Om samme bord på Lolland Falster

I Lolland-Falster stift sidder kommune, kirke og folkekirkelige organisationer nu om det samme bord. På den måde giver vi sognediakonien bedre rammer.

Af Lene Sletved formand for Stifts menighedsplejen og Diakonipræst Kathrine A. Brorsen

Hvordan giver vi bedre betingelser for diakoni i små landsogne?

Dette spørgsmål stillede vi os selv i Lolland-Falster Stift. Et stift, der netop er kendetegnet ved at bestå af rigtig mange mindre landsogne.

Vi har i Lolland-Falster Stift længe haft en ambition om at støtte og udvikle sognediakonien.

Men hvordan gøres det på den mest frugtbare måde? Det er den opgave jeg som diakonipræst blev stillet. Jeg blev bedt om at undersøge, hvordan dette bedst lader sig gøre, og hvilke ressourcer, både økonomisk og menneskelige, det vil kræve for at øge diakonien i stiftet, og hvem der kan være gode samarbejdspartnere i dette arbejde.

Det blev til mange interessante samtaler. Både med organisationer men også med lokale ildsjæle, der brænder for diakonien - også selv om mange kan nikke genkendende til, at det kan være svært at få gjort diakonale ideer til virkelighed, når opgaverne i menighedsrådene er mange. Målet med samtalerne og interviewsene har været at få et indtryk af, hvordan det står til med diakonien i sognene. Hvad er forhindringerne, når det diakonale initiativ ikke lykkedes? Og er der måske lavt hængende frugter, der blot venter på at blive plukket? Udover mange landsogne er et andet kendetegn ved Lolland-Falster, at der er mange engagerede frivillige også i menighedsråd og menighedsplejer. Frivilligcenteret i Guldborgsund Kommune kan da også melde om, at målt pr. antal indbyggere er centeret det næststørste i landet.

Lolland-Falster stift har 23 sogne og 10 pastorater. Der er 12 menighedsplejer og to genbrugsbutikker med ca. 40 frivillig.

Diakonien og socialt arbejde er noget der ligger mange på sinde – og gennem samtalerne stod det hurtigt klart, at ideerne er mange, velviljen stor og ildsjælene er der. Alligevel er det som om, at de diakonale ideer ikke når i mål eller slet ikke bliver sat i gang. På trods af at alle er enige om, at behovet for diakoni er tilstede. Sætninger som: „Vi er for små“ „Vi har ikke ressourcer nok“ går igen.

Frygten for at skulle løfte alene og for længe, for at få et projekt sat i søen har fået mange til helt at lade være med at forsøge. Eller også gik man i gang men fik brugt al overskud til at få rammerne op at stå. Det har også været tilfældet i Rødby, hvor Lene er medlem af menighedsrådet:

I Rødby er menighedsrådets kræfter blevet brugt til at sammenlægge sogne og ombygge sognehus. Ingen har overskud til diakonalt arbejde, men alle vil gerne videreføre netop deres sogns udflugt eller efterårsfest. En vej frem kan være at blive inspireret af andre og samarbejde med andre for at give liv til lokalt diakonalt arbejde. Frivilligt diakonalt arbejde, der ikke blot vil samle menighedsrådet men også række hånden ud til den del af menigheden, som ikke kommer i hverken kirke eller sognehus. Vores mål bliver derfor at skabe en ramme båret af samarbejde og sparring med andre. En ramme der betyder, at sognene ikke står alene med en ønsket diakonalopgave, og hvor det er tydeligt, hvor man kan få hjælp og sparring til sin diakonale idé, når man har fået øje på et behov. Og sidst men ikke mindst er målet at vise, at ressourcerne slår til i det øjeblik, vi samarbejder med andre.

Menighedsplejens bestyrelse rækker ud over kirken

I Lolland-Falster stift er løsningen blevet en ny strukturering af det diakonale arbejde. Stiftet har indgået et samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Som et sogn laver en menighedspleje, har vi dannet en Stifts Menighedspleje i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Menighedsplejen har fået navnet: Lolland-Falsters Stifts Sociale Arbejde.

Selvfølgelig gav det anledning til overvejelser, da vi valgte ordet social frem for diakoni, men valget afspejler, at bestyrelsen rækker ud over kirken. Her sidder der nemlig også medlemmer fra Guldborgsund og Lolland kommuner samt Samvirkende Menighedsplejer og Kirkens Korshær. Netop fordi samarbejdet og samvirket med andre er sat i højsædet. Med denne bestyrelse sikrer vi os et bredt kendskab til hele det diakonale og sociale område på Lolland og Falster, og vi har let adgang til hinandens ressourcer og overblik. Bestyrelsens første opgave har været at ansætte en diakonikoordinator. Dette har kunnet ladet sig gøre takket være BorgFonden og samarbejdet mellem Samvirkende Menighedsplejer og Lolland-Falsters Stift.

Koordinatorens opgave er at støtte allerede igangværende projekter og igangsætte nye diakonale projekter på tværs af sognegrænser, og dermed være med til at skabe rammer så intet sogn er for småt til at lave diakonalt arbejde!