Sundhed&Velvære
Velvære til hele kroppen i Breum Så sker der ting og sager hos Salon Casmir i Breum. Ejeren, Dorthe Lauersen, vil gerne have mere liv i huset, derfor har hun nu fået Birte Vester, som er fodplejer og zoneterapeut og Berit Andersen, som er Kranio-sakral terapeut i salonen. Birte har haft klinik i det midtjyske i 29 år, så det er en erfaren behandler, der er startet op. I 2013 flyttede hun med sin mand til Fur. Her har hun nu egen klinik med fodpleje og zoneterapi. Birte overtager et lokale i salonen, efter den forrige fodplejer har valgt at gå nye veje og håber på folk gerne vil have en dejlig omgang fodpleje, samt zoneterapi, som genopretter og afbalancerer kroppen. Berit Andersen, har boet på Fur i 17 år. Hun er uddannet pædagog og har i
mange år arbejdet som ressource pædagog. Berit har foruden klinikken i Breum, egen klinik på Fur. Kraniosakral terapi er en meget blid behandlingsform, hvor man med blide tryk og berøringer, løsner muskler, nerver, bindevæv og knogler for spændinger. Behandlingen har vist sig gavnlig for børn med kolik og fordøjelsesproblemer. Folk med ryg/lænd/nakke problemer, migræne og hovedpiner samt stress. De glæder sig begge til at kunne blive samarbejdspartnere at få godt gang i klinikkerne og supplere hinanden. De er i salonen om torsdagen, dog efter aftale.
Birte Vester er en erfaren behandler.
Birte’s fodpleje
Lægeeks. fodplejer/ FDZ zoneterapeut Birte Vester
RAB-godkendt Kranio-Sakral Terapeut Berit Andersen
Dalagervej 21, Fur Salon Casmir, Breum Mobil: 23 96 16 24 E-mail: birtevester@gmail.com Tidsbestilling nødvendigt
Fur Kirkevej 13, 7884 Fur og hos Salon Casmir Breum Mobil: 3051 0280 www.fur-kst.dk Mail: berit@furikon.dk
Kiropraktisk klinik
Dorthe Plagborg Lars Rud Rasmussen Østergade 4 C · 7800 Skive
97 51 02 11 www.rud-plagborg.dk
Oddense Fysioterapi Kraniosakralterapeut Aut. fysioterapeut Lone Bach Mortensen Højskolevej 2 · Oddense · 7860 Spøttrup
Telefon 40 88 95 54 Åbent daglig kl. 8.00-16.00
Det gode liv sidder i hjernen Ovenstående er overskriften på den nye kampagne, Hjernesagen netop har lanceret. Kampagnen skal informere om hjernens betydning for et godt liv og inspirere til, at vi alle passer bedre på vores hjerne. Der er nemlig generelt for lidt fokus på, hvor vigtig hjernen er, og hvor meget den betyder for det liv, vi lever. Det mener Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen: - Hjernen er vores vigtigste organ. Den er involveret i alt, hvad vi foretager os. Det er i hjernen, at alle de indtryk og impulser vi får, behandles, og den styrer vores bevægelser, adfærd, sanser, tanker og følelser. Men der mangler en forståelse for, hvor betydningsfuld hjernen er, og hvor vigtigt det er at passe på den og træne den. Et hjerte kan udskiftes, men det kan en hjerne ikke, siger Lise Beha Erichsen. Kampagnen indeholder to vigtige budskaber; at vi skal passe på vores hjerne og forebygge blodprop eller blødning i hjernen, og at vi skal træne vores hjerne, så den holder sig skarp gennem hele livet. Der er flere ting, vi kan gøre for at passe på vores hjerne og forebygge, at den bliver syg. Det er vigtigt at undgå rygning og for meget
alkohol, da begge dele øger risikoen for at blive ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. I stedet er det godt at spise sundt og varieret kost uden for meget salt og fedt og dyrke motion hver dag. Derudover er det vigtigt at få målt sit blodtryk regelmæssigt. Udover at passe på sin hjerne, er det også vigtig at træne sin hjerne ved at udfordre den hver dag, mener hjerneforsker, professor og overlæge på Roskilde Sygehus’ neurologiske afdeling Troels W. Kjær, som også er en del af Hjernesagens Ekspertpanel. - Det er forkert at tro, at en suduko, et computerspil eller et slag bridge om dagen kan redde ens hjerne. Det er fint fx at spille computer, men gør det en halv time hver dag, og brug resten af tiden på noget andet, som din hjerne ikke er vant til. Løb en tur op ad trappen eller træn din koordination ved at prøve at ramme papirkurven med en papirkugle, siger han. Hjernesagens kampagne skal køre i 2016 og 2017 og kommer i løbet af kampagneperioden bl.a. ind på temaerne blodtrykkets betydning, motion, usund livsstil og hjernetræning.
KLINISK TANDTEKNIKKER . LOUISE HØYER • Den naturtro protese • Delproteser • Implantat proteser • Tandblegning af egne tænder • Hjemmebesøg Louise
Tina
Merete
Vi får dig til at smile..!
Posthustorvet 4, 7800 Skive Tlf. 9751 0029 . Nygade 5A, 7900 Nykøbing Tlf. 9772 3240 8
Få gode råd om høfeber og test dig selv Høfeber er den hyppigste kroniske sygdom i Danmark. En undersøgelse foretaget i 2015 på vegne af Meda viser, at hver femte allergiker føler sig utilstrækkeligt behandlet, og at otte ud af ti oplever symptomer, selvom de er i behandling for deres allergi. På allergiguiden.dk kan man finde information og gode råd omkring forskellige allergityper. Sitet er udviklet af Meda og tilbyder også en onlinetest, der skal få flere allergikere til at gå til lægen. Alt for få søger nemlig læge med henblik på anden behandling på trods af gener, der går ud over studie, arbejde og socialt liv. Pollenallergikere har det svært om foråret og sommeren, hvor flere døjer med alt fra løbende eller stoppet næse til irriterede, hævede og røde øjne, hyppige nys og hvæsende åndedrag. Men med den rette behandling kan langt de fleste undgå, at allergien får en negativ påvirkning på deres hverdag. Allergi påvirker ikke kun studie- og arbejdslivet negativt, men i høj grad også allergikernes sociale og aktive liv. Planer om fælles løbeture
med vennerne og grillhygge i haven kan hurtigt gå i vasken på grund af symptomer som fx kløende og stoppet næse eller hævede øjenlåg grundet en utilstrækkelig behandling. Faktisk fortæller hver fjerde danske allergiker, at deres allergisymptomer har en negativ påvirkning i forhold til deres sportslige aktivitet (28 pct.) og deres lyst til at være sammen med andre (24 pct.). Høfeber – allergi over for pollen, husstøvmider, pelsdyr og skimmelsvamp – bliver også betegnet som allergisk rhinitis eller allergisk rhinoconjunktivis. Personer med høfeber får symptomer i øjne og næse, og sygdommen kan deles op i to grupper: helårshøfeber og sæsonbetinget høfeber. Husstøvmideallergi, kæledyrsallergi og indendørs skimmelsvampeallergi kan give symptomer hele året, mens pollenallergi og udendørs skimmelsvampeallergi giver symptomer i bestemte måneder på året. Personer med høfeber har en betydelig risiko for at udvikle krydsallergi, hvor pollen reagerer med bestemte fødevarer, ligesom de har en risiko for at udvikle astma.
Høfeber er generende for mange. Foto: Unsplash, Alex Jones.
Flere læger på vej Cirka 6.000 flere læger og speciallæger i 2035 end tidligere forventet. Det er en af konklusionerne i en ny prognose for udviklingen i antallet af læger i Danmark i fremtiden. I den nye prognose forventes der at være 33.713 læger i Danmark i 2035 – hvilket er næsten 6.000 flere læger, end den forrige lægeprognose forudsagde. Den forventede stigning i antallet af læger i fremtiden tyder godt, mener sundheds- og ældreminister Sophie Løhde: - Det er helt afgørende for et velfungerende sundhedsvæsen, at der er det rette
sundhedspersonale til at tage sig af danskernes sygdomme og velbefindende. Derfor er det betryggende, at prognoserne viser, at der sker en markant stigning i antallet af læger, og at det tilsyneladende vil stige endnu mere end tidligere forventet, siger Sophie Løhde. Stigningen under ét i det forventede antal læger i fremtiden skyldes et større optag på uddannelserne, senere pensionsalder, flere udenlandske læger, der arbejder i Danmark, og kortere tid for at gennemføre lægeuddannelsen.