Kim Harrison
H e ks e jag t „Hvem?“ kurrede jeg og duppede regn fra det jeg generøst kalder min kavalergang med sømmen af hans Tshirt. Han var komplet upåvirket. Dybt deprimerende. „Tobby, autoriseret skøge? Har hun tænkt sig at møde op igen?“ Fra min ørering lød Jenks’ kvidrende stemme: „Hvad sagde jeg?“ Mit smil blev anstrengt. „Det ved jeg ikke,“ sagde jeg sammenbidt. „Jeg er ikke luder.“ Han gryntede igen, vantro denne gang, og tog mål af min påklædning. Jeg gravede skiltet op af skuldertasken og viste ham det. Enhver ville tro at han havde forlangt at se mit sygesikringskort. Med alle de aldersslørende amuletter der var i omløb på det sorte marked, var det en nødvendighed for en dørmand hvis han ville være på den sikre side. Som yderligere sikkerhedsforanstaltning havde han en amuletdetektor i en kæde om halsen, camoufleret som en rubin i sølvindfatning. Den glødede svagt som reaktion på amuletten i ringen på min lillefinger. Det var ikke nok til at han kunne finde på at foretage en grundigere undersøgelse, så jeg aktiverede ikke de amuletter jeg havde gemt i skuldertasken. „Inderland Security,“ sagde jeg idet han tog skiltet. „Jeg er her for at anholde en mistænkt, ikke for at genere dine faste kunder. Det er grunden til min ... øh ... forklædning.“ „Rachel Morgan,“ læste han højt. „Inderland Security agent. Så du arbejder for I.S.?“ Han så fra kortet til mig og skilte sine tykke læber i et grin. „Hvad er der sket 11