REFLECT - festival for ny scenekunstnerisk viden by Den Danske Scenekunstskole

M A J -J U N I 2 0 17

NY SCENEKUNSTNERISK VIDEN

FO R O R D Titlen på dette katalog henviser til en af de vigtigste nydannelser på de kunstneriske uddannelser. En nydannelse, der betyder, at kritisk og metodisk refleksion skal spille en helt central rolle i udviklingen af uddannelsernes videngrundlag. Det gælder for alle kunstskolerne under Kulturministeriet, som alle nu og fremover er forpligtede på at udvikle og formidle viden, som bygger på kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Målet med den kunstneriske udviklingsvirksomhed på Den Danske Scenekunstskole er at udvikle nye veje for scenekunsten, og feltet fungerer allerede som en levende og mangesidet drivkraft for skolens virke. De igangværende projekter har for eksempel fokus på sammenhængen mellem teater og teknologi, kroppens bevægelse, lydens dramaturgi, human migration og billedkunstpraksis som metode for scenekunst. I Kulturministeriets ”Udredning om videngrundlaget på de videregående kunstneriske uddannelser” fra 2012 defineres KUV på følgende måde: ”Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk proces, der fører frem til et offentligt tilgængeligt resultat og ledsages af en refleksion over såvel processen som præsentationen af resultatet”. Den centrale fordring er altså, at den kunstneriske proces ledsages af en refleksion, hvor kunstneren træder ud af processen for at reflektere over, dokumentere og formidle den erkendelse og indsigt, der opstår i eller knytter sig til den kunstneriske skabelsesproces. Gennem de senere år har det været et stort ønske for Den Danske Scenekunstskole at skabe en festival om og med kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Ikke en festival med forestillinger og værker, men en offentlig begivenhed, hvor kunstnerne reflekterer over egen praksis i forhold til udviklingen af deres fagområde nationalt og internationalt. Det sker for første gang i uge 22, hvor fem undervisere fremlægger og reflekterer over deres kunstneriske udviklingsvirksomhed. Vi er særligt stolte af, det sker samtidigt med, at de studerende fra uddannelserne i Skuespil, Scenekunstnerisk produktion, Iscenesættelse samt Dans og koreografi afslutter deres uddannelse med at reflektere over deres afgangsprojekter.

3 For scenekunstskolen har udgangspunktet været, at refleksionen over udviklings- og afgangsprojekter præsenteres samlet. Festivalen demonstrerer, at sammenhængen mellem scenekunstskolens uddannelser og den kunstneriske udviklingsvirksomhed styrkes i disse år. De studerendes nyskabende arbejde er en konstant inspirationskilde for udviklingen af vores uddannelser. Det samme gælder undervisernes vilje til at diskutere egen kunstnerisk praksis i lyset af aktuelle strømninger i scenekunsten og kunstfeltet generelt. Målet med festivalen er at styrke den kritiske refleksion på scenekunstskolen og gøre den tilgængelig for offentligheden. Den vigtigste præmis i festivalen er derfor, at deltagerne præsenterer en kritisk refleksion over processen (f.eks. kunstneriske valg, arbejdsmetode, dialog med samarbejdspartnere og fagmiljøer) og stiller sig til rådighed for en kritisk dialog med publikum om projektet og dets betydning for fagområdet. Dette katalog indeholder en kort beskrivelse af de fem kunstneriske udviklingsprojekter, som er skrevet af underviserne selv. Beskrivelserne tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad er projektets grundlæggende problemstilling? Hvilken sammenhæng skal dit arbejde ses i? Hvad er det, du gerne vil fordybe dig i? Hvilke nye erfaringer har du gjort? Og hvad ønsker du at formidle til dine fagfæller? De enkelte beskrivelser skal læses som et oplæg til den kritiske refleksion, som udfoldes i løbet af festivalen. I midten af kataloget finder du en oversigt over alle fremlæggelser. Kataloget afsluttes med en epilog skrevet af Laura Luise Schultz, som reflekterer over betydningen af de kunstneriske projekter, hun har deltaget i gennem de seneste år. Laura Luise Schultz er lektor i Teater- og Performancestudier, Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker og underviser i avantgarde- og performanceteater samt samtidsteater. Gennem hendes bidrag får vi således mulighed for at se, hvordan dette nybrud på de kunstneriske uddannelser tager sig ud, når det iagttages fra et forskningsperspektiv. Rigtig god fornøjelse

MADS THYGESEN REKTOR

H U MAN M I G RATI O N INGER EILERSEN

Human migration er en tværæstetisk, performativ undersøgelse, som befinder sig i grænselandet mellem socialpolitisk scenekunst og videnskabelig formidling. Undersøgelsen tager afsæt i DNA-forskeren Eske Willerslevs ide om, at ’banebrydende forskning sker i grænsefladen mellem forskellige discipliner’. Projektet er støttet af Kulturministeriets Pulje til Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed og udvikles i perioden februar 2016 til december 2018. Projektet er et samarbejde mellem Den Danske Scenekunstskole, Statens Naturhistoriske Museum, Center for GeoGenetik ved Eske Willerslev og C:NTACT ved Henrik Hartmann.

BAGGRUND OG KONTEKST

KUV-projektet tager dels udgangspunkt i den nationale og internationale dialog, der finder sted på tværs af vidensfelter og som blandt andet manifesterer sig som levendegørelse af museer og performance lectures, hvor værktøjer fra kunst og humaniora undersøges for deres anvendelighed i forhold til forskningsformidling til publikum. Dels tager projektet afsæt i erfaringer fra iscenesættelsesarbejde på C:NTACT - en platform for brugerdreven formidling af personlige historier for unge og andre, især udsatte grupper. På baggrund af de personlige fortællinger samt et indgående kendskab til sociale problemstillinger skabes dokumentarisk scenekunst.

PROJEKTETS AMBITION

Human migration undersøger, hvordan scenekunsten kan skabe og formidle nye temaer og perspektiver i debatten om den store migration, der aktuelt pågår i Europa. For at tilbyde en anden fortælling end den, der dominerer i medierne og i den politiske debat, vil projektet sammentænke en kunstnerisk og en videnskabelig undersøgelse af migrationen. De individuelle historier om rejse, flugt, savn og håb sættes ind i et historisk perspektiv via genetikken. Projektet vil undersøge, om et naturvidenskabeligt perspektiv kan udvide vores forståelse for migration og etnicitet ved at kombinere mikroperspektivet på den menneskelige rejse med makroperspektivet. Mennesket med menneskeheden, kunsten med videnskaben, beretningen med analysen og følelsen med forståelsen. Projektets kunstneriske sigte er at iscenesætte videnskabelige forskningsresultater og personlige fortællinger, således at de gensidigt perspektiverer hinanden gennem billedkunstneriske og stedsspecifikke greb. Via et kollektivt research- og udviklingsarbejde skaber projektet metoder og iscenesættelsesstrategier, der fokuserer på dialogen mellem kunstnere, forskere og migranter. Ved at afprøve forskellige dramaturgiers mulighed for at omsætte det genererede materiale til sceniske resultater, for eksempel ved at sammenkæde videnskabelige modeller og personlige fortællestrukturer, undersøger projektet, hvordan materialet bliver til sanselige, levende og sammenhængende kunstneriske formater. Human Migration vil registre, dokumentere og reflektere de metoder, vi sætter i spil.

6 DEN PERFORMATIVE UNDERSØGELSE

Den performative undersøgelse bliver en stedsspecifik performance, som skal udspille sig i lokalerne, hvor Geologisk Museum og Center for GeoGenetik er placeret. Matriklen rummer muligheden for at skabe en tredelt publikumsoplevelse, hvis format ligner en rejse. 1: Det store åbne auditorium med udsyn til Botanisk Have. 2: Bevægelsen gennem mange slags rum i kælderen under jorden, hvor det er vanskeligt at orientere sig. 3: Bevægelsen ud i Botanisk Have. Den performative undersøgelse vil arbejde på at opløse grænserne mellem videnskabelig formidling, personlige narrativer og kunstnerisk refleksion. Mellem scenekunst og billedkunst, mellem performer og publikum. Den performative undersøgelse er en helt unik mulighed for at få kød og blod på gamle skeletter og iscenesætte både menneskehedens historie, hylde mangfoldighed samt opdage, at folkevandring og sex er de eneste konstanter i vores historie.

EN GENETISK BILLET

Det er under overvejelse at udbyde en ”genetisk billet”. Det vil sige, at man som publikum forud for den performative oplevelse kan indsende en spytprøve og gennem performancen indsamle elementer, der giver svar på ens egen genetiske sammensætning. ----Inger Eilersen er sceneinstruktør og linjeansvarlig for instruktionslinjen på DDSKS. Inger har gennem sin karriere lavet mere end 50 iscenesættelser på de danske scener; alt fra opera over radiospil til klassiske stykker, nyskrevet dansk og udenlandsk dramatik samt dokumentarteater. SAMARBEJDSPARTNERE Peter De Barros Damgaard, ph.d., Center for GeoGenetik. Babak Vakili, cand.scient.pol, rapper, projektmedarbejder og tekstudvikler, C:NTACT.

Foto: JĂ¸rn Nielsen, Creative support

B I LLE D KU N STP RAKS I S S O M M ETO D E FO R TEATE R KU N ST BARBARA WILSON OG ROLF ALME

Vores tid er præget af billeder. Informationsteknologien, mediebilledet og vores kommunikationsformer er i høj grad baseret på billeder og ikoniserede billeder. Kunst skal ikke nødvendigvis lade sig påvirke af samtidens æstetik, men kunst må kunne forholde sig til og kommunikere med samtiden. Kendskab til billedbaseret kommunikation er dermed væsentligt for et teater, som ønsker at være i dialog med sin samtid. Gennem vores forskningsarbejde ønsker vi at undersøge, om vi kan tilføre teaterkunsten elementer af en sådan kompetence.

GRUNDLÆGGENDE PROBLEMSTILLING

Teatret har en lang historisk tradition for – og kompetence til – at arbejde med tekst og ord, men det har ikke tilsvarende kompetence til at arbejde med og udvikle billeder. Kan vi, billedkunstner Barbara Wilson og instruktør og professor i scenografi Rolf Alme, benytte vores billedkunstkompetence som metode til at udvikle teaterforestillinger? Ikke for at skabe billedteater eller relativere ordets betydning, men for at give de sceniske billeder, som skabes i forestillingen, samme relevans som ordene? Det er den kunstneriske proces i udviklingen af en teaterforestilling, vi ønsker at fokusere på og ikke æstetikken eller formudtrykket i sig selv. Det er de metoder, billedkunsten tilbyder til at udvikle kunst, som interesserer os i forhold til teatret, ikke kunstens billeder i sig selv. Gennem videreudvikling af vores omfattende udstillings- og teaterprojekt Objects of Desire – hvor temaet er den unge mand som erotisk objekt – ønsker vi derfor at demonstrere, at de to kunstformer kan forbindes metodisk.

ERFARINGER OG FREMTIDIGE UNDERSØGELSER

Vores samarbejde har allerede givet de første skærpede fornemmelser for, hvordan et samarbejde mellem billedkunsten og teatret kan foretages i et fælles underundersøgelsesforløb. Vi har i et toårigt indledende projekt udviklet og realiseret en kunstudstilling med temaet Objects of Desire. Med udgangspunkt i den realiserede udstilling og dens rumlige organisering i et kunstmuseum (The Ducal Palace, Szczecin, Polen) har vi skrevet et teaterstykke: Medeas Sønner. Hver scene i teaterteksten forholder sig til hvert enkelt element i kunstudstillingen. Vi har således skabt en konkret forbindelse mellem billedobjekter og tekst. Teaterteksten indeholder både strategier for iscenesættelsen og scenografiske billeder som en integreret del af den dramatiske tekst. Foreløbig har vi således fundet ud af, at det faktisk er muligt at skrive en dramatisk tekst baseret på billedkunst, som har et klart artikuleret tema. I forskningsprojektet vil vi også undersøge mulighederne for at skabe billedkunst ud fra en eksisterende dramatisk tekst for derefter at iscenesætte denne tekst med den skærpede forståelse for billedskabelse, som arbejdet med udstillingen har givet os. Næste skridt i vores kunstforskningsprojekt er at videreudvikle og præsentere kunstudstillingen på et museum og på et galleri i Danmark og at videreudvikle og iscenesætte teaterforestillingen på Aarhus Teater. Det vil sige, at der skabes flere parallelle kunstneriske udtryk med samme tema og ud fra samme metode. De kunstneriske udtryk spænder over et bredt spektrum fra det klassiske maleri over tekstbaseret konceptkunst, installationskunst, videomalerier, kunstvideo og performance art til klassisk teater. Gennem realiseringen af de kunstneriske udtryk i kunstinstitutioner får vi også mulighed for at undersøge forskellene i de socioøkonomiske begrænsninger og muligheder, som museet, galleriet og teatret giver den kunstneriske proces og præsentationen. Både i henhold til værdiskabelse og kommunikation har billedkunsten andre forudsætninger end teaterkunsten. Et interessant spørgsmål er, om det er muligt at skabe teaterkunst, som kan gøre brug af billedkunstens potentiale for værdiskabelse. Et andet spørgsmål er, om en metode fra billedkunstpraksis kan udfordre teaterkunstens lineære formidlingsstruktur på en konstruktiv måde.

Foto: Jacob Tekiela

FORMIDLING OG PERSPEKTIVER

Gennem workshops, videodokumentationer, artikler og de realiserede kunstudstillinger og teaterforestillinger ønsker vi at formidle vores resultater til skolens undervisere og studerende. Vores konceptuelle billedkunstpraksis kan indskrives i den selvrefleksive avantgarde, hvilket betyder, at vi både søger at udvikle noget nyt, samtidig med vi konstant reflekterer over vores metode og de værker, som kommer ud af den. Værkerne indeholder ofte historien om, hvordan de blev til, og hvordan de banede vejen for andre værker. Vi ønsker at formidle, at denne metode kan fungere som et formålstjenligt værktøj også til at udvikle en teaterforestilling, hvor de sceniske billeder således har samme relevans, kommunikationskraft og niveau som skuespillernes tekstlige arbejde. Vi ønsker dermed at bidrage til, at teatrets sceniske billeder og rumlige rammer bliver noget andet end ”pynt”, hvis formål kun er at give forestillingerne et moderne, trendy look. ----Barbara Wilson er uddannet mag.art. i billedkunst og kunsthistorie fra Kunstakademiet i Poznan, Polen, og Kunstakademiet i Amsterdam. De sidste 30 år har hun arbejdet med billedkunst, installation og performance. Hun har været ansat på DDSKS siden 1996 og har bedrevet kunstnerisk udviklingsvirksomhed på DDSKS i projektet Stedsspecifikke Iscenesættelser. Rolf Alme er professor i scenografi, dramatiker og iscenesætter. I sine kritikerroste iscenesættelser, benytter han et eklektisk formsprog, hvor alle teatrets virkemidler og traditioner benyttes strategisk for at fremme publikums forståelse af de temaer, som behandles. SAMARBEJDSPARTNERE Janek Szatkowski - Førsteamanuensis i dramaturgi ved Aarhus Universitet. Jens Faurschou – Stifter af Faurschou Fundation. Michael Thouber – Direktør for Kunsthal Charlottenborg.

UGE 22

U G E 22

OVERBLIK

MAN DAG

2 9 .0 5