Vi huggede en sandwich i os og noget kaffe, kørte. Bobby lagde sig straks i ydersporet på Autobahnen. Der var bjerge nu. Sløve karavaner af hvide campingvogne i indersporet, tyske slagere i radioen, jeg forestillede mig at jeg kørte tværs gennem USA, mod Stillehavet. Bobby sagde som sædvanlig ikke så meget, og jeg nægtede at spørge hvad han tænkte på. Jeg åbnede handskerummet, der lå nogle kassettebånd, ingen af dem i deres æsker. Barbra Streisand var gået i salat, så var der et med Shu-bi-dua, og Frank Sinatra, selvfølgelig. Ham hørte de altid, Bobby og hans venner. Han var ligesom deres kendingsmelodi, de lyste altid op når han kom på grammofonen, skulle have mere i glassene. Jeg var vokset op med Strangers In The Night og Come Fly With Me. En tom Läkerol-æske, nogle visitkort, en pakke Prince og en YSL-læbestift lå der også. Jeg opdagede en lille tyk kuvert og ville åbne den. ‘Hov, ikke så nysgerrig, unge dame.’ ‘Hvad er det?’ Jeg følte efter. Wauw! ‘Bare nogle papirer Basse skal bruge.’ Som om jeg var dum. Det var knitrende pengesedler, og der var mange af dem. ‘Hvem er det nu Basse er? Ham som har den der antikvitetsbutik ude på Frederiksberg?’ ‘Nej, det er jo Bøssen. Bøsse-Poul. Basse har Skandinavisk Kunsthandel i Bredgade, det ved du godt.’ ‘Jeg blander dem altid sammen, alle dine venner. Har heller ikke set dem længe. Hvad med ham den sjove med borsalinoen og de to pekingesere. Daisy og Daimi.’ ‘Ole Valentin ... han er flyttet til Costa del Sol. Fandt du noget musik?’ ‘Næh.’ Jeg snuppede en Prince og tændte den med bilens cigartænder. ‘Jeg vidste ikke at du røg, Molly.’ ‘En gang imellem.’ Jeg tog et par hvæs, rakte ham den. Det var ikke sådan at vi talte i munden på hinanden, selvom jeg ikke havde set ham siden engang i foråret, tilfældigt, inde i byen. Mig og Camilla var rendt ind i Anders og Espen, vi stod foran Uniquebutikken på Strøget, da han kom gående med en ung sag. Hun var klasser under ham. Sådan lidt dullet, garanteret tjener på Annabells el19
Byen og øen.indd 19
04/08/11 16.53