Jonas Engberg forklarer om de ultralette og 5 cm høje pap-paller, der ses til højre mellem emballagen, og plastiklisterne, loading ledges, der ses forneden til venstre.
ler og plastik-lister, er det fordi, vi har størrelsen til det og har kontrol med det hele,« siger Jonas Engberg. Introduktionen af de nye pap-paller har været en lang og dyr proces. Undertegnede hørte første gang om ideen, da IKEAs miljødirektør Jeanette Skjelmose fortalte om at bruge pap i stedet for træpaller på en miljøkonference i Bruxelles, arrangeret af Scania i 2007. Sidste år kom de nye pap-paller til IKEA i Danmark. Jonas Engberg fortæller: »Efter at have indført plastik loadingledges til montering på emballagerne for omkring fire år siden, kom turen til pap-pallerne sidste år. Begge dele erstatter de langt tungere paller af træ. Samtidig er vi gået fra 15 cm til 5 cm i højden. Det betyder sparet vægt og flere møbler på ladet. Og det sparer lastbiler, brændstof og CO2. Samtidig slipper vi fuldstændigt for transport af returpaller. Når pap-pallerne er brugt op, ryger de til genbrug af returpap.« Sammen med nogle andre tiltag ventes indførelsen af pap-paller og loadingledges at øge lastekapaciteten med op mod 25 procent, og målet er at kunne undvære hver femte lastbil i 2015. Han forklarer, at indsatsen med at fylde lastbilerne med varer i stedet for emballage og luft fortsætter i en kontinuerlig proces. Senest er produktionen af nogle sofaer ændret, så de kan transporteres i nogle meget flade pap-emballager, så pladsen udnyttes optimalt på både lastbil og lager og derved mindsker transportomkostningerne.
SEPTEMBER 2012
»Man kan sige, at vi læsser vores lastbiler og pakker vores lagre som et tetris-spil i storformat,« siger Martin Christensen. (Tetris er et computerspil, hvor man skal anbringe nedfaldende firkanter). Udfasningen af EUR-pallerne, der ikke er slut endnu, har givet en del udfordringer til fx truckkørslen, og det nødvendiggjorde nydesignede gaffeltrucks og palleløftere. BT Toyota har derfor udviklet specielle gaffeltrucks,
rer ved en banal fejl eller sjusk kommer til at smadre et bord, så begynder det helt tilbage med, at et træ er blevet fældet. Efterfulgt af en kompliceret forarbejdning med brug af mange andre råvarer og masser af energi. Endelig er der transporten fra ofte den ene ende af verden til den anden. Alt det går tabt. »Samtidig skal vi holde, hvad vi lover kunden. Så et ødelagt bord, kan betyde en forsinket vare til kunden,« nævner han.
»En transportskade koster dumme penge og betyder et enormt ressourcespild.« Logistikchef Martin Christensen der passer til de nye palle-mål, og alle reoler er blevet opgraderet. »Og vi kan af naturlige grunde kun bruge pappallerne indendørs,« siger han. Transportskader er ressourcespild Et andet element i den grønne omstilling er en vedvarende indsats mod transportskader. »Det er der tre gode grunde til. Færre omkostninger, hensynet til miljøet og for at opnå større kundetilfredshed,« siger Martin Christensen. En transportskade koster dumme penge og betyder et enormt ressourcespild. Når en lastbilchauffør eller en truckfø-
Indsatsen mod transportskader er et væsentligt element i virksomhedens overordnede mål om at mindske råvareforbrug og miljøpåvirkning. »Antallet er faldende, og vi sænker ”overliggeren” lidt efter lidt,« siger Martin Christensen. De typiske skader Hvordan gør I det? »Færre transportskader har altid været i fokus, men de senere år er vi gået mere systematisk til værks og måler på de enkelte transaktioner i transportkæden. Vi har ca. 10.000 produkter på hylderne, og de omplaceres ofte – også for at nedsætte risikoen for skader.«
dtl magasinet
29