TEMA: VREDE OG SKÆLDUD

TEMA

SCLEROSE OG SKÆLDUD

36 % procent af mennesker med sclerose oplever, at de bliver lettere vrede, efter at de har fået sclerose. Af dem oplever 73 %, at der skal mindre til, før de bliver vrede. Samtidig svarer 50 %, at når de er vrede, er det oftest på deres hjemmeboende børn. Det viser en ny undersøgelse af Scleroseforeningen.

Når vreden viser sit ansigt

Når du får sclerose, kan dit temperament ændre sig, og derfor kan det ske, at du oftere bliver vred – også uden grund. Går vreden ud over dine børn, kan det dog have konsekvenser for dem.

For nogle mennesker med sclerose opstår vrede lettere, og den kan gå ud over dine børn. En ny undersøgelse foretaget af Scleroseforeningen viser nemlig, at 50 procent af dem, der har svaret, oftest skælder ud på deres hjemmeboende børn. Vreden kan opstå, fordi du rent kognitivt oplever, at du lettere mister overblikket, bliver træt og glemmer, og så er det lettere at føle sig truet og utryg. Sker det, vil vreden vokse, forklarer Jannie Engelbrecht, som er neuropsykolog på Sclerosehospitalet i Ry.

Når vreden opstår, skal frontallapperne kontrollere, om vreden skal have frit løb eller skal hæmmes. Sidder der plaks i forbindelserne mellem frontallapperne og den midterste del af hjernen, hvor vrede opstår, kan det tage længere tid for frontallapperne at tilpasse eller hæmme vreden. Den ekstra tid kan være nok til, at frontallapperne ikke når at stoppe vreden, før den kommer til udtryk: ”Vrede kan opstå, når kognitive symptomer skaber utryghed. Det kan også ske, når ens identitet bliver ændret ved at få en kronisk sygdom. Har frontallapperne samtidig sværere ved at kontrollere vreden, så får man flere vredesudbrud,” forklarer Jannie Engelbrecht.

Vrede påvirker børn

Vrede påvirker ikke kun dig selv, men kan også påvirke din familie.

Mine børn trækker sig fra mig, de ved ikke, hvor de har mig.

Respondent i Scleroseforeningens undersøgelse

50 % af dem med sclerose svarer, at de oftest bliver vrede på deres hjemmeboende børn. Samtidig svarer 66 %, at de oftere råber og skælder ud på den, de er vrede på. Det viser en ny undersøgelse fra Scleroseforeningen.

Det sårer mine børn, og de bliver bange for, at jeg er sprængfarlig i utide.

Respondent i Scleroseforeningens undersøgelse

I en ny undersøgelse af Scleroseforeningen svarer 66 procent, at de skælder ud eller råber, når de er vrede. Hvis vreden rettes mod børn, kan det have konsekvenser: ”Når børn bliver skældt meget ud, kan det gøre dem utrygge, og at de føler sig forkerte og uelskede. Samtidig kan børn nemt få skyldfølelse over at blive skældt ud,” fortæller Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Det ser Christina Abildgaard, som er Marte Meo-supervisor og familievejleder, også: ”Jo mere skældud, jo mere utrygt bliver barnet, og jo mere bliver der signaleret til barnet, at det ikke er velkommen. Opstår vreden som en trold af en æske, så vil barnet også være mere på vagt for at aflæse forældrene.”

Skældud påvirker ikke kun barnet, når det får skældud, det kan for nogle børn også trække lange spor ind i ungdoms- og voksenlivet, fordi børn kan vende skylden indad: ”Nogle børn udvikler lavt selvværd efter meget skældud, og det kan udvikle sig til en depression,” fortæller Christina Abildgaard.

Det er jo sclerose, der skælder ud

Du har måske talt med dine børn om det, hvis du har tendens til lettere at blive vred og skælde ud som følge af din sclerose. Dine børn ved måske godt, at det er din sclerose, der skælder ud. Men for børn er det alligevel voldsomt: ”Der er ingen tvivl om, at når børn kan hænge skældud på scleroseknagen, så er det nemmere at finde en grund til, hvorfor mor overreagerer. Men vreden påvirker stadig børn negativt, selvom det kan hænges op på sclerose,” fortæller Preben Engelbrekt.

Det er derfor stadigvæk nødvendigt, at du snakker med dine børn om, at det er sclerose, der er skyld i, at du skælder ud. Det kan

36 % af mennesker med sclerose oplever, at de lettere bliver vrede, efter at de har fået sclerose. Det viser en ny undersøgelse af Scleroseforeningen. Af dem oplever 73 %, at der skal mindre til, før de bliver vrede, mens 54 % bliver oftere vrede end før. w Du kan læse mere om vrede her: www.scleroseforeningen.dk/

vrede

I situationer med børnene, hvor jeg har været lidt for vred, tænker jeg selvfølgelig, at det ikke er rart for dem, og at de måske bliver lidt bange for mig. Og det giver mig voldsomt dårlig samvittighed. Så jeg får altid sagt undskyld til dem bagefter og snakket med dem om, at jeg ikke er glad for, at jeg blev så vred.

Respondent i Scleroseforeningens undersøgelse

hjælpe dine børn til at forstå, at de ikke er uelskede, og at det ikke er deres skyld, at du skælder ud: ”Det skal nærmest siges så meget, at barnet er ved at få nok af at høre det, så det ikke går med skyldfølelse,” forklarer Preben Engelbrekt. ”Når børnene ved, at det er på grund af sclerose, at mor eller far skælder ud, kan det hjælpe børnene med at se, at det ikke er på grund af dem, der bliver skældt ud, men de vil stadig være på vagt og blive påvirket negativt. Der skal tales om sclerose og de vilkår, det giver,” tilføjer Christina Abildgaard.

Stemningen i hjemmet kan nemt smitte barnet. Er du oftere vred, kan din afmagt og frustrationer smitte af på dit barn: ”De følelser, vi har som forældre, bliver spejlet over på børnene. Børn svømmer i det vand, vi putter dem i,” slutter Christina Abildgaard.

Jeg tænkte tit over, hvorfor det var min mor, som reagerede så voldsomt

Vredens mange ansigter kender 21-årige Cecilia fra sin opvækst. Siden hun var barn, har hun været bevidst om, at hendes mor oftere var mere vred og rasede end vennernes forældre. Det har sat sig i Cecilia.

”Jeg sagde til hende, at hun skulle tie stille,” siger 21-årige Cecilia Holm. ”Og så gik det bare fra 0 til 100. Hun blev så vred, råbte ting, som rammer under bæltestedet. Det var bare, som om raseriet satte sig i hende på ingen tid, og hun mistede kontrollen over det,” fortæller hun.

Det var sidste sommer, hvor endnu et skænderi mellem Cecilia og hendes mor udspillede sig. Cecilia vidste godt, at hendes kommentar var dum og kunne risikere at sætte en lavine af vrede i gang. ”Min mor har sclerose og havde det, allerede inden jeg og mine søskende blev født. Der har aldrig skullet særlig meget til, før de vrede følelser vælter op og får hende til at overreagere,” forklarer Cecilia.

Tidligste minder

De første minder om vrede, der dukker op, er fra dengang, Cecilia var omtrent 9-10 år gammel. Det er særligt den korte lunte, små drillerier og i Cecilias øjne små ligegyldige ting, hendes mor rasede over, som hun allerede dengang bemærkede og undrede sig over. ”Jeg tænkte tit over, hvorfor det var min mor, der reagerede så voldsomt, og om det var os, der ikke opførte os pænt nok. Jeg spejlede mig ret meget i mine venner og den måde, deres forældre var på, når jeg besøgte dem. Der kunne jeg jo godt se, at det var anderledes end hjemme hos os,” fortæller Cecilia.

Følelserne indeni

Ofte er det, når Cecilias mor bliver udfordret, at den opfarende vrede tænder op. Cecilia indrømmer da også, at hun som teenager kunne opføre sig en smule flabet og udfordrende og afprøvede grænser som andre unge. Men de voldsomme vredesreaktioner, som hun ofte er blevet mødt af hos sin mor, har været til at føle inden i Cecilia. ”Når en, jeg holder så meget af, står og råber ad mig, og jeg ikke føler, at jeg kan trænge igennem til hende, så sætter det sig altså. Især for nogle år tilbage var jeg meget indebrændt og vred over det. Det gjorde også, at jeg på det tidspunkt begyndte at opføre mig anderledes over for hende,” deler hun og uddyber: ”Der har været mange situationer, hvor jeg har følt, at jeg har været nødt til at gå på listefødder for at undgå en situation, hvor hendes vrede kunne eskalere. Jeg har også undgået visse følsomme samtaler med min mor for at komme uden om voldsomme reaktioner, for det har jo været ubehageligt for os begge, når det er sket, og det har belastet vores forhold til hinanden.”

Når en, jeg holder så meget af, står og råber ad mig, og jeg ikke føler, at jeg kan trænge igennem til hende, så sætter det sig altså.

Det kunne have været en styrke

Vreden og de udbrud, som har været en del af Cecilias og hendes to søskendes opvækst, er der ikke rigtig blevet snakket højt om. ”Det har fyldt meget i mig. Men min mors voldsomme reaktioner har ikke været noget, jeg føler, at jeg har kunnet snakke med hende om, for hun ved det jo godt og synes selv, at det er svært. Så i de her situationer er jeg så glad for,

Jeg tænkte tit over, hvorfor det var min mor,

at jeg har søskende. Vi har kunnet holde sammen, når hun har fået et af sine vredesudbrud, og min søster og jeg har trøstet hinanden, snakket om det og prøvet at forstå, hvorfor det sker,” fortæller Cecilia.

Først i løbet af de senere år har Cecilia fundet ud af, at vreden og raseriet, som hun har oplevet fra sin mor, kan hænge sammen med sygdommen. ”Jeg kan kun tale på mine egne vegne, men jeg kunne godt have brugt at snakke med en eller anden, som kunne give mig noget mere indsigt i og en bedre forståelse for, hvorfor min mor har reageret sådan. Mine søskende, jeg og min far har aldrig snakket med nogen om det. Det tror jeg ellers kunne have været en styrke, fordi der så havde været en anden forståelse.”

Alle kan føle vrede, men for nogle kan den være særlig svær at styre. Læs med om den vrede følelse, når man har sclerose.

w

Find temaet her: www.

scleroseforeningen.dk/ vrede

5 råd

Sådan undgår du vreden

Det kommer til at ske igen og igen, at du kommer til at skælde ud, for eksempel på dine børn. Her får du af flere eksperter råd til, hvordan du kan forsøge at undgå vredesudbrud og passe på dine børn, når vreden raser.

1

Bliv klogere på din vrede

For at forebygge, at du bliver vred, skal du blive klogere på din vrede. Du må anerkende, at du bliver vred, og overveje, hvad det er, der forårsager vreden. Er det for eksempel noget kognitivt, eller fordi du endnu ikke helt har accepteret at skulle leve med sclerose? Det kan være, at du har brug for at tale med nogen om det at få sclerose og din nye situation.

Er det i stedet, fordi du for eksempel er træt, at du bliver vred, så sørg for at få hvilet, inden du skal mødes med venner eller sætter dig til middagsbordet. Det handler om at tage ansvar for sin vrede og kigge på, hvilke situationer der gør dig vred, og overveje, hvordan du kan komme dem i forkøbet.

2

Tal med børnene

For på bedst mulig måde at tage hensyn til børnene er det nødvendigt at tale med dem. Du må tale med dem, før du bliver vred, og forklare, at det er din sygdom, der kan få dig til at skælde ud. Er du først kommet til at skælde ud på dine børn, er det vigtigt, at du taler med dem, når du igen er faldet til ro. Her er det vigtigt at få fortalt dine børn, at vreden kommer fra sclerose, og at det ikke er dem, der er skyld i, at du skælder ud.

3

Kig indad

Er du endt med at skælde ud og blive vred, så er det vigtigt at kigge indad, analysere vreden og se på, hvad der gjorde dig vred. Derefter skal du kigge på, hvad du kan gøre i stedet for, næste gang du bliver vred. På den måde kan du øve dig til, når en lignende situation opstår – og på sigt ændre den vrede adfærd.

4

Indgå aftaler

Hvis du har en partner, kan du indgå aftaler med vedkommende. Indgå for eksempel aftaler om, at din partner går ind og overtager, når børnene skal have tøj på om morgenen, hvis du kan mærke, at vreden vokser. På den måde kan det være med til at forhindre, at du skælder ud på børnene i den situation. Det kan også være, at du skal indgå en aftale om, at du har lov til at gå og trække dig fra situationen og samtaler, hvis du mærker, at vreden ulmer i kroppen.

5

Når vreden er på vej

Selvom du forbereder dig, så kan der stadig opstå situationer, hvor du bliver vred. Hvis det ikke er muligt for dig at stoppe det, der forårsager vreden, eller gå fra situationen, så er du nødt til at distrahere dig selv. Det kan være at lave afspændingsøvelser, tælle til ti eller tælle blå ting i rummet. Det kan også være vejrtrækningsøvelser. Det vigtigste er, at du får kroppen i ro og på den måde forhindrer vreden i at vokse.

Kilde: Jannie Engelbrecht, neuropsykolog på Sclerosehospitalet i Ry, Christina Abildgaard, Marte Meo-supervisor og familievejleder, og Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

HVORDAN HJÆLPER VI BØRNENE, NÅR EN I FAMILIEN RAMMES AF KRONISK ELLER ALVORLIG SYGDOM?

Når alvorlig sygdom rammer, berører det hele familien. Især børn er meget sårbare, da deres evne til at håndtere uventede og ubehagelige forandringer stadig er under udvikling. Barnet har brug for både støtte og hjælp til bearbejdning og håndtering af den krævende situation og ro til at vokse og udvikle sig .

Få indsigt i og forstå børns behov, reaktionsmønstre, følelser og tanker, når alvorlig sygdom rammer et familiemedlem.

Læs, download eller bestil selvhjælpsguide på

www.sanofi.dk/da/om-sanofi/selvhjaelpsguide