udpege steder og tildele dem ny betydning” - også i den større geografiske dimension. Helhedsplanen for Tuujuk og Blok P tager udgangspunkt i tidligere byudviklingsprocesser i Nuuk. I en tid, hvor nedrivning af blokbebyggelsen fra 60 og 70-tallet ikke var øverst på dagsordenen, blev der i maj 2006 lavet en Hvidbog ”Byfornyelse og boligforbedring i Nuuk”. Med udgangspunkt i en lang række samtaler, workshops og forslag til byreparationer og fornyelse blev byens uderum, landskab projektorganisering, og forandringsagenter sat på dagsordenen. Parolen var: ”Når man ved, hvor man vil hen, er man halvt fremme”. Få af dis-

8

se ambitiøse inddragelser af befolkningen blev sat ud i livet. Et brud opstod mellem ambition, økonomi og gennemførelse, og forventningerne blev ikke indfriet. Alt blev lagt på is. For at imødekomme boligmanglen og hæve boligstandarden, er der imidlertid truffet politiske beslutning om at demontere og bygge nyt - frem for at revitalisere. Det kan bedre betale sig at bygge nye og tidssvarende boliger frem for at renovere de nedrive slidte og ikke tidssvarende boliger – blandt andet pga. nye finansieringsmodeller. Når nedrivning og nybyggeri således lanceres som en politisk hovedstrategi sættes et nyt søgelys på bymidtens fremtid og den borgerinddragende proces. Med mere end 1250 potentielt saneringsmodne bygninger i Nuuk kan flere tusind beboere sendes på vandring.

Planlægning er en tematisk indkredsning Helhedsplanens projektbeskrivelse tog afsæt i en række styrende papirer; Kommuneplanen 2005-2014, Hvidbogen fra 2006, et forudsætningsnotat udarbejdet af COWI fra 2008, og kommunens Den Rekreative Plan. Projektbeskrivelsen aftegner ambitiøst - men entydigt - det fremtidige Blok P og Tuujuk som boligområder med fokus på oplevelsesrige byrum, flere institutionsprogrammer og øgede krav til standard og energiog miljørigtig projektering. Men programmet var formuleret administrativt og ikke som et resultat af den store samtale. En helhedsplan af denne type kan ikke bare handle om de bygningsmæssige forandringer. Den må også forholde sig til områdets relation til den øvrige by, sociale forhold, beboersammensætningen, de økonomiske aspekter, de politiske udfordringer og målsætninger, og om der er behov for boligsociale indsatser. Ideelt set skal helhedsplanen forholde sig til alle de udfordringer, som knytter sig til det større sociale projekt, som en forandringsproces også er. Med afsæt i 7 påmindelser og i stemmerne fra borgerinddragelsen formulerer vi en række visioner og bearbejder strategiske temaer. Vi lægger en styrende optik ned over Helhedsplanen, som vi kalder Midt i Nuuk, Midt i verden. Samtidig lancerer vi begrebet Læring som katalysator som en vigtig tilnærmelse i udviklingen af dette byfelt. Vores hensigt er at gøre det enkelte individ og det kollektive fællesskab synlig, deltagende og ambitiøs - som et tryk indefra, som må komme til syne. Men vi må også have opmærksomhed på Nuuks forandring, vækst, ideverdener og udviklingsperspektiver i det større geografiske billede. Her

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

vil et ydre tryk, som påvirker Nuuks fremtid, kunne opdages. Som strategisk tilnærmelse har vi inviteret unge arkitektgruppe fra Grønland, Norge og internationalt til at tegne sig ind i planen og udfordre planens potentiale. Gæsterne udvikler ”projektfamilier” som en mellemregning mellem plan og virkelighed og sætter ambitioner for det næste skridt. Realiseringen af en projektfamilie ad gangen giver mulighed for nytænkning om finansiering, samarbejdsformer, udbygningsformer og de endelige programmer på hvert udviklingstrin. Det giver mulighed for fornyede diskussioner om forventninger og behov, forholdet mellem nedrivning og revitalisering, og udviklingen af sociale og menneskelige forhold.

En plan er ikke et færdigt billede En helhedsplan bør være krumtappen i enhver forandringsproces, når større eksisterende offentligt ejede bebyggelser skal fremtidssikres. Uanset om der er tale om fremtidssikring gennem en enten gennemgribende, sanering, fornyelse, renovering eller en revitalisering, skal der laves en helhedsplan som grundlag for detailplanlægning, beslutninger og projektledelse. Gennem hele forløbet udgør helhedsplanen den samlende ramme, og helhedsplanen er det praktiske redskab i bebyggelsens forandringsproces. Men helhedsplanen for Blok P og Tuujuk skal også ses som kontinuerlig proces ”in the making”. En plan, der aldrig bliver et færdigt billede, men som er kontinuerlig processuel og inviterende. Planens vigtigste formål er på bedst mulig måde at sikre at udviklingen ikke stagnere i forestillingsverdner, som ikke længere er gældende. Fremtiden for områderne må aldrig fremstå som endelig, og perspektiverne i en fremtidssikring må række meget længere frem i tiden end nu og her. Det er derfor afgørende at tænke visionært og fremadrettet og gennemtænke forskellige problemstillinger. Hvordan forventer vi at folk gerne vil bo om 10-20-30 år? Der må tages stilling til, om hvorvidt bydelen fortsat skal være et boligområde, eller om det også skal kunne indeholde andre ting? Hvilken rolle vil bydelen kunne spille i Nuuks generelle udvikling og hvad skal området kunne tilbyde byen og byens borgere – som helhed? For at kunne komme med kvalificerede bud på alle de spørgsmål, der rejses, må planlæggerne, rådgivere og arkitekter finde nye veje. Noget nyt må læres og forstås.


”Jeg håber meget at processen får lov at leve og munde ud i noget positivt for byen.” UT FFITT ARTI L L A A ILINNIAGAQARNEQ OR YSAT L A LÆRING SOM KAT

ANI EQQ Q P U U ANI N UP QEQQ UUK N I NUNARSU T D DEN MI MIDT I VER

air

gre enl an d

9


EKSISTERENDE SITUAtiON

10

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Tuujuk og Blok P rummer både en fortid, en nutid og en fremtid. Områderne er del af en lang fortælling om Nuuks udvikling, og bebyggelserne er klare eksempler på hvordan en tidstypisk byggeskik kan fastlægge rammerne for flere generationers fremtid. Nu er årene gået og demonteringen af de eksisterende strukturer forvandler bymidten til et spillebrædt. Alting er i bevægelse og et nyt spil kan begynde.


Tuujuk, Blok P og det udvidede byfelt

FØR 1950’ERNE

EFFEKTIVT BOLIGPROGRAM

Grønlænderne boede i små, primitive og usunde små faldefærdige træhuse og jordhytter. Det betød dårlig sundhedsvilkår med høj børnedødelighed og mange med tuberkolose.

Det hotteste i 60’ernes socialt boligbyggeri i DK, Norge og Sverige på daværende tidspunkt var: Elementbyggeri, modulprojektering og effektivitet. Man lagde nogle kranspor ud og sørgede for at få flest mulige boliger op at stå, hurtigst muligt og for færrest mulige kroner.

EFTER 1950’ERNE For at udbygge og forbedre boligforsyningen udviklede GTO en række små typehuse på 20-25 m2, som man som samletsæt nemt kunne samle, fragte og opføre langs kysten.

MEN... De større byer var under rivende udvikling og havde behov for et mere effektivt boligprogram end små træhuse...

1920

1950

1960

1970

1980

SOCIAL & SUNDHEDSMÆSSIG OPREJSNING Byggeriet sikrede en social og sundhedsmæssig oprejsning der hævede levevilkårene og sundhedstilstanden markant, som nok er den bedste i sammenligning med de øvrige lande omkring det arktiske område.

1990

2000

2010

5000

10000

15000 11


EKSISTERENDE SITUAtiON Blok P

Tuujuk

Blok P området var før byggeriet en del af den store våde eng, hvor Blok 1-10 også er placeret. Der har tidligere været en stor sø, lige midten af hvor blok P står i dag. I begyndelsen overvejede man ellers, at placere den 209 eter lange blok den langs fjeldryggen på Qunguleq, for derved at skabe en form for bymur ved indsejlingen til byen. Terrænforholdene på området var dog for komplicerede, hvorfor man af praktiske årsager valgte, at placere den på store slette. Samtlige boliger i Blok P er ejet af INI a/s – selvstyret.

Før byggeriet på Tuujuk blev igangsat bestod området af eng, hvor der var en stor sø i området. Det siges af lokale, at der i området var mange præstekrave fugle - på grønlandsk Tuujuk - hvorfor området idag hedder Tuujuk. Kirkegården blev anlagt som den anden kirkegård i udkanten af den eksisterende by med udsigt ud mod havet i syd, samt Sermitsiaq mod nord. Siden er byen vokset, og kirkegården ligger nu placeret midt i byen uden udsigt. Boligblokkenes ejerskab blev i 2007 overdraget fra det daværende Hjemmestyre til Nuuk Kommune.

FAKTA

FAKTA

209 meter lang og 5 etagers altangangsblok

Blok A-L: Blok M,N & O:

10 etagehuse på 2 etager 3 etagehuse på 3 etager

BYGGEÅR: ANTAL BOLIGER: M2:

1962-1964 156 + 66 ca. 12.500

BYGGERÅR: ANTAL LEJLIGHEDER: M2:

“Jeg kan godt lide at bo i blokkene fordi det ligger centralt. Vi har også et rigtig godt naboskab her i blokken, fordi de fleste har boet her i mange år. Det glæder mig, at de vil rive blokkene ned. De er nedslidte og ikke tidssvarende, men selv om jeg godt kunne fristes til at flytte til en splinternybolig vil jeg helst gerne blive boende nær bymidten.”

12

1969 139 +50 KOLLEGIELEJL. 9.500

”Min mor var en af de første der fik en lejlighed i Tuujuk. Det var helt nyt dengang, men idag er det enorm nedslidt. Folk omkring har boet her i mange år og vi har et godt forhold til hinanden”.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

“Jeg er vokset op i Blok P og bor nu i Tuujuk. Jeg har ikke noget forhold til at have havudsigt, men jeg har et tilhørsforhold til byen - og for mig betyder det mere end at have udsigt.”

“Vi kan godt kunne lide at bo i blokkene, fordi der altid var nogen at lege med. Vi leger både på parkeringspladsen, i gårdrummene og omkring skolen.”


Narsarsuaq

Millionærbarakkerne

Narsarsuaq - på dansk “Store slette” - var oprindeligt eng med kæruld og mange andre engplanter. I 1966 tegnede GTO en bebyggelsesplan for Nuuk, hvor der på den store eng skulle bebygges 10 ensartede blokke. Byggeriet skulle rationelt men også skabe et menneskevenligt miljø med gårdrum, legepladser og fællesfaciliteter for beboerne. Efter byggeriet af blok 1-10 steg gennemsnitslevealderen med 30 år - fra 40 år til 70 år Samtlige boliger i blok 1-10 er ejet af INI a/s.

Bebygggelsen, der i folkemunde kaldes Millionærbarakkerne, var blandt det første etagebebyggeri, der blev opført i Nuuk. Samtlige boliger i blokkene er ejet af INI a/s.

FAKTA

FAKTA

10 etagehuse på 4 etager

3 etagehuse på 3 etager

BYGGEÅR: ANTAL BOLIGER PR. BLOK: ANTAL BOLIGER I ALT:

“Det er dejligt at bo i et næsten bilfrit område - en oase midt i byen. Området er meget grønt om sommeren. Skab natur, der kan passe sig selv og lav scener til grønlandsk polka.”

1968 til 1975 44 440

”Vi ønsker ikke at flytte til Qinngorput – vi kan lide nærværet til byen og vores familier bor i nærheden. Det er ligesom at flytte til en bygd, hvis man flytter til Qinngorput. Vi er Nuummiuter og ønsker at bo i en by”

BYGGEÅR: ANTAL BOLIGER PR. BLOK: ANTAL BOLIGER I ALT:

”Det bedste ved at bo her er at der tæt til alting - der er kun 5 minutter til hvert sted i byen. Vi er rigtig glade for at bo her og vil helst gerne blive boende i bymidten. Området er børnevenligt, fordi der ikke er for mange biler og der er legepladser til børnene.”

1957 til 1962 19 - 38 76

“Jeg tror, at nogle af dem der ikke bor ind mod en opgang er ”OKAY” med at bo i blok P – men det er ”OKAY ” med gåseøjne, for jeg tror ikke på, at nogen kan jumble over at bo i blok P.” “Riv blokken ned- spræng den ned – den er forfærdelig – den er alt for lang – den fylder for meget i bybilledet – og den passer ikke til vores tid – det er slum.”

13


EKSISTERENDE SITUAtiON Nuuk Bymidte Vi har kigget på områdernes kontekst og vi ser områderne som en del af en helhed. Vi har ikke ladet os begrænse af den specifikke afgrænsning af Tuujuk og Blok P. Dette udvidede byfelt indeholder mange brikker, men særligt vigtige er Blok 1-10, Millionærbarakkerne, bymidten og skolen USK. En undersøgelse af disse er afgørende for kunne give kvalificerede bud på en ny bebyggelse i stedet for Tuujuk og Blok P. Nuuk Bymidte rummer i dag hovedparten af centerfunktionerne i Nuuk og indeholder administrations-, erhvervs- og

kulturaktiviteter, samt boliger. Centerstrukturen i Nuuk består ud over hovedcentret af byens i alt 6 lokalcentre i forskellige bydele. Det overordnede bymønster tegnes i den nordlige del af akserne Aqqusinersuaq og Kuussuaq, og i den sydlige del med akserne Aqqusinersuaq og Jens Kreutzmannip Aqqutaa. Den historiske akse, Imaneq / Stephanssons Sti, spænder på tværs og skaber rygraden i bystrukturen. Imaneq udgør det centrale handelsstrøg, hvor fodgængerne bevæger sig mellem butikkerne samt flere offentlige og private servicetilbud. Aqqusinersuaq fungerer som hovedfærdselsåre, der fordeler

Tuujuk, Blok P og Blok 1-10

14

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

trafikken til byens funktioner. Kuussuaq udgør en anden betydende trafikforbindelse og er den vigtigste øst-vestgående forbindelse gennem den centrale bykerne. Begge veje skaber en barriere i byen og giver problemer for bymiljøet og for de lette trafikanter. Nuuks topografiske underlag er defineret af byens beliggenhed på et næs med kystlinjen som den naturlige afgrænsning mod vandsiden. Ind imod fastlandet afgrænses byen fysisk af fjeldmassiverne Quassussuaq og Ukkusissat. Gennemløbende fjeldkamme som Quassunnguaq, Nuussuaq og Eqalugalissuit giver et overordnet relief til byen. Byens rekreative områder


består af de uberørte naturområder omkring byen, de grønne bånd mellem bydelene og friholdte områder inden for bydelene. Det helt åbenbare i Nuuk bymidtes struktur er mellemrummene. Mellemrummene fremstår som tomrum - et resultat af en planlægning, som har prioriteret effektivitet i byggeriet, luftighed, infrastruktur, parkering og snerydning. Der hersker i Nuuk i dag en passivitet i forhold til byens fælles rum.

Nogle opdagelser Vi ser, at der kan åbnes for sociale mødepladser af en ny type. Vi opdager at byrummene i højere grad må kunne aktive-

Byrum i Nuuk – sletter og fjeldrygge

re ældre, familier, unge, skoleelever og andre til at bruge byrummene og bidrage til livet i byen. Begrebet at komme hinanden ved kan få flere dimensioner og sætte store spørgsmål ved hele programmeringen af den urbane flade. Vi ser at Nuuk efterhånden er så fortættet, at de frie naturlommer kun i sjælden grad kan genfindes i bymidten. Men vi genopdager også unikke bybiotoper på Lille og Store Slette - den arktisk vådmark. Vi genopdager overvandingssystemet, der forbinder Blok P feltet til kolonihavnen - nu også med et muligt amfiteater - og Tuujuk til stranden og havet. Vi opdager små enklaver af lokalt gunstigt mikroklima og ve-

getation, hvor omsorg og pleje holder en varieret vegetationen ved lige. Vi ser på solen og dens utrolige gunstige rejse over det byfelt, som vi udforsker. Vi opdager kvaliteten af lav bilbrug i området. Vi opdager muligheder for at introducere nye mønstre af forbindelser, der kan knytte området til byens gadenetværk, stier, forbindelser og kommunens Den Rekreative Plan, den større geografiske skala. Vi opdager konteksten, skolen USK, Blok 1-10. Vi ser, at Nuuks arkitektoniske projekt og de kendte bygningsformationer kan udfordres. Blok P og Tuujuk Byens kan tilføres en ny intensitet til byens eksisterende programmer.

Træerne vokser i Nuuk, når de er beskyttet for vind og vendt mod solen

15


EKSISTERENDE SITUAtiON SERMITSIAQ

1 Den kulturelle akse 2 Den historiske akse 3 Nuutoqaq (Kolonihavnen) 4 Kangerlukasik Avannarleq (Vestre Vig) 5 Atlanthavnen 6 Strand 7 Ukkusissat (Store Malene)

STR A

3 KU LTU R

ELL E

1

HISTO

KOL ON

IHA VN EN

D N

6

2

AK SEN

RISKE

RÅD H US PLA SSE N

N AKSE

STR A

STR

AT LA N

VE ST ER VIG

TH AV N

EN

D N

5

4

ND A

STR A

ND STR ND A STR A

ND

7 STR

ND A

16

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

STORE MALENE


VES TSOL

OL DS

SYD SO L

VES TSOL

SYD SO L

SY

SYDS

OL

SYDS

OL

VES TSOL

Vigtige solakser

Blå og grønne vandforløb

Offentlig administration Offentlig service Alderdomshjem Hotel Erhverv Idræt Kultur Uddannelse Kollegier Institutioner Offentlig administration Offentlig service Alderdomshjem Hotel Erhverv Idræt Kultur Uddannelse Kollegier Børne/ Unge institutioner

Akser, veje, stier og forbindelser

Eksisterende programmer 17


HVEM ER DU OG HVAD ER DINE ØNSKER? En reel inddragelse betyder, at bymidten bliver til gennem påvirkningen af et varieret spektrum af stemmer. En reel inddragelse vil rumme spekulationer og diskussioner, som fremover i tid peger imod en hovedstad, som udvikler helt nyt relationer og alliancer i det større globale billede. Vil de svagere grupper forsvinde fra bybilledet, eller kan vi medvirke til, at hver enkelt borger bliver en deltager og medskaber i byens udvikling? Formålet med borgerinddragelsen har været at involvere byens indbyggere i udviklingen af Tuujuk og Blok P.

At give ideer til det kommende En reel inddragelse vil rumme spekulationer og diskussioner, som fremover i tid peger imod en hovedstad, som udvikler helt nyt relationer og alliancer i det større globale billede. Den tænkning og strategi, som nu introduceres gennem denne udstilling, er et bud på en aktiv borgerinddragelse. Vi må sætte søgelys på de forskellige livsformer som et fremtidige byrum må indeholde. I vores bestræbelser på at give svar på hvorhen Nuuk skal bevæge sig, har vi forsøgt at føre dialog med Nuuks indbyggere. Vi har været på jagt efter stemmer, som kan påvirke og informere os alle om områdernes mulige fremtid. For at få forskellige stemmer ind i planlægningsprocessen har vi taget forskellige metoder i brug og vi har tunet

BYFORNYELSESFESTIVAL

18

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

ind på alle ”kanaler”. Mens Dahl&Uhre ført intense, langvarige og informative skypesamtaler med Grønlandsk kompetencer, har TNT Nuuk har haft mulighed for at føre samtaler på stedet. Vi har været på kaffebesøg, dannet tænketanker, organiseret byvandring, haft udstilling i Tuujuk under byfestivalen. Pressen har også fulgt processen nøje, og givet plads til at indbyggerne kan debattere eller kommentere gennem media. Borgmester Asii Chemnitz Narup, politikere og planlæggere har besøgt Tromsø og debatteret betingelserne for de oprindelige folkeslag i Arktis, udveksling af kundskab mellem byerne, og de geopolitiske udfordringer, som de arktiske områder står overfor. Vi ønsker at sætte søgelys på de forskellige livsformer og

PRESSEN


Inddragelse af borgerne

de fremtidigt indhold områderne bør indeholde. Spørgsmålet, som vi har stillet i vores mange samtaler er: Hvem er du og hvad ønsker du?

Hvad betyder dette for mig? Spørgsmålet, som de fleste beboere vil stille sig, når en nedrivning rykker nærmere er: ”Hvad betyder dette for mig?”. Fraflytningen fra blokkene har indtil nu fulgt princippet ”toget går - luk dørene”. Processen er sat i gang og en række lejligheder står nu tomme. At måtte opgive sit hjem og nabolag til fordel for en usikker fremtid i ukendte omgivelser kan være et traume. At opleve sig selv som en vigtig deltager i det nye Nuuk kan modsat skabe en øget social mobilitet og styrke. Måden beboerne involveres og behandles undervejs i processen

vil derfor have stor betydning for om fornyelsen af Tujuuk og Blok P vil blive en succes. Beboerne må først gøres bekendt med de ændringer, som skal ske, og må selv danne en tydelig forestilling om den forvandling, som de skal tage del i. Dernæst kommer spørgsmålet: hvem er det, som kommer til at tage det nye Nuuk i brug - vil de svagere grupper forsvinde fra bybilledet?

Hvilke stemmer kommer til udtryk? I dette brede felt af stemmer og synspunkter, som er kommet til udtryk, findes ingen fuldstændig beskrivelse af de udfordringer, som Nuuks befolkning står ovenfor eller forslag til hvordan de kan løses. At holde en åben diskussion ved lige og udvikle fælles

SOMMERLABORATORIUM

forståelsesmodeller for en strategi for bymidtens fremtidige skikkelse - hvad og for hvem skal der bygges? - kræver en samfundsmæssig inddragelse lige fra den politiske ledelse til den svageste stemme. Om end vi lader enkelte udsagn og stemmer stå stærkere end andre, har Nuuks borgere på den måde ladet vores tænkning, og har bidraget til planens retning og indhold. For i det hele taget at være troværdige her, må fremtiden for Nuuks offentligt ejede boligblokke drøftes åbent med byens borgere, politikere, planlæggere, arkitekter. Det er helt oplagt at inddrage den større verden med al den erfaring, som findes på alt fra forandringsprocesser af eksisterende byggeri og de medfølgende sociale konsekvenser til lavenergistandarder og bedre boliger.

TÆNKETANKE

19


HVEM ER DU OG HVAD ER DINE ØNSKER?

KAFFEBESØG

20

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

SAMTALER


WORKSHOP

BYVANDRING

21


HVEM ER DU OG HVAD ER DINE ØNSKER?

”Nedrivning af gode og fuldt beboelige blokke uden erstatningsboliger, som lavindkomstfamilier kan betale, er for mig at se ikke bare hjerteløst, det er ondskabsfuldt, en fjendtlig handling mod landsmænd. Det var det, vi så på Tupannguit, hvor 4 eller 5 fine, eftertragtede blokke måtte lade livet for at give plads for nogle overklasseboliger med byens bedste udsigt. Det er det, vi vil se, når landets største boligblok, Blok P, må lade livet.”

“Nu kan hovedstaden få et særpræg som folk vil lægge mærke til i verden - her har vi chancen for at lave noget unikt.”

”Brug den tid det tager, at debattere planen med byen. Sørg for at så mange usikkerhedsmomenter som mulig er ude af debatten”.

”Personligt mener jeg, at fjernes bloktilskud og de øvrige tilskud - og multiplikatoreffekten af samme - vil der reelt ikke være en pengeøkonomi tilbage på Grønland.”

”Det kunne være fantastisk hvis det at komme hinanden ved kunne sætte spor helt ind i bygningstypologien.”

”Jeg savner grønne områder med cafèliv, hvor man – som i Danmark – kan sætte sig på en stol ude i det fri og bestille en kaffe. Jeg savner den stemningen og livet som en storbykultur giver.”

”Det kunne være fantastisk hvis det at komme hinanden ved kunne sætte spor helt ind i bygningstypologien.”

”Et aktivitetscenter kunne være fedt at have i Blok P område – et sted, hvor der er værksteder, der er åbne for alle – der er et fedt sted nede ved industrivej, hvor unge mennesker kan lave forskellige ting – men det burde slet ikke ligge dernede – der burde ligge i centrum. Et center, hvor alle kan komme, hvor grønlandske kunstnere holder til, hvor der er åbent for alle – også turisterne, som kan komme og se hvordan de kunstværker, som de køber, bliver til.”

”Mellemrummene mangler detaljering og samtlige mellemrum er offentlige, hvor folk ikke har tilhørsforhold. Semi-offentlige / semi-private rum er ikke synlige eller eksisterende i byen.”

”Det udfordrende spørgsmål om vi i det hele taget tror på planlægning? Hvorfor får vi de omgivelserne vi har, når der er planer for alt?”

De unge i Nuuk 22

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Constructing Nuuk


“Bolig problemet i Nuuk løses ikke nødvendigvis i Blok P området, men muligvis andre områder i byen.” ”Der er stor boligmangel i Nuuk, og ved at bygge højt får vi flere mennesker boende i nær bymidten. Vi bevarer fortsat luftigheden mellem bygningerne.”

”Det er usædvanlig høje voldsrater på Grønland, mange begår selvmord. Vi ved at dette hænger sammen med alkohol, men jeg tror det også udtrykker, at mange grønlændere har ”ondt i livet”. Vi har et behov for at mødes og snakke sammen, men det virker som at vi har vanskelig for å finde hverandre. Arkitekturen bør lægge op til neutrale møder udenfor boligen, den bør gavmildt og graciøst invitere - ja nærmest tvinge - mennesker til at mødes og tale sammen.”

”Brug den tid det tager, at debattere planen med byen. Sørg for at så mange usikkerhedsmomenter som mulig er ude af debatten”.

“Nuuk har haft en særlig bilvenlig politik, hvor bilerne bliver prioriteret og forholdene for fodgængere og cyklister er ringe.” ”I Nuuk har bilen og båden en form for status symbol og disse bliver brugt flittigt, både af praktiske men i lige så høj grad af oplevelsesmæssige årsager. Folk cruiser rundt, når man ikke har bedre at tage sig til.”

”Her må Grønland tage nogle initiativer for at få tag i sin egen økonomi; lave et sted hvor flere bliver ambitiøse. Hvis vi finder det rette projektet, vil vi også finde pengene.”

”Man må tage hånd om den manglende bearbejdning af udendørs opholdsarealer i byen. Nuuk er et forblæst område – man må skabe områder, hvor der er læ og sol, hvor der er liv og rart at opholde sig”.

“Det er behov for at tænke begrebet ”en værdig boform”. Det er et kæmpebehov blandt de unge. Unge børnefamilier må gives en realistisk mulighed. Blok P er en ond cirkel i form af en bygning. Den onde cirkel rammes ind af deres boligsituation.”

De sociale forvaltere Byens arkitekter 23


HVEM ER DU OG HVAD ER DINE ØNSKER? ”Når jeg kommer hjem til Nuuk ved jeg ikke lige, hvor jeg tilfældigt kan mødes med folk, ud over at gå på gaden og Katuaq eller Brugsen. Skab steder, hvor man møder hinanden”

”Planen må rumme en strategi for andre investeringskræfter.”

”Det er da ok at rynke på brynene, når vi ser på Store slette og Blok P i dag. Jeg mener dog at det er en kende arrogant at mene, at det må være dumme, onde eller asociale mennesker, der har kunnet tegne sådan noget. Men sådan er det jo med tiden og menneskers opfattelse af deres omgivelser. Vi står på skulderne af vores fortid og vil samtidigt gerne distancerer os fra den og være nytænkende.”

”Uden uddannelse eller arbejde kommer folk ikke ud af boligstøtteordningerne. Man skal ligeledes tænke på, at man på nuværende tidspunkt ikke har en udpræget ejerkultur af egen bolig i samfundet. Dette vil dog formentlig på sigt ændre sig.”

”Det udfordrende spørgsmål om vi i det hele taget tror på planlægning? Hvorfor får vi de omgivelserne vi har, når der er planer for alt?”

“Vi må skabe vores eget vokabular for vores by. En grønlandsk måde at se by på efter grønlandske præmisser.”

“Blok P er det eneste solide lag af historie i denne by - en fantastisk historie, som må efterlade sig et aftryk.“ ”Lejlighederne i Blok P er overbefolket, flere generationer bor sammen i små lejligheder. Skal man genhuse beboerne i Blok P må vi derfor tage højde for at doble eller tredoble antallet af lejligheder. Her er der i stor grad tale om borgere, som ikke står på ventelisten til en ny lejlighed. Der er tale om et skjult boligbehov.”

Byvandring

24

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


”Hvis der skal være centrumsfunktioner i projektet, skal de være i blok P. Man ikke kan skabe centrum og ”byliv” overalt i byen, hvor der bor 15.000 mennesker.”

”Vi skal skabe et sted med rigt kulturliv – et sted som tiltrækker folk til at komme til dette sted. Et sted med kontinuitet – et sted for både iværksættere og etablerede – skab et miljø med liv, hvor alle kan mødes.”

”Markedet for folk, der kan købe deres egen bolig er ved at være mættet. Hvis man ser dette i forhold til Selvstyrets politik, om at folk skal eje deres egen bolig, er der noget faretruende imellem linjerne. Konsekvensen for dette, er at boligboblen springer i 2012.”

”Vi (forskellige kunstnerorganisationer) snakkede vi om at vi manglede et samlingssted for de fleste kunstarter. Sådan som det er nu er vi spredt over det hele, og nogen har slet ikke noget “hjem”.”

”Det skaber et følelsesoprør at forholde sig til byudviklingen i Nuuk på grund af det som har sket i den nære historien - jeg så disse blokkene blive bygget op omkring mig som barn.” “De skal overhovedet ikke røre kirkegården. De døde skal hvile i fred, alt andet er mangel på respekt. Begge mine bedsteforældre og vores yngste i søskendeflokken er begravet her. Jeg kan heller ikke forestille mig at bo ovenpå en nedlagt kirkegård.”

”Når vi skal grille tager vi hjem til venner, da vi ikke har mulighed for dette herhjemme. Hvorfor ikke have naturen midt i mellem bygningerne? Klippestenene, som børn får god motorik af at bevæge sig på?”

”Jeg har flere veninder som keder sig, unge mødre og gravide som ikke har nogen ordentlige mødesteder eller aktiviteter.”

Kaffemøder 25


TA´ VARE PÅ DET GODE Der er for tiden politisk enighed om, at store dele af Nuuks bebyggelse skal nedrives og fornyes i nær fremtid. Dette kan blive et symbol på Grønlands vilje til udvikling. Men hvis ikke forandringsprocessen planlægges grundigt, kan de sociale og på sigt og de økonomiske omkostninger blive store. Nedrivningen må dermed ses starten på et større socialt projekt, og planlægningen må indeholde en række kritiske refleksioner.

Et større socialt projekt Den ældre blokbebyggelse er blevet et symbol på sociale problemer, men huser også mennesker med ressourcer og tilpasningsevner. Båndene mellem beboerne og energien, som findes, er stærke. Beboerne i Tuujuk og Blok P har generelt boet i området i mange år. Den lave udskiftning blandt beboerne har skabt en mulighed for at opdyrke en tæt fællesskabsfølelse. Samtidig giver områdernes bynære placering beboerne et tæt tilhørsforhold til byen. Som én beboer har udtrykt det: ”Vi er Nuummiuter og ønsker at bo i en by”. Når forandringen af Tuujuk og Blok P påbegynder, vil områderne skifte ham og de nuværende beboere vil blive forflyttet. Men hvem er byen, byrummet og boligerne egentlig til hvad skal bygges og for hvem skal der bygges? Oplevelsen af at en bydel og et byrum er velfungerende og de forhold, der skal til for at mennesker typisk føler sig hjemme i et byrum, er langt hen af vejen universiel. Det kan dog være meget forskelligt hvordan behovene kan indfries - gode byer og byrum betyder noget forskelligt fra gruppe til gruppe. Beboere vil derfor let kunne føle sig fremmede i det, som før var

26

deres eget - presses de ud til fordel for andre?Det kan ofte være svært at tiltrække en bred beboersammensætning. Undersøgelser viser at folk trives bedst – og derfor helst vil bo – med personer, der ligner dem selv. Vil man fastholde eller tiltrække beboere for derved at kunne tiltrække en bred beboerskare ved at, bør man derfor sikre at boligerne og omgivelserne lever op til de forventninger og behov, som forskellige beboergrupper har – både til den enkelte bolig og til nærmiljøet. Kan vi introducere en åben og empatisk betragtning omkring by og byrum, så vi kan få alle med? Hvis helhedsplanens hensigt om at rumme et større sociale projekt skal lykkes, må vi udvise stor ydmyghed ovenfor de, som i dag har sine hjem her. Vi må være lydhøre ovenfor dem, som må finde en plads i byen på ny, og vi må udvise nænsomhed over for de værdier, der i forvejen eksisterer.

Byg bynært før du nedriver Genhusningsprocessen af beboerne er gået i gang, og beboernes forventninger til fremtiden trækkes frem i lyset. De offentlige genhusningsstrategier er i dag afhængige af de offentlige ejede boliger i Qinngorput. Disse indgår i et større netværk af boliger, som skal løfte genhusningsbyrden. Ifølge Selvstyret vil flere fra Tuujuk og Blok P heldigvis gerne bo her. Men mange af beboerne udtrykker et ønske om at kunne blive i byen – de flytter gerne, men ikke langt. Alene Selvstyrets gældende politiske udsagn peger på, at der er 1250 potentielt saneringsmodne bygninger i Nuuk. En genhusning til andre bynære områder vil i dagens situation derfor kunne tvinge store dele af Nuuks befolkning ud i en nomadisk tilstand. Flere tusind beboere sendes på vandring. De vil miste sine hjem, naboer og kendte omgivelser til fordel for et Nuuk i konstant forandring.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Vores opfordring er derfor: Byg bynært, før nedrivningen af den ældre blokbebyggelse sættes i gang. Beboerne skal kunne få deres ønsker opfyldt og skal kunne se det nye blive til - før huset de bor i nedrives. Genhusning kan med en sådan tilnærmelse forstås som en proces, som rodfæster forandringen i det nuværende. Som en proces, som starter før selve nedrivningen, og som udvikler sig i dialog med ændringerne i de områder som tænkes nedrevet. Planen kan ikke alene indfri denne intention. Det større bybillede – hele Nuuk - indgår i dette spil, og nærliggende områder er blevet identificeret som mulige brikker.

Lad planen være en udforskning Vi har en unik mulighed til at udvikle en model for udvikling, som bygger på Grønlands arv og vilje til en bedre fremtid. Revitaliseringen af Nuuk bør blive en oprejsning – for det enkelte menneske og for Nuuk som kollektiv. Diskussionerne om konsekvenserne af forandringsprocessen må derfor komme op i sin fulde bredde. Både områdernes fysiske fremtid og fremtiden for de, som nu må flytte, vil definere, hvordan nedrivningen af blokbebyggelsen vil rodfæste sig i byens kollektive minde. Den store diskussion om overgangen mellem lejer og ejer for alvor må fx tages alvorligt. Afhængigheden til det offentlige boligmarked og størrelsen på det offentlige sociale boligbudget søges begge minimerede. Selvstyrets sidste boliganalyse sætter fokus på denne udfordring og konkluderer at det er muligt. Men kan dét at have boliggæld i en bank forenes med Nuuk-borgernes livssituation og traditioner?


Hvem har retten til byen?

Beboernes aldersfordeling 0-14 år

15 %

Inuit 71-it 71 personer

Inuit 85-it 85 personer

25 %

15-29

23 %

Blok P

461 registrerede beboere

345 registrerede beboere Inklusiv kollegiebeboere

10 %

19 %

< 1 år

12 %

> 20 år

Inuit 1791-it 1791 personer

30-59

Inuit 490-it 490 personer

Inuit 98-it 98 personer

805 registrerede beboere

57 %

Inuit 8847-it 8847 personer

60-100

8%

Inuit 1244-it 1244 personer

Nuuk 16.000 registrerede beboere

Beboernes anciennitet

1-3 år

11 % 3-5 år

52 %

12 %

10-20 år

12 %

13 %

1-3 år

31 %

Inuit 161-it 161 personer

Tuujuk + Blok P

Boligsikringsmodtagere > 20 år

12 %

Inuit 3587-it 3587 personer

15-29

60-100

Inuit 26-it 26 personer

7%

Tuujuk A-L

10 %

48 %

60-100

Inuit 72-it 72 personer

23 %

30-59

Inuit 175-it 175 personer

51 %

60-100

16 %

20 %

30-59

Inuit 215-it 215 personer

Inuit 156-it 156 personer

15-29

Inuit 58-it 58 personer

17 %

30-59

46 %

20 %

15-29

Inuit 103-it 103 personer

0-14 år

0-14 år

0-14 år

44 %

3-5 år

25 %

33 %

24 %

10-20 år

5-10 år

5-10 år

Tuujuk A-L

Blok P eksklusiv kollegiebeboere

Tuujuk A-L

Blok P eksklusiv kollegiebeboere

27


TA´ VARE PÅ DET GODE

”Groft set ser den økonomiske klassefordeling i Nuuk på nuværende tidspunkt således ud: Klasse 1 – 15-20 % - folk der har råd til en dyr bolig – markedet er mættet Klasse 2 – 20-25 % - folk der har råd til en bolig på max. 2,5 mill. – markedet er næsten mættet Klasse 3 – ca. 60 % - folk der ikke har råd til at købe en bolig. Helhedsplanen skal forskyde denne statistik. Uddannelse kan og vil være med til at øge folks indtægter, men det er vigtigt at der er erhverv til de uddannede.” Palle Frederiksen, Ejendomsmægler

Nuuks fremtidige boligmarked? Namminersorlutik Oqartussat inissianik tunisigaangata illumik pisisut attartornermi pisussaaffiit Namminersorlutik Oqartussaniit tigusarpaat Når Selvstyret sælger boligerne, overtager huskøberne låneforpligtigelserne fra Selvstyret

3

Namminersorlutik Oqartussat aningaasaliissutitik utertittarpaat sanaartoqqinnissamullu aningaasat amerlanerusut attartortissinnaalerlugit

Namminersorlutik Oqartussanit inissialiat nutaat inissianik nammineq piserusuttunut tunineqartarput Selvstyret sælger en del af de nyopførte boliger til private boligkøbere

af beboerne i Nuuk + tilflytterne fra kysten har ikke økonomi til at købe sin egen bolig

INISSIANIK PISISUT ANINGAASATIGUT ATAATSIMUT PISUSSAAFFII BOLIGKØBERNES SAMLEDE ØKONOMISKE FORPLIGTIGELSER

4

15-20 %

nye boliger

1 Inissialiornernut nutaanut attartortorsinnaajumalluni Namminersorlutik Oqartussat inissiaareersunut aserfallatsaaliuinernut missingersuutit nammineq aningaasaliissutitut atortarpaat For at kunne optage lån til nyt boligbyggeri bruger Selvstyret vedligeholdelsesbudgettet til den eksisterende bygningsmasse som egenkapital

Diagrammet viser logikken bag af det kommende selvstyrefinansierert boligbyggeri

28

INISSIALIORNERMI NUNANIT ALLANIT ANINGAASALIINEQ UDENLANDSFINANSIERING I BOLIGBYGGERI

Selvstyret får sine investeringer tilbage og kan låne flere penge til at bygge mere

4000 2

DKK

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Namminersorlutik Oqartussat inissialiornernut attartortitsisarput aserfallatsaaliuinermut missingersuutit nammineq aningaasaliissutitut atorlugit

Illumik pisisut attartornernut pisussaaffiit tigusarpaat

Selvstyret lånefinansierer boligbyggeriet med vedligeholdelsesbudgettet som egenkapital

Huskøbere overtager låneforpligtelserne

kan købe bolig til 2,5 mill. DKK

15-20 % har allerede købt en bolig

Diagrammet viser hvordan det offentlige finansiererede boligbyggeri kan påvirke boligmarkedet

TID

Diagrammet viser den økonomiske fordeling i Nuuk


Dagens genhusnings- og erstatningsboligstrategi

Selvstyreejet boligbyggeri

Kommunalt ejet boligbyggeri

1

2 1

1 2

2 3 1 Pissisia 72 boliger

1 2

Pissisia 84 boliger Innartalik 96 Boliger Pinngorsuaq 300 Boliger

29


TA´ VARE PÅ DET GODE

”Det er en vigtig målsætning at finde en fortløbende, punktvis strategi for byomdannelsen - en social balance i demonteringstakten: byg først - nedriv siden - man ser fremtiden blive til, og genhusningen bliver en skabende strategi og ikke - som nu - en belastende nødvendighed.”

”Grønlændere har god tilgang til deres naboer. Under huden hos den Grønlandske befolkning ligger det en kollektiv kraft som nå kan komme til syne”

30

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


”Vi vil ikke acceptere, at så mange falder ud af systemet, og vi vil hver især påtage os et ansvar for os selv og for hinanden. Samtidig vil der blive et gensidigt pres for at gennemføre en uddannelse/ klare os selv/opdrage vore børn o.s.v.”

“Jeg elsker Tuujuk. Jeg er vokset op på dette sted, der var noget italiensk over det med mennesker på alle svalegangene og vasketøjet hængende overalt.”

31


de 7 påmindelser

Klode: Petroleumspotentiale og nationalparker (Kilde: USGS og UNEP/grid) ANADYR

PEVEK NORILSK

Ingen vil kunne lægge rammer for bydelens fremtidige udvikling, hvis ikke de rigtige spørgsmål bliver stillet. De stemmer vi har fået i tale danner et helt felt af ambitioner og udsagn, som lader vores indkredsning.

NOVY URENGOÏ

SALEKHARD FAIRBANKS ANCHORAGE

PECHORA

WHITEHORSE

En lang række udfordringer og kræfter vil påvirke og informere planens program, indhold og retning over tid. Fremtidens Nuuk vil blive udfordret af et indre tryk og et ydre tryk, som alle må synliggøres og komme til udtryk i udviklingen af bymidten. På den ene side står udfordringerne omkring boligmanglen, boligernes standard og vigtigst af alt livsform. På den anden side kommer der tryk fra idéer og planer om byvækst og en ny mulig råstoføkonomi. Uddannelse for alle og klimaændringernes påvirkning udvider disse spørgsmål.

ALERT

ARCHANGELSK

SVALBARD

MURMANSK KANDALAKSHA ROVANIEMI TROMSØ

YELLOWKNIFE

UPERNAVIK BODØ HELSINKI TALINN

STOCKHOLM

OSLO

ILULISSAT

KØBENHAVN

CHURCHILL

Planen har som ambition at gøre planlægning til en kontinuerlig udforskning af begrænsninger og potentialer. Planen forsøger at stille de rigtige spørgsmål og åbne for flere tolkninger af den fremtidige bymidte.

SISIMIUT IQALUIT

NUUK

STRAVANGER TASIILAQ

HAMBURG REYKJAVIK ABERDEEN

PAAMIUT

GLASGOW LONDON DUBLIN

QAQORTOQ

GOOSE BAY

Sandsynlighed for oliedepoter

Nationalparker / Marine nationalparker

Vandkraftværk

New shipping routes

Efter en levetid på 40 år skal Blok P med sine 135 lejligheder og 50 kollegieboliger snart nedrives, og Blok A-L i Tuujuk med 156 lejligheder vil blive nedrevet løbende over en årrække. Selvstyret har udpeget 1250 potentielt saneringsmodne bygninger i Nuuk. Problemstillingen med bebyggelserne er enkel – tiden er løbet fra dem.

32

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


At dyrke det nye frem uden at vende jorden Klode: Arktiske vådområder er vigtige fugleområder og trækruter Kilde: UNEP/GRID og Arctic Wetlands international

ia nd /I qa ien nd

traliamit timmissat tik iutt t/Aus art iani g a Østasien / Australi n ut ka en gle fr u p f e ia d s n a e r A …C …A gre a en Mi tra siap las qe ie q n / I

frikap kangia a/A kita ap Østafrika asi ien / …A estas V ... …

…Manerassuaq

…Stil lehavet

Klode: Sprogfamilier, informationsnetværk og infrastruktur

UUMMANNAQ

ITTOQQORTOORMIIT

QEQETARSUAQ ILULISSAT QASIGIANNGUIT

yd

ka afri p ka

ku ja ta a

Akul lers uaq … M i d delh ave t

A tv tla e nt stli ik ge up a im tlant e art aat rhav / S y a ki taa / damerika Afrikap kujat

UPERNAVIK

D e

QAANAAQ

AASIAAT KANGAATSIAQ

pi ip iss iss …M

SVALB BARD SVALBARD

S / ri v Af a / rh te ia an ang l t k a lige ata øst rta

t …De up ima ik t n a l …At

Fugleområder og trækruter

SISIMIUT MANIITSOQ

TASIILAQ

NUUK

Udbredelse af is om sommeren

PAAMIUT NARSAQ QAQORTOQ

<1000 1000-1500 1500-2500 3000-3500 5000-6000 <15000

CAFFs (Conservation of Arctic Flora and Fauna) arktiske grænse

Oprindelige folk og sprogfamilier (sprog-grupper) Kilde: Dallmann

Søkabler Satellitsfæren 33


de 7 påmindelser TA´ DEL I VERDEN!

FÅ ALLE MED!

Den Internationale Dimension Et invitationsfelt Offentligt byggeri

Kompetencer til livet Læring som katalysator Uddannelse til alle og livslang læring Social mobilitet Kom hinanden ved Skab en bydel for alle Inddragelse

De økonomiske muligheder bestemmer byens udvikling også i forbindelse med realiseringen af de muligheder, der ligger i helhedsplanen for Tuujuk og Blok P. Det oprindelige byggeprogram, der har ligget som forudsætning for projektet, udgør en ønskeseddel fra henholdsvis Kommunen og Selvstyret, og som repræsenterer en bagvedliggende økonomi. Planen introducerer imidlertid muligheden for en bystruktur, der rækker længere end funktionsprogrammerne bolig, børnehave, ældrecenter etc., og peger på nye mulige funktioner. Disse ambitioner vil formentlig ikke kunne udvikles alene gennem bloktilskuddets økonomi. Helt nye samarbejdsformer og samarbejdspartere må derfor udfoldes, og en anden bagvedliggende økonomi må opdages. Samtidig viser den omkringliggende verden interesse for Grønland, og Nuuk kan høste meget af at tage del i verden. Dette kunne konkretiseres gennem nye typer samarbejdsformer og forbindelser, mere vidensudveksling, og flere investeringer mellem Grønland, Nuuk og den større verden. Fremtidens Nuuk kunne blive stedet, hvor den arktiske bys fremtid drøftes internationalt. Resultaterne af nye samarbejdsformer kunne sætte nye aftryk i sporet af Blok P som et innovations- og invitationsfelt?

SØGELYS PÅ EN NY ØKONOMI! Den 3. økonomi Læring som katalysator Det Innovative byfelt Et erhvervsliv i vækst Her sættes der søgelys på Grønlands egne kreative, nyskabende ideer. Helhedsplanen for Tuujuk og Blok P introducerer begreberne Læring som katalysator og Det Innovative Byfelt i et forsøg på at henlede opmærksomheden på mulighederne for en sådan potentiel økonomi - kundskabsbyen Nuuk og alt det nye den kan skabe. Udfordringen for dette emne bliver at udforske disse muligheder yderligere og undersøge hvordan disse kan komme til udtryk og blive en integreret del af Nuuks nye profil. Centralt i dette står spørgsmålene: hvilke uforløste potentialer i den grønlandske kreativitet vil kunne generere nye muligheder for en egen grønlandsk produktion og nye arbejdspladser? Hvilke fysiske rammer skal til for at indfri disse potentialer? Hvilke mulige potentialer, der kan der dyrkes frem i den offentligt ejede boligmasse? I den sammenhæng må der stilles spørgsmål til forholdet mellem revitalisering og nedrivning af eksisterende offentligt ejede bygningsmasse. 34

Mennesker spejler sig i det de ser, og det er derfor vigtigt særligt i bymidten - at sætte en ramme, som kan motivere beboere og øvrige grupper til at leve et fuldt udfoldet liv. Mange af de udsagn, der er kommet frem i løbet af projektet om Tuujuk og Blok P, har handlet om at gøre individet synlig i byens rum, om at gøre den grønlandske identitet og kultur synlig, om at sætte det sociale projekt på dagsordenen, og om at synliggøre al den kundskab, som folk har. Et af motiverne bag planen er at understøtte et bymiljø, hvor mennesker bliver mere ambitiøse på sine egne og andres vegne og hvor Vidensbyen Nuuk kommer til udtryk. Vi skal gennem et stærkt fællesskab komme hinanden ved, blive inspireret og lære af hinanden. Vi skal alle stræbe efter at ville mere, vide mere og kunne mere. Denne ambition understøttes af de senere års fokus på opkvalificering af borgernes kompetenceniveau og senest af kommunens planstrategi En Fælles Fremtid, samt af Skatteog velfærdskommissionens anbefalinger. Planerne for området omkring Blok P indeholder derfor nye ideer til hvordan vi kan gøre flere aktører ambitiøse gennem nye læringsmiljøer og mødesteder - læring for alle. At bygge by med varierede udbygningsformationer og sociale arenaer og mødesteder, som skaber tilhørighed og omtanke og som kan involvere et bredt spekter af skabende kræfter. At kunne sige til borgerne vær med til at bygge din egen by. Et bredt spekter af skabende kræfter må involveres, stemmer må i tale, den store samtale må op at stå. Centrale spørgsmål i denne sammenhæng: Hvordan kan man fremkalde nye praksisser, forbindelser og handlinger? Hvilken rolle spiller det fysiske miljø i udviklingen af Nuuk som en vidensby funderet i det lokale? Hvilken rolle spiller Nuuk bymidte i denne sammenhæng? Hvilken rolle spiller kvalitative ude- og opholdsarealer for borgernes trivsel?

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

HVOR SKAL JEG BO? Sunde og trygge familier Beboersammensætning Mellem nutid og fremtid - nedrivning / revitalisering Genhusning Retten til byen Blokbebyggelsen fra 60- og 70 tal let er nu sat i spil - men kan det kommende forankres i det nye, hvis det gamle er borte? Boligmangel, byens vækst, nedrivning og nybygning vil i årene fremover kunne føre til en kraftig destabilisering af de etablerede bomiljøer i Nuuk. Også her må der stilles spørgsmål til forholdet mellem revitalisering og nedrivning af eksisterende bygningsmasse. Alt sammen med henblik på at byen er til mennesker og grundlæggende består af sociale forbindelser. Når Tuujuk, Blok P og på sigt Blok l-10 med tiden forsvinder, forsvinder en boligmasse, der med en overkommelig husleje udgør et socialt tilbud i bymidten. Nedrivningen vil kunne sende beboerne ud på en nomadisk vandring, og store dele af befolkningen risikerer at komme ind i en ustabil til værelse. Hvis ikke byudviklingen lægger fokus på de processer, der sker når sociale strukturer afvikles og forsøges genetablerede andre steder, vil den generelle byudvikling kunne medføre sociale og økonomiske omkostninger. Diskussionen tager primært udgangspunkt i de mulige konsekvenser, det kan få, når sociale strukturer opløses og spørgsmål må stilles: Hvem har arbejde, uddannelse og indtægt? Hvem har retten til byen?


BYENS TILBLIVELSE OVER TID OG STED

LAD LANDSKABET MED NY ENERGI!

ENERGI OG MILJØ

Byer og boliger, der er gode at leve i Bylandskab Retten til byen Nuuks arkitektoniske projekt

Respekt for miljø og ressourcer Byens vækstmuligheder Et erhvervsliv i vækst En grøn bydel

Planen som udforskning At holde ambitionerne oppe og planen åben Løsningerne findes ikke alene i dag Løsningerne findes ikke alene i området

Byer er grundlæggende skabt for mennesker og byens væsentligste rolle er at skabe grobund for et fællesskab, der kan generere trivsel og vækst. Dette opnås bedst, når mennesker har det godt. Byens rumlige kvaliteter spiller i den sammenhæng en stor rolle. Projektet om Tuujuk og Blok P viser, at det er muligt at nytænke byens brugslandskaber som det, der kan give form til det byggede, og at man med omtanke på landskabet kan sikre kvalitative forbedringer for hele halvøen. Helhedsplanen forsøger at stille spørgsmål som: Hvad kan det grønlandske landskab i byen være? Hvilke historiske aflejringer og biotoper kan give form til det byggede?

Der vil i fremtiden komme større behov og krav til energiforsyningen og forbruget i regionen, og Nuuk må være opmærksomme på dette. Byens bolig- og erhvervsmæssige vækstmuligheder er direkte knyttet til vores mulighed for at energiforsyne alle, der har behov for det. Kommunen har en ambition om Nuuk skal være en bæredygtig arktisk by, og vil arbejde for at Nuuk kan sænke energiforbruget og går forrest, når det gælder energi og miljømæssige forbedringer. Der ligger derudover landspolitiske ambitioner om at gøre Nuuk til verdens første C02 neutrale hovedstad. Projektet om Tuujuk og Blok P må undersøge de særlige sammenhænge i Nuuks energikredsløb og vise at alle indsatser kan påvirke i det store billede. De politiske, økonomiske og innovative systemer må sættes sammen på en ny måde og udfordringerne om energi og miljø (og dermed klima) i Grønland må løbende vurderes. Spørgsmålene er hvilke potentialer og udfordringer, der ligger i dette billede?

Fremtidens Nuuk findes over tid og må løbende kalibreres med virkelighedens muligheder og udfordringer. Tiden må tages til hjælp og planen må holdes åben. Planlægning bør være en kontinuerlig udforskning, og helhedsplanens hensigt er derfor ikke at tegne et endeligt billede af fremtiden - vi definerer ikke områdets endelige skikkelse 10, 15, 20 år frem i tiden. De kontinuerlige tryk udefra og indefra skal kunne påvirke det nye Nuuk efterhånden som fremtiden indtræder. Det muliggør at nye programmer og funktioner og betydningsangivelser gennem opmærksomhed og omtanke løbende kan påvirke byfeltet. Det første pilotprojekt vil sætte standarden på alle områder, men alle delplaner må udvikles over tid, og enhver projektdel må kunne give og modtage nye ambitioner. Dette indebærer en omfattende diskussion om forholdet mellem revitalisering og nedrivning, sociale og menneskelige forbindelser og et område i forandring over tid. Vi opfordrer til en kontinuerlig dialog med omverden i gennem hele planens levetid. Spørgsmålet Hvor skal Nuuk egentlig hen? må hele tiden stilles.

35


36


Projektet

37


Illustrationsplan

38

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


39


MIDT I VERDEN // MIDT I NUUK Titlen for denne helhedsplan Midt i Verden/Midt i Nuuk står centralt i denne helhedsplans opbygning og er udsagn for både en udfordring, en vision og et indsatsområde. Når dansk TV viser filmen ”Guldrush i Grønland” så placerer det Nuuk midt i verden på en bestemt måde. Når Nuuks borgermester tager til Tromsø for at udveksle viden om ændringerne i nord, forskning og byudvikling og de oprindelige folks rolle i samme, så placeres Nuuk midt i verden på en anden. Når Selvstyrets demonteringsstrategi sætter hele Nuuk i spil, så ser vi Nuuk midt i verden på en tredje måde. Dette er alt sammen et udtryk for en ny forandring i Grønland og Nuuk, der placerer de to områder Midt i Verden / Midt i Nuuk.

allerede findes i samfundet. Den kontinuerlige reformulering af Nordområderne - fra den større geopolitiske kartografi til de klimatiske påvirkninger på den mindste biotop - udvider udfordringerne og aftegner den arktiske by på en ny måde.

Et globalt kundskabsfelt Grønlands rolle i verden er unik og kan ses som epicenteret for klimaændringerne. Grønlands internationale dimension har i dette søgelys fået mange udtryk og nye alliancer og netværk er skabt. Det findes et internationalt kundskabsfelt om byers ændring, som med stor interesse vil være med til at udfolde Nuuks tanker om demontering, revitalisering, vækst og forandring. Hvilke andre byer i Arktisk sætter sig selv i spil på en sådan måde? Nuuk og bymidten kan ses som det sted, hvor verden inviteres ind. Både i form af kontinuerlig dialog og vidensudveksling og i form af internationale investeringer.

Hvad skal bymidten handle om? Planlægning er et arbejde under udvikling fra plan til realisering. Der er afgørende at denne plan holdes åben for tolkninger. De visioner og ideverdener, som planen lancerer, må ikke kompromitteres. Vores vision om at holde ambitionerne oppe og planen åben rummer en invitation til flere påvirkningskræfter. En plan er ikke et færdig billede og det tager tid at forhandle sig frem til en fælles betydningsangivelse af bymidten. Programmeringen af dette område kan handle om andet og mere end kun et sted for boliger. Den urbane flade kan få en ny betydningsangivelse. At fremkalde nye betydningsangivelse bør have mange mulige indfaldsvinkler, og vores indsnævring af hvad bymidten kan være har fulgt flere spor. Boligmanglen er stor og derfor kunne en mulig betydningsangivelse af bymidten føre til bymidten som boligbydel. Hvis Nuuk udpeges som center for en mulig kommende råstoføkonomi, så kan bymidten være det sted, hvor internationale selskaber manifester sig. En form for branding af bymidten i råstoføkonomiens tegn, altså trykket udefra. Hvis bymidten ses som et center for nye fælles arenaer knyttet til en voksende by, så kan en tredje betydningsangivelse være en bypark der nye større og mindre fælles funktioner og aktivitetsområder finde sted – en bypark med et arkipelag af nye og endnu ikke formulerede programmer. Hovedstaden Nuuk i forandring kan ses fra to forskellige synsvinkler, eller yderpunkter: Hyperindustrialiseringen og byens vækst på den ene side - klimaændringerne, livsformer og hyperkundskaben om dette på den anden. Mellem disse yderpunkter fremkaldes det fremtidige Grønland, og forestillinger om det kommende må opstår i spændingsfeltet mellem Grønlands position i verden og den livsform og erfaringsverden, som

40

De grønlandske politikeres rejseaktiviteter og tilknytning til omverden åbner for en tilnærmelse til den kundskab, som verden sidder inde med og en ny dialog om hovedstadens ændring kan føres. Den tilknytning, som i 2010 blev skabt mellem Nuuk og Tromsø, åbner fx op for en Nord-Nord dialog af en ny type. Selvstyrets og Borgmesterens invitation til den norske Husbanken om ”samarbejde og vidensdeling” er en brik i en sådan vidensudveksling. Den type tilnærmelse og dialog - Den internationale dimension - kan gøre det mulig at se udviklingen af bymidten som en kundskabsbase under udvikling. En kundskab, der kan knytte sig til alle aspekter af den arktiske bys nye skikkelse og dens tilblivelse i tid.

I sporet af Blok P – et invitationsfelt I erklæringen fra det 6. ministermøde i Arktisk råd under temaet Climate Change in the Arctic kommer dette til udtryk: ”Acknowledge that indigenous peoples in the Arctic are taking a leading role to use best available traditional and scientific knowledge to help understand and adapt to challenges related to climate changes and other challenges in their societies, and welcome initiatives to build the capacity of indigenous peoples”. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning af marts 2011 sætter også et stærkt søgelys på læring og uddannelse på alle niveauer som et hovedsatsningsområde med denne parole: uddannelsesmuligheder for alle – ingen børn eller unge må tabes eller glemmes. Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut kom med dette udsagn på COP 15 i 2009: ”We are going to reduce the emis-

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

sions from civil societey. We will be restoring houses and we will build new houses with the best technology available”. Dette udsagn placerer Grønland Midt i verden og er en invitation til verdens kundskaber. Udfordringen Ta´ del i verden og Få alle med og visionerne at lære af hinanden og at gå i dialog med verden er alle ambitioner, som åbner for helt nye betragtninger om hvad bymidten ”vil være”. Kommunens og Selvstyrets program for at hæve Nuuks og Grønlands kundskabsniveau frem mod 2020 underbygger en sådan programmatisk tilnærmelse. Hovedstaden som arktisk vidensby af første rang og idéen om Læring som katalysator sættes i stævne. Dette byfelts betydning som et tilblivelsessted for lokal skaberkraft og initiativ sat sammen i et net af international erfaringsudveksling kan skabe nye mulighedsrum for en bymidte i kontinuerlig tilblivelse. Projektfamilierne, der lanceres som byggesten i dette bylandskab, kan rumme en række innovationer og fælles etableringer med lokale og internationale samarbejdsparter. At udpege bymidten som et invitationsfelt til den større verden åbner op for at drøfte programmer og udbygningsform på dette sted, som er rettet mod forskning, læring og projekter i en international samtale. Denne betydningsangivelse kan på nogle niveauer også udtrykkes gennem fælles investeringer med land, institutioner og fonde, som er villige til at se dette felt som det sted, hvor vidensbyen Nuuk hele tiden fornyer sig selv, og hvor verden ser det som vigtig at være til stede. Bymidten indskrives som sådan Midt i Verden. Attraktionen Grønland har et ubegrænset potentiale i de unges engagement. Den Internationale Dimension indeholder på den måde mange åbninger. Vi har inviteret grønlandske, norske og internationale gæster, grupperinger af unge arkitektfirmaer, til at undersøge og visualisere en række projektfamilier. Gæsteprojekterne antyder potentialet i en kreativ internationale dialog.

Kundskab, læring og økonomier i udvikling Hvis betydningsangivelsen Innovations- og Invitationssted lykkes, kan hele byfeltet ses som en lærings- og vidensExpo, hvor skolen USK udgør hjertet. Som et sted, hvor viden og læring synliggøres gennem kollektive relationer og udtryksformer. Projektfamilierne Papirflyet, Mediateket, og Verdensborgerkvarteret antyder en sådan ny programmatisk tilnærmelse. Byfeltet kan som sådan ses som et sted, hvor Grønland og Nuuks kundskabsløft eksperimenteres frem i en global nyorientering og giver Vidensbyen Nuuk en ny social arena i bymidten – et besøgssted af første rang. Vi har ført en kontinuerlig samtale i løbet af planprocessen med Grønlandsbanken omkring de økonomier, som vil kun-


At udpege steder og tildele dem ny betydning

ne påvirke dette byfelt. Her er begrebet Den Tredje Økonomi blevet formuleret. Med Den Tredje Økonomi menes en økonomi, hvor arbejdspladser skabes gennem både nye og traditionelle praksisformer, og som baserer sig på en større udveksling af viden. Den Tredje Økonomi handler om at opfange de mindste initiativer og om en kontinuerlig udvikling af det mulighedsrum, som ligger hos den enkelte og i de kollektive relationer og udtryksformer. En kontinuerlig synliggørelse af de mindste potentialer for ny udfoldelse, og et netværk af kundskabsudveksling, hvor initiativer som underbygger visionen ”At skabe en bydel for alle” opfanges. Det nye byfelt bør udvikles i relativ uafhængighed af bloktilskuddet (den første økonomi) og hyper-industrialiseringens mulige opblomstring (den andre økonomi).

Det er en vigtig målsætning at finde en fortløbende, punktvis strategi for byomdannelsen, en social balance i demonteringstakten: byg først – nedriv siden. Man må se fremtiden blive til, og genhusningen skal blive en skabende strategi og ikke – som nu – en belastende nødvendighed. Når blok P demonteres så må udfordringen Hvor skal jeg bo? løses med empatisk støtte fra Selvstyrets nyetablerede beboercafé. Denne uløste udfordring er erkendt af opdragsgiverne som et hovedtema som følger denne udstilling, og det sætter søgelys på ændringer over hele halvøen. Løsningerne findes ikke alene i området, og denne nye kartografien er TOKYO en fælles udfordring for planapparatet og politikere – behovet for en PEVEK PEVEK ANADYR ANADYR fælles forståelsesmodel i den større bygeografi trænger sig på.

“Dette er et window of opportunity for Nuuk. Tiden er nu og TOKYO i nogle år fremover.” NORILSK

NORILSK

BEIJING

ALERT

Skatte og Velfærdskommissionens betænkning beskriver den grønlandske økonomi som meget lille og sårbar. Mulighederne for en eventuel fremtidig råstoføkonomi er meget usikker. Den aktuelle boligsituation sammenlignes i betænkningen med et stort lotteri og udfordringen stilles sådan: ”For samfundet som helhed er spørgsmålet derfor, hvilken gennemsnitlig boligstandard man har råd til at forsyne sig med”. Betænkningens strategiske anbefalinger kan ses som en kritisk refleksion, som Nuuks ændringsbilde må skulle forholde sig til. Lokalt set manifesteres den nye demonteringsstrategi først i Blok P-feltet - midt i Nuuk. Eftersom revitalisering kontra demontering er et pan-europæisk problemstilling, så positionerer denne demontering også Nuuk midt i verden. I en verden som har et vel af erfaringer med både heldige og uheldige variationer af fornyelse. Selve demonteringen af Grønlands største boligblok vil kunne ses som en verdensbegivenhed, og verden kommer på besøg for at følge dette.

TORONTO

CHURCHILL

SISIMIUT MANIITSOQ

TORONTO IQALUIT

MONTRAL

PAAMIUT NARSAQ QAQORTOQ

NEW YORK

rit ne iin ig at q lo

a oq

ITTOQQORTOORMIIT ::

SISIMIUT

in ne q

ILULISSAT

AASIAAT

IQALUIT NUUK

MONTRAL

in ne q

ILULISSAT AASIAAT CHURCHILL

SVALBARD

Tr om sø m i

Tr om sø m i

a oq

::

Hvor skal jeg bo - en balance mellem nedrivning og revitalisering

ARCHANGELSK AR SVALBARD MURMANSK MURMANS KANDALAKSHA ALTA KANDA ALTA KARASJOKK ROVANIEMI KARASJOKK ROVANI TROMSØ alene RKK øsamt TROMSØ Æ talene roms

ALERT

K RK ISS VÆ I ILIS ITTU ET IMASANU AIAITL :: T T ATTAVEQM søsam TV ISIMAS ENSN inTg Trom slA NE UPERNAVIK IDANUT ATTAVdEvQ ekA g :: NS slin BODØ SK V su IDE vek ARKI en SK V ud I d s K i R A en :: v

UPERNAVIK

rit ne iin ig at q lo

MANIITSOQ TASIILAQ

NUUK

BODØ HELSINKI TALINN

id :: v

STOCKHOLM

ITTOQQORTOORMIIT a ir gre e

OSLO

nland

a ir gre e

REYKJAVIK TASIILAQ

OSL

nland

KØBENHAVN K AARHUS STAVANGER STAVA HAMBURG HA BRÜSSEL BRÜSS REYKJAVIK ABERDEEN ABERDEEN

GLASGOW LONDON LONDON PARIS DUBLIN PAR DUBLIN ROMA

NARSAQ QAQORTOQ

MADRID

MADRID

BOSTON GOOSE BAY RIO DE JANEIRO

S

GLASGOW

PAAMIUT

NEW YORK

BOSTON

PECHOR MOSKVA

I en kommende fælles forståelsesmodel betyder dette, at et nyt søgelys bør sættes på blok 1-10. Ikke i nedrivningens tegn som første udsagn - men i en positiv diskussion om potentialet ISS for revitalisering i et byfelt, som har en levende social struktur. ITTU YELLOWKNIFE M YELLOWKNIFE

SALEKHARD

PECHORA

av its eq at ig i

WHITEHORSE

NOVY URENGOÏ

SALEKHARD

ilis m as an ik

WHITEHORSE

BEIJING

NOVY URENGOÏ

av its eq at ig i

Den oprindelige befolkning i de arktiske områder lægger stor betydning og kraft i familiestrukturer og -relationer. Hvis vi erkender de muligheder, der ligger i den kollektiv vilje til fællesskab, kan det give idéer og styrke til den voksende by. Det vil blive en udfordring at åbne det nye byrum op for sådan nye udtryk af levede og erfarede kundskab – som en byggesten i udviklingen af en bydel Midt i Verden / Midt i Nuuk. Som et grundlæggende træk i helhedsplanen åbner dette op for at lancere hidtil utænkte programmer og udbygningsformer. Denne energi må komme til syne.

Udstillingsplanchen Byg bynært før du nedriver med undertitlen Jagten på de 1001 boliger anviser en indledende strategi for denne dobbelte tilnærmelse. Den udpeger steder og tildeler dem en ny betydning i en byændring, som kan få flere FAIRBANKS FAIRBANKS ANCHORAGE ANCHORAGE ben at stå på. Byg bynært før du nedriver er vores hovedtese, men beboerne i blok P kan være spredt for vinden før denne strategi får gennemslagskraft.

ilis m as an ik

I antropologien bruges begrebet gavebytte. Dette berører en række praksisformer, som endnu ikke sætter synlige udtryk i bybilledet, og beskriver den delings- og fordelingsøkonomi, som sikrer visse livsformers overlevelse og velvære.

GOOSE BAY

RIO DE JANEIRO

Gymnasium

Mellemlang videregående uddannelse

Erhvervsskole

Længere videregående uddannelse

Kortere videregående uddannelse Flyruter 41


læring som katalysator Planens mulighed for at indfri visionen om at skabe en bydel for alle kan først opstå, hvis planen bygger på en fælles forståelsesmodel for byens ændring. I jagten på en strategisk overbygning - en reel fællesnævner for helhedsplanens grundlæggende struktur og programtænkning - tager helhedsplanen afsæt fra hele det netværk af udsagn, som er indsamlet i gennem planprocessen om det som kan komme. Et bærende udtryk, som har appelleret til alle deltagende parter og stemmer igennem hele processen er udtrykkene Læring som Katalysator og Læring for alle.

Programmering af den urbane flade Når Blok P demonteres så står USK skolen tilbage som et hjerte i området - børnene vil se det fremtidige blive til og bør selv være en del af kommende. Nuuk som hovedstad skal kunne se Blok P området som en generator for alle typer læring, også læring med meget lav tærskel. Det vil sige læring for alle. Man spejler sig i det man ser, og det er derfor vigtig særlig i bymidten at sætte en ramme, der kan motivere beboere og øvrige grupper til at komme hinanden ved og leve et udfoldet liv. Læring for alle på alle niveauer kan være et sådan spejl. Vidensbyen Nuuk kan få et nyt udtryk i sporet af Blok P og virke som katalysator for andre udviklinger. Læring som katalysator har berørt alle deltagere som et grundtræk - som en navngivning af ambitionerne, når det nye træder frem. Flere samtaler har ladet denne tilnærmelse. Den politiske følgegruppe sagde, at læring er et udmærket begreb at bruge, når projektet begynder at organisere området. I tænketankene er det at skabe et sted som gør folk mere ambitiøse kommet til udtryk. Begrebet at komme hinanden ved kan sætte aftryk helt ind i bygningstypologien. Kommunens egen Planstrategi En Fælles Fremtid sætter en ambition om at hæve Nuuks og Grønlands vidensniveau frem mod 2020 underbygger Læring for alle som programmatiske tilnærmelse. Under vores Tromsø-samtaler sagde Borgmester Asii Chemnitz Narup endvidere at der ”lige under huden på det grønlandske samfund ligger en kollektiv vilje til fællesskab, som skal få lov at komme til syne”.

landskabsarmatur, som manifesterer begrebet ”åndehul” i bydelen og som rummer en læring om brug, pleje, omsorg og udfoldelse.

I sporet af Blok P: Et innovations- og invitationssted Fremtidens Blok P-felt udvikles gennem en fælles forståelsesmodel, der tager højde for en hovedstads samlede behov og som rækker langt udover i tid. Vi unddrager os dermed en forestilling om dette sted som et boligområde, der hovedsageligt skal indfri et boligbehov. Blok P feltet udpeges som et sted, hvor bymæssige innovationer og hvor nye typer sociale arenaer over et længere tidsrum kan udvikles. Det økologiske fodaftryk af blok P knyttet til Nuuks overvandingssystem og den oprindelige vådmark på Store Slette, lanceres som en første social arena. Midlertidige anvendelser udvikles og opdages, og vil som initiativer påvirke det næste skridt. Over det længere tidsrum vil dette byfelt fremstå som byggede formationer i en bypark, for altid på vej til at finde sit udtryk. Læringsdimensionen og Læring for alle lader indholdet i hver enkelt projektfamilie og giver program og form til nye type mødesteder og udfoldelsesarenaer. Gæsteprojektet Papirflyet er et sådan udsagn.

Tuujuk som en ny type bomiljø og bymiljø Tuujuk fastholdes som et hovedsageligt boligområde med nye input af forskellige typer institutioner. Landskabet giver form til og fremkalder det byggede. I det byggede introduceres nye ambitioner på en række områder, blandt andet introduceres begrebet universel tilgængelighed. Rækkerne af etagehusene i Tuujuk erstattes løbende af enkelte projektfamilier. Tiden virker for det gode fordel, og der er en fælles forståelse hos alle parter at Tuujuks ændring og tilblivelse vil foregå over et længere tidsrum.

En understruktur af mulighedsrum

Vi tolker det grønlandske grundlandskab, den arktiske vådmark og byens overvandingssystem som en biotop af global og lokal betydning, og vi lader det organiserer det byggede. Vi forsøger ”at dyrke det nye frem uden at vende jorden”.

Læring og udveksling af viden gøres til det formulerende og dominerende programmatiske tema. Hele byfeltet bindes sammen af en åben og attraktiv understruktur af mulighedsrum, hvor forskellige udfoldelsesarenaer for læring og udveksling af viden kan udvikles i alle stueetager. Stueetagerne er en del af byrummet. I sporet af Blok P synliggøres alle former for nye og skabende virksomheder og praksisformer. I Tuujuk rummer de det vi kalder boligens udvidelse i byrummet. I hele bymidten sættes et søgelys på de små ting, på det vi lager mellem bygningerne, på det som står hver enkelt nært, på det at komme hinanden ved.

Landskabet bliver som sådan et særskilt indsatsområde, som alle programmatiske forandringer, udbygningsformer og projektfamilier forholder sig til, og som fremstår som det mønster, der forbinder udviklingen af hele byfeltet. En form for

Her er værksteder, fælleslokaler, mindre aktivitetsrum og mulige erhvervslokaler, som intensiverer byrummet. Her kan unge, kunstnere, fangere og mange andre grupper finde sit rum og komme udtryk. Handlinger på stedet vil på denne måde

Landskabet er det mønster som forbinder

påvirke programmeringen af de konkrete projekter og den urbane flade.

Eksisterende gadesystem og et net af gangforbindelser Strategien bliver formulerende for en grøn bydel, hvor gående og cyklende har et stort fortrin. Dagens særlige situation i dette byfelt med dets lave biltæthed ses som et lærestykke, og kan anvendes som redskab i udviklingen af et bylandskab med større potentiale end blot til bilbrug og gennemgangstrafik. Kommunens pågående arbejde og undersøgelser omkring en forbedret kollektiv trafik underbygger en sådan tilnærmelse. Byfeltet unddrages for gennemgangstrafik af betydning. Det eksisterende gadenet genbruges og gives ny betydning. Eksisterende forbindelser og mønstre tolkes, og et nyt lag af krydsende forbindelser etableres.

Projektfamilierne – balancen mellem ambitioner og muligheder Planen erkender, at løsningerne findes ikke alene i dag, og at kundskab om at bygge by i sig selv er en overlevering, en erfaringsudveksling og en læringsproces. Vi introducerer konceptet om projektfamilier – en række af projekter, som udbygges over tid. Udviklingen vil foregå som en kontinuerlig læringsproces på udbygningsform, boform, lavenergikoncepter, mødesteder og det arkitektoniske udtryk træder frem trinvis. Det at få tilhørighed til og have forventning til det, som kommer, vil ændre ambitionsniveauet skridt for skridt og den første projektfamilie vil påvirke ambitionerne for den næste. Projektfamilierne er i udgangspunktet er programmeret efter kommunens intentioner som de ses i dag, men de åbner samtidig op for en ny tænkning om program. Eksemplerne Papirflyet og Familiernes Hus er ladet med indhold og taler til dét at gøre noget vigtig synlig og give rum til læring om livet, relationer og samfundet.

Lavenergiprojekter og Nuuks fremtidige energikoncept Til hver projektfamilie knyttes to særlig ambitioner. De skal dels give klimatisk beskyttelse og skabe mulighed for varianter af mikroklimaer - ”shelters from the storm”. Dels skal de være pilotprojekter for nye bo- og bymiljøer. Dette indebærer et vægtigt fokus på udviklingen af fremtidige energikoncepter. Vi undersøger og drøfter dette gennem gæsteprojekternes eksempler og gennem en større diskussion fra byniveau, bydelsniveau og til projektniveau. Også her må læring og vidensudveksling på alle måder være metoden - også fra projekt til projekt.


”Vi skal skabe et sted med rigt kulturliv – et sted som tiltrækker folk til at komme til dette sted. Et sted med kontinuitet – et sted for både iværksættere og etablerede – skab et miljø med liv, hvor alle kan mødes.”

Programmering af den urbane flade ”Vi må bygge boliger, som er tilpasset ”the inuit way of living” – boliger, hvor det er plads til overtøj og fangstgrej, hvor man har mulighed for at forberede stort og småt, grovkøkken, hvor man kan ordne dyr og fisk.” ”Under huden hos den grønlandske befolkning ligger der en kollektiv kraft som nu kan komme til syne.”

”Her må Grønland tage nogle initiativer for at få tag i sin egen økonomi; lave et sted hvor flere bliver ambitiøse. Hvis vi finder det rette projektet, vil vi også finde pengene.”

”Hvorfor ikke have naturen midt i mellem bygningerne? Klippestenene, som børn får god motorik af at bevæge sig på?”

”Det kunne være fantastisk hvis det at komme hinanden ved kunne sætte spor helt ind i bygningstypologien.”

43


FORTÆLLINGER OM TID Ambitionerne for planen må være at indhold og retning ikke kompromitteres og forfalder over tid, men tværtimod udvikles i det rette miljø. Dette kræver en særlig organisering og et særligt fokus, der kan åbne op for en ny form for deltagelse. Løsningerne kan derfor ikke findes alene i dag eller alene i området. En åben planlægningsstrategi må pege både indover i området, og udover i et større byfelt. Spørgsmålet er om Nuuk tør holde planen åben og samtale sig frem til en ny type bymidte?

Ta´tiden til hjælp Bymidten udpeges som hjemsted for bymæssige innovationer, og det første pilotprojekt må sætte en standard på alle områder. Helhedsplanen opererer med ambitiøse betragtninger om

landskabets kvalitet, trafiksystemer, programmer, funktioner, byrum, boform og nye energiformer. Men enhver tænkning og resultat påvirkes af kræfter, hændelser og holdninger langt ud over det område, som vi betragter og planlægger. Strategien for udviklingen af bymidtens nye skikkelse, må derfor kunne rumme, at vi over tid alle vil blive klogere og mere ambitiøse. Bymidten skal allermest være et sted, hvor nye betragtninger om hvad, som skal finde sted, løbende kan udvikles. Områdernes endelige program, form og indhold vil manifestere sig over en længere tidshorisont, og alle planens dele skal kunne optage nye ambitioner og udvikles over tid. Helhedsplanen kan på den måde kun illustrere et mulighedsrum, som det ser ud i dag. Planen tegner ikke et færdigt billede mange år frem i tiden. Nye betragtninger må kunne påvirke hvert udviklingsniveau. En kontinuerlig dialog mellem demontering og nybyggeri - mellem byens nutid og fremtid

– må lanceres. Planen introducerer derfor projektfamilierne - mindre udbygningsenheder, hvor ambitionerne kan testes og forventningerne tilfredsstilles. Blok P vil bevæge sig fra at være en bypark med midlertidige innovationer og aktiviteter til et ”innovations- og invitationsfelt”, skabt gennem et netværk af internationale kundskabsalliancer, som kan blive partnere i dette byfelt. Også demonteringen af Tuujuk bør tage tiden til hjælp, og området bør udvikles over tid. Første fase bør være vores udsagn ”byg bynært før du nedriver” - lad tiden komme os til gode og lad beboere og borgere se det nye, før det eksisterende forsvinder. Planen som udforskning er i en kontinuerlig dialog med det større Nuuk – Nuuk at Large - som hele tiden åbner op for det næste skridt, det som kommer, det usikre.

” Det er en vigtig målsætning at finde en fortløbende, punktvis strategi for by omdannelsen - en social balance i demonteringstakten: byg først - nedriv siden - man ser fremtiden blive til, og genhusningen bliver en skabende strategi og ikke - som nu - en belastende nødvendighed.

Blok P nedrives. Forsvundne naturværdier genskabes i sporet af blok P og i Tuujuk. Byrummet Arsiffik opgraderes og der oprettes et fristed og pavillon(er), der informerer omkring det kommende. Kvindehuset Nuummi Arnat Peqatigiit og eksisterende erhvervsbyggeri bruges som ressourcer i området.

Når Blok P demonteres så står USK skolen tilbage som et hjerte i området - børnene vil se det fremtidige blive til og bør selv være en del af kommende.

44

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


En plan er ikke et færdigt billede

”Brug den tid det tager, at debattere planen med byen. Sørg for at så mange usikkerhedsmomenter som mulig er ude af debatten”. “En del af byens historiske fortælling forsvinder med blokkene og hvad er der så tilbage? Vi må fortælle noget til vores efterkommere – kan man forestille sig, at man kan lave noget med fundamenterne, som derved kan blive brobygger mellem det gamle og det nye?“

45


FORTÆLLINGER OM TID 1

2

3

Blok P nedrives. Forsvundne naturværdier genskabes i sporet af blok P og i Tuujuk. Byrummet Arsiffik opgraderes og der oprettes et fristed og pavillon(er), der informerer omkring det kommende. Kvindehuset Nuummi Arnat Peqatigiit og eksisterende erhvervsbyggeri bruges som ressourcer i området.

3 blokke i Tuujuk nedrives. Det første boligbyggeri, Familiernes hus og en aktivitetspark bygges i Tuujuk. Diagonalen der binder Blok P området og Tuujuk sammen etableres. Papirflyet lander på Arsiffik - et inkluderende aktivitetscenter.

2 blokke i Tuujuk nedrives. To projektfamilier bygges på Tuujuk. Mediateket på Arsiffik bygges og fodboldbanen oprustes. Skolen og skolens nyttehave udvides med drivhus og udbygning.

46

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


4

5

6

Blok P nedrives. Forsvundne naturværdier genskabes i sporet af blok P og i Tuujuk. Byrummet Arsiffik opgraderes og der oprettes et fristed og pavillon(er), der informerer omkring det kommende. Kvindehuset Nuummi Arnat Peqatigiit og eksisterende erhvervsbyggeri bruges som ressourcer i området.

3 blokke i Tuujuk nedrives. Det første boligbyggeri, Familiernes hus og en aktivitetspark bygges i Tuujuk. Diagonalen der binder Blok P området og Tuujuk sammen etableres. Papirflyet lander på Arsiffik - et inkluderende aktivitetscenter.

2 blokke i Tuujuk nedrives. To projektfamilier bygges på Tuujuk. Mediateket på Arsiffik bygges og fodboldbanen oprustes. Skolen og skolens nyttehave udvides med drivhus og udbygning.

47


PROJEKTFAMILIER

MEDIATEKET MEDIATEKET

Program: 70 byboliger, byrum, skole, aktivitetscenter, borgerhus, kundskabsbazar, café, læring, museum, drivhus, mediatek, butikker, erhverv, offentlige og internationale funktioner

M2: 26000 max Etager: 1-5 P-pladser: 104 Forandringen af Tuujuk og Blok P vil tage tid, og projektbeskrivelsens program er en antydning af det, som kan finde sted her. På den baggrund introducerer vi projektfamilierne – landsbyer – som tegner områderne over tid. I princippet kan et hus af gangen demonteres, hvorefter en ny ”landsby” kan udbygges. Tiden siges at virke til det godes fordel og realiseringen af en landsby af gangen giver mulighed for nytænkning om finansiering, samarbejdsformer, udbygningsformer og de endelige programmer på hvert udviklingstrin. Hver projektfamilie virker som mindre udbygningsenheder, hvor ambitionerne kan testes og forventningerne tilfredsstilles. Projektfamilierne beskrives her som fortællinger og mulige tolkninger af det potentiale, som ligger i dem - i højere grad end som konkrete guidelines. Når alt på området er nedrevet, står kun folkeskolen USK tilbage - som et hjerte i området. Læring bliver af alle nævnt som et udmærket begreb at bruge, når planen skal begynde at organisere området. Sammen med ønsket om at skabe et sted, som lader folk kunne komme hinanden ved og gør folk mere ambitiøse, lader vi landskabet organisere det byggede: vandlinjerne, vandspejlet og sporet af blok P introducerer en økologisk betragtning, en ny bybiotop. Det er her folk skal kunne komme hinanden ved. Det er her nye læringsformer og nye praksisformer kan finde sted. Det er her en ny kreativ økonomi kan folde sig ud. Det er her området som ”Midt i verden / Midt i Nuuk” kan komme til syne.

48

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

SULUK PAPIRFLYET

Innuttaasut Illuata aamma Nu narsuarmioqatigiit Medborger og Verdensborger kvarteret


USK USK

Tasermiut søkvarteret

u-

er

Blok P-ip inikua SPORET AF BLOK P

49


PROJEKTFAMILIER USK

søkvarteret

Sporet af blok P

Udvidelse af skolen M2: 1000 Etager: 1-3 P-pladser: Kiss ´n´ Ride

70 byboliger, butikker, erhverv, offentlige og internationale funktioner M2: 10800 Etager: 2-5 P-pladser: 40 i kælder

Byrum, drivhus, lokalhistorisk og lokalkulturelt museum M2: 2000 + 550 P-pladser: 10 langs Kongevejen

Programtese: Skolen trænger renovering. Konkret program og ønsker foreligger ikke. Her antydes et mulighedsrum, som åbner op for flere forandringer.

Betydning og udtryk: Når Blok P nedrives, står skolen tilbage som et hjerte i området. Skolens sydfløj åbnes mod det nye byrum, Sporet af Blok P og vandspejlet. Ved skolens sydfacade udvikles en skolehave, hvor skolebørnene er med til at dyrke det nye frem. Børnene ser det nye blive til og bliver selv en del af det. Projektudvikling: Forandringsstrategien muliggør større ændringer og udvidelser

Programtese: Byboliger som krydsprogrammeres med offentlige og internationale funktioner. Stueplanet skal rumme butikker og nye erhvervsformer med henblik på at skabe sociale mødesteder og arenaer – boligens forlængelse ud i det offentlige rum.

Betydning og udtryk: En urban landsby. Gæsteprojektet viser 70 boliger og er et bud på dette. Programmet kan udfordres og et større indslag af erhverv og internationale programmer og formalistiske ændringer kan undersøges.

Projektudvikling: Flere bygherrer kan involveres, Udbygningsformen muliggør standardisering og eksperiment. Antallet af boliger kan reduceres, hvilket muliggør at den eksisterende børneinstitution kan bevares.

50

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Programtese: Sporet af blok P genskabes som et synligt historisk vidnesbyrd, som forbinder det offentlige rum i et læringslandskab. En vandlinje, som giver frodighed til stedet, løber gennem sporet og viser tilbage i historien til før blokken blev bygget, da sletten var et vådmarksområde. I den vestlige ende af sporet bygges et stort drivhus (550 m2), som kan åbnes op om sommeren og fungerer som en udvidelse af Arsiffik. Om vinteren lyser det op som…en kinesisk lampe? Drivhuset kan indeholde Nuuks lokalhistorisk og lokaltkulturelt museum. Sporet går gennem Medborgerkvarteret, søen med våtmarksvegetation og Kryds og Tværs kvarteret.


Medborger og Verdensborger kvarteret

Papirflyet

Mediatek

Erhverv, læring, international udveksling. M2: 6800 m2 Etager: 2-5

Aktivitetscenter, Borgerhus, Kundskabsbazar, Café M2: 2000 m2 Etager: 1 / dobbelthøjde

Programtese:

Programtese:

Mediatek, læring, erhverv / boliger M2: 6000 m2 Etager: 1-4 P-pladser: 54 i kælder

Et aktivt program rettet mod nye læringsformer, deltagelse, erhvervsformer og international udveksling. Et besøgssted af 1. rang.

Papirsflyet er et sted, hvor individuelle og kollektive udtryksformer synliggøres, og hvor selvinitieret erhverv og læring kan gives rum. Læring for alle! Overdækningen af Arsiffik kræver og må virke sammen med en erhvervs- og kulturpolitik, der skaber og understøtter en kreativ befolkning. Temaerne ”Læring som katalysator” og ”Byg din egen by” er ledetråde for indhold og brug.

Betydning og udtryk: Kvarteret ligger i krydspunktet mellem aktivitetsdiagonalen, sporet af Blok P og Arsiffik. Stueplanet fungerer som en udvidelse disse tre greb og forsynes med en transparent facade – en glad facade.

Projektudvikling: Projektfamilien kan bygges i flere trin. Internationale samarbejdsparter skal inviteres ind.

Betydning og udtryk: Papirsflyet giver form til Rådhuspladsen og er - som en arena med skiftende indhold ude og inde - selv en del af Rådhuspladsen.

Projektudvikling: Internationale samarbejdsparter inviteres ind til vidensdeling og deltagelse, og Papirsflyet bliver et værksted for udviklingen af en 3. økonomi – her skabes nye økonomiske praksisser og forbindelser.

Programtese: Et samlet hus for byens medier, erhvervsbedrifter eller internationale forsknings- og vidensinstitutioner. Stueplanet forbeholdes fælles faciliteter til Mediatek, læring og nye praksisser.

Betydning og udtryk: Over stueplanet brydes bygningen op i flere bygningskroppe, som slipper solen gennem til Narsarsuaq i nord og boldbanen i vest. Projektet kan underdeles i tre enheder. Sydvest-facaden skal forholde sig aktivt til diagonalen og Papirsflyet.

Projektudvikling: Hvis et mediehus er et holdbart udsagn, kan et mediatek udvikles gennem international interesse og deltagelse. En alternativ udvikling er boliger over stueplan.

51


PROJEKTFAMILIER Program: 232 boliger, 3 institutioner, værksteder, café, galleri, erhverv, drivhuse, legepladser, boldbane, havehus, nyttehaver, affaldsdepot.

M2: 26000 max Etager: 2-4 P-pladser: 115

Meeqqerivik Sermitsiaq Sermitsiaq Børneinstitution

Vådmarkerne og vandlinjerne giver form til det byggede og lader folk komme hinanden ved og mere ambitiøse. De danner en bypark - Det store Åndehul. Projektfamilierne beskrives som mulige arkitektoniske projekter gennem deres forhold til det store grønne træk, og de sociale mødesteder, funktioner og solrige afskærmede uderum, som de skal tilføre.

Ilaqutariit illuat / Timmissap ullua Familiernes Hus / Fuglereden

Nammineq illoqarfigisannik sana Ceressermiut Byg din egen by / Cereskvarteret

52

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Innaq timmiaqarfik Utoqqarnut inissiat Fuglefjeldet Ă&#x2020;ldreboliger

Naatitsiveqarfik Havekvarteret

Terninghusit Terninghusene

Tuujuk Nipilersortarfik Tuujuk Spillested

agit /

0m

Ceressermiut Cereskvarteret

10 m

20 m

30 m

40 m

50 m

Kunngeqarfik KongekvartereT 53


PROJEKTFAMILIER Havekvarteret

Fuglefjeldet Ældreboliger

Terninghusene

42 lejligheder, nyttehaver, drivhuse, storskrald, legeplads, værksteder M2: 4600 Etager: 3-4 P-pladser: 10 på stueplan under bygning + 6 på parkeringslomme mod Ceresvej

56 lejligheder, erhverv (85 m2), dagcenter (900 m2), bydelsfunktioner M2: 4400 Etager: 3-4 P-pladser: 17 på stueplan under bygning

47 boliger, værksteder (475 m2) cafe (45 m2), legeplads M2: 4000 Etager: 3-4 P-pladser: 17 under let struktur i tilknytning til værksteder.

Programtese:

Programtese:

Programtese:

56 ældre- og handicapvenlige 2-rums boliger for enlige eller par uden børn med et boligareal på 50 m2 pr. bolig. Derudover fællesfunktioner, dagcenter, erhverv og bydelsfunktioner

47 boliger etableres sammen med depotrum og fælles værksteder, der kan åbnes ud mod fælles udearealerne og synliggøres som aktivitetsrum. Cafe eller andet forsamlingslokale mod Spillestedet og diagonalen.

Boliger med nyttehaver og drivhuse, legeplads for 2-6 åringer, depotrum + værksteder som kan åbnes mod fælles udearealer. Mulighed for affaldsdepot, genbrugsstation og storskrald. Mulighed for modtagerstation for affaldssugsanlæg.

Betydning og udtryk: Projektfamilien er i dialog med boligenklaven i sporet af Blok P og Terninghusene. Her ligger en mulighed for at sammentænke materialer, form og udtryk. Det indre gårdrum adderer sig til serien af rumligheder i projektfamilierne langs hele vestsiden af Tuujuk

Projektudvikling: Projektets program kan gentænkes og reformuleres.

54

Betydning og udtryk: Projektfamilien kan antage flere former og udvikles i mange retninger, men skal forholde sig til gade, gård og park. En egen have kan etableres på taget af bygningens base. Projektet er parkens fond og må som sådan reflekteres meget over.

Betydning og udtryk:

Projektudvikling:

Program kan udvikles over tid og en eller flere bygherrer kan samarbejde. Enhederne indeholder max 12 lejligheder hver størrelsen er overkommelig for at projektfamilien kan udvikles som en del af konceptet Byg din egen by.

De budgetmæssige muligheder er ikke afklarede og programmet i projektbeskrivelsen er meget skematisk. Det er behov for en større drøftelse om hvad en sådan institution kan og bør være i dagens Nuuk.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Terninghusene er en enkel grundform med store variationsog tolkningsmuligheder.

Projektudvikling:


Tuujuk Spillested

Kongekvarteret

Cereskvarteret

Boldbane, leg og spil M2: 2000

37 lejligheder, erhverv (260 m2), drivhus (100 m2), galleri (90 m2), nyttehager og værksteder M2: 5500 Etager: 3-4 P-pladser: 14 under bygning og løftet terræn

28 handicap boenheder (bofællesskab), 7 boliger, erhverv (640 m2), værksteder M2: 4600 Etager: 3-4 P-pladser: 44 under bygning og løftet terræn

Programtese:

Programtese:

Kongekvarteret skal have en offentlig zone med bydelsfunktioner henvendt mod parken. Kvarteret skal indeholde en urban zone mod Aqqusinersuaq med erhverv på stueplanet. Parkeringen skal være indarbejdet under bygning og terræn.

Alle institutioner kan reformuleres i mange retninger - som størrelser og social organisering. Bofællesskabet kan etableres i mindre enheder flere andre steder, og både almindelige boliger og kollegium kunne finde deres plads her. Stueetagen mod Aqqusinersuq skal indeholde erhverv,

Programtese: Spillested med mange muligheder for leg og spil. Petangbane, bordtennisbane og boldbane. Landskabet danner en væg at spille bold mod og en klatrevæg og indeholder også et redskabsskur. Om vinteren kan den nedsænkede (ca. 400mm) boldplads bruges til skøjtebane og sneleg. Det er mulig at knytte indendørs aktivitetsrum i nabofamilierne til spillestedet. Landskabstribune mod sydvest.

Betydning og udtryk: Et stort legeområde for hele byen. Spillestedet fungerer som en udvidelse af parken i tæt kontakt til nabofamilierne.

Projektudvikling: Udvikles som en del af det større parkkoncept

Betydning og udtryk: Projektfamilien er udviklet ud fra et ønske om at præsentere alternative udbygningsformer, energimæssige betragtninger og arkitektonisk udtryk for en offentlig bygherre. Det er en test på en variation på den kendte Blok.

Projektudvikling: Dette vil sandsynligvis blive det første sted, hvor ændringen af Tuujuk sætter sig igennem. Det bliver det første pilotprojekt for de ambitioner som helhedsplanen udfolder – et lærestykke for det næste skridt.

Betydning og udtryk: Volumernes højde skal trappes ned fra Aqqusinersuq mod parken i øst og Ceresbyen i nord. Kvarteret skal have en offentlig passage, der forbinder området ud mod Spindlers Bakke. Der skal etableres en legeplads til kvarterets børn og en boldbane til hele bydelens beboere.

Projektudvikling: Program og økonomi for et sådan projekt bør videreudvikles.

55


Byg din egen by / Cereskvarteret 22 boliger, drivhus (130 m2), nyttehaver M2: 2100 Etager: 2-3

Familiernes Hus M2: 2000 Etager: 2-3 P-pladser: 8

Programtese: Programtese: Byg din egen by er et begreb, som burde gælde på alle niveauer i byudvikling. I dette projekt åbnes der op for entreprenørformer i alle mulige deltagende former. Familier kan slå sig sammen og realiserer sin egen virkelighed i et netværk af lokal kompetence

Betydning og udtryk: Projektet er et synligt udtryk for begrebet Byg din egen by. Bebyggelsen er en af områdets mindste bebyggelser. En af Tuujuks vandlinjer går gennem Ceresbyen. Det skal anlægges en legeplads for børn.

Projektudvikling: Realiseringen af denne type nyt initiativ kræver erfaring, vejledning og et støttenetværk – gerne internationalt.

Familiernes Hus skal med udgangspunkt i barnet behov tilbyde professionel hjælp til udsatte kvinder og familier. Huset skal fungere som et lille samfund i samfundet. Familiernes Hus er udviklet på grundlag af det foreliggende program for et sådan projekt. Programmet kan ændres til kollegieboliger eller indgå i det generelle boligprogram, og det kan udvide konceptet Byg din egen by.

Betydning og udtryk: Konceptets er udformet gennem gæsterne Fantastic Norway, og sætter en standard for det næste skridt. Projektet sætter ambitioner for uderum, nærhed, form, materialer og lavt energiforbrug. Et nyt Åndehul i Tuujuk.

Børnehave, havehus (145 m2), 2 legepladser (450 + 350 m2) M2: 950 Etager: 2-3 P-pladser: 7 + drop-off/pick-up

Programtese: Børneinstitutionens bygnings- og tagform virker som et udvidet legeareal – en udvidet børneverden. Havehuset kan bygges som et af de første byggerier og være et omvisningscenter om områdets udvikling og senere blive en integreret del af børnehaven.

Betydning og udtryk: Børnehaven bygges gennem lavere udbygningsvolumner og højder og ligger på vestsiden af parkområdet. Den ligger ud til det forløb, som diagonalstien danner gennem området. Projektet indeholder 1 legeplads med eftermiddagssol og 1legeplads med formiddagssol

Projektudvikling: Projektudvikling: Familiernes Hus blev lanceret sent i processen gennem en empatisk argumentation for en lokalisering i bymidten. Program og finansiering foreligger.

56

Sermitsiaq Børneinstitution

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Tidspunkt for byggeriet forholder sig til behov og den eventuelle flytning af børnehaven i Blok P feltet.


57


Nye arenaer Programmering af den urbane flade Tegningen er en illustration af ”byens gulv”. Illustrationen viser hvordan grundlandskabet organiserer det byggede, og hvordan projektfamilierne tilfører nye typer uderum og sociale arenaer i dette landskab. Den viser stueplanerne i alle projektfamilierne og landskabsbearbejdningen. Læring og udveksling af viden gøres til det formulerende og dominerende programmatiske tema. Byen gulv bindes sammen af en åben og attraktiv understruktur af mulighedsrum. Forskellige udfoldelsesarenaer for læring, udveksling af viden og nye praksisformer kan udvikles i alle stueetager - som en del af byrummet. Hele byfeltet sees som en lærings- og vidensExpo, hvor skolen USK udgør hjertet. Projektfamilierne Papirflyet (Suluk), Mediateket, og Verdensborgerhuset antyder en sådan programmatisk tilnærmelse. Byfeltet kan som sådan ses som et sted, hvor Grønland og Nuuks kundskabsløft eksperimenteres frem i en global nyorientering og hvor Vidensbyen Nuuk tildeles en ny social arena i bymidten. Stueplanerne i det fremtidige Tuujuk rummer det, vi kalder boligens udvidelse i byrummet. I hele bymidten sættes et søgelys på de små ting, på det vi laver mellem bygningerne, på det som står hver enkelt nært, på det at komme hinanden ved. Her er værksteder, fælleslokaler, mindre aktivitetsrum og mulige erhvervslokaler, som intensiverer byrummet. Her kan unge, ældre, kunstnere, fangere og mange andre grupper finde sit rum og komme til udtryk. Handlinger på stedet vil på denne måde påvirke programmeringen af de konkrete projekter og den urbane flade.

58

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


59


PLANENS OPBYGNING

Vi genopdager de eksisterende vandlinjer og det åbne overvandingssystem, der knytter området til Kolonihavnen og Bugten. Sammen med den arktiske vådmark, dannes et landskabsmønster, som manifesterer sig lokalt i området, og som forbinder væsentlige foreteelser i den større rekreative bygeografi og byhistorie. UDDANNELSE

ERHVERV

UDDANNELSE

ERHVERV

ESK ULP

TUR

ER

INSTITUTIONER

SERVICE

HOTEL

ADMINISTRATION

BOLIGER

tive

pla

n

Områdets bynære placering knyttes nye funktioner til bymidten, og planen programmerer den Den kul ture urbane flade. bevares som llTuujuk ea kse et primært bo-sted og tilføres nye institutions- og boligprogrammer. Sporet af blok P udvikles med nye programmer og udvider bymidten som Deteninnovationsog invitatiku onsfelt. lturelle a e akse

SNELAGRING

KULTUR

rea

istorisk

SN

BOLIGER

rek

SNELAGRING

SERVICE

ADMINISTRATION

Den h

Højder og tæthed påvirker mikroklimaet, og sol og læ danner solfyldte, vindbeskyttede uderum. Små og lave volumener mod vest lader sommerens lave aftenssol slippe ind. Åbne kiler mod syd slipper den lave vintersolen ind midt på dagen. Bebyggelsen stopper den værste vind fra nordøst.

INSTITUTIONER

HOTEL

kse

e akse

SKØJTEBANE SNELAGRING

SNELAGRING

SN

ESK ULP

TUR

ER

SNELAGRING

SKILØJPE

rek

rea

SNELAGRING

LEGETAG SN ESK ULPSNELEG TUR ER

Den

ESK ULPSNELEG TUR ER

istorisk

Den h

LEGETAG SN

tive

SNELAGRING

SNELAGRING

Den tentative balance mellem tæthed, åbenhed og afskærmning undersøges, og bebyggelsens skala, struktur, tæthed og højder varieres efter sol og vindforhold. Læ for nordenvinden og skyggeforhold kl. 15.00 ved forårsjævndøgn (21. marts) vises her sammen i illustrationsplanen.

n

Som afsæt arbejder vi med dette historiefortællende og identitetsbærende grundlandskab.

KULTUR

Vi bygger bro fra det eksisterende til det nye og tager tiden til hjælp. Grundlandskabet og Sporet af Blok P ritualiserer overgangen til en ny tid og indgår i bybiotopen.

pla

Blokbebyggelsens forsvinding åbner for historiske spor – Kortet over Lille og Store slette (1947) fra før blokkene satte sit aftryk, fører til en genopdagelse af det oprindelige landskab i området - den arktiske vådmark. Vi betragter denne som værende en ”grundlandskabsperle” og nyfortolker den.

Den

For at sikre en socialt ansvarlig nedrivningstakt tager vi afsæt i opdelingen af den eksisterende bebyggelse. Byggeområderne lanceres som projektfamilier for at muliggøre en successiv udvikling. Beboernes tilknytning manifesteres fysisk i planens struktur.

SKØJTEBANE SNELAGRING SNELAGRING

SNELAGRING SKILØJPE

SNELAGRING LEGETAG

LEGETAG

60

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

KÆLKEBAKKE SNELEG

KÆLKEBAKKE SNELEG

SKØJTEBANE

SKØJTEBANE SNELAGRING

SNELAGRING


Den

kul

ture

lle

pla n

Fra tomrum til handlingsrum

aks

e

ER

e akse

Den

SNELAGRING

kul

ture

lle

aks

e

e akse

SNELAGRING SKØJTEBANE

TUR

SNELAGRING

SKILØJPE

rek rea

SNELAGRING

LEGETAG SN ESK ULP TU SNELEG RER

Den

ESK ULPSNELEG TUR ER

istorisk

Den h

LEGETAG SN

ESK ULP

ER

tive

SNELAGRING

SNELAGRING

SN

pla n

TUR

Den

ESK ULP

istorisk

SN

SNELAGRING

rek rea

Den h

tive

SNELAGRING

SKØJTEBANE SNELAGRING SNELAGRING

SNELAGRING SKILØJPE

SNELAGRING LEGETAG

LEGETAG

KÆLKEBAKKE SNELEG

KÆLKEBAKKE SNELEG

Udviklingen af landskabet og Sporet af blok P fremkalder ideer om mødesteder og nye arenaer. Midlertidige og permanente aktiviteter finder sted i området både sommer....

….og vinter. Der åbnes op for en omfattende deltagelse fra ungdom, skolebørn, kunstnere, teknisk kompetence og landskabskompetence. SKØJTEBANE

SNELAGRING

KÆLKEBAKKE

Bevægelsesmønsteret og forbindelserne til den omkringliggende by inddrages i projektet og området forbindes med den rekreative plan, den historiske akse og notationen om ”en kulturel akse”. Der etableres et finmasket stisystem for gående og cyklende.

De eksisterende og kommende aktivitetsflader knyttes sammen med nye og eksisterende forbindelser. Til sammen dannes et sammenhængende bylandskab med oplevelsesgivende byrum, varierer over årstiderne. SKØJTEBANE SNELAGRING

KÆLKEBAKKE

2

2

nyttehager

skur og mekkerom

2

2

nyttehager

skur og mekkerom

Udviklingen vil ske over tid. Som det første aktiveres en række ressourcer i området – Skolen USK, Kvindehuset Nuummi Arnat Peqatigiit, eksisterende erhvervsbyggeri og byrummet Arsiffik. Alt dette bliver en generator for læring for alle i tidens rum.

Områderne lades med fælles offentlige aktiviteter i bygningskroppene, der forholder sig aktivt til bygulvet. I blok P feltet er alle stueetager tilgængelige for alle. I Tuujuk er aktiviteterne organiseret som satellitter inden for hver projektfamilie, der med deres individuelle karakter skaber intime uderum.

De sociale arenaer inde virker i nær tilknytning til åndehuller, rådhusplads, nærlegepladser og sportslegepladser ude.

Struktur og indhold danner til sammen et flydende bygulv med aktivitetsflader - handlingsrum - ude og inde. Det sammenhængende bylandskab danner sociale mødesteder og aktivitetsflader for det kommende. Til sammen bliver handlingsrummet afgørende for områdets egen forandring og sættes retninger for kontekstens mulige ændring. Den nye bydel forholder sig til og bidrager til den omkringliggende by og verden.

61


GRUNDLANDSKABET I tænketanken med Nuuks arkitekter og i en række andre udsagn blev der diskuteret: hvad kan den grønlandske natur i byen være? Kan naturen kombineres med det urbane byrum? Kan byrummene i Grønlands hovedstad medvirke til, at byen får et unikt præg, som folk vil være stolte af og værne om, og hvor folk udefra vil lægge mærke til? Vi må give et bud og fremkalde et nyt bylandskab, som kan mane det fysiske frem og samvirke med det større landskab i Nuuk. Kortet over Lille og Store slette (1947) fra før blokkene satte sit aftryk, fører os til en genopdagelse af det oprindelige landskab i området - den arktiske vådmark – og det overvandingssystemet, der leder vandet væk og forbinder områderne med kolonihavnen, stranden og havet. Vi betragter disse biotoper som værende ”grundlandskabsperler”. Nuuks vådmarker og overfladevandsgrøfter udgør et tilsammen et vand- og landskabspotentiale, som alle byer i klimaændringernes tidsalder stræber efter at genoprette. Fordelene med urbane vådområder er mange, og de kan spille en afgørende rolle i en bæredygtig udvikling, biologisk mangfoldighed og livsgrundlag. Biotopen giver bedre luftkvalitet, tiltrækker fugleliv, åbner for rekreationsmuligheder og muliggør en håndtering af overfladevand, tagvand, snesmeltning og rensning af gråt vand. Helhedsplanens landskabsstrategi genopretter det arktiske vådområde som økologisk system. Planen lader grundlandskabsperlerne give form til det byggede i Tuujuks åndehul og i sporet af Blok P. Landskabet manifesterer sig på den måde lokalt i området og forbinder væsentlige foreteelser i den større bygeografi og byhistorie.

Fakta om arktiske vådområder Vådmarker udgør 60 % af de arktiske økosystemer. Arktiske vådmarker spiller en afgørende rolle i bæredygtig udvikling, biologisk mangfoldighed og livsgrundlag i Arktis - globalt, regionalt og lokalt. Vådmarker spiller en central rolle for livsgrundlaget for de oprindelige folk i Arktis. Tørv bruges til brændsel og jordforbedring og er traditionelt byggemateriale i de arktiske områder. Den arktiske vådmark er trækområder for alle verdens trælfugle. De arktiske vådmarker har en global påvirkning på atmosfærens CO2 og CH4 niveau. Vådmarksområder udgår samlede økosystemer. (Det at etablere en vådmark centralt i Nuuk har derfor også et element af læring, da det kan øge bevidstheden om vådmarkers betydning.) http://www.wetlands.org

62

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


At lade landskabet med ny energi

Kort fra 1947 af Tuujuk / Blok P samt Store Slette området med overlapninger af eksisterende bebyggelse. Nordøst for det eksisterende Tuujuk og Blok P har der tidligere ligget relativ store søer. 63


GRUNDLANDSKABET

Sammenligning af størrelse af søer i byen (optegning af søerne har samme skala som kortet af Per Arens søer)

Aqqaluks Plads søen

Der kan relativt nemt skabes søer i områder, hvor der naturligt samles vand. Kortet ”Per Arens søer” giver et bud på en reetablering af områdets oprindelige vanddepoter i forhold til terrænfald og landskabets uberørthed.

Badesøen

Smeltevand i området. Registrering: marts 2010 Registreringer viser hvor vandet naturligt samler sig og danner oversvømmelser. De eksisterende gangstier bliver i særlig grad ramt af oversvømmelser. 64

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Nunngarut søen


Vandforløb - et potentiale for byudviklingen i Nuuk

”Før blokkene blev bygget havde jeg en oplevelse af skønhed på Lille Slette. En varm sommerdag ville jeg teste en ny type papirfly, som jeg havde bygget. Jeg sendte det ud og opdriften fra den opvarmede slette tog fat i papirflyet som steg og sank i det som føltes som en evighed. Måske er det endnu ikke landet.”

65


GRUNDLANDSKABET

Nuuks åbne vandsystemer I dag føres overfladevand fra sletten væk langs åbne dræningsgrøfter. Dette synlige vandsystem har et stort rekreativt potentiale, hvis man tænker det ind i projektet fra starten. Dræningsgrøfterne bearbejdes enten med muld / græs eller med sten. I nogle grøfter kombinerer man dem begge.

Afsmeltning af is og sne i dræningssystemet Om foråret brydes isen og sneen i det åbne dræningssystem op med gravko og gummiged af kommunale arbejdere.

Forårsrengøring i byen Forårsrengøring af byen foregår omkring slutningen af maj eller juni, hvor borgere og institutioner opfordres til at samle skrald, der flyder i byen og især i grøfterne. 66


Systemer, rutiner og kredsløb

Bred grøft i dag

Lille grøft i dag

Børn løber og leger i grøfterne

Skateboard og cykling i ramper

Udendørs ophold og servering, salg ved læområder

Bakkelandskaber, der kan dele rummet op, hvor børn leger og cykler

Forskellige typer leg

Glidelege

… og opholdspladser

Kombination af udeophold, servering, udendørs salg samt ophold ved grøfterne

Stenpladser, hvor man kan hoppe og lave bålpladser

Løb i byen

Klatre på tag og gamle både

Boldspil

Tørre grøfter kan bruges som ramper

Boldspil imellem bygnigerne

Forskellige typer boldlege; rundbold, langbold osv.

Udendørs fitness

petanque

Klatring

67


I SPORET AF BLOK P

“Blok P er det eneste solide lag af historie i denne by en fantastisk historie - den må efterlade sig et aftryk”

1 Dagens situation ved Blok P

2 Udgravning og flytning af masserne

Området er meget lidt bearbejdet og består af vekslende flader af grus og græs. En række større sten ligger spredt og fungerer delvis som afgrænsning for parkering. Området er fladt og falder fra kote 27 i øst til 24,5 i vest. 2 kanaler løber i denne retningen over pladsen. Store deler af Blok P er fundamenteret på pæle.

Når landskabet ændres, vil vi stå tilbage med et overskud på masse. Dette er en ressource, der kan bruges lokalt til at skabe en terrænvold langs skolens sydfacade. Voldene kan bruges bevidst til at skabe læzoner for vegetation, samtidig med at de tilbyder forskellige former for rumlige opholdskvaliteter. Den resterende overskudmasse transporteres væk fra stedet

6 Omlægning af kanaler

7 Drivhus

Kanalen syd for blok P lægges ind i sporet, hvor den sammen med et nyt dæk og det nye vådområde indgår som en del af et system. Som et direkte aftryk af den gamle lejlighedsstruktur etableres nye vandarealer i sammenhæng med den centrale vådmark. Kanalen nord for Blok P lægges over mod vest, så det går gennem den nye formidlingsplatform. Begge kanaler kobler sig på det eksisterende overordnede kanalsystem. 68

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Nye drivhus kan etableres i sporet af Blok P og skolens sydfacade. Drivhuse giver Nuuk små eksotiske landskaber og behagelige afskærmede offentlige rum. De vil kunne lyse op om aftenen som små attraktorer i det nye område. I drivhusene kan skolebørn dyrke grøntsager og lære om Grønlands biologi. De kan også bruges til at forkultur og afprøvning af nye afgrøder til brug i Nuuk offentlige rum.


At lade landskabet med ny energi

3 Rydning af sten

4 Etablering af en lille skov

5 Etablering af vådområde

Stenene, der er spredt ud over hele området lægges i og omkring voldene. Stenene vil fungere som en varmemagasin og bidrage til at forbedre mikroklimaet for nye planter i Skolehaven. Hvis man kombinerer dette med en lun placering, som vist i dette eksempel, vil man være i stand til at etablere små buske og små træer.

Den særlige mikroklima omkring sten- og jordvoldene langs skolens sydfacade åbner et nyt vegetationskoncept. Samlingen af små træer er rumdannende og definerer en ny småskala-rum i åben by. ”Skoven” vil være en ressource for alle byens indbyggere, men er især beregnet for børn i Nuuk, da det åbner op for nye og anderledes legeområder.

Centralt i sporet af Blok P etableres et vådområde, der samler regnvand fra omgivelserne. Udvælgelsen af planter vil blive organiseret således, at de planter, der vokser i grænseområdet, kan tåle tørke, hvis vandet er lavt, men også overleve store mængder vand, når smeltevandet kommer. En genetablering af vådområder i Blok P-området er en strategisk indsats, fordi det løser problemerne med den nuværende underkapacitet i grøftesystemet.

8 Formidlingsplatform

4 Etablering af en lille skov

10 Vandets betydning

Et ny dæk etableres mod vest og indgår som en del af en ny formidlingsplatform. Mønster af tidlige bopladser kan være en del af det nye dæk og gengive de gamle bosætningsformer i den rigtige skala og orientering. Dele af formidlingsplatformen vil blive overdækket med rum af forskellige mindre programmerede pavilloner.

Den særlige mikroklima omkring sten- og jordvoldene langs skolens sydfacade åbner et nyt vegetationskoncept. Samlingen af små træer er rumdannende og definerer en ny småskala-rum i åben by. ”Skoven” vil være en ressource for alle byens indbyggere, men er især beregnet for børn i Nuuk, da det åbner op for nye og anderledes legeområder.

Blok P’s nye landskab er formet af vandet. Sporet af Blok P indsamler overfladevand fra hele området og kobler sig på et kanalsystem, der er forbundet til byens eksisterende kanalsystem.

69


I SPORET AF BLOK P

8 Formidlingsplatform

4 Lille skov

5 Vådområde

Sporet af Blok P Store dele af Blok P er fundamenteret på pæle, som skal fjernes. I sporet af Blok P lægges et urbant, præcist udformet betonfelt sammen med en vandkanal, der bevæger sig i hele feltets længde. Dele af sporet vil gengive lejlighedsstrukturen som de nye biotoper - vådmark og vandspejl.

Strandsten


Aksonometri Sporet af Blok P

Myriophyllum alterniflorum Sisyrinchium montanum

Hippuris vulgaris Isoetes lacustris

Menyanthes trifoliata

Equisetaceae

Zostera marina Eriphorum scheuchzeri

Belysning i vandet

Kant med vandplanter

71


MØNSTERET SOM FORBINDER

72

1 Dagens situation

2 Vandets logik

Tuujuk området på cirka 37 000 m2, fremstår som et åbent og ubearbejdet grønt landskab. Bundvegetationen består af græs og pil. I midten af området er det en fugtzone, som modtager overfladevandet internt i området. Et netværk af stier underdeler de grønne arealer og viser at Tuujuk bliver brugt som et gennemgangsområde.

I tillæg til den våde zone i midten af Tuujuk, omkranses Tuujuk i dag af et netværk af åbne kanaler, som leder vandet væk. Et vandskel strækker sig over området, hvilket fører til at meget vand afledes mod både sydvest og mod nord. Meget vand dræneres mod Tuujuks sydlige del, hvilket til tider resulterer i mindre oversvømmelser langs vejen.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


At lade landskabet med ny energi

3 Sikring og etablering af landskabsarmaturet

4 Sikring af nye gangforbindelser

5 Etablering af urban kant

Landskabsarmaturet skal kunne fungere som mødeplads for befolkningen i Nuuk, og bliver dét, som strukturerer den kommende bebyggelse. Områdets indre grønne område skal derfor sikres. Det grønne landskabsarmatur vil fungerer som indstrømningszone for vandet fra det kommende byggeri og områdets hårde overflader.

Det omfattende bilfrie stisystem bliver opretholdt ved at sikre forbindelser, der sammenknytter aktivitetszoner på tværs af armaturet.

Et urbant præcist udformet betonfelt etableres indtil armaturet og fungerer som et langsgående, bilfrit gangforløb. Kanten markerer desuden feltets afgrænsning.

73


MØNSTERET SOM FORBINDER

74

6 Relancering af den fugtige zone og tærskler

7 Etablere biotoper

Vandet bliver reintroduceret som et vigtigt element i armaturet. Vandet lægger sig ind mod den urbane kant, og ved hjælp af tærskler, sikrer vi at vandet ikke løber væk, men bliver liggende. Vandet vil bevæge sig mod laveste punkt og vil danne en sø i områdets sydlige del.

Vi flytter forskelligartet grønlandsk vegetation ind som en del af armaturet. Landskabets lag vil bestå af buske og små træer, blomster og græs. Vandplanter som plantes i fugtzonen vil på våde dage holde på vandet som en svamp. Terrænvolde med beplantning skaber læzoner.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


8 Landskab og ny bebyggelse

9 Vandets betydning

10 Reetablering af det grønne

Landskabsarmaturet er på plads som det strukturerende element, der sikrer hensynsfulde og hensigtsmæssige rum, og ny bebyggelse er klar til at udskifte den eksisterende. Den nye bebyggelsen kan opstå uafhængig fra armaturet, men den må forholde sig til det.

Et nyt vandsystem er introduceret i Tuujuk og bliver et vigtigt element i det nye Tuujuk - en ny biotop. Kanalerne langs vejene tilkobles og vand trækkes ind i armaturet. Vandet passerer vådmarker, som vil kunne filtrere og rense vandet. Vand fra nyt byggeri og hårde flader kan løber igennem armaturet, hvorpå ophobning af vand i gaderne reduceres.

Reetableringen af de grønne områder skal indeholdes af de forskellige projektfamilier - uafhængige af deres form og funktion. Kun på den måde vil Tuujuk kunne beholde sin identitet som en grøn bydel i Nuuk, til glæde for Nuuks befolkning.

75


MØNSTERET SOM FORBINDER Aktiviteter og mødepladser Mødepladser

Legepladser

Vådmarker

“Tuujuk er en grøn oase, Nuuks eneste bypark, en bilfri oase i midt i byen. Skab en bypark som kan være tilgængelig for samtlige nuummiutere“.

Parker

Drivhus

Idrætspladser

Eksisterende gangvej


Aksonometri Landskabsarmaturet Tuujuk

Leucanthemum vulgare

Hippuris vulgaris

Arnica angustifolia

Alnus viridis ssp. crispa

Eriphorum scheuchzeri

Menyanthes trifoliata

Sisyrinchium montanum

Rhododendron groenlandicum

je

itlin

Sn

Betula glandulosa

Juncus trifidus

Salix glauca

Calamagrostis canadensis

Ă&#x2026;bent vand

Urban kant Fugtzone

Zostera marina

Isoetes lacustris


BYRUM OG MIKROKLIMAER

Grønland har en rig flora og et ubenyttet potentiale for frodige, varierede byrum. Alligevel findes der i dag ingen kultur i Nuuk for at etablere vegetation i byområder. Når centrale områder nu frigøres i centrum af Nuuk er dette en unik mulighed for at tilføre byen mere vegetation. Bydelen, som nu skal bygges, er en by bygget på en grønlands identitet og den lokale flora skal være en vigtig del af den nye by. Med et bevidst forhold til lokalklima og botanisk viden findes der få grænser for hvad man kan få til hvis der findes vilje til at investere i byrummet.

“Stedsspecifik vegetation” I valget af planter har vi set på referencer fra andre projekter på Grønland. De her foreslåede vækster er alle arter, som findes i den Grønlandske natur i dag.. Klimaet i Nuuk er hårdt, og planterne må være robuste både overfor klima, men også med tanke på lidt vedligehold. Hvis Nuuk skal blive en frodigere by må udsætning og etablering af vegetation i byen testes over længere tid. Det udkæmpes en daglig kamp mellem alle levende vækster over hele verden, og også i den grønlandske natur. Kampen udkæmpes omkring adgangen til næring, lys og vand, og de sejrende planter er derfor specifikt tilpasset de lokale forhold. Dette gælder også vegetationen omkring Nuuk. Denne slags vegetation kaldes således stedsspecifik vegetation.

Plantesamfund Ved første øjekast kan det kanske virke som om artsrigdommen i et område ikke er særlig varieret, men hvis man kigger nøjere efter vil man opdage en hel række planter indenfor et lille område. Den naturlige vegetation kan benyttes i Nuuk, men vi må tage hensyn til at arter vokser sammen efter en vis lovmæssighed grundet de økologiske forhold som lys, vandtilgang, næringsmængde, m.m.

78

Lag

Rigtig klimatilpasning:

Vegetation deles ind i vegetationslag: Bundlag, feltlag, busklag og trælag. En naturlig vegetationsflade består normalt af flere lag i naturlig samspil.

Grønlandske planter er tilpasset lokalt klima og jordbundsforhold. Dette kan have stor økonomisk betydning både i etableringsfasen og senere vedligehold. Klimatilpasset beplantning bliver robust og frodig, og udskiftning af planter ved frost og tørke og sygdom bliver minimalt.

Nye beplantninger i Nuuk skal spille på både lagvariationer, såvel som artsvariationer. Til sammen vil det skabe et plantesamfund med grupperinger af vækster, som naturlig vokser sammen.

Hvordan skaffer man stedsspecifikke planter? Allerede i udbygningsplanlægningen er det vigtig at tage vare på den vegetation, som allerede findes i området. En blanding av følgende metoder kan benyttes: -Hente hele vegetasjonsflader og enkeltplanter ind fra naturen. - Købe planter fra både frø eller stiklinger indsamlet i området. - Vegetation kan også flyttes til anlægget fra et sted der den alligevel skal fjernes eller tage mindre områder på afsides steder, hvor naturen vil lege sårene igen. Som ved al behandling af levende plantemateriale og måske specielt ved flytning af vegetation, er det vigtig at gøre det på den rigtige måde og til den rette tid. Rette tid er når vegetationen er i hvile; senhøst, vinter og tidlig vår. Jorden bør være tilpas fugtig, men der må ikke være frost. Hele flader med vegetation, træer, busker, urter og græs kan flyttes maskinelt til et sted, hvor denne type vegetation ønskes.

Rekreation og æstetik: Alle mennesker setter pris på vegetation. Vækster kan give store oplevelser, og folk opsøger ofte vegetationsområder for hvile og rekreation. Beplantninger i Nuuk kan skabe nye rum i byen og understrege de særegne kendetegn, som findes i de forskellige naturtypene i Grønland.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Let tilgængelig og rask etablering: Planterne står allerede i naturen. Ved god planlægning kan vegetation hentes ind og benyttes i nye anlæg. Ved at flytte etablerede vegetationsflader, opnår vi hurtig nye grønne arealer. Dette gir beskyttelse mod erosion og mulighed til at benytte arealet tidligere end hvis det var blevet plantet på traditionel måde. Ved at flytte vegetation kan man skaffe sig forholdsvis store planter uden alt for store omkostninger og også opnå en hurtigere effekt.

Leg og ophold: Planter bremser vind. Specielt i Nuuk er det vigtigt at etablere læ. Ved at bruge terrænformer sammen med vegetation skaber vi spændende opholds- og legelandskaber med godt klima. Sådanne pladser gir børn muligheder til at bruge fantasien og øger koncentrationsevnen.

Mikroklima: Ved at ophøje vegetationsfeltet med planter i lavere lag kan vi skabe le i byen. Kanter af stål og sten i jorden trækker varmen fra solen ned i terrænet. Rødderne til planterne får bedre mikroklima og planterne trives bedre.

TA´ VARE PÅ NATURVÆRDIERNE! Forsvundne naturværdier kan genskabes. Dermed øger vi oplevelsesværdierne og artsmangfoldigheden. Lad os bygge en by hvor vi benytter os af den grønlandske flora.


0-200cm

se

om

Grønlandsk vegetation i byen

“I Nuuk kan man jo vælge om man vil etablere et klima som i Upernavik langt mod nord (nærmest en arktisk ørken) eller som i Narsaq Skotsk lostilk eller Ikaliku i Sydgrønland, Ligusticum scoticum, 40-60cm hvor der er meget frodigt.”

Agersennep

Sinapis arvensis 60 -100m

Almindelig røllike

Tag-Høgeskæg

Achillea millefolium var. Occidentalis, 30-60cm

Crepis tectorum, 20-80cm

Grønlandsk post

Skov-Storkenæb

Rhododendron\Ledum groenlandicum, 50cm

Geranium sylvaticum , 50-70cm 79


BYRUM OG MIKROKLIMAER

Arkitisk guldblomme

Hvid Okseøje

Sol-Bakkestjerne

Grønlandsk blåklokke

Carex nigra

Carex chordorrhiza

Tue-limurt

Rosenrod

Arktisk alperose Rhododendron lapponicum, 35cm

Fjeld-valmue

Juncus gerardii

Agrostis stolonifer

Arnica angustifolia, 15-40cm

Silene acaulis, 5-20cm

Leucanthemum vulgare, 20-40cm

Rhodiola rosea, 10-35cm

Erigeron compositus, 5-10cm

Campanula gieseckiana, 5-40cm

Papaver radicatum, 10-30cm

bundlag

Bjerg løvefod

Tue-senbræk

Bæk-stenbræk

Sol-stenbræk

Tornet strenbræk

Purpur-stenbræk

Polar-stenbræk

Klippe-stenbræk Saxifraga paniculata

Alchemilla alpina, 10cm

80

Saxifraga tricuspidata

Saxifraga caespitosa

Saxifraga oppositifolia

Saxifraga rivularis

Saxifraga hyperborea

feltlag

Saxifraga aizoides

Sauetelg

Dryopteris expansa, 50-80cm

Almindelig mange

Dryopteris filix-mas, 8


a

ra

eløv

80-100cm

Carex mackenziei

Deschampsia cespitosa

busklag

Juncus trifidus

Calamagrostis canadensis

Fjeld-kvan

Skotsk lostilk

Ligusticum scoticum, 40-60cm

Almindelig røllike

Angelica archangelica,100-200cm

Achillea millefolium var. Occidentalis, 30-60cm

Crepis tectorum, 20-80cm

Almindelig Vinterkarse

Agersennep

Grønlandsk post

Skov-Storkenæb

Bjerg-el

Dun-Birk

Kirtel birk

Dværg-birk

Grønlandsk røn

Blågrå pil

Barbarea vulgaris , 60-1oom

Athyrium distentifolium, 30-100cm

Rhododendron\Ledum groenlandicum, 50cm

Geranium sylvaticum , 50-70cm

trælag

Alnus viridis ssp. crispa, opp til 3m

Fjellburkne

Sinapis arvensis 60 -100m

Tag-Høgeskæg

Skogburkne

Athyrium filix-femina, 50-100cm

Sorbus groenlandica, 3-4m

Betula pubescens, 5-6m

Salix glauca, 2-3m

Betula glandulosa, 1-1,5m

Betula nana ssp. nana, 1-1,5m

81


INFRASTRUKTUR En byfortætning med fokus på bymiljøet, og forbedrede muligheder for kollektiv transport vil kunne generere færre bilister og flere fod- og cykelgængere. For bydelens egen del kan dette opnås uden at ændre den nuværende trafikstruktur. Bevægelsen i Nuuk sker i dag på bilens præmisser – der er let adgang for bilister over alt og mange biler. Aqqusinersuaq er én af byens mest belastede trafikale strækning og udgør en væsentlig hovedåre i byens infrastruktur. De mange biler på vejene i Nuuk synes for os både at med til at gøre folk trygge og utrygge. Trygge, da de betyder at der er aktivitet og dermed mennesker i gaden - utrygge da biler altid udgør en fare for de bløde trafikanter, der i Nuuk ikke er særligt beskyttede fra bilerne. Byens generelle udvikling vil være med til at forstærke den trafikale trængsel. En by med mange mennesker, store afstande og begrænset kollektiv transport vil alt andet lige medføre flere bilister, færre bløde trafikanter, mere infrastruktur og større anlægsomkostninger. Udviklingen kræver at infrastrukturen i Nuuk forbedres - men ikke på bilernes præmisser. En forudsætning for en fremtidig bymidte med urbane og rekreative kvaliteter må være, at den løser andre og vigtigere funktioner end blot at løse et gennemkørselsproblem. Der er en politisk målsætning om at minimere trafikken i Nuuk generelt, og der arbejdes allerede i dag på flere fronter på at finde løsninger til at minimere belastningen i byens generelt og i Nuuk bymidte. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at sikre en effektiv og velfungerende offentlig transport, der er i stand til at leve op til et moderne samfunds og et moderne menneskes krav til mobilitet. At være mobil i dagens samfund betyder, at man som borger kan deltage aktivt i at forme morgendagens samfund. At være immobil er det samme som at melde sig ud af fællesskabet. Midt i virvaret af køretøjer findes der allerede næsten bilfri oaser. Blok P og Tuujuk området er idag eksempler på sådanne oaser, hvor der er en lav biltæthed. To væsentlige årsager til dette er nærheden til bycentrum og en begrænset økonomi blandt beboerne.

0

82

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

50

100 m


En grøn bydel

Trafikstrategi

Jo flere der går, cykler og tager bussen

Væk med barriererne!

- jo færre biler

Antal

Tid Vi anbefaler, at det nye område etableres som en bydel med lav biltæthed og med fokus på de bløde trafikanter.

Forbindelser på tværs

Aqqusinersuaq ligger i dag som en barrierer for de bløde trafikanter. En tættere knyttet bydel vil give plads til aktiviteter og sociale mødesteder på de gåendes præmisser.

Et sammenhængende bylandskab

“Det er en drøm at få en bilfri bymiljø samt grønnere byområder” Bus Bus

Bus

Ved at prioritere bilfrie områder, bedre stiforløb og bedre kollektiv transportmuligheder er der mulighed for at dyrke forbindelserne hen over bymidten.

På sigt vil det blive muligt at udvikle et sammenhængende bylandskab, som tillader mere rummelige byrum, hvor folk kan færdes, trives og føle sig trygge. 83


INFRASTRUKTUR Lokal- og boligveje Sekundær trafikveje Primær trafikveje

2

1 2 3

Eksisterende parkeringspladser

1 45

3

4 5

Ceresvej Tuujuk

Kongevej Aqqusinersuaq Quassunnguaq

0

I dag er Kongevej en sekundær vej, som kobler sig til Aqqusinersuaq og Quassunnguaq. I selve bebyggelsen er der boligveje, hvor Ceresvej er en ensrettet vej og Tuujuk en blind vej.

Trafikstigning 3,3 % pr. år

100

200 m

En stor del af bymidtens parkeringssløsninger består af fladeparkering. Dette genererer meget asfalt i byrummet og hindrer kreative byrumsløsninger.

”Den bilvenlige politik i byen manifesterer sig igennem parkeringsforholdene i byen, hvor folk har mulighed for at parkere dør til dør til deres bolig eller butikken. Dette gør, at folk kører fra den ene parkeringsplads til den anden trods at afstandene er relativ korte og i gåafstand.”

Antal og fordeling af køretøjer i Nuuk

% 350

lt

4000

2004

2006

2008

indeks personbiler

2010 År

I dag er der knap 3000 indregistrerede køretøjer til i alt 110 km veje i Nuuk. Antallet af biler stiger med 9 % om året.

84

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

5%

60 %

%

50

1000

%

100

1500

500

16

150 erhverv

91

2000

200

38

10 % 30 %

250

(fx 12 busser)

2500

%

0

4

3000

6

300

28

3500

26

Ia

Antal køretøjer

2010

2020

2030

2040

2050 År

Trafikstigningen har i gennemsnit været 3,3 % per år de sidste 8 år. inden år 2015 forventes trafikstigningen alene i Nuuk bydel at være forøget med ca. 12 %


Trafikkoncept

Parkering

Kollektiv transport

Der er intet, som tilsiger en øget bilbrug i fornyelsen af Tuujuk og Blok P. Det skal tværtimod være attraktivt at gå eller cykle i bymidten frem for at køre. Attraktivt at bruge kollektiv trafik frem for at køre.

Vi foreslår parkeringsdækningen reduceres 50 % af anbefalingerne i Kommuneplanen. Færre parkeringspladser på terræn, og flere parkeringsmuligeheder i kældre, under bygninger og under overdækninger. Kan man arbejde for mere korttidsparkering – mindre langtidsparkering?

Bymidten skal linkes til den resterende by. Et velfungerende kollektivt system sikrer en større sammenhængskraft i samfundet, og medvirker til, at borgerne mere aktivt kan deltage i samfundslivet og kan være afgørende for en fortsat sund erhvervsudvikling. Et velfungerende kollektivt system er med til at mindske både trængslen på byens vejnet og de trafikaf-

1

2

3

Lav

Bus

has

tigh

ed

Bymidte nord

Bus

Bymidte syd

Bus

0

200 m

• Bilerne ledes til enten bymidten syd eller bymidten nord • Sænket hastighed • Bedre busholdepladser

0

0

200 m

• Trafikken i bydelene tæt på centrum bliver reguleret væk fra centrum mod nord eller syd • Holdbøllsvej gøres ensrettet

4

200 m

• Etablering af flere gang- og cykelstier • Regulerede fodgængerovergange langs Aqqusinersuaq

5

6 350 m

P P

P

?

P P

P P P

P

P

P

P

P

P P P P P

0

200 m

Parkeringsdækning = 240 P-pladser parkeringskælder under bygning på stueplan

0

200 m

En parkeringsløsning til fremtiden? 220 parkeringspladser i fjeld

0

200 m

• Etablering af parkeringsanlæg som integreret del af bygninger eller skjult under landskab. • Gangafstand fra P-anlæg til centrum = max 350 meter

overdækninger parkeringslommer

85


Postkort fra en mulig fremtid

”Lad vær’ med at bygge boliger lige midt i bymidten, spar dette område til bedre fælles formål, som måske kommer i fremtiden – vi ved ikke hvilken tid, som vi går i møde – det kan være vi pludselig får brug for nogle større bygninger eller funktioner der bare er MUST til bymidten. Så giv den tid, det tager for at dette område kan finde sit rette karakter.”

”Vi vil jo altid huske Blok P – men vores børn vil jo ikke kende den historie, så det vil jo være ret fint, at man kan fortælle den historie videre.”

86

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Julestemning i sporet af blok P


Postkort fra en mulig fremtid

”Hvorfor ikke åbne op for USK, som i dag fremstår som en fæstning frem for at skabe liv omkring skolen og byrummet?”

Ambitionen om at ”skolebørnene må få nogle fine byrum at gå igennem på vej til skolen” blev udtrykt i tænketanken med Nuuks arkitekter. Grundlandskabet rummer mulige aspekter af en sådan ny skønhed. USK skolen revitaliseret og åbnet mod syd. Til venstre ligger medborger- og verdensborgerkvarteret.

88

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


”Jeg tænkte på et hus, som også kunne rumme en masse værksteder: for film, teater, musik, litteratur osv. Huset skal være et sted, hvor også unger interesserede havde muligheder. Det kunne være et kursuscenter til tider, men mest af alt forestiller jeg mig et væksthus.”

”…Et åbent sted, hvor tingene indenfor kultur bliver mere synliggjort og bliver derved også mere inspirerende. Et sted med glasfacade, så man kan se hvad folk laver og gå forbi. På den måde vil vi kunne viderebringe noget af vores kultur – prøv bare at se, dem der laver nationaldragten – alle vil have en men der er jo næsten ingen der kan lave den– det er da synd at man ikke kan komme til at lære det her i byen. Her kunne eleverne fra skolerne også blive undervist i forskellige fag.”

89


Postkort fra en mulig fremtid


”Skolebørnene må have nogle fine byrum at gå igennem på vej til skole”.

Medborger- og verdensborgerkvarteret åbner sig mod sporet af blok P.


Postkort fra en mulig fremtid


Broen over søen i sporet af blok P en sommerdag.

93


Postkort fra en mulig fremtid

”Grundlandskabet organiserer tilblivelsen af sociale mødesteder, forbindelser og nye arenaers fremkomst over tid. Både midlertidige og permanente – efterhånden som udviklingen sker – anvendelser fremkommer. Tilblivelsen må foregå med omtanke, så det nye, som træder frem, sker med en tilhørighed i alles bevidsthed og praksis. Det arkitektoniske projekt må derfor rumme et mangesidigt potentiale. Landskab, byrum og det byggede må betragtes som systemer, som virker sammen. Deltagelse, dét at blive mere ambitiøse, og dét at være med til at bygge sin egen by bliver en udfordring.”

Snit igennem Tuujuk

94

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


”Vi må skabe levende kvarterer med alle forskellige folkeslag. Tuapannguit er blevet til et område, hvor det er primært pengestærke mennesker, der opholder sig og derved begynder der at ske en gradvis ”ghettorisering” af områderne.”

95


Postkort fra en mulig fremtid

“Tuujuk er en grøn oase, Nuuks eneste bypark, en bilfri oase i midt i byen. Skab en bypark som kan være tilgængelig for samtlige nuummiutere“.

96

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Livet mellem husene i nordligste blok, Tujuuk. Drivhus og nyttehaver.

97


Postkort fra en mulig fremtid

98

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani â?&#x161; MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Livet mellem husene i nordligste blok, Tujuuk. Drivhus og nyttehaver.

99


Postkort fra en mulig fremtid

100


Livet langs stien og vådmarken. Bro mod polkapavillionen.

“Det er dejligt at bo i et næsten bilfrit område - en oase midt i byen. Området er meget grønt om sommeren. Skab natur, der kan passe sig selv og lav scener til grønlandsk polka.”

101


Postkort fra en mulig fremtid

102

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani â?&#x161; MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Fra stien langs vådmarken

”Konceptet skal opfordre til at lave aktiviteter, mere idræt og sundhed i bymidten og derved også skabe liv. Disse byrum kan også i højere grad blive aktiveret og implementeret til skoleidræt, hvor børnene kan lave forskellige aktiviteter i selve byrummene. Skab konkurrenceområder i byen for cyklister og langrendsløbere - folk elsker at se andre folk. Og gør stinettet i byen meget bedre.”

103


104


Projektfamilierne

105


papirflyet

MDH Arkitekter sa

papirflyet Papirflyet er et sted at være og et sted at lære. Det er et læringscenter, vidensscenter, en café, et værksted, en pejsestue, et udstillingsrum, et marked, et dansegulv, en læseklub...Papirflyet tager imod alle - her kan man mødes både planlagt og tilfældigt. Papirflyet har to funktioner. Den kan virke som en katalysator for transformationen af områderne Blok P og Tujuuk, og den skal fungere som en mægler mellem det nye liv og de gamle livsmønstre. Papirflyet skal tilbyde rum, som er attraktiv for de nye beboerne og samtidig kan byde velkommen tilbage til de som må flytte. Transformationsprocessen og den fysiske forandring vil påvirke beboerne på forskellige måder. Mange må flytte og udskifte deres hjem. Mens det for en del opleves som en opgradering af deres boforhold - et længeventet tilbud – kan det for andre betyde uro i tilværelsen, tab af det kendte og en fortrængning fra bykernen. Under den forrige runde af modernisering tvang den arkitektoniske form menneskerne ind i boformer som var tilpasset et andet samfund og andre omgangsformer. Tiden har i mellemtiden læget mange sår og skabt nye relationer. Papirflyets opgave er derfor at varetage eksisterende relationer og livsmønstre, som er blevet formet under Blok P tiden.

106

Hvordan omgås man i Papirflyet? - Læring som katalysator: At tilpasse sig på egen hånd kan være udfordrende, men hvis man bliver vejledet af andre eller hvis man kan udveksle erfaringer bliver tilpasningprocessen hurtigere og lettere. Papirflyet skaber steder for læring gennem forskellige former for sammenkomst. Læringsformer beror på hvor aktiv eller passiv individet er. I papirflyet deles inddeles læring i tre kategorier; læring gennem formidling, læring gennem sammenkomst, læring gennem aktivitet. Visionen for Papirflyet er at det kan blive et sted med læring for alle med et højt deltagelsesniveau. For at imødekomme en høj deltagelse skal det byggede formgives til en åben, fleksibel og multifunktionel byarena, som byder såvel lokalbefolkningen som turister velkomne. Rummene skal have varierende grader af åbenhed og størrelser, så de kan favne alt fra kurser i skindsyning og dansemik til udstillinger og filmfremvisning. Efter behov ved større eventer skal rummene kunne slås sammen til større rum. Papirflyet tilbyder rum for forskellige former for læring.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Hvorfra kommer Papirflyet? (kontekst) Byggefeltet ligger i en forlængelse af Rådhuset mod vest på Blok P området. Området begrænses og defineres af “den kulturelle akse” og den nye sti, diagonalen, som forbinder Blok P og Tujuuk på tværs. Området er allerede ladet med mening og eksisterende spor af aktivitet. Pladsen krydses af stier, som efterlader sig tydelige spor i landskabet. Langs den sydlige side fungerer området også som en uformel plads for sporadisk småskalahandel. På mange måder antydes kvaliteter, som kan sammenlignes med de kvaliteter, som en klassisk offentlig plaza tillægges. Papirflyet har som ambition at bevare alle disse allerede eksisterende egenskaber og forstærke dem, skabe nye aktivitetsrum og skabe en ny arena, der er tilpasset arktiskt klima - et klimatiseret aktivitetstorv.

Arkitektonisk ide: Papirflyet låner sin metaforiske tilblivelse fra den kollektive grønlandske mentalitet og de typehuse, som i varierende størrelser står spredt i det grønlandske landskab. I papirflyet står “husene” sammen under et tag og gennem nye synergier bliver helheden større end summen af enkeltdelene. De grupperer sig for at skabe en stærkere identitet og står sammen mod og med omverden. At skabe åbenhed er et overordnet mål for projektet.


Læring som katalysator

”Før blokkene blev bygget havde jeg en oplevelse af skønhed på Lille Slette. En varm sommerdag ville jeg teste en ny type papirfly, som jeg havde bygget. Jeg sendte det ud og opdriften fra den opvarmede slette tog fat i papirflyet som steg og sank i det som føltes som en evighed. Måske er det endnu ikke landet.”


papirflyet

Osmose: udveksling af kundskab....

Aktivering af uderum...

aktivitetsv

kios kios

Programmerne prĂŚger uderummet

Forbindelser...

Plan 108

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani â?&#x161; MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

nyttehager

nyttehager


undervisning

værelse

aktivitetsværelse værksted

sk sk

Inersuaq storsal

aktivitetsværelse

køkken

cafe/ mediatek

”Jeg savner grønne områder med cafèliv, hvor man – som i Danmark – kan sætte sig på en stol ude i det fri og bestille en kaffe. Jeg savner den stemningen og livet som en storbykultur giver”.

marked computerværelse

ude cafe udemarked

109


papirflyet

” Når jeg kommer hjem til Nuuk ved jeg ikke lige, hvor jeg tilfældigt kan mødes med folk, ud over at gå på gaden og katuaq eller brugsen. Skab steder, hvor man møder hinanden”

110

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

”Jeg tænkte på et hus som også kunne rumme en masse værksteder: for film, teater, musik, litteratur osv. Huset skal være et sted, hvor også unger interesserede havde muligheder. Det kunne være et kursuscenter til tider, men mest af alt forestiller jeg mig et væksthus.”


I papirflyet står “husene” sammen under et tag og gennem nye synergier bliver helheden større end summen af enkeltdelene. De grupperer sig for at skabe en stærkere identitet og står sammen mod og med omverden.

111


papirflyet

Cafè: åbningstid 10.00 - 24.00

Filmvisning: 19.00 - 22.00

Aftenundervisning: 18.00 - 22.00

Varmestue og legerum til børn.

Skydedører mellem husets enheder giver bygningens fleksibilitet. Byggeriet kan på den måde nemt underdeles i en række forskellige zoner afhængig af behov, tidsbrug og sikkerhed.

112

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


AKTIVITETER

LÆRING GENNEM FORMIDLING

LÆRING GENNEM SAMMENKOMST

LÆRING GENNEM AKTIVITET

Cafe’ & Kantina Madlavningskursus Filmfremvisning Værksted Bordtennis eller let- fritidsophold Friluftsguidekursus Kajakbygning (Arbejdsfomidling) Hjælpemiddelcentral (udlejning af udstyr til lokale og turister) Pejsestue, informelt mødested Fortællingscirkel (Lektiehjælp) Kunstklub 6-15 år Musiklæring 6-15 år Natteravnene lokalkontor Slægtsforskning/ Historie genopretning Danseklub Forældre / Børnegymnastik Fiske / Jagt efteruddannelsesakademiet Kvindegruppen Mandegruppen Udstillinger og Expo Hangout - kaffestue for ungdommen Julebazar Åbent marked Skind- og perlesyning

113


papirflyet

114

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


115


papirflyet Klima: Energistrategien i papirflyet baserer sig på passivenergi principper og mekanisk regulering snarere end tunge tekniske løsninger. Et generøst brug af glas i facaden og opslidsningen af tagfladerne indgår både som væsentlige arkitektoniske elementer og klimabevidste greb. Det sørger for maksimalt dagslysindfald, hvilket sammen med muligheden for naturlig ventilation sparer energiudgifter. Til glaspartierne i facadene foreslås 3 lags glas med U-værdi 0,6. Opvarming med vandbåren varme kan opnås ved brug af fjeldvarme eller fjernvarme. Energibrugen reguleres med sensorer tilknyttet et styringssystem. Overfladevand fra pladsen ledes gennem åbne grøfter til grønne anlæg og bassinner, som tåler vinterfrost. Dette reducerer belastningen på det offentlige afvandingssystem samtidig som rendende vand om sommeren og isflader om vinteren gør udeområdet mere spændende.

116

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Mange forskelligartede specialiserede rum

...og en stort fÌlles gulvflade, som rummer et rigt udvalg af rumtyper og størrelser

...som let kan underdeles i mindre arealer

...eller kombineres med specialiserede rum

Her vil en mĂŚngde forskelligartede aktiviteter finde sted til samme tid, under samme tag

117


SØKVARTERET

M:ARC

Projektfamilien, kaldt ”Søkvarteret”, er placeret øst for sporet af Blok P. ”Søkvarteret” er en tæt boligbebyggelse, som skal give ideer til, hvordan man i Nuuk kan bo midt i byen. Projektets grundlæggende ide er, at skabe rammerne for et godt bomiljø med fællesskab mellem beboerne, men i høj grad også at skabe et bymiljø med mere intime byrum med læ og sol, som er med til at give noget til byen. Det er ligeledes også en intention, at der i området skal være liv både om dagen og om aftenen. Bebyggelsen åbner op for, at der i stueetagerne er højere grad af offentlighed, hvor der er forskellige funktioner og aktiviteter, som kan være med til at give liv og stemning i området.

arkitekti

le er på 4 etager, er orienteret mod syd, således alle bo-liger får direkte sollys fra syd. Orienteringen af bygningerne skaber læ mod nordenvinden i mellemrummene. Planen af længehusene er ikke regulær rektangulær, men er skåret, således man fra de bagvedliggende bygninger både kan få længere udkig fra boligerne samt sollys, også når solen står lavt. Ligeledes skaber denne form for skæring asymmetriske rumligheder imellem bygningerne. De 3 punkthuse, der alle er på 5 etager, er placeret langs prinsessevejen, således der opstår en form for familiaritet af bygningerne langs stien. Punkthusene åbner op for, at man kan se Store Malene fra mellemrummene i bebyggelsen. De er orienteret således, at boliger får direkte sollys enten fra øst, syd eller vest.

Konteksten

Arkitektonisk udtryk

”Søkvarteret” ligger midt i et krydsningsfelt af forskellige aktiviteter, bebyggelser og veje. Kvarterets område ligger på det laveste terrænkote i området, omgivet af fjeld mod øst og sydvest, hvilke gør at bebyggelse også vil kunne ses fra et højere perspektiv. Den omkringliggende bebyggelse i området har karakter af lave 2 etagers længe bygninger samt sadeltags enfamiliehuse langs fjeldet. I helhedsplanen for området er det tænkt, at sporet af blok P bearbejdes som et aktivitetsfelt med bl.a. legepladser samt genoprettelse af en sø vest for området. Vest for bebyggelsen kommer der en bebyggelse på omkring 3-5 etager.

Bebyggelsens arkitektoniske udtryk er inspireret af omkringliggende bebyggelses skråtage. Skråtaget er dog twistet lidt således, at kippen er diagonal frem for midtpå. De enkelte bygningskroppe fremstår derfor som, at de varierer i højderne, da facade og gavl ikke har samme højde i hver deres ende. Trods at bygningskroppene har samme højde virker de, set i helheden, som om de varierer i højden. Tagformerne skal være med til at skabe områdets arkitektoniske karakter i sammenspil med konteksten.

Fra ”Søkvarteret” har man udsigt mod Store Malene mod øst, Sermitsiaq mod nordøst samt et glimt af vandet mod syd. Den primære ankomstvej med bil vil være fra Kongevejen, hvor der oprettes en drop off zone omkring skolen for forældre, der kører deres børn i skole.

Tagformernes hældning skal så vidt muligt give så meget direkte sollys til mellemrummene i bebyggelsen, således der er uderum med læ og sol. Bebyggelsens tæthed vil skabe en form for tæppeeffekt af vinden, som betyder at vinden formentlige vil suse hen over bebyggelsen.

Bebyggelsen

Mødested i rummet imellem bygningerne

”Søkvarteret” består af 2 forskellige bygnings-typer, hvor der er 4 længebygninger samt 3 punkthuse. Længehusene, der al-

Intentionen med stueetagerne og rummet imellem bygningerne er at skabe gode rammer for fællesrum samt uderum som

118

Taglandskabet

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

mødested for beboerne i området. Derudover skal der skabes fine og inspirerende byrum for den vandrende i byen, som kan se, at der er aktivitet og liv i bebyggelsen. Der skal være gode opholdsrum for alle – inde som ude med læ og sol. For at sikre gode byrum i den relativ tætte bebyggelse skal al parkering placeres i kælderetage.

Stueetagerne Samtlige stueetager i bebyggelsen skal kunne benyttes som semi private rum, såsom; fællesrum for beboerne i form af fælles værksteder, bryggers eller selskabslokaler, som skal skabe liv i byrummene. Disse rum skal tænkes i forbindelse til omkringliggende uderum, således man kan åbne op for stueetagerne til uderummet og at man udefra kan fornemme og se liv i stuetagen. Stueetagerne mod Kongevejen og Prinsessevejen kan indrettes som offentlige lokaler såsom erhvervs-butikslokaler eller internationale programmer, således der bliver skab offentligt byliv mod gaderummet. Stueetagerne skal have så meget transparens som muligt, således man ikke lukker af mod byrummene.

Uderummet Uderummet i mellem bygningerne indrettes således at der ved ankomstområderne laves opholdsplateauer med tilknytning til de enkelte bygningskroppe. Disse plateauer vil fungere som semi private uderum, terrasser, med tilknytning til funktioner i stuetagen. Her vil man f.eks. kunne grille og reparer ting osv. Plateauerne må dog overstige en højde, således man for ikke får en forbindelsen mellem folk på plateauerne og gadeplan. Beboerne i området skal have ejerskabsforhold til de enkelte plateauer, således de indretter og vedligeholder de nære byrum. Landskabet imellem bygningerne indrettes med gangstier samt grønne vækster langs plateauerne og bygningerne. På sporet af blok P vil der indrettes legepladser, som er knyttet til den nye sø, hvor børnene kan lege både vinter og sommer og hvor voksne og ældre kan gå tur.


at bo midt i byen

10.165 M2 m2 i alt ekskl. kĂŚlder

3.300 M2 KĂŚlder med parkering

75 Antal boliger i alt

42 Antal parkeringspladser 119


SØKVARTERET

120

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Bebyggelse

Udkigsforhold fra boligerne

Direkte solindfald

Udsigt fra mellemrummene

PRIVAT FÆLLES DEPOT

Tværsnit igennem bebyggelsen I de 4 nordligste bygninger vil det være muligt at komme direkte fra kælderparkeringen til boligen. Som tidligere nævnt varierer bygningskroppene i højden, og hele bebyggelsen varierer derfor fra 2.5 til 5 etager. Kælderplan med 42 parkeringspladser og depotrum 121


PRI NSS

ESS EST I

SØKVARTERET

DROP OFF

KO

NG E

J

CE RE

CE RE

SV E

SV E

J

VE

J

0,65 ha

IA Q

ESS EST I

Bileveje i området

SE RM IT S

PRI NSS

PRI NSS

ESS EST I

Situationsplan

DROP OFFDROP OFF

UKU STO SISSAT RE MA LEN

HA VE

J SV E

IM

AQ

CE RE

CE RE

SV E

J

T

E

Primære landskabentlige træk i området

122

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Udsigtsforhold


21. marts

nal. / kl. 12

21. maj

nal. / kl. 12

21. juni

nal. / kl. 12

nal./ kl. 16

nal./ kl. 16

nal./ kl. 16

Sol og skygge diagrammerner viser at der vil være sol på de forskellige byrum samt plateauer forskellige tider på døgnet.

123


SØKVARTERET

Bebyggelsen skaber læ mod nordenvinden, således der er mulighed for ophold med sol og læ

Princip for tagformerner

Funktionsfordeling

EJ

GE V KON

Erhverv og interationale programmer Boliger Semi offentligt / semi privat Lav tærskel læring

124

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Mellemrummene i bebyggelsen, hvor der er mulighed for ophold i på plateuerne.

Vest for bebyggelsen vil der blive genoprettet en sø, som bliver et af byens åndehuller. Der vil blive etableret gode stiforhold, således man kan gå tur langs søen. Om vinteren vil man kunne stå på skøjter på isen.

125


SØKVARTERET

220 m2 175 m2

200 m2

190 m2 240 m2

Der er mulighed for 2 eller 3 taglejligheder i hver bygning

220 m2

200 m2

Boligplan

99 m2 60 m2 80 m2

99 m2 80 m2 80 m2 60 m2 80 m2 60 m2 80 m2 99 m2 60 m2 99 m2 60 m2 80 m2 80 m2 99 m2 80 m2

99 m2 80 m2 60 m2 80 m2

80 m2 60 m2

80 m2 99 m2

Stueetageplan

Gangbro

Legepladser på sporet af blok P

Kælderplan med 42 parkeringspladser og depotrum

126

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Plateauerne er bliver mødesteder for beboerne.

127


KONGEKVARTERET

regional associates

4 2 architects

Urban Strategi

og besøgende i Nuuk.

Projektfamilien lægger sig langs den sydøstlige kant af Tuujuk området og fungerer som en port til det nye rekreative område i hjertet af Tuujuk. Det urbane vådområde, der virker som en rygrad gennem midten af Tuujuk, har to hovedfunktioner; at skabe et nyt centralt offentlige rum og at opsamle vand fra de omkringliggende områder. Kanalerne og stensætningerne, der dirigerer vand ind i dette vådområde defineret projektfamilierne og skaber følelsen af mindre samfund i et større område. Det sydøstlige område må forholde sig til en særlig situation, som er unik på Tuujuk; Områdets sydlige afgrænsning ligger ud til en trafikeret vej, Aqqusinersuaq, som har potentialet til at udvikle sig til en kommerciel og detailorienteret zone. Den østlige afgrænsning ligger også ud mod et vejforløb, Kongevejen, mens den vestlige kant vender ind i byerne vådområde. Disse tre forhold danner en særlig dynamisk situation, som kræver en forskelligartet svar gennem en kombination af en bystrategisk indsats, bearbejdning af bygningstypologier og en sammenkædning af de offentlige rum.

Overordnede designprincipper Rummet mellem bygningerne binder byggeriet sammen. Dette rum må være sammenhængende, forbundet, flydende og dynamisk. Den skal definere og afgrænse byggefeltet/kvarteret, mens det samtidig forbinder til andre offentlige rum placeret i umiddelbar nærhed og i andre dele af byen. Tilsammen skal de enkelte bygninger danne et samlet hele, der udgør et klart identificerbar og karakteristisk område for både lokale

Typologi Projektets arkitektoniske linje begynder ud fra en undersøgelse af de traditionelle former for bolig/samfundsmodeller med udgangspunkt i både inuit og viking typologier. Den klare forståelse ud fra disse typologier er evnen til at skabe ly, som kan interagere med miljøet - både klimatisk og socialt. Dette projekt søger at skabe en moderne version af disse typologier. Travle og multifunktionelle offentlige områder puttes ind mellem bygningerne og skaber fællesrum, som nemt opfattes fra både de omkringliggende områder og fra de enkelte lejligheder. Boligenhederne er forbundet af en fælles vertikalt drivhus, der strækker sig i hele bygningens højde.

Interne rum Boligblokkenes knækkede form giver lejlighederne en varieret udsigt over det omkringliggende område, samt forskelligartede kig ind i dets eget område. Store sydvendte vinduer giver lejlighedernes fællesarealer en sydlig udsigt, mens mindre vinduer i en overvejende østlig og vestlig retning giver flere private kig. Lejlighedernes værelser har vinduer vendt i en sydlig, vestlig og østlig retning og tildeles alle et naturligt lysindfald. Der blevet lavet en omhyggelig bearbejdning af bygningerne, så så stor en mængde dagslys slippes ind alle årstider. Et centralt glasatrium skærer igennem gulvet i hjertet af bygningerne. Det virker gavnligt for indeklimaet, da det både giver mulighed for det tilfældige møde og en interaktion mellem beboerne, og da den fungerer som en “lunge”, der ska-

ber yderligere ilt, som passivt cirkulerer gennem bygningen. I stueetagen placeres en blanding af kommercielle funktioner og funktioner til kvarteret (gallerier og værksteder), og disse gør området - sammen med det rekreative vådområde igennem Tuujuk - til et aktivt område, der henvender sig til flere aldersgrupper. Små værksteder i de offentlige områder mellem bygningerne understøtter den aktive områdets aktive karakter. Langs områdets sydlige kant, forbinder et tilbagetrukket detailhandelsplads området til byens kommercielle områder, og tilbyder en naturlig adgang til området. Parkering er placeret under den midterste blok, og er bearbejdet eksteriørt, så dens kantede karakter blødgøres ud imod Kongevejen.

Form + beklædning Bygningernes form er i høj grad bestemt af orientering og ønsket om at skabe brugbare offentlige åbne rum. Formerne vækker tanker om brudte isbjerge, hvor kanterne er blevet afslebne af vandet. Bygningerne folder, vrider og vender sig for at dirigere lejlighederne ud mod solen mod syd og skaber uderum, der ligger i læ for vinden. Der er blevet lavet omhyggelige undersøgelser af masse og skygge for at yde optimale solforhold for alle de udendørs offentlige rum, samtidig med at ingen lejligheder bliver ´efterladt i skyggen´. Det er af afgørende betydning, at alle lejligheder og offentlige rum indgår i en både visuel og fysisk forbindelse, hvilket skaber en følelse af fællesskab og sikkerhed. Bygningernes beklædning refererer til de traditionelle former for inuit beklædninger. En super-isolerende beklædning er foldet rundt om de nordlige,

Zig-zag volumer skaber kig mellem bygningerne Nuværende bygninger

Bygningerne drejes for at vende mod solen Drivhuse og nyttehaver tilføjes 128

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Mellem husene

østlige og vestlige facader for at beskytte mod vejrliget. Den sydlige facade er friholdt for at opnå maksimal solvarme i opholdsrummene. Som ekstra beskyttelse kan den nordlige facade have et ekstra lag, der består af lameller, som kan justeres individuelt for at beskytte den øvrige bygningsbeklædning fra kølige vinde, regn og sne, eller fra uønsket lys i sommermånederne. Fundamentet er lavet af en mørk pigmenteret beton, der giver bygningerne en klippe-lignende karakter. Det giver bygninger over et stærkt visuelt og strukturelt udtryk. Nicher, passager, sprækker og udhæng både i og omkring bygningerne skaber intime og beskyttede rumligheder og optimerer muligheder for de tilfældige møder.

Miljøstrategi

Miljø / Energi Passivhus designmetoden bruges som det vigtigste princip for at skabe en bygning, der er miljømæssig fleksibel og bruger så lidt energi som muligt. De centrale elementer for at nå dette mål er orientering, termisk masse, superisolering, glas i høj kvalitet med lav emission (trelagsglas) maksimerer udbyttet af den direkte solvarme. Yderligere energi kommer fra integrerede solfangere. Hertil kommer foreslås en række initiativer: En “solskov” af separate solpaneler, båret oppe af en slank, men robust stålkonstruktion foreslås at give yderligere strøm til oplysningen af de offentlige rum. Til opvarmningen af de offentlige væksthuse foreslås termiske elementer som placeret inde i felterne forhindrer tilfrysning og tilbyder varme siddepladser.

Solpaneler vil også blive integreret i bygningernes sydlige glasfacader. Hver lejlighed kunne have sin egen solfanger og være i stand til at registrere, hvor meget energi de indsamler og bruger. Med henblik på at spare byggetider og spild, vil der blive brugt præfabrikerede byggesystemer i forbindelse med lokalt tilgængelige kompetencer. Lavspændingsapparaturer, sensorstyret LED belysning m.v. bør benyttes for at reducere energiforbruget. Drivhusene vil kunne bidrage til en lille lokal produktion af friske produkter, og dermed afhjælpe en lille smule af afhængigheden af vareimporten.

SUPER ISOLERING tykkelse (ca.) 500 mm

SUPER ISOLERING tykkelse (ca.) 300 mm

LUFTINDTAG SOLPANELER

UDSUGNING

UDSUGNING

GULVVARME

LUFTINDTAG

TRIPPEL LAGS DOBBELT LAVEMISSIONS RUDER

GULVVARME

UDSUGNING

LUFTINDTAG GULVVARME

VARMEVEKSLER

VENTILATION MED VARMEGENVINDING 129


KONGEKVARTERET

130

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


131


KONGEKVARTERET

132

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


133


KONGEKVARTERET

02

05 07 06

06

06

04

06

02 06

07

05 03

01

01

07

02

Grundplan 01

134

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

01 02 03 04 05 06 07

Erhverv Service Parkering Galleri / studios Affald Fælles værksted Indgang lobby


03 07

06 04

05

03

03

04

05

03

01

02

05 04

02

03

05 03

03 03

02

03

04

02

03 04

03

07

05 02

06

01

04

04 03

03

02 05

02

03

03

03

05

02 03 05

03 03

06

04

03

02

05

04

03

07

03

05

01 02

Typisk lejlighedsplan 03

05 03

03 02

01 02 03 04 05 06 07

Glasatrium Opholdsrum Soveværelse Badeværelse Køkken Trapper (brandsikret) Elevatorskakt

135


KONGEKVARTERET

Typisk sydfacade: Blok 3

Typisk nordfacade: Blok 3

Typisk østfacade: Blok 3

Typisk vestfacade: Blok 3

136

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


137


KONGEKVARTERET Lejlighedstyper

typer

01 2 rum lejligheder

02 3 rum lejligheder

03 4 rum lejligheder

04 4 rum lejligheder 138

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani â?&#x161; MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


LĂŚngdesnit gennem omrĂĽdet.

Kig fra Kongevej om natten

139


FAMILIERNES HUS

FAMILIERNES HUS Projektet er et familiehus i Tuujuk i Nuuk. Huset skal med barnet i fokus tilbyde professionel hjælp til kvinder og familier som trænger til hjælp. Familiehuset skal hjælpe forældrene til at støtte sine børn, men også være et sted, hvor ansatte og beboere hjælper hinanden. Familiehuset skal være som et lille samfund i samfund.

HUSETS FUNKTION Familiernes Hus i Tuujuk skal være synlig i bybilledet for at bidrage til en øget bevidsthed om problemet: omsorgssvigt af børn. Husets vigtigste opgave bliver at lære familier og mødre at klare sig selv, så de kan leve et selvstændigt liv, hvor end de skal bo bagefter. Bygningen vil være let tilgængelig, nem at besøge, et sted der opleves som trygt og imødekommende, men samtidig beskyttende og robust.

ARKITEKTONISKE IDÉ Et godt socialt netværk kan for mange være vejen tilbage til samfundet, og bygningens “konceptuelle rygrad” udgøres derfor af en række sociale zoner og mødesteder, som binder de forskellige funktioner sammen. Hverdagens fællesfunktioner såsom køkken, legepladser og opholdsrum bliver bygningens “røde linje. Ud over dette skal bygningen også beskytte mod klimatiske påvirkninger. Bygningsmassen er derfor tæt og samlet mod nord. Uderummene omkring bygningen er også beskyttet mod vinden og nedbør fra sydvest. Mod syd brydes bygningerne op og lader lyset slippe ind over de grønne omgivelser i gården foran huset. Bygningen har også et gennemtænkt miljøprofil. Udover at tilsluttet fjernvarme er Familiehuset også selvforsynende med opvarmning ved hjælp af solcellepaneler, der opvarmer vandet. Et styringssystem regulerer og styrer energiforbruget i forhold til brugen af bygningen og til klimaet udenfor.

140

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


LĂŚring som katalysator

141


FAMILIERNES HUS nyttehager

skur og mekkerom

Axonometri af bebyggelsen

B

A

B Grundplan Situationsplan

A

MENNESKETS SKALA

For at tilpasse udearealerne omkring bygningen til klimaet, er det grundlæggende formmæssige greb udformet som en arm, der skærmer ud imod de primære vindretninger, mens åbning for solen i morgen og aften.

142

Bygningen er brudt op i mindre bygningsvolumer. På denne måde opfattes bygningen ikke som en stor institution, men snarere en sammensætning af mange små huse. Det tilfører projektet en mere menneskelig skala.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

I mellem de mange “små huse” opstår der et sammenhængende fællesrum. Fællesfunktioner såsom køkkener, mødelokaler, opholdsrum og legerum placeres i denne zone. Denne zone er en slags social gade gennem projektet og binder funktionerne sammen.

Hustage på de mange “små huse” vender mod syd/sydvest. På tagene er der både vinduer og solpaneler, som fanger solen og bringer det ind i bygningen. Både visuelt og energimæssigt.


eavd. 2.etg - SKISSE

Uhre rway AS, Storgata 37 A, 0182 Oslo

SNIT AA 1:400

SNIT BB 1:400

TEGNINGSNUMMER: XXXX XXXX TEGNING: KONTROLL: GODK.:

HMA Tlf Tlf Tlf Tlf

xxxx xxxx 9518 8215 xxxx xxxx xxxx xxxx

FACADER 1:400

FACADER 1:400

143


FAMILIERNES HUS

144

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


145


FAMILIERNES HUS 1. ETAGE PLAN 1:400

AMBULANT AFDELING

19

FAMILIEAFDELING 24. Køkken / med lager 25. Fællesrum / Bibliotek 26. 2 lejligheder + 1 fællesrum 27. 2 lejligheder + 1 fællesrum 28. 2 lejligheder + 1 fællesrum

14

12

SPÆDBARNSAFDELING 8. Kontor Afdelingsleder 9. Fællesrum 10. Personale WC 11. Teknikrum 12. Affald 13. Garderobe 14. Barnevognsdepot 15. WC, 16. Vaskerum 17. Lager / Depot 18. Fællesrum / legerum 19. Biblioteksalkove 20. Køkken 21. Børnenes hemmelige hule 22. Legeområde / friområde 23. WC

A

B

1. Møderum 2. Møderum 3. Kontor 4. Kontor 5. Garderobe 6. WC + Personale WC 7. Køkken

13

11 10

9

15

17 16

20

18 21

22 24

23

8

25 1 2 7 3

4

5

6

26

B

27 28

A

146

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


2. ETAGE PLAN 1:400

AMBULANT AFDELING A

B

1. Møderum 2. Møderum 3. Kontor 4. Kontor 5. Garderobe 6. WC + Personale WC 7. Køkken

17

14

12 13

16

SPÆDBARNSAFDELING 8. Akutmodtagelse 9. Fællesrum 10. Værelse til børn 11. Nattevagt 12. Nærdepot 13. Baderum 14. Værelse til to børn 15. (Åbent ned) 16. Aktivitetszone 17. Biblioteksalkove 18. Børnenes Hemmelige Hule 19. Aktivitetszone 20. WC

11 10

9

15

18

19 21

20

8

22 23 24

1 2

FAMILIEAFDELING

25

21. Kontor 22. Kontor 23. Fælleszone 24. Observationspost teknisk 25. Observationspost 26. lejligheder + 1 fællesrum 27. 2 lejligheder + 1 fællesrum 28. 2 lejligheder + 1 fællesrum

7 3

4

5

6

26

B

27 28 A

147


FAMILIERNES HUS AMBULANT AFDELING

3. ETAGE PLAN 1:400

1. Møderum 2. Møderum 3. Kontor 4. Kontor 5. Garderobe 6. WC + Personale WC 7. Køkken

A

B

12 13

SPÆDBARNSAFDELING

14

11

8. Nattevagt 9. Legezone/Fælleszone 10. Værelse til barn, 11. Værelse til barn 12. Baderum 13. Lager 14. Værelse til barn 15. Terrasse

15

10

9

8

1 2 7 3

4

5

6

B

A

148

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


ØKOLOGISK PRINCIP 1:100

1. Solvendte bygningsflader 2. Direkte solvarme 3. Højisoleret/lavudslip glasflader 4. Højisoleret tag og vægge 5. Ventilation med varmegenvinding 6. Varmegenvinding af gråvand 7. Vandbåren varme 8. Styringssystem 9. Fjernvarme 10. Solpaneler 11. Varmeveksler/Lagring

5 10

4

1

3

2

7

8 6

9

11

149


FAMILIERNES HUS

150

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


152


den videre diskussion

153


BYG BYNÆRT Der bliver bygget meget i Nuuk i disse år, og med god grund - byen mangler boliger. Da meget af det ny byggeri er offentligt finansieret boligbyggeri, har Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret et fælles ønske og behov om at koordinere boligindsatsen i Nuuk. Der er behov for en overordnet boligudviklingsstrategi, der som strategisk værktøj kan guide den store byudbygning, der i disse år er i gang, således at så mange politiske målsætninger som muligt kan indfries. Et værktøj, der stiller spørgsmålet Hvad er det for en type by, vi ønsker at bo i? og dernæst pege på de rette løsninger. Vi vil jo alle sikre en sund og velafbalanceret byudvikling med fokus på almene hensyn og den enkelte borges trivsel. Vi må derfor formulerer den boligudviklingsstrategiske indsats for Nuuk by - eksempelvis benævnt en boligudviklingsstrategi for Nuuk by – jagten på 1001 bolig. Dette arbejde kan ses som en forløber på den kommende kommuneplanrevision og bør indeholde blandt andet rumlige, socioøkonomiske og boligsociale overvejelser - en indsats, som i sidste ende vil komme alle til gode.

Der er i dag 2 primære redskaber som forholder sig til en overordnet boligudvikling; Kommuneplan 2005-2014 og Sektorplanen for Byggemodning. Behovet for en boligudviklingsstrategi er opstået på baggrund af ændringen af en række forhold, som ikke opfanges i hverken Kommuneplan 2005-2014, og i Sektorplanen for byggemodning. Ingen af de nævnte planer er i sin nuværende form fyldestgørende som styringsredskab for den overordnede boligudvikling. De kan heller ikke på nogen måder indeholdes i planerne for Tuujuk og Blok P alene. Et grundlæggende spørgsmål, der i den sammenhæng bør søges politisk besvaret er, om hvorvidt byen ufortrødent skal fortsætte med udviklingen af Qinngorput eller om hvorvidt dagens situation med kaster fornyede overvejelser af sig. Enkelt sagt: udbygning eller fortætning? Vi tager her hul på diskussionen og udråber Nuuk som en sanselige by med plads til alle. Med dette i mente foreslår vi her en strategi, som vi kalder for ”byg bynært”.

“Hvor skal Nuuk...og Nuuks borgere hen?”

154

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Tæthed kan være mange ting... Strategien indebærer en idé om at udfylde særligt udpegede tomrum med nyt byggeri og om at addere til udpeget eksisterende byggeri. En strategi som “byg bynært” medfører derfor en større tæthed i de allerede bebyggede bynære områder. Men tæthed kan manifestere sig på mange forskellige måder. Projektfamilierne i dette projekt er udtryk for en særlig måde, hvor både intimiteten og antallet af m2 og beboere forøges, mens luftigheden og fællesskabet forstærkes. Koncentration og dynamik kan gå hånd med den menneskelige skala. Det væsentlige er hvordan miljøet omkring bygningerne og hvordan bygningernes relation til sin kontekst behandles. Nøglerne bliver velfungerende byrum og bydele + det byggedes udsigt/indsigt. Med de rette styringsmekanismer og nøje formulerede vurderingsparametre, kan denne type by udvikles over tid. En by, der virker på byens borgeres - børn, unge, familier, ældre. og handikappede - præmisser, og som samtidig vil understøtte byens internationale appel.


Mulige fortætningsområder

Jagten på 1001 boliger

Områder i spil

Friholdte områder og stiforløb

0

500 m

12.000 m2 + 100 %

8000 m2 + 100 %

1.500 m2 +5%

1.800 m2 + 10 %

7.000 m2 + 20 %

4.000 m2 + 50 %

2.000 m2 + 10 %

3.800 m2 + 20 %

3.800 m2 + 20 %

1.800 m2 + 20 %

2.600 m2 + 30 %

155


BYG BYNÆRT

2011

2050

6.350 inissiat 6.350 inissiat boliger

boliger

inissiat 11.700 11.700 inissiat

28.000

8.000

4.000

4.000

1990 2000

156

0

8.000

2050

0

12.000

.0

12.000

2050

16

16.000

inissiamut inissiamut ataatsimutataatsimut inuit inuit

I 2011 bor der 16.000 personer i Nuuk. Der er 6.350 boliger fordelt på i alt knap 485.000 m2. Det svarer til 2,5 beboere per bolig.

0

2,5 person pr.person bolig pr. bolig 2,5

24.000

20.000

16.000

=

boliger

28.000

0

=

20.000

Inui Indbyggere

.0

kvadratmeterii kvadratmeterii boligM2 boligM2

24.000

16

inissiap inissiap 485.000 485.000

boliger

Inui Indbyggere

2010 2000 1990 2020

2011

kvadratmeterii kvadratmeterii boligM2 boligM2

2011

27.000 Inui 27.000 Inui 2030 2020 2040 2010

2050 År 2030 2040

16.00016.000 Inui Inui

Nuuk har i perioden 1990-2011 oplevet en befolkningsstigning fra 12.217 i 1990 til 16.000 personer i 2011. Det svarer til 30 % på 20 år.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Indbyggere Indbyggere

2050 År

Indbyggere Indbyggere

inissiap inissiap 988.000 988.000

16.00016.000 Inui Inui

Indbyggere Indbyggere

En fremskrivning med udgangspunkt i denne stigning og en forventning om erhvervsudvikling, de kendte aktuelle byggeprojekter, de vejledende planer for endnu ikke detailplanlagte områder, og en tiltrækning mod byen, ville der i 2050 kunne være op til 27.000 borgere i Nuuk - hvis de rette rammer var der.

=

=

2,3 person pr.person bolig pr. bolig 2,3 Med en målsætning om 2,3 personer per bolig, og med en potentiel udskiftning af 900 boliger (Blok 1-10 og Radiofjeldet) og svarer det til ca. 6200 nye boliger. Altså i alt ca. 11.700 boliger. Med en ny gennemsnitsstørrelse på 80 m2 per bolig svarer det til i alt omkring 988.000 boligm2 - godt en fordobling i forhold til i dag!


3

?

?

?

? Fortætningen vil kunne ske gennem udskiftning og addition. At bygge bynært før der nedrives giver muligheden for en beboerrotation inden for de enkelte bydele. Det vil kunne medføre mindre trafik og en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. En fortætning med afsæt og fokus på det bymiljø, der skal skabes vil betyde at bymiljø er ikke bare noget der bliver til overs det skabes. Mange m2 og åndehuller kan gå hånd i hånd. Fælleskabet og tilknytningen til naturen er nøglen - også i centrene.

1 Vi foreslår her en overordnet byudviklings-strategi “Byg bynært”. Helhedsplanens foreslåede udbygningstakt muliggør, at der kan ske løbende rotation af beboere inden for området. Dette princip vil dog ikke kunne afvikle hele beboerrotationen inden for Nuuk bymidte, og andre bynære boliger vil skulle blive inddraget. På sigt vil det være uhensigtsmæssigt, hvis de mulige erstatningsboliger er de samme, som står for skud for nedrivning i næste omgang – som fx blok 1-10. Selvstyrets bynære boliger består af Blok 1-10 samt Radiofjeldet, og det vil derfor være umuligt for Selvstyret pt. at opfylde denne betingelse. Det samme gælder i dag for kommunen.

2

?

? Formålet med “Byg bynært” er at opnå en række sammenhængende bydele, der hver især er “selfsustainable”. Frem for at inddrage nyt land, er pointen her at fortætte og forstærke de kvaliteter, der ligger i de forskellige bydele. I centrene betyder det mere urbanitet. Ved at tilbyde flere små men tæt beliggende boligbygninger og urbane muligheder i bynære områder forstærkes muligheden for møder mellem menesker. Mulighederne for at leve et urbant liv bliver større. Mange men små enheder betyder endvidere fleksibilitet og at bygninger og funktion kan forandres efter tidens behov. 157


NUUK ENERGIKREDSLØB

Kommunen ønsker at være kendetegnet ved en stærk grøn profil og gå forrest i arbejdet for at forbedre miljøet. Derfor ønsker kommunen gennem byplanlægningen at medvirke til en mere energibevidst planlægning og byggeri.

Nuuks mulighed for at udvikle sig til en bæredygtig hovedstad i fremdrift er betinget af en forøget kapacitet af tilgængelig ren energi. Der vil i fremtiden komme større behov og krav til energiforsyningen og forbruget i regionen, og Nuuk må være opmærksomme på muligheden og nødvendigheden af energibesparelser, energieffektiviseringer samt udnyttelse af alle tilgængelige lokale energikilder og dermed effektiv energiudnyttelse.

Dette går i tråd med Selvstyrets ambitioner - I 2009 til COP 15 mødet I København sagde Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut: ”We are going to reduce the emissions from the civil society. We will be restoring houses and we will build new houses with the best technology available”.

1

Energien kunne eksempelvis bruges i udvikling en af Grønlands egenproduktion. Et eksempel kunne være miljø- og klimavenlige byggematerialer. Hvad med vinduesfabrikation - et byggeelement, der har stor påvirkning på bygningsmassens ener-

2

giforbrug? Et andet eksempel kunne være at sikre at den idag olieopvarmede boligmasse blev koblet på energikredsløbet. Dermed kunne man fremme oliefortræningen med ren energi. Det overordnede mål i dette projekt er derfor tosidet: Kommunen og landet ønsker dels at medvirke til en global indsats mod unødig C02 udslip, Dels skal det sikres at der er nok tilgængelig energi som mulig, så byens udviklingsmuligheder ikke kompromitteres. Det centrale spørgsmål er derfor hvorvidt og på hvilken måde vi kan sikre en så stor reservekapacitet som mulig af ren energi.

3

4

9,5 % 6,6 % Lys og kraft i byerne

G

33,4 % Opvarmning i byerne

ITTOQQORTOORMIIT

UUMMANNAQ QEQETARSUAQ

16 %

1% Uoplyst

Transport

4% Engros- og detailhandel

23 % Husholdninger

7% Privat og offentlig service

AASIAAT KANGAATSIAQ SISIMIUT MANIITSOQ

NUUK

CO2 CO2

BEFOLKNINGSTAL <1000 TASIILAQ

1000-1500

M DI MAR ST RIB TER UT INE IO Q N ILLOQARFIUP ILAA BYDEL

2000-2500 3000-3500

PAAMIUT

2010 kilde: Grønlands statistik 2010

ILULISSAT QASIGIANNGUIT

SIA

2

El og opvarmning i bygderne

O

ILLOQARFIK BY

UPERNAVIK

IK

3,8 %

Fiskeri og fangst

C

26,3 %

V

kilde: Strategi- og handlingsplan for Energiområdet 2008-2015

LI

N

2003

-

Transport

SANAARTUGAQ BYGNING

QAANAAQ

D

14,4 %

Nukissamik atuineq Energiforbrug

U

Drift af Narsasuaq og Kangerlussuaq

+

Tab

6,1 %

20 %

NARSAQ NANORTALIK QAQORTOQ

5000-6000 >15000 VANDKRAFTVÆRK

Konverteringssektor

30 %

Produktionserhverv

Boligmassen stod for 40 % af det samlede energiforbrug i 2003 på landsplan. Husholdninger stod for 23 % af de samlede CO2 udslip i 2010 på landsplan.

158

70 % af Grønlands energiproduktion kommer fra landets 5 vandkraftværker.

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Nuuks energisystem er tættere forbundet end som så. Bygningen, bydelene og byen er alle brikker i det samme spil, og hver brik har en betydning for det samlede energibillede.

Måden hvorpå vi bruger vores energi og måden vi forsyner Nuuk med energi har derfor betydning. Nuuks mulighed for at udvikle sig til en bæredygtig hovedstad i fremdrift er betinget af en forøget kapacitet af tilgængelig ren energi.


En grøn bydel ”We are going to reduce the emissions from the civil society. We will be restoring houses and we will build new houses with the best technology available”. Kuupik Kleist til COP 15 i København , 2009

Oqaatsit ataasiakkaat: Ikuallaavik Uulia Imeq atorlugu nukissiorfik Suliffissuaq Inissianik kiassaaneq Qaamaneq nukillu Ukioq Aasaq Maangaannartitsineq Sunniutaasoq Ukioq

2011

7 MW

Qaamaneq nukillu Lys og kraft

Små ord: Forbrænding 10 MW Olie Suliffissuaq Industri Vandkraft Industri Boligopvarmning Lys og kraft Vinter Sommer 49 MW Inissianik Spildeffekt kiassaaneq Tilgængelig effekt Boligopvarmning År

2050 ? MW

Suliffissuaq Industri

Ukioq Vinter

45 MW

Aasaq Sommer

75-80 MW

Inissianik kiassaaneq Boligopvarmning

Imeq atorlugu nukissiorfik Vandkraft

Maangaannartitsineq energitab

53 MW

Imeq atorlugu nukissiorfik Vandkraft Ikuallaavik Forbrænding

Ikuallaavik Forbrænding

Grundet det arktiske klima bruges der mest energi på varme. Af Nuuks samlede energiforsyning går absolut den største del til opvarmningen af byens boliger - ca. 75 %

70

8 MW

6 MW

Vandkraftsværket i Buksefjorden kan levere op imod 45 MW hele året rundt - knap 70 % af den energi, som Nuuk genererer og bruger.

80 60

Kiassaateqarfimmiit kiassarneq Fjernvarme

Allerede i dag er der et problem med forsyningsikkerheden af den rene energi fra Buksefjorden - reservekapaciteten fra vandkraftværket er på særlige tidspunkter i løbet af vinteren minimal. I de situationer slår backuppen til og oliefyrene fyrer. Blandt årsagerne er især standarden i bygningsmassen og et hidtidigt manglende fokus på effektiviseringer i både produktion, distribution og anvendelse af energi.

5 4 20 1 4

Uulia Olie

ca. 10 %

20

TILGÆNGELIG EFFEKT TOTAL

? MW

45 MW

Kiassaateqarfimmiit kiassarneq Fjernvarme

14 MW

Qaamaneq nukillu Lys og kraft

15 MW Uulia Olie

?%

Maangaannartitsineq energitab

Nukissiorfiit arbejder løbende med en række tiltag, der for nogles vedkommende skal medvirke til at sikre en så stor og C02venlig energiforsyning som muligt - primært gennem en bedre udnyttelse af fjernvarmenettet. Nukissiorfiits hidtidige manglende prioritering af fjernvarmesektoren kan til dels tilskrives de markante anlægsomkostninger for fjernvarmenet, kommunalt ejerskab af affaldsforbrændingsanlæg, udbygningen af vandkraftværker og dermed adgang til billig vedvarende energi samt fokus på produktion frem for maksimal udnyttelse af produceret energi.

50 40 30 20

Middelforbrug

r af nge s Afhæ siorfiit is Nuk r... e n pla

10 2010

2020

2030

2040

2050

ÅR

Men der vil fortsat være et problem: Med udsigten til 5400 nye boliger (efter gældende bygningsreglement) i år 2050 vil man kunne forvente et merforbrug på 26-30 MW i forhold til i dag - alene til boligopvarmning. Forsyningssikkerheden af ren energi vil forsvinde om relativt få år. Konsekvensen vil blive at flere og flere MW må komme fra oliebaserede backup. Det er hverken godt for miljøet eller for mulighederne for at frigive energi til andre formål.

159


NUUK ENERGIKREDSLØB

DI

ST RI B

FJ E

UT IO

R N N

V A

R M E

DISTRIBUTION

Fjernvarme

Hvis 10.800 boliger skal forsynes med ren energi

MW

Ekstra effekt ved sammenkobling af fjernvarmenettet

Ved at sammenkoble byens 3 fjernvarmenet i ét samlet net kan varmetabet reduceres og effekten optimeres.

Diagrammet viser hvordan energisystemet i Nuuk udgør et samlet kredsløb. Der sondres mellem energiforsyning og energiforbrug, og det viser de mulige effektgevinster, der er at hente i tiltag i systemets enkeltdele.

R IN

G

Sæsonlagring

ST RI B

IO

N

SÆ S UT O

N

LA

G

Ved geotermisk varmelagring pumpes varmt vand op af et fjelddepot og opvarmer fjernvarmevandet via varmevekslere og varmepumper. Det afkølede vand pumpes efterfølgende ned i undergrunden. Overskudsvarmen fra sommerperioden kan derved lagres og erstatte dyr spidslastvarme om vinteren.

SIAMMARTER DISTRIBUTIO

DI

PIL FO

MW

Ekstra effekt ved 1000 M3 lager

A

ON

EN

ER

GI

PR

OD

LT

UK

ER

TI

ON TI

D

UK

N

OD

PR

A

GI

ER

EN

V

N

A

TI

V

E

BY

G A

TI UK

G R

ON

SN

D N Æ ON

TI

R

UK

B R

OD

ER

PR

EN

GI

EN

ER

FO

PILERSUINEQ FORSYNING

IN

IN

Alternative kilder

MW

OD

Der er fortsat en del erfaringer, der skal gøres med hensyn til alternative og vedvarende energikilder i Grønland.

MW

Ekstra effekt ved optimeret udnyttelse af affaldsforbrænding

MW

Ekstra effekt ved udnyttelse af organiske affaldsressourcer

A

Varmeproduktionen fra det eksisterende forbrændingsanlæg kan udnyttes bedre. Ved at optimere forbrændingen vil presset på affaldsforbrændingens kapacitet kunne aftage og anlægget vil kunne fortrænge oliebaseret varmeproduktion.

Ekstra effekt

PR

Forbrænding

MW

Ekstra effekt ved 1 ekstra turbine i Buksefjorden

GI

Nuuks spildevands udledes via 18 kloakudløb direkte i havet. Det bør undersøges om det er realistisk at investere i bioforgasning, og de mulige mængde produceret biogas bør beregnes.

FO

Forgasning

En stadig større tilslutning til fast elvarme har resulteret i, at kapaciteten i Buksefjordsværkets 3 turbiner presses i vinteren spidsbelastningstidspunkter. Eneste mulighed for ekstra effekt er en 4. turbine/nyt vandkraftværk.

G

Vand

I

I

G

PIL FO

PIL FO

160

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


O V ER GI E FO R RB I RU N G M ER ET

R EN TI

EN

FO RB RU G GI

OP

OP

N

Y

TI M ER ET

B

EN

ER

Y

G

G

BYGNING

2

4

1

2

MW

5

Ekstra effekt 5400 nye boliger

3

Ekstra effekt 5400 nye boliger

3

1. Højisoleret glas 2. Højisoleret facader og tag 3. Automatisk styresystem 4. Solvendte facader 5. Direkte solvarme

Nybyggeri og renovering

MW

1

Behovet for energi udspringer af den enkelte bolig, Med indførelsen af den gældende planlov kan man fremover reservere areal til energirigtigt byggeri, og med en kommende revision af BR06, må man formode, at der strammes op i forhold til energiklasser. Både bygningernes orientering, forhold til sol og læ og selve bygningernes konstruktion og design spiller her en rolle. Ved en indsats på bygningsniveau vil der samtidig ske en værdiforøgelse af den enkelte bolig og dermed for den enkelte borger.

1. Højisoleret glas 2. Højisoleret facader og tag 3. Automatisk styresystem

DU KT IO

RO

O G ER

R EN

EN

ER

EN

EN

EG

1

EG

N

EN

Y

B

IP

Y G

G RO

DU KT IO

N

V ER N IN

G

RINEQ ON

IP

FORBRUG

4

LERSUINEQ ORSYNING

2

MW

MW

Ekstra effekt 5400 eksisterende boliger

2

5

3

5

1

Ekstra effekt 5400 eksisterende boliger

3

3

1. Ventilation med varmegenvinding 2. Varmegenvinding af gråt vand 3. Fjeldvarme 4. Solpaneler med lagring 5. Varmepumpe/vandtank

2. Varmegenvinding af gråt vand 3. Solpaneler med lagring 4. Varmepumpe/vandtank

Kiassaateqarfik Fjernvarmenet

Innaallagissiorfik Elværk

Innaallagissap aqqutaa Elnet

Kuuffiup aniaffia Kloakudløb

Imeq atorlugu nukissiorfik Vandkraftværk

NUKISSIUUT ATORUMINARNERUSOQ? ENERGI

NUKISSAQ

Kiassaateqarfik Varmeværk

A

IT D AT

60 Tilgængelig effekt Spidslast

50 40

Gennemsnitslast

30 20 10 2050

ÅR

g

O A RG K aff ilde F A al so F ds rt A N su ere I gs t L an D S

K

BYDEL

MW

d

ild ev an

rt

fs

ha

lin

g

SP nd IL

D a

sp

EV o

A

N

D

Ekstra effekt ved 10.800 boliger i Nuuk

Be

LERSUINEQ ORSYNING

70

MERE TILGÆNGELIG ENERGI?

FF AL

LERSUINEQ ORSYNING

?

MW 80

MW

Ekstra effekt ved 10.800 boliger i Nuuk

Kildesorteret affaldssugsanlæg

Spildevandsbehandling

Der findes ikke tal på hvor store eller små ressourcer affaldet udgør, ej heller for hvor stor en del af den biologisk nedbrydelige del af det samlede affald er. Kommunen er allerede igang med at undersøge de præcise mængder og fysiske/kemiske sammensætning af byens affald. Et kvalificeret gæt lyder på en samlet affaldsmængde på 15.000 ton/år, hvoraf ca. 5.000 ton er husholdningsaffald. Derudover kommer affald fra fiskeindustrien på mindst 8.000 ton.

Det bør undersøges om det er realistisk at rense indholdet i spildevandet med henblik på bioforgasning, og de mulige mængde produceret organisk materiale bør beregnes.

161


nedrivning vs revitalisering

Den politiske beslutning om at demontere frem for at renovere vil blive en hovedudfordring for fremtidens Nuuk. Nuuks gældende nedrivningspolitik tager sit afsæt i en økonomisk vurdering - det er simpelthen for dyrt at renovere eksisterende boligmasser, som ikke har været vedligeholdt gennem tiderne. Denne politiske ambition sætter hele Nuuk i spil. Kan det kommende forankres i det nye, hvis det gamle er borte? Hvorhen vil dette føre et fremtidige Nuuk? Blokbebyggelsen fra 60- og 70 tallet er nu sat i spil, og efter Blok P og Tuujuk kommer tiden måske til Blok 1-10, Millionærbarakkerne og Radiofjeldet. Nedrivningsprocessen vil sætte pres på den ledige boligmasse og yderligere vanskeliggøre en genhusning af beboerne fra Blok P og Tuujuk. Al interessant byudvikling udvikles gennem en modstand mod ideelle fremstillinger af usikre fremtider. Vi tror på at der i dialogen mellem det eksisterende og det nye kan ligge en ny form for tænkning. En fælles fremtid må kunne fremkaldes gennem andre metoder en ”at rydde bordet”. Det er vigtigt at tage sig den tid, som det tager, og bruge tiden som et spillerum. Særligt da de fulde konsekvenser af den gældende nedrivningspolitik endnu er ikke blevet endeligt belyst. Vi lader Blok 1-10, USK skolen og Blok L, M og O yde lidt modstand mod at blive lagt ned som dominobrikker – og foreslår revitalisering som et muligt alternativ.

Revitalisering Revitalisering betyder kort sagt ”at få tilført nyt liv”. Gennem en revitalisering bliver eksisterende boligmasse restaureret og ombygges - med ofte ret enkle midler – og man får en fornyet boligmasse, der giver ny energi ikke bare til sig selv men også sine omgivelser. En revitalisering er ikke billigere, men er i udgangspunktet er ressourcevenlig. Revitalisering er en mulig strategi, som er afprøvet med held mange steder i Europa.

Historien og eksisterende livsformer Blok 1-10 blev oprindelig tegnet som en del af en overordnet bebyggelsesplan for Nuuk. Den oprindelige eng med kæruld og mange andre engplanter skulle bebygges med 10 ensartede blokke. Byggeriet skulle foruden rationalitet også skabe et menneskevenligt miljø med gårdrum, legepladser og fællesfaciliteter for beboerne. Byggeriet har siden været en del af byens kulturarv og bebyggelsen har sammen med de andre større bygningskomplekser haft betydning for byens fysiske og menneskelige udvikling. Blok 1-10 er aldrig blevet renoveret i nogen væsentlig grad og lejlighederne er små og ikke tidssvarende. Der bor mange forskellige typer i blokkene og der er forskellige funktioner i blokkene. Der bor både mennesker, der klarer sig godt, og alkoho-

Der er sandsynligvis en reel boligmangel i Nuuk, og kan incitamentet til nedrivning af rigtig mange bynære boliger i et tæt bebygget område være svært at fange – også selvom boligernes tilstand er ringe og utidssvarende. Nedrivningsprocessen vil sætte pres på den ledige boligmasse og yderligere vanskeliggøre en genhusning af beboerne fra Blok P og Tuujuk. Når nu hele genhusningsspørgsmålet befinder sig i en sådan skrøbelige tilstand, opfatter vi det som et forkert signal at sende, hvis vi lavede et koncept for et nedrevet Blok 1-10 og Millionærbarakkerne.

162

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

likere. Der bor ofte ældre og handikappede i boligerne i stueetagen, så de ikke skal tage trapperne. Udskiftningen blandt beboerne varierer, men mange har boet der i mange år. Folk, der bor i og omkring området, kender hinanden – der er et godt naboskab. Blokkenes væsentligste kvalitet bliver dog oftest nævnt som deres meget bynære placering. Det har en stor betydning, at der er tæt til alting – skolen, butikkerne osv. Nærområdet er samtidig rigtig godt for børnene – der er ikke for mange biler og børnene leger omkring med andre børn.

Beboerens tilhørsforhold til sin bolig En boligstrategi må tage højde for alle befolkningsgrupper ellers risikerer man at tabe grupper, som gennem et stigende behov for sociale ydelser kan blive en belastning for samfundsøkonomien på et senere tidspunkt. Med de nye finansieringsmodeller vil en stor del af den offentligt finansierede boligmasse på sigt blive frasolgt - folk får mulighed for at købe deres egen bolig. En nedrivningspolitik, hvor alt det som nedrives er alment nyttigt byggeri og hvor det meste af det nye bliver privat, sætter spørgsmålet for hvem dermed på dagsorden; Hvad skal der ske med de mennesker, som ikke har mulighed for at eje en bolig?

“Natteravnene er en frivillig organisation, hvor voksne går en runde i byen omkring midnat i weekenderne, i et forsøg på at skabe lidt tryghed for de unge, der alene går i byen for at more sig. Det er hyggeligt, og samtidig oplever du byen på en anden måde. Her kan jeg blandt andet se, at dine ideer med bevare blok 1 - 10 er rigtig. De har en utrolig god og central beliggenhed, der er god luft mellem bygningerne, de blokerer ikke for udsyn og med relativt simple tiltag vil man kunne ændre bebyggelsens udtryk.”


En gyldig metode

Hvad skal ske med 1-10?

163


nedrivning vs revitalisering

USK skolen har god, sydvendt beliggenhed

USK 164

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani â?&#x161; MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Drivhus og nyttehaver

Skolen 책bnes mod syd

Transformation af USK skolen 165


nedrivning vs revitalisering

BLOK MNO 166

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani â?&#x161; MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Innarluutilinnut naleqqussakkat / imaluunniit illup iluani naatitsivittalittut ilaqutariinnut inissiat Handikaptilpassede / familieboliger med vinterhave

Tummeqqap sananeqaatigeriigaanik atueqqinneq Genbrug af eksisterende trappekerne

Illup iluani naatitsivik Vinderhave

Silatimi torsuusaasaq nutarsagaq Opgraderet svalegang Tummeqqap sananeqaataa elevatorilik nutaaq Ny trappekerne med elevator

Inissiat 75 m2-illit, silatimi torsuusamit iserfissalittut 40 m2-illit Boliger 75 m2, 40 m2 med ankomst fra fælles svalegang

Genbrug af betondæk i MNO blokkene

Opgangen med elevator får tilført en ekstra boligetage

Introduktion af nyt trapperum med elevator

BLOK P

O

DI AG ON

Inuussutissarsiuteqarfik Erhverv

AL EN

D

IA GO

NA LE N

D IA GO NA LEN

DI AG O N N LE

Naasunik tuniniaasarfik Planteskole

DI

N

NALEN AG LEN DIAGO O NALEN DIAGONA

TUJUUK

M

Meeqqerivik Børneinstitution

På første etage og i annekserne introduceres forretningslokaler, offentlige programmer eller kommunale funktioner

På boligblokkenes sydlige og sydvestlige side introduceres vinterhaver og en opgraderet svalegang, som kan bruges som opholdsareal.

De sydøstlige, sydlige og sydvestlige områder forlænger funktionerne i bygningernes stueetage ud i det offentlige rum.

167


nedrivning vs revitalisering

VÆRESTED “SUKISAARSARFIK”

BLOK 1-10 PROGRAMMER

FRITIDSHJEM “SORLAAT” FRISØRSALON 31 BØRN

BØRNEHAVE “SISI” 30 BØRN

FRITIDSHJEM “NANOQ” 80 BØRN UDSKOLING

BOFÆLLESSKAB VICEVÆRT KONTOR

MØDELOKALE FOR FORENINGER BØRNEHAVE “NAJAARAQ” 45 BØRN

VUGGESTUE “AJAAJA” 35 BØRN

FESTLOKALE FOR BLOK 1-10

AQ QU SIN ERS UA Q

VÆRESTED “PALLEQ”

J SVE K RIN HJ Eksisterende struktur

BLOK 1-10 168

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

H

J SVE K N J RI


Eksisterende forhold

Nye forhold

En mulig, ny organisering

Eftermiddagssol Formiddagssol

Eksisterende struktur

Nogle af blokkene skæres, således at blokkene ikke er så lange og derved åbner op imellem gårdrummene. Hertil adderes ny bebyggelse.

En mulig, ny organisering. Den nye bebyggelse vil skærme for nordøstenvinden og skabe opholdsgårde med læ og sol

Ankomst og parkering

Landskab

Bevægelse / stisytem 169


fra plan til virkelighed

171


UDSTILLING 2011

Asii og Jens rev blok P ned Tirsdag den 5. april 2011 blev der holdt et åbningsarrangement på udstillingen Midt i Verden / Midt i Nuuk. Formanden for Anlæg- og miljøudvalget, Adolf Holm, bød velkommen til udstillingen og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup åbnede udstillingen sammen med medlem af Naalakkersuisut for bolig og infrastrukturer Jens B. Frederiksen. I forbindelse med åbningen var der lavet en kage, der lignede blok P og meget symbolsk skar Asii Chemnitz Narup og Jens B. Frederiksen de første stykker af kagen. Udstillingen kunne ses frem til d. 13. maj på stueetagen i Imaneq 20, Nuuk.qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK 172 nunarsuup


Midt i Verden // Midt i Nuuk Borgmester Asii Chemnitz Narup og Nalakkersuisoq Jens B. Frederiksen skÌrer det første stykke af Blok P

173


UDSTILLING 2011

Mange var mødt op for at deltage ved åbningen af udstillingen

174

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


175


UDSTILLING 2011

176

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Kommunalbestyrelsen var ogs책 med til 책bningen. Her ser de p책 en modellen over Tuujuk og Blok P omr책det

177


UDSTILLING 2011

Borgmester Asii Chemnitz Narup fremhævede, at projektet lavet i samarbejde med Selvstyret, grønlandske og udenlandske arkitekter, byplanlæggere og ingeniører og ikke mindst beboerne i Tuujuk, der er kommet med deres syn på boliger og omgivelser.

178

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Jens B. Frederiksen fortalte i sin tale, at arbejdet med Tuujuk og blok P har været et stort projekt. Der er blevet bygget nye boliger i Qinngorput til at genhuse beboerne i blok P, men da beboerne har forskellige ønsker til, hvor de vil bo, og da ikke alle ønsker at bo i Qinngorput, er der ansat en konsulent, der skal rundt og besøge beboerne i blok P. På den måde håber man at finde boligmæssige løsninger for de enkelte beboere.

179


hvad er din mening?

180

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Midt i Verden // Midt i Nuuk

181


182

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


183


deltagere og stemmer DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE

STYREGRUPPE REFERENCEGRUPPEN

ARBEJDSGRUPPEN

Asii Chemnitz Narup, Borgmester, Kommuneqarfik Sermersooq (KS) Ado Holm, Formand for Anlægs- og Miljøudvalget, KS Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur (IAAN), Grønlands Selvstyre

Thorkild Lauridsen, Direktør, Anlægs- og Miljøforvaltningen (SAI), KS Steffen Ulrich-Lynge, Departementschef, IAAN, Grønlands Selvstyre

Jan Karlson, Fagchef, Teknik og Drift, SAI Jens Chr. Porsbøl, Stabschef, Stabsfunktionen, SAI Roar Olsen, Fagchef, Natur og Bæredygtighed, SAI Mati Frederiksen Fagchef, Bygningsmyndigheden, SAI Pavia Kielsen, Afdelingsleder Teknik og Drift, SAI

Kommuneqarfik Sermersooq Jakob Exner, Projektleder, By- og Boligudviklingsafdelingen, SAI Niels Bennetzen, Fagchef, By- og Boligudviklingsafdelingen, SAI Dahl & Uhre Arkitekter A/S Knut Eirik Dahl, Arkitekt, Projektleder Kjerstin Uhre, Arkitekt TNTnuuk A/S Helena Lennert, Arkitekt Aviaaja Poulsen, Arkitekt Flemming Berger, Arkitekt

GÆSTERNE

MDH Arkitekter Minna Riska, Arkitekt Helge Lunder, Arkitekt Dagfinn Sagen, Arkitekt Asplan Viak Alf Haukeland, Arkitekt Anders Hus Folkedal, Arkitekt Thea Kvamme Hartmann, Arkitekt M:ARC + Arkitekti Inge Bisgaard, Arkitekt Malene Rosing, Arkitekt Fantastic Norway Håkon Matre Aasarød, Arkitekt Anette Flygansvær, Arkitekt Erlend Blakstad Haffner, Arkitekt Regional Associates+ 42 Architects Johan Berglund, Arkitekt Damjan Iliev, Arkitekt Kaowen Ho, Arkitekt Ross Langdon, Arkitekt Ben Milbourne, Arkitekt Campbell Drake, Arkitekt

184

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK


Midt i Verden // Midt i Nuuk

Steinsvik Arkitektkontor Odd Karl Steinsvk, Arkitekt

BIDRAGSYDERE, SAMTALEPARTNERE OG GODE HJÆLPERE

Svenn Syrin, Makka Kleist, Julia Pars, Jørgen Chemnitz, Inge Brandt Olsvig, Peter Barfoed, Christian Teller, Jette Keller Jacobsen, Svend Sværd, Jane Carlsen, Thomas Riis, Hans Ulrik Lindahl, Bjarke Jensen, Peter Oluf Meyer, Rune Christensen, Søren Riis Pedersen, Tina Windahl Halle, Morten Jørgen Heilmann, Helene Berthelsen, Naja Ane Louise Heilmann, Karen Heilmann, Hans Heilmann & Maalia Møller, Qunerseeq Rosing, Pia Hoviasen, Mira Kleist, Lars Peter Lennert, Anne-Katrine Brandt Olsen, Jerine Knutsson, Rene Knudsen, Stephan Montgomery Andersen, Mira Lynge, Vibeke Biilmann, Kirsten Bødker, Rosa Mariah Elsner, Mette Sonniks, Thorkild Mads Larsen, Helge Tang, Palle Frederiksen, Peter Petersen, Ellen Lerch Høj Arnskjold, Gerth B. Lynge, Jan Køhler, Jens-Peter B. Henriksen, Carsten Rasmussen, Filip Sivertsen, Lars Henriksen, Jørn Hansen, Kristian Lennert, Per Ahrens, Steen Kryer Andersen, Inge Olsvig, Kistaraq Egede Jensen, Fatuma Ali, Brit Kramvig, Tone Huse, Trine Holm, Jens Harald Eilertsen, Marit Jørgensen, Tore Tanum, Kelly Doran, og Kåre Johannes Inderberg,

185


kolofon Helhedsplan Midt i Verden // Midt i Nuuk, august 2011 © Kommuneqarfik Sermersooq Helhedsplan er lavet af Kommuneqarfik Sermersooq, Dahl & Uhre arkitekter og TNTnuuk A/S i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Arkitektvirksomhederne MDH Arkitekter (Oslo), Fantastic Norway (Oslo), 42 architects + Regionalassociates (London), Asplan Viak landskap (Oslo) M:ARC og Arkitekti (Nuuk) har bidraget til projektets udvikling. Grafisk tilrettelæggelse: Lucky7, info@lucky7.dk Tryk: Scandinavian Books 1. Udgave 1. Oplag 2011

Yderligere oplysninger: Jakob Bjerg Exner, arkitekt Projektleder Midt i Verden // Midt i Nuuk Kommuneqarfik Sermersooq Postboks 1005, 3900 Nuuk +299 367434 jbex@sermersooq.gl

186

nunarsuup qeqqani / Nuup qeqqani ❚ MIDT I VERDEN / MIDT I NUUK

Midt i Verden // Midt i Nuuk  

Kommuneqarfik Sermersooq har i samarbejde med Grønlands Selvstyre udarbejdet en samlet helhedsplan for områderne Tuujuk og Blok P. Planen er...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you