Gemt eller glemt

Page 56

have til demensafdelingen, hvor beboerne kan hygge sig og eventuelt plante blomster og urter, hvis de har lyst til det. Jeg har også set eksempler på, at man indretter demensafdelinger med forskellige farver, som gør det lettere for beboerne at finde hjem. Servicestyrelsen har for nylig udarbejdet en rapport med eksempler på, hvordan man bedst muligt indretter boliger til demente. F.eks. har det flere steder vist sig, at demente finder ro og glæde ved helt almindelige huslige gøremål, f.eks. at skrælle kartofler. Det har ført til, at flere plejeafdelinger for demente har indrettet åbne køkkener, hvor beboerne kan deltage i madlavningen i det omfang, de har lyst og evner det. Fordi man er blevet dement, forhindrer det langtfra, at man kan kalde nogle ting fra fortiden frem og have glæde af at beskæftige sig med dem. Det udnytter man også stadig flere steder med såkaldte reminiscens- eller erindringsstuer, hvor enten en enkelt stue eller hele plejehjemmet er indrettet med gamle møbler og sager, der kan vække minder. Nørrebro Erindringscenter – Dansk Center for Reminiscens har gennemført en række lokale projekter, der belyser, hvordan reminiscensaktiviteter og en bevidst indretning af f.eks. plejehjem med udgangspunkt i beboernes livshistorie kan vække længst glemte minder til live og styrke livsglæden hos demente og andre svage ældre. Således kan en Madam Blå- kaffekande, en gammel radio, en polstret »morfar-øreklapstol« eller fine gamle kopper i kongeligt porcelæn fremkalde glimt i øjet og smil på læben selv hos de mest demente. Ofte er det små ting, der skal til for at skabe øget tryghed og glæde, uanset om man tilbringer alderdommen på et gammeldags plejehjem eller i en moderne ældrebolig. 

238


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.