Schouw & Co. årsrapport 2012

Page 24

Fibertex Personal Care

Hygiejneprodukter i global vækst Den økonomiske udvikling Fibertex Personal Care forøgede omsætningen med 11% fra 1.314 mio. kr. i 2011 til 1.459 mio. kr. i 2012. Stigningen i omsætningen var primært drevet af større mængder i Malaysia efter udvidelsen af produktionskapaciteten på fabrikken i slutningen af 2011. Årets resultat af primær drift (EBIT) blev forbedret fra 148 mio. kr. i 2011 til 156 mio. kr. i 2012, hvilket er lidt højere end toppen af det tidligere udmeldte forventningsinterval. Resultatet er påvirket positivt af den øgede aktivitet i Malaysia, der dog samtidig har belastet med afskrivninger på den nye produktionslinje. Bindingen i arbejdskapital er fastholdt på et uændret niveau trods det højere aktivitetsniveau. Den netto rentebærende gæld er reduceret fra 589 mio. kr. ved udgangen af 2011 til 568 mio. kr. ved udgangen af 2012, selv om der i den mellemliggende periode er udbetalt et udbytte på 100 mio. kr.

1.314

935

1.090

1.237

1.459

Omsætning (mio. kr.)

’08

22

’09

’10

’11

’12

Forretningsudvikling Fibertex Personal Care producerer en række af de materialer, der anvendes i babybleer og andre engangsprodukter til personlig hygiejne. Virksomheden har produktion i Danmark og Malaysia og har en markedsposition i top tre i såvel Europa som Sydøstasien. Globalt er Fibertex Personal Care blandt verdens største producenter af spunmelt-produkter til hygiejneindustrien. Fibertex Personal Care afsætter produkter over hele verden med hovedvægt på Europa og Sydøstasien. Salget sker gennem egne salgsorganisationer i Danmark og Malaysia, direkte til store internationale producenter af bleer og andre hygiejneartikler. Fælles for kunderne er krav om høj kvalitet og ensartethed i materialerne. Det gode og professionelle forhold til kunderne er helt afgørende. Det sikres bl.a. gennem et omfattende udviklingsarbejde, hvor Fibertex Personal Care i samarbejde med kunden har fokus på optimering af produkterne, og det gode samarbejde har afspejlet sig i en række priser og udmærkelser fra vigtige kunder. Gennem de seneste år har Fibertex Personal Care opbygget et udviklingscenter i Malaysia, således at der i Asien kan tilbydes Mikael Staal service og innovation på samme Axelsen, adm. høje niveau som fra teknologicendirektør, Fibertex Personal Care teret i Danmark. Høje kvalitetsmål og en kontinuerlig indsats for at reducere miljøbelastningen, gennem omfattende energibesparende foranstaltninger og konkrete projekter for reduktion af materialeforbrug og genanvendelse af affald, er en naturlig del af forretningen. Fibertex Personal Care lægger vægt på at udvikle, producere og levere produkter under hensyntagen til miljøet, og med indførelse af et miljøledelsessystem er der sat yderligere fokus på alle dele af processen fra produktdesign til levering hos kunden. Fibertex Personal Care anvender spunmeltteknologi som grundlæggende produktionsteknologi til fremstilling af produkter på de to fabrikker i Danmark og Malaysia. Virksomheden råder aktuelt over seks store produktionslinjer, som producerer nonwovenstekstiler af høj kvalitet. Hver linje har sit speciale, som spænder fra superbløde produkter og produkter med ekstreme barriereegenskaber til


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.