NETRÅDGIVNINGEN

Scleroseforeningens rådgivningspanel er et gratis tilbud for mennesker, som er berørt af eller interesseret i sygdommen sclerose. Du kan stille spørgsmål om alt, der vedrører livet med sclerose.

Det er godt at høre, at du træner 3 gange om ugen og går ture. På denne måde kan du vedligeholde og måske oparbejde styrken og muskelmassen i benene. Når du har MS, fejler dine muskler ikke noget, men det er nervesignalet til musklerne, der er påvirket. Dermed vil du formodentlig opleve, at du kan træne, men at du også bliver udtrættet, mens du træner og efter træningen. Når du bliver udtrættet, skal du have tid til at restituere, inden du skal være aktiv igen. Hvor lang tid denne restitution tager, er meget individuel.

Hvis du gerne vil forsøge at få mere muskuløse ben, er det vigtigt, at du laver styrketræning. Det skyldes, at vores skeletmuskulatur har forskellige muskelfibertyper, og populært sagt har vi røde og hvide muskelfibre. De røde muskelfibre har mange blodkar, er tynde og specielt egnede til udholdenhed. De hvide muskelfibre har få blodkar, er tykke og specielt

Dorte Støvring har siden 1998 arbejdet på Klinik for Fysioterapi, Borgergade 20 i København. På klinikken har Dorte p.t. fem ugentlige sclerosehold – på forskellige niveauer. Herudover eget konsulent- og undervisningsfrma med speciale i kørestolstilpasninger. Mangeårig aktiv inden for handicapidrætten. egnede til at udvikle kortvarig eksplosiv kraft. Cirka 40 procent af vores muskelfibre er røde, og cirka 60 procent er hvide. Den præcise sammensætning er genetisk og dermed noget, vi er født med.

Hvis du vil forsøge at få større muskler i benene, skal du træne tungt og eksplosivt. Det er det, man gør, når man laver styrketræning. Hvis du styrketræner dine ben, så forsøg at lave 3 gange 10 repetitioner med cirka ½-1 minuts pause imellem sættene. Når du går ture, kan det også være en god ide at kombinere det med trappegang – HVIS du har kræfter til det. En alternativ øvelse kan være at rejse og sætte sig. Husk, at du skal kunne lave øvelserne kontrolleret.

Hvis du er i tvivl om, præcis hvordan og hvor meget du skal træne, vil jeg anbefale dig at konsultere en fysioterapeut og få udarbejdet et træningsprogram, der passer præcis til dig.

Stil spørgsmål til en af vores rådgivere online: Advokat • Arkitekt • Børn og unge • Ergoterapeut • Familie- og børnepsykolog • Forsikring • Fysioterapeut • Jobrådgiver • Jordemoder • Kost • Læger • Neuropsykolog • Psykiater • Psykologer • Redaktør • Sexolog • Socialrådgiver • Sygeplejerske • Tandlæge

Dictus Hip giver kraft til benet i svingfasen og dermed et forbedret gangmønster. Efekten af Dictus Hip kan mærkes med det samme du får den på.

For mer informasjon

Tel: +46 8 449 56 50 www.erimed.se

Multipel sclerose er en kronisk sygdom, der ofte rammer som lyn fra en klar himmel. Heldigvis kan korrekt behandling holde attakkerne nede og begrænse nerveskaderne. Desuden er det muligt at lindre mange af de symptomer, der opstår, så du får en højere livskvalitet. Hold derfor øje med hvordan din sygdom udvikler sig mellem dine aftaler på klinikken.

En hjælp til at huske det hele kan være at udfylde et forberedelsesskema, som er udviklet i samarbejde med sygeplejersker, der arbejder med MS. Du fnder skemaet på kenddinms.dk sammen med tips og gode råd til et bedre liv.

Dine symptomer Er der sket forandringer eller kommet nye symptomer de sidste 6-12 måneder? Sæt kryds ved de vigtigste symptomer.

Problemer med synet

Smerter

Vanskeligheder ved at gribe om ting (fx en kafekop eller pen) Problemer med hukommelse, koncentration eller fokus Fatique / sclerosetræthed

Forberedelsesskema til konsultationen med læge og sygeplejerske

Følelsesløshed eller snurrende fornemmelse Ukontrollabel vandladning eller forstoppelse Hyppig opvågnen om natten Problemer med balancen eller behov for hjælpemidler til at gå Muskelspasmer eller muskelsvaghed Andre symptomer, som er nye eller forværrede: Læg mærke til, hvordan din MS har ændret sig over tid.Tal med din læge om, hvorvidt din MS har ændret sig. Det er vigtigt at holde øje med din MS, og om den udvikler sig. Dette skema er tænkt som en hjælp, når du skal tale med lægen eller sygeplejersken. Skemaet giver dig overblik over: • Om din MS udvikler sig mellem dine aftaler på klinikken. • Om din MS er ved at ændre sig til sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS). Udfyld skemaet løbende, ca. hver 6.-12. måned og tag det med, når du skal tale med din læge eller sygeplejerske. Bagerst fnder du en huskeseddel, som du kan bruge til dine spørgsmål. Det kan være en god ide at tage en pårørende med til samtalerne. Indledende spørgsmål Hvornår har du sidst været til konsultation hos lægen? Måned: År: Hent skema som PDF

Hvilken medicin tager du lige nu for din MS? Hvilken medicin har du tidligere fået for din MS?

Husker du at tage din medicin som foreskrevet? Ja Nej

Alder?

Hvilken type MS har du?

Diagnose år?