Fremtid med fornuft by Sandra Lisbygd

REMTID MED ORNUFT JUNI 2011

Eksamensopgave UDKANTSLEV GRUPPE iKEA! Sandra Lisbygd Carsten Jacobsen Helgi Øster Petersen Brian Madsen

LOLLAND

www.d22129.monline.dk

INDHOLD INDLEDNING & ANALYSE 1.

Indledning & Metode 1.1 Indledning ...................................................................................................................................................................6 1.2 Problemstilling ..........................................................................................................................................................7 1.3 Problemformulering ...............................................................................................................................................7 1.4 Afgrænsning ...............................................................................................................................................................7 1.5 Metode ..........................................................................................................................................................................8 1.5.1 Teorikritik ........................................................................................................................................................9 1.5.2 Empiri ................................................................................................................................................................9

Strategisk analyse 2.1 Lalandias historie...................................................................................................................................................12 2.1.1 Mission ............................................................................................................................................................13 2.1.2 Vision ...............................................................................................................................................................13 2.2 Strukturanalyse ......................................................................................................................................................14 2.3 Kulturanalyse ..........................................................................................................................................................16 2.4 SWOT-analyse .........................................................................................................................................................20 2.5 Porters Five Forces ...............................................................................................................................................24 Målgruppevalg 3.1 Markedsføring ........................................................................................................................................................30 3.2 SMP-model ...............................................................................................................................................................31 3.2.1 Segmentering ...............................................................................................................................................31 3.2.1.1 Demografi .......................................................................................................................................31 3.2.1.2 Psykografi .......................................................................................................................................31 3.2.1.3 Adfærd ..............................................................................................................................................31 3.2.2 Målgruppevalg .............................................................................................................................................32 3.2.2.1 SMUK-model ..................................................................................................................................32 3.2.2.2 Valg af segment/målgruppe ....................................................................................................33 3.2.2.3 Målgruppestrategi .......................................................................................................................34 3.2.3 Positionering ................................................................................................................................................35 3.2.3.2 Positioneringsplatform .............................................................................................................36

5. 6.

Strategiske overvejelser 4.1 Porters Generiske Strategier............................................................................................................................. 40 4.2 Simon Anholt............................................................................................................................................................ 42 4.3 Brugerprofil/scenarie.......................................................................................................................................... 46 4.4 Brugertest ................................................................................................................................................................. 47 Organisering & Strukturering 5.1 Projektstyring.......................................................................................................................................................... 50 Perspektivering & Konklusion 6.1 Perspektivering....................................................................................................................................................... 54 6.2 Konklusion................................................................................................................................................................ 55

DESIGNMANUAL

D.1 Koncept & Kommunikation............................................................................................................................... 58 D.2 Farver ......................................................................................................................................................................... 60 D.3 Typografi .................................................................................................................................................................. 61 D.4 Stilart .......................................................................................................................................................................... 62 D.5 Postmodernisme ................................................................................................................................................... 64 D.6 Tidslinje .................................................................................................................................................................... 65 D.7 Logotype & Tagline ............................................................................................................................................... 66 D.8 Logo ............................................................................................................................................................................ 67 D.9 Plakat .......................................................................................................................................................................... 68 D.10 Ekstra elementer ................................................................................................................................................ 69

TEKNISK DOKUMENTATION

T.1 Forside til hjemmeside ........................................................................................................................................ 72 T.2 Underside .................................................................................................................................................................. 73 T.3 Navigationsdiagram .............................................................................................................................................. 74 T.4 Uddrag af elementer ............................................................................................................................................. 75

BILAG

Interviews................................................................................................................................................................ Bilag 1 E-shop ....................................................................................................................................................................... Bilag 2 Screen shot af forsiden ...................................................................................................................................... Bilag 3 Screen shot af en underside ........................................................................................................................... Bilag 4 Samarbejdsaftale ................................................................................................................................................ Bilag 5 Ganttkort med budget ....................................................................................................................................... Bilag 6 Plakat........................................................................................................................................................................ Bilag 7

KAP 1

INDLEDNING & METODE 5

1.1 INDLEDNING Danmark er ved at knække over i to dele og udvikle sig til et arbejdsmæssigt og økonomisk i- og uland. Danmark har under krisen mistet ca. 180.000 arbejdspladser alene i den private sektor1. Der er især forsvundet arbejdspladser i industrierhvervene, som fylder mere i yderområderne end på landsplan. Sammen med det generelle affolkningsproblem giver det Udkantsdanmark store udfordringer i de kommende år. Med en række reformer og initiativer, har regeringen igennem de sidste år forsøgt at tage hensyn til Udkantsdanmark og gøre det attraktivt, at bosætte sig og drive erhverv i yderområderne - bl.a. med en liberal planlov2 og en reform af tilskuds- og udligningssystemet3. Indenfor forskning og grøn energi satses der lokalt og regionalt på, at bidrage til en hurtig omstilling til nye erhvers- og vækstmuligheder. Regionale Vækstfora4 er blev sat i Verden for at møde udfordringerne, men bortset fra få opmundtrende undtagelser, er resultaterne udeblevet. Ifølge partner i Copenhagen Economics, Martin Hvidt Thelle, så har det politiske system spillet fallit med en mangel på visioner og lederskab. Han mener at tiden er inde til, at erhverslivet i samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner træder ind på den regionalpolitiske scene og selv tager ansvaret for, at hæve ambitionsniveauet og levere resultater. Alt imens kæmper yderområderne for at skabe jobs, fastholde beboere og tiltrække ny arbejdskraft. Lolland Kommune har en central placering mellem vækstcentrene Øresund og Berlin, tiltrækkende natur og landskab og en kommende Femernforbindelse, som vil skabe mange tusinde arbejspladser. Desuden har kommunen fokus på at skabe energi og vækst på grundlag af områdets naturlige ressourcer5. Dermed må der siges at være grobund for nye muligheder og optimisme i området. Lalandia i Rødby, som er ejet af Parken Sport & Entertainment, er regionens største turistvirksomhed6 og samtidig landets største feriecenter med mere end 750.000 besøgende gæster hvert år. Virksomheden har et godt samarbejde med kommunen og betragter sig selv som en vigtig faktor for, at skabe vækst og arbejdspladser i området. De er blandt de mest miljøansvarlige feriecentre i Danmark og lever op til Turismens Internationale Miljømærke kaldet “Den Grønne Nøgle”. “Ferie med fornuft” kalder de det også7. “Fremtid med fornuft” er Lalandias nye oplysningskampagne, som er udviklet i tæt samarbejde med Lolland Kommune. Kampagnen sætter fokus på de mange muligheder, kommunen byder på, såsom: unik natur, idylliske gårde, lave boligpriser, et rigt foreningsliv, kulturoplevelser og fokus på energi og vækst. Kampagnen skal tiltrække nye kræfter til området, men også fastholde områdets nuværende borgere. På den måde skal Lalandia være med til at afvikle affolkningsproblematikken i Lolland Kommune.

1 Kilde: http://www.ebst.dk/publikationer/ivaerksaettere/ivaerksaetterindeks_2010/ivaerksaetterindeks_2010/helepubl.htm 2 Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/05/03/150900.htm 3 Kilde: http://www.stm.dk/multimedia/Danmark_i_balance_i_en_global_verden.pdf 4 Kilde: https://www.mm.dk/alt-andet-end-hovedstaden-er-udkantsdanmark 5 Kilde: http://www.lolland.dk/ 6 Kilde: http://www.lolland-falster.nu/default.asp?CurID=35 7 Kilde: http://www.lalandia.dk/da/vaerdatvide/Pages/Miljoeet.aspx

1.2 PROBLEMSTILLING Samlet set er der et generelt problem med affolkningsproblematikken i Udkantsdanmark, og Lolland Kommune er ingen undtagelse. Selvom regeringen har øje på problematikken, forbedres situationen ikke nødvendigvis af den grund. Udkantsområderne skal hjælpes, og det være sig af de, der kan være med til at gøre en forskel. Lalandia er en stor forretningsmæssig succes, men ikke i sig selv nok til at holde på borgerne. Både Lalandia og Lolland Kommune har begge interesse i at opretholde den gode tilstand i området, men også at udvikle det således, at det er attraktivt for Lalandia og andre erhverv at drive virksomhed i, for kommunens borgere at bo i og for de mange besøgende, der hver dag besøger Lalandia. De har i forvejen et godt samarbejde med Lolland Kommune, og det kan være en væsentlig faktor for, at fremme området så det kan tiltrække nye kræfter, men samtidig også få nuværende borgere til at blive boende. (Jf. 1.1)

1.3 PROBLEMFORMULERING Hvordan kan Lalandia via et kampagnesite med e-shop tiltrække tilflyttere til Lolland Kommune og markedsføre området, så også de nuværende borgere har lyst til en fremtid i kommunen? Hvilke virkemidler skal Lalandia bruge i forbindelse med sociale medier og udviklingen af en App til iPhone?

1.4 AFGRÆNSNING Affolkningsproblematikken rammer alle yderområder i Danmark. Vi vil i dette projekt sætte fokus på Lolland Kommune og tage udgangspunkt i områdets muligheder og positive historier. Det er især unge mennesker, der efter endt ungdomsuddannelse søger mod storbyerne. Derfor ville det have været oplagt at forsøge at påvirke dem, men da vi laver kampagnen for Lalandia, har vi taget udgangspunkt i en målgruppe, der passer med deres egen. Desuden mener vi, at denne målgruppe er lettere at påvirke, da de i forvejen har et ønske om at bo udenfor storbyerne. Lolland kan næsten ikke omtales uden at nævne den kommende Fermernforbindelse. Dennes betydning for kommunens fremtid og de arbejdspladser, den vil skabe på sigt ville have været oplagt at inddrage. Grundet tids- og ressourcemæssige begrænsninger har vi valgt ikke at berøre denne mulighed, som desuden også kun ville have haft en effekt på længere sigt. Vi har i stedet valgt, at tage udgangspunkt i de nuværende forhold, da vi ønsker en effekt nu og her.

1.5 METODE

For at danne fundament for en bæredygtig kampagne har vi i denne rapport udvalgt relevante teorier og analysemodeller. I dette afsnit redegøres kort for disse og deres relevans i forhold til kampagnen “Fremtid med fornuft. Det er vigtigt at have kendskab til Lalandia og dens strukturelle og kulturelle aspekter. På baggrund af disse er det vores opgave, at repræsentere Lalandia på en reel måde i kampagnen. I den strategiske analyse har vi udarbejdet en strukturanalyse med det formål, at undersøge forholdene i organisationen Parken Sport & Entertainment. Herunder klarlægges hvilken arbejds- og ressourcefordeling, der forelægger og hvilke kommunikationsveje, der anvendes i organisationen1. Kulturanalysen er foretaget med udgangspunkt i Edgar Scheins teori om kulturniveauer. Formålet med denne er, at anskueliggøre hvordan kulturelementerne tilsammen skaber kulturen hos Lalandia.2 Denne viden sammenkobles med strukturanalysen for at opnå konkrete retningslinjer for kampagnen således, at den afspejler organisationens reelle værdier. På den måde opnår vi en identitet, der stemmer overens med Lalandias. For at have et struktureret overblik over Lalandias situation har vi foretaget en SWOT-analyse. Den har til hovedformål at identificere og analysere interne og eksterne forhold i virksomheden. Her opnår vi et kendskab til Lalandias styrker, svagheder, trusler og muligheder3. Med dette kendskab har vi mulighed for, at udnytte styrker og muligheder i forbindelse med udarbejdelsen af kampagnen, men også være opmærksom på eventuelle faldgruber i form af svagheder og trusler. Desuden ville vi have kendskab til konkurrencesituationen i branchen, hvor Lalandia befinder sig. Porters Five Forces er en brancheanalyse, som redegør for konkurrencesituationen i branchen4. Vi anvendte den til at vurdere hvorvidt Lalandia er rentabel i forhold til medvirken i en oplysningskampagne. Til fastlæggelse af Lalandias markedsføringsstrategi har vi anvendt SMP-modellen. SMP står for segmentering, målgruppevalg og positionering og bruges i denne sammenhæng til, at fastsætte den rette målgruppe til kampagnen og ligeledes den rette markedsføringsstrategi5. Herunder har vi anvendt SMUK-modellen til, at analysere og vurdere salgsmuligheder og lønsomhed hos segmentet6. Yderligere har vi ved hjælp af personlige interviews fået et kendskab til den valgte målgruppe og kan således i overensstemmelse med Lolland Kommunes værdier og de valgte segmentkriterier tilpasse kampagnen til målgruppen. 1 Kilde: “Organisation” 4. udgave, Trojka s. 245 2 Kilde: “Organisation” 4. udgave, Trojka s. 296 3 Kilde: “Organisation” 4. udgave, Trojka s. 337 11 Kilde: “Organisation” 4. udgave, Trojka s. 224 5 Kilde: “Organisation” 4. udgave, Trojka s. 352 6 Kilde: “Organisation” 4. udgave, Trojka s. 362

I vores strategiske overvejelser har vi blandt andet benyttet Porters Generiske Strategier og Simon Anholts city branding. Ved hjælp af Porters Generiske Strategier kan vi redegøre for Lalandias konkurrencestrategi og virkningen af denne1. Vi har anvendt den til at finde frem til en passende konkurrencestrategi til kampagnen. Ved at belyse positive og negative virkninger af Lalandias nuværende strategi, kan vi vurdere om samme strategi bør anvendes i kampagnen. I forlængelse af konkurrencestrategien har vi redegjort for brandingstrategien for Lolland Kommune. Med udgangspunkt i Simon Anholts hexagonmodel belyser vi de 6 parametre, som udgør værdierne for Lolland Kommune2. Ved hjælp af denne viden i sammenfatning med målgrupperelevante faktorer, har vi udarbejdet en konkret branding strategi for Lolland Kommune, som anvendes i kampagnen. I sidste ende vil det forhåbentlig have en positiv effekt på affolkningsproblematikken i Lolland Kommune. I slutningen af projektet opstillede vi en brugerprofil og et brugerscenarie for, at give læseren en fornemmelse af hvordan kampagnen kommer til, at virke på målgruppen. For at afprøve vores prototype har vi yderligere fortaget en brugertest, så eventuelle fejl og mangler kunne ændres. Projektstyring er vigtigt for overholdelse af deadlines og eventuelle økonomiske rammer. Desuden er det praktisk at måle og vurdere forløbet løbende, så aktuelle og nødvendige justeringer og ændringer kan foretages. På den måde sikrer vi projektet fremdrift3. For at opnå en glidende proces og et overskueligt udviklingsforløb klarlagde vi en udviklingsmetode i starten af forløbet. Vi har arbejdet ud fra spiralmodellen, som er en udviklingsmodel, der tillader en iterativ proces. Det vil sige, at man efter hver endt fase kan gå tilbage og revidere ting, man har arbejdet med i tidligere faser og løbende tilpasse dem4. Til udvikling af hjemmesiden brugte vi prototyping for at have mulighed for, at genåbne faser, revurdere indholdet og forbedre det. For at sikre fremdriften i projektet udarbejdede vi et Ganttkort, der var med til at anskueliggøre forløbet og hjælpe os til overholdelse af interne deadlines5. Vi anvendte det desuden til at afklare eventuelle afvigelser fra det planlagte skema. På den måde kan vi ved fremtidige projekter vurdere hvilke ting, der bør gøres anderledes for, at opnå en mere realistisk planlægning. Som tillæg til Gantt-kortet har vi lavet en udførlig logbog, som vi har benyttet dagligt til at ajourføre vigtige spørgsmål, gøremål og overvejelser undervejs.

1.5.1 TEORIKRITIK

Vi bør nævne enkelte kritiske elementer i forbindelse med anvendelsen af udvalgte teorier. De uformelle forhold i Edgar Scheins kulturanalyse gør det svært at gå i dybden, da vi ikke har haft mulighed for, at iagttage de interne forhold i Lalandia. Vores analyse tager udgangspunkt i de formelle elementer og enkelte antagelser af de uformelle forhold, hvilke vi tildels har baseret vores design ud fra. Desuden kan Mintzbergs idealformer nævnes, da de er forældet i forhold til, at markedet har ændret sig fra at være statisk til at være mere dynamisk.

1.5.2 EMPIRI

Da vi har været tids- og ressourcemæssigt begrænset, har vi ikke haft mulighed for, at indsamle de nødvendige data i form af interviews og spørgeskemaer. Vi har kun interviewet to eksemplarer fra målgruppen og det mindsker validiteten i undersøgelsesmetoden. Tilgengæld giver det os et realistisk indtryk af målgruppen. 1 Kilde: “Organisation” 4. udgave, Trojka s. 105 2 Kilde: http://www.gfkamerica.com/practice_areas/roper_pam/nbi_index/index.en.html 3 Kilde: “Projektstyring” Sten Thorborg, s. 175 4 Kilde: http://www.instructionaldesign.org/models/spiral_model.html 5 Kilde: “Projektstyring” Sten Thorborg, s. 128

KAP 2

STRATEGISK ANALYSE 11

2.1 LALANDIAS HISTORIE I et samarbejde med Lalandia er det vigtigt, at få en indsigt i virksomhedens historie og dens mission og vision, da det er med til at forme kampagnens identitet.

Entreprenør Ejnar Jensen fik idéen til at bygge Lalandia i 1980’erne, da han under et ferieophold blev inspireret af de hollandske badelande. Byggeriet af Lalandia foregik i årene 1986-1988 og blev åbnet for gæster i december 1988. I 1989 sælger Ejnar Jensen Lalandia til Bikuben (nu BG Bank), som investerer i færdiggørelsen af Lalandia. Det udvides med 200 feriehuse og badelandet ombygges og udvides yderligere. I 1999 sælges Lalandia videre til REKA-gruppen, som går i gang med at modernisere feriehusene og udstykker dem i egne matrikler. Herefter bliver de solgt til private og Lalandia formidler udlejningen, hvilket bliver en stor succes for begge parter. Salget af feriehusene gav en frikapital, der gav mulighed for, at ombygningen af Lalandia kunne påbegyndes. Efterspørgselen af nye feriehuse betød, at endnu en udvidelse blev iværksat og disse blev også solgt til private og var klar til udlejning i 2003. I 2004 bliver Lalandia købt af Parken Sport & Entertainment A/S. Kort efter bliver der bygget 68 nye luksusferiehuse og hele området bliver udvidet med alt fra 3D biograf og udendørs badeland til indendørs skøjtebane. I 2009 får Lalandia en tilsvarende ferieby i Billund1.

1 Kilde: http://www.lalandia.dk/MediaList/Presse/Kit/Pressekit_Roedby2011.pdf s. 13

2.1.1 MISSION Lalandias mission er at være børnefamiliernes mulighed for, at holde ferie eller pause i hverdagen med et varieret tilbud på oplevelser i et gæsteorienteret og vejruafhængigt miljø. Lalandia skal være husejernes foretrukne samarbejdspartner, som sikrer lejerne størst mulig lejeindtægt og vedligeholdelse af feriehusene1.

2.1.2 VISION Deres vision er effektive forretningsprocesser, som skal være med til, at skabe en tilfredshed hos deres gæster og derigennem sørge for, at sikre et højt gensalg, samt øge muligheden for nye gæster. De vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor virksomhedskulturen og belønningen af dygtighed, engagement og effektivitet skal tiltrække de bedste og udvikle de bedste medarbejdere. Lalandia skal drive en virksomhed med respekt for gældende regler, værdier og normer i samfundet. Dette er med forståelse for den betydning Lalandia har på lokalsamfundet og miljøet2.

1 Kilde: http://www.lalandia.dk/da/vaerdatvide/Pages/VisionMission.aspx 2 Kilde: http://www.lalandia.dk/da/vaerdatvide/Pages/VisionMission.aspx

2.2 STRUKTURANALYSE af Parken Sport & Entertainment Grundet stor udskiftning i topledelsen af Parken Sport Entertainment (PSE) vil vi tage udgangspunkt i organisationens nuværende situation, og få et indblik i hvorledes den hænger sammen med Lalandia og hvordan organisationens struktur er opbygget.

PSE organiseres i fire indbyrdes uafhængige forretningsområder bestående af Lalandia, Fitness.dk, F.C. København og PARKEN Venues og Kontorejendomme(se Figur 2.1). På grund af deres uafhængighed er der et meget begrænset koordinationsbehov. I henhold til Mintzberg hører PSE under den divisionaliserede form, som kendetegnes ved at beslutningstagerne findes hos mellemlederne. Disse mellemledere giver navnet til strukturen, da de bliver opdelt i divisioner. I den divisionaliserede form er alle divisionerne uafhængige af hinanden, hvilket gør, at mellemlederne frit kan operere som ønsket, uden at koordinere med andre divisioner. Samspillet mellem lederne i direktionen og bestyrelsen er afgørende for, at få organisationsstrukturen til at fungere optimalt. Disse mellemledere har ansvar for, at PSE opnår deres mål og efterlever værdierne. Her er bestyrelsesformandens rolle også vigtig da dennes primære opgave er, at sikre et konstruktivt samarbejde mellem bestyrelsens medlemmer og direktionen, og at bestyrelsens strategi bliver efterlevet og udført i virksomheden. PSE har en flad organisation, som arbejder med en horisontal arbejdsdeling, hvilket vil sige at den viser hvordan funktionerne bliver fordelt ud fra de forskellige datterselskaber. Med udgangspunkt i Lalandias pressekit og PSE’s årsrapport har vi i vores organigram fokuseret på hvordan Lalandias division er opdelt (se Figur 2.1). Lalandia har en organisk arbejdsform med en horisontal arbejdsdeling. Deres arbejdsform har elementer af adhockratiet, som kendetegnes ved at der stilles store krav til innovation. Ledelsen lægger vægt på, at medarbejderne hele tiden udvikler sig både fagligt og personligt. Derfor anvendes der ekstra ressourcer på videreuddannelse af medarbejderne, så de kan være på forkant med konkurrenterne. Lalandia befinder sig i et dynamisk marked, som kontinuerligt tilpasser sig sine omgivelser. For at efterleve dette, er der tale om jobspecialisering i de forskellige afdelinger, som koordinerer arbejdet med hinanden. Beslutningerne træffes hvor den konkrete viden er tilstede (decentralisering).1

1 Kilder: http://www.lalandia.dk/MediaList/Presse/Kit/Pressekit_Roedby2011.pdf http://parken.dk/Images/pse/PARKEN_AR2010_WEB_310311_ny.pdf “Organisation” 4. udgave, Trojka KAP 8+9

Figur 2.1

2.3 KULTURANALYSE Når vi har dannet os et overblik over hvordan Lalandias struktur er opbygget, er det væsentligt, at kigge nærmere på kulturen. Ud fra denne analyse kan vi finde frem til hvilke værdier Lalandia efterlever, så vi har mulighed for, at repræsentere dem reelt i kampagnen.

For at danne et overblik over Lalandias kulturmønstre har vi brugt Edgar Scheins kulturmodel, som består af tre kulturniveauer, der alle hænger sammen. Den første del af modellen og de formelle elementer er Artefakter, som viser de dele af organisationens kultur, der er forholdsvis nemme at få øje på, men som tilgengæld er svære at tolke. Det kan være i form af de fysiske udtryk, sproget, traditioner eller historer. Den anden del af modellen og de uformelle elementer er Værdier. Værdier giver de ansatte nogle rammer at handle indenfor. Det er ikke direkte regler, men retningslinjer for, hvordan man begår sig i organisationen. Disse værdier kan være opstået på baggrund af organisationens missioner og visioner. Den sidste del af modellen, som også hører under de uformelle elementer, er de Grundlæggende antagelser, hvoraf de to førnævnte niveauer formes efter. De grundlæggende antagelser er i medarbejdernes ubevidsthed, men gør at antagelserne alligevel er principiel for deres adfærd i organisationen1.

Artefakter 2

Når man kommer ind på Lalandias hjemmeside er en af de første ting man bemærker, deres tydelige fokus på børnefamilier. Deres udtryk på hjemmesiden består af blå, orange, røde, grønne og lilla farver (glade farver), som understøttes med billeder af børn og forældre, som skejer ud i Lalandias aktiviteter. Dette gør det tydeligt, at det er et feriecenter primært til familier med børn. Med information om deres mini golf, fitnesscentre og bowlingcenter, som findes i Lalandia kan man også se, at Lalandia henvender sig til alle aldersgrupper. Desuden gør de mange smilende ansigter, at man føler sig tryg med det samme. Siden udstråler generelt en positivitet, men alligevel en seriøsitet med den blå farve, som man f.eks. også finder på mange bankers hjemmesider (Danske Bank, Nordea). Sproget på Lalandias hjemmeside er skrevet på letlæseligt dansk, hvilket gør det meget brugervenligt. Der er korte og velformulerede overskrifter på forsiden med tilhørende billede, som passer godt med teksten. 74% af gæsterne kommer fra Denmark, 20% fra Sverige, 3% Norge, 3 2% fra Tyskland og 1% fra andre lande. Derfor er det også muligt at se siden på tysk, svensk og engelsk, så alle har mulighed for at finde informationer på hjemmesiden. Generelt bærer hjemmesiden præg af et meget trygt miljø, hvor alle kan komme og være med. 1 Kilde: “Organisation” 4. udgave, Trojka s. 296-299 2 Kilde: http://www.lalandia.dk/da/Pages/forside.aspx 3 Kilde: http://www.lalandia.dk/da/Pages/forside.aspx s. 15

Værdier Lalandias værdier er baseret på at give kunden en god ferie i trygge og grønne omgivelser. Deres vision handler i høj grad om, at skabe tilfredshed hos deres gæster, men også hos deres medarbejdere. De stræber efter, at være en attraktiv arbejdsplads, hvor kulturen, krav til belønning af dygtighed, engagement, fleksibilitet og effektivitet skal tiltrække og udvikle de bedste medarbejdere. Lalandia gør meget for, at deres medarbejdere udvikler sig hele tiden i deres arbejdsproces med bl.a. kurser, og hvert år bliver livredderne genuddannede i livredning og genoplivning. Desuden er det vigtigt for dem, at medarbejderne viser respekt overfor hinanden og arbejdspladsen, at man er omhyggelig med sprog og ordvalg og at opmærksomheden rettes mod gæsternes velbefindende, specielt med fokus på børnene. De mener, at god trivsel på arbejdspladsen er væsentlig for den måde, man behandler gæsterne på. De er fleksible overfor medarbejderne, som primært selv vælger deres arbejdstider efter behov og energi. Lalandia tager også aktivt del i at hjælpe kommunerne med, at få folk i beskæftigelse, også de der har det svært på arbejdsmarkedet. De mener, at det desuden giver større innovation og inspiration i det daglige med en mangfoldigt sammensat medarbejderstab. Samtidig støtter/sponsorerer de organisationer og foreninger, der arbejder med børns vilkår, som yderligere har gjort at disse kan hjælpe endnu flere mennesker. Lalandias lønsomhed skal gøre det muligt at have en løbende produktudvikling og samtidig sikre aktionærerne et tilfredsstillende afkast. Desuden er de en virksomhed med respekt for gældende regler, værdier og normer i samfundet og med forståelse for den betydning, som deres virksomhed har på lokalsamfundet og miljøet1. Gæsterne der kommer på ferie på Lalandia skal have den bedste ferie de kan få, derfor bliver alle gæsterne frivilligt bedt om, at svare på et detaljeret spørgeskema, som giver ledelsen information til, at lave analyser og forbedre forholdene på Lalandia2. Det beviser i høj grad, at Lalandia udviser en troværdighed udadtil.

Grundlæggende antagelser Hvis vi skal nævne de grundlæggende antagelser bygger de på Lalandias social liberale tankegang. Deres medarbejderes og især deres gæsters velbefindende er meget vigtigt for dem. Det kommer til udtryk i måden de behandler ansatte på og deres hensyn til både lokalsamfundet, men også andre organisationer, som støtter børns vilkår. Også deres tiltag i form af ekspansion og forandringer i badelandet udgør en væsentlig faktor herfor. Miljøet er også vigtigt for Lalandia, som arbejder mod et lavere CO2 forbrug, hvilket vil skabe øget konkurrenceevne gennem denne hensyntagen. Generelt har de en åben tilgang til et godt miljø3.

1 Kilder: http://www.lalandia.dk/MediaList/Presse/Kit/Pressekit_Roedby2011.pdf s. 3 http://parken.dk/Images/pse/PARKEN_AR2010_WEB_310311_ny.pdf s. 33-34 2 Kilde: http://www.lalandia.dk/MediaList/Presse/Kit/Pressekit_Roedby2011.pdf s. 11 3 Kilde: http://parken.dk/Images/pse/PARKEN_AR2010_WEB_310311_ny.pdf s. 33-34

Delkonklusion Lalandia arbejder ud fra en organisk form med inspiration fra adhokratiet. Her er der store forventninger til innovation, hvilket også er vigtigt når man befinder sig i et dynamisk marked. Virksomhedens hjemmeside bærer tydeligt præg af, at de henvender sig til børnefamilier. Generelt udstråler hjemmesiden positivitet, men også seriøsitet. Skriften er brugervenlig og man får hurtigt en fornemmelse af det trygge miljø. Lalandia er også rettet udadtil i kommunen, som de har et godt samarbejde med. Desuden er miljøet vigtigt for dem.

2.4 SWOT-ANALYSE I denne SWOT-analyse vil vi identificere og analysere de interne og eksterne forhold i Lalandia. Det giver os et indblik i deres nuværende situation.

Interne forhold

Styrker

Svagheder

Mange aktører

Miljøansvarlige

Kendt i Skandinavien

Stor og loyal kundebase

Eksterne forhold

Muligheder Danskerne sparer på ferierne Ekspansion

Figur 2.2

Trusler

Affolkningsproblematikken

Ændring af feriemønstre

Styrker Vejruafhængige I Danmark er højsæsonen for ferieturisme sommermånederne, hvor vejret er godt. Mange turistvirksomheder har svært ved, at tilpasse sig den skiftende efterspørgsel, sommer og vinter, og satser derfor primært på sommerhalvåret. Lalandia er uafhængige af det ustadige danske vejr. De tilbyder tropisk klima året rundt i det 25.000 m2 store indendørsområde med badeland, forlystelsespark m.m. Gæsterne kommer derfor året rundt og det resulterer i et årligt besøg på 750.0001.

Miljø ansvarlige

Ifølge Lalandia hører de til et af de mest miljøbevidste feriecentre i Danmark. De har fået Turismens Internationale Miljømærke, som er et miljøcertifikat der kræver, at man opfylder et program med ressourcebesparelser og miljøhensyn. Miljømærket får Lalandia til, at fremstå som en ansvarlig virksomhed og skaber et godt image udadtil, særligt i forhold til de børnefamilier, som vægter et godt miljø2.

Kendt i Skandinavien

Lalandia er et kendt brand i Danmark. 99% af danskerne har kendskab til Lalandia, som igennem de sidste 20 år har oparbejdet et brand, der nu er kendt i hele Skandinavien. Dette giver dem en konkurrencemæssig fordel overfor de andre badelande, ikke bare i Danmark, men i hele Skandinavien3.

Stor og loyal kundebase

Mange børnefamilier ser Lalandia som et velegnet feriested for deres børn pga. de mange aktivitetstilbud og faste rammer. Ud fra diverse anmeldelser fra internettet kan vi konkludere, at børnefamilierne ikke kun nøjes med at besøge Lalandia én gang, men kommer gerne flere gange over en årrække. Derudover er Lalandia en populær destination for mange sportsklubber, som ønsker adgang til mange faciliteter. Bl.a. som et billigere alternativ til Club La Santa Sport4.

Svagheder

Mange aktører Lalandia opererer på et marked med mange aktører, hvor der jævnligt dukker nye aktører op. Børnefamilierne er en meget attraktiv målgruppe indenfor ferie- og turistbranchen, og der er mange om buddet. Markedet for ferieturisme og underholdning er kendetegnet af stor konkurrence(jf. Porters Five Forces). Lalandia konkurrerer bl.a. med Tivoli, Bakken, Bon Bon Land, rejseselskaber, campingpladser, sommerhuse og andre feriecentre. (Jf. 2.5)

1 Kilde: http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/danskturisme/nyheder/nyheder_observer/observernyhedsovwersigt.htm?wbc_purpose=Basic&WBCMODE=Pre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2 CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre 2 Kilde: http://www.lalandia.dk/da/vaerdatvide/Pages/Miljoeet.aspx 3 Kilde: http://www.lalandia.dk/MediaList/Presse/Kit/Pressekit_Roedby2011.pdf 4 Kilder: http://www.min-mave.dk/anmeldelser/feriesteder/lalandia/lalandia-billund-godt-feriested.htm http://www.sjovforbornpaaferie.dk/Anmeldelser-overnatning.asp

Muligheder Danskerne sparer på ferierne En af de tendenser, som har vundet indpas i de senere år er bæredygtig turisme. Man behøver ikke at flyve til den anden side af kloden for, at få nærvær og oplevelser med familien. Danmark har også noget at tilbyde børnefamilierne. Hvis f.eks. en families finanser er blevet mindre på grund af den verserende finanskrise kan familien se sig nødsaget til, at spare på ferieomkostningerne for at få det til at løbe rundt. Derfor kan det være, at familien dropper rejsen til Spanien for i stedet at holde ferien i Danmark. Herved har Lalandia mulighed for at hente flere gæster hjem1.

Ekspansion

På baggrund af de positive erfaringer fra Rødby har Lalandia i 2009 bygget et tilsvarende ferie- og oplevelsescenter i Billund. Med 20 års erfaring har Lalandia skabt et brand, som er kendt i hele Skandinavien, og deres årsrapport viser at de har sorte tal på bundlinjen. I samarbejde med andre filialer i udlandet kan de på baggrund af deres succes, udvide deres virksomhed yderligere og skabe en endnu større omsætning. På sigt kan konceptet ligeledes udbredes til andre dele af Europa2.

Trusler Affolkningsproblematikken Et stigende antal danskere vælger at flytte fra udkantsområderne og ind til byerne, hvor mulighederne er flere. Især unge flygter fra Udkantsdanmark, som efterhånden er meget befolkningstyndt. Det får udviklingen i udkantsområderne til at gå i stå og vil på sigt have betydning for, om skoler, lægehuse, forretningslivet og virksomheder kan fungere. Lalandia befinder sig i et af disse udsatte områder og kan derfor blive påvirket på længere sigt, hvis den negative udvikling forsætter3.

Ændringer i feriemønstre

En radikal ændring i danskernes og resten af nordeuropæernes feriemønstre kan betyde kraftig nedgang i besøgstallet. Denne radikale ændring kan forekomme hvis f.eks. priserne på andre ferieformer falder kraftigt. Denne tendens kan ses på flyrejser, hvor priserne de seneste år er faldet betydeligt. Dette kan trække folk væk fra ferier i Danmark og til udlandet. Dette er sket samtidig med, at priser-ne på hotelværelser også er faldet. Denne ændring kan ses i visse dele af Europa, hvor priserne er faldet betydeligt. Et eksempel er Athen, hvor priserne er faldet, pga. deres økonomiske krise og gældskrise med helt op til 11% fra 2010 til 2011. Denne udvikling kan medføre en ændring i feriemønstrene hos Lalandias kundesegment, som måske sætter kurs mod udlandet i stedet4. 1 Kilde: http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/danskturisme/nyheder/nyheder_observer/observernyhedsovwersigt.htm?wbc_purpose=Basic&WBCMODE=Pre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2 CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre%2CPre 2 Kilde: http://www.lalandia.dk/MediaList/Presse/Kit/Pressekit_Roedby2011.pdf 3 http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=48655 4 http://www.e-pages.dk/politiken/5147/71 http://www.tic.travel/news/23022011/hotel-priser-falder-i-europa http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/193927/flyrejser_dykker_i_pris_naeste_aar.html http://www.standby.dk/news/24576

Delkonklusion Lalandia har mange styrker og kan siges, at være et stærkt brand i branchen, som er kendetegnet ved stor konkurrence. Alligevel benytter mange sig af deres tilbud, også på trods af de mange udbud af billige ferierejser. Lalandia befinder sig dog i et af de mange udsatte udkantsområder, hvilket kan have negativ betydning for deres virksomhed på længere sigt.

2.5 PORTERS FIVE FORCES Vi benytter her Porters Five Forces til, at beskrive konkurrenceintensiteten i den branche, Lalandia befinder sig i ud fra de fem kræfter, som påvirker virksomheden. PSE administrer mange forskellige forretningsområder, men vi tager udgangspunkt i Lalandia Rødby og de faktorer, der skal til for at påvirke netop deres konkurrencemæssige evne i forhold til virksomhedens nærmiljø. Det giver os et indtryk af hvorvidt Lalandia er rentabel i et samarbejde.

Truslen fra nye konkurrenter Adgangsbarrierer opstår ved drift og udlejning af feriehuse, som er kendetegnet ved særligt høje omkostninger. Udover byggeomkostninger ved etablering af feriehuse kræves det også, at lokalplanen godkender opførelsen af disse. Dertil kommer administrationsomkostningerne til både opførsel og drift af feriehuse. PSE investerede ca. 100 mio. kr. ved overtagelsen af Lalandia, og har i forbindelse med opførelsen af Lalandia Billund påtaget sig omkostninger på ca. en halv mia. kr. Det belyser i høj grad hvor omfattende projekter som disse er, samt at investeringer som Lalandia er særdeles omkostningstunge. Markedet kan derfor siges, at være beskyttet af en stor adgangsbarriere i form af omfattende strukturelle barrierer og høje omkostninger. Set i forhold til PSE er det en rimelig konkurrencemæssig fordel og kommer i sidste ende Lalandia til gode, da fremtidige økonomiske forhold ikke vurderes til, at blive påvirket i negativ retning.

Leverandørernes forhandlingsstyrke

I forbindelse med udformningen og opførelsen af ferielande er Lalandia afhængig af bygherrer, og ved byggeprojekter i denne størrelsesorden vil det være nødvendigt, at hyre større entreprenører. Til fordel for PSE er konkurrencen hård i byggebranchen, især i denne økonomiske svære tid, og de byder på de længerevarende projekter, som kan sikre dem økonomisk sikkerhed. Dermed er der tale om en god forhandlingsposition i forhold til potentielle bygherrer ved opførsel af nye ferieboliger. Leverandører vil være i form af entreprenørselskaber, hvilke der er mange at vælge imellem. Af større danske entreprenørselskaber kan nævnes bl.a. NCC og MT Højgaard. På grund af den hårde konkurrence i bygge- og anlægsbranchen er PSEs styrke overfor leverandørerne ikke truet. Omkostningerne for opførelsen af feriehuse og tilhørende aktiviteter i området vil derfor være konkurrencedygtige og sikret imod overpriser, hvilket i sidste ende er til fordel for både PSE, men også Lalandia.

Købers forhandlingsstyrke Købers forhandlingsstyrke i forhold til Lalandia er relativt lav, til trods for det store udbud af feriecentre i Danmark. Lalandia er populært, hvilket fremgår af det seneste regnskabsår som tilskriver en tilgang af besøgende på syv procent. Dette til trods for deres høje prisniveau, som er højere end konkurrenternes priser. Selvom køberne skulle vælge et alternativ til Lalandia, vil det ikke have stor betydning for udlejningsprocenten. Lalandia har formået at differentiere sig som et unikt og attraktivt feriecenter, og selvom visse kunder skulle fravælge Lalandia vil de kunne henvende sig til andre kundegrupper uden, at det vil have betydelige omkostninger. Ud fra dette kan det konkluderes, at Lalandia har de største fordele i forhandlingerne mellem udbyder og køber. Dermed forventes den fremtidige økonomi ikke, at blive påvirket i nogen større grad.

Substituerende produkter

Lalandia er det perfekte sted, at tage på weekendtur eller ferie med sine børn. De har et bredt udvalg af aktiviteter og konkurrerer med mange andre lignende feriecentre, f.eks. Danland og wellness centre i Danmark. Børnefamilier har mange valgmuligheder når det kommer til ferie med familien, men hvis man udelukkende fokuserer på feriecentre, hvor det gælder aktivitet og samvær med familien, indsnævres konkurrencesituationen væsentligt. Udbuddet er småt, men prisen lavere. Udlandsrejser kan ydermere nævnes, som substituerende produkter og trods de høje priser benytter et stigende antal danskere sig af denne mulighed når den opstår. Derfor er det vigtigt for Lalandia, at udnytte de styrker, de har og på den måde differentiere sig. De kan allerede tilbyde meget mere end det man kan opnå på mange andre feriecentre i landet, og Lalandia er, som nævnt tidligere, populært for mange danskere, hvilket er positivt for deres fremtidige indtjening1.

1 Kilde: http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/337/martin_møller.pdf?sequence=1 (og dertilhørende kilder)

Konkurrenceintencitet I Danmark er der mange feriecentre for familier, som ønsker at kombinere et ophold med egen feriebolig med aktiviteter, som vandland, tennisbaner, golf og bowling. Af konkurrenter til Lalandia kan nævnes Danland, Danparc og Dansk Folkeferie. Hertil kommer også små feriecentre, som ikke er et led i større organisationer. Disse tilbyder samme muligheder, som Lalandia: boliger, fællesområder, serviceydelser og badefaciliteter. Sommerhuse kan også nævnes, som konkurrenter til Lalandia, både eje og privat leje via en organisation, f.eks. Novasol. Konkurrenceintenciteten vurderes hermed som forholdsvis høj, men Lalandia synes at være populær, muligvis på grund af deres beliggenhed, samt de muligheder de tilbyder i forbindelse med køb af ferie. Lalandia Rødby er placeret i et dansk befolkningstyndt område, og hvor der samtidig ikke er direkte konkurrence fra andre af samme størrelse i Lolland Kommune. Tyske gæster har nem adgang til Lalandia, og feriecentret har eksisteret i tilstrækkeligt mange år til, at være printet i den danske befolknings bevidsthed. Dette skyldes primært deres sans for at udnytte og udbygge stedet, således at man fastholder og tiltrækker potentielle kunder. Generelt set synes Lalandia at have gode konkurrencemæssige vilkår, da de differentierer sig ved at tilbyde deres kunder en pakkeløsning, man ikke umiddelbart kan få andre steder i landet1.

1 Kilde: http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/337/martin_møller.pdf?sequence=1 (og dertilhørende kilder)

Delkonklusion Ud fra en samlet vurdering af ovenstående kan vi konkludere, at Lalandia i høj grad er rentabel. Dette skyldes deres fordele i form af store adgangsbarrierer for konkurrenterne, det store udbud af entreprenørselskaber, deres popularitet hos kunderne og deres enestående feriepakketilbud. Trods en høj konkurrenceintencitet vurderer vi, at de ikke er økonomisk udsat, netop på grund af de ovenstående fordele.

KAP 3

MÅLGRUPPEVALG 29

3.1 MARKEDSFØRING Lolland Kommune har i høj grad fokus på en fremtid med vækst og energirigtige løsninger på grundlag af områdets naturlige ressourcer. Deres nyskabende energiløsninger har allerede været med til, at gøre dem internationalt kendt, især i forbindelse med klimatopmødet i København1. Området har meget at byde på både med dets unikke natur og gunstige dyrkningsforhold. Desuden er Lolland en af Danmarks absolut billigste kommuner mht. boligpriser. Her får man mange kvadratmeter for få penge, og det åbner desuden op for muligheden for, at have arbejdsplads hjemme og det betyder mere tid til familie og fritidsinteresser. Den kommende Femernforbindelse vil også få stor betydning for kommunen og vil skabe mange arbejdspladser, samt åbne op for mange muligheder i fremtiden. (Jf. 4.2) På trods af de mange værdier og de positive fremtidsudsigter er der et faldende folketal i kommunen2, og det betyder færre indtægter til kommunen og kan bl.a. komme til at have betydning for at områdets gode tilstand ikke kan opretholdes. Som virksomhed har Lalandia en naturlig interesse i, at området forbliver attraktivt, således at besøgende og feriehusejere ikke mister lysten til at bo i området. Desuden har de selv fokus på miljø og har i forvejen et godt samarbejde med Lolland Kommune. Ved hjælp af en oplysningskampagne vil Lalandia i samarbejde med Lolland Kommune sætte fokus på områdets mange værdier og spændende fremtid og på den måde forsøge, at tiltrække tilflyttere, men samtidig også få nuværende borgere til at blive boende.

Figur 3.1

1 http://www.energiklyngecenter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=83&Itemid=27 http://www.lolland.dk/Bo_på_Lolland.aspx?M=News&PID=4895&NewsID=1914 2 http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15197/saa2010.pdf s. 13

3.2 SMP-MODEL Til at fastlægge kampagnens markedsføringsstrategi benytter vi analysemodellen SMP. Her igennem vil vi fastsætte en målgruppe og en positioneringsstrategi, således at kampagnen får den rette virkning på den rette målgruppe.

3.2.1 SEGMENTERING

Kampagnen har til hovedformål at henvende sig til “forbrugerne” i form af tilflyttere og nuværende borgere, og vil dermed kun berøre B2C-markedet (Business to consumer). I figur 3.1 har vi opstillet 4 hovedformer, som anvendes ved segmentering. Segmenteringskriterierne har til formål, at sætte ord på hovedformerne og danne et overblik over det segment, kampagnen henvender sig til. Ud fra nøgleordene i figuren kan laves en mere detaljeret beskrivelse af en profil af segmentet. Dette gøres ud fra de mest relevante kriterier: demografiske, psykografiske og adfærdsmæssige. Profilen udgøres af “danske miljøbevidste par i alderen 30-35 med min. 1 barn”.

3.2.2 DEMOGRAFI Segmentet består af danske par i alderen 30-35 år med min. 1 barn.

3.2.3 PSYKOGRAFI

Segmentet er miljø- og sundhedsbevidste, værdsætter tiden med familien og lever efter det, der kaldes “simple living”. Det handler om at have et simpelt liv udadtil - og et rigt liv indadtil. Økologi er vigtigt for dem og de vil være selvforsynende med afgrøder, som kan dyrkes i baghaven. Motion er vigtigt for dem i hverdagen, og det foregår både i motionscenter og ude i naturen. De sætter pris på at have muligheden for, at arbejde hjemmefra, da de på den måde kan få mere tid sammen med familien. Desuden er de åbne overfor forandringer i deres liv, f.eks. i form af flytning.

3.2.4 ADFÆRD

Segmentet værdsætter en “fremtid med fornuft” og går meget op i en rigtig levestil. De bruger meget tid sammen med deres børn, på motion og på dyrkning af egne afgrøder. Derfor bruger de også internettet ofte til køb af produkter, f.eks. tøj, musik, legetøj til børnene osv. For at holde liv i venne- og familiekredsen benyttes Facebook ofte. De læser magasiner som “Børn og Fritid”, “Vi forældre”, “Sundhed” og lign. Sund og økologisk kost er en vigtig ting for dem i hverdagen, og i hjemmet sørger de for at spare på energien.

3.2.2 MÅLGRUPPEVALG Ud fra segmentet skal vi vurdere mulighederne og fastsætte en endelig målgruppe. Til det benyttes SMUK-modellen, som analyseredskab.

3.2.2.1 SMUK-MODEL

SM Størrelse og vækst

Muligheder for bearbejdning

Undersøgelser fra Statistisk Årsbog 2010 viser, at et højt antal personer i alderen 30-35 flytter1, hvilket er vigtig for en kampagne, der har fokus på at lokke folk til at bo i et område. Det betyder, at mulighederne for at påvirke segmentet er gode. Desuden er der generelt mere fokus på miljøet, end før i tiden. 80 % af danskerne tænker mere på miljø end på pris og brand når de køber produkter2. Interviews med segmentet afslører desuden, at de ikke ønsker at deres børn skal vokse op i byen. De vil have mange kvadratmeter for få penge og mulighed for at dyrke egne afgrøder, og det kan Lolland Kommune netop tilbyde. (Se Bilag 1) Tilsammen udgør disse udsagn en vigtig faktor for valget af målgruppen.

Segmentet er i besiddelse af internettet dagligt pga. deres travle hverdag med børn, arbejde og motion. Det er via sociale medier, at al kommunikation med venner og familie foregår og mange dagligvarer, samt ting som tøj, musik og legetøj til børnene købes via internettet, da der ikke er tid eller overskud til at tage på indkøb. De har fri adgang til gratis magasiner og abonnerer på magasiner om miljø og sundhed. I den forbindelse er de sociale medier og særligt udvalgte sider på internettet en attraktiv markedsføringsplatform til kampagnen “Fremtid med fornuft”. Ligeledes er annoncering i magasiner, der vedkommer børnefamilier, der har interesse i miljø og sundhed også en oplagt mulighed. Til sidst er plakater nær offentlige institutioner også en mulighed, da undersøgelser viser at behovet for børnepasning er stigende3 og dermed må betyde, at et stigende antal børnefamilier gør brug af disse og vil støde på plakaterne før eller siden.

1 Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15197/saa2010.pdf s. 45 2 Kilde: http://www.ecolabel.dk/NR/exeres/D70698E9-02C2-4C78-8F2C-7E6B90EAB38A,frameless. htm?NRMODE=Published 3 Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15197/saa2010.pdf s. 145

UK Udgifter ved bearbejdning

Hvis kampagnen markedsføres på internettet er der forholdsvis få omkostninger forbundet hermed, i forhold til trykte medier1. Segmentet vil have lettere ved at interagere i kampagnen via internettet og kan gøre det næsten samtidig med daglige gøremål. Hvis man til gengæld vælger trykte medier, som plakater og annoncer i magasiner vil der være større udgifter forbundet hermed. Trods dette vurderes det dog, at den trykte markedsføring vil give udbytte pga. det store antal brugere af institutioner og magasiner. (Se Bilag 7)

Konkurrencesituationen i segmentet

Der er stor interesse for miljøet. Lolland Kommune er attraktiv i denne forbindelse og er som nævnt allerede internationalt anerkendt for deres store indsats på netop dette område. Det differentierer dem fra andre kommuner, som har fokus på samme område. Desuden er Femernforbindelsen en stor mulighed for områdets fremtidige situation, især mht. arbejdspladser og vækst i området. Også områdets unikke natur og gunstige dyrkningsforhold er med til at fremhæve kommunens særlige værdier. Disse faktorer gør det attraktivt i forbindelse med de værdier, som er vigtige for segmentet. Konkurrencesituationen i segmentet anses derfor til at være lav. Det vurderes hermed, at en oplysningskampagne kan være med til at påvirke folk til, at flytte til Lolland Kommune eller til at blive boende.

3.2.2.2 VALG AF SEGMENT/MÅLGRUPPE

Miljøet er vigtigt for størstedelen af den danske befolkning, og ligeledes for Lalandia og Lolland Kommune. Det udvalgte segment er lagt tæt op af Lalandias egen målgruppe, således at virksomheden kan få udbytte af kampagnen på flere plan. På den måde er vi sikker på, at kunne repræsentere Lalandia på en reel måde, samtidig med at kampagnen kan have den rette virkning. Dette udgør derfor et snævert segment, men som vurderes til at være realistisk i forbindelse med oplysningskampagnens formål. 1 Kilde: http://www.viral-marketing.dk/

3.2.2.3 MÅLGRUPPESTRATEGI Da der satses på en snæver målgruppe benyttes en koncentreret markedsføring i forbindelse med kampagnen. Målgruppen udgøres hermed af “30-35 årige danske miljøbevidste børnefamilier med min. 1 barn”. For at opnå så dækkende en kampagne, som muligt vælger vi at opdele denne målgruppe yderligere i en primær og en sekundær målgruppe:

Primær: Tilflyttere Sekundær: Nuværende borgere

Vores fokus kommer hermed til at være på tilflyttere, som vi ønsker at lokke til området. Kampagnen oplyser om områdets attraktive tilbud, hvilket ikke kan komme bag på de nuværende borgere. Til gengæld vil den forhåbentlig vække nye følelser hos de nuværende borgere, som måske kan få dem til at værdsætte området på en ny måde.

3.2.3 POSITIONERING Positionering er en profil af virksomheden, som skabes i forbrugerens bevidsthed. Da kampagnen handler om hvad Lolland Kommune kan tilbyde, tages der udgangspunkt i Lolland Kommunes værdier. For at kunne adskille sig fra mængden er det vigtigt at fremhæve faktorer, som differentierer sig fra konkurrenterne. Der findes forskellige måder at differentiere sig på, bl.a. ved produkt og image. I denne kampagne fokuserer vi på Lolland Kommunes image og vi vil udnytte vores viden om målgruppen til, at tilpasse kampagnen så disse to elementer går op i en højere enhed. For at opnå rette virkning er det vigtigt, at vide hvilke faktorer målgruppen lægger vægt på i relation til kampagnen. Vi har fortaget en analyse af kunderelevante faktorer ved hjælp af personlige interviews med enkelte personer fra den valgte målgruppe. (Se Bilag 1) På baggrund af deres svar har vi fundet frem til nedenstående kriterier. På grund af begrænsede ressourcer er der kun fortaget få interviews, hvilket betyder at dataene ikke er valide, men tilgengæld giver et indblik i reelle faktorer: Kunderelevante faktorer - lave boligpriser og flere kvadratmeter for pengene

- dyrkning af egne afgrøder - mere tid til fritidsinteresser - institutioner/skoler til børnene uden ventelister - gode udendørs muligheder til børnene - rigt og varieret foreningsliv - sportsaktiviteter til børn og voksne - mulighed for hjemmearbejdsplads - “Simple living” - Femernforbindelsen giver let adgang til Tyskland - god infrastruktur

Ud fra de kunderelevante faktorer udvælger vi de ting, som målgruppen vægter højst og som Lolland Kommune har mulighed for at differentiere sig på (Jf. 4.2). Vi har udvalgt følgende faktorer, som vi ønsker at fremhæve i kampagnen, så den kan få den ønskede virkning:

Områderelevante faktorer - lave boligpriser og flere kvadratmeter for pengene - gunstige dyrkningsforhold - institutioner/skoler til børnene uden ventelister - gode udendørs muligheder til børnene - rigt og varieret foreningsliv - sportsaktiviteter til børn og voksne - mulighed for hjemmearbejdsplads

3.2.3.2 POSITIONERINGSPLATFORM Positioneringsplatformen er grundlaget for Lalandias markedsføringsindsats overfor målgruppen. Vi har nu opstillet differentieringskriterierne og skal beslutte hvordan vi vil markedsføre dem overfor målgruppen.

Eftersom mange kommuner kan tilbyde førnævnte, er vi nødt til at tænke i andre baner. Ved hjælp af værdipositionering har vi mulighed for, at ramme målgruppen på en følelsesmæssig måde, så de får et positivt forhold til Lolland Kommune igennem markedsføringen. Lolland Kommune har tydeligvis nogle konkurrencedygtige fordele, som er interessante at fremhæve overfor målgruppen. (Jf. 4.2) Ved hjælp af ESP og USP har vi mulighed for at fremhæve disse fordele på en måde, der vurderes til at være optimal overfor målgruppen og deres interesser.

ESP

ESP står for Emotinal Selling Proposition og handler grundlæggende om en positiv opfattelse af noget baseret på følelsesmæssige forhold. Ved hjælp af billeder og en video med tilhørende musik vil vi skabe et positivt og dragende univers i markedsføringen såvel som på hjemmesiden.

USP

USP står for Unique Selling Proposition og er et udtryk for en faktor, som man er alene om at have. F.eks. kan nævnes, at Lolland Kommune har Danmarks billigste boligpriser, hvilket er en væsentlig faktor for målgruppen. Her har vi mulighed for at påvirke med USP, f.eks. i tekster eller ved overskrifter1.

1 Kilde: “International markedsføring” 3. udgave, Trojka s. s. 375

KAP 4

STRATEGISKE OVERVEJELSER

4.1 PORTERS GENERISKE STRATEGIER Konkurrencen om forbrugerne er stor og det er vigtig for en virksomhed, som Lalandia at udtænke en konkurrencestrategi, som kan lægge afstand til konkurrenterne og tiltrække de ønskede kundesegmenter. I Porters generiske strategier skelnes der mellem fire strategier. En virksomhed skal ifølge Porter tilpasse sig en af disse strategier, for at opnå succes. Michael Porter har udviklet en decideret model for konkurrencestrategi, som tager udgangspunkt i markedet og virksomhedens konkurrencefordele. Konkurrencefordelene drejer sig om lave omkostninger og/eller at have et unikt produkt. Markedet opdeles i en stor og en lille andel alt efter hvor virksomheden befinder sig i totalmarkedet. Med stor andel menes, at virksomheden skal være blandt de største på markedet og med lille andel menes, at virksomheden når ud til en smal målgruppe1. Ved kombination af de to varianter (konkurrencefordele og markedsandele) får man en matrix med fire alternative strategier (Se Figur 4.1).

Marked

Konkurrencemæssig fordel

Stor andel af totalmarked

Lave omkostninger

Unikt produkt

Omkostningsleder

Differentiering

Stor andel af totalmarked

Omkostningsfokus

Fokuseret differentiering

Figur 4.1

1 Kilde: “International markedsføring” 3. udgave, Trojka s. 106-110

Ifølge Porter er de virksomheder, som har et unikt produkt i stand til at generere stabile og store overskud. Ser man Porters Generiske Strategier i forhold til vores samarbejdspartner, Lalandia, benytter de sig af differentiering. Lalandia har udviklet et produkt, som adskiller sig fra konkurrenternes (Jf. 2.5) og samtidigt henvender Lalandia sig til en bred målgruppe. De har en stor andel af totalmarkedet indenfor ferie og- og aktivitetscentre, dvs. at de er blandt de største på markedet. Lalandias konkurrencemæssige formål er, at tilbyde et unikt produkt som er med til, at opbygge stærke præferencer og loyalitet omkring virksomhedens produkter. Derved bliver de mindre følsomme overfor priskonkurrencen indenfor ferie og forlystelser. Lalandia har formået at skabe en unik mulighed for at holde ferie, hvor der er et varieret bud på oplevelser i et gæsteorienteret og vejuafhængigt miljø. De har formået at skabe en ”pakkeløsning” ved at skabe et feriecenter, som imødekommer forbrugerens behov og ønsker. Samtidigt driver de ferie- og aktivitetscentre med tilhørende udlejning af feriehuse, samt opfører og sælger feriehuse. Efter etableringen af Lalandia Billund har virksomheden haft en vækst på 20 % i overnatninger, sammenlignet med 2009 (en omsætning på 75,9 millioner). Lalandia har derfor sikret sig en ledende position på markedet for ferie- og aktivitetscentre med 34% i Danmark1. Ifølge Porter klarer virksomheder, der følger én ”ren” strategi, sig langt bedre end virksomheder, som bruger en blandingsstrategi. Lalandia har markeret sig stærkt på markedet ved hjælp af en ren strategi, de har differentieret sig gennem stærk branding, som står attraktiv i målgruppens bevidsthed og har et unikt produkt (Jf. 2.5). Ifølge Lalandias Pressekit har 99% af Danmarks befolkning kendskab til Lalandia. Hvis Lalandia havde valgt en blandingsstrategi kunne ulempen være, at de spillede på flere faktorer på én gang i forbindelse med brandingen. Dermed kan de risikere, at give afkald på deres brand, som er kendt blandt størstedelen af befolkningen. Dette kan ifølge Porter have fatale konsekvenser for enhver virksomhed.

Delkonklusion Lalandias brand og “rene” generiske strategier, som har vist sig at sikre virksomheden en stærk position på markedet, kan også udnyttes i forbindelse med en oplysningskampagne, som går ud på at tiltrække nye tilflyttere til området. Som medspillere i en kampagne, som går i en miljøbevidst retning, vil Lalandia fremstå endnu stærkere i forhold til dens konkurrenter. De har samtidig interesse i, at støtte en kampagne, der spiller på områdets potentiale, og som på sigt kan være med til at skabe mervækst for Lalandia. 1 Kilde: http://parken.dk/Images/pse/PARKEN_AR2010_WEB_310311_ny.pdf s. 9-10

4.2 SIMON ANHOLT Med udgangspunkt i Simon Anholts Brand Hexagon, vil vi fremhæve de positive ting ved området, se på Lolland Kommunes tiltag og igennem en kampagne give et bud på hvilke branding-muligheder der kan satses på fremadrettet.

The presence

Lolland Kommune består af 7 byer, der hver især bidrager med noget unikt. Nakskov med maritime museer med historier fra en svunden tid. Maribo – Kaj Munks fødeby, hovedsæde for Lolland Kom-

mune – og i dag betragtet som et kulturelt centrum for Lolland med alle sine museer, Domkirken og adskillige herregårde i omegnen. Rødbyhavn med den nuværende færgehavn og færgeforbindelse til Femern i Tyskland og byens ubetinget mest besøgte seværdighed, feriecentret Lalandia. En spirende industri med alternativ energi – brint, bio og bølge, er også med til at sætte Lolland på landkortet. Lolland er én af bare tre udkantskommuner, som ligger i den bedste tredjedel på landsplan, når det gælder kommunernes erhvervsvenlighed. Det viser DI’s undersøgelse ”Lokalt Erhvervsklima 2010”1.

The place

Lolland er en af Danmarks smukkeste øer med en tryllebindende natur og et specielt klima, der giver gunstige dyrkningsforhold. Ligemeget hvor man befinder sig på øen, er der aldrig mere en 10 km til havet, hvor 60.000 skibe hvert år passerer forbi. Små hyggelige havne, masser af gode badestrande og en lang kyststrækning er også øens særkende2.

The pulse

Året rundt byder Lolland på masser af kulturoplevelser i form af små musik- og madfestivaler, museumsbesøg og råvaremarkeder. Lystsejlere, badegæster og logerende på Lalandia er hyppige turister i de små byer og er med til, at skabe en livlig og pulserende atmosfære3.

1 Kilde: http://di.dk/DI/Regionalt/Regionalforeninger/Lolland-Falster/Nyheder/Pages/Lollandviservejenfor”Udkantsdanmark”.aspx 2 Kilde: http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/turist/inspiration/aktivferie/sejlads/sejlads-ved-lolland-falster.htm 3 Kilde: http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/turist/inspiration/aktivferie/sejlads/sejlads-ved-lolland-falster.htm

The prerequisites Udvidede åbningstider hos forretninger og pengeinstitutter er tilpasset turisterne, hvilket de lokale nyder godt af. Det rige foreningsliv og mange velfungerende sportsklubber er med til, at samle de lokale og tilflytterne. Erhversnetværk samler og styrker små virksomheder. Gode ungdomsuddannelser; der begynder begynder f.eks. 10 nye gymnasieklasser på de to gymnasier i Nakskov og Maribo til august. Det er hele to klasser mere end normalt. Mange af disse unge søger naturligt mod storbyer, når studenterhuen er i hus, men en del ønsker også at tage en videregående uddannelse i lokalområdet1. På Maribo Gymnasium er der som led i Projekt Grønt Amt etableret et særligt tilbud om en fireårig natur- og miljøstudentereksamen. Tilbuddet er et af de eneste af sin art i Danmark, og uddannelsen knytter via praktik de studerende tættere på erhvervslivet, end en almindelig gymnasieuddannelse gør. Eleverne kommer fra hele landet2. Ifølge en undersøgelse lavet af Realkreditrådet, er Lolland Kommune landets tredje billigste kommune at købe bolig i, målt på kvm-prisen3.

The people

Mange iværksættere. Lollikerne har en lang og stolt historie. Små lokalsamfund hvor man hjælper hinanden. Alle danske folkeskoleelever lærer tysk4.

The potential

Mange mindre virksomheder har et stærkt ønske om, at udvikle sig lokalt. De kan med fordel samles i et netværk og trække på knowhow fra organisationer, som allerede arbejder for udvikling i området. F.eks. lokal fødevareproduktion og Slow Food Lolland-Falster5, turisme og netværket Den Lille Turisme6, og energi og vækst skabt på grundlag af områdets naturlige ressourcer og Energiklynge-center Sjælland7. Centralisering af hjemmearbejdspladser – der skal skabes socialt liv omkring det at have en hjemmearbejdsplads. Skab ”Danmarks bedste hjemmekontor” kan være en kampagne. Lolland Kommune har investeret 100 millioner i Nakskov havn for, at Vestas kunne fragte vindmøller ud. Det kunne være interessant for nye virksomheder at etablere sig i området8. Desuden er landsdelen er ved, at gøre klar til det største anlægsarbejde i Europa i de kommende år: den faste forbindelse over Femern Bælt, og med en aktiv strategi hvor kommunen forsøger, at påvirke projektet mest muligt og tiltrække en byggeplads til kommunen. Hermed øges både risikoen men også den mulige gevinst for Lolland Kommune9. Knowhow fra de mange nyligt fyrede Vestas medarbejdere kan flyttes over til arbejdet med Femernforbindelsen og skabe jobs.

1 Kilde: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE968759/en-hilsen-fra-lolland/ 2 Kilde: http://www.ebst.dk/publikationer/rapporter/lol-hovedrapport/kap05001.html 3 Kilde: http://penge.dk/bolig/vaerktoej-bolig/kommuneguide/kvadratmeterpriser-sammenlign-priser 4 Kilde: http://www.lolland.dk/Files/Filer/Nyheder/Hvidbog_pdf.pdf 5 Kilde: http://www.slowfoodlollandfalster.dk/ 6 Kilde: http://www.den-lille-turisme.dk/ 7 Kilde: http://www.energiklyngecenter.dk/ 8 Kilde: http://www.tv2east.dk/artikler/vestas-lukker-fabrik-i-nakskov 9 Kilde: http://www.femern.dk/Material+folder/Documents/2009+publikationer/Den+faste+forbindelse+over+Femern+Baelt+-+Lollands+handlemuligheder

Lolland Kommunes tiltag Behovet for flere arbejdspladser i området har gjort, at kommunen sidste år afholdte et borgermøde med 200 borgere og politikere under titlen “Hvad skal Lolland leve af i fremtiden”. Resultaterne af workshoppen er blevet fremlagt som en hvidbog, og essensen er at opgaverne skal løftes lokalt og i fællesskab1. Dette ligger godt i tråd med, at Lolland har masser af succesrige eksempler på iværksættere, der lykkes med deres ideer og derigennem skaber en stribe lokale arbejdspladser. Eksemplerne er mange og drømmen er, at der kommer flere til i fremtiden. Det er de mange mindre iværksætterprojekter, der skal redde Lolland i fremtiden. Ligeledes vedtog Kommunen i 2008 en erhversstrategi hvor nogle af målsætningerne var, at Lolland Kommune skulle være kendt for at være et optimalt sted, at starte ny virksomhed og der skulle være fokus på fortsat vækst i opstart og tilflyning af virksomheder til kommunen2.

1 Kilde: http://folketidende.dk/medborgerskab 2 Kilde: http://www.lolland.dk/Erhverv/Erhvervsstrategi.aspx

Kampagens tiltag I tæt samarbejde med Lalandia skal Lolland Kommune brandes vha. en målrettet kampagne mod danske par i alderen 30-35 år med mindst et barn. Primært for at tiltrække nye beboere og arbejdskraft – sekundært for at få nuværende beboere til at blive i området. Strategien i kampagnen går via Lalandias hjemmeside over et info-site med video, konkurrence og e-shop til viral markesføring med plakater, reklame i udvalgte magasiner og uddeling af balloner i forbindelse med arrangementer afholdt af Lalandia og andre af Parken Sport & Entertainments medspillere – f.eks. FCK og Fitness DK.

4.3 BRUGERPROFIL/SCENARIE Jesper er 34 år og gift med Trine på 35. Sammen har de Oliver på 5 år og Sille på 2 år. Familien bor i en stor lejlighed med altan på en rolig sidegade på Vesterbro. Jesper er tidligere grafiker og Mac-bruger. Han arbejder nu som køkkenmedhjælper. Trine skriver afsluttende opgave på RUC. De lever et godt liv med en god bolig og styr på økonomien, men havde aldrig forestillet sig at deres børn skulle vokse op i byen. Derfor afsøger de flittigt nettets ejendomsportaler for at finde et hus, der passer til familiens ønsker.

De er begge fra landet og længes efter den friske luft og naturen. Ivan, der brygger sit eget øl og er med i et fødevarefælleskab, vil gerne have en stor have hvor han kan dyrke sine egne grøntsager. Trine vil bare gerne have et sted hvor børnene trygt kan lege. Op til en ferie er Jesper inde på nettet og lede efter steder i Danmark, hvor familien kan tage hen. Han kommer ind på Lalandias hjemmeside, og der fanger hans øjne hurtigt et banner med en video med flotte billeder, behagelig musik og en overskrift, der siger “Fremtid med fornuft”. Han bliver nysgerrig og klikker på banneret. Det sender ham videre til en hjemmeside, hvor der er inspirerende information om Lolland Kommune. Han klikker lidt rundt på forskellige overskrifter og kommer ind på undersider med yderligere information. Her kan han læse om områdets miljø og natur, boligpriser, institutioner og oplevelser, som han finder meget interessant.

Han beslutter sig for at klikke sig tilbage til Lalandias side via linket og her booke en feriehytte til familien i en uge. “Så kan vi også køre rundt og kigge lidt på området og tale med en ejendomsmægler og de lokale, når vi er dernede” tænker han. Efter han har afsluttet online-købet klikker han ind på www.lalandia.dk/fremtidmedfornuft igen. Her finder han også informationer om en gratis iPhone-app. Han finder sin iPhone, går på App Store og downloader app’en. Han åbner app’en og finder mange af de samme informationer, som på hjemmesiden. Yderligere kan han se et kort over Lolland og link til rejseplanen.dk. “Smart” tænker han - “så behøver jeg ikke medbringe computeren på ferien - alle informationerne fra hjemmesiden ligger jo i app’en!”

4.4 BRUGERTEST Brugertest af Lars på 31 år - er gift, har et barn og bor i København V.

Kampagnesiden

Det første som gjorde indtryk på Lars var naturlandskabet i baggrunden kombineret med de farvede cirkler - han synes det gav en behagelig stemning på hjemmesiden. Han manglede dog noget tekst i forbindelse med bilen oppe i højre hjørne og synes derfor ikke at det gav nogen mening at have bilen placeret. Slideshowet som viser Lollands muligheder var en anelse for hurtigt , han savnede en glidende overgang fra billede til billede. Billederne var derimod gode og gav ham lyst til at besøge Lolland.

Undersiderne omkring Lolland afspejlede godt samen med kampagnen, han synes at de forskellige oplysninger var relevante, hvis han stod i en situation og skulle flytte ud af storbyen. Lars savnede oplysninger omkring jobmulighederne på Lolland og synes det var en meget vigtig faktor for at skulle flytte dertil. Han forstod ikke helt sammenhængen mellem Lalandia og vores kampagne – han foreslog at vi evt. kunne lave en underside som beskrev sammenspillet.

E-shop

Lars kritiserede vores log ind som var det første man skulle indtaste for at besøge e-shoppen, han fandt det ikke nødvendigt at skulle logge ind som bruger hvis man først gerne ville se hvad der var af tilbud. Lars mente at det var almindeligt at vores log ind først skulle træde i kraft når man skulle til at købe en vare. Han synes at vores T-shirts stod tomme og så gerne at der var flere billeder, med mulighed for mere køb

Delkonklusion

Ved at hive en kandidat ind fra målgruppen, giver brugertesten et godt overblik over hvordan vores kampagne og tilhørende e-shop ses fra deres synsvinkel.

Kampagnehjemmesiden tiltalte Lars meget, han synes at den udstrålede professionalitet og en god struktur. Dog savnede han sammenspillet mellem Lalandia og vores kampagne. Slideshowet gav indtryk på ham sammen med resten af forsiden. bortset fra at slideshowet skulle en anelse ned i tempo. Lars fandt det kritisk at man skulle logge sig ind for at komme ind på e-shoppen og synes at den træde i kraft når man havde valgt en vare som man ville købe. Vi vil fra ovenstående tage kritikken til os og rette op på de fejl og mangler som vores hjemmeside besidder.

KAP 5

ORGANISERING & STRUKTURERING 49

5.1 PROJEKTSTYRING Før projektstart er det nødvendigt at få kortlagt tid, arbejdsprocesser og økonomi da et projekt som regel har en deadline og en begrænset økonomi.

Tidligt i projektet har vi lavet et Ganttkort og fordelt opgaverne. Da vi ingen spidskompetencer har, er opgaverne fordelt efter et ønske om personlig interesse og udvikling. Opgaverne er splittet op i delelementer og milepæle, og de enkelte gruppemedlemmer har hver haft et overordnet ansvarsområde.

Vi har også valgt at føre en daglig logbog i Google Docs. Dermed kunne vi følge arbejdet endnu tættere end Gantt-kortet og tage spørgsmål op fra dag til dag. Alle filer har vi delt via programmet Dropbox. Deling af dokumenter og filer i Google Docs og Dropbox har gjort, at alle hele tiden har været ajourført og at arbejdet har kunne fortsættes i tilfælde af sygdom eller tekniske problemer. Vi har ikke gjort brug af en decideret projektleder, men derimod har hver enkelt medlem i gruppen skiftevis haft ansvaret for, at føre logbog og derigennem prøve processen som leder.

Vores Ganttkort registrerer den tid gruppen bruger på de forskellige delprocesser og estimerer hvor meget tid vi bruger pr. medarbejder. For at danne et overblik over projektets økonomi og udregne tilbud til kunden, har vi indarbejdet et budget i Ganttkortet. Vi budgeterer timer for analyse, design, web og interaktion. (Se Bilag 7)

I den virkelige verden havde vores budget set anderledes ud. Normalt er der nemlig flere ting man kan og skal tage højde for før projektstart. De ydre forudsætninger er faktorer, som vi på forhånd kan skrive ind i budgetplanen. Det er lovgivningsmæssige og markedsbestemte krav i form af f.eks. moms. Derudover skal man estimere økonomiske konsekvenser ved projektet. F.eks. hvis en interessent sponsorerer med 50.000 kr. til et projekt, så forventer han at tjene på det. Dette kaldes en ydelse for en modydelse. Dertil kommer ressourcebegrænsninger i form af f.eks. lønninger til personale, midler eller lokaler. Projektkalkulen skal muligvis ændres i løbet af processen, da f.eks. de ydre forudsætninger kan ændre sig med tiden og det er noget vi må tage højde for i løbet af processen. I processen med at udvikle websitet benytter vi os af prototyping som udviklingsmodel. Det giver os mulighed for hele tiden at genåbne en fase, revurdere indholdet og forbedre det.

KAP 6

PERSPEKTIVERING & KONKLUSION 53

6.1 PERSPEKTIVERING Lolland Kommune har en masse at byde på og en spændende fremtid foran sig med den kommende Femernforbindelse, der på sigt vil skabe vækst og masser af arbejdspladser i området. Ifølge kommunen vil der ske en stor udvikling i området og komme yderligere fokus på deres viden om vedvarende energi. Generelt vil der komme til at være meget fokus på området, hvilket er positivt for kommunen. Det kommer også til at have en positiv betydning for Lalandia, som virksomhed. Det kan være nødvendigt at udbygge deres grunde og opføre nye huse til de mange kommende arbejdere og deres familier. Desuden vil der være endnu lettere adgang til Lalandia for udefrakommende, efter tunnellen er blevet bygget. Det betyder flere besøgende og dermed vækst i virksomheden. Kampagnen “Fremtid med fornuft” kommer også til at sætte fokus på Lolland Kommune og vil forhåbentlig komme til at have en positiv indvirkning. Den vil være med til at sætte udkantsområderne på landkortet igen og gøre opmærksom på de positive historier i krogene af Danmark. Den får børnefamilierne til at tage en fornuftig beslutning om at vælge netop Lolland, som deres nye kommune. På sigt vil der komme flere tilflyttere til området, som kan være med til at komme med nogle nye og kreative tiltag. De tager muligvis viden med fra storbyerne, som tidligere har været deres fortrukne base. På den måde vil udkantsområderne blive opdateret og komme til at indholde mange af de aktiviteter, som man kommer til at savne fra storbyerne, uden at Udkantsdanmark bliver til nye storbysområder. Desuden vil flere tilflyttere være en optimal “her og nu”-løsning, da det vil skabe økonomisk vækst i kommunen i form af skatteindkomster og mere arbejdskraft. Deres viden og kompetencer fra deres uddannelser og tidligere karrierer kan være med til at udvikle området, og forberede dem på de mennesker, der kommer til området i forbindelse med Femernforbindelsen. Det kan være iform af iværksætterer af nye caféer, restauranter, nye lærere, sport/aktiviteter eller nye virksomheder1. Kommunen har allerede fokus på, at der skal være gode og attraktive rammer for at leve og bo på Lolland2. Det vil være det oplagte sted at etablere ny virksomhed, hvis man udnytter de muligheder Femernforbindelsen åbner op for. Hvis vi får folks øjne op for de muligheder området byder på, vil der forhåbentlig ske en positiv udvikling. Det er hvad vi satser på med kampagnen “Fremtid med fornuft”. En spændende fremtid med drømme, der kan gå i opfyldelse.

1 Kilde: http://www.femern.info/Broen/Lolland-Kommune/ 2 Kilde: http://www.lolland.dk/Files/Filer/Planer/kommuneplan2010/kapitel_5.pdf s. 41

6.2 KONKLUSION Med udgangspunkt i den strategiske analyse kan vi konkludere, at Lalandia har en organisk virksomhed, som er yderst innovativ. De har stort fokus på børn og deres familier og gør meget for, at alle kan føle sig trygge. Bl. a. ved at tage hensyn til miljøet. De gør meget for kommunen, som de har et godt samarbejde med. Lolland Kommune har imidlertid et problem med affolkningsproblematikken, som på sigt kan have negativ påvirkning på Lalandia, som virksomhed i området. Det har Lalandia dog mulighed for, at gøre en indsats overfor. Dette kan konkluderes på baggrund af deres rentabilitet i forhold til et samarbejde ved udvikling af en kampagne. Kampagnen skal henvende sig til børnefamilier i alderen 30-35 år med min. et barn, da disse kan konkluderes, at være en oplagt mulighed for at påvirke i denne sammenhæng. Det bør gøres i overensstemmelse med målgrupperelevante faktorer, såsom billige boliger, miljø, natur, skoler og institutioner, som alle er vigtige for målgruppen og som Lolland Kommune er konkurrencedygtig overfor. Ved hjælp af en hjemmeside, som skal fungere som oplysningsside, kan vi påvirke målgruppen ved hjælp af ESP og USP i form af billeder, video med lyd og attraktive overskrifter. Da målgruppen har interesse for motion, vælger vi at sælge motionsrelaterede produkter med vores logo på. På den måde kan vi udbrede kendskabet yderligere. For at imødekomme målgruppen vælger vi at lancere en konkurrence via Facebook, som er et populært socialt medie blandt målgruppen. Her vil man kunne vinde årets grønneste bil. Denne reklamerer vi for både på vores hjemmeside, plakater, annoncer og bannere så alle kan nå at være med og forhåbentlig få en interesse for Lolland Kommune. Yderligere kan vi via app til iPhone tilbyde en funktion, der minder om hjemmesidens. Her vil man dog have mulighed for at bruge den i omegnen, så man rigtig kan udforske en kommende “Fremtid med fornuft”.

DESIGNMANUAL 57

D.1 KONCEPT & KOMMUNIKATION I et forsøg på at komme affolkningsproblematikken i møde, vil Lalandia i tæt samarbejde med Lolland Kommune udvikle en oplysningskampagne med webside og tilhørende e-shop, som skal markedsføre Kommunen som et attraktivt område for både nuværende borgere, besøgende og eventuelle tilflyttere. Kampagnen er inspireret af Lalandias fokus på miljøet, “Ferie med fornuft”. Deraf navnet på kampagnen: “Fremtid med fornuft”. Budskabet er en “Fremtid med fornuft”. Formålet med kampagnen er at lokke tilflyttere til Lolland Kommune og samtidig få de nuværende borgere til at blive boende. Via oplysningskampagnen vil Lalandia sætte fokus på de vigtige ting, som Lolland Kommune har at byde på. Heraf kan bl.a. nævnes den unikke natur, idylliske huse, lave boligpriser, et rigt foreningsliv, gunstige dyrkningsforhold og områdets fokus på grøn energi og vækst.

Kampagnen består af en webside med tilhørende e-shop, som er med til at oplyse om de ovenstående

værdier på en attraktiv og dragende måde i form af tekst, billeder og en informationsvideo. For at skabe mest mulig opmærksomhed omkring kampagnen, vil vi annoncere (se plakat) i magasiner målrettet mod målgruppen, hænge plakater op i nærheden af offentlige institutioner og benytte os af annoncering på relevante hjemmesider i forhold til målgruppen. På denne måde vurderes det, at mange vil komme i kontakt med vores kampagne, som forhåbentlig kan få dem til at vælge deres “Fremtid med fornuft”.

Kampagnen er rettet mod danske miljøbevidste børnefamilier i alderen 30-35 år, som har min. et barn. På websiden kan man finde inspirerende information og billeder, der er med til at skabe en positiv oplevelse af området. Desuden vil man på den tilhørende e-shop kunne købe lækkert udstyr til sport og fritid.

E-shop

Da kampagnen er rettet mod børnefamilier, der også vægter motion højt, kan man på websidens tilhørende e-shop købe sportstøj, tasker og drikkedunke. Alt udstyr vil være med “Fremtid med fornuft”logo som det primære, og Lalandias logo i mindre format.

Konkurrence

For at engagere målgruppen yderligere vil der være en tilhørende konkurrence på hjemmesiden. Her har man mulighed for at sætte sit eget præg på Lolland Kommune ved, at komme med en idé til et nyt tiltag i området. De tre bedste forslag bliver præmieret og kommunen får mulighed for at udføre idéerne i samarbejde med Lalandia. Præmierne er: 1. En NISSAN LEAF (“Årets Elbil i Europa”). 2. Den nye iPhone 4. 3. Et weekendophold i Lalandia for hele familien. 58

iPhone app For at understøtte vores kampagnes webside har vi udviklet en gratis iPhone app. Efter at have fået det visuelle på plads med websiden, har det været lettere for os at overføre det visuelle udtryk og integrere det i applikationen. Applikationen har en hovedmenu med 3 punkter; Familiens drømmebolig, institution og skole, natur og miljø. Funktionerne sender brugeren videre til undersider med yderligere info om området. På undersiderne kan man i tab-baren nederst trykke på links til enten Lolland Kommune eller Home ejendomsmægler på Lolland. I tab-baren er der desuden en home-knap og faste links til Lalandia og et kort. Kortet har vi valgt også at vise som en underside kaldet map. Visuelt har vi lagt os tæt op ad websidens udseende med brug af samme farver, typografi, knapper og billeder. Applikationens ikon er et billede af vores logo med udgangspunkt i farven cyan, som giver en genkendelsesværdi.

CMYK : 7 61 0 45 RGB : 130 55 140 HEX : 82378C

CMYK : 87 33 0 5 RGB : 32 162 242 HEX : 20A2F2

CMYK : 98 0 73 35 RGB : 3 166 44 HEX : 03A626

CMYK : 0 34 98 5 RGB : 242 159 5 HEX : 03A626

D.2 FARVER Farverne vi benytter er en blanding af primære og tertiære farver. Farvevalget er inspireret af farverne fra Lalandias logo og hjemmeside. Vi har bevist valgt at bruge dem, så der bliver en sammenhæng mellem Lalandias forside og vores kampagneside. Men samtidig er farverne også valgt for at symbolisere elementer fra naturen.Vi bruger primært den blå, grønne, orange og cyan – sekundært den røde. Samtidig indgår farverne grøn og blå i vores baggrundsbillede. Den blå farve symboliserer vand, vind og luft. Den grønne jorden og dens afgrøder. Den orange og røde signaliserer lyset og solen. Cyan farven bliver brugt i vores logo og i cirklerne.

D.3 TYPOGRAFI FOUNDRY STERLING (medium) Fonten Foundry Sterling (medium)bruges i vores logotype/tagline “Fremtid med fornuft” og som overskrifter i vores rapport. Fonten har sin oprindelse i et ønske om at skabe en funktionel moderne sans serif skrifttype med særlig vægt på proportion og renhed men også på elegance og skønhed. Foundry Sterling er en eminent alsidig skrifttype med et nøje udvalgt vægtområde, som vil være lige så anvendelig for identitet, skiltning og redaktionel brug. Til brødtekst på websiden bruges den i en light version. WEB STR OVERSKRIFT: 60 pt UNDEROVERSKRIFT: 30 pt BRØDTEKST: 13 pt PLAKAT STR:

82 pt

VAG ROUND Fonten VAG Rounded (black) bruges i vores logo til navnet “Lolland”. Den er en variation af en grotesk sans serif og udviklet til Volkswagen AG i 1979. Det usædvanlige ved fonten er, at hver streg er afrundet. Det giver et blødt og lidt naivt og legende udtryk. Fonten er ikke tilfældig valgt. Den minder meget om den font som Lalandia selv bruger i deres logo. PLAKAT STR:

47 pt

D.4 STILART Med vores valg af geometriske figurer og cirklerne, både i udtryk og som menu og links, læner vi os op ad en postmodernistisk stilart. Vi har har valgt at bryde de rette vinkler og skabe et lidt mere eksperimenterende og legende udtryk. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nogle billeder fra postmodenismen som inspiration fremfor en decideret kunstner. Samtidigt er det vigtigt at bevare nogle af Lalandias grundelementer - de geometriske former samt det stærke farvevalg, som også kommer til udtryk i vores design. Vores logotype er kendetegnende for postmodernismen. Her har vi valgt at forlænge bogstavet “F” så Fremtid og Fornuft bliver fremhævet yderligere, da det er her vi ønsker at ligge vores fokus i kampagnen.

D.5 POSTMODERNISME Postmodernismen opstod i løbet af 1970’erne og har spillet en afgørende rolle indenfor arkitektur, billedkunst, litteratur og design. Postmodernisme blev et opgør med modernismens idealer. De postmoderne kunstnere fandt det grundlæggende svært at skabe noget originalt, og derfor blev postmodernismen en eksperimenterende og legende kunstform, hvor man blandede eksisterende former, genrer og stilarter og skabte en hybrid. Det var et brud med de gængse kunstnormer og det forventelige. F.eks. undgik man rette vinkler i postmodernistisk kunst. Alting er allerede skabt og brugt – derfor kan man genbruge og skabe sine egne sjove, overraskende og ironiske sammenhænge. Som stilart er postmodernismen bl.a. kendet for dens brug af ord, kollage, pastelfarver, geometriske figurer og mønstre. Derudover er en tilbagevenden til de traditionelle former og teknikker blevet anvendt til at forkaste modernismen.

D.6 TIDSLINJE

MODERNE ART NOUVEAU (1880-1910): Inspireret af naturen, kurvede mønstre, svungne linjer, buede linjer.

ART DECO (1910-1939): Inspireret af rejse, fart, luxus, stærke farver, flader, skarpe former. TYSK EKSPRESSIONISME (1905-1939): Kontrast, sort og hvid, grotesk, koldt, dystert, uvirkeligt. DADAISME (1916-1925): Fede typer, fotomontage, forskellige skrifttyper, typografi og billede tæt forbundet.

POSTMODERNISME PUNK/STREETART (1970-?): Råt, stencils, paste ups, politiske budskaber, popkultur.

KONSTRUKTIVISME (1917-1933): Stærke grafiske symboler, få farver - ofte sort/rød, geometriske former, bevægelse.

SWISS STYLE (1950-1970 ): Klart og faktuelt design, sans serif fonte, hvidt papir, realistiske fotos.

DEKONSTRUKTION (1988-?): Fragmentation, manipulation af strukturer/overflade, skæve former, skarpe kanter, kontrolleret kaos. NEW WAVE (1980-?): Stilcitater, geometriske figurer, pastelfarver, humor, mønstre.

POPART (1958-1972): Kulørt, stærke former, gentagelser, industrielle trykformer. ORGANIC DESIGN (1950-?): Siluetter, enkel stærk farveholdning, klippede organiske former, collage udklip.

D.7 LOGOTYPE & TAGLINE For at binde kampagnen og projekt sammen er det vigtigt at der skabes en visuel genkendelighed. Teksten “Fremtid med fornuft” er det primære grundelement i vores visuelle identitet hvor fonten Foundry Sterling ( medium) bruges.

Vi har integreret vores tagline sammen med vores logotype, så der dannes en grundlæggende forståelse for, hvad vores kampagne, “Fremtid med fornuft”, går ud på. Kampagnen har fokus på Lolland kommune som et område med mange muligheder for børnefamilier, der kan se fornuften i at bosætte sig der, pga. områdets grønne miljø og billige boliger og byggergrunde. Vi har fremhævet F’et i ordende Fremtid og Fornuft i vores logotype således, at de integreres sammen og skaber yderligere fokus. Vores primære farve i vores logotype er cyan. Denne farve er med til at skabe en genkendelsesværdi i kampagnen. Samtidig står den skarpt på en hvilken som helst baggrund. Vi har også fremstillet varianter i sort og hvid, så der er mulighed for at variere printet, alt efter hvad farve t-shirten har. Dette kan ses under X-stra element.

D.8 LOGO Vores logo skal altid placeres på en naturlig og fremtrædende plads, så det står klart og tydeligt. Rundt om logoet skal der være luft nok til at sikre et stærkt og klart visuelt udtryk, som illustreres på nedentående billeder. Vores logo er uafhængig af vores logotype, da logotypen står stærkt for sig selv. Vi har givet et eksempel på, at den kan stå ved siden af “Lolland” som er kernen i vores kampagne.

Logoet symboliserer en familie, der står på en bakketop på livets vej med fuldendt lykke og glæde. Det skal lede tankerne hen imod, at familien har fundet lykken på Lolland. Bakketoppen er også tænkt som en bølge. Dette er med til at skabe en signalværdi mellem Lalandias brug af de bølgede former og kampagnen “Fremtid med fornuft”.

Billede 1

Billede 2

Billede 3

D.9 PLAKAT Plakaten er en reklame for vores kampagneside, iPhone app og facebookside. Vi har placeret vores logotype øverst oppe i venstre hjørne for at forbrugeren skal få øje på vores visuelle identitet fra lang afstand. Vi har fremhævet vores logotype ydeligere med farven cyan, hvilket giver et ekstra fokus og genkendelighed.

Vi har indsat en konkurrence nederst i venstre hjørne, hvor man kan deltage via vores facebookside og vinde en miljøvenlig bil, sponsoreret af Lalandia. Dette giver en indikation af, at Lalandia er medspiller i vores kampagne. I vores konkurrence kan forbrugeren scanne sig ind på vores facebookprofil via vores scan id(Quick Response), som er vores interaktive element. Farverne på plakaten skaber en stor kontrast, som fanger målgruppens opmærksomhed på lang afstand. Boblerne symboliserer tankebobler/drømmebobler, der refererer til vores logo. Vi har også implementeret et mærkat for ” App Store”, der indikerer at vi har en app, som kan downloades. Billede 1 og 2 illustrerer et eksempel på, hvordan vi vil promovere vores koncept ude i bybilledet, særligt med fokus på steder, hvor målgruppen befinder sig.

D.10 EXTRA ELEMENTER

UDDELING AF BALLONER

BANNER Vi har i dette eksempel illustreret et reklame banner for vores kampagne via Samvirkes hjemmeside. Igennem vores interview fandt vi ud af, at vores målgruppe læser mange online magasiner, og vi har derfor valgt denne hjemmeside. Vi har som tidligere nævnt fremhævet vores logotype for at skabe blikfang hos konsumenten. Dette har vi også benyttet os af i banneret. For at fange konsumentens opmærksomhed har vi taget vores konkurrence i brug og indikerer, at man kan vinde en bil. Hensigten med konkurrencen er, at konsumenten skal motiveres til at klikke sig ind på vores kampagneside.

For at skabe opmærksomhed omkring kampagnen på en anderledes måde vil vi desuden gøre brug af viral markedsføring i form af uddeling af balloner til børn i Lalandia. Ballonerne har de samme farver, som dem vi benytter os af, igennem vores hjemmeside. Desuden har vi påsat vores logo, hjemmesideadresse og QR scanner. Sidstnævnte giver direkte adgang til vores hjemmeside via en smartphone. Formålet med dette er, at forældrene har mulighed for at klikke sig ind på vores kampagnesite “on the go”. Således rammer vi vores målgruppe - børnenes forældre, som netop overvejer at flytte fra deres nuværende bopæl.

TEKNINSK DOKUMENTATION 71

T.1 FORSIDE TIL HJEMMESIDE

Denne struktur bliver kun brugt p책 forsiden

T.2 UNDERSIDE

Denne struktur bliver kun brugt p책 denne side

T.3 NAVIGATIONSDIAGRAM

Udvalgte fragmenter af dynamiske effekter Af dynamiske effekter har vi her vist besøgstælleren som vises på forsiden på vores webshop. //******Del 1****** session_start(); include_once(“numberlib.inc.php”); Til og starte med har vi included en fil der hedder numberlib.inc.php som er lavet på forhånd og understøtter besøgstælleren så den fungere. // ******** Del 5****** if (!isset($_SESSION[‘besoegsnr’])) { incrementcounterinfile(“besoeg.txt”); Her der knytter vi de besøgsrelaterede data til (session). Besøgstallet forhøjes så hvis der ikke allerede er et besøgstal forbundet med det aktuelle besøg.

}

(if(!isset($_SESSION...))) . $_SESSION[‘besoegsnr’] = readcounterfromfile(“besoeg.txt”); På dette tidspunkt bliver besøgsnummeret aflæst fra datafilen og bliver opholdt i datablokken som er bundet sammen med besøget. //****Del: 8**** $taellercifre = numericgraphic($_SESSION[‘besoegsnr’]); Her der gør vi så man kan se tallene når de bliver printet ud på forsiden og vi havde på forhånd lavet nogen png-filer med tallene fra 1-9 og kaldt dem. 0.png, 1.png (osv.) //*****del 9**** echo $taellercifre; Her der ’printer’ vi koden ud i vores <body> så den vises på forsiden. 74

T.4 UDDRAG AF ELEMENTER

Dette er et lille udsnit fra vores stylesheet(CSS) Her ses hvordan vi definerer hvordan et hyperlink med en class’en .menu skal ses ud. Der ses at font størrelsen er 20px ved at se på ”font-size” som står =20px. Cambria er første valg som fonttype, og dernæst Verdana og så Helvetica, det ses under font-family.

Dette er et html uddrag som er på alle af vores html filer på siden. Der ses at det er en div boks som har id’et logo. Inde i denne divboks er det et <a> tag, som inde holder en href attribut. Når et <a> tag indeholder en href attribut, ved man at det er tale om et link. Der er et billede som er gjort til et link, det ses ved at der er et <img> tag inde i selv <a> taget. Billede har fået en bestemt højde og bredde, det definerer man ved at skrive, width for bredden og height for højden. Her ses

BILAG

BILAG 1

INTERVIEWS INTERVIEW 1 Interview med Ivan Kruse Jensen (39), Brændeskov Møllevej 2, 5700 Svendborg. Madblogger og leder af køkkenet på en moderne husholdningsskole. Gift med Connie (40), adjunkt på RUC. 2 børn på 3 og 6 år. (rejsetid Brændeskov-Kbh 1 t og 50 min.) Hvor boede i henne før? I en stor lejlighed i Kbh. Hvilke tanker gjorde i jer inden i skulle flytte? Vores børn skulle ikke vokse op i byen – det har altid været første prioritet. Derefter var det vigtigste boligen – der skulle være mange kvm og en stor naturgrund. Hvor i landet det blev var helt tilfældigt. Er jeres hverdag blevet som forventet - har det levet op til forventningerne? Ja mere eller mindre, bortset fra at Connie har fået job på RUC og nu bruger 4 timer på at pendle 3 x ugentlig. Som husejer er det også kommet bag på os hvor meget arbejde der er med huset. Jobs før i flyttede? Ivan, øl-ambassadør, Connie, studerende på RUC. Men det var svært at finde job hernede. Når man kommer udefra og intet netværk har, vil de se papir på, hvad man har lavet. Arbejdstimer og stress - før og nu? Vi lever et liv hvor vi aldrig har haft de problemer inde på livet – bortset fra Connies pendling-problem – og så selvfølgelig travlhed med små børn. Økonomi - før og nu? Vi har bevist valgt at indrette vores økonomi efter at en af forældrene altid kunne gå hjemme. Hvordan trives i og jeres børn? Vi stortrives, er glade for vores job og børnene fungerer rigtig godt i institution og skole. Vi har været med til at bygge en legeplads og er medlem af det lokale bryggerlaug. Hvad savner i? Vi savner da at kunne tage i biografen eller lige at smutte forbi nogle venner, men tror på den anden side ikke at vi ville se ret meget mere til vennerne, hvis vi boede inde i byen, da de også har små børn og derfor ikke megen tid og overskud. Hvad har sydfyn som Kbh. ikke har? Den har ro og plads til at vores børn kan udfolde sig. Den har et rigt foreningsliv. Er naturen vigtig for jer? Ja, det har været vigtigt at få en have til at dyrke en masse grøntsager i. Deltager dig og din familie i det lokale foreningsliv? Ja meget, det er der vi har fundet meget af vores netværk – som sjovt nok er flest tilflyttere. Det har vist sig at vi alle vores venner hernede er tilflyttere, da vi har samme indstilling til det meste i livet.

INTERVIEW 2 Anja 33 år bosiddende i Valby med sin mand (35 år) og børn på 2 år og 4 år. Har du besøgt Lolland? Ja Hvis, hvad/hvor og hvordan var oplevelsen 1-5?3 Hvad ligger du vægt på når du er inde på en hjemmeside? Billeder, tekst, brugervenlighed. Brugervenlighed Deltager du i konkurrencer på nettet?En gang i mellem Hvad prioriterer du højest ? venner ,familie , karriere Jeg priroriterer min familie først, dernæst mine venner og til sidst min karriere. Hvilke aviser og blade de læser de på nettet? Samvirke og politiken og andre blade og magaziner som kommer til mig på nettet når jeg surfer. Jeg synes at det positive er at det sociale medie som regel er gratis at læse. Derfor køber jeg ikke aviser m.m Hvor meget tid bruger de på sociale medier om dagen? Ca en time, min mand bruger op til 3 timer på facebook email, nyheder og dba. han kigger bl.a på boligpriser for at holde et godt øje til markedet , hvis han nu fandt vores drømmehus. Orienterer du dig på internettet mht. billig boligpriser uden for KBH? Som sagt er det min mand som gør, og så vidt jeg ved er det på samtlige bolighjemmesider de der er at finde på internettet. Er de miljø bevidste, herunder hvad vægter de højest økologi, energi? I familien vægter vi begge ting højt, men hvis vi nu skal vælge vil det være økologien som det højeste. Vi startede Københavns fødevarefællesskab op i 2006 som går ud på at få folk til at lære at dyrke sine egne urter, frugter og grøntsager m.m. Vi vil bakke op omkring økologi og hvor lidt viden der skal til for selv at kunne dyrke sine egne planter i haven. Vil en introduktion af selve områdets tilbud være en interessant løsning på vores hjemmeside? I form af video og tekst vil det klart få mig et indblik i hvad området har at tilbyde og desuden vil det give et dejligt billede af hvordan Lolland ser ud. Hvad vil gøre indtryk på jer, hvis i skulle se en hjemmeside som skal få folk til at flytte til Lolland kommune? Hvis i lavede et interview med en lokal familie hvor i fik stillede væsentlige spørgsmål angående hvillke tilbud der lå for området og hvilke jobmuligheder der er Hvad vil kunne få jer til at flytte til Lolland, arbejde udannelse billig bolig/grunde? Så ville det nok være de billige huse som bliver omtalt i medierne. Hvis du skulle flytte til Lolland kommune hvor vigtigt er det for dig om der er shoppingmuligheder? Jeg har 2 børn som skal have tøj i ny og næ , så det ville klart være en fordel hvis der lå en shoppingmall i nærområdet med en H&M og selvfølgelig andre butikker til forældrene. Men vi køber efterhånden også meget over nettet, så vi ville godt kunnne undvære det.

FORSÆTTELSE AF INTERVIEW 2 Har det offentlige transport betydning for jer, hvis i skulle flytte til Lolland? hvis ja i hvilken grad? Hvis vi skulle flytte derned vil vi ikke skulle bruge det offentlige transport da vi har bil i forvejen , men min mor har ikke og hun skal have mulighed for at besøge børnene hvilket hun ofte gør. Så ja, det er vigtigt at der er forbindelser derned. Hvilke faktorer vægter du højest, hvis du skal vælge ny bostand? - uddannelses muligheder - gode jobmuligheder - god infrastruktur - sociale aktiviteter - billige boliger Jeg er pt. Studerende så det ville være allervigtigst for mig at der lå noget uddannelse i området Det er vigtigt at området har nogle sports faciliter både for mine børn og os. En billig bolig vil ikke være dårlig , men selve områdets tilbud er også en væsentlig faktor. Ønsker du mere fritid med din familie? Ja hvem vil ikke det- Min mand og jeg har tit tænkt at gå selvstændigt for at kunne bestemme over sin egen arbejdsrutine og på længere sigt få mere tid til familien. Det kan give en større frihed , men der skal også meget hårdt arbejde til for at få det oppe at stå Vil din familie overveje at flytte til Udkantsdanmark, hvis du/i kunne bo billigere og få mulighed for at disponere over et større beløb til fritid, rejse eller andet sjovt? Vi ville nok overveje det hvis vi begge fandt et job eller uddannelse som lå i området og det ville være et trækplaster at kunne spare penge og derved skabe mere plads til frihed. Er motion en vigtig del af jeres hverdag? Jeg løber 3 gange i ugen Hvor træner I? Fitness.dk - Fitnessworld - i naturen? I naturen Kender I Lalandia? ja Hvis ja, har I været der? Hvis ikke I har været der, kunne I tænke jer at besøge det? Det vil være et hit for vores børn, så på et eller andet tidspunkt finder vi nok vejen forbi Lalandia

E-SHOP

BILAG 2

Denne struktur bliver brukt p책 alle sider son er under e-shoppen og kurven. 81

BILAG 3

SCREEN SHOT AF FORSIDEN

SCREEN SHOT AF EN UNDERSIDE

BILAG 4

BILAG 5

SAMARBEJDSAFTALE Multimediedesigneruddannelsen i København

Samarbejdsaftale for gruppe iKEA! Gruppe medlemmernes fulde navne

Email-adresse

1.Sandra sandralisbygd@gmail.com Lisbygd 2.Helgi Øster helgipetersen@gmail.com Petersen 3. Brian Madsen labradster@gmail.com 4.Carsten Jacobsen

jcobzn@gmail.com

Telefonnummer

Navn på vejleder: Helmer

+45 20 81 88 67

Koordinator

+45 26 66 15 88 +45 22 28 85 29 +45 26 15 82 00

Aftaleemne

Aftalt af gruppens medlemmer

Gruppens formål/målsætinger Hvert gruppemedlems målsætning

At løse den givne opgave på bedst mulig vis, vha. nuværende og tilegnede egenskaber og faglig kunnen. At blive bedre til at samarbejde. Tilegne sig ny viden om alle de forskellige teknikker der bruges til opgaven.

Hvilke kompetencer ønsker gruppen at udvikle? Gruppens strategi (Hvordan vil gruppen sørge for at hvert enkelt medlem udvikler de ønskede kompetencer) Hvor mange timer dagligt vil gruppen arbejde sammen og hver for sig?

At blive bedre til at samarbejde. Tilegne sig viden om alle de forskellige teknikker der bruges til opgaven. Via godt samarbejde, fleksibilitet, gensidig respekt, struktureret arbejdsproces. Vi hjælper hinanden fagligt, og viser forståelse for hinanden. Vi giver og bruger konstruktiv og konkret kritik til at være løsningsorienterede.

Hvilke aktiviteter udenfor studiet prioriterer hvert enkelt studiemedlem? Hvornår vil gruppen mødes for at udføre sine opgaver sammen? Mødeplan. Hvordan vil gruppen gribe opgaverne/ projektet an? Og samle arbejdet til fælles resultater? Hvilke irritations-momenter kan opstå i gruppe arbejdet? Hvordan vil gruppen tackle problemerne, hvis arbejgår i hårdknude? Hvilke barrierer (forudsigelige, uforudsigelige) kan hindre gruppen i at nå sine mål for projektet? Hvordan vil gruppen gardere sig mod ovenstående?

Som udgangspunkt SKAL alle forelæsninger følges. Timemæssigt arbejdes der hvad der kræves. Der aftales fra dag til dag. Fleksibilitet. Arbejde, sport, hobbies. Fra kl 900. på hverdage + det antal timer der kræves for at løse opgaven i forhold til gruppens målsætning. Føre daglig logbog og idékasse. Via strukturede gruppemøder/dagsorden med beslutningsreferat hver gang vi er samlet. Ved fælles ansvar. Aftaler overholdes ikke. Dovenskab. Facebook. Manglende seriøsitet og respekt for andres tid. Samtaler internt i gruppen, henvise til grp.kontrakt, søge hjælp hos vejleder. Ærlighed, respekt. Sygdom, tid, intern splid, manglende viden. For højt ambitionsniveau.

Vitaminer. Løfte i flok. Gensidig respekt. Hjælpe hinanden fagligt og vise forståelse for hinanden. Tilegne sig ny viden – være proaktiv. Kommunikation.

Alle

Procesvejledning

Brian

Problemformulering

Carsten

Brugertest/scenarie

Projektstyring

iPhone app

Brian

Alle

Carsten

Logbog

Budget

Fravær

Praktisk

Udvikling af website og e-shop

Alle

Helgi

Indtastningskrav

Website

Helgi

Valg af dynamiske elementer

Helgi, Biran

Helgi

Boksstrukturdiagrammer

Helgi

Skitser af sider

Alle

Sandra, Brian

Navigationsdiagram

Interaktion

X-element

Plakat

Logo, farve, typograf, visuel idi

Designmanual

Helgi

Brian

Facebookside

19/maj

Sandra

Kildehenvisninger

Konceptbeskrivelse

31/maj

16/maj

18/maj

19/maj

18/maj

19/maj

29/maj

29/jan

14/maj

23/maj

10/maj

19/maj

Sandra

19/maj

Sandra

19/maj

Litteraturliste

Brian, Sandra

14/maj

09/maj

Perspektivering

Konklusion

Carsten

Simon Anholt

09/maj

Helgi

SMP-model

Brian

Porters Generiske Strategier

SMUK-model

12/maj

Sandra

Porters Five Forces

09/maj

12/maj

Helgi

Brian

SWOT

15/maj

12/maj

26/maj

11/maj

09/maj

19/maj

09/maj

06/maj

05/maj

Startdato

Org. Analyse - Schein, Mintzberg (max. 3 s.)

Brian

Brian, Carsten

Undersøgelsesdesign - spørgeskema

Beskrivelse af virksomhed

Brian, Carsten

Sandra

Helgi

Empiri - valide kilder

Teorikritik - hvilke begrænsninger har modellen

Metode

Carsten

Sandra

Problemstilling

Afgrænsning

Sandra

Carsten

Forside/samling af rapport/korrektur

Indeledning

Rapport

Brian

Sandra, Carsten

Alle

Ansvarlig

Samarbejdsaftale

Gantt-kort

Resarch

Forarbejde

Opgave

31/maj

27/maj

31/maj

20/maj

18/maj

20/maj

30/maj

01/feb

15/maj

24/maj

13/maj

20/maj

15/maj

11/maj

14/maj

11/maj

13/maj

16/maj

13/maj

26/maj

13/maj

11/maj

31/maj

23/maj

06/maj

31/maj

27/maj

Slutdato

Timer

600

1500

15000

3000

2400

1200

2400

6000

1200

3000

1200

600

4500

600

1200

600

2400

1800

1200

2400

3600

1800

600

900

1200

3000

1200

600

6000

600

300

1800

15000

Est. Pris

10%

Buffer

12/maj

10/maj

09/maj 10.45

13/maj

t f l s m t o t UGE 18 UGE 19

14/maj

19/maj

18/maj

17/maj

16/maj

15/maj 9.35

UGE 20

s m t o t

20/maj

21/maj

26/maj

25/maj

24/maj

23/maj

22/maj 11.20

UGE 21

s m t o t

27/maj

28/maj

01/jun

31/maj

30/maj

29/maj

UGE 22

s m t o

BILAG 6

GANTTKORT MED BUDGET

11/maj

08/maj

07/maj

06/maj

05/maj

BILAG 7

PLAKAT

REMTID MED ORNUFT

ere liv og n n ø r g t e du om om Drømmer givelser? m o e k k u sm , boligpriser e t s g li il b s r Danmark tioner og et væld a h d n a ll o L u i daginstit i t n a r a g familien. s le e plad h r o f r e tivitet af fritidsak

LOLLAND SCAN HER

Deltag i vores konkurrence og vind Europas grønneste bil, som er sponsoreret af Lalandia