Universets_hersker

Page 26

Hawk tvang blikket væk fra panseret. “Nå, lad høre.” Carlton rømmede sig og så på O’Hara. “Jeg vil gå lige til sagen,” sagde O’Hara alvorligt. “Alt hvad der sker i det projekt, vi nu introducerer dig for, er tophemmeligt, og du må ikke tale med nogen om det. For et par dage siden tilføjede vi det sidste af Crossbreeds udstyr, og den er klar til at begynde sin træning. Du åbnede Crossbreeds kasse og var den første, den så. Derfor vil den næsten ikke lytte til andre og slet ikke, når du er til stede. Vi har formået at lære den lidt, men dens avancerede træning bliver op til dig. Første træningsdag er resten af dagen i dag, og derefter alle andre dage fra kl. 20.00 til 23.00. Du er fritaget for almindelig træning i den tid. Crossbreed er allerede blevet bragt til kamphallen, hvor I skal træne, når hallen ikke bliver benyttet. Der vil altid være et hold teknikere tilstede under træning. De vil give dig alt, hvad du skal bruge.” Hawk så på ham med skepsis. “Det er lidt af en mundfuld. Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal lære den tingest noget.” “Vi har tiltro til dig, Hawk,” sagde Carlton og smilede. “Du plejer at være god til at fi nde på løsninger. Vi ville hjælpe, hvis vi kunne, men vi er nødt til at tage tilbage til Jorden straks efter dette møde. Vi har vigtigt arbejde at udføre på MEK, men hvis du får brug for assistance, er teknikerne der til at hjælpe. Vi forventer naturligvis en rapport om, hvad Crossbreed har lært og gjort, hver dag, så vi kan følge med i projektet.” Han gav Hawk hånden. “De venter på dig i kamphallen. Held og lykke. Vi regner med dig.” Hawk nikkede og gik mod døren. “Og Hawk,” tilføjede O’Hara. “Pas godt på min cyborg. Han er dit ansvar nu.” Hawk gjorde honnør. “Jeg skal passe på ham, som var han min egen søn.” 26

D A N N Y B I L T O F T D AV I D S E N


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.