1
Et fad med østers
Han kyssede mig midt på Grand Central Station. Det var en elskers kys – flygtigt, blødt og kærligt, fuldt af minder om en lykkelig dag, hvor vi havde glemt alt omkring os, og en påmindelse om, at det var vores sidste aften sammen i New York. Vi havde ikke talt om fremtiden endnu, eller om fortiden. Vi turde ikke. Det var, som om disse få dage og nætter var et vindue mellem to, truende spøgelser, det var bedst at glemme alt om, indtil tidens ubønhørlige gang tvang os til at se dem i øjnene. I det næste døgn var vi bare elskende, et almindeligt par som alle andre. En nat og en dag mere i New York. Fremtiden ventede nok. Det virkede passende at tilbringe et par af vores sidste minutter sammen på Grand Central, en af mine yndlingssteder i byen. Det er et sted, hvor fortid og fremtid mødes, og hvor alle New Yorks spredte brudstykker samles – de rige og de fattige, dagdriverne, drengene og pigerne fra Wall Street, turister og pendlere – alle på vej til deres forskellige liv, alle i et kort øjeblik forenet i den fælles oplevelse at skynde sig til toget. Vi stod i den store hal, lige ved siden af det berømte ur. Efter kysset løftede jeg blikket og så mig omkring, som jeg plejede, når jeg var der. Jeg elskede at stå og kigge op langs marmorsøjlerne mod hvælvingerne med deres omvendte Middelhavshimmel med stjernebillederne. Det var sådan, fortidens kartografer havde forestillet sig, at de måtte have set ud for engle eller rumvæsener, der kiggede ned på jorden deroppefra. 5
Eighty Days - Blå.indd 5
10/01/13 13.10