hånden. “Han har 2. division at passe, nu hvor chefen er hedengangen. Her i hovedkvarteret er vi ikke interesserede i at sprede rygtet om, at du Plat er død. Man aner ikke, hvor mange preussiske spioner, som opholder sig på Als. Måske er det endda preussiske spioner, som står bag mordet.” Bielke greb flasken og fyldte atter glasset. “Jeg kommer snart tilbage og beder om min hjemsendelse.” Han hældte det andet glas cognac ned i svælget. Generalen kneb øjnene sammen. “De kan træffe du Plats adjudant, løjtnant Hedemann, ude ved Kær By. Skynd Dem af sted. Gør hastværk, for det har vi brug for.” Bielke lagde en hånd på dørhåndtaget. “Ja, det har vi begge.” U Manden, der havde været årsag til drabet, kæmpede sig gennem mængden af soldater. Han skubbede irriteret fra sig og skabte plads for at komme frem, mens han vrissede ad alle, som stod i vejen. Han havde ikke taget højde for Hans Bielke. Han havde heller ikke forestillet sig, at overgeneralen kunne finde på at sætte Hans Bielke på sagen. Bielke, manden fra København, som forbryderne frygtede, og som efterlod sig et spor af kvæstede mænd. Bielke, manden, som var faldet i unåde, og som alligevel var endt på Als. Hvorfor helvede havde overgeneralen udpeget Bielke til at opklare mordet? Han stoppede ved døren og lagde hånden på dørgrebet. En åbenlys tanke var kommet til ham tidligere. En måde at få Bielke væk fra Als på. Mon det ville virke? Manden åbnede døren med bevidstheden om, at Hans Bielke snart kunne være på sporet af ham.
Mordet ved Dybbøl Banke.indd 24
25/08/14 16.07