Med venlig deltagelse – Højskoleophold for sorgramte

Af Hospice- og diakonipræst Charlotte Clante

Mange sorgramte oplever, at omgivelserne ikke tager deres sorg alvorligt, ikke forstår og ikke bærer med. De føler sig ensomme og isolerede i deres sorg. Men deltagelse er altså ikke noget, der kun hører hjemme på kortet til begravelsen – ”Med venlig deltagelse”.

Mange ved ikke, hvad de skal sige til et menneske i sorg.Mange går over på den anden side af fortovet, andre tænker, jeg må hellere lade være med at spørge, hvordan det går, fordi hun smiler jo, og jeg skal jo nødig gøre hende ked af det.

Men selvom vi smiler, så sørger vi i hjertet. Som en mand sagde: ”Folk siger, jeg er så stærk. De skulle bare se, hvordan jeg græder og skriger og ryster som Bambi, når jeg er alene”.

Sorgen er jo uundgåelig, når vi skilles fra dem, vi elsker. Sorgen er kærlighedens pris, selv-om det er en pris, der må betales i mange afdrag, og selv om det varer længe, inden vi når til de sidste – om nogensinde, så bliver der dog med tiden lidt flere kræfter og overskud. Men sorg er livsforandrende.

På en paradoksal måde er det tit hos dem, der kender til at være utrøstelig, at der er trøst at hente. Ikke at mødet med andres erfaringer med at miste og være i sorg, gør den enkeltes sorg lettere, men der er en trøst i at vide, at andre før mig, har været der. Jeg er ikke alene. Der er en dyb sandhed i ordsproget ”Fælles skibbrud, fælles trøst”.

En drøm om højskoleophold for sorgramte

Folkekirken har i mange år lavet sorggrupper, men jeg har længe haft en drøm om at lave højskoleophold for sorgramte, hvor de kunne dele erfaringer og følelser med andre i et længere tidsrum end blot to timer hver anden uge. Jeg brænder for at hjælpe og være der for mennesker i sorg.

Efter flere overvejelser med, hvordan man kunne lave sådan et ophold, spurgte jeg min provst Kirsten Jørgensen om lov til at gå videre med projektet. Hun var straks med på idéen, og i efteråret 2023 kontaktede jeg Menighedsplejen i Danmark og spurgte om de ville være med til at støtte højskoleophold for mennesker i sorg. Det ville de gerne og har indtil nu gjort, at jeg kan afholde opholdene for en rimelig lav deltagerpris.

Jeg kontaktede Tisvilde Højskole og fik en aftale med dem om to ophold i april/maj og september 2024 af fem dages varighed, hvorefter jeg gik i gang med at lave brochurer og program for opholdet. Jeg var meget spændt, da jeg i slut april drog afsted med de første 26 deltagere i alderen 30-84 år.

Det var mennesker, der havde mistet ægtefæller, børn eller søskende. Overskriften på opholdet var ”Sorg og glæde”, men da ugen var gået, kom flere med andre forslag til overskrift: ”Kom med på højskolen med din sorg og kom hjem med mere glæde og overskud” eller ”Berigende, opløftende og velgørende ophold”.

Højskoleopholdet var en blanding af samtalegrupper, oplæg om sorg, glæde og håb, vandringer i naturen og kunst og musik. Hver morgen var der tilbud om morgenbadning inden morgenmad og morgensang. Og derefter var der f.eks. oplæg, gruppesamtaler, en hel dag med en kunst- og naturterapeut, hvor vi om formiddagen var ude og gå i skoven uden at måtte tale sammen. og om eftermiddagen malede, hvad vi havde sanset. ”Stilheden i sko-ven var rammende, men vi var jo ikke alene”, sagde en af deltagerne efterfølgende.

Hver eneste aften var der musikalske indslag af lokale trubadurer. Musikken kan fungere som et kraftfuldt redskab til at bearbejde følelser, kommunikere indre tilstande og finde trøst i en svær tid. Det at spise sammen til alle måltider, drikke en Aperol i højskolehaven gjorde noget godt. Der var en fin balance mellem snakken om sorgen, tårerne og glædeberigende indslag. Der var inden tvivl om, at mange i begyndelsen af ugen var spændte og nervøse, men der gik ikke lang tid før, at uroen forsvandt.

”Her var, i modsætning hos omgivelserne derhjemme, plads til savnet, hvilket gav mere plads til glæden og de gode minder”. - Deltager

Som en kvinde skrev efter opholdet: ”Siden jeg mistede min elskede, har der været en tyk tåge mellem mine medmennesker og mig, I Tisvilde kom der for første gang hul i tågen. Mit håb for fremtiden er knap så spinkelt mere, og det er stort midt i mit smertelige savn”.

En anden skrev: ”Jeg var kronisk formørket, da jeg kom, men håbet er vokset i ugens løb, jeg føler mig for første gang i to år glad!”.

”Jeg har fundet noget i mig selv, som jeg følte, jeg havde mistet”, fortalte en deltager.

Og en sagde: ”Opholdet var en uges krammer til mig”

Der er plads til både sorg og håb

Selvom sorg er det gennemgående tema på højskoleopholdet, er opholdet også fyldt med kærlighed, accept, positivitet og håb. Der er plads til både gråd og latter, hygge og glæde.

”Jeg ankom fortvivlet, men tog fra højskolen forhåbningsfuld”. - Deltager

Højskolen skaber et trygt rum, hvor der er plads til heling, hvor man kan dele sin sorg med ligesindede og måske finde nye venskaber. Stemningen blev hurtig tillidsfuld, så deltagerne fik lyst til at åbne sig og tale om det, der fyldte.

Efter opholdet beskrev deltagerne oplevelsen som ”berigende” og ”fuldstændig fantastisk.” Det viser, hvordan sorghøjskolen kan være et afgørende skridt mod heling for dem, der har mistet. Opholdet på højskolen er en påmindelse om, at selv i sorgens mørkeste stunder kan vi finde lys og glæde gennem fælles oplevelser og forståelse. Det er en rejse mod fornyet håb, hvor deltagerne forlader Tisvilde med en følelse af, at de ikke er alene i deres sorg – og med nye veje til at håndtere og leve videre med den.

Jeg kan ikke andet end at fortsætte med dette projekt og to nye ophold er også allerede planlagt i 2025.