UNDER PRES “Er du 100 % indforstået med hvad der skal ske nu?” “Ja. Er du snart færdig så vi kan komme i gang?” “Hvor er du utålmodig. Det er vigtigt at jeg udfører sekvenserne i rigtig rækkefølge når jeg omdirigerer energi. Ellers bliver hele korridoren bag dig oversvømmet. Så mister vi al elektronikken der, for ikke at nævne-” “Spar mig for detaljerne. Bare skynd dig.” “Fint. Døren åbner om ti sekunder. Du gør klogt i at holde fast i noget.” Med en høj hyletone åbnede døren til den næste korridor, og Sator Dragarr blev ramt af en massiv bølge havvand, der pressede mod hans panserklædte krop. Elektroderne under hans sorte hud lyste op ved anstrengelsen. Han havde fulgt bio-computeren Arka Goraks råd og grebet godt fat i to stålrør på hver side af døren. Bølgen blev standset af en sikkerhedsdør få meter bag ham og fyldte hurtigt korridoren helt op. I dagens anledning var et tætsluttende visir blevet monteret på hans hjelm og en ilttank sat fast på hans kulsorte rygpanser. På hans pulsar-arm var et stort svejseapparat tilsluttet. Der var totalt mørke omkring ham, bortset fra det blå lys fra den vilde energi, der hvirvlede om absorberingskanalen på hans venstre underarm. Vandet havde kortsluttet al elektronik i Bæstets oversvømmede korridorer. Han koncentrerede sig, og hans røde øjeskærme stillede om til nattesyn. “Så langt, så godt,” lød Arka Goraks hæse, mekaniske stemme UNIV ERSETS HERSK ER
5