Beach Handballs bedste kommer til Roslev Salling Beach Arena er vært for Rødbillet Beach Tour 2016, når touren afvikler et af sine fem kvalifikationsstævner på anlægget ved Salling Hallerne søndag den 12. juni. I Roslev træner HRH 74 intensivt op til kvalifikationsstævnet i Beach Handball. Dansk Håndbold Forbunds årlige Beach Tour afholder henover sommeren 5 kvalifikationsstævner frem mod DM-finalestævnet i Kerteminde den 18. juni. I Roslev er man stolte over at være vært for den årlige tour. - Der er måske ikke så mange i vores lokalområde der ved det, men vi har faktisk et af de eneste anlæg i Danmark med seks permanente baner til Beach Handball i Roslev. Anlægget blev etableret for tre år siden under navnet Salling Beach Arena. Vi træner hver torsdag, hvor vi har spillere på banerne i stort set alle aldersgrupper fra 10 år og opefter. Vores eget herre- og damehold stiller desuden op til kvalifikationsstævnet, så vi er spændte på, hvem der ender i finalen i kampen om titlen som Danmarksmester i Beach Handball 2016, siger træner for Beach Handball i Roslev Mads Wiene. Mads Wiene er én af de lokale ildsjæle, der brænder
for at udbrede kendskabet til sporten. Han har selv tidligere været spiller, træner, samt breddekonsulent under Dansk Håndbold Forbund. Men særligt Beach Handball har hans interesse. Derfor tog han initiativ til at få etableret et lokalt anlæg og gik til bestyrelsen for Salling Hallerne. De var heldigvis med på idéen og Salling Beach Arena blev en realitet. Der har været stigende interesse for Beach Handball i Danmark siden introduktionen i 1995. Sporten er især i de seneste år blevet populær i Danmark efter dansk kvindelandshold vandt en sølvmedalje ved VM i Beach Handball i 2012. Mads Wiene håber på solskin og en masse tilskuere til kvalifikationsstævnet i Roslev. - Selvom man ikke kender sporten i forvejen, kan man sagtens få sig en på opleveren. Reglerne og banen er en smule anderledes end man kender det fra traditionel håndbold. Men til gengæld er Beach Handball en både sjov og spændende sport, så jeg garanterer, at underholdningen er i orden. Vi håber derfor, at der kommer mange og hepper på de lokale spillere, siger han.
Seldeco fylder to år.
Seldeco fejrer sin to års fødselsdag I to år har foreningen Seldeco ligget lunt i svinget ved Præstegården på Furvej i Selde, og det vil folkene bag gerne fejre med alle, der har
lyst til at komme forbi og være med. I weekenden den 4. og 5. juni kan man få en gratis kop kaffe og festlig kransekage, mens man ser
på de nyeste udstillede varer. Seldeco er en forening af lokale kunstnere og kunsthåndværkere, der udstiller og sælger kunsthåndværk, design, unika, antik og det er stedet, hvor man kan købe sig en særlig gave, et maleri, et antikt møbel, keramik, smykker eller uldvarer. Alt sammen af fortrinsvis lokale kunstnere og kunsthåndværkere fra Salling og Limfjordslandet. I de to år foreningen har eksisteret, har der været afholdt mange forskellige arrangementer. Der har været modeopvisninger, oplæsningseftermiddage, udstilling af kunstprojekter, der har været kunstudstillinger med både lokale og ikkelokale, ligesom Seldeco har været ramme for husmoderforeningers udflugter og flygtninge, der har haft brug for integration, har haft deres gang i butikken, som en form for
flygtningeaktivering. Der har også været reel jobaktivering - og over 30 forskellige kunstnere og kunsthåndværkere udstiller i øjeblikket. Senest er Judith Diderichsen fra Hjerk stødt til med sit karakteristiske lertøjsarbejde. - Vi synes, vi er kommet godt fra land. Selve butikken og de skiftende udstillinger er med til at skabe et fællesskab, og den er et aktiv for byen. Alternativet er jo, at bygningen står gabende tom – et ikke helt indbydende signal at sende til folk, der besøger Selde eller til eventuelle tilflyttere. Vi vil gerne vise, at vi kan noget her på Fursundegnen, og at vi slås for det, vi kan. Det kan godt være, der ikke står Picasso eller Jorn på vores malerier, men der står så meget andet, og det er jo ikke alle, der bryder sig om Picasso, fortæller Marianne Jørgensen med et glimt i øjet.
Nogle af landets bedste spillere i Beach Handball kommer til Roslev i juni.
Besøgsfremgang i KCL KulturCenter Limfjord kan se tilbage på et travlt første kvartal. Centret har dannet rammen om et stort antal arrangementer og aktiviteter inden for de mange forskellige forretningsområder, og det samlede besøgstal nåede for årets tre første måneder op på 163.000, hvilket er 35 procent højere end i 2015. - Sammenligner vi med 2015 så var vores badeland jo lukket stort set hele første kvartal, hvilket naturligvis havde stor indflydelse på besøgstallet i 2015. Men selv om vi korrigerer for det, så har vi i 2016 oplevet fremgang på flere parametre, fortæller direktør Bent Mølgaard, KCL. Cinema3 har haft 28.000 gæster til de mange film i årets tre første måneder, og det tal ligger på niveau med tallet i 2015, der jo var et rekordår også for de fleste biografer i Danmark – således også for Cinema3. Den danske krimi Flaskepost fra P topper salgslisten i denne periode med flere end 6.000 solgte billetter. Første kvartal er traditionelt højsæson for gennemfø-
relse af generalforsamlinger, årsmøder, forårsopvisninger med videre, og i år var således ingen undtagelse. Selv om påskeferien i år lå tidligt – allerede i slutningen af marts, så nåede det samlede besøgstal indenfor møder, konferencer og events op på knap 20.000 gæster. Også kulturen har været pænt besøgt, og marts måned sluttede af med to helt udsolgte koncerter med skotske Runrig og med danske Michael Falch og Poul Krebs. KCL Badeland og Motion har oplevet en pæn fremgang i forhold til 2015, hvor badelandet som bekendt var lukket næsten tre måneder. Det samlede besøgstal for badeland og motion nåede i årets tre første måneder op på 78.000 gæster, hvilket KCL betegner som tilfredsstillende. Det nyrenoverede badeland er blevet taget rigtig godt imod af såvel svømmerne som de mange øvrige brugere. KCL oplyser, at flere og flere udenbys gæster besøger badelandet i weekender og ferier.
Skynd dig! Gælder kun indtil 4. juni.
Bestil synstest på louisnielsen.dk
Skive Posthustorvet 2B Tlf. 9632 5067
50% rabat på briller fra prisgruppe 795 kr. og op. Enkeltstyrkeglas (indeks 1,5) er med i prisen. Der betales normalpris for andre glas og tillægsydelser. Kan ikke kombineres med KompletPris, 2for1, 60+ eller andre tilbud. ©2016 Specsavers.
11