»Ja.« »Hvorfor?« Han smiler drillende. »Fordi jeg kan. Spis din morgenmad.« Hvordan kan jeg spise nu? Jeg skal til Seattle i en helikopter med Christian Grey. Og han har lyst til at bide i min læbe ... Jeg vrider mig ved tanken. »Spis,« siger han mere skarpt denne gang. »Anastasia, jeg kan ikke klare, at mad går til spilde ... spis.« »Jeg kan ikke spise alt det her.« Jeg glor med åben mund på alt det, der stadig står på bordet. »Spis det, der ligger på din tallerken. Hvis du havde spist ordentligt i går, ville du ikke være her, og jeg ville ikke behøve at lægge kortene på bordet med så kort varsel.« Han rimper munden sammen til en tynd streg. Han ser vred ud. Jeg rynker brynene og vender tilbage til min nu kolde mad. Jeg er for spændt til at spise, Christian. Kan du ikke forstå det? forklarer mit underbevidste. Men jeg er for stor en kujon til at sige disse tanker højt, især når han ser så mut ud. Faktisk minder han om en lille dreng. Det er en sjov tanke. »Hvad er det, der er så sjovt?« spørger han. Jeg ryster på hovedet, tør ikke fortælle ham det, og holder blikket på min mad. Jeg synker det sidste stykke pandekage og kigger op på ham. Han ser tankefuldt på mig. »Dygtig pige,« siger han. »Jeg kører dig hjem, når du har tørret dit hår. Du må ikke blive syg.« Der ligger en form for uudtalt løfte i hans ord. Hvad mener han? Jeg rejser mig fra bordet, idet jeg et øjeblik overvejer, om jeg mon burde bede om lov, men afviser tanken. Det ville vist være en farlig præcedens at skabe. Jeg går tilbage til hans soveværelse. En tanke får mig til at standse op. »Hvor har du sovet i nat?« Jeg vender mig om for at kigge på ham. Han sidder stadig ved spisebordet. Jeg kan ikke se noget sengetøj af nogen art herude – måske har han fjernet det igen. »I min seng,« siger han bare, og hans blik bliver tomt igen. »Åh.« »Ja, det var faktisk også nyt for mig.« Han smiler. »Ikke at have ... sex.« Så, nu har jeg sagt ordet. Jeg rødmer – selvfølgelig. 87
34321_fifty_shades_fanget.indd 87
04-07-2012 12:51:36