VACCINE MOD SCLEROSE?

Vaccinestik mod sclerose i fremtiden?

Med fremtidsbrillerne på ser vacciner ud til at blive uundværlige i behandlingen af forskellige uhelbredelige sygdomme, som i dag ikke kan bremses eller behandles. Måske bliver sclerose en af dem.

”Det er bestemt ikke utænkeligt,” siger professor i neurologi Finn Sellebjerg, da han bliver spurgt om, hvorvidt fremtidens mulighed for at bremse sclerose bliver i vaccineform. ”Men,” pointerer han: ”Det er ikke en ny tanke. Den her vaccine er til gengæld fremstillet på en anderledes og ny måde, end vi har set før, og det er meget spændende.”

Vaccinen, som professoren taler om, er netop testet på mus med en scleroselignende sygdom, og den er skabt ud fra en helt særlig teknologi, som forskere i årtier har forsøgt at udvikle. Teknologien kaldes RNA, og først under udviklingen af vacciner mod coronavirus lykkedes det at bruge netop den fremgangsmåde.

Og gennembruddet har fået virksomheden Pfizer-BioNTech, som står bag en af de nye RNA-coronavacciner, til at satse på en vaccine, som skal bremse sclerose.

Spirende håb efter første forsøg

Det første forsøg med vaccinen mod sclerose er afsluttet, og resultaterne fra museforsøget får håbet

”Det bliver spændende at se, om den også kan påvirke de regulatoriske immunceller hos mennesker – og endnu mere om effekten er den samme, som vi ser hos forsøgsmusene.”

Professor i neurologi Finn Sellebjerg

til at spire. De afslører, at vaccinen ser ud til at have en bremsende og helbredende virkning hos forsøgsmusene med den scleroselignende sygdom.

For ud over at stoppe eller forsinke udviklingen af sygdommen viser resultaterne også, at vaccinen forbedrer nogle af de fysiske skader, som den scleroselignende sygdom har pådraget musene. ”Man fremavler nogle celler, som vi kalder regulatoriske immunceller, når man bruger den her RNA-teknologi,” forklarer Finn Sellebjerg.

Netop de immunceller virker ikke lige så godt hos mennesker med sclerose, og det er et problem. De spiller nemlig en vigtig rolle,

er celler, som du har i dit immunforsvar. De er med til at holde den reaktion nede, som angriber kroppen, når man har sclerose. w Se hele vores ordbog på scleroseordbog www.scleroseforeningen.dk/

idet de regulatoriske immunceller antages at holde en anden celletype, autoreaktive T-celler, i skak. Når det ikke sker, får det i sidste ende kroppen til at angribe og skade sig selv. ”Det ser ud til, at vaccinen virker og har en god effekt på de syge mus. Det bliver spændende at se, om den også kan påvirke de regulatoriske immunceller hos mennesker – og endnu mere om effekten er den samme, som vi ser hos forsøgsmusene,” siger Finn Sellebjerg og tager os 20 år tilbage.

Fra køer til mennesker

Som professoren indledte med, er idéen om vacciner mod sclerose ikke ny. Flere gange har forskere forsøgt med forskellige slags, men har tidligt måttet opgive. ”For 20 år siden forsøgte man blandt andet at inducere myelin fra køer til mennesker, da det efter sigende skulle øge mængden af regulatoriske immunceller. Det virkede i dyreforsøg, men havde desværre ingen virkning på sclerose hos mennesker,” forklarer Finn Sellebjerg og tilføjer: ”Den her nye vaccine er fremstillet med en anden teknologi, og formodentlig tjener virksomheden så meget på sin coronavaccine, at den finansielt kan prioritere at gennemføre de meget store studier, der skal til. Det har vi ikke tidligere oplevet, så det bliver spændende at følge.”

Han vurderer, at det vil tage alt fra 5 til 15 år, før vaccinen kan blive en realitet – hvis den viser sig at være sikker og virksom hos mennesker med sclerose.

Så længe skal vi se frem, før vaccinen kan blive en realitet for mennesker med sclerose. Hvis altså den viser sig at være sikker og virkningsfuld. w Se hele vores ordbog på scleroseforeningen.dk/

scleroseordbog