3 minute read

Anmeldelser

Birds of Prey (and the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn)

For snart fire år siden forelskede verden sig i Harley Quinn, men du behøver ikke at have set Suicide Squad for at nyde Birds of Prey. (Gudskelov, for den er ikke meget at skrive hjem om.) Heldigvis gør Birds of Prey det bedre end forgængeren. Margot Robbie indtager igen rollen som anti-helten Harley Quinn, og denne gang er hun gået solo. Efter et brud med sin ekskæreste, Jokeren, må hun finde sig selv, men det er ikke let at komme fra start, når man har trådt lidt for mange over tæerne i tidens løb. Hun må kæmpe for livet med hud og hår, fordi folk står i kø for at tage deres hævn mod hende.

Advertisement

Birds of Prey har ikke det mest banebrydende plot, men fortællingen er humoristisk, og der hører et lækkert soundtrack til som supplering. Den bringer dog ikke meget nyt til bordet, og det er svært ikke at lægge mærke til, hvor meget den faktisk ligner Marvels Deadpool. Bare med mange flere farver. Dog kan man nok heller ikke forvente meget mere af superheltegenren, og filmen indeholder da også alt, hvad du kunne ønske dig fra en actionfilm: eksplosioner, gidselstagning, biljagt, vold og mere vold. Og så er den boosted med en hel masse rå feminisme og female empowerment.

Type: Film Franchise: DC Extended Universe Længde: 1 time og 49 minutter Hvor kan du finde den? Stadig kun tilgængelig i biograferne

Billede: Warner Brothers

Type: Dokumentarserie Kanal: DR1 Længde: Fire afsnit á 28 minutter Hvor kan du finde den? DRTV

Billede: Danmarks Radio

DR1 har rettet fokus mod Dubai og fem kvinder, der har udskiftet Danmark med varmere himmelstrøg i den mellemøstlige ørkenstat. Her byder de fire afsnit på hverdagsliv og usikkerhed blandet med solskin og luksus, hvor vi følger Ditte, Sussi, Helene, Lene-Marie og Maja i deres vidt forskellige liv.

Her lykkes serien med at indkapsle de positive og negative oplevelser, da kvinderne står overfor helt forskellige udfordringer med deres nye tilværelse, hvad enten det er som selvstændig fitnesstræner eller som hjemmegående housewife.

Det er på mange måder en fin fortælling om de fem kvinder, der priser deres frie værdier og feministiske tanker i en stat, der ellers er berygtet for det modsatte. Serien omfavner flere facetter af livet i et anderledes Dubai, men jeg savner en mere dybdegående refleksion over det samfund, de er kommet til, hvor fokus må siges at være lagt en smule overfladisk på kvindernes dagligdagsliv – blot krydret med små glimt af hastige overvejelser og uafsluttede tanker. Derfor må dokumentarserien tage til takke med tre stjerner.

Forsidefruer

Den syvende sæson af Forsidefruer havde premiere den 6. februar. Jeg må erkende, at jeg er faldet pladask for de seks andre sæsoner, der har vist intriger, benhårde konflikter, glamour og følelsesmæssige sejre og nedture. Der har været udskift blandt fruerne, men igen i år er Amalie Szigethy, Janni Ree, Tina Lund, Gunnvør Virgarsdóttir, Jackie Navarro og Karina Von d’Ahé klar med ny underholdning.

Jeg sad klar, da premieren langt om længe løb over skærmen. Og heller ikke i denne sæson går det stille for sig. Allerede i første afsnit får vi igen indblik i Amalie og Jannis konflikt, som de benægtelsesvis mener, de selv har forårsaget. De peger derimod på, at det var modparten, der startede den skelsættende uoverensstemmelse. Det bliver altså indledningen på en sæson, hvor vi formentlig kan forvente at se mange flere intriger og følelsesmæssige udbrud i alle afskygninger. Det skal både Amalie og Janni nok sørge for. Men det hele bliver ikke ved skænderier og dramaer. I forrige sæson delte Jackie Navarro den glædelige nyhed, at hun venter sit fjerde barn. Det får vi heldigvis meget mere at se til i denne sæson, hvor hun føder sit og kærestens første fælles barn.

Gunnvør lever fortsat et travlt liv med sine tre børn – og heller ikke i denne sæson er hun bleg for at ytre sig over for de andre fruer. Tina kommer vi indimellem til at se, når hun rejser til Danmark for arbejdsopgaver eller for at deltage i optagelserne, hvor hun blandt andet tager fruerne med ud på en ridetur. Karina har endnu ikke valgt side og snakker flittigt med alle. Spøgsmålet bliver, om hun kan fastholde sin objektivitet. Det vil tiden vise i sæsonens kommende afsnit, hvor vi igen i år får et indblik i pigernes liv.

This article is from: