Den_forbudte_pigeskole

Page 21

“Men jeg har nogle penge,” sagde jeg. “Måske kan jeg hjælpe?” “Åh nej, det det skal du ikke …” sagde Mary. “Eller måske bare lidt ...” Jeg smilede. “Småkagerne er herlige. Men hvad pokker laver du her?!” “Ved du hvad, jeg kan sådan set godt lide det her liv. Det er så enkelt. Man har ikke en masse regninger at betale. Faktisk kan jeg godt lide at være her hele året. Jeg mener, det er et tosset land, tag ikke fejl af det, men under overfladen er folk så ægte. Og så er der reel nød blandt kvinderne her, og det betyder, at jeg kan være til lidt nytte.” Mary forklarede, at hun drev en lille organisation, der hjalp afghanske kvinder med at udvikle projekter, de kunne ernære sig ved. Hun havde et vævekursus og broderiværksted, og hun solgte så håndarbejdet i Amerika. Hun rejste hid og did med materialer og vendte hjem med de færdige produkter. Hun var den eneste kvinde, der gik omkring i Kabul uden burka, og hun kunne slippe af sted med det, fordi hun var sådan en gammel, hvidhåret bedstemor. Kort sagt, Mary var utrolig. Da hun først var færdig med at fortælle om sig selv, fyldte hun min tekop op igen og spurgte, hvorfor jeg var kommet til Kabul. Jeg fortalte hende om min velgørende organisation Help The Afghan Children (HTAC, Hjælp Afghanistans Børn) og alt det, vi havde lavet indtil da. Og så fortalte jeg hende om den hemmelige klinik for kvinder, vi netop havde grundlagt i Kabul. Mary slog hænderne sammen i fryd. “Det er fantastisk! Der er så meget lidelse under disse tåbelige talebanere og deres vanvittige regler, som du ved … Men det er pragtfuldt, at jeres klinik ligger så tæt på. Så kan jeg fortælle mine kvinder om den.” “Bare lad rygtet sprede sig, Mary.” “Suraya, der er så meget talent her, som går til spilde,” sagde Mary. “Alle pigeskolerne er lukket, og Taleban har forbudt kvinder at arbejde, så der er lærere og skoleinspektører, der bare sidder derhjemme uden noget at tage sig til.” Jeg tænkte et øjeblik over, hvad Mary havde sagt. “Faktisk er uddannelse min virkelige lidenskab, Mary … og at forsøge at gøre pigerne til en del af det afghanske samfund igen … Ved du, hvad jeg virkelig godt kunne tænke mig?” 25

Den forbudte pigeskole.indd 25

05/04/11 12.08


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Den_forbudte_pigeskole by SAXO.com - Issuu