TechNews Ti dt i lvi dens kab. . . I Rs pekt r os kopi-f ås t yr pådenmangl endebr i k!
Eti ndbl i kidat i dens l ægevi dens kab
Veddebes t emt ebøl gel ængder , hvo rders kerabs or pt i on,f unger er dets om etent ydi gt“ f i nger af t r yk” . . .s i de5
Etbes øgpåpåMedi c i ns kMus ei onkan gi vei ndbl i kimedi c i ns kkul t urf ørit i den, nuogif r emt i den. . .s i de3637.
Anal yset ekni k Gul derdetsmi di gst e f rundst of .2ggul d kanst rækkestt i len t rådpå2km.
Menneskekroppen i ndehol dernokkul st oft i latkunne 9. 000bl yant er.
Gl aserf akt i sk enunderaf køl etvæske. Fot ografEmi lSaaby
IR-spektroskopi
[Skriv et citat dokumentet, få styr påfraden manglende brik! eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet.AfBrug fanen Helena Therkildsen, Analyseteknik Tegnefunktioner til at redigere Spektroskopi formateringen i tekstfeltet er metoder der benyttes under kemiske analyser og indgår i det daglige med uddraget.]
forskningsarbejde indenfor syntese, naturstofkemi,
[Skriv et citat fra dokumentet, lægemiddelmetabolisme, miljøkemiske undersøgelse eller og gengiv en interessant meget mere. Moderne spektroskopiske metoder pointe. Du kan placere kan løse den kemiske struktur på under et døgn. tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen molekylernes opbygning og af de Anvendelse af IR-spektroskopi til analyse Tegnefunktioner til at redigere kræfter, der binder atomerne sammen2 af kemiske forbindelser kom for alvor formateringen i tekstfeltet frem i halvtredserne, da instrumenter til med uddraget.] Man udnytter altså ved denne måling af infrarødt lys blev kommercielt analysemetode, at molekyler kan tilgængelige. kemikere, der [Skriv etSpecielt citat frablandt dokumentet, absorbere stråling ved bølgelængder arbejdede organiske forbindelser blev ellermed gengiv en interessant indenfor det infrarøde spektrum. Hvert IR-spektroskopi udbredt, da de var pointe. Dusærligt kan placere organisk molekyle har deres karakterisforholdsvis lette et at hvilket måle på samtidig tekstfeltet somoghelst tiske atomgrupper, hvor absorptionen gav mulighed for at kunne lave de enkelte sted i dokumentet. Brug fanen vil opstå. forbindelser relativt nemt. Herigennem var Tegnefunktioner til at redigere det altså muligt at opbygge en viden om formateringen i tekstfeltet Anvendelse af IR-spektroskopi forskellige forbindelsers infrarøde spektre IR-spektrofotometrien er velegnet til dvs. hvert stofs unikke måde af absorberet kvalitative bestemmelser, da det meget 1 IR-lys på. brede spektrum fra 0,8 um til 1000 um giver mulighed for at skelne mellem Metoden kan tjekke for enkelt-, dobbeltforskellige stoftyper ved deres karakteog tripelbindinger, om der er tale om ristiske bånd i absorptions-spektret3 aromatiske eller alifatiske forbindelser og
om de funktionelle grupper, der indgår i strukturen. IR-spektroskopi giver kun begrænset information om strukturformlen og kan ene og alene ikke angive komplet hvilket stof, der er tale om.
Nedenstående illustrering viser et infrarødt spektrum af glukose4 Den lodrette akse angiver den del af den totale stråling, der passerer gennem prøven. Den vandrette akses enhed er bølgetallet, som er omvendt proportional med bølgelæng-den. Med henblik på IR-spektroskopi er det overordnet set bare et spørgsmål om at genkende mønstre, og det kræver derfor ikke den samme analytiske sans som andre spektroskopiske metoder. IR- spektroskopi har været afgørende for udviklingen af molekylfysikken og den har bidraget til forståelsen af Universets opbygning ved at muliggøre identifikation af en lang række organiske molekyler.
Hvordan fungerer det så? Denne metode gør det muligt at identificere og undersøge stoffer via deres evne til karakteristisk absorption af infrarød stråling. At dette kan lade sig gøre skyldes strålingens elektriske felt, der påvirker stoffets elementarladninger og afhænger af molekylets geometri på en meget specifik måde. Ved de bestemte bølgelængder hvor der sker absorption, fungerer det som et entydigt "fingeraftryk" for molekylet og kan herved anvendes til identifikation. Sammen med styrken af absorptionslinjerne er de endvidere grundlag for en meget detaljeret teoretisk forståelse af
1
http://www.geologisknyt.dk/fileadmin/user_upload/GeologiskN yt/Artikler/1997/4/IR-spektroskopi_af_mineraler.pdf 2 http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fy sik/Svingninger_i_faste_stoffer,_v%C3%A6sker_mv./infrar%C3 %B8d_spektroskopi 3 ”Analyseteknik” side 211 4 http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/13186/=363008. 801.png?size=webview
NMR-spektroskopi Af Andreas Paul, analyseteknik
Det tog 119 år før man kunne beskrive stoffet morfin, i dag vil man kunne tage et hvilket som helst stof og beskrive det til mindste detalje, på 1 dagved hjælp af NMR og IR- spektroskopi. ”Morfin blev isoleret fra opiumvalmuen i 1805, men blev først i 1924 beskrevet i dag kan man på 1 dag finde strukturen for et helt nyt stof” - sagde Professorer Dan Stærk fra Institut for Grundvidenskab og Miljø. For at kunne bestemme et, hvilket som helst stof bruger man både NMR og IRspektroskopi. IR -spektroskopi bruges til at bestemme funktionelle grupper i et stof, hvilket gør det nemmere at tyde det mere detaljerede resultat fra en NMR. NMR og IR bruges ofte inden for medicinal industrien og basis forskning. På Københavns universitet bruges NMR spektroskopi af mange forskellige forsknings grupper. bl.a. bruges NMR og IR til at undersøge stoffer i naturen i håb om at man finder et nyt stof der kan bruges til et eller andet. Det er ikke altid at stofferne det bliver fundet er nye, men igennem tiden er det sådan man har fundet de fleste stoffer som vi i dag bruger og laver i industrien.
En anden gruppe som bruger NMR og IR er en gruppe der arbejder mere teoretisk og prøver at lave stoffer selv, de designer stoffer forsøger og lave dem hvorefter de bliver testet i NMR og IR for at sikre at stoffet de har lavet er det samme som det stof de designede.
IR-spektroskopi På denne IR får man et godt indblik i, hvordan IR fungere. Efter at have skannet noget med IR får man en graf der kan se ud som på billedet over. Når man ser på IR ser man på formerne af kurverne og placeringen af formerne. På billedet kan man se en tunge formet kurve på 3350, hvilket betyder at vi har med en alkohold at gøre da der er en OH gruppe til steded, hvis tungen havde været bredere og havde haft 2 hak i den, så ville vi havde haft med en carboxylsyre gruppe at gøre.
NMR-spektroskopi På dette billede kan man se 5 grupper af toppe. Tallet der står over disse grupper betyder, hvor mange hydrogen atomer der er sidder på carbon atommet. Man kan se den første gruppe fra højre har 3, hvilket betyder at den har 3 hydrogenn atomer altså må det være en CH3 gruppe. De næste 3 grupper efter har 2 til at stå over sig hvilket betyder at det er CH2
Den sidste gruppe har 5 men dette kan ikke være en CH5 da det ikke kan lade sig gøre. Til gengæld, kan det være en benzen ring som er en C6H5. Grupperne har flere toppe, hver top beskriver hvor mange hydrogen atomer +1 som naboerne har. Hvis vi endnu engang starter fra højre så kan man se at der er 3 toppe hvilket betyder at dens nabo atom må have 2 hydrogen atomer. Dette giver 2 muligheder, den første er CH3—CH2 den anden er så CH—CH3 – CH.
Den næste gruppe har så 4 toppe og har derfor 3 hydrogener på nabo atomet, dette bekræfter så at den første og den anden sidder sammen og ser sådan ud CH3—CH2 . Men efter som denne CH3 giver alle de toppe den må have så skal den side på et carbon atom der ikke har noget hydrogen atom, men efter som vi ved at hvert C atom skal være bundet til 4 andre atomer så ved vi
at den højest sandsynligt er bundet til 1 O og dobbelt bundet til et andet O eller bundet på samme måde med C atomer. Men efter som Oxygen atomer ikke giver noget udslag på NMR og der ikke er nok grupper på NMR'en så ved vi at det ikke er carbon atomer, man vil normalt vide på forhånd om der er noget dobbelt bundet O ud fra en IR-spektrum. Vi får derfor resultatet som man kan se i billedet over. På denne måde kan man bestemme et hvilket som helst stof og stoffets præcise struktur.
GEA Niro Af Matthias Holm-Grevy, Analyseteknik Når man er for doven og ikke kan overskue selv at kværne sine egne kaffebønner, kender de fleste til pulverkaffe. Dette pulver er nemt at bruge: tre fyldte teskeer pulver og overhældt med kogende vand i en kop, som efterfølgende røres sammen resulterer i en dejlig varm kop kaffe. Man kan så spørge sig selv, hvem det er som fremstilleder dette utrolige pulver, der gør vores hverdag så meget nemmere. Der er mere end et firma, der skaber maskiner som kan fremstille pulverprodukter, som fx kaffepulver. Dog er ingen større end firmaet GEA Niro, der har været i gang siden 1930’erne, hvor skaberen af firmaet opfandt og tog patent på kæmpe dyser, som var med til at muliggøre en hurtig tørring af vand. De har været de ledende indenfor såkaldt ”frysetørring” siden de begyndte. Fortsat udvikling af produkter og maskiner Hos GEA Niro er de fortsat i gang med at opfinde nye og bedre maskiner. De undersøger, hvordan de kan holde deres maskiner rene og hygiejniske for at opnå kravene hos kunderne, som gerne vil have deres frysetørrede pulver renere og endnu mere komprimeret. Et stort problem indenfor denne industri kan være de sprinklere, som er inde i dyserne, lækker og som følge heraf kommer der store dråber væske, som ikke når at blive tørret, ned i det færdige pulver. I pulveret resulterer den utørrede væske i sammenklumpning af pulveret, hvilket er uønsket. Dette skaber også urenheder på siderne af dysen. Urenheder kan skabe store forsinkelser for arbejderne på GEA Niro, da de skal til at gøre maskineriet rent. Opbygningen af dyserne En dyse er lavet af en kæmpe cylinder, der hovedsageligt er lavet at stål. I toppen af hver dyse er der placeret en tryksprøjte, som vha. et højt tryk spreder væsken, som skal tørres, i hele dysen. Formålet med dette er at skabe mange små dråber, som er spredt i hele dysen, hvilket gør væsken lettere at tørre. I bunden af dysen er et stort udsug, som kan sammenlignes med en kæmpestor støvsuger, der har til
opgave at skabe et massivt vakuum, som suger væsken ud af dysen. Imellem udsuget og dysen er der placeret et filter, som fanger det tørrede pulver. VIBRO-FLUIDIZERTM Denne maskinenhed bruges til, at sørge for at de forskellige væsker kan køre rundt i systemet og forblive flydende indtil de når dysen. Udover det kan enheden køle pulveret og maskine ned, så det ikke overopheder. Overfladen af partiklerne fra væsken skal dækkes af stoffet lecithin, hvilket denne enhed også sørger for. Maskinenheden er utrolig strikt og får selv de mindste partikler dækket med lecithin inden de når igennem systemet. Denne enhed er dog ikke den eneste måde, hvorpå man kan køle maskinen og pulveret. Hvis kølingen i en dyse er et reelt problem, og man på samme tid skal tænke på opbygningen af ens produkt, så anvendes et ”pneumatiks”-system i stedet.
Kort Fakta: I en VIBRO-FLUIDIZERTM med en overflade på 31,5m2 er der over 50,000 huller, hvor partiklerne skal igennem.
Kort Fakta: Når man frysetørrer en liter mælke koncentrat får man sig anskaffet et antal partikler på 1,5 * 1010(15000000000). Disse partikler har en diameter på 50 (Enheden udtales ”My”) Hvilket giver en total overflade på 120m2.
Arbejdernes Ministerium Af Christian Toft-Vedsted, Analyseteknik I skrivende stund er der stadig mange arbejdsløse i Danmark og resten af Europa. Det kan nemlig være svært både, at orientere sig når man er nyuddannet, og når man netop er blevet fyret på baggrund af besparelser. Denne arbejdsløshed er selvfølgelig på grund af den famøse finanskrise, som alle har kunne mærke på den ene eller anden måde. Det er ikke alle, som synes, at det er lige sjovt at være arbejdsløs, nogle mener nemlig, at man selv er skyld i sin lediggang, men i en undersøgelse fra ritzau i 2011 har man fundet ud af, at det langtfra er alle som er enige på dette punkt Det var nemlig knap 18 procent, som mente, at man selv var skyld i egen arbejdsløshed, og 56 procent som mente at det slet ikke var noget, man kunne gøre for! Denne undersøgelse viser måske, at det er almindeligt ikke at kende til de jobmuligheder som kunne Arbejdernes Ministerium havde fundet nær éns dør. For hvis ikke man kan gøre for, at man er arbejdsløs, må det da være fordi man har ledt over det hele i nærområdet? Til Jer københavnere har jeg én ting at sige, bliv dog ingeniør! Dagens artikel handler nemlig om ingeniøren i Københavns mulighed for at komme på arbejde igen. GEA-Niro er en virksomhed som måske ikke er lige så kendt som Novo Nordisk, som ligger i samme område som GEA-Niro. På GEA-Niro er der cirka 500 ansatte, hvoraf de fleste er uddannede ingeniører. Niro er også en arbejdsplads, hvor det hele ikke nødvendigvis handler om, hvordan enzymer interagerer med hinanden som hos Novo Nordisk. På mit besøg hos Niro i weekenden, blev jeg introduceret til deres lidt specielle arbejdsmetode. Et eksempel på den type arbejde de laver hos Niro, er projektarbejde. Projekterne kunne være at sætte en forsøgsopstilling op, så en kunde kan afprøve Niros teknologier til frysetørring og spraytørring. Det vil typisk foregå sådan, at Niro bliver spurgt af kunderne om ikke de kunne prøve at tørre deres produkter i Niros testlaboratorier, denne forespørgsel bliver som regel til et par uger med meget intenst arbejde, både
forberedende til den reelle projektuge, hvor éns produkt fremvises, og hvor man analyserer det stof, kunden skal have tørret. Hos Niro arbejder man med mange forskellige metoder til tørring af stoffer, til farmaceutiske produkter benytter man oftest frysetørring, og til fødevarer benytter man ofte spraytørring. Det er desuden ikke kun én type ingeniører de kan bruge hos Niro, der er langt flere aspekter til dét at få sådan en maskine til at tørre produktet korrekt, stoffets sammensætning, partiklernes størrelse, disse parametre kræver sommetider at man er nødt til at justere på nogle andre ting, end bare størrelsen på maskinen. Det kan eksempelvist være meget svært at få frysetørret et nyt farmaceutisk stof, som jo skal være så rent som muligt. Hvis man kan kinesisk og er uddannet ingeniør har man sikkert endnu større mulighed for at komme i arbejde hos Niro, da nogle af deres største kunder er lokaliseret i Kina, der blandt andet har fået ordrer på rekordstore spraytørrings-maskiner til mejeriindustrien. Da jeg talte med vores rundviser, kunne hun fortælle, at Niro ansatte cirka fire om året. Man skulle tro at Niro ville begynde at ansætte flere, så godt som det går for dem. Så hvis man er interesseret i moderne projektarbejde med en tilpas mængde tidspres, skal man bestemt overveje at søge ind hos Niro.
Jacobsen Brewhouse & Bar Af Visti Haugaard Jakobsen, analyseteknik Hos
Carlsbergs
besøgscenter
holder
I den første kedel sker mæskningen, som er en kogning Jacobsen
Brewhouse & Bar til, da det udspringer fra Carlsberg. Jacobsen er et bryghus, der laver specialøl,
der
adskiller
sig
fra
Carlsbergs
almindelige pilsner. De efterligner nogle af de gamle brygmestres opskrifter f.eks. Dark Lager.
af knust malt. Ved en normal pilsner bliver der kun brugt en salgs malt, men ved f.eks. Jacobsen Brown Ale bruges der seks salgs malttyper. Malt giver farve og fylde til øllet. Nogle malttyper er varmlufttørret, andre er ristet i en tromle, dette gør at malten giver en mørkere farve og mere karamelliseret smag. Forskellige malttyper kan sammensættes for at give en mere
Hos Jacobsen Brewhouse & Bar kan man se og få
kompleks smag. I husbryggeri Jacobsen bruger de 30
gennemgået den større proces, det er at lave øl.
forskellige malttyper. Mæskningens vigtigste job er at
For at lave øl skal man igennem fire hovedsaglige faser,
lave stivelsen fra malten om til forgærbart sukker og
disse er mæskning, filtrering, urtkogning og gæring. De
uforgærbart sukker.
sker i tre forskellige kedler og en tank i deres kælder.
Billede fra: http://www.visitcarlsberg.dk/dansk/planlaeg/nyheder/Pages/Guidetturp%C3%A5s%C3%B8ndag.aspx
Efter mæskningen har de en sød blanding tilbage,
Der bliver tilsat gær og luft, når urten er kølet ned.
bestående af ”korn juice” og knust malt. I bryghuset
Herefter opbevares i deres kælder som ligger 10 meter
anden kedel filtreres juicen fra den knuste malt. Den
under jorden. Det forgærbare sukker laver gæren om til
anden kedel kaldes også for et sikar, da der er en si i
alkohol. Og hvis en øl har meget uforgærbart sukker, får
bunden til at filtrere med. Når den sidste væske er siet
øllet en mere sødlig smag. Udover alkohol danner
fra, hældes der varmt vand henover den knuste malt, for
gæren også kulsyre.
at få alle sukkerstofferne med. Den filtrerede væske
Hos Jacobsen har de øl, der gærer et døgn og andre der
kaldes for urt. Urten indeholder mellem 10 og 25 %
gærer op til et par måneder. Gæren funktion er
sukkerstoffer, alt efter hvor fyldig en øl de laver.
hovedsagelig at danne kulsyre og alkohol, men det
Urtkogningen foregår i den tredje kedel bliver kogt med humlen. Humlen giver bitterhed, hvis det bliver tidligt
vigtige for Jacobsen er, hvilken smag de danner. Så derfor varierer smagen fra de forskellige øltyper.
tilsat, og hvis det bliver tilsat sent, giver det forskellige
Hos Jacobsen bruger de som udgangspunkt almindeligt
aromaer. Humlen har også en konser-verende virkning.
vand fra hanen. Men til nogle øl fjerner de kalk og
Humlen vælges udelukkende ud fra hvilke aromaer de
mange salte fra vandet, for at tilsætte det rigtige forhold
afgiver.
af salte og kalk. Dette gør at de kan lave øl, der smager som de ville have gjort i J.C. Jacobsens tid. Dette gør de f.eks. ved deres Dark Lager.
Arki t ekt urogrum Ei f f el t årnetf året f ri skl ag300t ons rødl i ggrønmal i ng hvertsyvendeår. Derer1. 792t ri nt i l t oppenafEi f f el t årnet .
Hvi snogenafdehovederpåMt .Rushmore havdeenkrop,vi l l e detværenæst en150 met erhøj . Fot ografThomasGaardsdal
Den danske boligkulturs Bloomingdale's - Illums Bolighus Journalist: Mads Birk Corfitsen, Arkitektur og rum
M
an kan kalde Illums Bolighus mange ting, men et tempel indenfor boligkultur er en meget præcis beskrivelse. Sofaer, stole, borde, lamper og meget andet inventar til dit hjem af højeste kvalitet og klasse midt i København. Illums Bolighus er et kendetegn på boligdesign i Danmark, ligesom Louvre er et mærke på kunst i Frankrig. Illums Bolighus på Amagertorv i København er en af de mest toneangivende forretninger for boliginteriør i hele Nordeuropa. Forretningen blev grundlagt i 1925 under navnet BO, da butikken blev anlagt, var der ikke set noget lignende koncept før i hele verden. Det var blandt andet deres fremsynethed, deres sans for kvalitet og de bedste møbler, som var et kendetegn. I 1941 blev butikken solgt til familien Illum, som også ejer storcentret 'Illum', det er her navnet stammer fra. Der findes filialer over hele norden. Bygningen som ligger på Amagertorv i hjertet af København blev tegnet af arkitekten M.A.A. Kay i 1961 og er deres 'hovedbygning'. Når man træder ind i bygningen den dag i dag, ligner den noget, som kunne være blevet bygget i forgårs. Man træder ind igennem de dobbelte døre, som sikre, at kulden bliver ude. Når man først kommer ind, bliver man overrumplet af rummet, det er meget dybt og højt. Ydermere er det dejlig overskueligt bygget. På begge sider af det store rum hele vejen ned gennem bygningen er der udstillinger og reoler med de varer, som man kan købe. Midt i det store rum kan man finde rulletrapper, de udtrykker ro ved at være så smalle, at man ikke kan overhale andre.
Fotograf Emil Saaby
½
Bygni ngensi ndret ni ngersmukogl ækker,manf årl ystt i latgå deri ndeievi gheder.Mat eri al ernebest årafsmuktogl ækkert bearbej deteget ræ,samthvi dmal edevægge.Møbl erneer pl aceretpådet rekæmpeet ager,som t i l sammenpræsen t ererenkæmpekol l ekt i onafmøbl er,l amper,køkkenog badeværel sesi nvent ar,hyl derogmegetmeresom skal t i lf orati ndret t edetsmukkest ehj em.Det t et empelf or i ndret ni ngeri kket i latkommeudenom,hvi smanvi l havel ækret i ngmedsi ghj em t i lf ami l i en.Derf i ndes varerial l epri skl asser.Li gef ral amperogst ol ef ra 500, -kr.t i ldenberømt e' Høvdi ngest ol 'afFi nnJuhl . Detvardetmesti mponerende,j egså.II l l umsBol i ghushar deenmodelafHøvdi ngest ol en,som kost erethundredet usi ndekroner.Denerl avetaf JapanskZel kovat ræ,som harl i ggetivul kansk j ordi400år.Det t est ykkei nvent arernogethel t speci el t ,ogderf orerpri senogsåf ai ref t ermi n meni ng.But i kkensi ndret ni ngogmat eri al eval g gi verudt rykf orhøjkval i t etogi nvent araf høj est ekl asse.Deterenf ornøj el seatbesøge,st u dereogbeundredebedst eudenl andskeog danskedesi gnsiI l l umsBol i ghus.Deteri nt et mi ndreendsmukt .
Tietgenkollegiet - fremtidens studiekollegium Af Thobias Steen Winkel Christensen, Arkitektur og rum “Jeg bliver positivt overrasket her – der er så mange gode detaljer. Vi har lækre badeværelser, fællesfaciliteter, opholdsrum, aktiviteter, hjemmebiografer, læsesal, vaskeri, aflåste cykelrum og printerrum. Nana, beboer”1
Nordea-fonden blev enig om i årtusindeskiftet, at de ville opføre fremtidens kollegium. Nordea-fonden havde besluttet, at kollegiet skulle være noget helt specielt. Derfor var der ikke nogen økonomisk grænse for, hvad byggeriet måtte komme til at koste, hvilket gjorde, at arkitekterne havde frie hænder til at bruge deres ideer i modsætning til, hvis der havde været et økonomisk loft. Kollegiet blev skabt af Lundgaard & Tranberg, hvis hovedidé var en cirkulær bygningen i 7 etager. Den cirkulære bygning bliver gennemskåret af 5 vertikale snit, der gør at man får en fornemmelse af, at det er et åbent hus. Hele ideen bag var, at byggeriet skulle være så socialt, som overhovedet muligt, hvilket cirklen gør muligt). Den specielle form på kollegiet er også med til, at man i centrum af den cirkelformede bebyggelsen, har et åbent gårdrum, hvor man ville kunne skabe et fællesskab2. Kollegiet består af 7 etager, hvor der er fælles-køkken og -rum til hver etage. 1
http://tietgenkollegiet.dk/bygningen/ovrigefaellesfaciliteter/ Fotograf Emil Saaby
Der er i alt 30 køkkener og 30 fællesrum3. Disse køkkener og fællesrum hænger frit i luften ud over den indre gård, hvilket man må sige at være en ingeniørmæssig bedrift, derfor måtte de også hente ideer og inspiration fra brobygningsmetoder. Det vil sige, at køkkenerne og fællesrummene bliver holdt oppe, af stålwire, som er gravet 200 meter ned i jorden. Kasserne som hænger frit ud i luften, er med til at skabe et dynamisk udtryk. Bygningen bliver meget underlig i sin udformning, den kommer til at se meget rodet ud og ubalanceret, man kan nærmest kalde den abstrakt. Kasserne er også med til at gøre, at den bliver meget tungt i dens udseende, da man nærmest føler, at kasser er ved at falde ned. Den cirkulære bygning skaber et meget centralt rum i midten af kollegiet, hvor fællesskab er det store tema, hvilket også var en af de intentioner, som arkitekterne fra Lundgaard & Tranberg havde. 2
http://www.orestad.dk/daDK/Indhold/Boliger/Kollegier+og+ungdomsboliger/Tietgenk ollegiet.aspx 3 http://tietgenkollegiet.dk/bygningen/koekkener-ogfaellesrum/
1
http://tietgenkollegiet.dk/bygningen/ovrigefaellesfaciliteter/ 2 http://www.orestad.dk/daDK/Indhold/Boliger/Kollegier+og+ungdomsboliger/Tietgenk ollegiet.aspx
3
http://tietgenkollegiet.dk/bygningen/koekkener-ogfaellesrum/
Udover den med karismatiske bygning, altså den her cirkelform, som gør, at den er meget iøjnefaldende, da det ikke er det man forbinder med en bygning, er materialevalget også et meget vigtigt element i byggeriet. Ydersiden af kollegiet er beklædt med tombak og egetræ. Tombak er en kobberbaserede legering, som består af kobber, hvori der er tilsat noget zink. Man har tilsat zinken for, at kobberne ikke irrer i samme grad, som rent kobber ville havde gjort. I stedet for får kollegiet facade en mørkere og mere brunlige nuance. Egetræet er med til at skabe et udtryk af kvalitet og holdbarhed, og det er også meget vedligeholdelsesfrit. Udefra ser kollegiet meget råt og naturlig ud, derfor fik kunsterne Mathilde Aggebo og Julie Henriksen en ide. De ville lave en kontrast til alt dette via kollegiets udseende.
Det ses blandt andet på gangene, hvor der er udsmykket med trykte motiver, som forestiller japanske folkemønstre. De har også, for at skabe en kontrast til det meget naturlige og råt, valgt at indrette de forskellige rum med en masse forskellige og kraftige farver. Farvene kan ses i vaskeriet, hvor hver vaskemaskine har sin egen farve, ligeledes går farverne igen på postkasserne og gardinerne. Helhedsindtrykket af dette specielle kollegie, er at det er meget morderne og anderledes, da det skilte sig meget ud fra andre bygninger. De har formået at skabe noget morderne, ved at bruge en anderledes konstruktion og med hægende ”kasser” ud fra bygningen. Derfor vil tietgenkollegiet altid være et designermæssigt eksemplar4.
4
http://tietgenkollegiet.dk/bygningen/arkitekturen/
4
http://tietgenkollegiet.dk/bygningen/arkitekturen/
Fotograf Emil Saaby
DR-Byen Da Danmarks radio i 1999 valgte at samle alle deres aktiviteter et sted, blev det besluttet at placere det hele ude på det nye Ørestad. Konstruktionen blev kaldt for DR-Byen, da man ville gå efter det mellemøstlige princip ”kasbah”, hvor man laver en form for ”by i byen”. Måden man ville gøre det på, var ved at holde fire separate arkitektkonkurrencer for hver af de fire planlagte bygninger. Af Michel Nikolaj Jensen Ebling, Arkitektur og rum Den første del af bygningen, segment 1, blev vundet af arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen AS, og er hovedbygningen i DR-Byen. En moderne bygning, der udstråler alt, hvad Ørestadens arkitektur står for. En stort set statisk bygning med små dynamiske undtagelser. Mest nævneværdigt er den sorte udbygning, der udover at skille sig ud fra resten af bygningen i sig selv, også bruger varierende vinduesplacering for en mere dynamisk udstråling. Dog er vinduerne stadig sat i rammer, og den
sorte del er placeret bag hvide, symmetriske pæle der igen gør bygningen meget statisk at kigge på. Desuden er udbygningen meget firkantet, og den sorte farve får denne del af bygningen til at se meget lukket og tung ud. De mange vinduer og den hvide farve på resten af bygningen, gør at den resterende del af bygningen får et mere let og åbent udtryk, hvilket er det stik modsatte af, hvad den mørke del af bygningen udtrykker. De to kontraster bliver fornemt forenet ved hjælp af det hvide gitter, der i forlængelse af hvide del af bygningen går over den sorte del, og rammer jorden i form af hvide pæle. Overordnet set spiller bygningen meget på kontrast og originalitet, i form af to statiske og meget funktionelle bygninger, sat sammen på en sådan måde, at de giver hinanden mere liv, og på samme tid er med til at give bygningen en mere dynamisk og spændende udstråling Segment 2 blev vundet af arkitektfirmaet ”DISSING + WEITLING”. Denne bygning kunne ved første øjekast godt ligne en del af den første bygning. Men kommer man lidt på afstand, ser man hurtigt en mere åben og transparent bygning, da den lysegrå farve og de mange store vinduer gør det hele meget behageligt at se på. Udefra ligner bygningen
dog stadig mest af alt en glorificeret kontorbygning, men indenfor viser den sig fra en langt mere organisk side. De runde former går igennem de gennemsigtige ydrevæge, Og gør, at når man er tæt på bygningen, får man en hel anden fornemmelse af, hvilket udtryk bygningen har. På afstand har man en let, statisk og moderne bygning, hvor man, når man kommer tæt på, får en mere dynamisk og organisk konstruktion. Dette design gør det let for bygningen at koble sig til segment 1, og giver denne side af DR-Byen et mere naturligt flow. Segment 3 er DR-Byens mindste bygning, og er designede af arkitekterne Gottlieb & Paludan + NOBEL arkitekter a/s. hele bygningen er dækket i glas, hvilket virker naturligt, da både DR-Byen og resten af Ørestaden er lavet på en moderne måde. Væggene er lavet bag glasruderne, så der er også store dele af bygningen man ikke kan se igennem. Glasset giver dog den illusion at hele bygningen er lavet af glas, hvilket også giver det hele en let udstråling. Segment 3 er en meget statisk bygning, og man får hurtigt en fornemmelse af at det bliver brug meget til kontorer. Alt i alt lever denne bygning umiddelbart ikke op til den linje, som er sat af de andre bygninger, men man får en fornemmelse af, at det ser meget anderledes ud indenfor. Det sidste segment er segment 4, også kendt som DR koncerthus. Det er designet af den verdensberømte arkitekt Ateliers Jean Nouvel, og det var meningen, at denne bygning skulle sætte København på de arkitektoniske verdenskort. Det lykkedes også, da arkitekten vandt Pritzker-prisen, med koncerthuset som en del af begrundelsen. Koncerthuset er dækket med et blåt stoflærde, som gør at det får et tungt og lukket udtryk. Ved vinduerne er det muligt at folde stoffet op, hvilket er med til at gøre den ellers meget tunge bygning mere åben. Dette blå stof dækker hele bygningen, og det eneste, der er muligt at se, er bunden og en lille del af toppen. Bunden er også firkantet,
mens det man kan se af toppen ser mere rundt og organisk. Udefra er bygningen meget statisk, og der sker lidt til ingenting, der er med til at gøre bygningen lidt mere dynamisk. Jeg har set billeder fra koncerthuset indenfor, og her ser det hele anderledes ud. Balkonerne er meget organiske, og til forskel fra facaden som er meget moderne, er det indvendig lavet på en meget mere klassisk måde. Det meste er lavet i træ, og der er gået meget op i udsmykningen. Det står som en stor kontrast til facaden, og vil nok overraske folk, når de kommer ude fra gaden og ind i koncerthuset. Vi fik dog aldrig muligheden for at komme ind og se det selv. Hele DR-Byen er lavet meget i kontraster. Hver bygning har mange kontraster til sig selv, som oftest mellem det yderste og det inderste. Alle disse specielle moderne bygninger er forbundet af en stor glasgang, som bliver brugt til torv og kreativt mødested. Denne glasgang giver også en fælles form for fælles design til fire ellers meget forskellige bygninger. Bydelen er omgivet af utrolig meget luft, hvilket indeholder rigtig meget O2 men også lidt H2O. Der er også meget vand omkring bygningerne, og det det samme, bare i modsatte forhold. Der er nemlig rigtig meget H2O i vandet, men også en smule O2
Fotograf Emil Saaby
Bi ot eknol ogi Vimenneskerogbananerdel er60% af voresDNA
Enbl æks pr ut t ehart r e hj er t er
Detmennes kel i ge hj er t eharkr af t nokt i lats pr øj t e bl odopt i l900 met ervæk.
Iengennems ni t s navl e f i ndesderomt r ent 1. 458hi dt i lukendt e bakt er i er .
Ski l dpadderog s øagur kerkan t r ækkevej r et gennem nums en.
Fot ografEmi lSaaby
Botanisk Have _Af Mathilde Vestergaard, Bioteknologi________ Der er vækstlys og konstant 24 °C i kælderen på vævskulturlaboratoriet. Der er plasticbægre og sågar petriskåle med små planter. Det er ikke tilfældige planter, der bliver håndteret med omhu i Botanisk Haves in vitro genbank. Planterne er enten udryddelsestruede arter eller arter, der vedligeholdes til brug i forskning og forsøg. Når man taler celledyrkning fortæller begreberne ’in vivo’ og ’in vitro’ noget om, hvordan cellerne dyrkes. På dansk oversat fra latin betyder ’in vivo’ ’i den levende organisme’ og fortæller, at cellerne dyrkes og undersøges i organismen. Oversat fra latin betyder ’in vitro’ ’i glas’, hvilket vil sige, at celledyrkningen og undersøgelsen foregår uden for organismen under forhold som i organismen.
planter går de over til autotrof ernæringsmetode. Det betyder, at planterne selv opbygger organisk materiale ud fra uorganiske bestanddele. På dette tidspunkt går planten over til fotosyntesen og i genbanken bruges vækstlys, der er specielt tilpasset denne syntese. Planterne er dog stadig placeret i næringssubstratet, hvor de får næringssalte og hormoner fra. Da der ikke er uanede mængder af disse stoffer i substratet, bliver planterne flyttet fra det gamle substrat, til et friskt substrat ca. en gang om måneden. Under flytningen er der mulighed for at tilsætte andre næringssalte og hormoner efter plantens behov.
Fra juletræer til biomasse Genbanken varetager ikke kun dyrkningen af udryddelsestruede planter, men Fotograf: Sascha laver også forsøg med træer. Det er ikke tilfældige Genbanken starter med at dyrke plantecellerne træer, men træet vi alle forbinder med hygge og lys i en heterotroft, hvilket betyder, at de ikke selv opbygger mørk tid – nemlig nordmannsgranen, bedre kendt som organisk stof ud fra uorganiske bestanddele, og derfor danskernes yndlingsjuletræ. Forsøget udspringer af, at skal have en kulstofkilde tilgængelig. 1 I genbanken er vi ikke er ligeglade med om årets juletræ er skævt, har denne kulstofkilde tilføjet substratet som planterne gror en malplaceret gren eller har for få grene. For i. Udover kulstofkilden indeholder substratet også juletræsavlerne gælder det altså om at have de næringsstoffer og hormoner plantecellerne har brug for til at udvikle sig. Eksempler på disse næringsstoffer er svovl, phosphor og nitrogen. Når cellerne har udviklet sig til
1
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B 8/%C3%98kologi/heterotrof
så flotte træer som muligt. De grimme træer bliver kasseret og er derfor bare spild. I genbanken forsøger man at mindske spildet af juletræer ved at opformere de flotte juletræer gennem en proces kaldet somatisk embryogenese, der kan forstås som kunstig kimdannelse eller kloning.2 Gennem denne proces kan der laves identiske eksemplarer af det perfekte juletræ. Udgangspunktet er en celle fra det perfekte juletræs kim. Denne celle placeres på et kunstigt næringssubstrat, hvorefter celledelingen går i gang. Det specielle ved vævskulturlaboratoriets metode er opdagelsen af et hormon, der er i stand til at hæmme celledelingsprocessen, hvorefter hver celle danner et modent kim. Hvert kim er genetisk identisk med det oprindelige kim og kan dyrkes til perfekte juletræer. Det er ikke kun nordmannsgranen man, på vævskulturlaboratoriet, laver denne opformering med. En anden type grantræ, der bliver lavet forsøg med er sitkagranen. Denne gran udmærker sig ved at kunne gro på næringsfattig sandjord og når det er blevet 1 meter højt vokser det 1-1½ meter om året. Umiddelbart er dette træ mere oplagt at dyrke end nordmannsgranen, men er langt fra indbegrebet af et flot juletræ. Træet er altså kasseret som juletræ. Det er dog ikke helt udueligt, da der i dag er meget fokus på alternative energiressourcer såsom biomasse. På grund af træets egenskab til at gro i sandjord tager det ikke areal fra markerne, hvor der dyrkes fødevarer. Det er godt, da der er rigtig mange, der lever under fattigdomsgrænsen og sulter. Det er også positivt, at sitkagranen gror så hurtigt som den gør og den er naturligt udbredt i Danmark så den har rig mulighed for at klare sig.3
| Vævskultur af elitetræer Fotograf: Sascha
| Modne kim spirer Fotograf: Sascha
Alt i alt er arbejdet på vævskulturlaboratoriet både aktuelt og nyskabende og er med til at bevare planter der ellers ville uddø. 2
http://www.trae.dk/index.asp?page=/Dokumenter/Dok ument.asp%3FDokumentID%3D630 http://botanik.snm.ku.dk/Forskning/dokument6/
Kilder:
3
http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=10&a=15 0
http://botanik.snm.ku.dk/Forskning/ dokument6/ http://botanik.snm.ku.dk/Samlinger /Databaser/dokument6/ Jens Fink
Biofuel – fremtidens grønne energi Af Mikkel Holm, Bioteknologi
Når der skal findes løsninger til energikrisen, er det vigtigt at tænke bæredygtighed sådan, at vi kan efterlade verden i bedre stand, end vi modtog den.
Hvert år skal vi bruge mere og mere energi til at holde vores samfund kørende. Ved den stadige forøgelse af vores energiproduktion vil verden opbruge de fossile brændsler, hvis ikke det er muligt at finde en bæredygtig løsning, som kan erstatte de fossile brændsler, vil det samfund, vi har opbygget ikke kunne bestå. Vi burde måske spørge os selv, om vi vil gøre det muligt for kommende generationer, at leve i en verden, der er bedre eller minimum ligeså god som den verden, vi selv er opvokset i.
Det sorte guld Firmaer, der borer olie, og firmaer, der producerer benzin, har i de seneste år haft en enormt indbringende forretning, da prisen på olie aldrig har været højere og som udviklingen ser ud nu, så vil prisen kun stige endnu mere. Prisen på olie er allerede så høj, at det snart bliver en realitet, at olien bliver delvist eller helt erstattet af Biofuel.
Energiselskaber støtter Biofuel forskning Energiselskaberne har fundet ud af, at der er mange penge, som kan tjenes, hvis man kan forbedre produktionen af Biofuel. Udover, at det sandsynligvis bliver den fremtidige brændstofkilde til transportmidler, så er Biofuel også en del af et mere CO 2 neutralt kredsløb, da planterne selv kan omsætte en del af det CO2, der bliver udledt ved produktion af Biofuel. Hvis der bliver skabt en produktion af Biofuel, så vil der komme en helt ny serie af biler, da motoren i nuværende ikke-ethanol drevne biler skal ombygges. I forhold til de motorer der i forvejen bruges i biler i dag kræver det kun en mindre ombygning for at kunne få Biofuel til at fungere i en moderne forbrændingsmotor.
Forskere med hovedet skruet rigtigt på På DTU, på afdelingen hvor man studerer systembiologi, udføres forskning, der danner grundlag
affald som landmanden producerer eller de rester, vi
for
efterlod fra aftensmaden. integration af en bæredygtig udvikling i hverdagen. Fremtidens forskere bliver formet af fortidens lærdom, og ønsket om en bestemt fremtid.
Dette er tankegangen bag praktisk taget al teknologi og forskning, der har eksisteret indtil nu. Men forskernes indstilling og ønsker er mindst ligeså vigtige, som den måde vi forsøger at forme dem på via undervisning og vejledning. Hvis forskere såvel som den menige arbejdsmand ikke ønsker det samme, så vil forskerens arbejde være spildt, da der ikke er nogen, der vil gøre hans ideer til virkelighed, uanset om det er til folkets bedre eller ej.
For at man reelt set kan omdanne biomasse til Biofuel er man nødt til at gennemgå en længere proces for at man har fået lavet Biofuel. Først er man nødt til at få det til at gå hurtigere, det gør man ved at smadre planten, der bruges til meget små stykker således, at der skabes et større overfladeareal, og dermed bliver reaktionshastigheden højere. En anden måde at skabe et større overflade areal på er ved hjælp af vådoxidation. Her tilsættes der H2O2, og man varme biomassen op under tryk på 6-8 bar hermed opnår man en mere flydende masse, som er nemmere at håndtere. Derefter fjernes lignin fra planten ved at tilsætte skimmelsvampe, der producerer lignolase. Herefter benytter man gær til en fermenteringsproces af glucosen, der er tilbage efter, at man har fjernet
Produktion af Biofuel Før i tiden da man skulle fremstille Biofuel så brugte man fødevarer til fremstillingen. Det har der været stor modstand imod, da vi hele tiden bliver flere mennesker. Den metode forskerne satser på til at fremstille Biofuel som en bæredygtig løsning er, hvor man anvender affaldsprodukter og rester fra anden produktion til at omdanne det til Biofuel. Generelt set betyder det, at vi i stedet for at skulle hente olie op fra undergrunden, kan vi nu blive i stand til at køre rundt i biler, der bliver drevet af det
lignin. Desværre er denne teknologi ikke færdigudviklet til storskalaproduktion endnu. Dermed er der endnu en grund til, at vi har brug for flere ideer, analyser og eksperimenter om, hvordan det kan blive muligt for os at realisere vores drøm om CO2 neutralt brændstof.
Byggeriogenergi Empi reSt at eBui l di ng er102 et agerhøj
Murst eneri vi rkel i gheden brændtl er
Pent agonharf ået si tnavnef t erdens f emkant etf orm,som kal desf orenpent agon
Enhal v murst en kal desf or enkop
Fot ografEmi lSaaby
DANHOSTEL På H. C. Andersens Boulevard ligger dette hotel med udsigt til tivoli og Københavns Kanal. Her er stort udvalg i morgenmadsbuffeten, hotelbar der er åben til kl. 24 og elevatorer til alle etager.
Fot ogr afEmi lSaaby
Hvor du måske skulle kigge forbi hvis du er i København? KBH ifølge Tech News…
The Old English Pub
Dalle Valle
Hvis dig og dine kammerater elsker, at drikke en mørk og mættende øl. Mens i ser på diverse lokale drikke klubber holde konkurrencer og se på engelsk sport, som rugby i god stil. Så er ”The Old English Pub” et sted for jer. Jeg har selv været, der et par gange og anbefaler det selv.
Hyggeligt sted, med lækker og god mad. Der var et lækkert stort udvalg i buffeten, klart et sted jeg ville besøge igen. - Sascha, Tech New
- Matthias, New Tech
Botanisk have
Dalle Valle
Et flot og spændene sted, hvor vi fik indblik i forskellige planters vækst proces. Det var dog ikke det hele vi fik nået at se inden lukketiden. Helt klart et sted jeg vil besøge igen, hvis jeg kommer til KBH.
”Super hyggelig café, med central placering og venligt personale. Buffeten var lækker og har et stort udvalg af salat, kartofler, fisk og kød.” - Mathilde, Tech News
- Sascha, Tech News
Miami café og bar
Farmaceutisk Fakultet i København
Hyggeligt sted med vandpiber, god service og man får hurtigt en fest!
Vores udflugt til København var ikke blot en fornøjelse, det var også en spændende og lærerig oplevelse. Vi var nemlig på besøg hos det Farmaceutiske Fakultet i Universitetsparken, København. Vores første indtryk kunne sagtens have været ligesom alle andre universiteter med kedelige gamle bygninger og store kollegier, men så snart vi fik sat os ned i et af deres klasse lokaler og vi blev fortalt af en elev om hvor fedt det var at gå på netop denne uddannelse. Da blev det anderledes end alle andre universiteter. Denne elev formåede at fremlægge hvad man lavede på universitetet og hvad man lavede som elev, på et meget velartikuleret manér. Det var ikke kedeligt på noget tidspunkt. Jeg kan varmt anbefale at tage på denne udflugt.
- Charlotte, Tech News
Midtown bar Café Midtown Bar er en lille hyggelig beværtning på Nørre Voldgade i det indre København. Her er god stemning, billige drikkevarer, stort aflukket rygerum og exceptionel betjening. - Sara, Tech News
- Christian, Tech News
Motion, sund kost
Bvjfdsbhfsb
Af Rasmus Kruse Graversen, Sundhed
I Danmark får en tredjedel af befolkningen kræft og en fjerdedel dør af sygdommen 1 Kræft er blevet en folkesygdom, den spreder sig til flere mennesker hele tiden og findes i rigtig mange forskellige arter efterhånden. I forbindelse med et besøg på Kræftens Bekæmpelses center for forebyggelse og dokumentation erfarede vi, at den voldsomme spredning af kræft i høj grad skyldes vores samfundsudvikling, og det miljø vi lever i, i dag. Man har dokumenteret flere årsager til kræft, blandt dem er rygning, alkohol, stråling, overvægt, luftforurening, for lidt fysisk aktivitet, hormoner og mange flere.2 De produkter vi indtager eller anvender i dagligdagen anvender i højere grad hormonforstyrrende kemikalier end tidligere, nogle eksempler på de stoffer vi anvender i større eller mindre grad er Bisfenol A, PCB, Nonylfenol, Ftalater, UV-filtre, brommerede flammehæmmere og Vinclozolin.3 Overordnet er det meget svært at undgå kemikalier i vores hverdag deriblandt de hormonforstyrrende kemikalier nævnt ovenover. Selv hvis man udelukkende spiser økologisk mad eller anvender produkter af Svanemærket, så vil man aldrig helt kunne afskærme sig fra diverse kemikalier. Folketinget og EU prøver at lave reguleringer (jf. love), som beskytter os (jf. forbrugerne) fra de værste stoffer. Man kan sagtens forbyde nogle stoffer, men der findes stadigvæk utallige lovlige stoffer,
Billede af Rasmus Kruse Graversen
hvor man endnu ikke ved, hvordan de reagerer sammen. Eksempler på disse kan være make-up, solcreme og UV-stråler. Ingen af stofferne er forbudte, da de hver for sig ikke udgør nogle risikoer i moderate mængder, men man ved aldrig
Udover de direkte eksempler på make-up, solcreme og UV-stråler nævnt ovenover, så bliver vi også i høj grad udsat for mange indirekte stoffer. Dette er for eksempel passiv rygning, udstødningsgasser og anden luftforurening. Vi kan derfor godt antage, at det er meget svært at afskærme sig fra kemikalier og andre mere eller mindre farlige stoffer. Men hvad kan vi så gøre for at forebygge kræft?
og kræft +
Med den rette kost og den rette mængde motion, så kan man forebygge en lang række kræftformer så som tyk- og endetarmskræft, prostatakræft, nyrekræft, kræft i mund og spiserør, kræft i mavesækken, luftrør og lunger, livmoderkræft, leverkræft, kræft i galdeblæren, kræft i bugspytkirtelen og brystkræft. Det hænger sammen med at årsagerne til netop disse typer af kræft typisk er fedme, overvægt, for lidt fysisk aktivitet, rygning, alkohol, saltede madvarer og rødt- og forarbejdet kød. Det er altså nogle ting, som vi selv kan og burde forebygge som forbrugere.45
Fakta om rygning og kræft Cigaretrøg indeholder 4.800 kemikalier, og heraf er 69 kræftfremkaldende. Hver fjerde voksne dansker ryger og hvert år dør 14.000 som følge af rygning. Rygere får ti gange flere rynker end ikkerygere.
1
http://dagenssundhed.dk/kr%C3%A6ft/kr %C3%A6ft-og-forebyggelse http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/fakta +om+kraeft/aarsager+til+kraeft/veldokum enteret+aarsag/ 2
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psy ke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Samf undsmedicin/hormonforstyrrende_stoffer 3
hvordan kemikalierne i make-up’en, solcremen og solens stråler reagerer, når man er udsat for dem alle tre samtidig. Der findes i øvrigt et utal af make-up produkter og solcreme, som alle sammen indeholder forskellige kemikalier.
http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/hvis +du+har+kraeft/kost+patienter/ 4
http://www.netdoktor.dk/ernaering/kost/k raeft.htm http://www.netdoktor.dk/ernaering/kost/kr aeft.htm
Et indblik i datidens lægevidenskab Af Charlotte Fristrup Lemming, Sundhed
Hvis man besøger Medicinsk Museion i København, er der mulighed for at få et indblik i medicinsk kultur, hvordan det var for længe siden, i dag og muligvis, hvordan det ser ud i fremtiden. Hvordan har vi forbedret os inden for dette emne? Ved ankomst på Medicinsk Meseion bliver man ført ind i det velbevarede anatomiske teater, hvor man kan få fornemmelsen af, hvordan datidens kommende kirurger kunne følge med i undervisningen om anatomi og dissektion på runde bænkerækker. Dog er sæderne blevet mere komfortable end dengang, med deres blå sædepuder og bænkerækkernes ryglæn.
Man får indblik i, hvordan det havde været at sidde i undervisningslokalet, når man bl.a. hører om, hvordan de lærde og kommende har røget en masse tobak for at fjerne lugten af forrådnelse fra de mennesker, der blev dissekeret. Derudover mente de også at tobaksrøgen hjalp dem mod smitte fra de døde og syge mennesker. I dag ved man dog bedre.
Det Kgl. Frederiks Apotek På vores studiebesøg på Medicinsk Museion blev vi herefter ført op på 1. sal, hvor vi så et komplet officin fra Det Kgl. Frederiks Apotek fra 1758. Apoteket er lavet af mørkt træ, med glasruder, hvor bag der står alverdens gamle, dekorative apotekerkrukker i alle tænkelige størrelser. I midten ses et mørkt træbord, apotekerbordet, hvor på de gamle apotekere har blandet medicin til de pågældende sygdomme, og herefter formet dem til piller, ved hjælp af pillebrættet. Vi blev fortalt, at nogle havde den eneste funktion på arbejdet at trille piller, disse havde fået tilnavnet ”pilletrillere”. Vores guide, fortalte os om en bestemt slags medicin som bestod af 56 forskellige ingredienser her inkl. rottegift og opium. Denne medicin blev brugt ofte, da de mente, at mængden af forskellige stoffer havde større chance for at kurere forskellige sygdomme. Pga. de mange stoffer, var denne medicin dyr, og der blev derfor lavet en billigere udgave som bestod af ca. fem forskellige stoffer.
Rottegift som medicin Et stof i rottegift, warfarin, anvendes som blodfortyndere, men andre stoffer i rottegiften dræber ikke kun gnavere, men kan også være dødelige for mennesker ved indtagelse. Der kan være sket en ond cirkel i gamle dage, hvor man har været syg, hvorefter man har indtaget medicin med rottegift, herefter er man måske blevet mere syg, og er igen begyndt på medicinen. Jo mere rottegift, der indtages, des større risiko er der for rotteforgiftning.
En hygiejnisk tandlægestue? Senere på vores guidet tour blev vi vist længere op i bygningen og endte i et lille rum, hvor der stod en gammel tandlægestol, polstret med rødt velour. Dengang havde man ikke tænkt over, hvor svært det var at gøre sådanne overflader rene, og man kan tænke sig til, hvor beskidt stolen må have været. Udover stolen har tandlægestuen fra slutningen af 1800-tallet bestået af tandlægebord og en lang række tandlægeinstrumenter. Brugen af tandlægeboret har været meget smertefuld, da man ikke har haft samme køleeffekt med vand som vi har nu til dags. Derudover var det elektriske bor også blevet opfundet, men det blev ikke brugt særlig meget, da man bl.a. var bange for at strømmen skulle gå midt i en behandling.
Håndvasken bestod af et lukket vandsystem, så igennem en dag på klinikken blev det samme vand genbrugt. Her kan man tænke på, hvor beskidt vandet må have været når dagen var omme, og hvor højt indholdet af mikroorganismer må have været. Hvor hygiejnisk har det været at gå til tandlæge?
Mere hygiejne I rummet ved siden af sås en nyere tandlægestue. Her var betrækket på tandlæge stolen sort, med en glat overflade. De havde nok indset hvor uhygiejnisk det måtte have været at sidde i den røde velour stol, og valgte derfor et glat materiale, som nemmere kan tørres af og rengøres. Vandsystemet var ikke længere lukket, og der var egen vandhane ved tandlægestolen. Brugen af røntgen var også trådt frem, hvilket resulterede i at tandlægernes hænder blev skadede, da de hver dag testede om røntgenapparatet virkede. Den amerikanske tandlæge Horace Wells, begyndte at anvende lattergassen i 1844 under sin tandlægepraksis. Efter først at have anvendt det på sig selv, begyndte han at anvende det på sine patienter. Da han senere ville fremvise sin nye viden for lægerne, aftog lattergaseffekten under behandlingen af en patient, og hans forsøg på at blive anerkendt mislykkedes. Han valgte at begå selvmord, og få årtier efter sin død, blev brugen af lattergas anvendt både af tandlæger og læger. Bekæmpelse af infektioner fik også sit gennembrud her, da Joseph Lister fandt ud af at karbolsyre, i form af karbolvand, kunne bruges til sterilisering.
Den medicinske udvikling Hvis man tænker på, hvor langt vi er nået med tandlægestudierne i dag, kan man kun glæde sig over den udvikling, der er sket igennem tiden. Udviklingen ses bl.a. ved måden tandlægestolene er polstret på, hvor man har fundet ud af at en glat overflade er nemmere at gøre ren. Jeg har slet ikke lyst til at tænke på, hvis det var mig, som skulle sidde i en møgbeskidt tandlægestol af velour. Brugen af karbolvand, som endelig gjorde at redskaberne kunne steriliseres, har også været et stort skridt mod, hvor vi er i dag. Derudover gjorde røntgen, det også muligt, at se ind i kroppen, uden at skulle til at skære i patienterne. Alle disse ting er blevet udviklet over en kort periode, på ikke mere end 150 år, og jeg kan kun håbe, at der forsat vil ske en ligeså stor udvikling fremad set, så forholdene i fremtiden kan blive endnu bedre. Kilde: Medicinsk Museion
Bags i denafvi dens kaben