Page 1


Store begivenheder, der tiltrækker masser af opmærksomhed, mennesker og ressourcer, antænder en enorm idérigdom og kreativitet. Tag rumkapløbet i 1960′erne; det kastede et væld af opfindelser og produkter af sig, som vi bruger den dag i dag – tænk bare på staniol og mikrobølgeovnen. Uden sammenligning med raketter og måner i øvrigt, er slutrunden i EM-fodbold for U21 hold den største sportsbegivenhed i Midtjylland – nogensinde. Den betyder spektakulær fodbold og en masse opmærksomhed, men også et enormt potentiale for produktudvikling og iværksætteri – kort sagt: innovation. 2


Indhold 4: 6: 8: 11: 14: 16: 16: 23: 26: 28: 28: 30: 31: 33:

1: Introduktion - rationale, metode og målsætning 2: Workshops 3: Udfordringer 4: Idé-kataloget 5: Konklusion og anbefalinger 6.1 Appendix: Kortlægning af interessenters adfærd • Fans • Presse • I couldn’t care less 6.2 Appendix: Identificerede udfordringer • Fodboldfans • Presse • Lokale borgere - deltagere i folkefest og events 6.3 Appendix: Idéer - bruttoliste

3


1. Introduktion - rationale, metode og målsætning U21 EM i fodbold afvikles i Midt- og Nordjylland i juni 2011. Begivenheden rangerer hos UEFA højere end Champions League. Der er med andre ord tale om en sjældent stor sportsbegivenhed for regionen. Dermed er der også meget på spil; prestige ved at afvikle et succesfuldt mesterskab og dermed ”brande” værtsbyer og –region i forhold til kommende værtskaber, men også generel markedsføring overfor omverdenen – af betydning for både turistindustrien og forretningsudvikling for regionernes øvrige erhvervsliv. Med det udgangspunkt introducerede ACTIVE institutet i foråret 2009 begrebet Eventbaseret Innovation med det resultat, at Region Midtjylland samt hhv. Århus, Herning og Viborg kommuner gik sammen om en proces rettet mod U21 EM i 2011. Det skete ud fra en forståelse af, at Eventbaseret Innovation drejer sig om: 1.

2.

3.

At bruge deadline for en større en (sports)begivenhed som driver i forbindelse med innovationsprocesser, som involverer virksomheder, videninstitutioner, uddannelser og/eller samfundet i øvrigt. At bruge denne sportsbegivenhed som en levende platform for lancering eller test af de nye teknologier, produkter og/eller services, som er resultatet af innovationsprocessen. At bruge opmærksomheden på sportsbegivenheden til også at skabe opmærksomhed på de nye teknologier, produkter og/eller services, som testes eller lanceres i forbindelse med begivenheden.

For arrangører af sportsbegivenheder og sporten som sådan er Eventbaseret Innovation altså en mulighed for at arbejde med en fornyet tilgang til den værdi, begivenheden repræsenterer. Ud over den opmærksomhed, der genereres gennem en spektakulær sportsbegivenhed, udgør Eventbaseret Innovation et langt bedre grundlag for afkast af de investeringer, som f.eks. kommuner og regionen skyder i det konkrete arrangement.

4

Investering i innovation baseret på en sportsbegivenhed kunne f.eks. foregå gennem offentlig-private partnerskaber. Det giver mening, hvis nye produkter, services og viden tillige bliver et resultat af forløbet. Begivenheder, der samler stor opmærksomhed til et ganske specifikt tidspunkt, kan indgå i et næsten symbiotisk forhold med innovation. På den ene side vil event-arrangører, der byder sig til som værter for et arrangement, ofte have behov for at sandsynliggøre, at man kan tilføre begivenheden noget nyt, anderledes og innovativt, som andre potentielle værter ikke kan. På den anden side udgør begivenheden en drivkraft for innovationen. Der er i mindre grad tale om “nice to have”, men mere “need to have”, når man kaster sig ud i produktudvikling. For alle deltagerne i et udviklingsprojekt betyder eventen, at der nu er noget meget konkret på spil i form af deadlines og krav til leverancens kvalitet. Eventbaseret innovation er særlig interessant i sportens verden - fordi sport i høj grad er drevet af events; mesterskabsfinaler, stævner, slutspil, olympiske lege osv. Og mange af disse events samler i et kort tidsrum meget store mængder af brugere; aktive, officials og tilskuere med store krav til begivenhedens afvikling - det hele skal bare klappe. Går det godt, er begejstringen stor - og i modsat fald er dommen hård. Erhvervslivets første udfordring består i at se mulighederne i U21 EM-slutrunden som platform for forretnings- og markedsudvikling. Det er afgørende, at virksomhederne i vid udstrækning med egne ressourcer investerer i nye initiativer, som kan bidrage til at skabe innovative rammer for afviklingen af mesterskabet – og forretningsudvikling for virksomhederne.


For at håndtere denne udfordring og skabe en åbenlys forbindelse mellem U21 og lokal forretningsudvikling indeholder dette dokument dels en detaljeret kortlægning, der afdækker relevante aktørers aktiviteter og dertil knyttede erkendte såvel som ikke-erkendte behov før, under og efter mesterskabet, dels et idékatalog med udvalgte ideer til innovative produkter og services, som vil imødekomme de identificerede behov. Vi arbejder ud fra en faseopdelt innovationsmodel, hvor vi i denne rapport fokuserer på de første to faser - afdækningen af behov i fase et og idéudviklingen i fase to. Fase tre og fire omfatter udvikling af koncept og forretningsplan og siden implementering. En udtømmende kortlægning ville omfatte en meget blandet gruppe af interessenter; tilskuere og fans, spillere og officials, arrangører (regionale aktører og UEFA), presse, turister (andre end tilrejsende fodboldfans), regionens indbyggere og regionens erhvervsliv. Disse kategorier kan naturligvis yderligere opdeles i subkategorier, f.eks. lokale skolebørn, lokale restauratører, lokale firmaidrætsaktive o.s.v.

EM udgør en slags extreme users. De har relativt radikale holdninger til forhold omkring slutrunden, men en forståelse af deres behov er interessant; kan man vække deres interesse for fodbold eller på anden vis give dem gode oplevelser under U21 EM, vil man sandsynligvis imødekomme mange andre interessenters ønsker samtidig. Endelig er pressen medtaget. Denne gruppe er inkluderet på grund af den professionelle tilgang til begivenheden - primært fordi vi med 700 akkrediterede journalister står med en helt unik mulighed. Kan U21 EM 2011 tilbyde pressen en forbedret oplevelse gennem lanceringen af innovative produkter og services, øger vi samtidig chancen for hos den enkelte journalist at vække en interesse for innovationskraften i regionen og forhåbentlig en professionel interesse for at dække eksempler på, hvordan innovation på andre områder er slået igennem og har udviklet slutrunden. Tilsvarende afdækning at andre interessenter vil efter al sandsynlighed identificere yderligere innovationspotentiale.

For at afgrænse opgaven fokuserer vi i denne rapport på kun tre grupper; dedikerede fans, presse og regionale borgere uden interesse for fodbold. Den første gruppe ser vi som et naturligt udgangspunkt; en stor del af det tilrejsende publikum tilhører denne gruppe, som også udgør en form for lead-users - især i relation til oplevelsen på og omkring stadion. Vi vurderer også, at det for denne gruppe i kraft af en stor kollektiv erfaringsbase vil være forholdsvis enkelt at udtrække både erkendte og ikke-erkendte behov og ønsker. I den anden ende af spektret har vi kigget på de af regionens borgere, som tror, at Ronaldo er et kælenavn for en afdød amerikansk præsident; dvs. personer med ingen eller meget begrænset interesse for fodbold. De er medtaget i kortlægningen, fordi de i forhold til U21

5


2. Workshops Kortlægningen af de tre brugergruppers typiske adfærd/aktivitet under en fodboldslutrunde bygger på gruppeinterviews med repræsentanter for hver gruppe. For journalister og fans er interviewene opbygget omkring tidsakser og dagsskemaer, som i detaljer beskriver dagenes oplevelser tilsat små og store udfordringer. For gruppen af personer, der ikke interesserer sig for fodbold, giver det ikke mening at opstille typiske dagsskemaer, da de ikke eksisterer. I stedet har vi præsenteret deltagerne for en række fotos af situationer relateret til oplevelsen og bedt deltagerne kommentere billederne. Efterfølgende er deltagerne blevet placeret i fiktive scenarier i forbindelse med en U21 kamp, hvor de ud fra en beskrivelse af situationen er blevet bedt om at forklare, hvordan de er havnet i den pågældende situation ved at associere ”baglæns”. Eksempelvis; ”Du står nu på Viborg stadion i pausen i kampen mellem Kroatien og Holland, hvad har gjort, at du er kommet så vidt? Hvad har motiveret dig?” Vi anbefaler kraftigt, at man læser den detaljerede beskrivelse af workshops i appendix 6.1, men meget kortfattet kan kortlægningen sammenfattes i følgende tabel:

6


Fodbold oplevelsen Praktiske forhold Drivere

Fans

Presse

”Couldn’t care less”

Forhold omkring stadion opfattes overvejende som problematiske.

Det meste er tilrettelagt i stor detalje.

Convenience er en forudsætning for deltagelse.

Det normale liv savnes undervejs i turneringen.

Sportscafeen opleves som en lige så god ramme som stadion.

Havde det været enhver anden forretning, var kunderne løbet skrigende bort.

Ingen dansk fankultur omkring U21-holdet. ”Vi er den 12. mand på banen”.

God mad og motion er en mangelvare

Hårdt arbejde, som skal ”klappe” pga. af deadlines

Mere tifos end bold. Behov for ”læsevejledning” - ”hvad skal jeg kigge efter”.

Iscenesættelse af fodboldkampen

Fællesskab og fest.

Talent spotting (next generation players)

Deltagelse i folkefest

Passion for fodbold eller et hold.

Det er en drengedrøm.

Skal kombineres med andre attraktioner.

Det er en passion.

Andet

Opholdet må gerne byde på andet end fodbold.

Vil gerne skrive om andet end fodbold, hvis den gode historie serveres, men begrænset overskud til at opsøge den selv.

Holdningerne er præget af fastlåste billeder omkring sikkerhed (hooligans), stadion discount (mad og andre forhold) og arketyper på tilskuere.

7


3. Udfordringer På basis af kortlægningen af de udvalgte interessenters typiske adfærd under en normal fodboldturnering a la U21 EM, har vi uddraget en række udfordringer, hvis håndtering ville give en bedre oplevelse af slutrunden. Udfordringerne kan have karakter af problemer og uhensigtsmæssigheder, som brugerne møder under en typisk turnering, men kan i lige så høj grad være uudnyttede muligheder for at gøre i forvejen gode oplevelser endnu bedre. Nedenfor lister vi det vi - subjektivt - betragter som de mest interessante udfordringer; de mest kritiske, dem med størst innovationspotentiale, de mest oplagte o.s.v. Udfordringerne er grupperet i før, under og efter for hver af de tre brugergrupper, vi kigger nærmere på.

De lokale borgere / regionens publikummer før turneringen og før åbningskampen: 1.

Ud over besøg af de dedikerede fodboldfans er et kæmpestort sportsevent en stor mulighed for at aktivere og inddrage mange nye publikummer - hvilke tiltag bør vi igangsætte for at tiltrække lokale borgere til stadion, fanzoner og byfest?

2.

Langt den overvejende del af alle fodboldfans er mænd. Hvis vi skal gøre U21 til en begivenhed for alle, bør kvinder også deltage. Hvordan kan vi gøre det attraktivt for kvinder at tage til fodbold på stadion og deltage i arrangementer uden om kampene?

3.

8

Både begejstrede fodboldfans såvel som de mindre dedikerede synes, at tifos er underholdende og imponerende: Hvordan kan man opmuntre og gøre det muligt at planlægge flotte tifos under fodboldkampene?

Den internationale presse før turneringen og før åbningskampen: 4.

U21 EM er af UEFA strategisk placeret mellem EM og VM, i det tidsrum er der rigtig gode muligheder for at få den udenlandske presse til at skrive om U21 EM og om Danmark. Hvordan sikrer vi os omtale i vigtige udenlanske avisers sports- og rejsesektioner?

5.

Flere hundrede tilrejsende sportsjournalister dækker U21 EM, det internationale pressekorps har tidligere dækket VM- og OL events. Det er i vores interesse, at journalisterne motiveres for at skrive om regionen og om Danmark. Hvordan sikrer vi, at journalister er opmærksomme på relevant information og dokumentation før EM?

6.

Sportsjournalister elsker konkurrencer og sport, men samtidig er de lange rejser væk fra familien et stort personligt afsagn. Hvordan kan vi som arrangører sikre dem en god kontakt med familien derhjemme?

Danske og udenlandske fodboldfans før turneringen og før åbningskampen: 7.

Til forrige U21 EM kampe lykkedes det for svenskerne at dække 80% af stadionskapaciteten. Vi vurderer, at det er en relevant udfordring at få fodboldfans ”på lægterne” til almindelige puljekampe afholdt på hverdage. En relevant udfordring er at motivere fx Københavnske fans til at tage turen til puljekampe i Viborg og Herning ligesom det også er en udfordring at tiltrække almindelige borgere.


8.

9.

Det er nemt og relativt hurtigt at køre fra Nord-, Vest- eller Sønderjylland til stadiums og fanzoner i Herning, Viborg, Aalborg og Århus. Hvordan motiverer vi fodboldfans fra hele Jylland til at tage del i folkefesten og fodboldkampene? I turistbranchen er det velkendt at samle forskellige former for pakke-tilbud. Hvilken sammensætning af tilbud tiltrækker danske- og udenlanske fodboldfans? Bør vi samabejde med flyselskaber, hotelkæder, forlystelser som fx Legoland og Lalandia? Og hvordan kan rabatordninger og billetter til kampe ”strikkes sammen” - præsenteres for målgruppen og gøres bookbare?

De lokale / regionens borgere omkring stadion og under kampene 10. Potentielt nye publikummer udtrykker skepsis overfor den traditionelle stadionmenu bestående af fadøl og pølser. Kan man inden servere andre former for mad end det traditionelle stadionmåltid - sundere, lettere og velsmagende? 11. Det er kun fodboldfans der køber billetter i forvejen, hvorimod lokale beslutter sig på selve kampdagen - ofte afhænger det af vejret: Hvordan sikrer arrangørerne sig, at der nemt at få sig en billet, og at man ikke ved et uheld kommer i nærheden af ”voldsomme fodboldentuasiaster”? 12. Mange har den fordom, at fodboldkampe er forbundet med lange køer, og at toiletbesøg er besværligt og måske også lidt ulækkert: Det må være muligt at mindske generne med kø, og at informere bedre om toiletter og servicere publikum med relevant information?

Den internationale presse ved optakt og under fodboldkampen: 13. Hverdagen for journalister, fotografer, teknikkere og medieprofessionelle er ofte lange perioder med megen ventetid. Ofte vil arrangørerne kunne afhjælpe spildtid, så spørgsmålet er, hvordan vi skaber oplevelser i perioder med megen ventetid eller undgår, at det opfattes som spildtid? 14. Pressen har brug for informationer, der kan skabe baggrund for reportager og live-afviklingerne. Hvordan opdaterer vi journalister om status med alt, der relaterer sig til holdene og kampene og giver dem indhold, de kan bruge i deres arbejde? 15. Under store slutrunder er journalister og presse afsted i mange dage, derfor er det vigtigt, at vi giver dem mulighed for at opretholde den samme sunde livsstil som de har hjemme: Hvordan kan vi tilbyde pressekorpset sund mad?

Danske og udenlandske fodboldfans omkring stadion og under kampen: 16. Ved det seneste U21 EM i Sverige deltog mange tilrejsende fodboldfans. Hvordan kan vi gøre U21 tilgængeligt for turister, der ikke taler dansk, som har brug for gode guides både før og under arrangementerne og som ikke nødvendigvis har vesklet valuta, købt oversigtskort og arrangeret transport mellem stadion, fanzoner og overnatningsfaciliteter? 17. 90 procent af U21 EM foregår uden for stadion. Mange fans opholder sig på campingpladsen, og spørgsmålet er, hvordan vi giver fodboldfans mulighed for at besøge turistseværdigheder før og efter fodboldkampene?

9


Lokale borgere efter umiddelbart efter kampen og på dage uden fodboldkampe:

Danske- og udenlandske fodboldfans efter kampen og på stille dage uden program:

18. Hvordan tilgodeser man de ikke så fodboldinteresserede udenfor station efter kampen? Hvordan får vi fx kvinderne til at opsøge fanzoner og deltage i den glade folkefest?

21. Fodboldfans oplever, at det kan være vanskeligt at orientere sig omkring busser og transport uden for stadium. Kan man gøre det nemt at finde transport efter kampen - fx til fanzoner, campingpladser og byfest?

Den internationale presse efter kampen og på stille dage uden program:

22. Hvordan skaber vi fælles aktiviteter mellem fodboldfans, der ikke kender hinanden i forvejen? Og kan vi forstærke fælleskabsfølelsen, fx ved møder mellem fans der ikke i forvejen kender hinanden?

19. Hvordan sikrer man, at historierne under U21 EM ikke kun er fodboldrelateret? Med andre ord hvordan påvirker vi sportsjournalister til at blive aktive ambassadører for Danmark og regionen?

23. Fodboldfans opleverm at fanzoner er spændende, men er også kritiske, hvis zonen er dårlig planlagt og har et ”kitchet” udvalg af souvenirs. Kan man gøre fanzonerne sjovere og af bedre kvalitet?

20. Hvordan giver man pressen et overblik over, hvad de kan lave, når de ikke dækker fodboldkampe? Og kan vi få sportspressen ”ud i marken” og opleve regionens initiativer indenfor kutur, erhverv og turisme?

Udfordringerne på ovenstående liste er en delmængde af bruttolisten af udfordringer, som kan findes i appendix 6.2. 10


4. Idé-kataloget I princippet kan hver af ovenstående ideer tjene som udgangspunkt for en selvstændig kreativ idéudvikling. Det vil imidlertid være en ret omfattende opgave, forventeligt med et uoverskueligt resultat. I stedet har vi i idéudviklingen taget afsæt i blot 3 udfordringer, som hver især sammenfatter flere af de enkelte udfordringer på ovenstående oversigt.

ler man mange point, kan man blive kendt som overhovedet, i det netværk, man er en del af. Denne idé imødekommer udfordring nummer 1, 2, 6 og 9.

Vi præsenterer nedenfor en række af de - subjektivt vurderet - bedste ideer. Ideerne er udsnit af et større idékatalog, som findes i appendix 6.3

4. International ølfestival - adgang på stadion giver adgang til ølfestivallen eller omvendt. Der kan skabes en oplevelsespakke rettet med vennegrupper, der savner en undskyldning for at hænge ud sammen. Ølfestivallen vil skabe mulighed for, at lokale bryghuse kunne udvikle og markedsføre øl specielt udviklet til arrangementet. Denne idé imødekommer udfordring nummer 1, 7, 8 og 16.

Første udfordring

5. Kendte trænere eller spillere lærer tricks fra sig - fysisk, virtuelt og via digital avatar. Denne idé imødekommer udfordring nummer 1 og 9.

En borger fra regionen, med moderat interesse for fodbold, befinder sig i området nær stadion. Hvordan lokker vi vedkommende det sidste stykke ind på lægterne? 1.

Visuelle eller audiovisuelle passager som fx i Disneyland - bedre køkoncepter, så man undgår ventetid: kan være med til at forbedre oplevelsen af at vente for at komme til fx stadion. Denne idé imødekommer udfordring nummer 10.

6. Onlinespil - man deltager løbende i spillet igennem hele turneringen, hvor nogle svar først bliver tilgængelige undervejs. Spillet kunne fx være kontekstsensitivt og ændre sig i forhold til geografisk placering. Det kunne også være muligt at spille med via SMS og Smartphone applikationer. Denne idé imødekommer udfordring nummer 5 og 7. 7.

2. Betaling via mobil - på stadions skulle det være muligt at betale fx billetten via sin mobil eller bestille den på forhånd som en sms. Betaling af andre ting kunne også foregå over mobilen, hvor man for eksempel kunne bestille ting (mad, drikkevarer, gadgets, souveniers og lignende), der udleveres i halvlegen. Desuden kunne man eksempelvis bestille andre services i byen via telefonen som fx middage på byens restauranter. Denne idé imødekommer udfordring nummer 11. 3. Foursquare app, der giver point og adgang til andre ting - man kan med denne applikation tjekke ind forskellige steder og på denne måde opsamle point, der kan veksles til adgang til andre oplevelser. Tjekker man ind på stadion til en kamp, giver det mange point, der herefter kan veksles til oplevelser, der ikke nødvendigvis har noget med fodbold at gøre. Opsam-

Konkurrencer med udgangspunkt i den aktuelle kamp - fx konkurrence via mobil, hvor man skal gætte, hvilken spiller, der har løbet længst, hvem der sparker hårdest mm. Kunne kombineres med, at man kan abonnere på statistik for spillere på banen. Denne idé imødekommer udfordring nummer 1,2 og 12.

8. Live tweets on location ved kampene - tilskuere og arrangører kan tweet’e om kampen og om andre arrangementer. Særlige storskærme kunne sættes op på stadion og i byerne med live-tweets. Denne idé imødekommer en række udfordringer herunder 1, 7, 16 og 18. 9. Organisere forum eller lignenede for borgerjournalistik - Denne idé imødekommer muligheden for at lokale og journalister kan blive inspireret af fodbold eller andre events, dvs. udfordring nr. 19.

11


Anden udfordring

Tredie udfordring

Anja er kommet på stadion - hvordan oplever hun, at det mod forventning var hele turen værd?

Journalister og fodboldentusiaster skal motiveres til at bevæge sig væk fra stadions og fanzoner og i stedet drage rundt i byen og tage på tur i regionen. Hvordan sker det?

10. Toiletter på nettet - via en mobilapplikation rates/anbefales toiletter på stadion - evt. med info om køer. Man skal kunne anmelde uhygiejniske toiletter, og et beredskab skal kunne rykke ud og rette op. Gælder generelt renholdning på og omkring stadions. Denne idé imødekommer udfordring nummer 2 og 12. 11. Folkekøkken med kokkelandsholdet - der skal være mulighed for at købe andet og mere end junk-food ved stadions. En mulighed kunne være at få kokkelandsholdet til at etablere folkekøkkener i stadionområdet - i telte eller haller. Menuen er inspireret af deltagende nationers tradition. På stadion skal det være muligt at købe sunde drikkevarer - juice, smoothies m.m. Denne idé imødekommer udfordring nummer 10, 15 og 24. 12. WiFi - det skal være nemt at være on-line på stadion - via Bluetooth, WiFi, 3G. Det er ikke bare en god idé, det er et must! 13. Tifos og andre publikumsindslag - når man ikke har sans for fodboldkunst, er det stemningen, der giver den unikke oplevelse. Det kunne være tifos, som man evt. selv deltager i. Andre publikumsdrevne indslag kunne være slagssangskampe, udklædning, m.m. En fjernstyret mini-zeppeliner kunne filme indslagene og sende til storskærm. Denne idé imødekommer udfordring nummer 1, 2, 3 og 23. 14. Online guides - som newbie til fodbold får man hjælp til at deltage - i tifos og i oplevelse af kampen. Stadion tilbyder ”fodbold for dummies” og ”tifos for dummies” - kan både leveres on-line og i print. Suppleres med live Twitter opdateringer med resultater og mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne. Denne idé imødekommer udfordring nummer 2.

12

15. U21 EM VALUTA Klippekort - U21 EM Valuta klippekort - billetter kan veskles til værdikuponer, som kan bruges til transport, mad og entré. Der er tydelig information de steder, hvor man kan kan benytte værdikuponer. Der kan være forskellige slags værdikuponer, fx: 100 klips kort til ”alt”; fra kultur, tivoli, restauranter til transport i taxi og busser. 25 kultur-klip: 3 klip for Aros, 4 klip for Moesgaard Museum. 25 restaurantklip: 2 klip for Mad og restauranter. Dette kan sammenholdes med udfordringerne 1, 6, 7, 9, 13, 17 og 20. 16. Videnskaben inviterer - Aarhus Universitet inviterer indenfor på Campus, mulighed for at se Mols laboratoriet, iNANO, CAVI, Rømer oberservatoriet og Foulum m.fl. Se blandt andet udfordringer 1, 4, 13, 17, 19 og 20 17. Konkurrencer, spil og test - der organiseres og afholdes konkurrencer ”mand mod mand” og hold. Sjov med hinanden. Man kan teste sin sundhed, ernæring og fysik - fra BMI til kondi-tal. Aarhus 1900 arrangerede motionsløbeture, cykelture i skoven ved ÅMK og Viborg Mountainbike Club. Der arrangeres Match Race på havet. Dette kan ses i tråd med udfordringerne 1, 7, 8, 15, 22 og 24 18. Tifo live festival - de bedste tifo ”kunsternere” fra hele verden inviteres til EM. Publikum oplever de mest imponerende og fantastiske tifos fra berømte engelske, italienske og sydamerikanske fanklubber. Se her udfordring 1, 3, 7, 8 og 24 19. Unikke lokale guides - mød en dansk familie i hjemmet og lad en dansker vise dig rundt i sin by. Skab kontakt til lokale guider, fx via en facebookgruppe, hvor man kan komme i kontakt med en fra Viborg, som vil bruge sin dag på at guide dig rundt i byen og vise de skæve steder. Couch surfing community: Ta´en tur i lokalområdet og overnat hos en ægte dansker. Se her udfordring 13, 16, 17 og 19


20. ”360 grader U21” digitale guides: Rundt om hele U21 fra sport til kultur, hvor alle interessenter kan inddrages - presse, fans og lokale. Online booking portal, hvor alle lokale aktører byder ind med, hvad de kan tilbyde: Oplevelser, erhverv mm. De digitale guides bør også udnytte mobile enheder såvel som Android og Iphone. Man kan overalt i byerne se de store opstillede Guide-portaler, der fungerer som traditionel turistinformation, men man kan samtidig tilgå guiderne online via sin smartphone eller pr. sms. Dette kan sammenholdes med udfordringerne 1, 4, 5, 8, 9, 13, 16, 17, 19, og 20 21. ”RUTE 21” Regional Tourbus: Familie- og børneture, virksomhedsture og kulturbesøg. Dette kan matches med udfordringerne 4, 5, 8, 9, 10, 13, 17, 19, 20 og 24. • • • • • • •

GOURMET Tour: Spændende smagsprøver kombineret med det bedste indenfor dansk gastronomi. COMPANY Tour: Virksomhedsbesøg med fokus på spændende ingeniørbedrifter, videnskab og forskning. DANISH MIKRO BREWERIES Tour: Besøg på en række forskellige mikrobryggerier i regionen. KIDS DAY Tour: Besøg Tivoli Friheden, Fårup Sommerland, Ålborg Zoo og Randers Regnskov. URBAN YOUTH Tour: Oplev regionens natteliv, musikscene, DJ-miljø og dansesteder. FEINSCHMECKER Tour: Dansk kultur og historie fra moderne kunst på Aros til klosterruiner og vikingetid. JOURNALISM Tour: Journalister kan selv ønske guidede ture.

13


5: Konklusion og anbefalinger Essensen af nærværende rapport blev præsenteret på konferencen Eventbaseret Innovation afholdt i Viborg den 15. april. Blandt dagens indlægsholdere var Uffe Elbæk, som fortalte om sine erfaringer fra Outgames 2009 i København, Christian Bordinggaard, turneringsdirektør for U21 EM, som betonede turneringens høje profil og vigtighed for DBU og UEFA, samt Walt Judas, vice president ved Tourism Vancouver, som fortalte om sine højaktuelle erfaringer fra afvikling af vinter-OL 2010 i Vancouver. Derudover bød programmet på en række kortere indlæg med eksempler på innovationsprojekter og eksempler på muligheder for funding af aktiviteter i forbindelse med U21 EM innovationsprojekter. Den Canadiske by Vancouver har meget at byde på, og byens vision er at blive kendt over hele verden for alt andet end kulde, grizzlybjørne og vildmark. Dette forklarede vice president Walt Judas fra Tourism Vancouver. Walt Judas var ansvarlig for mediehåndtering før, under og efter det store Olympiske Vinter OL. Han delagtiggjorde konferencedeltagerne i praksisorienteret eventbaseret innovation. Vancouver ligger tæt ved en af verdens bedste skiområder - Whistler, men samtidig er byens geografiske placering ved havet og et livligt og levende bymiljø en naturlig magnet for både sommer- såvel som vinterturisme. For at fomidle dette til hele verdens turister arbejdede byens turistorganisationer bevidst med digital branding og håndtering af sociale medier, og med at producere frit tilgængeligt materiale til den internationale presse.

Expo Vancouver benyttede byens første store engagement EXPO 86 til efterfølgende at tiltrække store kultur,- politik- og sportsarrangementer og vinter ol 2010 er den hidtil største begivenhed med Vancouver som værtsby. - Vi har til formål at sætte Vancouver på verdenskortet, og derfor ønsker byen at tiltrække store events, der tiltrækker medierne og stimulerer innovation og turisme - forklarede Walt Judas. Walt Judas pointerede de to væsentlige årsager til Vancouver succes som OL vært og værtsby for store internationale begivenheder. For det første et partnerpro-

14

gram mellem de lokale aktører, der normalt konkurrerer om de lokale turisters opmærksomhed, men som i forhold til OL var nødt til at dele kompetencer i stedet for at konkurrere indbyrdes. For det andet sørgede vi for, at samarbejde med en række sponsorer, og sammen informerer vi om alt det Vancouver har at byde på - ud over OL. På den måde kom vi ud over at Den Olympiske organisation er restriktive fx mht. hvordan stadionsevent afholdes. Istedet for at blive irriteret over de mange restriktioner, valgte Vancouver at se sådan på det, at 10% af sponsorpladsen var solgt ind på det de Olympiske stadions, mens Vancouver som by og region havde masser af mulighed for selv at vælge sine sponsorpartnere og medieplatforme. - Et meget vigtigt element, er den måde vi arbejder med de sociale medier, pointerede Walt Judas.

Web 2.0 Vancouver Tourisme Vancouver ansatte professionelle OL-bloggere, oprettede Vancouverfacebookgrupper og servicerede pressen med gratis medie-indhold. - Samtidig overvågende de nyhedssstrømmen på mikrobloggen Twitter, og kunne derfor lynhurtig opfange, om turisterne var utilfredse med noget i Vancouver eller omkring selve OL, forklarede Walt Judas. Walt Judas fortæller, at Vancouver nu høster frugterne af det store arbejde. Turisterne flokkes til byen og opmærksomheden omkring Vancouver er stadigvæk meget stor. Walt Judas pointerer, at man med så stort et event som vinter - OL har mulighed for at fastholde turisters og mediers opmærksomhed indtil OL i London 2012. Dog er det noget, der skal arbejdes hårdt for, og man må derfor ikke hvile på laurbærerne ved eventets officielle afslutning.


Eventinnovation er at træffe beslutninger under stor usikkerhed og få politikerne til at stå mål bagefter Uffe Elbæk bragte et veloplagt og provokerende indlæg om innovation og gennemførsel af store internationale events. Uffe er iværksætter, kulturpersonlighed og politiker, han er kendt som manden bag det kreative ungdomsnetværk Frontløberne og projektlederuddannelsen Kaospiloterne. Oplægget på dagens konference tog udgangspunkt i den internationale sportbegivenhed World Outgames. Med baggrund i den kritik, der fulgte efter kulturarrangementerne H.C. Andersen-året og Kulturby 96, var det Uffe Elbæks ambition at udvikle et event, som havde den fornødne opbakning blandt en række interessenter. En store udfordring var at der skulle træffes masse beslutninger relativt tidligt i planlægsningsforløbet, og at beslutningerne havde stor betydning for hvordan arrangementet løb af stablen. Først når arrangementet er veloverstået, vidste World Outgames reelt hvor gode beslutninger har været, forklarede Uffe Elbæk Dette projektparadoks, som alle arrangører på en eller anden måde må forholde sig til: ”Busines as usual” eller ”Business as unusual?”

Værdi for interessenter Word Outgames havde bl.a. det mål, at Københavns sportsfaciliteter skulle opgradueres - noget der i høj grad kommer københavnerne til gode bagefter, pointerede Elbæk. Ligeledes havde sekretariatet opsat succeskritier for en række interessenter hvorunder opgraduering af organisationer, infrastruktur, ledelse samt markere København som en tolerant storby. Det World Outgames gjorde var, at flytte en masse arrangementer uden for stadion, fx selve det store motionsløb, men også på alle de Københavnske pladser havde vi arrangeret events henvendt til Københavnerne. Elbæk pointe er, at en slutrunde i overvejende grad handler om aktiviteter, der foregår udenfor stadions og blandt mennesker, som ikke er entusiastiske fodboldfans, og hans anbefaling var at udviklingsprojekterne afspejler koblingen mellem sport og værtsbyer. World Outgames sekretariat bestod af 22 fuldtidsansatte, der organiserede og koordinerede de mange aktiviteter. Sekretariatets endelige budget var 54 millioner kroner og to et halvt års forberedelse kulminerede i sommeren 2009.

Hvem tager ejerskab og hvem har ansvaret? Hvem står på mål, når pressen spørger, hvorfor kommunen støtter arrangementet med skattekroner? spørger Uffe Elbæk ud til forsamlingen. Elbæk fremhævede betydningen af at alle interessenter ved, hvorfor de er med i projektet, hvorfor de valgte at deltage. For arrangørerne er det vigtigt at de ved, hvad deres interessenter forventer at få af værdi både før, under og efter arrangementet er slut.

15


6.1 Appendix Kortlægning af interessenters adfærd Rapportens anbefalinger er blevet til på baggrund af 3 workshops med forskellige brugergrupper, hvorunder en række data om de forskellige faser, man som bruger kommer igennem før, under og efter en turnering, er indsamlet. De følgende afsnit er en uddybende redegørelse for observationer af tre forskellige brugergrupper - nemlig fans, presse og en ”I couldn’t care less”-gruppe. Der er i de enkelte afsnit fokuseret på de udfordringer, behov og problemer, grupperne potentielt støder på undervejs i en turnering.

Fans DFF Indsigten i fans’ vilkår er baseret på en workshop med repræsentanter fra DFF Danske Fodbold Fanklubber. DFF er en interesse- og netværksorganisation for de officielle fodboldfanklubber i Danmark. Foreningen blev stiftet i 2003 og repræsenterer i dag ca. 43.000 fodboldfans fra 22 officielle fanklubber. Formålet for DFF er på den ene side at agere talerør og skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde fans, der arbejder på at lave stemningsskabende kulisser til danske fodboldkampe. På den anden side faciliterer DFF rådgivning, udvikling af netværk og erfaring mellem DFF’s medlemmer, og skal derfor også ses som en instans, der giver medlemmerne en øget indsigt og større kendskab til, hvordan man kan udvikle sin fanklub og fanaktivitet. DFF fungerer både som koordinator for et bredt udbud af fodboldaktiviteter og er gennem sine aktive medlemmer også dem, der sørger for udførelsen af stemningsskabende aktiviteter ved diverse fodboldkampe. DFF går på tværs af både klubhold og landsholdet. Således deltog på workshoppen en repræsentant, der var engageret i både klubfodbold og landsholdsfodbold samt en repræsentant, der hovedsageligt var engageret i DFF på landsholdsplan og ellers fungerer som organisator i forbindelse med klubfodbold, uden dog at være decideret fan af et specifikt dansk klubhold. Begge fans fungerer som aktive i DFF organisering og koordinering af fanaktiviteter og arbejder i denne henseende også i praksis som frivillige stemnigsskabere på højt niveau. Som en hovedudfordring påpeger DFF, at der som udgangspunkt for det danske U21 landshold ikke eksisterer en decideret fankultur. Spørgsmålet er derfor, om medlemmerne fra DFF overhovedet kan lokkes til at komme og lave stemningsskabende aktiviteter på de forskellige stadions.

En rigtig fan

16

Når man taler om fodboldfans, kan man groft sagt skelne mellem dem, der kommer på stadion en gang imellem for at støtte byens hold i hyggeligt selskab med en pølse med brød og kolde fadøl, og så dem, der trofast følger deres hold i medgang og modgang, kører land og rige rundt for at yde support og sørger for, at


kulisserne og stemningen på stadion er i top. Bag ansigtsmalingen, slagsangene og fodboldtøjet ligger der en masse hårdt arbejde både på et organisatorisk og et praktisk plan. Det gælder både, når man skal følge sit klubhold rundt på de danske stadions, samt når man skal med landsholdet på tour. Med disse afsnit beskrives de forskellige faser, der for en ægte fodboldfan er knyttet til at skulle til kamp. Faserne vedrører både planlægning af tur og fanaktiviteter, men vedrører også selve oplevelsen af kampene og de faciliteter, der danner ramme for disse.

Nettet som markedsføringsmedie I forbindelse med de aktiviteter og ture, fanklubberne og DFF arrangerer, er et af succeskriterierne, at folk har kendskab til dem og tager med på turene, idet en af målsætningerne for foreninger som DFF er at skabe stemning ved kampene. Det vil som regel forudsætte fyldte stadions. Som udgangspunkt for at skabe opmærksomhed omkring deres arrangementer og aktiviteter, skelner fanklubberne mellem gammeldags og moderne markedsføring. Her betragtes klubbladet og fanklubbernes hjemmeside som gammeldags markedsføringværktøjer, der dog stadig er nødvendige. Til den gammeldags markedsføringsstrategi hører også fanklubbens interne kalendersystem. Her dannes der et overblik over de forskellige udebaneture, kampe og arrangementer, hvilket danner udgangspunkt for fanklubbens planlægning og aktivitet. Som en del af den moderne markedsføring bruges sociale medier som Facebook, idet de i forhold til for eksempel hjemmesiden er med til at sprede budskabet om fanklubbernes aktiviteter til et bredere publikum.

”Man opretter events derinde, man opretter grupper, man opretter fansider, og så bruger man det til at markedsføre sig selv. Så starter man jo med at invitere venner, som så inviterer venner. Bare det, at de ser den, det kan generere noget, selvom at de egentlig melder fra der, så kan det jo godt være, at de dukker op alligevel.”

Som markedsføringsmedie fungerer Facebook rigtig godt, da man her kan reklamere og sprede budskabet omkring arrangementerne gratis og til et bredere publikum. Mange af fanklubberne har ikke økonomi til et højt markedsføringsbudget, og er derfor afhængige af al den gratis reklame, de kan få. Repræsentanterne for DFF pointerer dog, at for at samle folk er det ikke altid nok med kommunikation. Det handler også om det enkelte holds resultater og performances. Skal man have dem med, der ikke nødvendigvis er lige så aktive som medlemmerne i DFF, er det for eksempel vigtigt med sejre og gode kampe. Det spiller endvidere ind hvilke dage, kampene spilles på, og så handler det i bund og grund om at være godt kørende og have et knaldgodt tilbud for at få folk med.

Bussen Bussen er det mest gængse transportmiddel, når fanklubberne tager ud for at heppe på et hold på de danske stadions. Fanklubberne har på forhånd lavet aftaler med lokale busselskaber, hvor man typisk tegner en kontrakt for et år ad gangen med en chauffør om, at han vil køre holdet af fans til udebanekampe. Det er i disse tilfælde vigtigt at have et godt samarbejde med en vognmand, da fodboldfans kan have et dårligt ry inden for dette fag.

”Jeg vil sige, de vognmænd, der kører med fanklubberne, de kender dem jo godt, og vi rydder op efter os selv. Og det kan godt være, at folk de sidder og får lidt øl og larmer, men... Og så har du jo nogen, der har været så uheldige at køre med Brøndbys uofficielle eller AGF’s uofficielle, og de tager aldrig nogensinde fans med igen. Ham, vi kører med, han har i hvert fald også nogle grupper, han ikke kører med igen” Skal man have tegnet en kontrakt med en ny vognmand, kan det altså være et problem på grund af det ry, dele af fodboldfankulturen har.

17


På selve busturen er det fanklubben selv, der søger for, at der er proviant om bord på bussen såsom mad, drikkevarer, slik mm. Dette sælges, for at fanklubben kan tjene lidt ekstra, der kan bidrage til klubbens økonomi. Dog er det vigtigt, at varerne ikke bliver for dyre, da deltagerne på busturene i så fald ikke vil købe det. Fanklubberne har et udvalg, der sørger for indkøb og salg på busturene. Fra fanklub til fanklub er der forskellige måder at undgå, at priserne bliver for høje. Nogle tjekker tilbudsaviserne og sender så et par mand afsted, der kan fylde bilen op med billige varer. Andre klubber har indgået samarbejde med forskellige leverandører og kan hente sponsorater ind med gode priser. Dette afhænger af, hvorvidt den enkelte fanklub har klublokaler til rådighed. Her skal lokalerne være godkendt af kommunen, før der kan opnåes samarbejde med forskellige relevante leverandører. Selve køreturen forløber med hygge og øldrikning. Når bussen endelig er fremme ved sit mål - det pågældende stadion, hvor kampen skal spilles, opstår der problemer. I forbindelse med store fodboldkampe tiltrækker både den by og det stadion, hvorpå den pågældende kamp skal spilles, mange mennesker. Det betyder, at der ofte er mere eller mindre trafikkaos, idet der stort set aldrig er parkeringspladser nok til alle i området omkring stadion.

”Du oplever ofte, at folk de kommer og siger, at de ikke kan forstå, at der ikke var en parkeringsplads uden for stadion” Alle vil parkere så tæt på stadion som muligt, hvilket ikke kan lade sig gøre ud fra antallet af køretøjer kontra det begrænsede antal p-pladser. Ofte betyder det, at gruppen af fans bliver sat af i nærheden af stadion nogle timer før kampen, hvorefter bussen kører længere væk for at finde en parkeringsplads. Det har som konsekvens, at man efter kampen for det første kan risikere at skulle gå rigtig langt efter bussen, men det er i det hele taget også en udfordring overhovedet at kunne finde og genkende bussen, da det efter kampen ofte er mørkt, og da man ikke har set, hvor den er parkeret.

18

”Det er virkelig her, det kan være problematisk at få alle med tilbage til busserne. Og det er en rigtig god ide at have en mobiltelefon og vide, hvor man er. Vi havde en, vi brugte 10 min på at guide hjem sidst vi var afsted. Jeg havde taget toget derover sidste gang, og så skulle jeg køre med en bus hjem til Vejle og jeg siger ”Jamen hvor er jeres bus?” ”Jamen den holder herovre i Fælledparken.” Der holder flere hundrede busser. Man gik bare igennem, og der var mørkt. Så måtte jeg få nogen til at guide mig igennem. Det var helt håbløst. Du skal virkelig vide, hvor du holder. Det er også bare tit - i hvert fald med parken, at så har chaufføren smidt folk af lige ved, og så er den kørt hen et andet sted, og så skal vi virkelig ud at lede.”

Udenlandsrejser Skal man til kamp eller turnering i udlandet, er en bus ikke altid nok til at sørge for transport. I sådanne tilfælde researcher fanklubberne på, hvilke priser, der er på transportmidler, hvilke ruter, der er billigst og hvor man kan bo. Økonomien spiller i dette tilfælde en stor rolle - det skal helst kunne gøres så billigt som muligt. Foretages rejsen isoleret fra en turnering - dvs. skal den enkelte fanklub for eksempel besøge en gammel spiller i udlandet eller en venskabsklub, oplever de, at de kan opnå tilbud hos de forskellige rejseaktører. Skal man omvendt afsted til en stor turnering eller en landskamp, er priserne på transport og overnatningssteder skruet i vejret, da rejsearrangørerne er bevidste om, at det er arrangementer, de kan tjene på. Da den ene af vores repræsentanter fra DFF skulle til EM i Portugal, kørte hun til Hamborg, fløj fra Mallorca til Sevilla, hvorfra hun lejede en bil og kørte til Lissabon. Det viste sig at være den billigste, om ikke den nemmeste løsning, da priserne på en direkte tur til Portugal var enormt høje. I modsætning til denne selv-sammensatte rejse, findes der pakkeløsninger, blandt andet til VM i Sydafrika, men her er billetterne ligeledes enormt dyre.


Kampe i udlandet Som en del af at skulle se en kamp eller følge en turnering i udlandet følger en hel del forudgående research. Denne er blandt andet rettet mod overnatningssteder, salg af billetter, lokale transportmidler, aktiviteter mm. Her prioriteres det først og fremmest at danne sig et overblik over, hvor der kan købes billetter og hvor mange, der er til salg. Som udgangspunkt rejser man afsted for at se Danmark spille og ofte er det en tilfældighed, om man ser andre nationaliteter spille. Ofte benytter fanklubberne sig af google, men det kan være en stor hjælp, hvis de enkelte byer har portaler med oversigter over, hvad der sker i området. Følger en fan en turnering, kombineres dette ofte med at afholde ferie i det pågældende land. Mange søger derfor at gøre opholdet så billigt som muligt i forhold til blandt andet overnatning, transport og forplejning, da det kan blive dyrt at være så længe afsted. De fans, der er afsted, vil oftest bosætte sig på campingpladser eller vandrehjem, hvor der ligeledes bor fans fra andre lande.

”jeg tror, de fleste vil søge fællesskabet og gerne vil ligge i telt for den sags skyld, samt i campingvogne og sjove hytter, hvis det er et” Den fælles placering med de andre fans er med til at skabe fest og stemning, ligesom det er en forventet del af de internationale stævner, at man møder hinanden på kryds og tværs af landende

”Vi boede på en campingplads sammen med en masse fans, så der var fest. Der var fulde englændere, man skulle lære at tackle, man fandt ud af, at tjekkerne var ret sjove og svenskerne de var spritstive, så det var meget interessant. Man var nødt til at købe et flag, for hver campinghytte havde et flag” Ligesom det kan være svært at få billetter til rejsen, er det mindst lige så svært at booke sig ind på for eksempel en campingplads, da disse er reserveret forud til de store turneringer lang tid i forvejen.

”Jeg kom ind på campingpladsen via et familiemedlem, der kendte nogle i Portugal, der kunne skaffe os ind. Alt var booket dernede, så det var den eneste måde, man kunne komme ind på. Englænderne havde jo lagt beslag på det hele lang tid i forvejen” Selvom man søger fællesskabet og festen med de andre fans, er det også vigtigt, at der er plads til privatliv. Det kan der være forskellige grunde til, men en af dem er blandt andet ønsket om at kunne lade op til at være social

”Hvis jeg bare kan få min nattesøvn, så kan jeg være social om dagen - ellers så er jeg ikke social” Fangrupperne holder hviledage på de dage, deres hold ikke spiller. Disse bruges enten på at hvile ud, hygge med de andre fans, besøge fanzonerne eller at være turist i området. I enkelte tilfælde ser man andre hold end det danske spille, men det er dog hovedsagligt det, man er kommet for at følge. Da mange forsøger at gøre opholdet under turneringen så billigt som muligt, handler man ofte i de lokale supermarkeder og benytter sig af offentlig transport. Nogle forsøger at researche på dette i turens planlægningsfase, mens andre regner med at finde ud af det på stedet. Man går også ud og spiser, men ikke nødvendigvis hver dag - prisen betyder meget, hvis der er tale om længere ophold. Tiden op til kampene er derfor ofte fokuseret på mad og transport: hvor lang tid tager det, og hvor er det? Det er ikke altid logisk, hvor og hvordan man for eksempel rejser med de lokale transportmidler, eller hvordan man finder rundt. Man forsøger sig frem, og ellers kan man som regel købe turneringens officielle kampprogram, hvor der også findes informationer om de lokale forhold. Selvom stadion som lokalitet er omdrejningspunkt for de mange mennesker, der er samlet til turneringerne, er der ofte ikke etableret særlige transportformer mellem overnatningssted, stadion og midtby, ligesom der heller ikke er etableret særlige turistture for de mennesker, der vil rundt i området. Lokal transport sker altså oftest på egen hånd og eget initiativ.

19


Når turneringen er slut, og man er kommet hjem, er der ikke nogen opfølgning, kontakt eller information fra turneringens arrangører. Har man mødt andre fans, sørger man selv for at udveksle billeder mm. og man etablere også selv eventuelle møder på eget initiativ. Her er facebook et godt medie til at holde kontakten ved lige. Som det gode eksempel på en turnering, der er i stand til at fastholde kontakten med deres publikum, nævnes NFL - de laver konkurrenccer, afstemninger og lægger en masse ekstra materiale og interviews ud med turneringens spillere. På denne måde fastholdes publikums arrangement.

Stadion Som hardcore fan kommer man som regel på stadion enten som stemingsskaber eller som et led i at koordinere og organisere de stemingsskabende aktiviteter. Disse planlægges ofte flere måneder i forvejen, hvilket uddybes i afsnittet ”Tifos”. Kommer man som frivillig for at deltage i at organisere aktiviteterne, kommer man tidligt på dagen, mens man som ”almindelig” fan kommer mindst en time før kampen - så er man som regel sikker på, at man når ind på stadion, inden kampen fløjtes igang. Som forberedelse inden man skal afsted, pakker man sit udstyr - herunder fantøj og de rekvisitter, man skal have med for at skabe stemning. Som en vigtig del af forberedelsen tjekker man også vejret, da det har betydning for det udstyr og den beklædning, man skal have med. Kommer man som almindelig fan, ankommer man som regel i de turbusser, der er arrangeret af de lokale fanklubber. Som nævnt er der her problemer med parkeringsforholdene, men det næste problem melder sig, når man stiger ud af bussen ved stadion eller i det område, hvor bussen sætter gruppen af. Man har kørt i bus i lang tid, hygget og drukket øl, og som en naturlig følge af det, skal man tisse - meget og med det samme. Problemet er blot, at der som regel ikke er toiletter uden for stadion.

”Hvis du nogensinde ser en fangruppe komme kørende til en kamp - det kan være Silkeborg, der kører til HB-Køge, det første du ser, det er 30 mennesker, der styrter ud og står ovre i en hæk.”

20

Et andet problem melder sig, hvis man kommer i god tid til en kamp - altså 3-4 timer inden kampstart. Er man ikke kendt i det område, man bliver sat af i, kan det være svært at orientere sig - både i forhold til at finde vej, men også i forhold til for eksempel at skulle finde noget at spise. I forhold til indgangen til stadion melder der sig også visse problemer. Som rigtig fan ankommer man til stadion mindst en time før kampstart, da erfaringen viser, at det tager tid at komme ind. For det første skal man holde styr på den gruppe, man er kommet med, hvilket kan være svært på grund af de mange mennesker. Nødvendigheden i at holde styr på gruppen ligger blandt andet i, at man ofte har en gruppebillet, der gælder for et bestemt antal personer. Ligeledes er der også altid nogen, der mister deres billet undervejs, hvilket der så skal tages hånd om af dem, der har koordineret turen. Endvidere kan man komme ud for, at én type billet skal veksles til en anden type. Det gælder for eksempel, hvis man har købt billetter til hele sæsonens kampe. De forskellige stadions har i henhold til dette forskellige måder at håndtere billetteringen på, hvilket kan skabe forvirring. Har man fået styr på gruppe og billettyper, skal man herefter finde ud af, hvilket billetskur man skal igennem med sine billetter. Det kan være svært at overskue, da der både er mange billetluger og mange mennesker. Køerne er ofte lange, og det går langsomt med at komme igennem, fordi der ofte er for få dankortterminaler til dem, der ønsker at købe billet på stedet. Ligeledes er erfaringen, at der er for få kontrollører til at scanne og sikkerhedstjekke de mange mennesker, der skal ind på stadion. I forhold til at medbringe for eksempel kameraer på stadion er der ikke ensrettede regler for, hvad man må tage med, ligesom at der ikke er synkroniserede regler fra stadion til stadion for, hvornår en kontrollør kan tillade sig at bortvise en fan fra køen. Det kan være med til at skabe forvirring.


Når man kommer ind på stadion stiller man sig endnu en gang i kø - her gælder det om at komme på toilet, få noget at spise og en øl. Det er for den enkelte desværre et behov, som det lader til, at alle andre på stadion også ønsker at få dækket. Der er derfor ofte lange køer, hvilket går igen i halvlegen. For fansene er det derfor vigtigt, det går så hurtigt som muligt: maden skal være nem at lave - det skal enten gå hurtigt eller være lavet i forvejen og ølkrus og ølholdere skal holde, til man kommer tilbage til sin gruppe, så man ikke skal stå i kø endnu en gang for at hente nyt. Under kampen vil mange være aktive med deres kameraer og telefoner - her vil man tage billeder og optage videoer og poste disse online eksempelvis sammen med kommentarer og resultater fra kampen. Er der en anden interessant kamp igang samme dag, der har en relevans, så står folk desuden og ringer og tjekker resultater, ligesom disse også nogle gange bliver råbt op på selve stadion. Alle har deres mobiltelefon med, og mange har den i brug under kampen. Som en konsekvens af dette blokkeres sendenettet nogle gange. Efter kampen handler det fra arrangørerne om at få publikum hurtigst muligt ud af stadion. Dette går som regel hurtigt og effektivt. Proceduren er, at det tabende holds fans gennes ud først, hvorefter resten lukkes ud. Aktiviteterne efter kampen afhænger af, hvor langt man er væk hjemmefra. Er man langt væk, fortsætter man festen i bussen, så længe man kan holde til det, og ellers fortsætter festen i byen der, hvor kampen blev spillet.

Tifos En stor del af DFFs arbejde går ud på at skabe stemning til fodboldkampe, hvilket blandt andet gøres ved at arrangere såkaldte tifos. Tifo er en forenkling af det italienske ord tifosi, som betyder passioneret supporter. I dag bruges betegnelsen for visuel koreografi udført af fans på tribunerne i forbindelse med en sportsbegivenhed, oftest en fodboldkamp. Koreografien løber af stablen primært i forbindelse med, at spillerne løber på banen, men udføres også i løbet af kampen. Tifoer ses ofte ved vigtige kampe, og bliver lavet af fans af klubber og landshold. Tifoer

er primært arrangeret af en fangruppe eller en fanklub for at vise deres tilknyttelse og kærlighed til deres klub, men tifoerne er også nogle gange sponsoreret direkte eller inddirekte af selve klubben. Tifoerne kan både være enkle og spektakulære, og ofte kræver de flere måneder at planlægge. Inden planlægningen kan gå igang forudsætter det dog, at de enkelte fanklubber har økonomi til det, idet fanklubberne selv betaler det materiale, tifoerne fremstilles af. Mange steder foretager klubbernes medlemmer forskelligt arbejde for at tjene op til tifomaterialet - det kan blandt andet være, at man i sin hjemby deler affaldssække ud eller foretager andre lignende tiltag. Organisering og koordinering af den enkelte tifo kan tage flere måneder at planlægge. For det første skal tifoen udtænkes og testes

”Hvis du så skal lave et eller andet med, at du skal skrive noget - du ser det der og det ser vild godt ud og folk de siger ”hold da op - det tog kun 30 sekunder, der stod Danmark”. Det er jo sådan noget, hvor der har siddet nogle nørder og regnet ud, hvad type plads, skal der være her for at få det. Det er der så nogen, der har nogle computerprogrammer til.” Endvidere skal der researches på, hvilket tifo-materiale de enkelte stadions accepterer, hvorefter der skal ansøges om at få lov til at udførere en tifo. De enkelte stadions har forskellige retningsliner for, hvilket tifo-materiale, de tillader. Der er således ingen ensretning inden for dette område, og reglerne varierer fra stadion til stadion blandt andet alt efter, hvorvidt det er offentlige eller private stadions eller hvorvidt UEFA er inde over arrangementet.

21


”Der kommer også en helvedes masse forhindringer, for du skal have godkendt dem af kontrollører og ved arrangører, og er det et kommunalt stadion, er det et sæt regler, og er det et privat stadion, er der 3 sæt regler, og der er ikke nogen, der snakker sammen. Det skal du begynde 3 måneder før. Hvis du har crepe-ruller med i Århus, så skal du søge en måned før, for det er kommunalt, så de skal lige finde ud til, om de har råd til at have nogen til at komme og rydde op.” På selve kampdagen møder de personer, der skal arrangerer tifoen på stadion, op allerede om morgenen, da opstillingen tager lang tid.

”Jamen hvis det nu er Parken, der skal pakkes ind, så starter det kl. 8 om morgenen med, at du har et nummersystem med, hvor skal det har røde stå og det her hvide? Hvordan får vi stavet Danmark? ” Under kampen, når tifoerne skal udføres, er det altid spændende, om det lykkes, da gennemførelsen er afhængig af det øvrige publikums hjælp. Det er ikke alle i blandt publikum, der er vant til at komme på stadion, og derfor er det heller ikke alle, der er med på, hvad det røde stykke plastic, der ligger på ens stolesæde, skal bruges til. Som en konsekvens af det øvrige publikums uvidenhed, er det ikke altid, at udførelsen af tifoerne bliver helt perfekt. Tifoerne udføres som regel på et bestemt tidspunkt og ligges der, hvor kameraerne er, så publikum hjemme i stuerne også har mulighed for at se dem. Selvom fanklubberne forsøger at skabe stemning under kampene, kan både de selv og publikum en gang i mellem godt gå døde. Det afhænger meget af kampens spændingsniveau.

22

”Altså lige meget hvor meget, man gerne vil skabe stemning som fanklub eller fans, det kan bare ikke lade sig gøre, når spillet ikke er i orden. Man prøver at hive stemningen op, men hvis man først taber folk, så taber man dem altså. Så bliver der sådan en underlig stemning.” Når kampen er slut, bliver repræsentanter for de forskellige fanklubber tilbage på stadion for at rydde op efter tifoerne. Repræsentanterne påpeger nødvendigheden af, at stadions bliver bedre til at benytte sig af fanklubbernes stemningsskabende aktiviteter, men også af aktiviteter i det hele taget. Har man kun solgt billetter til at fylde stadion halvt, kunne brugen af store bannere eller lignende, der blev lagt over de tomme sæder, være med til at skabe mere liv både på selve stadion og på tv-billeder. Stadion ville i så fald ikke se nær så tomt ud.


Presse Sportjournalister er som oftest mænd, selvom kvinder efterhånden er kommet mere ind inden for denne gren af journalistikken. Motivationen for at blive sportsjournalist bunder ofte i en udtalt interesse for sport, og mange sportsjournalister har selv været sportudøvere på et mere eller mindre højt niveau. Fodbold anses i den forbindelse som den sportsgren, der binder sportsjournalister sammen - mere eller mindre alle interesserer sig nemlig for den sort-hvide bold. Redaktionerne arbejder dog med dækningsområder, og det er derfor kun et udvalg af redaktionens journalister, der dækker de store kampe og turneringer. At kunne deltage i og dække de store turneringer betragtes af journalisterne selv som en del af motivationen for at arbejde med sportsjournalistik, da det er en del af drengedrømmen om at blive journalist. Turneringerne beskrives som jobbets højdepunkt - det er den sjoveste del af arbejdet og samtidig også det hårdeste. I udgangspunket er det 30 dages arbejde i træk med lange arbejdsdage fra 8-24 som minimum.

”Det er skidesjovt, det er da højdepunktet, men det er også ekstremt hårdt arbejde. Du er på hver eneste dag, for avisen eller det medie, du arbejder for, er jo på hver eneste dag” På den positive side står den særlige stemning, der er kendetegnede for store turneringer - det er én stor fest med besøg i de forskellige nationers lejre og med muligheden for at møde de store og de kommende stjerner. Som en negativ del af det at dække en slutrunde står det hårde arbejde. Den tid, man bruger på at dække turneringen, indgår i de ca. 125 rejsedage, man som sportsjournalist har hvert år. Man er meget og ofte langt væk hjemmefra, og er man for eksempel en del af en børnefamilie med små børn, kan det til tider være hårdt, da man kun på afstand kan følge med i, hvad familien derhjemme foretager sig.

”Men omkostningen ved at være sportsjournalist det er det der med, at man er så meget væk hjemmefra. Og det er svært, når man har små børn. Min datter hun græd altid, når jeg var længe væk.”

Planlægning På sportsredaktionen begynder en turnering i det øjeblik, hvor det besluttes, hvilke kvoter Danmark får tildelt. Hvert land for tildelt et bestemt antal pressekort, og det er nu op til den enkelte redaktion at søge om, at deres journalister kan blive sendt afsted. Antallet af pressekort er blevet mindre samtidig med, at udbudet af journalister er blevet større. De traditionelle redaktioner inden for radio, tv og skriftlig journalistik konkurrerer med hinanden og udfordres samtidig af online medier. Redaktionerne indgår derfor i forskellige typer af samarbejde, så man kan sende et mindre hold afsted og stadig få dækket de forskellige vinkler på sportsområdet. Samarbejdet foregår oftest inden for de forskellige mediehuse. Lokaliteten har endvidere betydning for, hvor mange man sender afsted. Jo længere væk, turneringen afholdes, jo dyre bliver det og des færre sender den enkelte redaktion afsted. Lokaliteten kan desuden være afgørende for, hvem der sendes afsted - er man ekspert på det pågældende land øges ens chance for at blive sendt afsted. Beslutningen om, hvem der sendes afsted, tages minimum et halvt år inden den pågældende turnering går igang. Under turneringen skriver sportsjournalisterne også inden for kulturområdet, som dog potentielt også kan dækkes af explorer-redaktionen, hvis avisen er i besiddelse af en sådan.

Forberedelse Er man som journalist blevet udvalgt til at tage afsted og dække en turnering, begynder man herefter på sin research - der researches på de modstandere, ens hold skal møde, man følger med i landskampe op til turneringen samt i forskellige ligakampe, modstandernes spillere spiller i. Bor der danske spillere i det pågældende område, kontaktes de, ligesom holdets spillere, trænere, DBU mm. kontaktes blandt andet med det formål, at journalisten kan danne sig et overblik over, hvad tendensen ved den pågældende turnering bliver. Endvidere læses der op på det land, man skal til i et forsøg på at indkredse de udenomshistorier, man også skal skrive under turneringen. Den enkelte journalist samler en masse noter og modtager endvidere ved ankomsten til turneringen en presseguide, hvor arrangørerne på forhånd har forberedt en masse materiale. Journalisten udnytter sit

23


netværk med henblik på at lokalisere enten danskere, der bor i lokalområdet eller for at skabe kontakt til lokale beboere. I nogle tilfælde kontaktes universiterne, hvis de udbyder fag, der specifikt dækker områder, der er relevante for det land, turneringen afholdes i. Som en overordnet ramme for research gør journalisten endvidere brug af nettet. Det overordnede formål med researchen er altså både at skabe overblik og et netværk af kilder. Her kan journalisterne også gøre brug af hinanden - blandt især de danske journalister eksisterer der et ganske kollegialt forhold, hvor man hjælper hinanden - det gælder dog især, når man er kommet afsted. Journalisterne fremhæver dog, at dette er særligt for den danske presse. Blandt de udenlandske journalister er det indbyrdes forhold langt mere konkurrencepræget, og tendensen til at hjælpe hinanden er derfor ikke så udbredt som blandt danskerne. I forberedelsesfasen koncentrerer journalisten sig hovedsageligt om research. Danske Sportsjournalister sørger for planlægning og booking af rejse, ophold mm. således at der ligger en færdig pakkeløsning til journalisterne. Det forventes, at der er styr på tingene, så journalisterne ikke behøver at bekymre sig om denne del af turen. Erfaring viser dog, at aviserne nogle gange selv kan planlægge turen billigere. Arrangementet med arrangerede ture og rejsepakkeløsninger fremhæves endnu en gang som unikt for den danske presse. Den indbyrdes konkurrence blandt udenlandske journalister fremhæves som grunden til, at pakkeløsninger ikke findes der.

Journalisterne er hvor holdet er Under turneringen er det landsholdets træner, der styrer, hvor journalisten befinder sig. Når landsholdet rejser, rejser journalisterne også, og igennem hele turneringen befinder journalisterne sig, hvor holdet er. Journalisterne kobler sig så at sige på den danske lejr, og følger dem til træning, ved pressemøder, under kampe og i deres fritid. Muligheden for at kontakte de enkelte holds spillere er forskelligt fra nation til nation. Her er det danske hold liberalt i forhold til pressens adgang til spillerne: der gives stort set fri adgang til spillerne, hvor den eneste begrænsing er, at spillernes tid skal deles mellem de skrivende journalister og journalisterne fra tv og radio. Det imponerer ofte de udenlandske journalister, hvor deres spillere stort set er mandsopdækkede og nærmest umulige at få kontakt til. Den danske lejr beskrives i denne sammenhæng som én stor familie, hvor alle kender alle.

24

Dage, hvor der ikke spilles kamp De dage, hvor der ikke spilles kamp, betragtes af journalisterne som de dage, hvor man har mest travlt. Man følger sit hold til træning og forsøger at gennemstue den kommende holdopstilling og den generelle status på holdet. Man tager til pressemøder, følger de konkurrerende hold, skriver udenomshistorier, tager på arrangerede ture, hvor turneringens arrangører ønsker, at en bestemt vinkel skal dækkes, og samtidig skriver man artikler hjem til avisen. Ofte skrives disse i busserne til og fra de forskellige steder. På grund af netforbindelse kan man stort set skrive og sende historier hjem overalt. Arrangørerne vil som nævnt altid forsøge at påvirke de udenlandske journalister til at skrive om lokalt stof. Som udgangspunkt er man ikke afvisende over for den gode historie - udenomshistorierne betragtes ofte som et afbræk på rutinen, men bliver ofte sjovere og mere interessante at skrive, hvis det er med en skæv vinkel. Når udenomshistorierne skal dækkes, er det forskelligt, hvorvidt der på forhånd er arrangeret transport. Som udgangspunkt sørger journalisterne selv for dette, hvilket også gælder for turene til og fra stadions. På disse ture, har andre journalister ofte fået den samme ide, og derfor følges man ofte ad. Sportsjournalisterne nyder ofte, at skrive udenomhistorierne selv.

”Når vi har været afsted, har vi selv skrevet udenomhistorierne. Det er jo pissesjovt, for så får du et afbræk for det der med, at det bliver en svær kamp.”

Kampdage Kampdagene adskiller sig fra de dage, hvor det nationale hold ikke spiller. Formiddagen er her helliget journalisten selv, hvor denne forbereder sig på aftenens forløb. Man står op, spiser morgenmad og ofte vil man dyrke en eller anden form for motion - det kan være alt fra en gåtur, til en svømmetur eller lignende for at få renset kroppen og tankerne.


”Det lyder måske åndsvagt, for det er ikke os, der skal spille, men alligevel er kampdagene noget andet end de andre dage. Man er alligevel lidt nervøs og halvspændt. Der bliver altså fart på senere på dagen, der vil jeg hellere holde fri. Du lader også op som journalist.” Man opstiller forskellige scenarier for kampens udfald, skriver gode vendinger ned, skriver løsningsmodeller ned for, hvordan det potentielt kan gå og forbereder sig mentalt på ekstreme situationer og deadlines. Ydermere buger man eventuelt tiden på at være turist i byen. Journalisterne spiser sen frokost, da maden på stadion for det første aldrig er særlig god, hvis der da overhovedet er mad til journalisterne, og da man desuden ikke ved, hvornår man får noget af spise igen. Journalisterne begynder så småt at blive nervøse - ligesom spillerne har de nerver på for aftenens kamp, da journalisterne er under pres i forhold til at skrive den gode historie inden deadline. Sidst på eftermiddagen bevæger man sig mod stadion, hvor udstyret tjekkes. Alt skal være i orden, så artiklen kan skrives og sendes hjem til redaktionen inden deadline. Inden kampstart sendes der eventuelt en kort netnyhed hjem: den kan tage udgangspunkt i opstilling, fanaktiviteter mm. Når kampen begynder, begynder journalisten så småt også at skrive, da deadline for artiklen ofte er cirka en time efter, at kampen slutter. Der følges med i 1. halvleg, og herefter skrives der i pausen og 2. halvleg, hvor der tages udgangspunkt i de scenarier og vendinger, man har forberedt tidligere på dagen. Det forudsætter dog, at disse kan bruges på den kamp, der spilles. Hvis resultaterne af en kamp overrasker, kan det være med til at sætte journalisten yderligere under pres, da der så skal skrives en helt ny historie. Når kampen slutter, foretages interviews med spiller, trænere osv. og den endelige artikel skrives færdig og sendes til redaktionen. Her er det vigtigt, at udstyr såsom netværket på stadion virker. Efter kampen tager journalisten som regel tilbage til hotellet, får noget at spise og gearer herefter ned. Under kampen er adrenalinniveauet ofte højt, og det kan tage lidt tid at falde ned igen.

Når turneringen er slut Afslutning på en turnering efterfølges ofte af ferie. 4 ugers dækning af en turnering giver ca. 8 fridage. Efter turneringens officielle afslutning, dækkes denne i 1-2 dage efter sluttidspunktet, hvilket dog vil variere alt efter, hvordan ens hold har placeret sig. Læsernes opmærksomhed daler hurtigt, og holdets resultater er altafgørende for efter-historierne. For redaktionen evalueres der på startmålene i forhold til, hvorvidt disse er nået, og herefter holder journalisterne ofte ferie, idet spillerne gør det samme.

Opsummering Journalister er af natur konkurrencemennesker og elsker at konkurrere om alt. Motion og leg indgår ofte som en naturlig del af passionen for jobbet, ligesom sportsnørderi ligeledes er en stor del af det. Journalisterne elsker at få info og ekstra detaljer om spillet, skudenes fart, de enkelte stjernespiller og upcoming stjerner mm. Sportsjournalisterne har som nævnt godt 125 rejsedage om året, hvor der rent kost- og motionsmæssigt leves et usundt liv. Her ligger der ofte et ønske om at kunne leve et ”normalt” liv, og hvis det ikke kan lade sig gøre, efterspørges der oaser, hvor dette kan lade sig gøre. Journalisterne er vant til, at værtsbyerne fodrer dem med pressemateriale og historier om lokalområdet. Som nævnt afviser journalisterne ikke den gode historie, men ofte er det de skæve vinkler, der er interessante. Som journalist er man efterhånden vant til en standard presseguide og i den forbindelse efterspørges der en ny og anderledes måde, hvorpå denne kan leveres. Her tænkes der både på form og indhold. Selvom journalisterne under en turneringen af pressede i forhold til arbejde, så skal de også have tiden til at gå, og i denne henseende ville det være interessant, hvis man kunne overraske med nye tiltag og anderledes oplevelser.

25


I couldn’t care less Som udgangspunkt nærer I couldn’t care less gruppen ikke noget ønske om, at deltage i aktiveterne omkring en fodboldturnering som for eksempel at tage til kampene. Deltager man, er det slet ikke på samme niveau, som de aktive fans fra DFF, men sker derimod som en social aktivitet, man deltager i sammen med sit netværk. Har ens gruppe af venner eller forretningsnetværk besluttet sig for at tage på stadion, tager man med for stadig at være en del af det sociale fællesskab. Man kunne aldrig finde på at tage alene afsted, og kommer man endelig på stadion, skal vil dette som regel blive fuldt op med en videre tur i byen. Den følgende kortlægning af I couldn’t care less gruppen vil derfor hovedsageligt tage udgangspunkt i de behov, der skal opfyldes og de aktiviteter, der kan skabes for at tiltrække og lokke denne gruppe til at deltage i turneringen som publikum og forhåbentligt tage ejerskab over arrangementet ved at knytte positive konnotationer til turneringen. I couldn’t care less gruppen betragter fodboldturneringer og fodboldtilhængere med en vis distance. For dem, der deltager og er engagerede i sporten, handler turneringer om fællesskab, hygge og entusiasme, mens det for dem, der kigger på, anskues som et arrangement, der skaber svineri, oprydning og larm og hvor de, der deltager, deltager med en vis ligegyldighed over for omgivelserne¨

”Når man kommer i nærheden af stadion, efter at der har været fodboldkamp, så er der jo alt muligt, det er jo som at se en lørdag morgen midt i midtbyen. Der er jo fadølsglas og pølsebakker. Der er masser af oprydningsarbejde efter en kamp - også uden for stadion.” Det positive ved fankulturens fællesskab anerkendes, men samtidig associeres denne kultur også med bøller, hærværk og hærgen. Der er noget dragende ved den fest og stemning, man ser ved fodboldkampe, hvor det er fedt at se, når stadion går amok og hvor de forskellige fanklubber hepper på deres hold. Samtidig nærer man ikke et ønske om at være i nærheden af dette, da der eksisterer en opfattelse af, at det ofte kan være forbundet med ballade. For I couldn’t care less gruppen er det derfor vigtigt, at der under arrangementet er fokus på sikkerhed og tryghed for alle. Er man endelig på stadion, vil man gerne se det fra en anden tilskuertribune, og er man der, hvor festen er, skaber det blandt andet bekymringer for, om larmen kan skade ens hørelse.

26

Mandehørm og mandemad Turen på stadion anses som noget, der typisk tilhører mandekulturen - det er mandens fridag på stadion, hvor der er plads til mandehørm, kolde fadøl og pølser med brød, og hvor kvinder ikke har nogen adgang. Mændenes tur til stadion opfattes som en fridag uden forpligtelser. Befinder kvinder sig alligevel på stadion, spiser de kun maden, fordi det er den eneste mulighed. Pølser og fadøl opfattes som stereotypen på et stadionmåltid, men er samtidig også en del af stadiontraditionerne, da det forventes, at det er, hvad man kan få at spise. Mens kvinder ikke tiltrækkes af det traditionelle stadionmåltid, er det noget, mændene glæder sig til. Som en overordnet del af stadionoplevelsen fremhæves det, at denne hovedsageligt henvender sig til mænd frem for kvinder. Det at se fodbold kan også flyttes fra stadion til en (sports)bar med storskærm. Couldn’t care less gruppen betragter denne mulighed som mere attraktiv end selve stadionoplevelsen, da det ofte kan være rigtig sjovt. Her vejer fællesskabet tungere end sporten, og for gruppen betragtes det som en positiv udvidelse af stadionoplevelsen. For kvinders vedkommende er det en situation, man kan nikke genkendende til i forhold til caféture. Oplevelsen med storskærm i en bar kunne således pakkes mere pigevenligt ind og potentielt tiltrække flere fra denne gruppe. En fordel ved at deltage i sådanne arrangementer er, at vind og vejr ikke har betydning for oplevelsens kvalitet, hvilket det derimod har, hvis man er på stadion.

Wow-oplevelser

”Slutrunden skal huskes som noget særligt, som noget med god kvalitet i alt. Det skal være rent og pænt, og der skal ske noget nyt og noget anderledes, og det skal være involvering og noget ekstraordinært. God kvalitet i alt hvad der sker, det forbinder jeg ikke med fodbold” Hvis I couldn’t care less gruppen skal integreres i slutrunden betyder det, at der skal skabes aktiviteter og oplevelser, der ikke kun har fodbolden som omdrejningspunkt, men også henvender sig mere bredt til byen og dens borgere. Grup-


pen efterlyser events, oplevelser og tiltag, der kan være med til at skabe en folkefest for alle og være med til at skabe nogle særlige ekstra oplevelser. Danmark er kendt for sine festivaller, og det nævnes som en mulighed at overføre stemingen fra disse arrangementer til turneringen. I couldn’t care less gruppen tænder på fest, hygge, øl, sol, sjov og solskin, og kan dette overføres til turneringen, vil det potentielt blive et arrangement, der henvender sig mere bredt til dem, der ikke går op i fodbold. Det forudsætter, at danskerne har lyst til at være fælles om arrangementet og være aktive medskabere af den gode stemning. Som et problem nævnes det her, at danskerne ikke er gode til at være fælles om sådannne arrangementer, hvor der bør fokuseres på hygge og god ro og orden frem for slåskamp og ballade. Skal folkefesten blive en succes, er det vigtigt, at den ikke forbindes med larm, lang ventetid, trafikproblemer, dårlige toiletforhold mm. Man skal som arrangører have byens borgere til at deltage i festen frem for at blive irriterede på den. Når fodbold er bedst, opfattes det af fodboldentusiaster som kunst. Dette kan være svært at gennemskue for I couldn’t care less gruppen, hvorved det højst sandsynligt ikke vil være det, der skal trække gruppen mod stadion. Da vi viser vores repræsentanter fra gruppen billeder af fest på stadion, anerkende den som en positiv værdi ved stadionoplevelsen, som det dog kan være svært at deltage i, fordi man ikke deler den samme entusiasme. Da vi viser dem billeder af tifos, gives der udtryk for, at det ville skabe en wow-effekt, hvis man kom til stadion for at se og deltage i disse. Tifos udføres ved, at publikum arbejder sammen, hvor man ved at give lidt af sig selv, giver noget tilbage til både holdet og resten af publikum. Dette betragtes som positivt. Konkluderende påpeges det af I couldn’t care less gruppen, at det er vigtigt at skabe et gennemgående kvalitetsudtryk for hele turneringen og alle de oplevelser, der knyttes til den. For at involvere den store gruppe mennesker, der ikke nødvendigvis interesserer sig for fodbold, men bor i værtsbyerne, hvor turneringen mødes hver dag, er det vigtigt at skabe tiltag, der kan involvere og overraske positivt. For at trække folk mod stadion opfattes det her som relevant, at der med billetten gives adgang til særlige oplevelser, der ikke kan opleves andre steder.

27


6.2 Appendix Identificerede udfordringer

Fodboldfans Fans før kampen: • Hvordan gør man det let for fodboldsfans at finde overnatningsmuligheder tæt på station eller byen? • Kan man gøre det økonomisk overkommeligt for fodboldfans at bo på hoteller istedet for campingpladsen og vandrehjem? • Hvordan gør man alle kampe (næsten) lige interessante for fodboldfans? • Udbyderne af billetterne er dårlige til at sælge dem. De åbner for alle tribuner og sælger få billetter mange steder. Kan billetsalget forbedres, så der skabes indtryk af fyldte stadions? • Hvordan kan billetsalget blive mere synligt og tilgængeligt for foldboldfans? • Hvordan kan vi skabe fælles aktiviteter og møder mellem fodboldfans, der ikke i forvejen kender hinanden? • Kan man gøre oplevelsen bedre ved at føre de forskellige nationers fodboldfans sammen? • Hvordan kan vi give fodboldfans mulighed for at se turistseværdigheder før og efter den første fodboldkampe? • Har vi mulighed for at gøre parkering og transport mere overskuelig for fodboldfans? • Kan man tilbyde nye og anderledes pakkeløsninger, der understøtter både sportsevent såvel som byfesten. • Kan man opfordre og hjælpe fodboldfans til at planlægge flotte Tifos?

28


Fans under kampen: • Kan man give fodboldfans lov til at tage kamera og andet udstyr med på station? • Kan en lang række flaskehalse i virkeligheden undgås med en anden planlægning? Fx at finde vej fra bus til indgang?

Fans efter kampen og uden for station samt fans i lokalområdet: • Hvordan skaber man tilpas stor attraktionsværdi, så folk tager ferie for at komme med? • Hvordan tiltrækker man vest, nord og sønderjyder til U21? - Det er fx IKEA i stand til

• Kan man ikke sørge for, at der er de toiletfaciliter, som fodboldfans mener, at de reelt har behov for? • Kan man opmuntre og gøre det muligt at planlægge fantastisk flotte Tifos under fodboldkampene?

• Kan vi vinde danske fans via attraktive rabatordninger - fx Storebæltsbroen, Randers Regnskov og LegoLand? • Hvilke pakkeløsninger og rabatordninger gør det attrivt og overbeviser fodboldfans uden for Region Midtjylland om at deltage?

• Hvordan gør man det nemt at overskue stadionregler og skabe overensstemmelse med UEFAs og det lokale stations regler? • Kan man organisere smidige sikkerhedsprocedurer, således at fx kropsvisiteringer ikke tager for lang tid, og at der er nok personale til den store mængde fodboldfans? • Hvordan finder fodboldsfans transport, mad/ drikke? • Hvordan finder fodboldfans rundt? • Hvordan gør man fanzonen sjovere og i bedre kvalitet? • Hvordan gør man eventet mere tilgængelig for udlændinge, fx skiltning og betalingssystemer (valuta)? • Hvordan kan man mindske kø og gener forbundet hermed, fx kø til toilet? • Hvordan holder man styr på sine tropper til station fra bussen?

29


Presse Presse før kampen: • Hvordan kan vi påvirke en større før-omtale og positiv opmærksomhed gennem store udenlanske aviser ?

• Hvordan sikrer vi gode telefon- og IT forbindelser i presseområde og kommentatorbokse?

• Hvordan sikrer man sig, at relevante medier har gode kvoter så de kan sende de pressefolk, de ønsker?

• Hvordan opdaterer vi journalister om status med alt, der relaterer sig til holdene og kampene?

• Hvordan sikrer vi, at journalister er opmærksomme på relevant information og dokumentation før EM?

• Kan vi tilbyde medie og pressekorpset sund mad i stedet for øl og pølser?

• Hvordan får man journalisterne til at skrive om regionen og ikke kun fodbold? • Hvordan sikrer man, at historier op til U21 EM omhandler Danmark og regionen og ikke kun journalistens nationale præference? • Hvordan sikrer man pressen et godt overblik over alt det, som ikke handler om selve fodboldkampene? • Hvordan giver man pressen et overblik over, hvad de kan lave, når de ikke dækker fodboldkampe?

Presse under kampen • Hvordan planlægger, arrangerer og håndtere vi pressens behov under kampene? • Hvordan gør vi organisation og logistik smidig og effektiv - fx transport til og fra station? • Hvordan sikrer vi, at livsnerven til pressen altid fungerer - herunder strøm, wifi og bredbånd? • Hvordan skaber man gode oplevelser for pressen i perioder med megen ventetid?

30

Presse efter kampen og uden for station • Hvordan bliver sportsjournalister til aktive ambassadører for Danmark og Regionen? • Hvordan sikrer man fædre og mødre, der er udstationeret, at de har god kontakt med familien derhjemme? • Hvordan sikrer vi informationsmateriale og kilder, der gør det overkommeligt for sportsjournalister at skrive om andet end sport? • Hvordan gør man det nemt for den enkelte journalist og fotograf at få sin daglige motion og fysisk afbræk i arbejdet?


Lokale borgere - deltagere i folkefest og events Før kampen • Hvordan kan vi påvirke de lokale borgere? • • Hvilke tiltag sikrer, at lokale begynder at interessere sig for den kommende begivenhed? • • Hvordan kan vi få de potentielle kunder, der kun interesserer sig meget lidt for fodbold, til at se en kamp på station?

Under kampen

• Kan vi skabe nye positive (medie) billeder af en god stationsstemning hos nye publikummer? • Kan vi skabe en folkefest - med ro og orden - hvor alle skal have lyst til at deltage? • Hvordan forbinder vi fodbold på station med en stor byfest - en række events som foregår bagefter? • Kan man udnytte stadions informaton til en anden ”bedre” og ”federe” mere underholdende ”information”?

• Hvordan kan vi gøre det attraktivt for kvinder at tage på station for at se U21 EM kampe?

• Hvordan får vi kommunikeret til de vægelsindede publikummer, at der er fede ekstraoplevelser?

• Hvordan kan vi undgå svineri, larm, ligegyldighed over for omgivelserne, der gør, at tilskuere fravælger en tur på station?

• Kan vi udvikle et souvenirskoncept, som henvender sig til de publikummer, der ikke er super foldboldfans?

• Kan man servere andre former for mad - sundere mad?

• Hvordan kan vi få pressen til at skrive positivt om kvinder, der ser fodbold?

• Kan vi sikre, at kvinderne ikke sidder sammen med støjende og voldsomme fodboldfans?

• Kan vi skabe kvindelige rollemodeller, der aktivt går til fodbold og er en del af fankulturen?

• Kan vi skabe en dragende stemning, underholdning og showtime, som mange nye tilskuere godt kan lide?

• Hvem og hvad kan fodboldbilletter til station give adgang til før eller efter kampen?

• Hvordan sikrer man fede Tifos, men forhindrer romerlys, og skaber en kontrolleret dragende stemning?

31


Efter kampen / uden for station: • Kan man gøre det nemt at finde transport til noget, der sker efter kampen? • Hvordan tilgodeser man de ikke så fodboldinteresserede udenfor station efter kampen? • Kan vi give begivenhederne efter kampen en kvindeindpakning, der virker motiverende for kvinder? • Hvordan får vi økonomi og logistikken til at fungere således, at der er toiletfaciliteter nok efter kampen og i byen? • Hvordan kan vi give tilskuerne en ”ren oplevelse”, således at der ikke svines og at byens folk ikke bliver irriterede?

32


6.3 Appendix Idéer - bruttoliste Jens befinder sig i området nær stadion. Hvordan lokker man ham det sidste stykke? 1.

2.

3.

4. 5. 6.

7.

Foursquare app, der giver point og adgang til andre ting: man kan med denne applikation tjekke ind forskellige steder og på denne måde opsamle point, der kan veksles til adgang til andre oplevelser. Tjekker man ind på stadion til en kamp, giver det mange point, der herefter kan veksles oplevelser, der ikke nødvendigvis har noget med fodbold at gøre. Opsamler man mange point, kan man blive kendt som overhovedet, i det netværk, man er en del af International ølfestival: adgang på stadion giver adgang til ølfestivallen eller omvendt. Der kan skabes en oplevelsespakke rettet med vennegrupper, der savner en undskyldning for at hænge ud sammen. Ølfestivallen vil skabe mulighed for, at lokale bryghuse kunne udvikle og markedsføre øl specielt udviklet til arrangementet All-star kamp på stadion som optakt: turneringens vinderhold kunne få lov til at spille mod de voksne stjerner, fodboldopvisninger med boldartister i området fra midtby til stadion Country-western uge i byen, hvor udstilling med fx Corvette, Mustang og Chevrolet er inkluderet i billetten Folkemusik i byerne fra de deltagende lande Betaling via mobil: på stadions skulle det være muligt at betale fx billetten via sin mobil eller bestille den på forhånd som en sms. Betaling af andre ting kunne også foregå over mobilen, hvor man for eksempel kunne bestille ting (mad, drikkevarer, gadgets, souveniers og lignende) der udleveres i halvlegen. Desuden kunne man eksempelvis bestille andre services i byen via telefonen som fx middage på byens restauranter Fællesskabs-etablerende initiativer som optakt til turneringerne a la ”Run for Hopenhagen”, der giver adgang eller rabat på kampene. Det kunne også være en fodboldturnering, man tilmelder sig på forhånd via nettet

8. Byernes aviser og netaviser har som optakt skrevet om de forskellige holds stjernespillere og teknikker 9. Brug twitter og facebook til at reklamere for spillerne og arrangementet 10. Samarbejde omkring tilbud knyttet til Storebæltsbroen eller andre aktiviteter uden for værtsbyerne: fx Randers Regnskov 11. Visuelle eller audiovisuelle passager som fx i Disneyland: Bedre køkoncepter, så man undgår ventetid: kan være med til at forbedre oplevelsen på at vente for at komme til 12. Kendte trænere eller spillere lærer tricks fra sig: fysisk, virtuelt, digital avatar 13. Fokus på brugen af fodbold i belastede områder: fx ghettoområder i Ålborg og Århus 14. Før-under-efter oplevelsespakke rettet mod børn: mad eller legeog spilelementer, der kan bruges under kampen, og hvor den fulde forståelse først opnåes, når man har været med under hele oplevelsen. Fokus på underholdning i alle kampens faser 15. Onlinespil: man deltager løbende i spillet igennem hele turneringen, hvor nogle svar først bliver tilgængelige undervejs. Spillet kunne fx være kontekstsensitivt og ændre sig i forhold til geografisk placering, via SMS og Smartphone applikationer. 16. Det skal være nemt at købe billet på mange platforme: online, mobilt, on location 17. Ved køb af billet får man udleveret en pose med reklamegenstande fra byens virksomheder: gaverne kunne været rettet mod specifikke målgrupper fx kvinder, børn mm.

33


18. Konkurrence, hvor lokale up coming bands kunne deltage for at vinde en performance på stadionarealerne: publikum kunne stemme på deres favoritband og konkurrencen kunne yderligere udvides til at gælde for bands, for de lande, hvis hold deltager i turneringen 19. Konkurrencer med udgangspunkt i den aktuelle kamp: fx konkurrence via mobil, hvor man skal gætte, hvilken spiller, der har løbet længst, hvem der sparker hårdest mm. Kunne kombineres med, at man kan abonnere på statistik for spillere på banen 20. Live tweets on location ved kampene: tilskuere og arrangører kan tweet’e om kampen og om andre arrangementer. Særlige storskærme kunne sættes op på stadion og i byerne med live-tweets 21. Organisere forum eller lignenede for borgerjournalistik 22. Festivalstemning omkring stadion med boder, musik, underholdning mm.

Anja er kommet på stadion - hvordan oplever hun, at det mod forventning var hele turen værd? 1.

2. 3.

4.

5.

6.

7. 8.

9.

34

Toiletter på nettet - via en mobilapplikation rates/anbefales toiletter på stadion - evt. med info om køer. Man skal kunne anmelde uhygiejniske toiletter og et beredskab skal kunne rykke ud og rette op. Gælder generelt renholdning på og omkring stadions. Legeland - der etableres ”legelande” på stadion - både for børn, børnefamilier og voksne kobles evt. med særlig tribune for børnefamilier. ”Fodbold set fra himlen” - inspireret af ”Jorden set fra himlen”-udstillingen laves plakatudstillinger foran stadions, der i billeder og ord fortæller historien om UEFA, om EM, om udvalgte spillere etc. Folkekøkken med kokkelandsholdet - der skal være mulighed for at købe andet og mere end junk-food ved stadions. En mulighed kunne være at få kokkelandsholdet til at etablere folkekøkkener i stadionområdet - i telte eller haller. Menuen er inspireret af deltagende nationers tradition. På stadion skal det være muligt at købe sunde drikkevarer juice, smoothies m.m. Folkefest - i timerne op til kampen er der underholdning/koncert udenfor stadion. Bands kunne repræsentere deltagende nationer. Inspireret af, evt. i samarbejde med, SPOT-festivalen (i Århus). Billet til kampen giver evt. premium service ved koncerten. ”Thomas Helmig som stadion-speaker” - en kendt person (ny person til hver kamp) får rollen som stadion speaker. Til kampe med store nationer er det nationale ikoner fra disse lande, der kommenterer. Boder - salg/markedsføring af varer, der ikke umiddelbart knytter sig til fodbold men måske Danmark - dansk design, danske råvarer, danske fødevarer, etc. VIP adgang - det gøre muligt at købe sig ”premium” adgang til stadion via indgange med kortere køer. Kan også opnås ved optjening af ”points” Gælder også adgang til toiletfaciliteter. Security - transparens omkring sikkerheden på stadion. Sikkerhedsvagterne skal være synlig og de må ikke allesammen hedde Brian. Som tilskuer kan man via mobil applikation rate stadion med hensyn til sikkerhed og turneringens


10.

11. 12.

13.

14.

15.

16.

sikreste stadion kåres. Der skal være tydeligt fokus på konfiskering af romerlys o.lign. - der skal være afsat tilstrækkelige ressourcer til visitering ved indgangene. Online informationer - f.eks. på mobiltlf. vedrørende aktuel sikkerhed, opdaterede kort over ”trygge” zoner. Bagsiden af billetten - billetten giver adgang til f.eks. afterparty (evt. Tivoli Friheden i Århus), et besøg i et fitness-center eller andre attraktioner. Med billetten i hånden får man efter kampen adgang til rabat på vandskitur og frokost på lystbådehavnen, rabat i IKEA/mad i IKEA restaurant, rabat til gode regionale attraktioner, fx Regnskoven, Fårup Sommerland, Ålborg Zoo, Tivoli Friheden samt Legoland. Kan U21 og kulturnat kombineres? WiFi - det skal være nemt at være on-line på stadion - via Bluetooth, WiFi, 3G. Det er ikke bare en god idé, det er et must! Café Latte - det danske vejr er Ga-Jol vejr, altså omskifteligt, så det skal være muligt at købe en ordentlig café latte på stadion, evt. i samarbejde med de små mobile espresso maskiner, som kører rundt i Århus og andre byer. Husk en-gangs regnfrakker. Tifos og andre publikumsindslag - når man ikke har sans for fodboldkunst, er det stemningen der giver den unikke oplevelse. Tifos som man evt. selv deltager i. Andre publikumsdrevne indslag kunne være slagssangskampe, udklædning, m.m. en fjernstyret mini-zeppeliner kunne filme indslagene og sende til storskærm. News ticker - storskærmen formidler ikke kun kampresultater, den bruges også til at formidle nyheder, f.eks. indlandsnyheder fra de nationer, der spiller, evt. på lokale sprog. Pause-underholdning med kvalitet - underholdning i pausen a la Superbowl, internationalt niveau. Ikke godt nok med cheerleaders fra den lokale ungdomsklub. Suppleres med det utraditionelle f.eks. en robotfodboldkamp. Online guides - som newbie til fodbold får man hjælp til at deltage - i tifos og i oplevelse af kampen. Stadion tilbyder ”fodbold for dummies” og ”tifos for dummies” - kan både leveres on-line og i print. Suppleres med live Twitter opdateringer med resultater og mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne.

Journalister og fodboldentusiasterne skal motiveres til at bevæge sig rundt i byen og tage på tur i regionen, hvordan gør vi det? 1.

”RUTE 21” Regional Tourbus: Familie- og børneture, virksomhedsture og kulturbesøg. • GOURMET Tour: Spændende smagsprøver kombineret med det bedste indenfor dansk gastronomi. • COMPANY Tour: Virksomhedsbesøg med fokus på spændende ingeniørbedrifter, videnskab og forskning. • DANISH MIKRO BREWERIES Tour: Besøg på en række forskellige mikrobryggerierne i regionen. • KIDS DAY Tour: Besøg Tivoli Friheden, Fårup Sommerland, Ålborg Zoo og Randers Regnskov. • URBAN YOUTH Tour: Oplev regionens natteliv, musikscene, DJ-miljø og dansesteder • FEIN SCHMECKER Tour: Dansk kultur og historisk fra moderne kunst på Aros til klosterruiner og vikingetid. • JOURNALISM Tour: Journalister kan selv ønske guidede ture. • Bonus-eurocheck-system: Et belønningssystem der gør det attraktivt at opleve hele regionen og ikke kun en enkelt by. Bonusordning hvor man optjener point hvis man geografisk bevæger sig rundt i regionen. Optjen point til restaurationsbesøg (madkuponer). 2. U21 EM VALUTA Klippekort - U21 EM Valuta klippekort: Billetter kan veskles til værdikuponer som kan bruges til transport, mad og entré. Der er tydelig information de steder, hvor man kan kan benytte værdikuponer. Der kan være forskellige slags værdikuponer, fx: 100 klips kort til ”alt”; fra kultur, tivoli, restauranter til transport i taxi og busser. 25 kultur-klip: 3 klip for Aros 4 klip for Moesgaard Museum. 25 restaurantklip: 2 klip for Mad og restauranter 3. Udnyt synergi (genbrug) af velkendte succesevents: En kombineret ”Sculpture by the sea” og ”Sport by the sea” der levendegørelse af havnefronten i Århus, idrætsrambla med fodbold på stranden, beach volley m.m.

35


4. Videnskaben inviterer: Aarhus Universitet inviterer indenfor på Campus, mulighed for at se Mols laboratoriet, Rømer oberservatoriet og Foulum m.fl. 5. Open all night - efter kampen: Relevante offentlige institutioner åbningstider tilpassses U21 program. Detailhandel og butikscentre målretter deres åbningstider og tilgængelighed. Byen holder ”24-7” åbent i U21 dagene. 6. Konkurrencer, spil og test: Der organiseres og afholdes konkurrencer ”mand mod mand” og hold. Sjov med hinanden. Man kan teste sin sundhed, ernæring og fysik - fra BMI til kondi-tal. Aarhus 1900 arrangerede motionsløbeture, cykelture i skoven ved ÅMK og Viborg Mountainbike Club. Der arrangeres Match Race på havet. 7. Tifo live festival: Inviterer de bedste Tifo ”kunsternere” fra hele verden til EM. Det bedste fra fanklubber fra Manchester, Roma og Flamengo. Kan omvende og inspirere publikum. 8. Kvalitetszoner istedet for fanzoner: Kvalitetzone hvor der er mulighed for at få dansk kvalitet istedet plastik suvenirs. Kuturzone med tilbud fra Århus Teater, Schaufuss balleten. Designzone med udstilling af de klassiske danske arkitekt møbler og nye og ”vilde” design successer. 9. Unikke lokale guides: Mød en dansk familie i hjemmet og lad en dansker vise dig rundt i hans by. Skabe kontakt til lokale guider, fx via en facebookgruppe, hvor man kan komme i kontakt med en fra Viborg, som vil bruge sin dag på at guide dig rundt i byen og vise de skæve steder. Coach surfing community: Ta´en tur i lokalområdet og overnat hos en ægte dansker 10. ”360 grader U21” digitale guides: Rundt om hele U21 fra sport til kultur hvor alle interessenter kan inddrages - presse, fans og lokale. Online booking portal, hvor alle interessenter byder ind med, hvad de kan tilbyde: Oplevelser, erhverv mm. De digitale guides bør også udnytte mobile enheder såvel som Adroid og Iphone Applikationer. Man kan overalt i byerne se de store opstillede Guide-portaler, der er fysiske monumenter placeret central på stranden, campingpladsen og domkirken.

36

11. Sociale medier - deltager involvering og interaktion sociale medier: Anmeldelser, anbefalinger og gode råd til fodbold, ophold, mad, kultur og natur. Se det mest populære og det mest upopulære: Del de personlige oplevelser, fx videooptagelser. ”TRIP ADVISOR” Community med brugeranbefalinger af steder der måske er værd at besøge (skal etableres på forhånd så der er anbefalinger). 12. Gør det nemt og billigt for pressen - wired og mobilt: SMS services og sponsorede 3G modems (usb), taletids SIM kort udleveres (gratis), ligeledes mulighed for mobiltelefoninternet, hvor journalister kan bruge smartphones billigt. Dansk telefonabonnement til udenlandske journalister, derved kan journalisten benytte danske mobiltjenester som fx sms og 1212. 13. Påvirk journalisten - pressearkiv gøres tilgængelig på flere sprog, udenlandske journalister vil gerne skrive og formidle nye vinkler på fodbold og værtslandet, derfor stilles pressemateriale tilrådighed der fx indeholder færdig redigerede historier om lokalområdet og mennesker i Danmark. Historierne er vinklet og tilpasset en international vinkel, man kan forestille sig et interview line-up med landsmænd der bor i Danmark, fx russiske ishockeystjerner, fodboldspillere og forskere. Historier fra regionen gøres tilgængelig på engelsk og på relevante sprog. Indeholder anbefalinger fra lokale landsmænd, til gode oplevelser, gastronomi, kultur fest osv. 14. ”Det er gratis” - Alternative forretningsmodeller: Samarbejdsaftaler på tværs af brancher, transport, events, tivoli og overnatning. Mulighed for at ”bundle” sponsorede tilbud med betalingstilbud. 15. CSR events 16. Reklame for Danmark som brand: Danmark er kendt for andet en fodbold, et eller flere danske niche fx samarbejde med TEKO centret og kunsthåndværkerskolerne


37

Eventbaseret Innovation - Idékatalog  

Kortlægning af det innovative potentiale knyttet til nye produkter og services i forbindelse md det kommende U21 Europamesterskab i 2011.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you