GRAVIDITET SKADER IKKE

Kan en graviditet påvirke din sygdom, og kan sclerose eller medicin påvirke dit barn under graviditeten? Netop dét har forsker Johanna Balslev Andersen fundet svar på.

Hvert år får omtrent 600 danskere sclerose. To ud af tre er kvinder og de fleste i alderen, hvor spørgsmålet om, hvorvidt man vil have børn eller ej, er et af de helt store. Men med en sygdom som sclerose presser flere andre og svære spørgsmål sig på – nogle af dem har forsker Johanna Balslev

Andersen forsket sig til svar på.

I 2018 blev Johannas forskning i graviditet og sclerose støttet med 1 million kroner fra Scleroseforeningens kvindepulje. I forskningen har hun undersøgt tre vigtige områder. Det første drejer sig om fødselsrelaterede problemer under og lige efter fødslen, som kan opstå for mor eller barn.

Johanna har set på omtrent 3.000 graviditeter blandt kvinder med sclerose og sammenlignet dem med næsten 57.000 graviditeter hos baggrundsbefolkningen.

“Vi fandt ingen forskel på de hyppigste graviditetsrelaterede

komplikationer såsom graviditetsdiabetes og svangerskabsforgiftning. Vi ser heller ingen forskel på babyernes tilstand lige efter fødslen såsom iltmangel og bevægelse, ingen forskel på for tidligt fødte børn, dødfødsler, misdannelser, akutte kejsersnit eller instrumental fødsel, så det er jo rigtig dejligt at se,” fortæller forskeren.

Til gengæld viser Johannas forskning en forskel på planlagte kejsersnit, igangsatte fødsler og lav vægt i forhold til barnets alder.

“Det, vi kan sige ud fra resultaterne, er, at der ikke er forskel på de alvorlige komplikationer hos kvinder med sclerose eller børnene,” siger Johanna, inden hun drejer fokus på det andet af de tre områder, hun har forsket i.

Det andet område, som Johanna har undersøgt, er, om graviditeter påvirker dit sygdomsforløb med

er en metode, der bruges til at vurdere den fysiske forværring, som skyldes sclerose. Skalaen går fra 0, som er der, hvor ingen fysiske symptomer har vist sig, til 10, som er niveauet, hvor man er sengeliggende og ikke længere kan noget fysisk. w Se hele vores ordbog på www.scleroseforeningen.dk/

sclerose på længere sigt. Resultatet afslørede hun til Scleroseforeningens arrangement Forskningsspejlet. “Vi har brugt nogle nye og mere præcise metoder for at måle, om og i så fald hvor meget graviditeter påvirker sygdomsudviklingen. Det, vi har fundet ud af, er, at graviditeter ikke gør en forskel for, hvor hurtigt man udvikler et højere niveau af handicap,” fortæller forskeren og slår fast:

“Det har vi fundet ud af ved at undersøge, hvor hurtigt sygdommen kan udvikle sig til et niveau på handicapskalaen EDSS på 4 og 6 hos kvinder med sclerose, som har fået børn, og kvinder med sclerose, som ikke har fået børn.”

Der er indtil videre intet i Johannas forskning, som peger på, at fødsler er særlig problematiske for kvinder med sclerose. Det gælder også i forskerens tredje og sidste studie.

Her har hun undersøgt, om forskellige sclerosebehandlinger øger risikoen for misdannelser, lav vægt, for tidligt fødte eller dødfødte, spontane aborter og lav Apgarscore, som siger noget om barnets tilstand lige efter fødslen.

“Det har vi undersøgt hos en gruppe af gravide kvinder, som har sclerose og er i en behandling med injecerbare interferoner. Vi har sammenlignet med kvinder, der også har sclerose, men som ikke har fået medicinsk behandling under graviditeten, og med baggrundsbefolkningen,” fortæller Johanna.

Hun afslører, at resultaterne endnu en gang er meget positive.

“Vi fandt ikke en forøget risiko for negative fødselsrelaterede parametre hos disse børn, der under graviditeten har været eksponeret for et af de inkluderede præparater mod sclerose. Det er meget glædeligt, men også vigtigt at sige, at antallet af undersøgte

behandlinger mod sclerose har Johanna Balslev Andersen undersøgt nærmere i sit tredje og sidste studie. Det er sclerosebehandlingerne Avonex, Plegridy, Betaferon, Rebif, Extavia, Copaxone, Tecfidera, Tysabri og Aubagio. w Se hele vores ordbog på www.sclerose

graviditeter er for lille til at kunne drage endelige konklusioner,” lyder det fra forskeren.

Multiplus 5040 Brenderup • Bolighuset Werenberg Tlf. 6444 1049 Glostrup • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030 Holbæk • Farstrup Comfort Center Tlf. 2056 4403 Haarby • Harby Boligmontering Tlf. 6473 1473 Kolding• Stolespecialisten Tlf. 5385 0030 København K • Vestergaard Møbler Tlf. 3257 2814 Lejre • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030 Lyngby • Vestergaard Møbler Tlf. 4587 5404 Nakskov • Møblér Ullerslev Tlf. 5476 1001 Næstved • KJEPS Bolighus Tlf. 5572 2075 Odense • Farstrup Comfort Center Tlf. 6615 9510 Århus C • Farstrup Comfort Center Tlf. 8613 3588

SE MERE PÅ WWW.FARSTRUP.DK

Sclerose_210x148_Master_2022.indd 1

Multipel sclerose er en kronisk sygdom, der ofte rammer som lyn fra en klar himmel. Heldigvis kan korrekt behandling holde attakkerne nede og begrænse nerveskaderne. Desuden er det muligt at lindre mange af de symptomer, der opstår, så du får en højere livskvalitet. Hold derfor øje med, hvordan din sygdom udvikler sig mellem dine aftaler på klinikken.

En hjælp til at huske det hele kan være at udfylde et forberedelsesskema, som er udviklet i samarbejde med sygeplejersker, der arbejder med MS. Du finder skemaet på kenddinms.dk sammen med tips og gode råd til et bedre liv.

17-01-2022 11:15:55

Dine symptomer Er der sket forandringer eller kommet nye symptomer de sidste 6-12 måneder? Sæt kryds ved de vigtigste symptomer.

Problemer med synet

Smerter

Forberedelsesskema til konsultationen med læge og sygeplejerske

Vanskeligheder ved at gribe om ting (fx en kaffekop eller pen) Problemer med hukommelse, koncentration eller fokus Fatique / sclerosetræthed

Følelsesløshed eller snurrende fornemmelse

Ukontrollabel vandladning eller forstoppelse Hyppig opvågnen om natten Problemer med balancen eller behov for hjælpemidler til at gå Muskelspasmer eller muskelsvaghed Andre symptomer, som er nye eller forværrede: Det er vigtigt at holde øje med din MS, og om den udvikler sig. Dette skema er tænkt som en hjælp, når du skal tale med lægen eller sygeplejersken. Skemaet giver dig overblik over: •Om din MS udvikler sig mellem dine aftaler på klinikken. •Om din MS er ved at ændre sig til sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS). Udfyld skemaet løbende, ca. hver 6.-12. måned og tag det med, når du skal tale med din læge eller sygeplejerske. Bagerst finder du en huskeseddel, som du kan bruge til dine spørgsmål. Det kan være en god ide at tage en pårørende med til samtalerne.

Indledende spørgsmål

Hvornår har du sidst været til konsultation hos lægen?

Måned: Læg mærke til, hvordan din MS har ændret sig over tid.Tal med din læge om, hvorvidt din MS har ændret sig. År:

Hvilken medicin tager du lige nu for din MS?

Hvilken medicin har du tidligere fået for din MS?

Husker du at tage din medicin som foreskrevet?

Ja Nej

Alder?

Hvilken type MS har du?

Diagnose år?

DKXXXXXXXXXX DK2201108955 JAN2021 KES 4550