[ SPØRG REDAKTIONEN ]
TEKST: REDAKTIONEN
SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN
HAR DU HAFT EN SPECIFIK MEDIEOPLEVELSE, DER HAR ÆNDRET DIN MÅDE AT SE VERDEN PÅ? Camilla Broe Sørensen redaktør, skribent & korrekturlæser Efter at have set New York Times’ populære dokumentar Framing Britney, der omhandler pressens jagt på Britney Spears op igennem 00’erne, fik jeg et nyt syn på den hungrende kendiskultur. Jeg husker tydeligt de voldsomme overskrifter og billeder, der prydrede sladderbladene, men dokumentaren fik for alvor sat på spidsen, hvordan medierne havde (og stadig har) magten til at skabe et bestemt og ofte forvrænget og unuanceret narrativ omkring kendissers personlighed og adfærd. Det er tankevækkende.
Mathilde Katrine Bach skribent & Social media Jeg er i høj grad blevet klogere på mediers manipulation af mediepersonligheder, efter jeg i SAMSON’s forårsudgivelse 2020 skrev artiklen Hele Danmarks Ghita – Den rå side af portrættet, hvor jeg undrer mig over, hvorvidt det omtalte Radio24syv-interview mellem Iben Maria Zeuthen og Ghita Nørby egentlig var planlagt. Efter at have sammenlignet den udgivne podcast med råbåndene, har jeg indset, at vi åbent bliver præsenteret for en vrangforestilling af Ghita. Journalister som Iben står med en langt større magt, end hvad den interviewede gør, og derfor må vi huske at være kritiske over for intervieweren, uanset hvad vi bliver præsenteret for ude i det store medielandskab.
[ 22 ]
Frederik Walther Løth Christensen Skribent Mit syn på regeringens optræden i medierne skiftede markant, da jeg juleaftensdag så et interview med Magnus Heunicke på DR1. Vacciner var på vej til Danmark, og det slog mig, hvordan sundhedsministeren brugte flere krigsudtryk: At Danmark nu fik et ”våben i krigen mod corona,” og at vi endelig kunne vaccinere ”frontpersonalet.” Jeg forstod, at krigsretorik er oplagt i en krise, men at det også er et værktøj til at legitimere strengere politiske indgreb. Indgreb, som vi ikke bør tage let på.
klara tarp fruelund skribent Mit syn på nutidens forbrugskultur ændrede sig drastisk, da vi i gymnasiet så dokumentaren Den store glødepære-konspiration. Filmen omhandler, hvordan virksomheder over hele verden siden 1920’erne har designet produkter til at gå i stykker efter et vist stykke tid for at sikre en fortsat indtjening. Et fænomen, der kaldes ’planlagt forældelse.’ Dette ændrede fuldstændig mit syn på køb-og-smid-væk-kulturen, som jeg ofte har tænkt var et selvforskyldt problem som følge af forbrugernes adfærd, men i virkeligheden viste sig at være en 100 år gammel tendens, som vi i dag står til regnskab for.
