Patricia Briggs Mercy #1
Månens kald kedeldragter. De hænger på en krog derude. Hvis du synes, kan du komme dit tøj i vaskemaskinen og tage en kedeldragt på. Du må også gerne tage et bad. Der er en skinkesandwich og sodavand i køleskabet. Spis sandwichen og kom herud igen når du er klar.“ Jeg sagde ordet ‘spis’ med eftertryk. Selvom der var to uger til næste fuldmåne, skulle jeg ikke nyde noget af at arbejde sammen med en sulten varulv. Nogle folk vil nok hævde at varulve kun kan forandre skikkelse når det er fuldmåne, men det er den slags folk som også siger at der ikke findes spøgelser. Drengen stivnede let da han hørte min ordre, så løftede han blikket og så mig i øjnene. Efter et øjeblik mumlede han ‘tak’, gik ud i personalerummet og lukkede forsigtigt døren efter sig. Jeg åndede lettet op. Jeg burde vide bedre end at give en varulv ordrer – det er ikke noget de bryder sig om, især ikke de mere dominerende af slagsen. Varulves instinkter er upraktiske og skyld i at varulve som regel ikke bliver ret gamle. De samme instinkter er årsagen til at almindelige ulve svandt i antal efterhånden som civilisationen vandt frem. Prærieulve stortrives derimod, endda i millionbyer som Los Angeles. Prærieulvene er mine brødre. Ikke fordi jeg er en ‘varprærieulv’ – jeg tror slet ikke der nogensinde har eksisteret en sådan skabning. Jeg er en ‘walker’. Betegnelsen ‘walker’ er afledt af ordet ‘skinwalker’. En ‘skinwalker’ var en heks fra en af de sydvestamerikanske indianerstammer, der ved hjælp af et dyreskind forvand9